__MAIN_TEXT__

Page 1

LANDSMØDERAPPORT 2014


madspild · 36

familiespejder · 36

spejder i byen · 12

lockout og spejder · 18

nordjyske flagermus · 24

spejdernes lejr · 22

vision · 14

mangfoldighed · 8

tunesien · 32

ny uddannelse · 32

batteriprojekt · 42

klassisk spejderarbejde · 28


Indhold Kulturmøde med perspektiver for fremtiden –8–

Ny urban spejdergruppe – 12 –

Sammen rykker vi verden – med vilje! – 14 –

Heldagsspejd i Sevel under lockouten – 18 –

Danmarkshistoriens største spejderoplevelser – 22 –

Nordjyske flagermus på nettet – 24 –

Frivillige fortæller de gode historier – 26 –

Klassisk spejderarbejde var vejen til succes – 28 –

Spejderne er med til at skabe Tunesiens demokrati – 32 –

Ny uddannelse sætter dine kompetencer i centrum – 34 –

Spejderfestival mod madspild – 36 –

Kvalitetstid med ungerne – 38 –

Batteriprojekt for miljøet og lokalsamfundet – 42 –

Værdibaseret regnskab – 44 –

Regnskab – 46 –

KFUM-Spejderne i Danmark, 2014 · Artikler og andet indhold må citeres/gengives når kildeangivelse »KFUM Spejderne i Danmark – Landsmøderapport 2014« er angivet · Tekst: Maria Baden Fischer og Julie Bauer Larsen, Anne Sofie Bach og Astrid Willum · Forsidefoto: Johny Kristensen · Andre fotos: Johny Kristensen, Christian Buhl, Søren Friberg, Thomas Weilegaard, Marie Rahr Kruse Østerholt, Thomas Bang, Henrik Rosenkilde og Lisbeth Simonsen · Layout: Malene Hald, www.malenehald.dk · Tryk: PR-Offset


Gode oplevelser skal rykke ved os og ved verden l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

6

Jeg havde en god oplevelse på en tur i regnvejr med gennemblødt tøj, hvor alt syntes lidt håbløst. En kammerat spurgte, om jeg ville låne hans skiftetøj, og det gav mig oplevelsen af, at der var en, der tog sig af mig, da jeg havde mest brug for det”. Denne historie fortalte en ung tropsspejder mig, sidste gang vi var samlet til landsmøde. Det er spejderbevægelsens grundlæggende idé og vores opgave som spejdere at skabe en bedre verden omkring os. Det gør vi, når vi skaber gode oplevelser for flere. Vi skal bruge de værdifulde kompetencer, som vi har udviklet igennem vores spejderoplevelser, til at tage ansvar for vores næste. De seneste to år er det i sket i vid udstrækning rundt i landet, hvor distrikter, grupper, patruljer og projekter har rykket ved deres omverden. Det skal vi fortsætte med, så vi fortsat kan være et attraktivt tilbud for flere – og flere forskellige – børn og unge.

Attraktive aktiviteter giver gode oplevelser Vi skaber værdifulde kompetencer hos hinanden, når vi mødes i spejderlivets

frirum i hverdagen og skaber kompetente børn og unge, der kan begå sig i en verden i konstant forandring. Vores aktiviteter skal fortsat udvikles og fremstå som attraktive og relevante. Det sker blandt andet, når vi sammen med ERP udvikler aktiviteter om batterier, strøm og genanvendelse. Udviklingen af nye attraktive aktiviteter sker også, når spejdere mødes i nye rammer – som eksempelvis en Spejderfestival – og griber chancen for at folde sig ud i trygge rammer. Andre eksempler er distriktsturneringerne for de yngste spejdere og DM i Spejder, som har givet mange spejdere gode oplevelser med hjem.

Gør de gode oplevelser synlige

Vi skaber glæde og sammenhold i lokalsamfundet, når KFUM-Spejderne arrangerer fælles oplevelser for alle i byen – for eksempel til Sankt Hans. Samtidig skaber det synlighed om spejderarbejdet og vores værdi for samfundet. Samfundsværdien blev i 2013 også tydelig på Folkemødet, hvor Spejderne fik stor ros for deres engagement. Vi skal blive bedre til at fortælle om alle de gode oplevelser, vi skaber som

spejdere. Vi skal ses og høres både i medierne og ved arrangementer, der rækker ud over vores egne medlemmer – for eksempel til Naturens Dag i både 2012 og 2013, hvor der var mulighed for at møde mennesker, som ikke ellers ville finde ud af, hvor meget vi kan og vil som spejdere. Vores værdi bliver også synlig, når vi sætter gang i familiespejderarbejdet og styrker netværket blandt småbørns familier i landdistrikterne. Og når vi tager socialt ansvar ved at give mulighed for at børn fra familier med dårlig økonomi kan få mulighed for at blive spejdere gennem den nye fripladsordning. Vi går en spændende tid i møde i forhold til at være mere synlige som bevægelse. Nye projektgrupper skal hjælpe grupper og distrikter med at få fortalt om de gode oplevelser ved hjælp af skabeloner til eksempelvis pressemeddelelser og hjemmesider.

Det er gode ledere, der skaber de bedste oplevelser En stor undersøgelse fra de engelske spejdere viser, at det er de gode spejderledere, der giver spejderne lyst til at


Tak for oplevelserne!

De foregående to års spejderarbejde har skabt rigtig mange gode oplevelser for både ledere, spejdere og vores omverden. De fleste af jer kan tænke tilbage på Danmarkshistoriens største spejderoplevelse i Holstebro i sommeren 2012, hvor mere end 37.000 spejdere sammen oplevede nye sider af spejderlivet.

7

Formand Jens Nygaard Nielsen.

Samtidig fik gæster fra hele verden mulighed for at få et indblik i vores verden, og vores bevægelse blev anerkendt for den store indsats, vi gør for at gøre børn og unge til den bedste udgave af sig selv. Det kan vi være rigtig stolte af. Derfor vil jeg afslutningsvis sige stort tak til alle jer, der har skabt de gode oplevelser og rykket ved både vores spejdere, vores bevægelse og vores omverden. ◆ På vegne af hovedbestyrelsen Jens Nygaard Nielsen, formand

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

fortsætte med at være spejdere. Lederne er rygraden i vores bevægelse, og derfor er deres gode oplevelser kommet endnu mere i fokus i de seneste år. Spejderarbejdet skaber glæde for lederne, når de oplever, at deres spejdererfaringer giver dem et ekstra forspring i deres hverdag, for eksempel på arbejdspladsen. Som bevægelse skal vi bidrage til, at vores ledere fortsat udvikler sig. Det sker blandt andet med den nyudviklede kompetencebaserede uddannelse, som tager udgangspunkt i den enkelte leders behov for at finde og udvikle sine kompetencer. I 2013 har gruppeledernes behov og udvikling også været i fokus på Gruppelederkonferencen, hvis succes taler for gentagelser i fremtiden.


