Page 1

Nr. 3

2009 18. 책rgang


I n d h o l d: Aktivitetskalender Organisation Skyttelav Personalia Nyborg Slot

side side side side side

3 4 7 13 17

Næste nummer udkommer:

Medio oktober 2009 Sidste frist for indlevering af stof er: 15. september 2009 Deadline for annoncer: 1. september 2009

Royalt visit i marinestuen

I forbindelse med regentparrets besøg i Nyborg havde hoffet meddelt at Prinsgemalen ved rundvisning på Vesterhavnen også ønskede at aflægge et besøg i marineforeningen. Da det blev officielt, måtte der jo laves et par tiltag. Dronningens ceremonimester Eugen Olsen meddelte at prinsen helst så at stuen fungerede som til daglig, dvs. at alle havde lov til at være til stede, ingen særlige privilegier bare lige fordi prins Henrik kom forbi.

Formand Børge Ferning byder Prins Henrik velkommen til Stuen. 2


Aktivitetskalender Lørdag den 29. august: Fregatskydning. Mønstring kl. 08.00 til kaffe, rundstykke og en dram i Stuen. Pris for morgenbord og skydning kr.: 35Efter skydningen er der buffet i Stuen. i stedet for fregatfest. Pris kr.: 125-

Lørdag den 12. september kl. 13.00: Martha-frokost med brottsjösild. Pris kr.: 125Fredag den 2. oktober kl. 18.00: Ølsmagning. Pølser og øl ad libitum Pris kr.: 200Lørdag den 12. december kl. 12.30: Julefrokost. Søndag den 20. december kl. 15.00: Juletræ for børn og børnebørn. Mere udførligt om arrangementerne i næste blad.

3


B e s æ t n i n g Formand Børge Ferning, Lærkeparken 19 Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk Næstformand Jørgen C. Henrichsen, Gyldenrisvænget 5 Nyborg, Tlf.: 6531 3996 mail: jchenrichsen@mail.dk Kasserer Finn Moltke Kristensen, Karensvej 14 Nyborg, Tlf.: 6531 7136 mail: fmoltke@gmail.com Sekretær Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1. Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com Best.medlem Bjørn Andersen,Valmuevej 5 Nyborg, Tlf.: 6531 6880 mail: bjoerna@mail.dk Suppleanter Henning Carlsen, Kystvej 23

Nyborg, Tlf.: 65316154 mail: hc2575@yahoo.dk

Erik Dyrskov Rasmussen, Rønnebærvænget 26

Nyborg, Tlf.: 65315550 mail:erikdyrskov@dbmail.dk

Ebbe Rasmussen, Skovvej 31

Nyborg, Tlf.: 65314009 mail: ebberas@mail.dk

Stuen Banjermester Knud Geisler Rasmussen, Odinsvej 7

Nyborg, Tlf.: 6531 2945

Kvartermester Willy K. Jensen, Sprotoften 60, 1.

Nyborg, Tlf.: 6323 4406 mail: w.k.j@sprotoften.dk Bladredaktion

Ansvarshavende redaktør Børge Ferning, Lærkeparken 19

Redaktør og Web-design Karl-Erik Sørensen, Skolegade 2 A, 1.

Marinestuen Vesterhavnen 70 A Hjemmeside: www.marineforeningennyborg.dk

4

Nyborg, Tlf.: 6531 6395 mail: blhferning@mail.dk

Nyborg, Tlf.: 6533 2220 mail: karleriks@gmail.com

Nyborg, Tlf.: 6530 1576


5


Dog var besøget alligevel af sådan en karakter at nogle få retningslinier måtte ridses op. Det betød at formanden stod parat til at byde prinsen velkommen udenfor vores Stue. Prinsen blev pebet standsmæssigt ombord af Sejr Petersen, efter at der var kommanderet stuen ret ved næstformanden, og Prins Henrik blev ledt over til hovedbordet, hvor han blev budt på noget drikke. Prins Henrik ville gerne smage en lokal øl, det nærmeste vi kan komme er en Albani, og det var prins Henrik udmærket tilfreds med. Herefter var tonen straks lidt mere fri, og da først marinekoret havde sunget velkommen i kahytten, som faktisk er en rigtig hyggelig velkomstsang i forbindelse med gæsters første besøg i stuen, ja så kendte begejstringen næsten ingen grænser. Formand Børge Ferning udnævnte Prins Henrik til æresmedlem af Marineforeningen. De tre musikere fortsatte stille og roligt med lidt hyggemusik 6

