Issuu on Google+

Kirke og sogn Saxild og Nølev sogne

September, oktober, november 2012

Menighedsrådsvalg 2012 Menighedsrådsformand Anna Birte Sparvath

Sognepræst Kirsten Støve Lundager

Sognenes valg – DIT VALG Opstillingsmøde onsdag den 12. september - se side 11


Foreninger, skoler og arkiver Saxild Skole Rudevej 100, Saxild 8300 Odder Tlf.: 8780 3850

Saxild kirke

Nølev kirke

Sognepræst: Kirsten Lundager Saxild præstegård Strandvejen 3, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 8124 e-mail: KSL@km.dk

Organist og præst som ved Saxild kirke

Graver: Per Madsen Vestergårdsvej 5, Boulstrup 8300 Odder Tlf.: 2143 7319 e-mail: saxildkirkegaard@mail.dk Organist: Jens Frederik Schjødt, Tlf.: 4020 5675 e-mail: jf.schjoedt@gmail.com

Graver: Bent Bogh Assedrupvej 107, Nølev, 8300 Odder Tlf.: 2011 6680 e-mail: Bella-bogh@hotmail.com Husmoder i konfirmandstuen: Mariann Christensen Boulstrup, 8300 Odder Tlf.: 4035 9483 e-mail: mariann.chr@gmail.com

Menighedsrådsformand: Anna Birte Sparvath Rude Havvej 70, 8300 Odder Tlf.: 8655 8413 e-mail: absparvath@yahoo.dk

Indholdsfortegnelse Tema om menighedsrådsvalg Formand for menighedsrådet: En fortælling om livets mening................................................. 3 Så er det tid til menighedsrådsvalg....................... 5 Udvid din horisont og mød en masse spændende mennesker – interview med Hans Henning Tikiøb 8 Invitation til opstillingsmøde 12. september........ 10 Høsttanker.......................................................... 11 Saxild-Nølev lokalhistorisk arkiv......................... 14 Foredragsrække 2012-13..................................... 19 Kirkefilmklub...................................................... 22

Skolebestyrelsesformand: Betina Rasborg P. Baatrupsvej 7, Saxild, 8300 Odder Tlf. 8781 8015 Borgerforeningen: Kontaktperson: Peter Flejsborg Østerlunden 13, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 0801 Idrætsforeningen: Formand: Morten Toft, Dyngbyvej 14, Saxild, Tlf. 21748100/86559366 e-mail: saxildif-mt@mail.dk Lokalhistorisk arkiv: Lisbet Bonde Postadresse: Ahornvej 7, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 8095

Kirkehøjskole...................................................... 24 Den røde tråd i min brogede verden.................... 25 Nyt fra organisten og koret.................................. 26 Studiekreds.......................................................... 27 Kirkelige handlinger............................................ 28 Ny organist......................................................... 28 Onsdagsklubben................................................. 29 Meddelelser......................................................... 30 Gudstjenesteliste................................................. 32

Kirke og Sogn er et sogneblad for Saxild og Nølev sogne, og postomdeles 4 gange årligt. Bladet der udgives af begge sognes menighedsråd er åbent for indlæg. Oplaget er på 800 ekspl. og svanemærket. Redaktion: Kirsten Lundager. Grafisk produktion: kon-tekst & BRUHN Grafisk håndværk ApS

2

Saxild og Nølev sogne


Kirkens næste træk:

En fortælling om livets mening Af menighedsrådsformand Anna Birte Sparvath, Saxild og Nølev sogne

”De fleste kender spillet skak og ved, hvordan det ser ud: 64 felter i to forskellige farver, sort og hvidt, og brikker, der kæmper mod hinanden. Skakspillet findes i mange danske hjem, men det findes faktiske også i en hel del af de danske kirker. De lærde strides om, hvorfor der er et skakbræt eller en skaktavle i mange kirker, og det hidtil bedste forslag er, at det har haft en symbolsk betydning. De gamle bygmestre har villet fortælle os noget. Noget om godt og ondt. Om kampen mellem det gode og det onde, mellem det hvide og det sorte, mellem Kristus og djævelen”. Sådan lød det fra prædikestolen en søndag morgen i marts under dagens prædiken af vores sognepræst, Kirsten Lundager. Skaktavlerne, hun talte om, var placerede bag en tilmuret dør som et værn mod, at det onde skulle finde vej ind i kirken. Kan hænde, de gamle ville fortælle os, at det er her, i kirkens rum, vi finder styrken til kampen. I kirken kan vi finde kræfterne til det, vi ikke selv magter.

Rum til bare at ”være” Dér, hvor vores egen magt og myndighed slipper op, står vi rådvilde og fortvivlede tilbage, og aldrig har magtesløsheden blandt mennesker været så stor, som den er lige nu. Markedet bugner med nye terapier mod magtesløsheden, og et hav af coaches tilbyder deres klienter samtaler og teknikker mod magtesløsheden. Det, klienterne i virkeligheden kan bruge, er præcis det, kirken står for. Udbyderne kalder det bare noget andet, men Saxild og Nølev sogne

det rokker ikke ved, at indholdet er kirkens. Derfor bør kirkens næste træk være at fortælle, hvad det hele egentlig handler om. Det handler grundlæggende om, at mennesker søger en mening med livet, men i dag har de fleste af os glemt, at mennesker kan være afmægtige. Det er hér, kirken har sin berettigelse. For det er i menneskets magtesløshed, Guds kraft udfolder sig, og det er, når vi er afmægtige, at vi har brug for bare at ”være” i kirkerummet. Her behøver vi ikke have styr på alt, her behøver vi ikke kontrollere alt, her behøver vi ikke forstille os. I det omfang vi erkender, at der, trods alverdens højteknologiske muligheder, stadig er grænser for menneskets muligheder, at døden stadig er et vilkår, i det omfang vil vi også erkende, at mennesket vil komme i situationer, hvor det står magtesløst. Den erkendelse kan bane vej for Gud og netop derfor, har den danske folkekirke sin berettigelse. Mange vil imidlertid gerne abonnere på dårlige historier om den danske folkekirke, og med den medieomtale, der er i dag om kirkens ve og vel, er der mere fokus på, hvad der ikke kan lade sig gøre og hvor dårligt kirken ledes, end der er på de mange parametre, der peger i modsat retning.

Glimt fra det virkelige liv For når jeg ser mig omkring, ser jeg en helt anden virkelighed. Som den søndag morgen i marts, hvor det er gråvejr og hundekoldt til klokken ni guds3


tjenesten i Saxild Kirke. Alligevel deltager 33 mennesker, lysene er tændt og fra orgelet strømmer dejlige toner, der nøjagtigt er relateret til fastetiden, ligesom salmerne på samme måde også er stemt af. Foran mig sidder syv ud af elleve konfirmander, og jeg kan se, de følger med i præstens prædiken. De har drejet hovederne, har øjenkontakt med præsten, lytter med alle sanser åbne og har skærpet deres opmærksomhed. Kirsten Lundagers prædiken er en prædiken, der ”rykker”. De 30 frivillige, der samme søndag samler ind, rykker også – med et indsamlingsresultat på 14.000 kr. blandt sognenes ca. 1600 beboere. Det er, når mennesker er dedikerede, at det virkeligt batter, og når jeg tænker tilbage på det arbejde, vi har fokuseret på i Saxild og Nølev sogne gennem de seneste år, ser jeg også udelukkende hårdtarbejdende, ansvarlige og dedikerede personer, der brænder for at skabe gode rammer for menneskers tro og længsel efter tro. Så vi alle har et sted at gå hen, når vi føler os magtesløse.

kan læres, og vi ”gamle” menighedsrødder vil gerne lære fra os. Det vigtigste er, at vi får et stærkt menighedsråd, der, ligesom de gamle skaktavler, kan værne om det gode i den danske folkekirke – så vi undgår, at den bliver sat skakmat af blandt andet unuanceret medieomtale og fortrængt magtesløshed. Den 12. september inviterer vi derfor til inspirationsaften, hvor du kan høre mere om arbejdet. Vi håber du har lyst til at komme – og måske er du en af dem, der har mod på at stille op?