Kulturmøde med perspektiver for fremtiden

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

8

DUKA-Event 2013 satte fokus på, hvordan vi kan få flere nydanskere ind i spejderbevægelsen og andet foreningsarbejde. Målet med kulturmødet var især at styrke relationerne og udbrede kendskabet til spejderarbejdet for med tiden at starte en spejdergruppe op i Aalborg Øst.

K

ontakt og forståelse var i fokus, da foreningerne bag Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Aalborg (BUS) og lokale nydanskere mødtes i Aalborg Øst. Her bor mange nydanskere, og et af målene med DUKA-Event 2013 var at få fortalt om spejdernes arbejde og samarbejde om det, der kan blive grundstenen til en spejdergruppe i bydelen. “Med forskellige workshops fik vi indsigt i hinandens forhold og udvekslede ideer til nye og anderledes aktiviteter. På den måde skabte vi en gensidig forståelse for hinanden, og beboerne i Aalborg Øst fik en ide om, hvad blandt andre spejderne arbejder med”, fortæller distriktschef Tobias Simonsen, som deltog i arrangementet.

Mangfoldigt foreningsliv

DUKA-Event 2013 er et af de lokale samarbejdsprojekter i projektet Krydsfelt, som Dansk Ungdoms Fællesråd står bag.

Det er vores ønske og håb at få flere nydanskere til at føle sig inkluderet i fællesskabet og lære spejderbevægelsen bedre at kende. Formålet med Krydsfelt er at klæde lokale foreninger på, så de bliver bedre til at inddrage nydanske unge i foreningsaktiviteter for dermed at skabe et mangfoldigt foreningsliv. “Det lokale foreningsliv – for eksempel en spejdergruppe – skaber rammerne for, at børn og unge kan være sammen og få lyst til at tage ansvar for den verden, de er en del af. Det er vores ønske og håb at få flere nydanskere til at føle sig inkluderet i fællesskabet og lære spejderbevægelsen bedre at kende. Vi er overbeviste om, at det kan danne grobund for ny inspiration og værdifulde

netværk her i Aalborg” siger Martin Holten, som er KFUM-spejder og formand for BUS-Aalborg.

En foreningsby i sommeren 2014

Idéen med DUKA-Eventen er at skabe opmærksomhed omkring foreningslivet ved at lave anderledes arrangementer. Det vil man også kunne opleve i sommeren 2014, hvor DUKA-City løber af stablen. Her indtager spejderne Aalborg centrum og udnytter de muligheder, byrummet kan tilbyde. “Vi vil blandt andet bruge byens pladser og parker, men også havnefronten bliver inddraget til vandaktiviteter og sejlads. Ved at afholde en spejder- event i midten af byen, bliver omverden opmærksom på vores aktiviteter, hvilket måske kan få nye medlemmer til at slutte sig til korpsene”, siger Martin Holten. ◆


9 l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

300 DELTAGERE OG INDDRAGELSE AF 20 ANDRE FORENINGER


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

12


Ny urban spejdergruppe I august 2012 slog Vesterbrospejderne dørene op til en ny og helt anderledes gruppe i København. Gruppen tager udgangspunkt i de muligheder, som det offentlige rum i byen tilbyder, i stedet for at lade den traditionelle spejderhytte danne ramme om aktiviteterne. I dag har gruppen 75 medlemmer, og der står flere på venteliste.

Urbane spejderaktiviteter

Spejderne tager udgangspunkt i de omgivelser, de befinder sig i, og tilrettelægger aktiviteterne derefter. “Vi tager aktiv del i lokalsamfundet

Vi tager aktiv del i lokalsamfundet og bruger områdets parker, pladser og fortove. Byen tilbyder masser af steder at opholde sig, så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad byrummet kan bruges til. og bruger områdets parker, pladser og fortove. Byen tilbyder masser af steder at opholde sig, så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad byrummet kan bruges til”, siger Marie Rahr Kruse Østerholt. Byens rammer og det lokale fælleskab var også i fokus i forbindelse med kommunalvalget i november 2013, hvor Vesterbrospejderne lavede et kommunespil. Her legede spejderne Københavns Kommune og styrede byens forskellige institutioner i form af banken, den lokale virksomhed, hospitalet, kollegiet og

plejehjemmet. Til sidst afholdt de en afstemning, hvor børnene kunne stemme på det parti, de synes gjorde det bedst. På den måde tog spejderne udgangspunkt i den by, de bor i, og fik lidt indsigt i, hvad en kommune laver.

Ansvarsbevidste borgere

Vesterbrospejderne har med deres nye gruppe taget udgangspunkt i de mennesker, der bor på Vesterbro. “Bydelen har forandret sig meget de seneste 20 år og er gået fra at være et kvarter med mange enlige ældre borgere til et livligt område med mange børnefamilier. Derfor har vi valgt at komme til børnene og lave aktiviteterne der, hvor de er og tage udgangspunkt i deres hverdag i stedet for at bygge en hytte uden for byen, som man måske skal køre i bil for at komme til. Ved at lave aktiviteterne der, hvor børnene er, bliver det nemmere at få nye spejdere, og de bliver mere ansvarsbevidste i forhold til deres bydel,” fortæller Marie Rahr Kruse Østerholt. ◆

13 l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

Folk smiler, når de ser os komme gående i en lang række hen ad fortovet på vej til det sted, hvor vi skal holde aftenens møde. De synes, det ser godt ud, når vi kommer gående med en flok børn, der er glade og udstråler, at de synes, det er fedt at være der”, fortæller gruppeleder Marie Rahr Kruse Østerholt. Vesterbrospejderne har ikke nogen traditionel hytte, da de altid er udendørs. I stedet mødes de ved deres lokaler i Enghave Kirke inden hvert møde, hvorfra de bevæger sig ud i byen. I stedet for en hytte har de en mobil en af slagsen i form af tre Christiania-cykler, som de fylder med de ting, de skal bruge til deres aktiviteter. At spejderne altid er udenfor, gør dem også meget synlige i gadebilledet, og folk bliver opmærksomme på, at der er en spejdergruppe i nærområdet.


Vi rykker verden – med vilje! KFUM-Spejdernes nye vision har været et år undervejs, fordi så mange som muligt skulle have mulighed for at komme med input til den retning, vi vil bevæge os i. Ved at arbejde sammen og udveksle idéer på kryds og tværs af grupper og distrikter har alle haft en chance for at komme med deres bud på, hvad vi skal stå for i 2020. Vi har fået en vision, der afspejler hele bevægelsen. l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

14

V

ores vision viser vejen og afspejler, hvordan KFUM-Spejderne i fremtiden bidrager til samfundet. Ved tydeligt at sætte en retning, bliver det nemmere for både os selv og omverden at gennemskue, hvad KFUM-Spejderne står for og gerne vil. “Med den nye vision vil vi gerne signalere, at vi følger med tiden og kan tilpasse os en verden, der er i konstant forandring. Vi vil gerne blive endnu bedre til det, vi allerede gør, og samtidig sikre os at vi er det bedste fritidstilbud i Danmark til børn og unge i 2020”, siger Frederik Fredslund-Andersen, som er medlem af Hovedbestyrelsen og en del af den gruppe, der har arbejdet med at formulere den nye vision på baggrund af input fra både spejdere, eksperter og en fremtidsforsker.

