Issuu on Google+

Superligaens nyklassiker er i frit fald - Politiken.dk

21/10/12 17.47

Superligaens nyklassiker er i frit fald

vold. Tumulter under fans og politi i kampene mellem FC København og Brøndby har ødelagt tilskuerinteressen for det store lokalopgør. - Foto: Arkivfoto: Politiken

Duellerne mellem FC København og Brøndby har oplevet et drastisk fald i interesse. AF KEYVAN BAMDEJ Et markant dalende tilskuertal. Det er status på de seneste ti års opgør mellem FCK og Brøndby, inden de to klubber igen tørner sammen i morgen. Netop her er der dog bl.a. på grund af stærkt nedsatte priser håb om fuldt hus. Hvad enten duellerne er blevet afviklet i Parken eller på Brøndby Stadion, er interessen imidlertid raslet ned det seneste årti. I sæsonen 2002-03 var der i gennemsnit 39.000 tilskuere til de to kampe på FCK’s hjemmebane, mens det seneste opgør i nationalarenaen samlede 16.500. Tilsvarende er det gået i Brøndby, hvor der i samme periode er sket et fald fra rekorden 31.508 til et snit på godt 13.000 til sidste sæsons to københavneropgør. Charmen og magien er væk »Det er et meget foruroligende dyk«, mener lektor på Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved CBS, Troels Troelsen, der kalder faldet »betragteligt højere, end man gik og troede«, og mener, at »attraktionsværdien selvfølgelig er faldet gevaldigt, fordi Brøndby den senere tid konstant har klaret sig halvdårligt«. http://politiken.dk/sport/fodbold/superligaen/ECE1788028/superligaens-nyklassiker-er-i-frit-fald/?service=print

Side 1 af 2


Superligaens nyklassiker er i frit fald - Politiken.dk

21/10/12 17.47

Læs ogsåTv-chef: FCK mod Brøndby er en forringet vare Fodboldøkonom fra revisionsfirmaet Deloitte Jesper Jørgensen er enig i, at noget af fascinationskraften, charmen og magien er sivet ud af det såkaldte New Firm. Han mener derudover ikke, at det er realistisk at forvente, at den bekymrende negative trend med hensyn til tilskuertallet vender lige foreløbig. »Først når spændingen de to klubber imellem er intakt, vil vi se folk strømme til stadion igen med deres enten blåhvide eller blå-gule halstørklæde om halsen«, siger Jesper Jørgensen. Brøndby-nedtur bærer skylden Han påpeger desuden, at Brøndbys manglende præstationer på grønsværen imidlertid kun en af mange forklaringer på, hvorfor tilskuertallet har været faldende det seneste årti. Læs ogsåOvertroisk? Så taber FCK til Brøndby »Man skal huske på, at en stor del af spændingen i Superligaen er forduftet de senere år, fordi FCK simpelthen har været altdominerende. Det har været FCK og så de andre. Nu udfordrer FC Nordsjælland så FCK en smule, men generelt set har spændingen været i en lodret nedadgående retning på grund af FCK’s succes. Så man kan sige, at FCK’s succes på plænen indirekte har været medvirkende til tilskuerfaldet«, siger Jesper Jørgensen. En anden faktor kan være, at folk set i lyset af finanskrisen er blevet mere kritiske, i forhold til hvad de bruger deres penge på, mener Jesper Jørgensen. Læs ogsåBrøndby håber på derby uden ballade i fyldt Parken »Hvis ikke de føler, at New Firm-opgørene lever op til den klare forventning om, at de får noget kvalitet, spænding eller noget tredje for pengene, ja, så vil de simpelthen ikke betale for det længere«, siger fodboldøkonomen. Vold og ballade holder folk væk At det gennemsnitlige tilskuertal for hele Superligaen har ligget relativt konstant på 7.000-8.000 gennem de seneste ti år, er kun et ekstra vidnesbyrd om, hvor meget interesse New Firm egentlig har mistet, mener Troels Troelsen. Han peger på, at den vold, hærværk og ballade, der har været i forbindelse med kampenes afvikling, og de restriktioner, det derfor var nødvendigt at indføre i en periode, også har haft skadelige virkninger. LÆS OGSÅFanklubben raser: Brøndby boykotter sine egne fans »Det kan være alt det bøvl med restriktionerne, som har holdt en stor gruppe fans hjemme på sofaen de seneste mange kampe. Men generelt handler det altså om Brøndbys deroute, og så er overeksponeringen af fodbold i tv, kombineret med det øvrige sportsudbud, man har på tv, særligt udenlandsk fodbold, med til at gøre, at vilkårene for dansk fodbold i al almindelighed er blevet svære«, siger Troels Troelsen, der dog ikke er urolig for, at det på et tidspunkt ikke nok skal vende for hovedstadens fodboldinteresse.

Ressource: http://politiken.dk/sport/fodbold/superligaen/ECE1788028/superligaens-nyklassiker-er-i-frit-fald/ Offentliggjort: Oct 20, 2012 4:02 PM © POLITIKEN.dk

http://politiken.dk/sport/fodbold/superligaen/ECE1788028/superligaens-nyklassiker-er-i-frit-fald/?service=print

Side 2 af 2


Superligaens nyklassiker er i frit fald