Page 1

Creators Room Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods


" Børn leger generelt bedst på gulvet, hvor de kan udfolde sig frit "

Lene og Karina Iversholt side 10

Se filmen om Creators Room på Youtube under ”kidsntweens2010” eller på adressen www.youtube.com/ watch?v=QuKC8Umfv38 2

Creators Room

Creators Room er et indretningskoncept til daginstitutioner. Udviklet i et tværfagligt procesforløb, hvor formålet har været at skabe stadig bedre indendørs rammer for børns udvikling ved at forene pædagogiske, håndværksmæssige, arkitektoniske og indretningstekniske kompetencer. Indretningsidéerne og møblerne, der her præsenteres, kan forhåbentlig inspirere arkitekter, daginstitutioner og offentlige beslutningstagere til at indtænke børnenes perspektiv i indretningen af fremtidens daginstitutioner. Creators Room er en del af projekt Kids n’ Tweens, et fireårigt udviklingsprojekt, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og Syddansk Vækstforum og som er forankret i Spinderihallerne.


Indhold

Side 6 Forord v. Tina Holm Sørensen. Creators Room Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods

Side 8 Partnerpræsentation: Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft.

er udgivet af: Leg og Læring – Kids n’ Tweens Lifestyle Spinderihallerne Spinderigade 11 E 7100 Vejle www.spinderihallerne.dk/kidsntweens

Side 9 Rummet som pædagogisk medspiller v. Karina Iversholt Toft og Lene Iversholt.

Redaktør: Karin Svennevig Hyldig Layout: Lars Rubæk Johansen Foto: Henrik Kastenskov, fotoco Tryk: Centertryk A/S Første oplag 2012 ISBN 978-87-995462-1-3

Side 16 Partnerpræsentation: base it. Side 17 Optimale læringsrum til børn v. indretningskonsulent Karin Bonde. Side 22 Guidelines til lys og akustik i læringsrum v. belysningskonsulent Richard Storm.

De fem partnere Tina Holm Sørensen, industriel designer og laboratorieleder for arkitektur og design i projekt Leg og Læring - Kids n’ Tweens Lifestyle.

Side 26 Guidelines til farvesætning i læringsrum v. indretningskonsulent Karin Bonde.

Pædagogisk konsulent Lene Iversholt, University College Lillebælt, Videreuddannelse og praksisudvikling.

Side 28 Partnerpræsentation: Palmelund Inventarsnedkeri.

Palmelund Inventarsnedkeri, v. møbelsnedker Birgitte Palmelund Jakobsen og maskinsnedker Johannes Højgaard Gundesen.

Side 29 Interview med Birgitte Palmelund, Palmelund Inventarsnedkeri.

Base it® v. farvekonsulent Karin Bonde og belysningskonsulent Richard Storm.

Side 32 Case 1; Børnehuset Bjørnemosen.

Odense kommune: Institutionsleder LiseLotte Vesterholm Thomsen, Institution Højby-Hjallese, Børnehuset Bjørnemosen og institutionsleder Bente Holtsmark, Institution Tornbjerg-Rosengård, Carls Børnehus

Side 46 Case 2; Carls Børnehus. Side 58 Inkluderende pædagogik i daginstitutioner v. Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft.


Creators Room

Forord — om tilblivelsen af Creators Room samarbejdet.

>> 6

Af Tina Holm Sørensen, industriel designer og laboratorieleder for arkitektur og design i projekt Leg og Læring – Kids ’n Tweens indtil 2012

Creators Room-processen begyndte med, at pædagogisk fagkonsulent Lene Iversholt så et uudnyttet potentiale i rummet som pædagogisk medspiller. Gennem sine mange års samarbejde med- og observationer i daginstitutioner i Odense har hun erfaret, hvor stor forskel, indretning og fysiske rammer kan gøre for trivsel og læring, så Lene Iversholt kontaktede projekt Kids n’ Tweens, hvorpå en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af arkitekter, pædagogiske ledere og konsulenter, indretningseksperter og inventarproducenter blev nedsat.

Tværfagligheden har været en udfordring undervejs. I starten handlede det om at forstå hinandens fagligheder og få skabt et fælles sprog – eksempelvis var der forskellige forståelser af begrebet ”fleksible rum”. De lærerige diskussioner er nu omsat i to spændende bud på rum til børn. Rum, der fungerer i den praktiske virkelighed, skaber bedre trivsel og er til at betale ud af et almindeligt institutionsbudget. Vi er stolte af de resultater og erfaringer, vi præsenterer i denne publikation og håber, at andre vil lade sig inspirere, gribe bolden og fortsætte det udviklingsarbejde, vi her har påbegyndt. Fremover skal der nemlig tænkes langt mere holistisk, flerdimensionelt, tværfagligt og ambitiøst over pædagogikken i de fysiske rammer, vi tilbyder børn og voksne i dagtilbud.

Det stod hurtigt klart for arbejdsgruppen, at tidens pædagogiske visioner kalder på nye idéer, større fleksibilitet og flere vovede eksperimenter i forbindelse med indretningen af rum til førskolebørn. Behov, som de eksisterende møbelkataloger ikke indfrier og som hæver sig over de almindelige praktiske krav, der typisk stilles om rengøringsvenlighed og ergonomiske hensyn. Det blev afsættet for udviklingsprocessen Creators Room.

7


Rummet som inkluderende medspiller

Creators Room

— om observationer og anbefalinger vedr. læringsrum set fra et pædagogisk perspektiv.

Partnerpræsentation

Af Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

Udviklingskonsulent Lene Iversholt, University College Lillebælt, gennemførte sammen med konsulent og lærer Karina Iversholt Toft, Iversholt ApS i perioden 2009 til 2012 en række observationer og ydede støtte til udviklingsprocesser i 24 stuer og børnehuse i Højstrup, Tornbjerg-Kragsbjerg, Tingløkke og Højby, Odense Kommune.

Lene Iversholt

Tilgangen var inspireret af en praksisforskningsmetode, hvor vægten lægges på de brugerdrevne innovative processer. Der er løbende gennemført erfaringsopsamling gennem nye observationer, personalets fortællinger og interviews.

Karina Iversholt Toft

fra pædagogerne, som herefter får stort udbytte af at diskutere, hvordan de fysiske rammer bør være for at understøtte de pædagogiske mål. I stedet for to-tre-fire næsten identiske rum med hvert sit legekøkken og kasser med legetøj, indrettes der mange steder to-tre-fire forskellige typer overskuelige læringsrum - hvert med fokus på ét eller flere legetemaer. Og som en leder efterrationaliserer:

Børn lærer af at deltage. Sanse og udforske verden sammen med/gennem/ved siden af og konfronteret med andre børn. Og voksne. Daginstitutioners fysiske miljø skal fremover i langt højere grad end hidtil støtte og inspirere til, at børnene udfolder sig og lærer i skiftende fællesskaber, der løbende matcher børnegruppens aktuelle behov og udviklingsmuligheder. Målet er at øge børnenes læringsmuligheder gennem deltagelse i forskellige sociale kontekster.

”Økonomisk får vi jo også flere muligheder ud af budgettet, når vi ikke længere partout skal have fire af hver ting.”

I mange af børnehusene har det været lidt af en øjenåbner for personalet at prøve at gå en runde og studere institutionens fysiske rammer fra et barneperspektiv.

Udviklingsprocesserne har blandt andet vist, at den traditionelle opdeling af institutionsbørn på stuer, der følger nogenlunde samme dagsrytme og er udstyret nogenlunde ens, ofte står i vejen for at skabe de levende, gennemskuelige, tilpasningsparate, indbydende og æstetiske læringsmiljøer, som kan åbne sig for nye fortolkninger og inspirere børn ved at skabe rammer for stimulering, spejling, kreation, og medskabende processer.

Det er blevet tydeligere, hvorfor nogle børn har svært ved at overskue mulighederne og fordybe sig i lege og aktiviteter i det daglige: ”Det hele er jo ens. Der er borde overalt, og vi har fire stort set identiske stuer, hvor det roder; legetøj og voksenmaterialer fylder op mellem hinanden i voksenhøjde,” lyder en typisk reaktion

8

9


Rummet som inkluderende medspiller

Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

Inkluderende pædagogik indebærer, at børn skal have mulighed for leg i differentierede og forskelligartede fællesskaber, hvorfor indretningen i højere grad bør give mulighed for leg i mindre grupper, mulighed for at lege skærmes, inspirere til forskellige typer af lege, osv.

Flere steder er indretningen en decideret hindring for pædagogikken: 1. Borde i voksenhøjde optager halvdelen af pladsen på mange stuer og endda også i nogle fællesrum Af hensyn til de voksnes arbejdsmiljø er høje borde fast inventar i de fleste daginstitutioner. Nogle steder står bordene midt i rummet, så al færdsel foregår rundt om og skaber trængsel. Det kan være svært at finde en rolig krog til leg.