Så mange input som muligt

I løbet af efteråret 2013 har spejdere over hele landet kunnet deltage i regionale møder om den kommende vision for 2020. Målet med møderne var at høre

Det har været en spændende og udfordrende opgave at formulere en kort, fælles retning for vores fremtidige spejderarbejde, men tilbagemeldingerne har været meget positive. så mange ideer og tanker som muligt, så den visionen kan afspejle alle dele af organisationen. “Vision fortæller, hvad KFUM-Spejderne bidrager med i 2020 og er et pejlemærke, som vi kan styre efter, når vi planlægger aktiviteter i grupper, distrikter og i Hovedbestyrelsen. Derfor ville vi gerne have så mange input som muligt at arbejde ud fra”, fortæller Frederik Fredslund-Andersen.

repræsentanter for distriktet for at samle alle de mange input til et første bud på den nye vision. Dette første bud er blevet testet i udvalgte grupper og af ledere for at sikre, at den giver værdi og mening. “Det har været en spændende og udfordrende opgave at formulere en kort, fælles retning for vores fremtidige spejderarbejde, men tilbagemeldingerne har været meget positive. Det store arbejde begynder dog først efter landsmødet, hvor Hovedbestyrelsen i samarbejde med resten af organisation skal omsætte visionen til en strategi og initiativer, der gør, at den kan sætte retning for hele bevægelsen”, siger Frederik Fredslund-Andersen. ◆

Visionen På næste side kan du se det færdige

KFUM-Spejderne rykker

I december 2013 mødtes medlemmer fra Hovedbestyrelsen, ansatte, ledere og

udkast til den nye vision for KFUMSpejdernes arbejde frem til 2020.


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

15


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

Sammen

16

vi verden – med vilje


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

17

Sammen rykker vi verden – med vilje

KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden. Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber med liv og begejstring, som er attraktive for flere børn og unge. Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel.


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

18


Heldagsspejder i Sevel under lockouten

B

æverleder Mie Thorsen var spændt på, hvor mange der ville dukke op, da KFUM-Spejderne i Sevel den første onsdag under skolelockouten bød indenfor til en hel dag med spejderaktiviteter. Men det skulle vise sig, at godt halvdelen af skolens 100 elever syntes, det var en rigtig god ide med heldagsspejder. Dagen blev blandt andet brugt på at bygge en stor svævebane. “Da vi ikke skulle tage sammen hensyn til tiden, som vi normalt skal i forbindelse med spejdermøder, kunne vi pludselig lave nogle lidt større og mere tidskrævende aktiviteter, derfor kastede vi os ud i at lave en svævebane. Det var meget populært både blandt vores egne spejdere og deres klassekammerater”, fortæller Mie Thorsen.

Uvurderlig hjælp fra frivillige

Da den første dag med spejderaktiviteter var en stor succes, besluttede spejder-

Da vi ikke skulle tage samme hensyn til tiden, som vi normalt skal i forbindelse med spejdermøder, kunne vi pludselig lave nogle lidt større og mere tidskrævende aktiviteter. gruppen at tilbyde lignende aktiviteter under hele skolelockouten. Men det havde selvfølgelig ikke været muligt uden de mange frivillige, som støttede op om initiativet. “Vi fik hjælp fra nogle af lederne i gruppen, som er studerende, og folk med fleksible job, som kunne få fri til formålet. Faktisk ringede nogle af gruppens gamle ledere for at høre, om de ikke også lige skulle give en hånd med. På den måde fik vi mulighed for at lave

nogle gode aktiviteter i et tidsrum, der ellers er lige midt i arbejdstiden for de fleste”, fortæller Mie Thorsen.

Ansvar for lokalsamfundet

For at gøre opmærksom på spejdernes arrangementer under lockouten benyttede Mie Thorsen sig af skolens forældreintra, hvor hun beskrev initiativet. Derudover sendte hun en række sms-beskeder rundt til forældre og spejdere, delte sedler ud og hang plakater op. “Jeg følte en forpligtelse i forhold til at tilbyde børnene i lokalområdet et sted at være og noget at lave, nu hvor der ikke var nogen undervisning. Heldigvis blev tilbuddet taget rigtig godt imod af både børn, forældre og bedsteforældre, og vi vil helt sikkert gøre det igen, hvis det skulle blive nødvendigt”, siger Mie Thorsen. ◆

19 l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

Som mange andre spejdergrupper følte spejderne i Sevel et ansvar for de børn, der ikke havde nogen steder at være eller noget fornuftigt at tage sig til under skolelockouten i april 2013. Derfor valgte gruppen at lave spejderaktiviteter hver onsdag i hele perioden. Der blev taget rigtig godt imod initiativet, og med hjælp fra ledere, studerende og pensionerede spejdere blev det en stor succes.


Danmarkshistoriens største spejderoplevelse

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

22

Spejdernes Lejr 2012 er den hidtil største lejr herhjemme, og den store succes har lagt grunden for et øget samarbejde mellem de fem danske spejderkorps. Der er allerede taget beslutning om en fælles lejr i 2017, og alle spejdere kan allerede nu glæde sig til endnu en lejr med oplevelser for livet.

T

usindvis af frivillige lagde deres tid og kræfter i at få Spejdernes Lejr i 2012 til at blive en kæmpesucces. Styrket samarbejde mellem spejdergrupperne lokalt, øget positiv opmærksomhed på spejderarbejdet, nye erfaringer med partnerskaber og ikke mindst 37.000 glade spejdere vidner om, at det lykkedes. “Vi trådte ud på tynd is, hvor ingen havde været før. Det var fedt at lave noget for første gang og opleve, hvordan der altid var opbakning at hente hos spejderne. Jeg er virkelig benovet over, hvad vi sammen kan stable på benene. Når jeg ser tilbage, får jeg gåsehud”, siger Erling Birkbak fra KFUM-Spejderne, som var den ene af de to lejrchefer på Spejdernes Lejr 2012.

Nu arbejder vi frem mod 2017

Mindre end et år efter at teltene var pakket ned i Holstebro blev det afgjort, at succesen fra Holstebro skulle gentages.