mens prinsen nød det og sang med på flere af de kendte melodier. Det står for deres udsendtes egen mening men, jeg tror at prins Henrik gerne ville ha’ tilbragt lidt mere tid hos os, men tidsplanen var stram, og nogle kanoner ventede oppe på Nyborg vold. Men visitten af prinsen var endnu engang med til at sætte marineforeningerne i Danmark på landkortet. Torben Jørgensen

Prins Henrik siger farvel og tak


Nyborg Marineforenings Skyttelav

Bestyrelse: Formand: Bjørn Andersen, Valmuevej 5, 5800 Nyborg. Tlf. 65316880/24422480, e-mail: bjoerna@mail.dk Kasserer: Poul Nielsen, Vinkelvej 9, 5800 Nyborg. Tlf: 65315021/30541809. e-mail: poul-hanne@mail.dk Sekretær: Henry Schmidt, Skovbrynet 3, 5800 Nyborg Tlf.: 65981560, e-mail: v-iras@hotmail.com Jørn Ladegaard, Dampskibsmolen 7 2.th. 5800 Nyborg 64822084/21635487. e-mail: joernl@post2.tele.dk Ib Nedergaard, Fjordvej 3, 5800 Nyborg. Tlf: 65317237/25371991. e-mail: nedergaard@pc.dk Lige lidt lokalnyt omkring afslutning på 15 meter sæsonen: Afslutningen blev afholdt i Skytternes hus onsdag den 20. maj med 14 aktive skytter, og følgende blev resultatet: Årets skytte: Jørn Ladegaard - suveræn vinder - flot - tillykke til Jørn. Nr. 2 Ib Nedergard og Nr. 3 Fritz Blidegn. Handikapskydning: Nr. 1: Fritz Blidegn, Nr. 2 Bjørn Andersen og Nr. 3 Jørn Ladegaard. Sjov-skydning: Nr. 1 Jørn Ladegaard, Nr. 2/3 Ib Nedergaard og Bent Møller med samme pointtal. Efterfølgende drog vi med hustruer/kærester/singler til Marrinefor-eningen, hvor Jørgen Christiansen stod for et festmåltid bestående af sild og nye danske kartofler,

samt en dejlig pariserbøf, serveret af Kurt og Hans. En rigtig god dag - vi ses på 50 meter banerne samme tid og sted som tidligere. Hej alle "skydegale" - Vi starter op på efterår-/vinterskydningerne på 15 meter banerne den 16. september 2009 kl. 1830 i Nyborg skytteforenings klubhus på Halvej i Nyborg. Der skydes herefter onsdag kl. 1830 og søndag kl. 1000 og prisen for 1 års medlemsskab er 400,00 kr. til Nyborg Skytteforening og 100,00 kr. til Nyborg marineforenings Skyttelav. Rifler lånes af klubben uden vederlag. Vi garanterer hyggeligt samvær og skydninger under afslappede former med forhåbentlig mange nye medlemmer. Henry Schmidt

7


Resultatliste 20. maj 2009

8


9


◊ Bonde glas ◊ Reparationsarbejde alm. Ruder ◊ Termoruder ◊ Kran- og traktorruder ◊ Glas til både ◊ Drivhusglas ◊ Forsikringsarbejde udføres ◊ Blyruder ◊ Spejle ◊ Renovering af døre og vinduer

Tlf. : 65 31 06 02 Mob.: 40 35 66 02 Fax: 65 31 39 02 Værksted: Nymarksvej 89 10


11


12


P E R S O NALIA Dato

Skibsnr.