Se invitation senere i bladet. • Menighedsrådet for Saksild-Nølev sogne har beskrevet de visioner og strategier, rådet har arbejdet med gennem de seneste fire år. • Rådet har også lavet en status over, hvor mange af arbejdspunkterne, der er gennemført • Læs mere på: www.saksild-noelev-sogne.dk

Et værn om det gode Tirsdag 13. november er der valg i Folkekirken, og vi skal vælge nye menighedsrødder. Jeg håber, du vil være med til at støtte op om din kirke, og det kan du blandt andet gøre ved at stille op som kandidat til menighedsrådet. Ikke alle kan spille skak. Ikke alle kender de indviklede skakregler, og nogle vil slet ikke spille skak, fordi de betragter det som et langsommeligt og sindrigt spil. Men spillet 4

Saxild og Nølev sogne


Så er det tid til menighedsrådsvalg

Valg til menighedsrådet er dit valg. Stil op og få indflydelse på udvikling og aktiviteter i Saxild og Nølev sogne. Vi har i øjeblikket et aktivt og velfungerende menighedsråd. Vi har arbejdet godt gennem de seneste fire år – konstruktivt og dynamisk med gode resultater. Se evaluering af menighedsrådets arbejde her. (på hjemmesiden www.saksild-noelev-kirker.dk)

Hvad får du ud af at være med i menighedsrådet? Det nuværende menighedsråd har etableret et solidt samarbejde efter sammenlægningen af de to menighedsråd, og nu er det tid til at få nye kræfter ind i arbejdet. Medlemmerne står klar i kulissen til at lære fra sig og dele ud af deres erfaringer, så lige nu er et godt tidspunkt at begynde arbejdet på – det er nemt at komme i gang, og der er brug for nye engagerede mennesker. Har du lyst til at yde en frivillig indsats for vores to sogne, lokalbefolkningen og folkekirken, så stil op til menighedsrådsvalget. Det giver en god tilknytning og et netværk i lokalsamfundet. Som medlem af menighedsrådet bliver du en del af et engageret fællesskab og er med til at bestemme aktiviteter i og omkring kirkerne i sognet. Du er med til at ansætte, lede og administrere medarbejderne ved kirkerne. Du er med til at udføre administrative opgaver om vedligehold af kirker, præstegård, sognegård, kirkegårde samt den jord, der hører til embedet. Budget og regnskab Saxild og Nølev sogne

er også vigtige poster, som menighedsrådet bruger tid på. Du er med til at tage stilling til og prioritere, hvordan kirkens penge skal bruges. Skal vi købe nye salmebøger, hvilke salmer skal vi synge i kirken, hvordan skal kirken udsmykkes, skal vi arrangere udflugter, biografture og foredrag? Og hvad med babysalmesang, midnatsgudstjenester og spaghetti-gudstjenester? Der er også faste opgaver for menighedsrådet, som fastlæggelse af gudstjenesterne (tidspunkt og liturgi), arbejde med forskellige grupper omkring kirken; børn, unge og ældre, samt formidling af nyt fra kirken i kirkeblad og på hjemmeside. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med præsten og i dialog mellem medlemmerne af menighedsrådet. Et bredt sammensat menighedsråd, hvor vi kan trække på forskellige kompetencer og holdninger er klart at foretrække. Kom og vær med til at præge udviklingen og arbejdet i Saksild og Nølev sogne – vi glæder os til at samarbejde med dig!

LØFTET Jeg lover på ære og samvittighed at udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Hvem sidder i menighedsrådet? Menighedsrådet består af mindst fem valgte 5


medlemmer, heraf skal der være to fra Nølev, og kirkens præst. I øjeblikket er vi syv medlemmer og fire suppleanter ud over præsten. Menighedsrådet er åbent for alle medlemmer af folkekirken, som opfylder kravene til at stille op, uanset holdning, baggrund, alder, køn, handicap osv. Menighedsrådets flertal afgør de vigtige beslutninger.

Hvor meget arbejde er der i det? Menighedsrådet ved Saxild og Nølev kirker holder møde cirka en gang om måneden. Medlemmerne deltager i forskellige udvalg, alt efter interesse og kompetenceområde. Der er ikke udefra kommende krav til, hvor mange timer eller møder, vi skal lægge i arbejdet. Det er op til det enkelte menighedsråd. Der er heller ikke krav om, at du skal deltage i gudstjenesterne eller andre kirkelige handlinger. Arbejdet med menighedsrådet drives af frivillige og er ulønnet. Formanden og kassereren får et symbolsk honorar. Menighedsrådet vælges for en fireårig periode, men det er muligt at træde ud inden, hvis du har brug for det. Konstituering af menighedsrådet • Formand – leder møderne. Kontaktperson til kirkelige myndigheder og sognet beboere. • Næstformand – stedfortræder for formanden • Kasserer – fører kirkens regnskab eller menighedsrådet kan ansætte en regn6

skabsfører ude fra. (Det har Saxild og Nølev sogne) • Kirkeværge – fører opsyn med kirkerne og kirkegårdene • Kontaktperson – for de ansatte ved kirkerne • Sekretær og hjemmesideansvarlig – skriver referat og har kontakt til vores webredaktør Desuden har menighedsrådet ved Saxild og Nølev sogne nedsat nogle udvalg, som medlemmerne har fordelt sig i. • Valgbestyrelse • Kirkegårdsudvalg • Præstegårdsudvalg • Foredragsudvalg • Koncertudvalg • Orgeludvalg • Sogneindsamling

Hvem kan vælges til menighedsrådet? Du skal • Være fyldt 18 år på valgdagen • Være medlem af Folkekirken • Have dansk indfødsret eller have haft fast bopæl i Danmark uafbrudt 1 år forud for valget • Bo i sognet eller have løst sognebånd til sognets præst • Ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne • Ikke være stiller for listen eller kandidat på en anden liste Saxild og Nølev sogne


• Ikke være ansat af det menighedsråd, som du er kandidat til, i et job af mere end 1 måneds varighed eller mere end 8 timer om ugen Kravene skal være opfyldt senest den 16. oktober kl. 19. Kravene til alder og fast bopæl dog først på valgdagen.

Opstillingsmøde til menighedsrådsvalg i Saxild og Nølev sogne i konfirmandstuen, Saxild præstegård Onsdag den 12. september kl. 19-22

Orienterings- og opstillingsmøde dato? Det eksisterende menighedsråd afholder orienterings- og opstillingsmøde onsdag d. 12. september, kl. 19 (se program senere i bladet) Menighedsrådet orienterer om arbejdet i den forgange valgperiode og om planer for den kommende periode. Proceduren omkring valget til menighedsrådet gennemgås. Hvis de fremmødte ønsker det, kan der laves en liste med de opstillede kandidater. Denne liste vælges, hvis der ikke opstilles flere lister.

Saxild og Nølev sogne

7


Udvid din horisont og mød en masse spændende mennesker

Hans Henning Tikiøb er 76 år, gårdejer og har været medlem af menighedsrådet i Saksild og Nølev sogne i 15-20 år. Det er mange – og nu viger han pladsen for yngre kræfter. Selv om det har været interessante og udviklende år. Både som menigt medlem og som formand for menighedsrådet.

Du får udvidet din horisont og kommer til at kende folk i dit område Han anbefaler ivrigt yngre mennesker at gå ind i arbejdet: ”Det giver så mange oplevelser, at det bestemt er den tid værd, som man ofrer på det. Der kommer noget tilbage til dig, når ti mennesker med vidt forskellig baggrund mødes en gang om måneden og diskuterer og samarbejder. Det er herligt, og man får udvidet sin horisont og sin forståelse for andre mennesker i de mange gode snakke med de øvrige medlemmer. Og vi skal jo være enige, så det kan blive til mange snakke …” Opgaverne er varierede Om det konkrete arbejde i menighedsrådet, siger Hans Henning Tikiøb: ”Du kan beskæftige dig med de emner, som du selv finder interessante i de udvalg, der bliver nedsat”. Et bredt erfaringsgrundlag er en fordel. Menighedsrådet skal aflaste præsten og stå for de administrative ting som formidling, regnskab, budgetter og bygningsvedligeholdelse. Det er også menighedsrådet, der ansætter organist, kirkesanger og graver og indstiller emner til biskoppen ved præsteansættelser. Og så står menighedsrådet for serveringen, når præsten inviterer konfirmander og minikonfirmander 8

til spisning i sognegården sammen med deres forældre. Nogle gang er arbejdet mere tidskrævende end andre, og der kan være en del møder, for eksempel hvis kirken skal have et nyt tag, eller når udskiftning af varmefyret skal diskuteres grundigt i gennem. Så er der møder med arkitekter og bygningssagkyndige. Bureaukratiet fylder mere end tidligere, og menighedsrådet har ikke helt samme bestemmelsesret mere. Det kan godt irritere Hans Henning Tikiøb med den manglende tiltro til menighedsrådets kompetencer – at selv små beslutninger skal ind over stiftet, kirkeministeriet eller Nationalmuseet til godkendelse. ”Hvis vi ikke kan bestemme ret meget i menighedsrådet, så bliver det svært at få nogen til at stille op!”

Du kan lave noget, som sognenes beboere synes om Som en grundlæggende understrøm ligger hele tiden det sociale; at skabe et fællesskab med de mennesker, man deler lokalsamfund med. Som Hans Henning Tikiøb siger det: ”Du kan være med til at lave noget, som sognenes beboere synes om”. Og det har han bestemt været med til. Han har i mange år siddet i det udvalg, der arrangerer foredragsrækker for sognets beboere. 6 foredrag hen over vinteren, der er så populære, at mange melder sig til, inden de kender programmet og med 100-130 deltagere. Foredragene er en god måde at trække folk Saxild og Nølev sogne


tættere på kirken og fællesskabet, fortæller Hans Henning Tikiøb; de skal være almindeligt oplysende og handler om kultur, historie, samfundsforhold oftest med en eller anden tilknytning til det kirkelige eller religiøse og ofte bundet op på spændende personligheder og deres oplevelser. Foredragene er med til at samle sognene. Selvfølgelig er der mange gengangere blandt deltagerne, men der kommer også nye til hvert år.