Samarbejdet mellem de fem danske spejderkorps skabte rum for bedre aktiviteter, stærkere samarbejder og mere opmærksomhed, og det har tilsammen givet spejderne en større lejroplevelse. Derfor kan vi alle glæde os til sommeren

Vi trådte ud på tynd is, hvor ingen havde været før. Det var fedt at lave noget for første gang og opleve, hvordan der altid var opbakning at hente hos spejderne. 2017, hvor næste Spejdernes Lejr vil vise verden, hvad spejdere kan, vil og gør. Partnerskabet med Holstebro har allerede skabt skole og vist, at Spejderne er en bevægelse med substans. Det kunne tydeligt ses i vinteren 2013, hvor mere end hver femte danske kommune

meldte sig ind i kapløbet om at blive vært for den næste Spejdernes Lejr. Også i 2017 vil en af lejrcheferne være KFUM-Spejder, og Marianne Pedersen ser frem til at flytte endnu mere ved både spejderne og vores omverden: “Lejren i 2017 vil bygge på de mange gode erfaringer fra både Spejdernes Lejr 2012 og fra verdensjamboreerne. Vi vil arbejde for at gøre det endnu bedre end sidst. Vi har et solidt fundament at bygge videre på, og en vigtig målsætning hos os lejrchefer er, at det skal være både udviklende og sjovt at være med i planlægningen”, siger hun og fortsætter: “Sammen skal vi sætte spejderbevægelsen på dagsordenen i dagens Danmark. For mig handler Spejdernes Lejr 2017 ikke kun om endnu en sommerlejr, men også om at få opmærksomhed på og respekt for det arbejde, vi gør som spejdere”. ◆


23 l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

FØLG MED PÅ SPEJDERNESLEJR2017.DK


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

24


Nordjyske flagermus på nettet

Målet med projektet er, at spejderne skal lære om flagermusene, som vi ellers mest oplever på afstand og i sovende tilstand. Inde i kasserne vil vi følge med i, hvad de foretager sig i mørket”, fortæller Peter Mains fra Lindholm Gruppe, som er tovholder på projektet med flagermuskasserne. Billederne fra kasserne streames live til gruppens hjemmeside, hvor alle kan følge med i flagermusenes adfærd. Når de altså engang flytter ind.

Find den nødvendige viden

Foreløbig er de fire flagermuskasser i Lindholm nemlig tomme, fordi teknikken bag de infrarøde kameraer har drillet. Derfor er spejdergruppens bedste råd til andre, der vil lave lignende projekter, at finde en samarbejdspartner, der kan hjælpe med ekspertise. “Selvom vi er flere it-folk i klanen, er

Vi vil gerne øge spejdernes synlighed og understrege, at spejderarbejde er relevant og spændende for både børn og voksne. det så specifik viden, vi har haft brug for, at vi har måttet spørge en lokal forhandler til råds. Det har hjulpet os enormt at have den rette samarbejdspartner, som forstår og følger vores projekt”, siger Peter Mains og fortsætter: “Nu er teknikken stabil og kasserne på plads, så vi håber, at der flytter flagermus ind i løbet af foråret og sommeren, når deres ynglesæson begynder”.

Relevant og synligt spejderarbejde

Idéen til projektet opstod efter, at Lind-

holm Gruppes roverklan havde været på tur med kommunens naturvejleder, hvor naturvejlederen viste nogle opsatte flagermuskasser. Projektet fik støtte fra Udviklingspuljen, fordi det er en helt ny måde at inddrage den lokale natur i spejderarbejdet for hele gruppen. Samtidig er det meningen, at flagermusene skal blive et samtaleemne i lokalsamfundet, hvor flere avisartikler allerede har fortalt om projektet. “Vi vil gerne øge spejdernes synlighed og understrege, at spejderarbejde er relevant og spændende for både børn og voksne”, fortæller Peter Mains. ◆ Følg flagermusene på www.lindholmspejderne.dk

25 l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

Lindholm Gruppe fik i 2011 støtte fra Udviklingspuljen til et projekt, som skal lære spejderne om de flagermus, der holder til i en gammel kridtgrav tæt ved deres hytte. Flagermusene kan flytte ind i kasser, hvor infrarøde kameraer gør det muligt at følge med i dyrenes liv i mørket. Men al begyndelse giver udfordringer, og foreløbig har gruppen især lært om teknikken bag de digitale flagermuskasser og om vigtigheden af gode samarbejdspartnere.


Frivillige fortæller de gode historier Webunivers for de unge spejdere, ledermagasin og synlighedskampagner er bare nogle af de mange opgaver, som nu bliver løftet af frivillige kræfter, der arbejder med at gøre KFUM-Spejdernes mange aktiviteter synlige både i og uden for bevægelsen. Her kan du møde nogle af de aktive kommunikatører.

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

26

I

grupper og distrikter har kommunikation både til spejdere, forældre og medier altid været en opgave, der blev løst af dem, der var bedst til at fortælle engageret om, hvilke gode aktiviteter, der foregår i KFUM-Spejderne. Siden 2012 har det været en del af KFUM-Spejdernes strategi, at også ansvaret for de nationale kommunikationsopgaver i høj grad blev flyttet over på frivillige hænder. ◆

Projekt Synlighed

Projektet Synlighed arbejder målrettet med at støtte op om KFUM-Spejdernes eksterne synlighed gennem forskellige delprojekter. Lige i øjeblikket arbejder de frivillige i gruppen blandt andet med at vise erhvervslivet, hvilke kompetencer de får med i pakken, når de ansætter en spejder. Samtidig tilbyder gruppen undervisning i ekstern kommunikation, så flere kan få redskaberne til at løfte opgaven lokalt. “Vi meldte os, fordi vi synes, det er vigtigt at skabe mere synlighed omkring korpsets værdier. Blandt andet har grupperne brug for redskaber til at synliggøre sig – både i lokalsamfundet generelt, men også over for forældre og samarbejdspartnere. Derfor udvikler vi nu kurser om PR, så flere kan blive klædt bedre på til at fortælle hvorfor, vi gør de ting, vi gør som spejdere”, fortæller Simon Brøns og Christina Heller Bunde, som begge er en del af gruppen bag projektet Synlighed. ◆

ScoutZone for de unge spejdere

På ScoutZone.dk kan de unge spejdere finde inspiration og viden om alt, hvad der er sejt ved spejderlivet. Bag hjemmesiden står en redaktion på mere end 20 frivillige, som arbejder sammen om at lave indholdet. “At være en del af redaktionen har åbnet korpset for mig. Det ikke bare et kontor, man betaler kontingent til, men nogle mennesker, der arbejder for en, så godt de kan. Jeg selv har fået nogen kompetencer, jeg ikke havde regnet med, at jeg kunne lære for bare to år siden. Jeg har mødt mennesker gennem redaktionen, som jeg både beundrer og ser op til – og som jeg ikke ville have kendt, hvis ikke jeg havde været med i ScoutZone. For mig kommer min motivation for at være med gennem det gode fællesskab og et inspirerende arbejdsmiljø”, siger Andreas »Stump« Rasmussen, som har været med i redaktionen bag ScoutZone gennem flere år. ◆


Rigtig e spejd ere

Landsmøde ’14 Din vej til indflydelse

Distrikterne dem til? Hvad kan du bruge

m ed le

m sb la

d fo r

bæ ve

GÅR M KNÆB ED – og a UKSE ndre fj ollede R fo rdomm e

Nyt navn

jstret Energisk, ivrig og bege

re og

ulve

· nr . 1

fe br ua

r 20 14

· sp ej

GRAZAT

Spejdere er fotogene, og beviset findes hos

Bladet for bævere og ulve bliver også

de frivillige i Fotopatruljen, som rejser land

skabt i samarbejde med en frivillig redak-

og rige rundt for at tage billeder af alt det

tion, som byder ind med skæve idéer og

gode spejderarbejde. Du har set deres

artikler, der formidler spejderrelevante

arbejde på plakater, i bladene og på hjem-

emner for børn.

mesiden.