Navn

År

F ø d s e l s d a g e 21. aug

263

Henning Nykjær

60

28. aug

208

Henning Bødker Jensen

60

09. sep

87

Jørgen Ib Hansen

75

10. sep

347

Flemming Egholm Rasmussen

50

NYE MEDLEMMER 443 445 446 447

Jens Høj Justesen Mogens Bille Arno Christensen Jørgen Lund

I hilses velkommen om bord

Foreningsjubilæum i 2009 28 29 429

Jørn Bohl Bent Alberg Bent Larsen

25 25 25

GÅET FRA BORDE Bent Koch Christiansen Erik Sørensen (Elmevej 7) Æret være deres minde

13


LillenĂŚs 30 * 7000 Fredericia 14


15


K R Ø Y T Z E R S 16

FÅ GODE RÅD TIL HUS & BÅD: Få professionelt råd og vejledning når hus & båd skal males. Vi giver 10 % på al vores maling: SIGMA HEMPEL INTERNATIONAL JOTUN ALT I MARITIMT UDSTYR SE VORES STORE UDVALG I TØJ OG SKO TIL BÅDE DAMER & HERRER: Henri Lloyd SEBAGO Key West Ronstan TRIP TRAP til båden, huset og haven FISKEGREJ OG LEVENDE AGN En sjov butik som bestemt er et besøg værd!

Farvehandel og Maritime Butik Lystbådevej 2, 5800 Nyborg Tlf.: 65 31 40 58 Fax: 65 31 40 56


Uddrag fra Rejse i Danmark. Nyborg Slot

Navnet siger, at der må ha været en Gamleborg, og det var der. Vistnok den, der lå længere inde i fjorden, dens sted er kendt, og der skal en gang graves, for det er ikke utroligt at man kan finde et Trelleborganlæg der. Nyborg Fjord er det gamle færgested til Sjælland, det er den naturlige havn på Fyns Storebæltskyst, og åen løber ud i bunden af fjorden, i ældre tid har man kunnet sejle et stykke op ad den. Nyborg blir bygget, da Valdemar den Store ruster Danmark til den kommende stortid. Han bygger den ikke selv, for han overkommer ikke at bygge overalt på een gang. Han lader Absalon bygge ved Øresund, hans bror Esbern bygger ved Kalund, og den dansk-vendiske Knud Prislaussøn får lov at bygge på Fyn. Han bygger Nyborg, der hvor borgen ligger i dag, men hvordan hans borg så ud, ved man ikke. Sandsynligvis har den haft ialtfald et muret kernetårn af tegl, og måske er der noget af det oprindelige murværk i den fod af borgens gamle tårn, der endnu står levnet. Borgen ligger sejlende i moser og vand, vel dækket mod overraskelser, og har der oprindelig været et tårn, så har der også været en mur udenom borgpladsen. Det er ikke langt fra at være den opskrift på borge, som Normannerne bruger i England, et tårn og en borgplads. I Danmark gør det flere af de borge ens: man bygger i tidens løb bygninger op til ringmurens indre side, så man får en hel sluttet borg ud af det, hvis ringmuren da ikke er alt for drabelig lang som i