Som en pædagog forklarer: ”Observationerne bevidstgjorde os om, at stuens indretning med et stort fælles bord og en stor fælles gulvplads og vores egen planlægning lagde op til, at der ofte var to store aktiviteter i gang på stuen. Den dag, der blev observeret, kunne et par drenge ikke rigtig finde ro til at være med i de to aktiviteter. Meget af formiddagen brugte de på at være lidt rastløse og hvileløse, og de havde ikke fået leget særlig meget med hverken Lego eller ler. Så flyttede vi rundt på stuen og lavede små rum i rummene. Vi blev selv overraskede over, hvor meget det betød for de to drenge. I dagene efter var de meget mere i gang, og vi oplevede, at de virkede både mindre rastløse og mere glade.”

2. Voksne signalerer, at lege og aktiviteter bør foregå ved borde Børn leger generelt bedst på gulvet, hvor de kan udfolde sig frit, men nogle steder er der ligefrem regler om, at spil, puslespil og tegning skal foregå oppe ved bordene. 3. Legetøj og materialer opbevares på store, uoverskuelige reoler Børn har svært ved at overskue og blive inspirerede af mulighederne - der er ofte trængsel ved reolerne.

Undersøgelsen viser, at indretningen kan være en hindring for inklusion. Især muligheden for børns deltagelse i mindre og forskelligartede fællesskaber har vanskelige kår. Men når indretningen understøtter det, er der mange nye muligheder for at være med i fællesskaber.

4. Legetøj og materialer kan ikke nås fra børnehøjde  Når børnene skal bruge legetøj eller materialer, må de derfor vente på hjælp fra en voksen. Flere steder forklarer man, at legetøjet netop ikke kan stå i børnehøjde, ”med de børn vi har her”.

En af de store AHA’er har for os været, at der mangler rum i rummene. Formålet med udviklingsprocesserne er at udvikle anderledes bevægelige og foranderlige indendørsrum, der i højere grad understøtter børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

5. Rummene er ofte indrettet til to-tre større fælleslege eller aktiviteter En sådan indretning afføder, at mange børn er med i samme lege og samme aktivitet. Dette kan især være en udfordring for børn i udsatte positioner.

10

Inkluderende læringsrum

>

>

>

Lader børn være MEDSKABENDE Legesager og materialer er tilgængelige i børnehøjde, hvor de skal bruges. Rummet er gennemskueligt og guider børnene til aktivitet og fordybelse.

Giver plads til MANGFOLDIGHED Flere små differentierede (skærmede) legemiljøer defineret på stuen. Eller temastuer/værkstedsrum, hvor børn med forskelligt aktivitetsniveau kan være samtidig i stedet for to/tre/ fire ens stuer med ens inventar. Kan FORANDRES og UDVIKLES Rummet kan anvendes forskelligt over tid, f.eks. til varierende læreplanstemaer eller én slags aktiviteter om formiddagen, spisning fra 12-13 og leg om eftermiddagen. Der bør ikke være møbler eller kvadratmeter, der kun bruges en halv time hver dag.

11


Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

Rummet som inkluderende medspiller

" En af de store AHA’er har for os været, at der mangler rum i rummene "

• Mulighed for længerevarende procesforløb. Indretningen skal lægge op til, at børn kan fordybe sig og arbejde videre på en fordybelsesaktivitet senere.

Succeskriterierne er, at: • færre børn befinder sig i udsatte positioner på grund af mangelfulde fysiske læringsog udviklingsmiljøer. • børn har mulighed for at udvikle sig i forskellige typer fysiske læringsmiljøer. • de fysiske læringsmiljøer understøtter børns motivation, inspiration og kreativitet. • de fysiske læringsmiljøer understøtter den pædagogiske vision.

• Materialer skal være tilgængelige i børnehøjde. Det er nødvendigt for børns kreativitet, at de selv kan få fat i forskellige typer af materialer og kombinere dem. • Rummet og rummene skal tilbyde forskellige typer af aktiviteter. Så det giver plads til differentiering og forskelligt niveau i aktiviteterne, så alle børn ikke skal være i den samme aktivitet.

I udviklingsprocesserne har børnehusene arbejdet med at afdække nogle af de udfordringer, der har været i forhold til at nytænke rummenes anvendelse. Der kan være nogle fastlåste forståelser af, hvordan rammer, indretning og rum kan anvendes samt hvilke typer af aktiviteter, der kan foregå i de forskellige rum.

Derudover definerede vi tre grundprincipper for et inkluderende læringsrum ud fra nogle faglige nøglebegreber såsom stimulering, spejling, kreation og medskabende processer (side 11).

Som svar på udfordringerne har vi i Creators Room-samarbejdet udviklet nogle arbejdsprincipper, institutionerne herefter kunne bruge som mere konkrete pejlemærker i forandringsprocesserne:

Afslutningsvis inddrages en fortælling fra to pædagoger som illustration af husenes oprindelige udfordringer: ”Vi kan ikke længere have værksted på denne måde. Først hjælper jeg alle børnene med forklæderne, så sidder de og venter, mens jeg løber rundt og finder materialer. Det er for meget servicering og for lidt medinddragelse.”

• Rum i rummet afgrænser og skærmer - giver plads til en fællesskabsfølelse af at være sammen, og samtidig kan man være i gang med noget forskelligt. • Rum og inventar skal kunne opfylde flere forskellige formål. Plads er en mangelvare. Rummene bør derfor indrettes fleksibelt. F.eks. skal borde kunne anvendes til flere forskellige formål i løbet af en dag og ikke kun til at spise ved.

”Det er helt tydeligt, at det dér med rummets indretning, understøtter en inkluderende pædagogik. Vi kunne ikke rigtig komme i gang med ny pædagogik og nye samarbejdsmåder, før vi også begyndte at tænke indretning af rummene.”

• Tydelige og overskuelige læringsmiljøer. Som viser, hvor der kan leges med hvad, og som er inspirerende og motiverende og støtter de videre legeprocesser.

12

13


14

15


Optimale læringsrum for børn

Creators Room

— om at opleve og indrette rum i børnehøjde.

Partnerpræsentation

Af Karin Bonde

base it® (populært oversat: ”vær funderet”) er en konsulentvirksomhed grundlagt i 2001 af Karin Bonde og Richard Storm. Specialet er indretning af rum med farver, lys, udsmykning, akustik og inventar. base it har gennem alle årene lagt stor vægt på den gode dialog med den enkelte kunde, uanset om kunden har været en børnehave, et sygehus eller en privat virksomhed. Karin Bonde

I Bjørnemosen og Carls, de to fynske institutioner, der har lagt lokaler og bruger-input til Creators Room-processen, stod base it for belysning og farvesætning og samarbejdede med Palmelund Inventarsnedkeri om udviklingen af nyt unikt institutionsinventar. Selv oplever de to indretningskonsulenter, at processen har styrket deres pædagogiske fundament.

Richard Storm

Mere om base it på www.baseit.dk

16

Vær opmærksom på, at vinduer og døre lægger op til udfoldelse og energi. Her er der passage og dagslys, som især egner sig godt til bevægelige aktiviteter såsom rollespil og billege, mens der i hjørnerne er mere ro og overblik til fordybelse og konstruktion.

De fysiske rammer er helt afgørende for, i hvilken grad en pædagogisk målsætning kan synliggøres og efterleves, fordi rummet skaber sin egen dynamik, som har en særlig stor betydning i institutioner og andre steder, hvor mange mennesker skal samarbejde og udvikle sig. Ofte kan man med forholdsvis små midler gøre en stor forskel. Men først er det en god idé at finde de steder, rummet trykker, modarbejder pædagogikken eller udgør en trussel mod trivslen. Prøv i fællesskab at sætte ord på:

Gangbaner og gennemgående trafik. Døre og inventar afgør i høj grad, hvordan mennesker bevæger sig i et rum. Der kan være så mange ganglinjer på kryds og tværs, at det bliver umuligt at finde en kvadratmeter til fordybelse, eller der kan herske en evig uro omkring et eller flere store møbler midt i rummet, fordi alle er nødt til at bevæge sig udenom. Der kan også være områder, som af forskellige årsager bliver undgået. Lige linjer fra den ene dør til den anden kan opmuntre til løb og urolig adfærd, så her er det ikke en god idé at placere aktiviteter, der kræver fordybelse. Er der ingen vej udenom, må børnene have front mod døren, så de i det mindste bevarer overblik-

Rummene som rum. Se helt bort fra, om der er tale om motorikrum, fællesrum, stuer eller værksteder og definér hvert enkelt rums kvaliteter og begrænsninger som rum. Hvordan fungerer og forbinder rummet sig med andre rum? Er der kroge, hvor ingen kommer? Vinduer og døre alle vegne? Højt eller lavt til loftet? Koldt eller varmt i gulvhøjde? Behagelige akustiske forhold? Støj udefra?

17


Optimale læringsrum for børn

Karin Bonde

ket. Man kan i øvrigt godt tvinge en ganglinje til at slå et lille bueslag - f.eks med en halvvæg eller købmandsdisk, som både skærmer legen bagved og tvinger den forbigående trafik ned i hastighed.

fordybelse, så der er meget at hente ved at gå akustikken efter i sømmene. Larmer det som en tromme, når børnene løber over gulve og reposer, kan disse med fordel isoleres. Der kan opsættes akustikplader og lægges tæppe i gangbaner og hvor der f.eks. leges med Lego.