Maria og Landsmøderapporten Du sidder lige nu med et stykke frivilligt arbejde i hånden, for også Landsmøderapporten har fået liv via frivillige hænder. En af hovedskribenterne bag artiklerne er Maria Baden Fischer, som har valgt at hjælpe til – selvom hun ikke selv er spejder. “Jeg valgte at hjælpe til hos KFUM-Spejderne, fordi jeg selv har en baggrund som gammel FDFer. Derfor kan jeg relatere til de ting, spejderne laver, og jeg har igen nydt den dejlige stemning af, at vi hjælper hinanden og løfter i flok. Samtidig var det spændende opgaver, I søgte en hjælpende hånd til, og som arbejdsløs kommunikatør var det ideelt på den måde at få brugt og udfordret mine kompetencer. Det har været rigtig lærerigt og spændende at være med. Det har især været godt at få støvet mine egne interview- og skriveteknikker af, da de var blevet gemt lidt langt væk. Nu glæder jeg mig til at blive udfordret på at kommunikere kort og præcist, når jeg fremover skal være med til at lave artikler til GRAZAT.

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

27 Fotopatruljen

et.d

FO Det stor R e NU DOM M M SER

Ledermagasinet Ildhu

ILDHU – som indtil for nylig hed Korpsnyt – gennemgår en masse forandringer lige nu. Bladet har gennem det seneste år været drevet af en frivillig redaktion, som hele tiden tilpasser indholdet, så det giver bedst mulig mening for spejderlederne. ”Jeg har valgt at skrive for ledermagasinet, fordi jeg mener, at jeg kan bruge det til noget i min fremtid. Jeg læser kommunikation og vil gerne være journalist, så mine artikler giver mig både træning og noget at komme på mit cv. Samtidig nyder jeg at kombinere mine lidenskaber for spejderi og skriveri”, siger Pernille Jordansen, som er en del af redaktionen bag ILDHU. ◆

de rn


Klassisk spejderarbejde var vejen til succes

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

28

Skævinge Gruppe var tæt ved at lukke, da gamle spejdere og engagerede forældre trådte til og startede en ny bæverenhed. I dag er der omkring 60 medlemmer fordelt på alle aldersgrupper. Opskriften på succesen skal findes i børnenes, ledernes og forældrenes engagement i aktiviteterne, som gruppen går meget op i skal være spejderarbejde af høj kvalitet.

D

a Skævinge Gruppe for nogle år siden kun havde en leder tilbage, gav det ikke længere mening at køre gruppen videre. Men så lukkede den nærliggende Ølsted Gruppe, og pludselig vrimlede det ind med børn. “Derfor tog jeg fat i forældrene og bad dem om hjælp til at køre Skævinge Gruppe videre, da jeg ikke selv kunne stå med ansvaret for så mange børn”, fortæller gruppeleder Hasse Kær. Så kom der skred i tingene. Tre nye ledere meldte sig på banen og startede blandt andet en ny bævergren op. Det blev hurtigt en succes, og i dag tæller gruppen 17 bævere.

Klassiske spejdere

En nøgle til gruppens succes er de aktiviteter, som gruppen laver. “Efter første besøg hos os kom en mor til en juniorspejder hen og bad om en

store spejdere har ansvaret for deres egne møder.

Baggrunden for Skævinge Gruppes succes skal man altså først og fremmest finde i kvaliteten af og engagementet omkring spejderaktiviteterne. indmeldelsesblanket. Normalt synes jeg, at børnene lige skal prøve at gå til spejder nogle gange, før de melder sig ind, men denne mor ville melde sit barn ind med det samme. For som hun sagde, så legede vores gruppe ikke spejdere, vi var spejdere”, fortæller gruppeleder Hasse Kær. I Skævinge bestræber gruppen sig på at lave godt, klassisk spejderarbejde, hvilket børnene rigtig godt kan lide. De små aldersgrupper lærer at tænde bål og bruge dolk. De lidt ældre lærer at morse og kommunikere over radio, mens de

Synlighed og engagement

Baggrunden for Skævinge Gruppes succes skal man altså først og fremmest finde i kvaliteten af og engagementet omkring spejderaktiviteterne. Attraktive aktiviteter og engagerede børn, ledere og forældre har været det, der gav Skævinge Gruppe et skub i den rigtige retning, efter den havde været tæt på at lukke. “Efterfølgende har vi forsøgt at være synlige i gadebilledet i forbindelse med salg af lodsedler og juletræer for at gøre de lokale opmærksomme på, at vi findes. Desuden er det gået fra mund til mund blandt børn og forældre, at KFUM-Spejderne i byen kan noget særligt,” siger Hasse Kær. ◆


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

29


Spejderne er med til at skabe Tunesiens demokrati l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

32

Der er sket meget både med det tunesiske samfund og samarbejdet mellem KFUM-Spejderne og Les Scouts Tunisiens, siden vi underskrev den første partnerskabsaftale i 2008. Flere hundrede unge tunesiske spejdere har fået redskaberne til at forme deres eget liv gennem blandt andet en entreprenøruddannelse og træning i demokratiske processer. Nu starter der et nyt projekt, som skal fortsætte det gode partnerskab frem til 2015.

Jeg er stolt af alt, hvad dette projekt har opnået. Vi har været i direkte dialog med flere hundrede unge og diskuteret demokrati, og hvad vi vil med det tunesiske samfund. Det har skabt en enorm viden og et gå-på-mod blandt en stor gruppe, som nu deltager aktivt i at opbygge et demokratisk og økonomisk bæredygtigt land”, fortæller Slim Guizani, som er ansat som projektleder i det tunesiske spejderkorps og har været med fra partnerskabets begyndelse.

Hoppeborge, kyllinger og en ny måde at tænke på Projektet Future Leaders of Tunisia (FLoT) bestod af ni delprojekter. Det mest omfangsrige var en uddannelse for

Partnerskabet med de danske spejdere har gjort det muligt at lære at tænke på en helt ny måde. unge entreprenører, som kunne lære at opbygge en bæredygtig økonomisk virksomhed. “Lige nu er der skabt 15 velfungerende virksomheder gennem den uddannelse, vi har lavet sammen med KFUM-Spejderne. Entreprenørerne har fået den viden og træning, der har været nødvendig for at få det til at køre og blive økonomisk uafhængigt. Der er blandt andet

en, der har startet en kyllingefarm og en anden, der har fået stor succes med at udleje oppustelige hoppeborge. I et land med så stor ungdomsarbejdsløshed som vores, er det virkelig stort, at det kan lykkes”, siger den tunesiske projektleder og fortsætter: “Partnerskabet med de danske spejdere har gjort det muligt at lære at tænke på en helt ny måde. Vores demokrati er helt nyt, og efter revolutionen i 2010 har vi kunne vise vores spejdere og det omgivende samfund, at det kan lade sig gøre at ændre tingene til det bedre”. ◆


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

33

Mere, flere, større FLoT-projektet blev formelt afsluttet i 2013, men det gode samarbejde på tværs af landegrænser fortsætter i de kommende år. KFUM-Spejderne og Les Scouts Tunisiens har underskrevet en ny partnerskabsaftale for et projekt med navnet Future Leaders of the World (FLoW), som løber frem til 2015. Det nye projekt består af fem delprojekter – blandt andet en fortsættelse af den succesfulde entreprenøruddannelse og projekter, der skal klæde endnu flere unge på til at tage aktivt del i demokratiet og udbrede det i det tunesiske samfund. Se mere på www.futureleadersoftunisia.com


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

34


Ny uddannelse sætter dine kompetencer i centrum

D

er var travlhed i luften på Houens Odde, da 20 nye facilitatorer blev færdiguddannede i november 2013. Facilitatorerne skal hjælpe grupper, distrikter og uddannelsesstabe med at komme godt i gang med at bruge det nye uddannelsessystem. Deres egen uddannelse er et resultat af flere års arbejde med at få skabt en helt ny måde at tænke spejderuddannelse på.