Hvordan får vi flere frivillige engageret i arbejdet? Også kirkekoret, der nu er oppe på 35 medlemmer er noget, der samler og knytter folk til sognet. Hans Henning Tikiøb er et aktivt medlem af koret og glad for det engagement, medlemmerne viser. Da kirkesangeren holdt op pga. sygdom, blev det i stedet frivillige fra koret, der stod i spidsen for salmesangen i kirken. Og det fungerer. Hver søndag er der 4-5 frivillige, der synger for, og flere kirkegængere har udtrykt stor glæde ved dette. Hvordan man får flere mennesker engageret i det frivillige arbejde har været et fast punkt på menighedsrådets dagsorden de seneste år. Det fremmer forståelsen mellem mennesker at mødes om et stykke frivilligt arbejde, og der er altid plads til engagerede kræfter, der brænder for noget. Kirken skal udvikle sig og følge med tiden ”Præsten er chefen. Hun spørger os til råds om mange ting og bruger os som sparringsSaxild og Nølev sogne

partnere: Hvad skal vi lave af nyt? Skal vi lære og bruge flere af de nye salmer, for eksempel?” Og det synes Hans Henning Tikiøb bestemt. De er mere fængende og rytmiske og ligner melodier og rytmer, som de unge kender i forvejen. Fornyelse og åbenhed skal der til, så kirken ikke bliver så fremmed for de unge, mener han. Det gælder fra salmevalget, over foredragsrækkerne, og det sprog, der tales i kirken. Det skal være nutidigt og må ikke virke fremmedgørende og fjernt – humor må også meget gerne have en fremtrædende plads, sammen med det alvorlige, så vågner folk op og hører efter.

Nu er sammenslutningen af de to sogne ført sikkert videre I 2008 blev Saksild og Nølev sognes menighedsråd slået sammen – Hans Henning Tikiøb var dengang formand i Nølev, og da sognene allerede på det tidspunkt delte præst, organist og kirkesanger, hvorfor så ikke også menighedsråd? Samarbejdet fungerer meget fint, og der er ingen konkurrence mellem de to sogne. Måske spiller det også ind, at Nølev har to medlemmer af rådet, selvom størrelsen egentlig kun berettiger til et. Hans Henning Tikiøb valgte dengang at tage den næste valgperiode med for at sikre kontinuitet og sammenhæng i arbejdet, men nu er det slut: ”Om fire år er jeg 80 år gammel, så skal de ikke sige om mig – det gamle hoved, kan han så se at skravle af …” griner han og glæder sig til mere tid til bare at nyde livet. 9


Sognenes valg – DIT VALG Opstillingsmøde til menighedsrådsvalg i Saxild og Nølev sogne i konfirmandstuen, Saxild præstegård Onsdag den 12. september kl. 19-22 Bliv en del af et inspirerende fællesskab

Program 19.00 Velkomst Over tapas og et glas vin fortæller menighedsrådsformand Anna Birte Sparvath om menighedsrådets arbejde de seneste fire år 20.00 Vi går i kirke … Sognepræst Kirsten Støve Lundager fortæller Kor og organist deltager 20.30 Kaffebord med et udvalg af menighedsrådets allerbedste kager 20.45 Folkekirken nu og frem … ved Kirsten Støve Lundager 21.00 Refleksioner og spørgsmål

Kirke og sogn

21.15 Det nye menighedsråd? Sognets valg- dit valg!

Saxild og Nølev sogne

Sognenes valg – DIT VALG

22.00 Afslutning ved formand Anna Birte Sparvath

Alle er velkomne! Menighedsrådet ved Saxild og Nølev kirker 10

Menighedsrådsformand Anna Birte Sparvath

Opstillingsmøde til – menighedsrådsvalg i Saxild og Nølev sogne i konfirmandstuen, Saxild præstegård Onsdag den 12. september kl. 19-22 Bliv en del af et inspirerende fællesskab

Program 19.00 Velkomst Over tapas og et glas vin fortæller menighedsrådsformand Anna Birte Sparvath om menighedsrådets arbejde de seneste fire år Sognepræst Kirsten Støve Lundager

20.00 Vi går i kirke … Sognepræst Kirsten Støve Lundager fortæller Kor og organist deltager 20.30 Kaffebord med et udvalg af menighedsrådets allerbedste kager 20.45 Folkekirken nu og frem … ved Kirsten Støve Lundager 21.00 Refleksioner og spørgsmål 21.15 Det nye menighedsråd? Sognets valg- dit valg! 22.00 Afslutning ved formand Anna Birte Sparvath

Alle er velkomne! Menighedsrådet ved Saxild og Nølev kirker

Saxild og Nølev sogne


Høsttanker

af Kirsten Lundager

”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord..” Vi synger den hver eneste gang, vi holder høstgudstjeneste. Selvfølgelig gør vi det. Den salme taler vel klarest til landmanden, til gartneren, til frugtavleren, til enhver, der dyrker sin jord. Som jo derfor føler sig særligt udleveret til magter uden for ham selv. Magter som han ikke kan styre. Men salmen taler til os alle sammen – til alle os, der fik et sted at vokse op, en familie, et hjem – et tilhørsforhold – et sted at slå rod og suge næring igennem: ”Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan frimodigt som fuglen i skove at takke for regnen, der vander mit land for solskin og varme i sommerens brand.. ” I bogen ”Landet og året” har Søren Ryge Petersen en fin skildring af den sidste høstdag hos de to halvgamle, sygdomsplagede brødre, Anders og Julius. De to bliver ved med at drive deres ejendom – på trods af al fornuft, kan man måske sige? Og det er besværligt med den høst. Først er der vejret. Når man har to eller ti eller tyve tønder land byg stående på sine marker længe efter, at alle andre har høstet deres. Så bliver vejret det allervigtigste. Så bliver det dét, man snakker om: det bliver dét, man lovpriser eller forbander. Så kommer da endelig det rigtige vejr og med det sliddet, som er umenneskeligt hårdt for Anders og Julius. Men det lykkes. Kornet kommer i hus – og Søren Ryge skriver: ”Vi snakker om høsten – ”Er I ikke glade for, at Saxild og Nølev sogne

I fik det i hus?” ”Jo, det er altid godt at få høsten i hus.” ”Det havde I ikke troet for en uge siden, da det bare regnede og regnede?” ”Nej, det havde vi ikke.” ”Og de lover mere regn til aften.” ”Ja, det gør de.” Og så videre. Emnet er stort. Ordene smager som nybagt rugbrød.” Ordene smager som nybagt rugbrød – det er godt udtryk. Sådan sanses den lykkelige efterhøst-samtale. Og sådan er det i det hele taget med de gode ord, vi lever af: De smager som nybagt rugbrød og giver os, som brødet, næring og nye kræfter. For godt og vel hundrede år siden malede den hollandske maler van Gogh et billede, som han gav titlen: Kartoffelspiserne. Han kaldte det selv et ægte bondebillede. Vi ser fem personer sidde omkring et bord i en mørk og fattig stue. Over bordet hænger en petroleumslampe, der kun lige oplyser bordet og personernes ansigter. De er livsmærkede, krumbøjede og vejrbidte, og det er tydeligt, at de lever af den mad, de selv har produceret med møje og besvær. Grundfarven i billedet er den samme som en støvet, uskrællet kartoffel. De lever i stor armod, det er tydeligt, men samtidig er der også en dyb menneskelighed og medmenneskelighed. Kartoffelspiserne er ikke kun et billede af et måltid. Det er også et billede af livet. Ved det gode måltid, bliver vi ikke kun mætte af at 11


spise. Vi bliver også mættet af det fællesskab, vi er en del af. Som ved nadveren. Vi er ikke ligegyldige for hinanden, når vi spiser sammen. Vi vil hinanden noget, og vi vil hinanden det godt. Vi bliver også mættet af samtalen. Af de ord, der fyger hen over bordet, og som måske smager af nybagt rugbrød.

og arkitekten nok svare: det kan ikke lade sig gøre. Og vi kan sige: jo, det er sat i serieproduktion. Sommeren er fuld af marker med gyldent korn, der bølger frem og tilbage. Hvert strå er et vældigt underværk med netop disse egenskaber.

Vi spiser ikke med hvem som helst. Men Jesus gjorde det. Også med toldere og syndere. Så nej, Jesus er ikke, og har aldrig været, særligt nøjeregnende eller kræsen med sine bordfæller eller sin omgangskreds. Han inviterer hvem som helst: Følg mig!