Dagslys og kunstigt lys. Verdenshjørnerne spiller en afgørende rolle for rummets dynamik. Nord- og vestvendte vinduer giver en rolig belysning, der inviterer til eftertanke. I mange tilfælde er dagslys fra nord og vest det ideelle for små børn, som jo er i rivende udvikling. Lys fra syd og øst inviterer til aktivitet og udvikling, hvilket f.eks. kan være gavnligt i motorikrum, teater, værksteder mv. Sidder vinduerne meget højt, kan det være nødvendigt at hæve aktiviteter op med reposer eller borde. Er der derimod indfald af dagslys langs gulvet, vil det som regel være et attraktivt sted til leg. Fokuslys – altså enkelte lamper på enkelte aktiviteter, er velegnet til at guide børn. Mange institutioner kan med fordel supplere ”værkstedsbelysningen” med en mere fokuseret og differentieret belysning. Når lyset tændes over en aktivitet, søger børnene automatisk derhen. Mere om lys i den følgende artikel.

Et eksempel på ganglinjer i den nyindrettede integrerede institution Bjørnemosen.

18

Overskuelighed. Lege kan skærmes med halvvægge, som de voksne kan se over. Børn bør umiddelbart kunne aflæse rummets muligheder og begrænsninger. Tingene skal være ved hånden, dér, hvor de skal bruges, så legen ikke først skal findes frem fra kasser. Når legesagerne ligger klar, kan børnene med deres kreativitet lettere kombinere kendte lege med noget nyt. F.eks. kan det være oplagt at indrette dukkekrog, skole og købmandsbutik ved siden af hinanden. Et indrettet legehjørne kan samtidig fungere som rumdeler. Og det er vel at mærke kun et godt tegn, hvis køkkenhjørnet omdannes til ”lektiecafé”, inspireret af store søskende derhjemme eller hvis butikken bliver til café med kassebetjent skranke. Børnene skal kunne udfolde deres kreativitet og nysgerrighed i legen. En anden bonus ved overskuelige rum med lettilgængelige, logisk ordnede materialer er, at oprydning falder mere naturligt, når tingene ligger klar til brug. At holde orden bliver en del af legen.

Støjniveau. Støj er selvforstærkende, blokerer for dialog mellem mennesker og er en stressfaktor i mange institutioner. Almindelige akustiklofter er sjældent nok til at dæmpe støjniveauet, hvor der f.eks. er hårde uisolerede gulve og højt til loftet. Stress går hårdt ud over trivsel og

19


Optimale læringsrum for børn

Karin Bonde

Forskudte plan skaber tryghed En anden måde at skabe rum i rummene er niveaudeling. Ved at løfte gulvet i niveauer varieres børnenes mulighed for leg og fordybelse. Et repos på 7-15 cm over almindelig gulvhøjde vil af børnene blive opfattet som et helle, hvor en leg trygt kan tage form.

Anvendelse. Først når rummenes muligheder og udfordringer er gennemanalyseret, giver det mening at forholde sig til deres konkrete og aktuelle anvendelse i hverdagen. Praktiske diskussioner kan ellers hurtigt bremse fornyelsesprocessen. Diskutér f.eks: 1. Hvordan ind-og udskrives børnene morgen og eftermiddag? Hvad kræves der af plads til det?

Niveaudeling skaber ro om usikre børn, mens børn med stort overskud får sig en platform at ”optræde” på. Et niveaudelt rum er også lettere at overskue for den voksne end et rum i ét plan.

2. Hvordan dokumenteres der i løbet af dagen – skal der være voksenplads til at skrive eller skærm til forældre?

Rummet danner ramme om pædagogikken

> >

3. Hvordan spises der? Samlet eller gruppevis? Eller når man er sulten? Spises der på stuen, i køkkenet eller fællesrummet? 4. Foregår samlinger fælles for hele institutionen, stuevis eller gruppevis, og hvor vil det være mest hensigtsmæssigt?

>

5. Bliver der lagt op til fordybelse i grupper på bestemte tider af dagen? Og hvor kan og bør det finde sted? 6. Hvor mange børn sover til middag, og hvor gør de det mest hensigtsmæssigt?

>

7. Hvilke aktiviteter skal der være plads til, hvornår? (konstruktion, læsning, motorik, dukkeleg, rollespil, butik, værksted, perler, teater, frisør, køkken o.s.v.) Hvordan placeres de optimalt i forhold til hinanden og til de voksne, der skal have overblik?

20

Ekskluderende rammer I et rum med mange ting, der fylder, kan det være svært for børn at få overblik og finde plads til leg. Tålte rammer Når materialer og legesager står i voksenhøjde, skal børn bede om hjælp for at kunne lege. Neutrale rammer Hvor børnene ingen hjælp får fra de fysiske rammer, må de selv finde inspiration til at bygge en leg op. Betydningsfulde rammer Hvor børn bevidst guides og inspireres til at gå ind i et bestemt legeunivers, bliver de i stand til at tilføre det ny betydning og nyt indhold.

21


Guidelines for belysning i læringsrum for børn

Creators Room

— om lyskilder og lamper til forskellige formål. I daginstitutioner bør man være særligt opmærksom på, at: Lyset skal kunne varieres Et differentierbart lysmiljø med både diffus og fokuseret belysning, der kan justeres op og ned, træner børn i konstanstænkning. De erfarer, at et objekt er det samme, selvom det ser forskelligt ud i forskelligt lys. Loftlys alene gør derimod rummet ”fladt” og uinspirerende. Ideelt set bør hver enkel lampe have en selvstændig afbryder, så lyset i dagens løb kan tilpasses så fleksibelt som muligt. Som minimum bør loftslys og fokuslys kunne tændes og slukkes hver for sig.

Af Richard Storm

" Børnevenlig belysning understøtter legen og danner spændende ”lysrum” omkring gulvet

Da synet formidler 75 – 80 % af alle vore sanseindtryk, og da lys er en afgørende forudsætning for at kunne se, spiller lysets kvalitet en helt central rolle for menneskers oplevelse af verden. Det gælder både store og små. I daginstitutioner påvirker lyset alt fra lege og læringsprocesser til koncentration, trivsel, perception og fysisk udvikling. Eksempelvis udvikles farvesynet primært i tre-seks års alderen, hvorfor lysets farvegengivelse er ekstraordinært vigtig i daginstitutioner.

"

• Alle lysstofrør og sparepærer flimrer, fordi de frembringer lys ved små gaseksplosioner. Glødepærer, halogenpærer, LED- og diodelys flimrer ikke, da deres lys frembringes ved at sende energi gennem et metalfelt. • Lamper af opalglas eller mat plastik blænder uanset lyskilde • Lysstofrør blænder stort set altid børn, da afskærmningen med lameller i længderetningen netop ikke skærmer, hvis man kigger lige op. Lyset skal gengive farverne korrekt Farvesynet udvikles og justeres især i børnehaveårene, og den for læringen afgørende visuelle erkendelse baseres på genkendelighed. Derfor er det vigtigt at skabe et lysmiljø med så god en farvegengivelse som muligt. Især fokusbelysning på aktivitet eller fordybelse bør yde farverne fuld retfærdighed.

Lyset skal fungere set fra børneperspektiv Vær opmærksom på, at lamper og spots er placeret, så børnene ikke blændes. Tænk på, at børn på grund af deres størrelse kigger meget opad på de voksne, og at en stor del af børnenes læring sker gennem aflæsning af voksnes ansigter og kropssprog. Gulvet er oplyst til leg Børn opholder sig fortrinsvist i gulvhøjde, hvor meget kan skygge for lyset ovenfra. Børnevenlig belysning understøtter legen og danner spændende ”lysrum” omkring gulvet.

Hvor børn opholder sig, skal lyset gengive farverne med mellem 85 og 99 Ra. Det svarer til 85-99 pct. af dagslysets farvegengivelse. Fokuslys bør dog aldrig have en Ra-værdi under 95. Farvetemperaturen måles i Kelvin og bør indendørs ligge mellem 2700 og 3000 (jo højere værdi, des koldere lys). Dagslys er generelt både koldere og kraftigere end indendørsbelysning.

Fokuslys skaber nærvær Et roligt ”lysrum” ved tegnebordet kan visuelt danne et rum i rummet, en tryg oase, der øger børnenes ro og koncentration. Jo mere fokuseret lyset er, des dybere arbejdsro.

Lys kan bruges pædagogisk til at rette børnenes opmærksomhed mod en eller flere aktiviteter, eller som effektiv stemningsskaber, når der er brug for ro til fordybelse. Modsat kan uhensigtsmæssig belysning fremme kaos og utryghed, f.eks. ved at flimre eller blænde børn, der ser opad, hvorved den vigtige dialog med de voksne bremses.

Undgå lys, der blænder Mangelfuldt afskærmede lysstofrør eller lamper, der hænger for højt, så voksne og/eller børn kan se selve lyskilden, blænder. Øjets funktion stresses og modarbejdes, så man hurtigere bliver træt. Vær klar over, at:

22

23


Richard Storm

Guidelines for belysning i læringsrum for børn

Fokuslys med høj farvegengivelse (Ra 99) i Bjørnemosen, Odense. Bemærk skyggerne, som skaber kontraster, variation og spændstighed i legeområdet. Lyset er næsten saftigt.

24

25


Guidelines for farver i læringsrum for børn

Creators Room

— om farvernes indflydelse på læring og trivsel. Lynguide til farvernes påvirkning af både små og store.