Du skal hele cirklen rundt

“Med den nye uddannelse vil der hele tiden blive sat fokus på den enkeltes evner og behov. Man kan derfor blive ved med at uddanne sig ved at sætte sig nye mål”, fortæller uddannelsesleder Pia Melin Mortensen om den kompetencebaserede uddannelse, som nu bliver implementeret i hele bevægelsen. Den kompetencebaserede uddannelse er bygget op af en uddannelsescirkel

Med den nye uddannelse vil der hele tiden blive sat fokus på den enkeltes evner og behov. Man kan derfor blive ved med at uddanne sig ved at sætte sig nye mål. bestående af fem faser. Ved at arbejde med de fem faser, skaber du din egen kompetenceprofil og sætter dig et mål for, hvad du vil opnå. Herefter arbejder du på at opnå dit mål og afslutter, evaluerer og opdaterer din personlige kompetenceprofil. Og så er du klar til endnu en runde i uddannelsescirklen.

Værktøjer til selvudvikling

Den nye tilgang til uddannelse kommer

til at kræve lidt tilvænning, og derfor skal de nye facilitatorer hjælpe uddannelsen i gang. En af de nye facilitatorer er Steffen Tolstrup fra Ikast. Udover at have lært at facilitere uddannelsesforløb, har Steffen også selv fået noget ud af uddannelsen. “På det personlige plan har jeg fået nogen værktøjer, jeg kan bruge til at sætte mig et udviklingsmål og arbejde med det. Det er noget, jeg før har søgt forgæves efter. Jeg kan også bruge værktøjerne i mit arbejde som pædagog, dels til at skabe selvrefleksion gennem samtaler, dels til at hjælpe andre med at sætte sig udviklingsmål”, fortæller han. ◆

35 l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

Med den kompetencebaserede uddannelse har KFUM-Spejderne fået en helt ny måde at tænke uddannelse på. Hver enkelt spejder kommer til at arbejde med at udvikle sine evner og sætte konkrete mål for sit spejderarbejde.


Spejderfestival mod madspild l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

36

Der var fokus på musik, fællesskab, sammenhold og bæredygtighed, da Spejderfestival indtog Houens Odde Spejdercenter i august 2013. En populær aktivitet var en tur i Koldings skraldespande for at finde kasserede madvarer, som blev til lækre retter til de danseglade festivalgæster.

D

en store lyserøde vandrutsjebane ender i et bassin, som er et meget populært tilflugtssted i augustvarmen. Spejderfestival er i fuld gang, og de 97 unge deltagere nyder både musikken, vejret, aktiviteterne og hinandens selskab. På dette års festival har deltagerne som noget helt nyt også haft mulighed for at deltage i aktiviteter med fokus på et af tidens hotte emner – madspild. Et helt område af festivalpladsen er dedikeret til at åbne festivalgængernes øjne for det øgede ressourcespild i vores hverdag.

Velkommen til WasteTown

“I WasteTown lærte deltagerne at genan-

Jeg lærte meget af skraldeturen og af at se, hvor meget der var smidt ud, det er fine varer, der sagtens kunne bruges. vende kasserede ting, og rundt omkring på festivalpladsen kunne de møde superhelten WasteMan, som fortalte om problemet med mad- og ressourcespild”, fortæller Sune Monrad, som var en af de hovedansvarlige bag den bæredygtige del af Spejderfestival. En af de aktiviteter, man kunne deltage i, var en tur ind til Kolding by, hvor de unge festivaldeltagere kunne prøve at

skralde fra supermarkederne og dermed se, hvor meget der faktisk smides ud. “Jeg lærte meget af skraldeturen og af at se, hvor meget der var smidt ud, det er fine varer, der sagtens kunne bruges. Jeg overvejer meget at tage aktiviteten og oplevelsen med hjem for at gentage successen i min egen gruppe”, fortæller Sune Monrad. Evalueringen af spejderfestivalens fokus på mad- og ressourcespild viser, at deltagerne har lært rigtig meget nyt om madspild at deltagerne har mindsket deres madspil efter de kom hjem. ◆


WASTETOWN BLEV SKABT I ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM SPEJDERFESTIVAL OG VIRKSOMHEDEN AGROTECH, SOM ARBEJDER MED FORSKNINGSBASERET RÅDGIVNING OM BÆREDYGTIGHED

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

37


Flere gode erfaringer med familiespejder I Spørring-Trige Gruppe er familiespejder en stor succes. Børnene leger og har det sjovt, samtidig med at de får øget deres kendskab til naturen. Familiespejderne har også skabt grobund for en ny bæverenhed.

“Hos os har familiespejder blandt andet været en succes, fordi

enhedens børn senere bliver en del af en nystartet bæverflok. Tidligere var ulvene gruppens yngste medlemmer, men med familiespejderenheden er der nu fulgt en bæverenhed, så de små børn kan fortsætte med at være spejder, når de bliver for gamle til familiespejder. Ved hjælp af den nye enhed kan børnene stifte bekendtskab med spejderlivet meget tidligere og automatisk blive en del af bæverenheden efterfølgende, i stedet for at de skulle vente på at blive gamle nok til at blive en del af ulveflokken”, fortæller gruppeleder Lykke Hansen.

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

38

Bierne i Vestamager Gruppe Familiespejderne i Vestamager Gruppe kalder sig Bierne, og her arbejder ledere og forældre tæt sammen for at skabe gode oplevelser for børnene.

“Vi er lige nu ti børn, en enhedsleder og to forældre, som gerne

ville mere end bare at være med deres egne børn til spejder. Vi mødes hver søndag og laver klassiske spejderting med børnene i naturen, og vi har også været på overnatning i en shelter – en stor oplevelse for alle. Vi laver næsten det samme som de større børn, men vi får lidt hjælp fra mor og far, og vi gør det i vores eget tempo”, fortæller familiespejderleder Camilla Diedrichsen.