Vordingborg. Er den rundet eller kantet, blir borgen akavet, som Københavns slot, er den strengt eller nogenlunde firkantet, ender det hele med et firfløjet slot, som Kronborg, Erik af Pommerns Krogen, og Nyborg Slot. Men i Nyborg blev den store gamle fløj ved med at være hovedhuset. De andre var svagere økonomibygninger. Nyborg er fast plantet i historien som Vordingborg eller Kalundborg, Rigets kongelige hovedborge. Tidligt blir Nyborg mødested, den lå centralt, Jyderne skulle ikke over Storebælt, og her mødtes man gang efter gang. Efterhånden blir det tradition, at her holder Kongerne Danehof. Her og på Vordingborg blir Danmarks første håndfæstning udarbejdet og gjort gyldig, her holdes væsentlige rigsmøder mellem konge, kirke og adel, og her holdes Danehoffet, der dømmer Kong Erik Glippings mordere. Man når i dag til den gamle borg gennem de mere stille gader i Nyborg by. Ovre på sin grønne ø, dukket bag de nyere volde, ligger slottets gamle røde hovedfløj. De tre andre blev revet ned, som nævnt, for at stenene kunne bruges til slottet i Odense, selv om vi hellere havde haft dem på plads her i Nyborg. Det var ingen åbenbar vandalisme. Frederik den Fjerde havde en usædvanlig sans for ikke at ødelægge landets ældre arv. Han nænner for eksempel ikke at rive det gamle sure Københavns Slot helt ned, der skal være en rest af »Fædrenes Rede«. Men Nyborg Slot var blevet aldeles ødelagt under Svenskekrigene, den gamle stenborg stod ribbet og plyndret, uden ruder og tag, og som hus var

17


kolossen efterhånden ikke på mode, den var uhyggelig, kold, med elendige køkken- og sanitære forhold, dens trapper var middelalderligt upraktiske, hele klodsen var ikke nem at modernisere. Slottet kom på aftægt som militærmagasin, og militæret behandlede slottet enestående brutalt som Kronborg. I tyverne af dette århundrede blev slottet restaureret, heldigvis først da, og selv om restaureringen var gennemgribende, så holdt den sobert måde. Hjørnetårnene fik tag igen, og det kan diskuteres om man havde behøvet at »rekonstruere« vægtergangen med gamle militære finesser, den slags er morsomst når det er ægte. Slottets stueetage, eller dets »kælder«, gjordes der ikke meget ud af, den serie rum var allerede halvt opgivet i slottets sidste tid. Man genopførte heller ikke »Strangetårnet« der havde slottets trapper, så indgangen er i dag forbavsende primitiv. Meningen var egentlig, at tårnet skulle rekonstrueres, så det nuværende er »foreløbigt«. Man kommer ind i slottets store sal med de enorme mure ud mod volden. Salen er lang og har hele husets bredde, og den er ikke slottets gamle hovedsal. Dens svære loftsbjælker har udskårne konsoller, og gulvet er lagt i vældige egeklodser, der er flikket primitivt og sjusket sammen. Arkitekten fandt dette egegulv så morsomt og »middelalderligt«, at han ikke lagde teglklinker over det, og det er lidt sårende for de gamle håndværkere, for gulvet er lavet som underlag for et klinkegulv, det er aldrig ment som det virkelige. Salen ville få en anden karakter, om

18

den fik sit flisegulv tilbage. I de tilstødende rum har man ikke betænkt sig på at lægge tegl. Rummene står i dag ret nøgne, sparsomt møblerede, og et slots sale var ikke overfyldte, de skulle kun bruges ved fest, til daglig har de flydt med sammenstavlede bænke og bordplader og bukke. I det stokværk, der i dag virker som stueetage, lå den Danehofsal, hvor Marsk Stig blev dømt. Mere ægte er for så vidt den lille rundsmigede romanske port i slottets kælderstokværk, for den er slottets gamle dør, ad den gik Marsken og hans fæller ind og ud i de dage sammen med Erik Menved og hans mor. Salen har sin størrelse, knap nok sine vinduer, og ikke sit loft. Den havde en høj tøndehvælving af træ, som de kendes i Norge, i England og andre steder. I Danmark er ikke een levnet. Salen har nu fladt loft, fordi andet stokværk siden blev sat til, der var altså ikke mere loftsrum over salen med plads til tønden. Man har prøvet at rekonstruere slottets rum-inddeling i andet stokværk, og det har haft een trist følge. Bjælkerne i »stuen« kan ikke bære. Det har været nødvendigt at sætte ekstra støttebjælker op, så rummene er ødelagt, og det er skæbnesvangert for hele slottets virkning, altså meningen med det hele, at man ikke, når man nu lavede de skillerum, fik lagt jern under, eller at man ikke får det lagt under nu, så rummene er reddet. I tredje stokværk er ruminddelingen også noget nær som den var, da slottet stod tomt efter Svenskernes visit. Her ses det, at de rum der stod til rådighed for kongelige gæster, for eksempel


