Page 14

14

Lokalavisen Solrød • Tirsdag den 1. marts 2016

kend din by...

Korporalskroen får sit eget ølmærke Karlslunde Bryglaug skaber med 6-8 forskellige øl en serie med lokale navne på etiketterne. Endnu ingen ”Solrød-bryg”. kenddinby.dk Af Dan Bjerring

Det hele begyndte i et bryggers i Karlslunde Landsby for et par år siden, og det udviklede sig fra amatør-status til snart at kunne offentliggøre de første 6–8 nye lokale bryg. John Kristensen, som er én af de fire initiativtagere til Karlslunde Bryglaug, siger til Lokalavisen, at formålet er at eksperimentere med kvalitet i råvarer og udfordre smagsløgene – med fokus på det gamle ”håndværk”: - Præcis som historien beskriver det med produkterne fra henholdsvis mejeriet og møllen i landsbyen.. Samarbejde Men i stedet for udelukkende selv at udvikle en færdigbrygget, kommerciel øl fra bunden – så sker udvikling og lancering i tæt samarbejde med de lokale bryggerier, bryglauget mener bedst kan løse opgaven: - Dermed har vi ikke skulle investere i et kæmpe produktionsapparat, men kan koncentrere os om at lytte til, hvad kunderne har af ønsker og så prøve at omsætte det til en smagsfuld bryg. Hvis jeg skal sige det lidt populært – så er vi bryggeriet svar på ”Netflix” – fordi vi vil lancere smagsfulde og interessante øl med et lokalt tvist. Og da der findes et hav af dygtige lokale producenter af øl, vil vi meget hellere sam­ arbejde med de lokale bryggerier, som kan løse

opgaven, i stedet for at konkurrere med dem, siger John Kristensen videre. Fyldig øl Samtidig peger han på, at bliver det den ventede succes, er man også med til at ”løfte nye lokale arbejdspladser”: - Eksempelvis havde vi en stor interesse i at lancere en bryg, der tager afsæt i det klassiske frokost- og oste bord. Det kræver en fyldig øl med en let efter­ smag af kaffe og mørk chokolade. Her havde Odden Bryg et bud på en fantastisk opskrift, vi sammen kunne igangsætte og lancere. Vi har så mange utroligt vigtige mindesmærker i Greve, Karlslunde, Karlstrup og Tune, at vi i stedet for at finde på mærkelige og sjove bryg-navne, som alle andre bryggerier gør - hellere ville hylde de mindesmærker, der har skabt et sammenhold på tværs af byerne, fortsætter John Kristensen. Aromatisk og smuk Den første bryg bliver en ”Mølle Bryg” - en meget

aromatisk og ”smuk” pilsner - der lanceres som en hyldest til Karlslunde Landsby’s varetegn – Møllen. Den har betydet utrolig meget for de håndsværksmæssige traditioner i landsbyen især med at udvikle og foræd­ le korn til mel – altså et traditionelt stærkt dansk håndværk, der er blevet udkonkurreret af ”fastfood” kulturen – men som bryglauget gerne ser tilbage på hylderne. Som en hyldest til de gode gamle danske kroer kommer der også en ”Korporal Bryg”, siger en anden medstifter, Michael Spang: - Korporal kroen kan dateres helt tilbage til 1690. I 1736 får kroen faktisk en kongelig bevilling til at brygge øl. Hi­ storien fortæller sidenhen, at Korporalskroen fik sit navn, da en underofficer ved navn J. G Klein i et slag modigt har reddet kongens liv og derfor fik han livsfæstebrev på kroen. Vi hylder de danske kro- og madtraditioner og ønsker at lancere en Bryg, der har et flot rødt farveskær og meget fyl-

dig og smagsfuld som ledsager til de traditionelle frokostretter på danske kroer, fortæller han. Kanon-bryg - ”Kanon Bryg” er en hyldest til Mosede Fort, der som en del af Tune­ stillingen er et meget centralt mindesmærke, som blev opført i 1909 med det formål at bekæmpe landgangsforsøg i Køge Bugt, siger Keld Hjortshøj, der er en anden af stifterne: - Anlægget var udstyret med store kanoner og blev oprindeligt kaldt ”Mosede Batteri” – men i folkemunde blev anlægget kaldt Mosede Fort. Det er en særdeles vigtig forsvarsstilling i den danske historie og derfor naturligt at lave en hyldest til de folk, som stod vagt om Danmark. Bryggen bliver en meget mørk og fyldig øl med en lille eftersmag af kaffe og mørk chokolade, fordi vi elsker kaffe og chokolade. Det går godt sammen med et dansk frokost- og ostebord og understøtter dermed fint alle de gode danske økologiske osteproducenter, vi har her i

lokalområdet, siger Keld Hjortshøj. Tunes Hedebo Brug Men også Tune får en hyldest gennem lancering af Hedebo Bryg: - Bryggen bliver en hyl­dest til en ældgammel tradition fra netop Hedeboegnen. Kvinder i området omkring Tune og Roskilde fremstillede nogle unikke og karakteristiske hvide syninger fra år 1700 til cirka 1850. Tekstilerne blev produceret til eget brug, og bønderne brugte syningerne på beklædningen og som pynt i bondestuen. Bønderne på Hedeboegnen vævede og blegede stoffet i solen, så det blev helt hvidt. Det blev et meget glansfyldt produkt af høj kvalitet. Den glans og det håndværk er der lagt vægt på i Hedebo Bryggen, som bliver en meget flot rødlig bryg med en fyldig eftersmag, og så er der tilsat et strejf af chili – fordi det pepper bryggen op til 2016 smagsløg siger John Kristensen. Den rigtige profil To andre bryg er på

vej, men dem løfter Karlslunde Bryglaug først sløret for senere. Først gælder det den første serie af bryg, der forventes at komme til maj. Ifølge John G. Kristensen vil man efterlyse ideer til navne hos de lokale beboere for de sidste brygtyper. Lokalavisen vil da gerne bidrage med ét forslag - ”Ulvebryg” - som en hæder til Havdrup og den historiske Ulvemosen: - Vi har netop indgået kontrakt med det første mikrobryggeri, Odden Bryg, der sammen med os skal løfte opgaven med at lancere de første 6-8 bryg. Det bryggeri har den profil, vi efterspørger. Vi har fuld tiltro til, at brygger og ejer Jens Petersen er manden, der kan løfte opgaven med at brygge de første 6-8 nye øl, som lanceres i slutningen af april eller primo maj fortsætter Michael Müller som også er medstifter af Bryglauget. Spændende tanker Også brygger og ejer af Odden Bryg, Jens Peter­ sen, glæder sig til det nye samarbejde: - Karlslunde Bryglaug har nogle spændende tanker med henblik på at lancere interessante og smagsfulde øl, der sætter fokus på stolte mindesmærker og traditioner. Den opgave vil jeg utrolig gerne løfte sammen med dem. Jeg ved da også, at Karlslunde Bryglaug har lagt vægt på, at vi på Odden Bryg lægger vægt på det gode håndværk, hvilket passer perfekt med den kvalitetsprofil, som Karlslunde Bryglaug også lægger vægt på. Jeg håber, at vores nye samarbejde og lancering vil få stor opbakning lokalt slutter Jens Petersen som satser på at lanceringen sker i maj i udvalgte forretninger, gårde og restauranter i lokalområdet.

Lokalavisen solrød uge 0916 binder1  

Kopiering forbudt - kontakt Lars Zederkof 30524222