Høsten er også vemodets og besindelsens tid. Her i september måned synger vi: Septembers himmel er så blå:

Med fare for at blive plat, kan vi godt bruge et billede, nemlig billedet fra et cykelløb. Det er ham, der ligger forrest i feltet, der trækker læsset. Jo, jo, man skal selv trampe i pedalerne, men henter kraft og energi fra ham foran: Følg mig! Og det kan så heller ikke nytte, at vi hele tiden vil i udbrud med alene sig selv i tankerne. Vi må blive i feltet, i fællesskabet, og være vandbærere for hinanden.

Høsten er forundringens tid Hvis vi spørger en ingeniør eller en arkitekt: kan du bygge et hus, som er ca. 500 gange så højt som det er bredt. Og samtidig skal det være så stærkt, at det kan bære en tung byrde på dets øverste top. Huset skal også være så smidigt, at det kan bøjes næsten til jorden og alligevel rejse sig op igen. Så ville ingeniøren 12

At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte. Jo, det kan godt være, at det er bag falmet rosendragt, men at vort røde hybenhjerte slår og banker for nogen og noget – det er, hvad der virkelig betyder noget. Som alt muligt andet levende skal vi sætte frugt. Ved vore handlinger og gøremål, ja, men også gennem vores ord. Ordene er vigtige og aldrig nogensinde harmløse. Det betyder alt, at de ord, vi taler og hører er ægte og varme. Hjertelige. Ikke uden modsigelse, holdning og temperament. Men ærlige og troværdige med smag af nybagt rugbrød. Som Herrens egne ord. Også i det stykke siSaxild og Nølev sogne


ger han: Følg mig. Så vi vil Ham, vil hinanden og vil hinanden det godt. Høsten er først og fremmest taknemmelighedens tid. En høstgudstjeneste er en takkegudstjeneste. Først og fremmest med tak for høsten.

Saxild og Nølev sogne

Den er også en tak for maden, for fællesskabet, for livet. For de kræfter og det overskud, der gør livet muligt at leve. Og for de ord, der smager som nybagt rugbrød.

13


af Lisbeth Bonde, arkivleder

”Nå, nu blev det efterår, og dér kan man se, hvor hurtigt det hele går, hvem ku’ ha’ regnet med det,” sådan skriver Thomas Kjellerup i sin vise ”Efterår” – og der er nok lidt om, at vi er mange, der synes, at dagene går forfærdeligt hurtigt, det har jo lige været sommer, og nu skal vi allerede til at forholde os til kulde, blæst og mørkere dage. Men også det bærer fordele med sig, der bliver tid til indesysler, og selvom vi måske har længslen efter sol og sommer i os, vil vi også mærke forventningens glæde i forbindelse med efterårets komme og de traditioner, vi hver især har bygget op for netop denne årstid.

Skiftedag For bare 100 år siden ville 1. november for mange mennesker have været opbruddets tid. Det var Skiftedag for karle og piger og andet godtfolk, der gik under betegnelsen ”tyende”, et ord der skurrer fælt i ørene, men som samlet set dækkede over arbejdskraft, der havde bopæl hos arbejdsgiveren, og hvor kost og logi var en del af lønnen. Der har gennem historien været andre skiftedage, Mikkelsdag er nok den mest kendte, men de sidste, 1. maj og 1. november, var langt op i 1900-tallet så faste skiftedatoer, at alle vidste, at helt specielle forhold måtte ligge til grund, hvis man rejste eller blev opsagt på andre tidspunkter. 14

Det var datoer, hvor butikker holdt ekstraordinært længe åbent, og datoer hvor den offentlige transport blev udvidet betragteligt, fordi mange af de rejsende medbragte hele deres bohave. Skiftedagen var ikke kun et farvel til en plads, men også et farvel til den bopæl man havde haft det seneste halve eller hele år – eller for nogles vedkommende endda meget længere. Tyendets historie er interessant, og selvom man i Lise Nørgaard og Erik Ballings ”Matador” ser de tydelige standsforskelle mellem herskab og tjenestefolk i 1930’erne og 40’erne, så har tyendets vilkår været langt værre end dengang. Kokkepigen Laura hædres dog trods alt af Lise Nøraards selvopdigtede ”Selskabet for Trofast Tyende”, og at den altid vrissende fru Møghe mener, at man havde bedre tyende i Fernandos tid, det er lige, som det skal være. Det er den pænere del af historien. Går man tilbage i tiden havde tyendet kummerlige forhold. På arkivet findes både kirkebøger med af- og tilgangslister, tyendeprotokoller og skudsmålsbøger, alt sammen kilder, som er interessante, når man vil afdække en familiehistorie, eller når man ønsker at tegne et tidsbillede af en bestemt befolkningsgruppe. Lovgivningen i 1700-tallet bærer tydeligt præg af, at godsejerne havde stor interesse i at begrænse bondesønnernes bevægelsesfrihed, fordi man lokalt havde brug for deres arbejdskraft, og i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet ses det tydeligt, at lovgivninSaxild og Nølev sogne


gen gik i retning af et strengt tilsyn med flytning over sognegrænser for mennesker, der var ubemidlede.

Skudsmålsbogen Med Forordning om Skudsmålsbøgers Indførelse for Tjenestetyender af 5. september 1832 blev det bestemt, at alle tjenestefolk ved konfirmationen skulle have udleveret en skudsmålsbog. Skudsmålsbog for Jensine Mortensen Født den 22. august 1865 Konfirmeret 5. oktober 1879 Datter af smed Jens Mortensen og hustru Maren Rasmussen i Saxild

Den lille fortrykte bog, som arkivet er i besiddelse af, var begyndelsen til det ”CV”, Jensine bragte med sig ud i livet. Præsten havde, da Jensine fik bogen, udfyldt den med diverse stamoplysninger såsom navn, fødselsdag, fødested, forældre, vaccinationer, skolegang, konfirmation og andre Saxild og Nølev sogne

væsentlige data. Nogle præster valgte tillige at notere, om bogens indehaver havde været til alters, men det står der ikke noget om i Jensines bog. Første gang hun drager ud over sognegrænsen, er hun 19 år, så sognefoged Eskild Nielsen noterer i bogen den 1. november 1884, at Jensine rejser til Aarhus. Den 2. november stemples bogen på Aarhus Politistation, og Jensine kan nu begynde i sin plads. Hun bliver ikke længe, arbejdsgiveren noterer den 30. januar 1885, at Jensine fratræder stillingen på grund af sygdom, og politimesteren må igen have fat i sit stempel. Der noteres afgang fra Aarhus til Saxild, hvor sognefogeden bevidner, at Jensine er ankommet den 12. februar. Samtidig noterer sognefogden i Tyendeprotokollen, hvortil Jensine er flyttet. De efterfølgende år kan man via Skudsmålsbogen følge hendes færden. De første år er hun er lidt ude og lidt hjemme, men falder så til ro i Beder Præstegaard, hvor hun tjener i hele 5 år dels som enepige dels som kokkepige. På skiftedagen den 1. maj 1894 vender hun tilbage til Saxild, og der noteres ikke yderligere i hendes skudsmålsbog. Det år dør hendes mor, og to år senere gifter hun sig med gårdejer Niels Kristensen, Saxild Præstegaard. En skudsmålsbog er altid spændende at have, hvis man vil følge sine aners færden. Sammenholdt med kirkebogens Af- og tilgangslister og erstatningen for disse, Tyende15


protokollerne, er det muligt at følge næsten alle, der bevæger sig udensogns. Under et ansættelsesforhold blev skudsmålsbogen opbevaret hos arbejdsgiveren, og dermed var det stort set umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide, for uden en gyldig skudsmålsbog kunne man ikke få et nyt fæste. Mistede tyendet sin skudsmålsbog, kunne han eller hun straffes med bøde eller fængsel, og var bogen mangelfuldt ført, ja så blev man som oftest stemplet som en ustabil og uduelig arbejdskraft. Derfor var skudsmålsbogen for mange en forhadt størrelse, der fastholdt dem i næsten slavelignende forhold.