Kvalitetstid med ungerne

D

et var lige før, at familiespejderenheden i Falke-Starup ikke var blevet til noget. De kom nemlig med på et afbud, da projektet startede op i 2012. Og heldigvis for det. I dag er enheden nemlig en stor succes. “Jeg tror, at grunden til, at vi er kommet så godt fra start, er, at børnene får noget kvalitetstid sammen med deres forældre. Vi har for eksempel været på stranden, hvor vi har hygget os med bål og snobrød, leget med drager og fisket. Det er noget, man som børnefamilie ellers ikke får gjort, da der ikke er tid til det i dagligdagen. Men ved at danne rammer for aktiviteterne skaber vi muligheden for, at børnene og deres forældre kan komme ud og nyde naturen sammen”, fortæller Tanja Wiborg, som er familiespejdernes koordinator.

Sammenhold på tværs af gruppen

Børnene og deres forældre mødes den

Det handler bare om, at vi får fortalt forældre og børn om, hvad det er, vi kan tilbyde. første søndag i måneden. “Vi finder altid på udendørsaktiviteter og udnytter naturen i området. Vi forsøger hver gang at lave noget spiseligt, som børnene kan smage. Det kunne være selvplukkede bær eller snobrød, som de har lavet over bål, så børnene får en fornemmelse af, hvor maden kommer fra. Derudover fisker vi i den lokale bæk eller fjord og laver forskellige løb”, siger Tanja Wiborg. I Falke-Starup har de også forsøgt at integrere familiespejderne i hele gruppen. I sommers var de med på gruppesommerlejr i et par dage, og i december var de med på juleweekend.

“Det skaber sammenhold på tværs af gruppen og enhederne, og de små får et indblik i, hvad de store spejdere laver” siger Tanja Wiborg.

Rekruttering af nye børn

Familiespejderne vil gerne have flere med i flokken, så de er i gang med at rekruttere nye børn. Det skal ske ved at hænge plakater op i børnehaverne i området, ved købmanden og i spejderhytten. “Det er vigtigt at få skabt interessen hos de 3-6-årige, inden de melder sig til fodbold eller håndbold. Med den nye familiespejderenhed er det blevet nemmere at rekruttere børnene, før de får øjnene op for andre fritidsaktiviteter. Det handler bare om, at vi får fortalt forældre og børn om, hvad det er, vi kan tilbyde”, fortæller Tanja Wiborg. ◆

39 l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

Falke-Starup Gruppe har stor succes med deres familiespejderenhed. Da de startede op i september 2012 var de seks familier, men allerede i foråret 2013 var enheden vokset til 12 familier med i alt 20 børn. Ifølge familiespejderkoordinator Tanja Wiborg er succesen i samværet mellem børnene og deres forældre.


Batteriprojekt for miljøet og lokalsamfundet l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

42

I efteråret 2013 deltog en række spejdergrupper i Det Store Batteriprojekt. Det gav spejderne viden om forurening, miljø og genanvendelse og samtidig stor synlighed i lokalsamfundene. For 15 juniorspejdere og deres tre ledere i Jyllinge Gruppe var kampagnen en stor succes, fortæller juniorleder Anders Mikael Zöllner Hansen.

1

Hvorfor valgte I at deltage i Det store Batteriprojekt? Da jeg læste om batterikampagnen i september, syntes jeg, at det passede godt ind i vores planer om at gøre noget aktivt for miljøet. Vi havde i juniortroppen set på mærket Grøn Spejder, men vi var ikke gået i gang med det. Samtidig vil vi også gerne være mere synlige i vores nærområde, og dette projekt virkede som en super ide til at gøre noget godt, lære de unge spejdere om miljøet og batterigenanvendelse og samtidig få vist fanen i vores nærområde.

2

Hvordan gik det? Der var mange sjove og lærerige opgaver med batterier i det materiale, vi fik tilsendt. Blandt andet fik spejderne dele til hver deres børsterobot, som vi havde meget sjov ud af. Spejderne fik også hjemmeopgaver med at beskrive de batteridrevne apparater, som de har i hjemmet, og de deltog aktivt i planlægningen af vores event ved at lave plakater, quizspørgsmål og kort over nærområdet med angivelse af, hvor man kan aflevere sine batterier. Selve eventet gik super godt. Fordi vi deltog i projektet, havde vi fået nogle penge, som vi blandt andet brugte på at udlove præmier til de personer, som afleverede flest batterier. Derudover fik vi en kasse æbler af den lokale Netto, som vi delte ud til alle, der løste vores quiz.

3

Hvilke erfaringer vil du dele med dine spejderkolleger? Det er et godt projekt, hvor materialet er gennemarbejdet og lige til at gå til, så jeg kan sagtens anbefale andre at bruge det. Samtidig er batterier et emne, som alle kan forholde sig til. Vi oplevede, at mange af især de ældre i lokalområdet ikke vidste, at batterier ikke må smides i skraldespanden. Ved at lave en event om batterier, var vi med til at sikre oplysning i vores lokalområde, og udover at det har været sjovt, så har vi fået vist den grønne uniform i det lokale center. Vi benyttede også lejligheden til at få delt lidt foldere ud om vores gruppe, så vi håber på, at vi også får flere nye spejdere ud af projektet.


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

43

Det Store Batteriprojekt – også i 2014 Jyllinge Gruppe var en af de 13 grupper, der deltog aktivt i Det Store Batteriprojekt i 2013 ved at lave en event i deres lokalområde. 45 andre grupper har også bestilt og benyttet projektets materialer, og tilbagemeldingerne er generelt rigtig fine. Succesen bliver gentaget i 2014, men indtil da kan du finde materialet fra 2013 her: www.kfumscout.dk/upload/erp.pdf


l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

44


Spejderværdierne frem i regnskabet Fremtidens årsrapporter fra KFUM-Spejderne skal ikke udelukkende bestå af tal men suppleres af et værdiregnskab, som i højere grad viser de værdier, vi skaber som bevægelse. Tanken bag den nye regnskabsform er at skabe øget fokus på de værdier og aktiviteter, vi gerne vil gerne vil kendes for.

Vi kan ændre det, vi kan se

“Vi er foreløbig kun ved at tage de første skridt mod et værdiregnskab. Det er vigtigt at pointere, at vi prøver os frem for at finde de målbare tal i organisatio-

45 Tanken er, at vi er bedre til at holde fokus på de ting, vi måler på. På den måde kan værdiregnskabet hjælpe os med at finde ud af, om vi bliver bedre til de ting, vi som bevægelse gerne vil opnå.

Eksempler på kategorier i værdiregnskabet Det er en projektgruppe på fire regnskabskyndige, der har udarbejdet det første udkast til KFUM-Spejdernes værdiregnskab: Jan Tolstrup, Bettina Toft Møller Mikkelsen, Sten Fahnø Thomsen og Lars Kjeld Jensen. Udkastet arbejder med ni tematikker med hver deres indikatorer. For eksempel er et

nen, hvor vi kan se vores økonomi omsat til værdi for både spejderne og samfundet”, fortæller administrationschef Jan Tolstrup om det nye supplement til det økonomiske årsregnskab. Han fortsætter: “Tanken er, at vi er bedre til at holde fokus på de ting, vi måler på. På den måde kan værdiregnskabet hjælpe os med at finde ud af, om vi bliver bedre til de ting, vi som bevægelse gerne vil opnå. På den måde vil vi bruge tallene som en indikator for kvalitet i vores arbejde – og alt kan være med til at styrke vores bevægelse”. ◆

tema i værdiregnskabet Aktiviteter, hvor der blandt andet skal måles på antallet af afholdte arrangementer, antallet af frivillige timer og hvor mange af grupperne, der har deltagere med til eksempelvis en lejr eller et løb. Et andet tema er Medlemsservice, hvor der blandt andet bliver set på antallet af henvendelser til Administrationscenteret og på, hvor mange grupper, der bruger korpsets forsikringsordning, webhotel og betalingsmodul.