>

Rød I balance: handling, aktivitet, intimitet, fokus For meget: stress, overaktivitet, støj For lidt: manglende drive og engagement

Af Karin Bonde

3. Legetøj syner mindre rodet på en jordfarvet (de varme, støvede nuancer) baggrund.

Farverne og deres indbyrdes balance påvirker vores følelsesliv og fællesskaber efter universelle principper, der er hævet over smag, behag og modestrømninger.

4. Man bør så vidt muligt farvesætte i overensstemmelse med farvens tyngde. Altså lette lyse farver øverst, mørkere farver nederst i reolsystemer, på vægge mv.

At et rum er i harmonisk farvebalance betyder, at farverne er afstemte efter hinanden i en tilpas mængde, hvor den ønskede kvalitet, eksempelvis nærvær, tryghed, ro eller kreativitet har en beskeden overvægt. Det kan lyde religiøst, men i mit arbejde med farvesætning i daginstitutioner forholder jeg mig hverken til tro eller symbolik, men til farvernes universelle betydning og Goethes udødelige farvelære fra 1700-tallet. Resultaterne taler for sig selv.

Gul og jordtonede farver I balance: tillid, stabilitet, tryghed For meget: stilstand, lukkethed For lidt: ustabilitet, usikkerhed, mangel på jordforbindelse

5. Ønskes fokus på et område (f.eks. på opslagstavlen), så vælg én farve til at skabe fokus frem for mange farver på samme opslag. 6. Sammensæt institutionens egen farvepalet med fem til syv farver, og brug den, når der skal købes inventar, males eller renoveres. Hent gerne inspiration i omgivelserne. En naturbørnehave placeret nær skov/mark/ strand kan med fordel tage den omgivende naturs farver med ind, ligesom en børnehave placeret midt i byen med fordel kan tage nogle af byens farver til sig.

Praktiske tommelfingerregler for farvevalg 1. Lette, lyse farver giver visuelt større rum og opmuntrer til aktiv handling, mens mørke farver lukker rummet og maner til ro. Ønskes et rum gjort større, end det er, kan man male et felt på væg og gulv i samme farve, så lodret og vandret flyder sammen og skaber et rum i rummet.

8. Skab sammenhæng. Lad husets farvepalet gå igen fra rum til rum. Det skaber genkendelighed. 9. Mørke farver stjæler lys, og da målet i en daginstitution til enhver tid bør være at bevare mest muligt dagslys i rummet, er det vigtigt at huske, at en mørk farve malet på en væg, der får direkte dagslys, koster mere lys end en mørk væg, dér hvor lysindfaldet i forvejen er ringe.

2. Afgrænsede felter med mættede/mørke farver på gulv, væg eller inventar fungerer effektivt som rumopdelere. Dybe farver ”kalder” på os, og en mørkere blå eller jordfarve kan visuelt bygge en hule, som skærmer barnet fra det øvrige rum.

26

Hvid og pastelfarver I balance: overblik, klarhed, struktur, lethed For meget: distance, kølige følelser For lidt: rod og mangel på struktur, misforståelser, uenighed

Blå og sort I balance: ubesværet kommunikation, indlæring, flydende dialog For meget: snak frem og tilbage uden beslutninger, træden vande For lidt: ringe udvikling, forstoppelse i kommunikationen

— Alle fem kvaliteter skal være til stede for at opnå en harmonisk balance. Farverne kan dog blandes, så én farve får flere kvaliteter

Grøn I balance: glæde, vækst, styrke, fleksibilitet For meget: frustration, irritation, vrede For lidt: rodløshed, modløshed, kraftesløshed, ringe lyst til at lære nyt

> 27

Mere info om farver på www.baseit.dk


Plads til forbedringer i design til børn

Creators Room

— om materialevalg, økonomi og design af inventar.

Partnerpræsentation

Af Karin Svennevig Hyldig

Palmelund Inventarsnedkeri er en fem år gammel håndværksvirksomhed, der består af møbelsnedker Birgitte Palmelund Jakobsen og maskinsnedker Johannes Højgaard Gundesen. Virksomheden er kendt for sine unikke og innovative inventarløsninger, som skabes i tæt dialog med kunden.

Johannes Højgaard Gundesen

Palmelund Inventarsnedkeri har som led i Creators Room-processen designet inventaret til Børnehuset Bjørnemosens fællesrum og værkstedsrummet i Carls Børnehus i samarbejde med base it og institutionslederne.

Birgitte Palmelund Jakobsen

Børnehuset Bjørnemosen og Carls Børnehus i Odense mange institutionsledere til at ringe.

Det var drømmen om at gøre en positiv forskel, der i 2011 fik parret bag Palmelund Inventarsnedkeri til at gå ind i Creators Room-samarbejdet. En drøm om at skabe mere plads til forskellighed i dagtilbud - ikke mindst med tanke på "de urolige drenge", som hver dag bliver sendt ud på børnehavens legeplads eller i "tumle" for at "krudte af ".

Flere fantasifulde udfordringer, tak ”De fleste vil gerne have en fordybelses-/læseø ligesom den i Bjørnemosen. De er dødtrætte af deres gamle sofaer, hvor man kun kan sidde og læse for to børn ad gangen,” fortæller Birgitte Palmelund.

”Vi har tit talt om, at vi da godt kunne gøre noget mere for de institutionsbørn, der ikke lige har lyst til at sidde pænt og tegne eller lege med perler. Men daginstitutioner er et umuligt marked at komme ind på. Kommunerne har jo faste indkøbsaftaler med nogle ganske få leverandører af institutionsinventar,” siger Birgitte Palmelund Jakobsen, der har en halv arkitektuddannelse plus et svendebrev som møbelsnedker og driver Palmelund Inventarsnedkeri fra fødehjemmet i Vestjylland sammen med sin mand Johannes Højgaard Gundesen.

Virksomheden har i skrivende stund fem udviklingsprojekter i gang i fem forskellige børneinstitutioner. ”Vi har fået opfyldt en umulig drøm. Men hvis vi nu skulle drømme om lidt mere, så kunne vi da godt tænke os lidt flere udfordringer. Vi kan jo netop lave så meget andet end en ø eller et tegneværksted,” siger Birgitte Palmelund. Snedkerparret har måttet vænne sig til, at økonomien til institutionsinventar er mærkbart mere skrabet end budgetter til messestande og millionærkøkkener. De er derfor på konstant udkig efter solide og billige naturmaterialer, der

Indtil 2011 var virksomheden bedst kendt for at lave eksklusive køkkenløsninger og messeinventar til erhvervslivet. Men nu får billeder fra

28

29


Karin Svennevig Hyldig

Plads til forbedringer i design til børn

Paptaburetterne er et af flere eksempler på, at Palmelund Inventarsnedkeri tænker nyt i valget af materialer og fleksible funktioner. Forskellige overflader, forskellig temperatur og helst naturmaterialer i den billige ende. Børnene kan dekorere og sætte deres eget præg på paptaburetterne, bygge med dem, lege motoriklege med dem og så virker de akustikdæmpende.

kan give børn nogle nye sanseindtryk og som patinerer smukt. Pap, filt, aluminium og OSBkrydsfinér uden formaldehyd er bare nogle få af de nye materialer, de har taget til sig.

PALMELUNDS PRINCIPPER Møbler til børn skal støtte børn i at: • Opleve ting i fællesskab • Blive selvhjulpne • Overskue og forstå (”læse”) rummet • Udforske nye muligheder, udfolde sig og træne sanserne • Fordybe sig • Blive hørt og set, som de er

Nye materialer holder prisen nede ”Prismæssigt kan vi godt konkurrere med det industrielt fremstillede inventar i katalogerne, selv om vores elementer bliver brygget specielt til den enkelte institution,” siger Birgitte Palmelund. Hun forsikrer dog, at der ikke er planer om at massefremstille eller patentere inventaret fra Bjørnemosen.

Det værdigrundlag, Palmelund Inventarsnedkeri arbejder ud fra, bærer præg af det tværfaglige samarbejde med base it, Lene Iversholt og institutionslederne i Creators Room, men også af snedkerparrets egne erfaringer som håndværkere og forældre til sønnerne Bertil på tre og Julius på et år krydret med Birgitte Palmelunds arkitektfaglige ballast fra tre år på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

”Andre må gerne gøre os kunsten efter og inspirere os med nye materialer,” slår hun fast. ”Vores mission er jo netop at skabe tiltrængt fornyelse og dermed gøre en positiv forskel. Vokse fagligt og få sat en debat i gang.” På hjemmesiden www.palmesnedkeri.dk har Palmelund Inventarsnedkeri skabt et debatforum, hvor alle er velkomne til at byde ind med meninger om institutionsinventar. Gerne idéer til, hvordan urolige drenge kan få plads til at være del af fællesskabet. Eller forslag til fornyelse af institutionernes garderoberum, opfordrer Birgitte Palmelund: ”De ligner jo noget fra den tidlige industrialisering, og der er sjældent plads til alle børnenes ting. Nogen må da have en idé, der er bare lidt bedre."

30

31


>>

Børnehuset Bjørnemosen

CASE #1 — om fællesrummets forandring fra banegård til ø-oase.