Tyendeloven Tyendet var fra begyndelsen ganske og aldeles underlagt arbejdsgiveren, det være sig bonde, herremand eller herskab, der lovmæssigt havde fuld råderet over dem som arbejdskraft. De var ikke omfattet af de demokratiske rettigheder, overklassen havde fået, da Danmark i 1849 fik sin første grundlov. Politisk kunne de ikke ændre på noget, for de havde ikke valgret, de levede og arbejdede spredt, havde ikke særlig megen skolegang bag sig, og organisationstanken lå dem ganske fjernt. De tilhørte den absolutte underklasse, og først da Rigsdagen i 1854 vedtog Tyendeloven, fik de en lille smule beskyttelse. At komme ind på alle 78 paragraffer i loven er for omfattende, men beskyttelsen lå for en stor del i, at man ikke var bundet længere end den indgåede kontrakt lød, og at 16

man havde mulighed for at komme ud af et ansættelsesforhold, hvis mishandling og dårlige forhold tog overhånd. Dog var det op til den ansatte at bevise forholdet, rygter og løs snak var ikke nok. At Jensine Mortensen i sin skudsmålsbog har et ophævet ansættelsesforhold på grund af sygdom, er atypisk. Tyendeloven skulle jo netop sikre, at det ikke skete. Nu kom Jensine fra en familie med ordnede forhold, men havde hun været ubemidlet, skulle hendes husbond – ophævelse eller ej - have overholdt sine forpligtelser overfor hende indtil kontraktens normale udløb, så hverken sognekommune eller fattigvæsen blev belastet af udgifter i forbindelse med hendes sygdom eller manglende arbejde. Modsat tyendet havde arbejdsgiveren en del lovlige sanktionsmuligheder for at styre sine ansatte, som han havde råderet over 24 timer i døgnet. Han kunne agere på mistanke, han kunne ophæve et ansættelsesforhold, hvis tyende havde ytret sig mod ham, hvis de havde skjult sygdom, eller hvis en pige blev gravid, og han kunne tillige kræve en del af den udbetalte løn tilbagebetalt. Lønnen blev for pigernes vedkommende oftest udbetalt månedsvis, men for karlene lød kontrakten oftest på, at man fik lønnen udbetalt med en tredjedel for vinterhalvåret og to tredjedele for sommerhalvåret. Havde man brug for penge i den mellemliggende periode, var det muligt at få forskud, men hovedreglen var, at der var en god sum til udbetaling på skiftedagen i november, hvilken en lille artikel i

Saxild og Nølev sogne


Odder Avis den 1. november 1912 tydeligt viser. Artiklen lyder:

Skiftedagsglæder 5 karle fra Assedrup, der i Dag skulde stilles for at drage hver til sin Egn af Danmark, vilde i aftes fejre Afskeden på en festlig Måde, hvorfor de købte et større Lager af Bajersk Øl og Portvin, som de konsumerede i den ene Karls Kammer. Efter at have udtømt Spirituslageret, fandt de på, at det kunde være fornøjeligt at aflægge et Visit på Stationen, og dette gjorde de så grundigt, at de brækkede Benene af Bordet, knuste Drikkebægrene og standsede Uret alt under vilde Hyl og almindelig Begejstring. I dag måtte de 5 Herrer erstatte Skaden, hvorhos Bøden, i Betragtning af, at de var så velbeslåede med Penge, blev sat til 15 kr. hver. Havde de nu fået lønnen udbetalt månedsvis, var det næppe gået helt så galt. Desværre har jeg ikke tyendeprotokollen fra Nølev på arkivet, den ligger i Viborg, hvor jeg i løbet af vinteren skal have den affotograferet. Til den tid kan vi se, hvilke karle der har fornøjet sig, og hvilke gårde de tjente på, siden det var så dejligt at blive ”løsladt”. Arbejdsgiverne havde nemlig via tyendeloven ret til at revse sine ansatte, sådan helt bogstaveligt endda. For pigernes vedkommende til de var 16 år og giftemodne, for drengenes til de blev 18 år og var parate til at gå ind i militæret. Revselsesretten ophørte først i 1921, hvor ordningen med skudsmålsbøger blev Saxild og Nølev sogne

ophævet, og tyendeloven blev afløst af medhjælperloven. Man gik lysere tider i møde. Grundlovsændringen i 1915 hvor både fruentimmere, folkehold og fattige fik stemmeret til Folketinget gjorde sit, men også bedre skoleforhold for alle samfundsgrupper var med til at sætte fokus på det enkelte individ og dets arbejdsforhold.

Vejen til forandring Vejen til den velfærd vi har i dag har været lang, men den er alligevel en tanke værd i en tid, hvor arbejdslivet for mange er kaotisk. Vi har bevæget os fra Stavnsbåndet i 1700-tallet over et strengt tilsyn med flytning over sognegrænser i 1800-tallet og en del af 1900-tallet til et samfund, hvor vi i det 2100 århundrede skal leve det globale liv, og hvor der appelleres til bevægelighed både inden og uden for landets grænser. Danmark kom igennem krisen i 1930’erne, Anden verdenskrig i 1940’erne og arbejdsløsheden i 1950’erne. Vi har haft gode år med stabilitet og ordnede arbejdsforhold, love er blevet justeret, også Grundloven, men intet er stationært. Pendulet svinger stadig frem og tilbage, og for øjeblikket kradser krisen igen. Arbejdsmarkedet er i opbrud, Danmark har mangel på arbejdskraft, og alligevel er arbejdsløsheden enorm. I 2012 har dagspressen været spækket med forslag, tanker og visioner for både det danske og det globale arbejdsmarked. Udviklingen går stærkt i disse år, vi ved ikke, hvor 17


det hele bærer hen, heller ikke det kaotiske arbejdsliv. Det er utrygt for mange, men intet varer ved, vi kan trøste os med, at i det mindste en ting altid er permanent, og det er forandringen.

Nyt fra arkivet På arkivet sker der også forandringer. Før sommerferien fik jeg besøg af Hanne Skriver, som bor ved Rude Strand. Hanne har tilbudt sin hjælp med diverse registrering, og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet. Hanne har i mange år beskæftiget sig med slægtsforskning, og hun har en stor viden om mange forskellige historiske kilder. Da hun også læser gotisk håndskrift, er jeg sikker på, at vi sammen vil komme rigtig langt omkring både i det slægts- og lokalhistoriske samtidig med, at vi forhåbentlig får registreret en hel masse. Også Ib Kokborg har givet tilsagn om hjælp, han vil i vinterens løb indscanne nogle af arkivets mange billeder, så lige pludselig er vi flere om arbejdet, hvilket jeg er utrolig taknemmelig for. Op til sommerferien fik jeg færdiggjort den artikel, jeg var blevet bedt om at skrive til ”I godt selskab”. Jeg havde sat mig for at

18

afdække Kjældsdamsgaards historie, hvilket blev en rigtig spændende udfordring, da den viste sig at rumme både et tragisk selvmord og beretninger om stovte og fremsynede mænd. Artiklen sendte mig ”langt omkring”, og nogle af beretningerne affødte nye spørgsmål, som det skal blive sjovt at arbejde med senere. Jeg fik i forløbet rigtig god hjælp af både Jens, Inge og Viggo Simonsen, som jeg skylder en stor tak for et givende samarbejde. Som mange sikkert ved, er en af mine store interesser at finde historierne og skæbnerne bag de gamle gravsten. Jeg er tit på arkivet blevet spurgt om, om de ældste sten dog ikke kunne komme lidt mere til ære og værdighed og måske endda males op. Nu er det jo ikke lige mit gebet, men tanken er spændende, og jeg har derfor sendt en forespørgsel til Menighedsrådet, som sammen med graveren vil se på sagen. Hvis vi i fællesskab kan finde veje til at passe endnu bedre på historien i Saxild og Nølev Sogne, uden at det bliver alt for bekosteligt, kan det kun glæde mit arkivhjerte. Med de mange nye tiltag glæder jeg mig i år ekstra meget til efterårets og vinterens arbejde på arkivet.

Saxild og Nølev sogne


Foredragsrækken 2012-13

Tirsdag d. 9. oktober: Kjeld Holm: Fra mejeri til bispestol ”Mejeribestyrerens søn havde det ikke altid lige nemt. Når ostebedømmelsen gik faderen imod, rullede tunge skyer ind over barndomshjemmet. Når mobningen var hårdest, trak de mørke skyer sammen i barnesindet. Men når lærerinden læste højt, eller når fodbolden røg i mål, var der glæde i både hjem og sind. Siden fulgte studieårene i Århus med endeløse fester og studentikose diskussioner, som lagde grundstenen til livslange venskaber – og livslang kærlighed. I disse år formedes også de holdninger, der har båret siden: Om betydningen af at møde sin næste med åbent sind. Om forhåbningen til Guds forsyn. Og om, at de to – Gud og næsten – aldrig kan skilles ad.” Sådan står der på bagsiden af Kjeld Holms erindringsbog ”Åbne døre” fra 2012, og det er ud fra den, han vil fortælle. Kjeld Holm har været biskop over Århus Stift siden 1994. Tirsdag d. 23. oktober: Aage Augustinus: ”Derfra min verden går” Tegneseriefiguren JernHenrik siger et sted: ”Vi ved ikke, hvor vi er på vej hen. Men vi skyder Saxild og Nølev sogne

da i det mindste en god fart.” Det er nok et udsagn, de fleste af os kan være enige i. Med udgangspunkt i sin opvækst i en provinsby i 1950’erne og 60’erne vil højskoleforstander Aage Augustinus, Rude Strand Seniorhøjskole, give sit bud på fremtiden i en globaliseret verden. Globalisering er i disse år på alles læber. Ordet er næsten blevet en kliché, men det peger dog på visse realiteter. Globaliseringen er først og fremmest økonomisk og sætter spørgsmålstegn ved det nationale demokrati og vores egne muligheder for at opretholde velfærdsstaten. Globalisering er også, at vi hver eneste aften i TV kan se nyheder fra hele verden, for derefter at sætte os ind i vores japanske bil og sammen med pakistanske naboer køre til en kinesisk restaurant, der serverer pasta. Hjemme igen går vi på internettet og tjekker resultaterne fra aftenens engelske ligakampe, den seneste udvikling i Rusland eller den brasilianske hitliste. Hvad stiller vi op med os selv og vores liv set i lyset af denne udvikling, der i mange henseender er uafvendelig? Tirsdag d. 20. november: Pia Fris Laneth: RESPEKT – fra filantropi til frivilligt socialt arbejde Den fantastiske historie om Københavns Indre Missions kolossale betydning for den moderne velfærdsstat. For 19


