Issuu on Google+

Ombr. nr. 5 - 2011

19/10/11

11:40

Side 138

Hvorfor er sløjd obligatorisk? - af Jørgen Mogensen

Baggrund: Sløjd er ikke et fag, der tales meget om. Pisaundersøgelserne går uden om sløjd, politikere bekymrer sig om andre fag, og sløjd er lidt glemt. Kun to gange kommer man i tanke om faget: Ved festlige lejligheder tales der meget om, hvor vigtigt det er, at et fag som sløjd findes i skolen, og når skolen så mangler penge, er det dette fags muligheder, der bliver beskåret. Mange spørger derfor sig selv, hvorfor sløjd overhovedet findes i den danske børneskole, og hvorfor det er obligatorisk. Nedenfor gives et svar. Fakta: Sløjd har været i skolen i over 125 år. Siden 1937 har det været obligatorisk i alle folkeskoler. Omfang: Det obligatoriske forløb ligger engang mellem 4.og 7. klassetrin. Undervisningsministeriet forudsætter, at sløjd er obligatorisk i to år på 5. og 6. klassetrin. Har en skole ikke afsat timer hertil, kan den ikke bruge Ministeriets læseplan, men skal forsøge at lave sine egen. Det kan være svært, for slutmålene skal opfyldes. På mange skoler optræder faget efter det obligatoriske forløb som valgfag. På 8.-10. klassetrin kan faget vælges som valgfag, og eleverne kan da gå til prøve i det. Godt 7000 elever i folkeskolen og et tilsvarende antal på efterskolerne har sløjd på disse klassetrin, men kun små 200 vælger, så vidt jeg ved, at gå til prøve. Hvorfor har vi sløjd? Vi har ikke sløjd, fordi elever skal blive "gør-det-selv-folk". Det kan blive en positiv sidegevinst, men det er naturligvis ikke derfor, vi har et obligatorisk fag i en skole, hvis opgave det er at være almendannende. Vi har heller ikke faget, for at eleverne skal blive håndværkere. Det overlades til ungdomsud138 Sløjd 05/2011

dannelserne. Vi har heller ikke sløjd, fordi nogle elever har svært ved boglig indlæring. Elever, der har svært herved, henvises til specialundervisning. Vi har sløjd, fordi det er nødvendigt. Elever skal i skolen lære om den danske kultur og om det danske samfund. Dansk kultur og det danske samfund består af mange elementer. Faget dansk afspejler den skriftlige og mundtlige kultur, som samfundet består af. Sløjd afspejler på samme måde den manuelle kultur. Den manuelle kultur er ofte tavs, men er meget mere omfattende end den skriftlige/mundtlige: ord som arkitektur, æstetik, brugskunst, håndværk, arkæologi, mode og design hører herunder. En forståelse for og et kendskab til den manuelle kultur opnås kun ved selv at arbejde manuelt med materien. Sløjd blev i sin tid indført præcis med den begrundelse. Indtil da havde børnene fået den manuelle opdragelse i hjemmet, men da industrisamfundet rullede ind over landet med det til følge, at færre og færre ting blev lavet i hjemmet, kom børn til at mangle den manuelle gren af opdragelsen. Selv om industrisamfundet i dag er borte, har det ikke betydet, at børn er begyndt at lave flere ting med deres hænder. Tværtom. Udviklingen er eskaleret. Derfor er sløjd stadig et obligatorisk fag, og derfor burde det tilføres flere timer i takt med samfundets stedse stigende ”afmanualisering”. Formålet: Ovenstående synspunkt afspejles i fagets formål, som alle skoler skal følge. Formålet er opdelt i 3 stykker. • I det første stykke står, at eleverne skal tilegne sig designprocessen og herigennem kunne skabe ting, der


Side 138