Politisk deltagelse via Facebook Kristian Risager Larsen
Institut for Statskundskab, Århus Universitet Bacheloropgave
respondenterne fra Facebook-undersøgelsen er en smule mere engagerede end den danske befolkning generelt. Andelen af Facebook-respondenter, der er medlem af et politisk parti, er lavere end i de to andre onlineundersøgelser. En forklaringsmulighed er at der er tale om at flere, der ikke normalt er partipolitisk aktive, er blevet aktiveret ved deltagelse i Facebook-grupper. Der er dog stadig en overrepræsentation i forhold til den generelle undersøgelse af danske forhold, hvilket understreger at der stadig er tale om mange i forvejen partipolitisk aktive. Det er i øvrigt interessant at bemærke at hyppigheden for partimedlemskab for ”Forskningsfrihed?” og ” Gruppen For Genopretning Af Det Solidariske Sundhedssystem I Danmark” ligger på henholdsvis 27 % og 29 %, mens det for de resterende grupper ligger på 12-14 %. Det kan derfor udelukkes, at en stifters partimedlemskab medfører en overrepræsentation af partimedlemmer. Der er ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem partimedlemskab og det parti, man stemte på til Folketingsvalget 2007. Kigger man på organisationsfrekvensen er der to påfaldende resultater. I Facebook-undersøgelsen svarer halvdelen at de er ”Medlem af organisation, græsrodsbevægelse og lignende”. Denne væsentligt højere frekvens kan forklares ved at der i spørgsmålet er indsat en følgetekst, som giver eksempler på organisationstyper og -navne. Årsagen til at alle respondenter svarer ja til spørgsmålet ”Medlem af organisation” i undersøgelsen af græsrodsbevægelserne er, at spørgsmålet udelukkende er stillet til græsrodsaktivister. Det bliver anslået at græsrodsaktivister i 1980 udgjorde 12 % af befolkningen (Gundelach, 1980 s. 90). Også for ”Medlem af brugerråd og lignende” er der tale om en langt højere deltagelse end i de andre undersøgelser. Dette forklares også ved følgeteksten i Facebook-undersøgelsen, hvor der gives konkrete eksempler på former for deltagelse.
Hvis man antager at det er muligt at prioritere de forskellige kanaler til politisk deltagelse, må ”Politisk diskussion med venner, kolleger og familie” være den lettest tilgængelige, fordi den tidsmæssigt er mindst krævende. Når man undersøger hvordan elementerne i indekset for politisk deltagelse fordeler sig for Facebook-undersøgelsen, viser ”Politisk diskussion med venner, kolleger og familie” sig som den mest elementære variabel, fordi den forklarer størstedelen af de respondenter der har scoret 2 eller 1 på indekset. Det er derfor svært at forklare hvorfor der bliver svaret relativt lavt i de to onlineundersøgelser, der i øvrigt viser sig at undersøge nogle politisk meget aktive personer. Dette kan tyde på at der har været forskellige opfattelser af spørgsmålet hos modtagerne, selvom det er stillet med samme ordlyd. Deltagelse i politiske møder er ikke målt i Facebook-undersøgelsen og analyseres derfor ikke nærmere. Kontakt til politikere og embedsmænd ser ud til at ligge på et jævnt niveau omkring ¼ af respondenterne for samtlige undersøgelser. Der er kun tale om en mindre variation. Spørgsmålets
Analyse af politisk deltagelse på Facebook
Når man ser på hvor mange der er kandidater og medlemmer af Folketinget, byråd og amtsråd/regionsråd, er der en hyppigere repræsentation i Nordpol-undersøgelsen, der forklares ved at Nordpol-projektet netop går ud på at bringe borgere og politikere tættere sammen, selvom undersøgelsen kun viser svar fra borgerne. Det faktiske tal for Danmark må forventes at ligge meget tæt på 0 %, når man sætter antallet af politisk valgte embeder i forhold til befolkningstallet. Derfor er tallene for såvel Facebook-undersøgelsen som dk.politik-undersøgelsen også højere end hvad man kan forvente. Disse tal korrelerer dog ikke særlig godt med partimedlemskabsvariablen, og dette kan bero på at der for de to onlineundersøgelser er tale om små målinger.
21