hundrede år siden var Vesterbro og Nørrebro møgbeskidte, fattige arbejderkvarterer, hvor pæne mennesker sjældent satte deres ben. Her rykkede indre missionske vækkelsesprædikanter ind for at udbrede Guds ord og bygge kirker. Hele 8 ud af Vesterbros 10 kirker blev rejst for penge, samlet ind af Kirkefondets indre missionske ildsjæle. Snart fandt de ud af, at Guds ord lettere fandt vej til menneskenes hjerter, hvis ordet fulgtes af barmhjertige gerninger. De indre missionske menigheder i København opbyggede et vidt forgrenet filantropisk arbejde med børnehaver, hjem for faldne kvinder, drukkenbolte og hjemløse, en gårdmission og en værtshusmission og meget, meget mere. Dette enorme frivillige sociale arbejde blev drevet af ildsjæle, der ofte kom i verbalt slagsmål med det unge Socialdemokrati, som hånligt kaldte religion for ’Opium for folket’ og missionærerne for Helvedeshunde og Svovlprædikanter. Efter årtiers kamp om arbejdernes sjæle blev begge parter mere forsonlige og trak fra 30’erne på samme hammel i socialpolitikken. Indre Missions store rolle i opbygningen af den moderne velfærdsstat er en næsten glemt historie. - Men nu skal vi så høre Pia Fris Laneth fortælle den – ud fra hendes seneste bog: ”Respekt” Pia Fris Laneth er også forfatter til bogen: ”Lillys Danmarkshistorie”

20

Tirsdag d. 29. januar: Ole Hartling: Liv og død i menneskets hænder Det synes at være vor tids tankegang, at vi har styr på liv, at liv kan kontrolleres. Vi ønsker at gøre os usårlige. Men teknologiens hjælp har vi fået mange muligheder og valg og valgmuligheder. Men samtidig er vi individualister og skal selv sikre vores velfærd og lykke. Den højt besungne selvbestemmelse kan vel udstrækkes til fødsel og død – tænker vi. Fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp er eksempler. Men er det at tage magt over for meget? Vi bliver mennesker på eget ansvar og skal selv have ansvar for liv og død. Kan der da blive tale om tilsyneladende selvbestemmelse, hvor vi svigtes – fordi vi overlades til os selv? Ole Hartling er ledende overlæge på Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, tidligere formand for Etisk Råd og en indsigtsfuld debattør af vægtige etiske emner og problemstillinger Tirsdag d. 26. februar: Mogens Aastrup: Uden humor går det ikke I sit muntre, fortællende foredrag giver Aastrup sin opfattelse af humor, og han kommer med masser af fornøjelige

Saxild og Nølev sogne


anekdoter, især fra Vestjylland, men også fra Vendsyssel - to egne, der er kendte for den stille, lune og underfundige humor. Samtidig fortæller han om sit omskiftelige liv og om, hvordan tilfældigheder og mennesker, han har mødt, har været med til at præge hans liv på godt og ondt. Aastrup er opvokset i Ulfborg i Vestjylland. Han har arbejdet indenfor erhvervslivet i 16 år, bl.a. i Magasin og på Tuborgs Bryggerier i København, som konsulent i Provinsbankforeningen og som personale- og marketingschef i Holstebro Bank. I 30 år arbejdede han indenfor handelsskolerne, først som inspektør i Skive, så forstander i Ribe og senest 16 år som direktør for Handelsskolen i Hjørring. Tirsdag d. 12. marts: Ronald Risvig: Matador – en folkelig prædiken Vi elsker Korsbæks borgere og er nærmest i familie med hele persongalleriet. Kom nærmere på Skjerns, Varnæs og de øvrige, som de lever livet med intriger, kærlighed og forløsende humor. Gennem næsten 100 foredrag landet over har Ronald Risvig fået styrket sin tanke om, at under den historiske fortælling ligger evangeliet og ”snakker med” og gør fortællingen til en ”folkelig prædiken”.

Saxild og Nølev sogne

Og hans CV: Født 1953 i Brande. Grunduddannelse i sjælesorg og gestaltterapi ved cand. theol. og psykoterapeut Bent Falk. Fire års teologistudier og en butiks- og læreruddannelse. Har bl.a. virket som højskolelærer og friskoleleder samt forstander for udviklingsprojektet ”En bro til livet – højskole for sindslidende”. Arbejder nu som foredragsholder, fortæller, terapeut, rejsearrangør og guide med Færøerne som rejsemål. Udgav i 2008 prædikensamlingen: ”Nu – næsten og kærligheden” Foredragene begynder hver gang, kl. 19.30 og varer til ca. 21.45 afbrudt af en kaffepause. Alle, der ønsker at deltage i foredragsrækken, skal, som vi plejer, melde sig til samtlige foredrag. Det koster 200,- kr. - men så er kaffen også betalt.

Praktiske oplysninger Tilmelding sker til Kirsten Lundager, tlf. 86 55 81 24/ ksl@km.dk gerne i god tid inden første foredragsaften. Der betales den første aften (eller den 2., hvis man er forhindret den 1.) NB: Aftalte penge fremmer ekspeditionen. Vel mødt og velkommen til forhåbentlig gode aftener. Kirsten Lundager

21


ODDER KIRKEFILMKLUB 2012-2013

Tirsdag 2. oktober 2012 kl. 18.30

Tirsdag 6. november 2012 kl. 18.30

HABEMUS PAPAM

DEPARTURES

Den anonyme kardinal Melville bliver pludselig valgt til pave - foran alle de oplagte kandidater. På Peters-pladsen og foran TV-skærmene sidder millioner af katolikker og venter utålmodigt på annonceringen.

Daigo Kobayashi er cellist i et orkester, der lige er blevet opløst. Sammen med sin kone forlader han Tokyo for at rejse til sin fødeby, hvor hans afdøde mor har efterladt ham et hus.

- Men Vatikanets nyvalgte pave træder ikke frem. Han er tavs, og balkonen er tom. Bag kulissen er Melville blevet ramt af et akut anfald af panisk angst. Han bør takke sin himmelske Fader og sine kolleger for tilliden, men han er stum. Først forsøger man at tale ham til rette og beder Gud om hjælp. Da det ikke hjælper, tyer Vatikanets talsmand til mere verdslige kræfter. Han tilkalder en psykoanalytiker. Denne spilles af Nanni Moretti, filmens instruktør, som fejrer lune triumfer med sin særlige variant af en både blid og klog satire.

Nærmest ved en fejltagelse får Daigo en ny stilling som bedemand. Mens hans kone og venner ikke har meget respekt for hans nye karrierevej, så begynder Daigo selv at gå mere og mere op i arbejdet og perfektionere ritualerne til det yderste.

Italien 2011. T. f. alle. Varighed 102 minutter.

Japan 2008. T. f. alle. Varighed 131 minutter.

22

Saxild og Nølev sogne


Film i din lokale biograf

Filmene vises i Biffen i Odder kl. 18.30 med mulighed for efterfølgende at få en snak om filmen over en kop kaffe eller et glas vin. Man betaler selv for drikkevarer. Inden hver film vil der være en kort indledning. Billetter koster 60 kr. og købes i Biffen forud for filmen.

Tirsdag 8. januar 2013 kl. 18.30

Tirsdag 19. februar 2013 kl. 18.30

MARY AND MAX

OM GUDER OG MÆND

En fortælling om et venskab mellem to usædvanlige pennevenner: Mary, en ensom, 8-årig pige som bor i en forstad til Melbourne, og Max, en 44-årig jødisk mand med Aspergers syndrom fra New York. I ”Mary and Max”  udvikler  Mary sig  gennem teenageårene, og Max går fra at være en midaldrende mand til at blive en ældre herre. Deres samhørighed  og dét, de har tilfælles, overlever meget længere end så mange andre mere ”normale” venskaber.

Australien 2007. Fr. u. 07. Varighed 92 minutter. Saxild og Nølev sogne

Otte munke lever efter kristne forskrifter i fred og fordragelighed med den muslimske befolkning, indtil de ekstremistiske kræfter bliver så stærke, at munkene er tvunget til at træffe en umulig beslutning: skal de blive og fuldføre deres spirituelle mission eller bukke under for de omsiggribende voldeligheder og flygte til et mere sikkert sted? Filmen, der er baseret på en sand historie, fortæller om et standhaftigt fransk munkefællesskab i Nord-afrika, hvor ordenen trues af islamistiske ekstremister under den algeriske borgerkrig i 1990’erne.

Frankrig 2010. T. o. 15. Varighed 120 minutter. 23


Kirkehøjskole

Er lyset for de lærde blot?