Børnene er blevet mere kreative – de voksne mindre syge

Kenneth Wiese Nygaard, daglig leder i Børnehuset Bjørnemosen, Odense Kommune

Børnehuset Bjørnemosen er en integreret institution med knap 55 indskrevne børn i alderen nul til seks år. Kenneth Wiese Nygaard overtog som stedets ny leder samarbejdet med Creators Room i januar 2011.

”Vi ønskede os et fællesrum, hvor alle børn og voksne kunne være sammen uden at opleve en følelse af uro og stress. Et sted, hvor børnene både kunne lege, få læst højt og i ro fordybe sig kreativt,” siger Kenneth Wiese Nygaard.

”Jeg kunne jo godt se, at de fysiske rammer trængte til en reorganisering. Især fællesrummet var noget af en ”banegård” med syv meter til loftet, elendig akustik og evig uro. Både børn og voksne blev småstressede af mangel på overblik og motivation, og sygefraværet blandt personalet var højt dengang,” mindes han.

Store ambitioner for 42 kvadratmeter, men sammen med arbejdsgruppen fra Creators Room tog Bjørnemosen udfordringen op. Fællesrummet blev delt op i tre; et afskærmet kreativt værksted, en forhøjet fordybelses-ø og et frirum til passage og leg. Akustikken blev forbedret og lederen melder tilbage om gladere og mere fokuserede børn og noget nær en halvering af personalets sygefravær.

Hele børnehusets pædagogiske grundsyn måtte revideres. Personalet diskuterede værdier og fik sat ord på de vigtigste, som Bjørnemosen fremover skulle kendes på; ærlighed, nærvær, anerkendelse og faglighed.

”Om det så lige primært skyldes indretningen eller værdiarbejdet, er svært at sige. Alene farverne gjorde i hvert fald en mærkbar forskel. Fra den ene dag til den anden. Et par af de ansatte var ellers skeptiske, da den grønne og den brune blev foreslået, men jeg tænkte, at nu skulle de prøves, Vi kunne jo altid male dem over igen. Siden har ingen kommenteret vores farver negativt. Tværtimod!”

Herefter kunne de fysiske forandringer i fællesrummet tage form. En proces, der i øvrigt fortsætter i institutionens øvrige rum.

32

33


Fra banegård …

… til ø-oase

FØR Fællesrummet i Bjørnemosen mindede mest af alt om en banegård. To døre i hver af de fire vægge, trafik på kryds og tværs og syv meter til loftet. Akustikken forstærkede et i forvejen højt støjniveau. Så det var svært for børnene at finde ro til leg og fordybelse. Et lyst, men kaotisk rum.

Kenneth Wiese Nygaard, daglig leder i Børnehuset Bjørnemosen:

" Vi ønskede os et fællesrum, hvor børnene både kunne lege, få læst højt og i ro fordybe sig kreativt

EFTER Gangareal og opholdsarealer er blevet adskilt – markeret og skærmet med halvvægge og reposer, der både hjælper de voksne med at bevare overblikket og børnene med at tilvælge det, når de kravler op ad trinene. Fordybelses-øen er udformet som et amfiteater, mens den kreative ø kun er hævet et enkelt trin over gulvhøjde og skærmet. De buede linjer skaber mere overblik end hjørner og kanter og har desuden til formål at smidiggøre forbipasserende trafik.

" 34

35


Materialevalg Bjørnemosen

Pastelfarver på skabslåger og hylder fremmer overblik og struktur.

Mørkebrun på halvvæggens ydre side samt på gulvet i fordybelsesøen skal skabe fundamental ro og adskille de to læringsmiljøer fra den naturlige (grå) gangpassage i midten.

Grå på gulvet og indersiden af det kreative værksted er en neutral farve, der fremhæver andre farver. Skaber sammenhæng, lethed og klarhed..

Douglas Pine De brede planker af lyst nåletræ på gulvet i tegneøen udstråler soliditet og adskiller sig tydeligt fra den grå gangpassage. Træsorten går igen på trinene i fordybelses-øen.

Linoleum på skillevægge er et naturmateriale fremstillet af harpiks og linolie.

Paprør Taburetterne er lavet af paprør, 3 mm, med aftagelig top og bund. Rørene fås i forskellige størrelser, kan skiftes ud og er støjdæmpende.

Sandfarve på vægge og loft skal fremme ro, tillid og tryghed.

Grøn på skabslåger og møbler bidrager med glæde, mod og grokraft.

Orange på tegnetavlen og skabslågerne understøtter kreativitet, leg og lyst til at udfolde sig.

Rød på opslagstavler skaber fokus og giver energi, varme og nærvær.

Laminat på låger, borde og bænke er fremstillet af mange lag hårdt presset papir med coating. Slidstærkt og let at holde.

Uldfilt på opslagstavler og fordybelsesøen dæmper støj. Er varmt og blødt at sidde på.


" De fleste vil gerne have en fordybelses/læseø ligesom den i Bjørnemosen. De er dødtrætte af deres gamle sofaer, hvor man kun kan sidde og læse for to børn ad gangen " Birgitte Palmelund side 29

38

39


Udstilling i børnehøjde. Der skal være plads til at vise sine værker frem. Magneterne er indfattet i drejede bøgetræskugler, og har en størrelse, der gør dem lette at håndtere for børn, men samtidig umulige at sluge.

En ø af kreativitet. Der er på én gang ro til, at børn kan fordybe sig og rumligt overblik for de voksne i det afskærmede kreative læringsrum eller ”tegne-øen”, som installationen kaldes til daglig.

Fleksibel opbevaring. Op til 110 cm. over gulvhøjde ligger materialerne på åbne hylder frit tilgængelige for børnene. Det, de ikke uden videre må tage, ligger i de lukkede skabe over deres hoveder. Hylderne er fleksible – kan flyttes rundt efter behov, og målene passer til skuffekasser fra Ikea.

Tegnetavle. Ikke alle børn har ro i kroppen til at sidde stille og tegne færdig. Ved tegnetavlen kan de stå op og arbejde med lidt større armbevægelser. Papirrullen kan både monteres fra siden og fra oven.

40

41


Møbler til at tegne på. Børnene må gerne dekorere taburetterne, for siderne er af pap og kan skiftes ud. De må også gerne bygge med taburetterne. Sidst, men ikke mindst, giver røret mere ro og tyngde til rummet end fire stoleben.

Tegnebordene er smalle for at fremme dialog mellem børnene. Her falder det naturligt at sidde tæt. Bordet slår desuden samme bueslag som halvvæggen og bænken.

Eksempel på klart og roligt fokuslys med god farvegengivelse som skærper børnenes koncentration. Lampen hedder DILLEN, og lyskilden er en ACLDiode med 10 watt

" Når lyset tændes over en aktivitet, søger børnene automatisk derhen "

Loftslyset holdes slukket i dagslys og er monteret med akustikplade, som samtidig reflekterer lyset. En god løsning til højloftede rum. Lampen hedder NANO, og lyskilden er to 36 watt kompaktrør.

42

Karin Bonde side 19

Den krumme bænk er gjort ekstra bred, så børnene kan gå bagom uden at skubbe til dem, der tegner. Bænkens soliditet skaber ro i rummet, og der kan sidde flere børn på den, end hvis alle skulle sidde på stole.

43


Tryghed på øverste trin

Læs mig! Bøger skal stå på hylder og præsentere sig. Ikke ligge i en kasse eller gemme sig bag et uoverskueligt mylder af bogrygge. På hylderne over fordybelsesøen står billedbøgerne derfor på smalle billedhylder med forsiden udad.

PERSONALET FORTÆLLER: En treårig pige, der lige var begyndt i børnehave, havde meget svært ved at finde sig til rette. Men med nogle trygge puder i et hjørne på et af fordybelsesøens øverste trin fandt hun ro. Her kunne hun overskue institutionen, betragte de andre og finde ud af, hvordan hun kunne byde ind i deres leg. De øverste trin

Vægbelysningen tilfører rummet spændstighed og aktiverer farver og fokuspunkter. Lampen hedder BULEN III og lyskilden er en halogensparepære.

bliver stadig brugt af børn, der lige har brug for lidt ekstra tryghed og overblik.

Flere muligheder Fordybelsesøen bruges til små og store samlinger. I modsætning til den nu afskaffede sofa er der plads til, at 20 børn kan få læst højt og følge med. Et utrygt barn kan vælge at sidde lidt i baggrunden på et andet niveau i sit eget rum med overblik.

Et repos skaber et trygt rum at lege i. Et rum, hvor børn kan være lidt i fred for gennemgående trafik og danne sig et overblik over fællesskabets udfordringer og muligheder. Fordybelsesøen tilbyder reposer og overblik i flere niveauer.

44

45


Vinkestuen blev til børnevenligt værksted

>>

Carls Børnehus

CASE #2 — om et af flere nye læringsrum i progressiv børnehave.

46

Værkstedsrummet er udviklet og indrettet i samarbejde med Creators Room, og her er især lagt vægt på, • at børnene oplever værkstedet som deres eget, bliver involveret i arbejdsprocesserne og er medskabende. • at der er plads til, at skaberprocesser kan fortsætte over dage og uger. • at børnene kan vise deres værker frem • at styrke nærvær og fællesskab. • at børnene kan blive inspireret af forskellige materialer og arbejdsredskaber. • at der er plads til andet end det, de voksne planlægger. Børnene kan f.eks. lege, danse eller optræde på den lille scene, mens der skabes. • at arbejdsmiljøet er sikkert og fremmer trivsel.