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

H

ovedbestyrelsen har netop vedtaget, at KFUM-Spejderne fra 2014 skal fremlægge et værdiregnskab. “Målet er at skabe et værdiregnskab, der kan supplere tallene i årsrapporterne med et regnskab, som afspejler de værdier og aktiviteter, organisationen skaber. Vi vil kunne sammenholde den økonomiske indsats med korpsets værdier, som kommer til udtryk gennem formålsparagraf, arbejdsmetoder, visioner og strategiske mål”, fortæller Bettina Toft Møller Mikkelsen fra Hovedbestyrelsen. Det nye værdibaserede regnskab skal implementeres i regnskabet fra 2014, og Forretningsudvalget vil inden da forsøge at anvende dele af modellen i forhold til afrapporteringen for 2012 og 2013 i det omfang, det er muligt.


Regnskab Hovedtal Øget medfinansiering skaber nye muligheder

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

46

Gennem de seneste år har KFUM-Spejderne haft øget fokus på søge medfinansiering til udviklingsopgaver og aktiviteter, og det har givet nye muligheder for at løfte flere opgaver. I samarbejde med både offentlige og private organisationer er der gennemført en række udviklingsprojekter, der har løftet kvaliteten og gjort det muligt for flere at deltage i spejderarbejdet. Spejdernes Lejr 2012 var ikke kun en fantastisk oplevelse for tusindvis af spejdere. Den satte også spor i korpsets økonomi og har givet omsætningen et boost i det år, hvor den blev afholdt.

T. Kr.

2013

2012

2011

2010

2009

36.684

57.503

31.973

46.735

28.772

-32.406

-62.799

-27.825

-49.525

-30.535

Resultat af primær drift

4.278

-5.293

4.148

-2.790

-1.763

Finansielle poster netto

179

1.232

1.641

999

1.488

0

-

-25

-

-30

Årets resultat

4.457

-4.064

5.764

-1.791

-305

Anlægsaktiver

39.718

45.657

46.869

45.873

44.397

Omsætning Omkostninger

Ekstraordinære poster netto

Omsætningsaktiver

14.107

15.915

13.955

5.703

8.896

Aktiver i alt

53.825

61.572

60.824

51.576

53.293

Kapitalkonto

39.973

41.016

45.310

39.546

42.228

5.676

5.843

5.920

5.913

5.906

Egenkapital i alt

45.649

46.859

51.230

45.459

48.134

Langfristet gæld

981

1.158

1.334

1.038

1.184

Kortfristet gæld

7.195

13.555

8.260

5.079

3.975

53.825

61.572

60.824

51.576

53.293

Afsat til puljer og øremærkede aktiviteter

Passiver i alt


Tilskud Tilskud til projekter

Millioner 12 11 10 9 8

Af de 2.800.000 kroner, som KFUM-Spejderne modtog i 2013, blev 1.660.000 kroner anvendt i det tunesiske partnerskab. De øvrige tilskud er anvendt til projekter i Danmark.

7

Tipstilskuddet stiger fra 2012 til 2013, som følge af et øget medlemstal i 2012.

3

6 5

47

4

2 1

Tipstilskud

2009

2010

2011

8.086.727

7.256.253

7.596.615

7.670.083

8.179.368

0

0

564.296

1.993.259

2.514.940

Ekstern finansiering Andre i alt

Medlemstal

2012

2013

365.400

403.245

467.737

568.549

305.236

8.452.127

7.659.498

8.628.649

10.231.891

10.999.545

Antal medlemmer 25.000

Medlemstallet er relativt stabilt gennem 2012 og 2013.

24.600 24.200 23.800 23.400 0

KFUM-Spejderne Indeks

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

24.355

23.479

23.746

24.144

24.749

24.754

24.531

100

96

98

99

102

102

101

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

Siden 2009 er andelen af midler, som er blevet søgt til konkrete projekter vokset fra at udgøre cirka 5% af de samlede tilskud som KFUM-Spejderne modtager til at udgøre 25% i 2013. Målt i kroner er der tale om en vækst fra cirka 400.000 kroner til cirka 2.800.000 kroner.


Regnskab Indtægter Alle indtægter er sat til 100 %, så det er muligt at se deres relative andel af de samlede indtægter. Spejdernes Lejr og Korpslejr er tilføjet som ekstraordinærpost, så det er muligt at sammenligne de løbende indtægter.

% 100

48

90

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

80 70 60 50 40 30 20 10 0

2009

2010

2011

2012

2013

Spejdernes Lejr/Korpslejr

1.331.098

19.543.465

0

28.498.448

4.566.574

Korpsafgit

8.209.910

8.431.592

8.747.910

9.031.909

8.971.120

Offentlige tilskud

8.452.127

7.659.498

8.260.852

10.231.891

10.999.545

Uddannelse og events

2.046.153

2.027.009

1.934.881

1.640.055

1.980.760

10.254.764

10.226.255

14.681.222

9.534.274

10.728.758

28.962.954

28.344.354

33.624.865

30.438.129

32.680.183

Andre indtægter inkl. ejendomme Indtægter i alt ekskl. korpslejr


Udgifter Alle udgifter er sat til 100 %, så det er muligt at se deres relative andel af de samlede udgifter. Spejdernes Lejr og Korpslejr er tilføjet som ekstraordinærpost, så det er muligt at sammenligne de løbende udgifter.

% 100

49

90

l a n ds m ø de ra ppo rt 2 0 1 4

80 70 60 50 40 30 20 10 0

2009

2010

2011

2012

2013

Spejdernes Lejr/Korpslejr

-1.988.424

-21.036.594

-5.24

33.292.385

0

Aktivitet og udvikling

-5.317.525

-6.376.089

-6.604.070

-8.417.230

-9.187.879

Kommunikation

-1.639.555

-1.084.996

-1.409.787

-1.418.048

-842.208

Uddannelse og events

-2.182.516

-1.749.409

-1.991.710

-1.518.563

-2.191.018

Korpsets ejendomme

-4.790.135

-4.084.633

-4.069.802

-3.393.996

-4.182.933

-400.971

-438.937

-715.532

-410.421

-759.065

Administration og personale

-14.279.775

-14.912.079

-13.402.984

-14.550.398

-15.626.479

Udgifter i alt ekskl. korpslejr

-28.610.480

-28.646.145

-28.193.887

-29.708.658

-32.789.585

Øvrige ejendomme


KFUM-Spejderne i Damnmark Wagnersvej 33 2450 København SV www.spejdernet.dk

Profile for KFUM-Spejderne i Danmark

Lm14 rapport web  

Lm14 rapport web  

Advertisement