prinser af blodet, ikke var imponerende i størrelse. Udstyret er en anden sag, vi dømmer ikke vor tids bolig efter en tom lejlighed uden tapet. Slottet i Nyborg har en del møbler stående for ikke at virke for tomt, det gamle inventar blev ødelagt af Svenskerne. I de mange nicher i slottets tykke mure var der oprindelig indbyggede skabe. Nyborg slot er, hvad vi i dag ejer af kongelig dansk middelalder. Vi har også Sønderborg, men det er i sit indre så ombygget, at kun et par rum siger en smule. Svenskekrigene ramte dansk kultur hårdt ved at ødelægge alle vore store middelalderlige slotte, Vordingborg, Skanderborg, Riberhus, Haderslevhus, Kalundborg og de andre. (Koldinghus, der var levnet, blev brændt af Bernadotte 1808.) De stod efter krigen tomme, raserede, ødelagte, uden vinduer, for vinduesblyet var stjålet, uden tag på spir og fag, hvor taget havde været af bly eller kobber, møbler knust og brændt, gulvene splintret, i mange tilfælde var tagbjælker og gulve brækket ud og brugt til fæstningsarbejder, for Svenskerne lægger et forbløffende arbejde i at bygge fæstningsværker om de danske byer, som de har inde. Efter krigen var landet ludfattigt, der var nok at reparere på, ikke penge til sentimentale istandsættelser af fædrenes borge. Tusinder af by- og landhuse lå øde og i ruiner, der var ikke tid eller råd til at mindes Valdemar Sejr, Marsk Stig og Dronning Margrethe. Og selv om Danmark da, som altid efter katastrofer, kom forbavsende hurtigt på benene, så havde skæbnen ramt alle de gamle slotte, netop da de

var håbløst forældede. Man byggede hellere nyt i en lysere og behageligere stil, de gamle middelalderlige beboelsesbunkers kunne levere sten. Når man går fra rum til rum i Nyborg, får man en anelse om, hvordan der så ud i de andre gamle borge, der nu er borte. Igen ser man kontrasten mod Frankrig, England, Tyskland, resten af Europa: det barske og spartanske Norden, en dansk bondesoberhed, en nøgtern hensigt i byggeriet, som i de danske gårde. Man ofrede ikke på det unødvendige. Den store borg er skrabet byggeri, men solid i sine murmasser, planker og jerntøj, der er ikke sparet på dimensioner og kvalitet. Det er finesserne, pjanket man udelader. Først i renæssancen skyller Syden for alvor nordover. Der er i den gamle arrede slotstorso samme murvælde som i vore ældre kirkers tunge tårne, der er en fælles byggende sjæl i Nyborgs ældste mure og Østerlars på Bornholm, og den indvandrede Christian den Tredje kan sætte nymodens gavle på sine slotte og borge ved hjælp af indkaldte bygmestre, han kan ikke med eet slag få de solide danske murere til at se syner. Han kan hente sydlandske stenskærere til indskrifttavler og karmsten, men det nette arbejde må knibe sig plads i de robuste murmasser, som først Christians søn får mere held med at mildne. Går man gennem de store tomme rum, er det klart, at her er festen forbi, beboerne borte, man føler at familien lige er flyttet. Man ser overalt efter spor, et og andet blir gerne glemt eller ligger tilbage, når folk forlader et hus. Men her er intet.