Annemette Vest, daglig leder i Carls Børnehus, Odense Kommune

I 2011 nedlagde børnehaven Carls Børnehus samtlige stuer og lod dem genopstå som læringsrum for institutionens 60 børn. Delfinstuen blev til læringsrum med biler, togbaner, spil, tegning og konstruktionslege. Svanestuen blev til læringsrum med køkken, butik, dukkekrog, dyr og perler. Et af i alt tre tumlerum blev udklædningsrum med scene. Og Vinkestuen er blevet værkstedsrum med værktøj, ler, papmache, fjer, træ og plads til kreativ udfoldelse.

”Vi har jo fået det rum, vi drømte om. Federe faktisk. Og så fik vi skabt alt det her specialdesignede inventar, der ikke findes andre steder”, siger Annemette Vest. Hun er især begejstret for rullebordene med materialer i børnehøjde og bardisken, hvor børn og voksne arbejder sammen i øjenhøjde.

”Det har helt klart givet mere ro på. Mere fokus. Før havde vi tre nogenlunde ens stuer med den samme brogede samling legetøj på hylderne. I dag har tingene kun én velovervejet plads, og det er blevet lettere for børnene at overskue, hvad de kan vælge imellem, og hvilke lege de kan lege i de enkelte rum” siger børnehusets daglige leder Annemette Vest, der også peger på, at oprydningen er blevet nemmere, nu hvor Legoklodserne kun bor ét sted.

”Der skal være en voksen med i værkstedet, for her er jo både hamre, søm og andre farlige ting. Men faktisk er det et meget roligt rum. Dengang her var hvidt på væggene og lysstofrør i loftet, larmede børnene meget mere. Om det er farverne, der gør forskellen, ved jeg ikke. Men det skaber noget overskud, der ikke var her før,” lyder det fra børnehusets daglige leder.

47


Pænt men uinspirerende

Et spændende sted at være barn

" Dengang der var hvidt på væggene og lysstofrør i loftet, larmede børnene meget mere

FØR Vinkestuen var en typisk børnehavestue med hvide vægge, pangfarvet interiør, en sofa til højtlæsning, forskelligt legetøj i klodskasser og masser af høje borde og stole. Lys og let, men også lidt kølig og uinspirerende. Stuen så ofte rodet ud, lydniveauet var højt og børnene havde svært ved at ”finde på noget”.

EFTER Møbler og materialer er nu i børnehøjde. Værkstedet er delt op i fire rum i rummet, et afskærmet ”arbejdsrum”, et dialogbord, et legeniveau og et fleksibelt areal midt i rummet. Både børn og voksne oplever, at der er meget mere plads end før. Støjniveauet er blevet dæmpet med ekstra akustikplader på lysarmaturer, og under reposerne er klangstøj dæmpet med isolering.

"

Annemette Vest, daglig leder i Carls Børnehus

48

49


Materialevalg Carls OSB-krydsfinér uden formaldehyd kan med sin grove teksturs store farvevariation tåle de ridser, malerpletter og slag, der følger med en kreativ proces.

Kanelbrun er valgt for at give rummet dybde, varme, nærvær og ro. Uldfilt dæmper støj, tilfører varme og nye sanseoplevelser.

Laminat er let at rengøre og fremstilles af sammenpresset papirmateriale med coating.

Karosseriplade Pladerne på materialevogne og arbejdsborde er fremstillet af træmateriale og kan holde til slag, ridser, snavs og anden hård behandling.

Grå i den oprindelige gulvbelægning går igen på den ene væg. Farven skal tilføre rummet lethed og enkelhed. Grå indeholder både sort (kommunikation) og hvid (struktur).

Linoleum på arbejdsdisken et naturmateriale fremstillet af harpiks og linolie. Virker støjdæmpende og patinerer flot.

Orange på skabslågerne skal give rummet et aktuelt fokus og tilføre varme. Bemærk, at den animerende røde er blandet op med jordbunden gul.

Grøn i dialogbordet og på opslagstavlerne tilfører rummet vital glæde, skaberkraft og mod til at lade noget nyt vokse frem. De grønne nuancer er holdt tone i tone (se side…i afsnittet om farver). Grøn indeholder både grundfarverne blå (kommunikation) og gul (varme og jordforbindelse). Plexiglas Solidt i brug og gennemsigtigt. Montrer af plexiglas beskytter udstillede genstande, som børnene selv laver eller finder.


Over arbejdsdisken hænger pendler til fokusbelysning, der samler opmærksomheden. Lampen hedder BØLLEN, og lyskilden er en halogen-sparepære med høj farvegengivelse (Ra 99).

" Tidens pædagogiske visioner kalder på nye idéer, større fleksibilitet og flere vovede eksperimenter "

I øjenhøjde. Børnene står på et 50 centimeter højt repos bag disken. Det er blevet lettere at få øjenkontakt med den voksne. Værkstedsdisk. For at skærme og skabe ro om kreative børn, er arbejdsreposet hævet et par trin over gulvhøjde. Herfra har børnene et fint overblik over hele rummet. Alt på en vogn. De små materialevogne på hjul er fyldt med alt fra sakse, aviser og tapetklister over fjer, skaller og flotte sten til save, hamre og søm. De voksne pakker bordene til dagens aktiviteter, og så er der ellers frit slag for medskabende børn. Øverst i materialebordene er der plads til en montre i plexiglas, hvor dagens/ugens/årstidens værker kan udstilles.

Fra lableder Tina Holm Sørensens forord side 7

Fleksible arbejdsborde. Børnene kan selv flytte rundt på de små arbejdsborde, og bordpladen kan skiftes ud. Der er frit valg mellem plexiglas, OSB, aluminium og en bordplade med hul i – f.eks. til en balje med vand.

52

53


Karin Bonde side 19:

At holde orden bliver en del af legen Overskuelighed. Alting har en fast plads i værkstedet, så det er blevet lettere at rydde op og holde orden.

Vægbelysning skaber dybde og spændstighed samt fokus til opslag. Lampen her hedder TRAGTEN, og lyskilden er en halogen sparepære Ra 90.

Låger øverst – hylder nederst. Skabene er åbne og tilgængelige i børnehøjde. Materialer, de ikke bare har lov at tage, er lukket inde bag låger.

Kontinuitet. Når der skal ryddes op, kan børnene selv sætte pladen fra deres arbejdsbord ind i reolen. Dagens projekt kan bare blive stående, hvis der f.eks. skal arbejdes videre med det senere.

Civiliserende dinosaur En gruppe drenge havde svært ved at finde ro og havde indimellem en uhensigtsmæssig adfærd overfor hinanden. En pædagog valgte derfor at lade drengene indvie det nye læringsrum. En af drengene foreslog, at de skulle bruge de spændende tilgængelige materialer til at lave en dinosaurus, og hver morgen mødtes drengene med pædagogen i værkstedet for at bygge og dekorere dinosauren. Processen har dels styrket drengenes fællesskab, dels været til inspiration for de andre børn.

54

55


Fokuslys ved legeog tegnebord: Lampen hedder DILLEN og er en pendel-model. Lyskilden er en ACL-diode 10 watt (Ra 98)

Let at vedligeholde. Ridser og pletter skal der være plads til, når man indretter til børn. Fingermalingen på laminatbordet her kan dog tørres af med vand.

Legeniveau. Det er ok at bruge værkstedet til andre ting end dem, de voksne har planlagt. Legereposet fungerer både som dansescene, ramme om rollelege og til værkstedsaktiviteter.

" Et repos på 7-15 cm over almindelig gulvhøjde vil af børnene blive opfattet som et helle, hvor en leg trygt kan tage form

Dialogbord. Fællesskaber kræver nærhed. Ved det grønne dialogbord kan børnene stå i midten og overskue rummet. Man skal være (eller blive) gode venner for at kunne stå og arbejde så tæt.

"

Opslagstavler i børnehøjde giver børnene mulighed for at betragte deres egne og andre børns kreationer i et nyt perspektiv. Få ejerskab og blive inspireret. Magneterne indfattet i drejede bøgetræskugler er rare at holde om og lette at håndtere for børn.

56

Karin Bonde side 20

57


Inkluderende pædagogik – ny organisering og nye samarbejdsformer

Creators Room

Hverdag i mindre grupper Baggrunden for Creators Room-processen er de observationer, analyser og samtaler, Lene og Karina Iversholt har gennemført for at fremme inklusion og trivsel i en række fynske institutioner. Et arbejde der beskrives nærmere i denne artikel.

Inkluderende grundsyn

Vores observationer viser visse fællestræk og mønstre i forhold til hverdagens organisering, samarbejde om roller og opgaver og den fysiske indretnings betydning. Disse ydre rammer kan i nogle tilfælde hæmme inkluderende pædagogiske tiltag, mens de i andre tilfælde udgør en betingelse for udvikling af en inkluderende pædagogik.