Om almendannelse i Danmark anno 12/13 Lørdag den 3. november 2012 – Nølev kirke og Saxild sognegård: Kl. 13.00 Britta Schall Holberg: Det folkelige engagements betydning Kl. 15.00 Thue Kjærhus: Hvorfor folkelig dannelse og ”Bildung”

Lørdag den 26. januar 2013 – Bjerager kirke og Randlev konf.stue: Kl. 13.00 Leo Tandrup: Det oprejste menneske Kl. 15.00 Per Slyngborg: Hvis du mister troen, ånden og eventyret, har du kun pengene tilbage

Lørdag den 23. februar 2013 – Halling kirke og Hou-hallen: Kl. 13.00 Astrid Søe: Søren K. – til at forstå

Kl. 15.00 Caspar Koch: H.C. Andersen – en selvfølgelig bagage

Er lyset for de lærde blot?

Prisen er 150 kr. for hele foredragsrækken (inkl. kaffe mm. i pausen) Der betales den første eftermiddag (kontant) og husk: aftalte penge fremmer ekspeditionen Er man forhindret i at deltage en af dagene, kan man overlade pladsen til en anden. Tilmelding til Kirsten Lundager 86558124/ ksl@km.dk. Sidste frist for tilmelding fredag den 5. oktober 2012

24

Saxild og Nølev sogne


Den røde tråd i min brogede verden Jens Frederik Schjødt organist

”Jeg elsker den brogede verden” skrev Kaalund for 135 år siden. Sangen synger vi stadig ved talrige lejligheder. Og jo, jeg har spillet til den utallige gange. Teksten har aktualitet og værdi for mange – også for mig. Sangtitlen spejler et hovedtema i mit eget liv – også sådan som jeg har valgt at udforske verden og udfordre mig selv. Resultatet frem til i dag er blevet et spændende arbejdsliv med masser af skiftende facetter – både rå og slebne. Jeg har arbejdet som underviser i rigtig mange år, primært i gymnasieskolen – har beskæftiget mig med personaleudvikling i det private erhvervsliv, drevet selvstændig konsulentvirksomhed, løst håndværkeropgaver og meget, meget mere. Historierne herfra trækker tråde i mange farver – fra mange sider.

og sunget med mennesker i utallige sammenhænge – med alle generationer – fra yngste til ældste årgange, alt lige fra babysalmesang til musikterapi i ældreplejen.

Hvor gemmer sig så den røde tråd, hvis den har været der? Svaret er enkelt. Musikken har hele mit liv været krumtappen, hvor jeg hentede inspiration. Musik og sang var altid i front i min barndom. Spillede tidligt klaver, sang i drengekor, lærte at spille orgel som ung osv. Blev uddannet fra universitetet med musik som hovedfag og organist fra konservatoriet. Korsang og orkesterdirektion har fyldt meget undervejs. Min musiksmag er bred og broget – li’som verden. Glæden ved at bidrage til fællessang og til at spille med og for er den røde tråd, der lyser op i sporene af min egen historie frem til i dag. Så jeg har spillet

Og sådan blev det. En måned efter fik jeg ansættelse. En både åben og hjertelig modtagelse har jeg fået fra alle sider. Stor tak for det!

Saxild og Nølev sogne

Den 1. maj tiltrådte jeg vikariat i jeres sogn. Efter en kort og komprimeret opstart med oplevelsen af nøgleopgaver i jobbet kunne jeg tydeligt fornemme noget af stedets puls. Et venligt personale, et levende sogn med masser af lokal opbakning til kirkens aktivitet, et stort sangberedt kor – ja med deltagelse af kirkens egen præst, en levende og vedkommende forkyndelse i kirken, god kirkegang og masser af salmesang – i alt præget af et uformelt og fordrageligt miljø. Det gjorde selvsagt indtryk. Her ville jeg gerne arbejde.

Udenfor summer det af sol og sommer – det er ferietid for det fleste – her i skrivende stund. Nogen af os arbejder. Tankerne kredser om et spændende efterår med valg og nye opgaver. Uanset udfaldet håber jeg rigtig meget, at kirken og sognene fortsat vil kunne mønstre den velfortjente opbakning, der er så afgørende for, at kirkens liv både kan sprudle og sprælle – også efter valget! Så kom, tag del og lad høre din stemme.

25


Kor, program og julesang Jens Frederik Schjødt organist

Kirkekor kalender – sæsonåbning – 3 åbne sangaftener 30. august starter koret på en frisk. Nølev og Saxild kirkers folkekor tæller i dag omkring 30 aktive sangere – kvinder og mænd i mange aldre – men alle med stor entusiasme for at være med og bidrage til gode sanglige oplevelser sammen. Koret er altid åbent for nye medlemmer. Men overvejer du at synge med, er opstarten selvfølgelig et særdeles godt tidspunkt at kaste sig ud i det. DERFOR inviterer koret til ÅBEN KORPRØVE den første torsdag i sæsonen, d. 30. august kl. 19.30 i sognegården. ÅBEN KORPRØVE holder vi yderligere to gange i efteråret: torsdag d. 25. oktober som forberedelse til kirkens liturgiske gudstjeneste på Alle Helgensøndag d. 4. november – og igen torsdag d. 22. november som optakt til musikgudstjenesten i Nølev 1. søndag i advent d. 2. december, hvor også kirkens nye orgel forventes at være klar til indvielse. JULEKONCERTEN bliver i år torsdag d. 13. december i Saxild kirke.

26

132 nye salmer - løst og fast om korets program Efterårets korprøver vil typisk være en blanding af faste og frie koropgaver. En række fikspunkter for korets medvirken ved særlige tjenester lægger en væsentlig del af den faste bund. Det gælder høstgudstjenesterne, musikgudstjenesterne ved Alle Helgen og Advent, samt årets julekoncert. Sidste år udkom en flot og farverig ny samling salmer under titlen ”Lysets utålmodighed”. 132 salmer skrevet af vidt forskellige forfattere og melodisnedkere bidrager samlet med en ny original salme til hver af kirkeårets tekster – både til 1. og 2. tekstrække – fra Det Gamle Testamente. Koret får til opgave hver uge at indøve kommende søndags nye salme, så den er sangklar til søndagens gudstjeneste. Herudover vil der naturligt blive plads til at arbejde med et friere repertoire i afvekslende stilarter og genrer, sådan som interessen i koret tegner sig undervejs. Som de fleste kirkegængere ved, er kirkerne uden fast kirkesanger for en tid. Kirkekoret har i mellemtiden dækket opgaven på ren frivillig basis – inkl. fremmøde til en kort korprøve inden første søndagstjeneste. Ordningen, som nyder stor tilfredshed, fortsætter ind i efteråret.

Saxild og Nølev sogne


Kor, program og julesang

Studiekreds

På sporet af din gamle jul Vi fremkalder vores erindringsbilleder om julen. Når julen står for døren, prøver vi ofte at finde sporene af vores gamle jul. Den jul, som vi erindrer, der måske var vores bedste og ”rigtige” jul! For mange af os kan en stump julemusik fra dengang være det, der leder os på sporet. Som optakt til julen med jer vil jeg lægge ud med musikalske erindringsbilleder fra min ”egen” jul. Under kaffen finder vi tilbage til sporene af vores gamle jul. Bagefter vil vi dele vores erindringsbilleder med hinanden og synge de melodier, der knytter sig hertil. Kom og vær med til at fortælle en flig af din egen julehistorie og synge om den i fællesskab. Julearrangementet i konfirmandstuen foregår om eftermiddagen 2. søndag i advent varighed et par timer.

Sæsonens studiekreds skal handle om Løgstrup. Det være sagt med det samme: det er ikke min spidskompetence, men sammen vil vi bevæge os ind i hans tænkning. Det vil vi gøre ved hjælp af bogen: ”Menneskets ondskab og livets godhed”. Den består af en lang række korte artikler af mange bidragydere, der viser forskellige sider af hans forfatterskab. Bogen er skrevet med henblik på ungdomsuddannelser og studiekredse, hvilket gør den meget læservenlig. Den er blevet uddelt og udsendt gratis, og jeg håber at kunne skaffe et passende antal frieksemplarer. Den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) havde stor indflydelse på dansk tænkning i det 20. århundrede, og mange ser ham (sammen med Niels Bohr) som den største danske tænker siden Søren Kierkegaard. Vi indleder med at se den danske film ”Hævnen” (Susanne Bier), som bogens første artikel netop ser nærmere på i lyset af Løgstrup.

Jens Frederik Schjødt organist

Jens Frederik Schjødt

Mødedatoer: tirsdagene d. 18. september, d. 16. oktober, d. 13. november fra 16.30 til 18. Kirsten Lundager

Saxild og Nølev sogne

27


Kirkelige handlinger

Ny organist

Døbte i Saxild kirke Adam Birk Væver, Saxild Ella Christiane Ahlbeck, Torrild Sigfus Peter Sandell, Ebeltoft

Den 1. juni ansatte menighedsrådet Jens Frederik Schjødt som fast organist ved Saksild og Nølev kirker og som korleder. Forinden havde Jens Frederik en kort tid virket som vikar til alles begejstring og tilfredshed. (Jens Frederik fortæller om sig på side 25 i bladet.)