19


Rummene selv, de dybe smukke vinduesnicher har alligevel en stærk tone stående, som ikke vil dø hen. Om man kunne gå gennem Skanderborg eller Vordingborg og se de rum, hvor Valdemarerne levede og arbejdede. Vi har kun deres rum her. Men her har de til gengæld været så at sige alle. Middelalderens konger kom her for at finde rede i, hvad de havde at skulle ha sagt, eller andre fandt rede i det for dem. Grev Gert har været her, Valdemar Atterdag, Margrethe med sin Søn Oluf, landets navnkundige bisper og adelige, Abraham Brodersøn. Christian den Anden er født her, og det er her, siges det, at en kongelig abe snapper den lille ørneunge af vuggen og løber op på taget med ham. Den dag havde den svenske adel nær reddet livet. Man skal ikke styrte gennem slottet, der er i og for sig ikke overvældende meget at se. Man skal sætte sig et eller andet sted en tid, hen under aften, ikke fordi lyset er mest romantisk, når det begynder at svigte, men på den tid svigter besøget, og man har huset for sig selv. Det pusler ikke med gejster i krogene, og hvide gestalter tar ikke til at svæve. Man sidder blot og ved, at her var de, deres stemmer lød her, de gik gennem dørene, vendte sig og kaldte, skændtes, lo, bad om øl, satte sig og arbejdede eller pillede sig tankefuldt i næsen, alt hvad mennesker gør, hvornår skal vi spise, stik mig en kappe, her er koldt, kan vi ikke få mer bål på ildstedet? Læg mærke til en detalje: borgens gamle hemmeligheder. Ordet betyder toilet, og borgens gæster går med undren ind i de små firkantede rum i

20

murtykkelsen og ser gennem de solide egeplankers runde hul ned i den snævre skakt, der ender dybt nede med mursten på tværs, fladen op og skrånende ud gennem et hul i murens yderside. Der ser primitivt ud, selv om der selvfølgelig var dør for rummet engang. Det er primitivt. Man vidste intet om bakterier og smittefare, og den lodrette skakt ned gennem muren har ingen vandlås, den løber lige ned, til skarnet kan gå skråt ud af slottet. Der var den gang vand udenfor. Men skakten er ru, den var umulig at gøre ren, det er tvivlsomt om man prøvede, og det trækker altid op igennem den. Stanken har været overvældende, og den må ha bredt sig til alle rum. Engang for mere end tredve år siden, det var da slottet var nyre-staureret og der endnu kom meget få gæster, var een af hemmelighederne blevet brugt af een eller anden, en håndværker eller en gæst. Sommeren igennem kunne man ikke trække vejret på den etage. Hvad så, når alle hemmelighederne var i brug dagligt? Men vi er blevet sarte. De gamle klarede sig med røgelse og velduftende brænde på ildstedet, og så var man vant til lidt af hvert. Og når man studerer disse enkle appartementer på Nyborg, må man ikke glemme at Danmark var langt fremme. Her skaffede man dog affaldet ud af huset. Andre steder i Europa gik det i reglen i kælderen og blev aldrig fjernet. Ved rigsdagen i Erfurt brast gulvet i slotssalen. Otte fyrster, hundrede riddere og mange adelsmænd styrtede ned og druknede i den forfærdende suppedas, der var sparet sammen gennem århundreder. Kejser Frederik Barbarossa reddede selv livet ved at springe ud gennem vinduet. I