• et skifte i grundsyn fra at fokusere på det udsatte barn til et fokus på, at vi har børn, der befinder sig i udsatte positioner. • et fokus på konteksten omkring barnet – på miljø og på samspilsprocesser. • at flytte fokus fra barnets udvikling til fokus på børn og fællesskabers udvikling. • at fremme alle børns muligheder for deltagelse i forskellige typer af fællesskaber, der matcher mangfoldigheden.

Der er stor forskel på, hvordan roller og opgaver fordeles, og vi har især været optaget af best practise, altså hvad de voksne gjorde på de stuer, hvor dagen forløb i en rolig rytme og hvor børnene virkede trygge og glade og idérige. Viden fra disse observationer er anvendt til at udvikle reflektionsværktøjer til gavn for de andre børnehuse.

Af Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

Begrebet inklusion anvendes som et mål for pædagogiske indsatser, der vedrører ALLE børn og er altså ikke blot et mål for børn i udsatte positioner. I en inkluderende pædagogisk praksis sættes fokus på, hvordan vi skaber mulighed for, at børn udvikler sig gennem aktiv deltagelse i fællesskaber. Pædagogisk handler det om at støtte børns adgangsbetingelser til forskellige læringsarenaer.

Behovet for inklusionspædagogisk nytænkning var den oprindelige anledning til, at vi over en 3-årig periode støttede konkrete udviklingsprocesser i 24 stuer og børnehuse i Odense. Tilgangen var inspireret af en praksisforskningsmetode, hvor vægten blev lagt på de brugerdrevne innovative processer. Konkret gennemførtes observationer, som dannede baggrund for de efterfølgende udviklingsprocesser i husene. Der er løbende gennemført erfaringsopsamling bl.a. ved yderligere observationer, interviews og indsamling af fortællinger, som er omsat til reflektionsværktøjer til gavn for den videre proces i husene.

Inklusionspædagogik indebærer altså en nytænkning af såvel samarbejdet som organisering af hverdagen, hvor børnemiljøet skal understøtte børns mulighed for at deltage i længerevarende, differentierede og forskelligartede fællesskaber, som hele tiden revurderes og justeres ud fra barneperspektivet, og hvor forskellighed ikke bare accepteres, men ses som en central læringsbetingelse – et aktiv i læringsprocessen.

I overensstemmelse med det inkluderende grundsyn blev fokus i observationerne og i de efterfølgende udviklingsprocesser at forsøge at afdække børnemiljøets kontekst. Derfor blev fokus rettet væk fra et individfokus på barnet, til et blik på det, der sker omkring børn, som fx at se på voksnes tilgange, se på samarbejdsformer, se på hverdagsorganiseringer og se på, hvordan fællesskaber dannes, støttes og videreudvikles.

Det faglige grundsyn lægger sig op ad cand. pæd. pæd. Bent Madsen.

58

En af de udfordringer, der motiverede udviklingsprocesserne, var et ønske om at blive bedre og hurtigere til at se og skabe rammer for at arbejde mere systematisk og målrettet med støtte til børns trivsel og udvikling. Dette ønske blev især formuleret ud fra en hurtigere indsats i forhold til børn i udsatte positioner. For at konkretisere og holde retning i udviklingsprocesserne valgte vi et overordnet styringsspørgsmål som pejlemærke: ”Hvordan og hvornår arbejdes der med sammensætning af børnefællesskaber, som giver mulighed for at være i længerevarende procesforløb med børn?” Dette er et centralt spørgsmål at stille i forhold til at kigge efter rammer og muligheder for at arbejde systematisk med de konkrete og skiftende udfordringer, der er i børnemiljøer og for at arbejde målrettet med konkrete læreprocesser for børn.

Men på de stuer, som havde udfordringer, viste observationerne en tendens til: • at nogle af de bevidst sammensatte fællesskaber, eksempelvis gul, rød og grøn stue, ikke opleves særlig fleksible. • at andre bevidst sammensatte fællesskaber, og især de mindre grupper, dannes og opløses ret hurtigt. Det kan f.eks. dreje sig om en sproggruppe og trafikgruppe om tirsdagen eller en storegruppe, der mødes hver torsdag. • at fællesskabers organisering kan være kompleks, tidskrævende og - for nogle børn uoverskuelig. Især det komplekse og tidskrævende aspekt forekommer slående. Et fællesskab 1½ time hver uge er ikke det mest oplagte udgangspunkt for en fordybet proces eller et målrettet arbejde

I stedet for at analysere fællesskaber, der opstår mellem børnene, vil vi derfor sætte fokus på de muligheder, der åbner sig, når voksne tager ansvar og sammensætter fællesskaber, der matcher børnegruppen og de skiftende udfordringer.

59


Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

Inkluderende pædagogik – ny organisering og nye samarbejdsformer

med en mangfoldig børnegruppe, og det har givet os anledning til at analysere, hvordan formiddagene kan være organiserede.

Nedenstående er et eksempel fra en vuggestue, hvor alle voksne er i gang med samme ”type” opgave og rolle samtidig:

Dette er baggrunden for, at der mange steder gøres op med den traditionelle stuetænkning og i stedet arbejdes i små fordybelsesgrupper. Der er også gjort op med mange af hverdagens afbrydelser, fordi f.eks. både formiddagsfrugt og frokost spises sammen med fordybelsesgruppen. Disse grupper er fleksible, justeres ud fra barneperspektivet og justeres også indholdsmæssigt ud fra de konkrete læringsprocesmål/læreplaner, der udarbejdes for hver enkelt gruppe.

Børnene sidder ved tre høje borde og spiser. Efterhånden som de bliver færdige, siver de ind i legerummet ved siden af, og de voksne går i gang med at skifte og putte de børn, der er klar til at sove. De voksne forsøger samtidig at holde kontakt med de 6-7 børn, der er i legerummet. Her er der gang i en stoleleg. Stolene står i række, og børnene leger ”på vej til Legoland i bus”. Men der er ikke stole til alle børn i rummet. En af drengene, Ole, er ham, der ”styrer”, og han har mange opgaver i legen og går til og fra sin stol. En forsigtig pige, Sofie, forsøger at sætte sig på hans stol. Ole, der sidder i sofaen, som lige nu fungerer som Legoland, kalder på den voksne. ”Sofie har taget hans stol”. Den voksne kommer ind og hjælper Ole med at få stolen tilbage. I løbet af det næste kvarter opstår der flere lignende episoder. De børn, der fra begyndelsen sad i ”bussen”, har tilsyneladende stadig ejerskab til en stol, uanset hvad de ellers nu er i gang med.

Gruppeinddelinger og de løbende justeringer bør være synlige for børnene. Vores observationer viser, at der er en del frustration og venten for børn ved overgange fra en aktivitet til en anden. Og når en mindre gruppe skal noget, giver det opløsningstendens hos resten samt en vis uvished om, hvem det er, der skal noget i dag. På den baggrund er det værd at reflektere over, hvordan voksne positionerer sig forskelligt og på forskellige tider af dagen. Observationerne viser en tendens til:

Men selv om de voksne i løbet af dette kvarters tid flere gange bliver tilkaldt og kigger ind på stuen for at løse uoverensstemmelser, gavner deres indblanding i konflikten på intet tidspunkt Sofie og de andre børn, som har svært ved at komme ind i legen.

• at aktiviteter foregår samtidigt for alle børn på stuen – og for alle stuer i huset. Det skaber ventetider, trængsel og ”køer” i overgangsstunder.

Organisering af grupper om formiddagen Voksen Barn

Typsik organisering

Typsik organisering

9.00 9.30 10.00 10.30 11.00 11.30 12.00

Eksempel på typisk organisering af formiddagen: Fælles aktivitet i storgruppe, mens én eller flere mindre grupper går fra. Frokost spises sammen eller evt. i tre mindre grupper.

Et andet eksempel på typisk organisering af hele formiddagen: Alt foregår samlet i den store gruppe. Det kan eksempelvis være frugt, aktivitet og frokost.

Eksemplet er selvfølgelig kun et eksempel. Men mon ikke mange professionelle genkender dette hverdagsparadoks, hvor alle målbevidst hjælper alle i en spidsbelastet situation.

• at voksne hjælper hinanden og derfor i perioder er i gang med den ”samme typer af opgaver” samtidig.

60

Ny organisering

61

Eksempel på ny organisering af formiddagen: Mindre fordybelsesgrupper følges ad i såvel aktiviteter som måltider tre-fire dage om ugen over en længere periode.


Inkluderende pædagogik – ny organisering og nye samarbejdsformer

Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

skab, og roller glider skiftende fra den ene person til den anden. Med fare for at negligere denne kompleksitet måtte vi analytisk forsimple disse roller og opgaver til fire funktioner:

Fri leg og frie stunder kan være svære for børn og ofte særligt svære for børn i udsatte positioner. For børnene er det afgørende, at voksne tager ansvar for at støtte deres mulighed for deltagelse i fællesskaber ved at positionere sig anderledes og mere bevidst på de tidspunkter, hvor der er lagt op til fri leg. Ikke for at nedtone den fri leg, men for at skærme, støtte og skabe plads til børns relationsopbyggende leg og styrke børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

En overbliksvoksen er synlig, nærværende og tilgængelig. Opgaven er at guide, skærme, støtte, og bidrage til lege, og gå ud og ind af lege med det formål at støtte børn i at opbygge udviklende venskaber og opleve sig deltagende i fællesskaber. Det betyder meget for børn at blive set, inddraget, at høre til og opleve sig betydningsfuld for andre.