20. maj til 1.august 2012

Viede i Saxild kirke Julie Gjerulff og Thomas Andreas Madsen, Lystrup Else Emilie Poulsen og Peter Magnus Brandt, Saxild Strand Kristina Holde Ambrosius og Niels Ulrik Holde Ambrosius, Norsminde Louise Skriver Jønsson og Thomas Skriver Jønsson, Skanderborg Døde fra Saxild sogn og/eller begravet på Saxild kirkegård Linea Bruun Andersen, Saxild John Kønigsfeld Knudsen, Rude Strand Magda Kristiane Jensen, Odder Ebbe Henning Outze, Saxild Lille Kjærsgaard Nielsen, Odder Viede i Nølev kirke Ditte Madsen og Lasse Højgaard, Århus

28

Det er en stor glæde nu at have og samarbejde med en organist, der betjener orglerne og klaveret så kompetent, og som samtidig har så stor liturgisk indsigt og et mere end solidt kendskab til både gamle og nye salmer og kirkemusikken i det hele taget. Det løfter gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, at musikken passer til kirkeårets gang og søndagens præg og tema - at det klinger smukt og rigtigt i et godt tempo. Samtlige kormedlemmer udtrykker ligeledes deres glæde over at være kommet ”i hænderne på” en dygtig og munter fagmand. På menighedsrådets, de ansattes og på egne vegne byder jeg Jens Frederik hjerteligt velkommen til et godt og forhåbentligt langvarigt samarbejde. Kirsten Lundager

Saxild og Nølev sogne


Onsdagsklubben 2012 Kontaktperson: Edith Thomsen tlf. 8655 1227

Så starter vi igen efter en forhåbentlig god sommerferie. Kom og deltag i et par hyggelige timer i vores dejlige konfirmandstue, hver onsdag fra kl. 13.30 til 16.30, hvis ikke andet fremgår af programmet. Klubben er for pensionister og efterlønnere i Saxild og Nølev sogne. Vi starter d. 12. september med gudstjeneste i Saxild kirke kl. 13.30. Alle er velkomne. Efter gudstjenesten er der fælles kaffebord i konfirmandstuen. Menighedsrådet giver brød til kaffen den dag, ellers har man selv kop og brød med, og betaler 5.00 kr. for kaffen.

Lisbeth Bonde ”Lokalhistorisk arkiv” vil gerne komme og hjælpe os med EDB. Hvis der er interesse for det. Måske med at søge på nettet – slægstforskning eller hvad der er brug for. Ellers hygger vi os med forskellige håndarbejder og kortspil. Har du en god ide så kom og fortæl os om det. Bogudlån fra Odder bibliotek. Med venlig hilsen bestyrelsen

Generalforsamling den 19. september. Dagsorden ifølge vedtægter. Evt. forslag skal være formand Edith Thomsen (tlf. 8655 1227) i hænde senest 8 dage før. 10. Oktober besøger vi ”Ålykkecentret” med rundvisning og kaffe. Kørsel aftales i klubben. 17. Oktober holder vi efterårsferie. 31. Oktober bankospil – husk gevinster 5. December – Juleafslutning med gløgg og æbleskiver. Vores præst Kirsten S. Lundager og organist Jens Frederik Schjødt kommer og synger/spiller og hygger sammen med os. Saxild og Nølev sogne

29


Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten

Høstgudstjeneste – i det fri Søndag d. 9. september, kl. 11.00 fejrer vi høstgudstjeneste i Saxild sogn. Det vil være en traditionel gudstjeneste, men holdt under åben himmel – på plænen øst for Saxild kirke. Der vil være halmballer eller stole at sidde på. Og ja - regner det, trækker vi ind i kirken.

KIRKENS KORSHÆR fejrer 100-års jubilæum. I Odder markeres det ved et møde i Kirkecentret, onsdag d. 19. september, hvor formanden for Korshærens landsstyrelse, pastor Birgit Friis fra Bornholm, kommer. Det begynder med en kort andagt i Odder Sognekirke, kl. 19. Derefter er der festaften i Kirkecentret. Alle er velkomne.

For mange måneder siden ”bestilte” menighedsrådet en vandkunst, udført af sten- og billedhugger, Filip Møller – økonomisk muliggjort af en arv. Den skal opstilles på den nye urneplæneudvidelse øst for blodbøgen. Vi håber at kunne afsløre den efter gudstjenesten, og Filip har lovet at fortælle om den – tilblivelse og symbolik.

Alle Helgen I forbindelse med gudstjenesterne i såvel Nølev som Saxild kirke læses navnene på de, der er døde fra sognene eller begravet her siden sidste Alle Helgen. I år vil der blive holdt to forskellige gudstjenester denne dag. I Nølev kirke bliver det en traditionel højmesse, mens vi i Saxild kirke holder en liturgisk gudstjeneste, dvs. en gudstjeneste uden prædiken. Den er endnu ikke planlagt i detaljer, men musikken og sangen vil komme til at fylde mere end vanligt. Efter eftermiddagens gudstjeneste i Saxild vil der være mulighed for at tænde lys – inde og ude. Der er indkøbt udendørslys, der kan stilles på gravene - hos ens kære eller på en grav, der kun sjældent besøges.

Slutteligt serveres der høstsuppe i konfirmandstuen.

Indsamling I forbindelse med høstgudstjenesterne i såvel Saxild som Nølev optager vi kollekt. Det indsamlede beløb vil blive ligeligt fordelt mellem Kirkens Korshær, KFUK’s sociale Arbejde og Koefoeds Skole. På forhånd tak for ethvert bidrag.

30

Saxild og Nølev sogne


Familiefyraften Tirsdag d. 27. november, kl. 17 holder vi familiegudstjeneste i Saxild kirke. Vi tænder lys i kirken i en mørk tid og forbereder os til advent og jul. Bagefter går vi med fakler over i sognegården, hvor vi spiser sammen. Alle i alle aldre er meget velkomne. December: D. 2. – første søndag i advent: Der er adventshøjmesse i Saxild, kl. 10.15. Kl. 14.00 holder vi en musikgudstjeneste i Nølev kirke, hvor kirkernes voksenkor medvirker. Her indvies Nølev kirkes nye orgel! – ligeledes økonomisk muliggjort af den samme ovenfornævnte arv. Organisten vil spille for os; vi skal synge adventssalmer – kendte og

Saxild og Nølev sogne

mindre kendte, gamle og nye. Inden kirkekaffen i våbenhuset fortæller vores organist om orglet og dets indretning. D. 9. – anden søndag i advent: Vi holder en kort gudstjeneste i Saxild kirke, kl. 14. Efterfølgende er der kaffe i sognegården, hvor vores organist vil jule med os. (se hans egen omtale af eftermiddagen andetsteds i bladet) D. 13. – Julekoncert D. 20. – Vi holder en juleaftensang i Saxild kirke af ca. 1 times varighed. Her synger vi nogle af de julesalmer, der ikke bliver plads til ved juledagenes gudstjenester: kendte og mindre kendte, gamle og nye.

31


Gudstjenesteliste

Saxild September 2. 8. 9.

Nølev

Helligdag

23. 30.

ingen ingen 11.00 dåbslørdag 11.00 ingen 14.s.e.trin. høstgudstjeneste på plænen v/Saxild kirke 13.30 Onsdagsklubbens sæsonstart ingen 10.15 15.s.e.trin. Høstgudstjeneste 9.00 10.15 16.s.e.trin. ingen ingen 17.s.e.trin.

Oktober 7.

10.15

14. 21. 27. 28.

9.00 ingen 11.00 dåbslørdag 10.15

12. 16.

November 4.

Præst

Kirsten Lundager Kirsten Lundager Kirsten Lundager

14.00 kirkekaffe 10.15 ingen

18.s.e.trin.

Kirsten Lundager

19.s.e. trin. 20.s.e. trin.

Kirsten Lundager

19.00

21.s.e.trin.

Kirsten Lundager

Alle Helgen

Kirsten Lundager

23.s.e.trin. 24.s.e.trin. s.s.i kirkeåret

Kirsten Lundager Kirsten Lundager

11. 18. 25. 27. tirsdag!

15.00 10.15 liturgisk gudstjeneste ingen ingen 10.15 14.00 ingen 10.15 17.00 familiefyraften

December 1. 2.

11.00 dåbslørdag 10.15

9. 13. torsdag! 16. 20. torsdag! 23.

14.00 19.00 Julekoncert ingen ingen 19.00 juleaftensang ingen 10.15

14.00 1.s. i advent Kirsten Lundager orgelindvielse, musikgudstjeneste, kirkekaffe fælles 2.s. i advent Kirsten Lundager 3.s. i advent 4.s. i advent

541-856 Svanemærket tryksag


2012 september