Bedre trivsel med bevidst rollefordeling

ROLLEFORDELING EFTERMIDDAG

Overblik/praktisk Ved toilet og indgang

Alice

Overblik Ved klatrehjørnet

John (går kl. 14)

* Rollen som overbliksvoksen bør altid have første prioritet.

Det beskrevne eksempel fra vuggestuen har fået personalet til at justere flere ting. Der er indgået tydelige aftaler om mere bevidste positioneringer (placering af voksne) i løbet af dagen. I den proces blev de ansatte opmærksomme på andre situationer, hvor praktiske gøremål i hverdagen var tilbøjelige til at stresse, fordi der var sat for lidt tid af, og fordi mange voksne er i gang med den samme type aktiviteter samtidig.

En fordybet voksen med fokus på ét barn eller en mindre gruppe børn følger barnet eller børnegruppen. Rollen kan skifte. Den primære rolle er at være ved siden af og støtte barnet/ børnene med at indgå i fællesskaber. En anden vigtig opgave består i at støtte mestring, styrke selvopfattelsen samt mindske antallet af nederlagsoplevelser.

Som en hjælp til at tydeliggøre arbejds- og rollefordeling samt positionering blandt travle voksne i en daginstitution har vi udviklet et reflektionsværktøj, der klart skelner mellem:

En fordybet voksen med fokus på aktiviteter inspirerer, instruerer og viser retning. Rollen kan sjældent stå alene, men er der i forvejen overbliksvoksne på stedet, giver den mulighed for målrettet at motivere en større børnegruppe for en given aktivitet.

1. Den fysiske placering og positionering – den overordnede fordeling af institutionens voksne både ude og inde.

En praktisk voksen kan være beskæftiget med uopsættelige opgaver som toiletbesøg, bleskift o. lign. Praktiske opgaver, der ikke relaterer sig direkte til børnene, såsom at tømme opvaskemaskine, rydde op, feje gulve, stole op, osv., bør naturligt prioriteres lavere end pædagogiske opgaver.

2. Den pædagogiske arbejdsfordeling – den måde, de voksne er til stede og intervenerer på. Samarbejdet i en daginstitution er komplekst og vanskeligt at kortlægge. Opgaver løses i fælles-

62

Fordybelse

Fodboldbanen

Klaus

Fordybelse

sanglege

Anni (afløser John kl. 14)

Praktisk inde: Forberede 13.30-14.00 eftermiddagsmad Fordybelse Fordybelse

63

Anni


Inkluderende pædagogik – ny organisering og nye samarbejdsformer

Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

I nogle samarbejdsrelationer skifter de voksne mellem disse roller og opgaver helt naturligt, og det var bl.a. kendetegnene på stuer med god trivsel blandt børnene. I andre samarbejdsrelationer fungerede disse skift knap så godt, og det prægede tilsyneladende børnenes trivsel i mere negativ retning. Her havde personalet gavn af refleksionsværktøjet, både som støtte til at se på egen og fælles praksis, og også til at eksperimentere med ny praksis.

Manglende bevidsthed om rollefordelingen kan være kilde til stor frustration og dårlig trivsel: Et eksempel: På en stue med tre voksne blev alle tre opmærksomme på, at mens to af dem ofte foretrak at arbejde i fordybelse, havde den tredje ubevidst fået og taget rollen som fast overbliksvoksen. Det havde ofte været en hård tjans for hende, der selv beskrev sin rolle som ”en blæksprutte med mange arme”. Efterfølgende eksperimenterede de tre med at fordele rollerne anderledes mellem sig og fx prioritere rollen som overbliksvoksen højere. Konklusionen blev, at børnene fik den bedste støtte og havde mere harmoniske dage, da de voksne blev bevidste om rollefordelingen og de fleste dage valgte at være to overbliksvoksne og én fordybelsesvoksen.

Et andet karakteristisk eksempel på professionelles ubevidste prioritering ses, når voksne går i gang med fordybelsesaktiviteter på tidspunkter, hvor der ikke er andre voksne til stede, hvilket sjældent fungerer. Det er en noget vanskelig udfordring at forsøge at være to steder på én gang – fordybe sig og bevare overblikket samtidig. Er der kun én voksen på stuen, vil det derfor som regel gavne børnene bedst, hvis den enlige voksne påtager sig rollen som overbliksvoksen.

Observationerne viste en tilbøjelighed til at opfatte fordybelsen, hvor den voksne går foran og er forholdsvis styrende, som den vigtigste pædagogiske metode. Pædagogisk arbejdes der derfor i disse år med at udvikle og forfine nye roller i spændet mellem det voksenfrie børneunivers - og styrende voksne, og det er netop denne pædagogiske positionering, der danner grundlag for rollen som ”overbliksvoksen”.

Overblik prioriteres op Fordi rollen som overbliksvoksen er – eller bør være - primær, viser det sig i flere sammenhænge afgørende, at rollerne kan skifte mellem de voksne. Når f.eks. den overbliksvoksne må forlade rummet, flytter den fordybelsesvoksne sig lidt væk fra fordybelsesaktiviteten, indtil den oprindelige overbliksvoksne er tilbage i sin rolle.

64

budskab er således ikke at pege på nye ”rigtige” måder at samarbejde og organisere sig på. Budskabet er at dele vores erfaringer. Det nytter at eksperimentere. Det nytter, at vi tør sætte fokus på egen tilgang, egne forholdemåder og egen betydning for børnemiljøet. Vores største AHA er nok den, at når vi systematiserer og nuancerer vores organiserings- og samarbejdsformer, kræver det mere struktur for de voksne, og samtidig skaber det flere handlemuligheder for børn.

En pædagog beretter: Vi har i dag prøvet at lade alle børn spise i samme rum på skift i tidsrummet fra kl.11 - 12.15. Personalet var på storstuen, på legepladsen, i garderoberne, badeværelset og ved børnene, der spiste. Vi manglede i dag tre personaler - alligevel har vi alle oplevelsen af, at vi i dag har gjort noget helt usædvanligt, som er lykkedes ud over al forventning. Børnene fik spist, som de var klar til det, på storstuen blev der leget færdig uden afbrydelser fra voksne, på legepladsen blev der ligeledes leget og i ro og mag kom børnene sivende ind, når de var sultne. Garderoberne var på intet tidspunkt overfyldte, og det var glade og tilfredse børn, der fik spist, som det passede dem bedst. Vi var alle færdige og klar til at gå til pause 10 min. tidligere end vi normalt er klar, og vi havde stort set ingen konflikter mellem børnene.

Et observeret eksempel: Der er mange børn og kun én voksen på stuen. Børnene leger i 4-5 forskellige grupper. Den voksne begynder nu at læse en bog for to piger. Det viser sig at være et helt umuligt valg af rolle på det tidspunkt, for hun må hele tiden holde pauser for at sige noget til andre børn. Ingen af børnene får dermed gavn af fordybelsesaktiviteten læsning, heller ikke de to, der får læst højt, for de bliver afbrudt flere gange og må sidde og vente. Havde den voksne i stedet valgt rollen som overbliksvoksen, havde hun både kunnet være mere nærværende overfor de legende børn, og hun kunne samtidig have støttet de to piger i selv at kigge i bøger.

En leder fortæller: Tidligere var det sådan, at hvis et barn hørte til på en stue, så skulle det være på den stue, uanset hvad barnet selv følte sig bedst tilpas med. For mig som leder har det været vigtigt at få brudt op på den gamle stuetænkning, så nu arbejder vi meget struktureret med rollefordeling. Det frigiver nogle voksne, og børnene får mere opmærksomhed. Vi deler os i overbliksvoksne og flyvere eller praktiske voksne. Og vi har i dag mange flere pædagogiske aktiviteter, end vi havde tidligere, for førhen var der jo fire personaler, der stod ude i køkkenet og skar frugt til hver deres stue, og så kørte de med hver deres lille rullevogn. Da kom vi aldrig i gang med en aktivitet om eftermiddagen, for der var to voksne på en stue til de her 11 børn, så det hele handlede om at komme til at spise og få ryddet op.

Personalets oplevelser med nye positioneringer, rolle- og opgavefordelinger samt med den daglige rytme tegner generelt lovende:

Afrundingsvist skal det fremhæves, at de præsenterede metoder ikke er praksisanvisende, men redskaber til refleksion over praksis. Vores

65


"Creators Room indrammer på enkel vis en forståelse af samspillet mellem pædagogik og fysisk ramme. Observationer og cases sætter fokus på hvordan børn bliver medskabere af rummet og på potentialet i bl.a. lys, farver og variation i rumligheder. Jeg er sikker på, at denne publikation vil bidrage til at udfolde forståelsen hos pædagoger og beslutningstagere, og for en arkitektrådgiver vil den udgøre en fin platform for tværfagligt fokus på de faktorer og virkemidler, der er i spil når vi skaber rum – også til børn.” Karin Elbek Arkitekt maa og partner i arkitektfirmaet RUM

Creators Room  

Creators Room er et indretningskoncept til daginstitutioner. Udviklet i et tværfagligt procesforløb, hvor formålet har været at skabe stadig...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you