forhold til dette har Nyborg kunnet rose sig af moderne bekvemmeligheder. Udenfor er slotspladsen, hvor engang de tre andre fløje lukkede sig om den store slotsgård. Der er gravet efter deres fundamenter, og de er markeret med hække. Desværre blev hele pladsen ikke gravet til bunds, så der kom svar på spørgsmålet om Knud Prislaussøns borg, og om den har haft en forgænger af Trelleborg-typen, men det kan vel nås endnu, og det må gøres en gang. Nyborg selv levede af handel, sejlads, fiskeri og sit store opland, men først og fremmest var der færgefarten, den der skabte byens navn og trivsel og som gjorde byen til Danehof-stad, hvor Rigens Mænd mødtes. Det var rimeligt at byen drømte store drømme. Men så holdt rigsmøderne ret pludseligt op, Konger og stormænd begyndte at mødes andre steder, og det blev et slag for byen, der var indstillet på det vældige ryk ind af adelige og deres flok af mænd og heste, store leverancer til slottet, indkvarteringer, en rig handel i det myldrende liv, for en adelig herre kom ikke til byen alene, og der kom mange adelige og kongelige, hver med sit lille hof af svende, hestedrenge, kavalerer og følge. Var deres Fruer med, blev det lille private hof endnu større. Også Grevefejden slog byen hårdt, for som alle andre købstæder holdt Nyborg selvfølgelig med Christian den Anden. Den sejrende kongeæts historieskrivere har givet os et syn på Den gamle Ørn, som hans samtid ialtfald ikke har kendt eller haft. Byen blir flere gange ramt af bybrande,

og her ligger en sammenligning og venter, mellem da og nu, fællesskabet, menneskeligheden. Man hævder at datiden var rå, vi er i dag så fulde af forståelse. Da København i 1944 blev ramt af bomber, Shellhusets ødelæggelse, med det fortvivlende uheld, at en række bomber traf den franske skole og husene langs en stille frederiksbergsk sidevej, var »det offentliges« første hilsen til de hjemløse bomberamte, der havde mistet alt, et brev der mindede dem om, der hvor de selv havde bjærget sig hen, at de ifølge lov var erstatningspligtige med hensyn til de i de respektive, nu udslettede lejligheder opsatte elektricitets- og gasmålere og andre offentlige apparaturer. En lille detalje af besættelsens store helhed, som aldrig vil ud af hukommelsen. Middelalder og renæssance så anderledes på næstens vanskeligheder. Ved bybrande var det skik, at den ramte bys borgere blev fritaget for al skat og tynge i tyve til fyrretyve år, så de havde en rimelig chance for at komme på fode og atter ligge lige med deres landsmænd. Med alt skrig over herremænds hårdhed mod bønderne glemmes at det var almindeligt at bønderne blev fritaget for fæstepenge og landgilde eller fik afslag i summen, når høsten slog fejl. Hverken det offentlige eller kreditkasserne vil i dag drømme om noget lignende. Slår mit levebrød fejl, henter kommunen mine møbler, mit gulvtæppe og min skjorte og tar huset med. Det er ikke alt, der udvikles opad i en smuk kurve. Middelalder, renæssance og baroktiden kunne være hårde at leve i, for vilkårene var hårde. Mennesker kunne være ufølsomme ud i det afstumpede, efter vor tids mål og

21


syn. Men det gælder ikke alt, det gælder blot på steder, hvor vi i dag reagerer anderledes. Til gengæld var fortiden dybt menneskelig på felter, hvor vi i dag er kolde ud i det stupide, sjofelt rå i »det offentlige«. Vi er blevet vante til at forveksle ydre ting som centralvarme, isskabe, biler og gadebelysning med kultur. Nyborg blev atter ramt af svenskekrigene, hårdere end nogen anden fynsk by. Nyborg var fæstningsby som Fredericia, og Svenskerne tog den. De holdt byen besat i halvandet år, for i fredsmånederne mellem de to svenskekrige drog de ikke bort. Borgerne blev presset til at aflevere hvad de ejede, der blev udskrevet føde, klæder, sengetøj, kar og baljer og børster, alt hvad der kunne udskrives, og de svenske lå nok på slottet, men store styrker var presset i kvarter hos borgerne. Der blev arbejdet hårdt på byens fæstningsværker, og i det arbejde måtte borgerne med. Der blev bygget skanser udenfor byen, for eksempel Stjerneskansen ude ved Storebælt. Så gik Danskerne i land ved Kerteminde, og det blev, som allerede sagt, en hård dag for byen deroppe. Sammen med forbundsfællerne rykkede Danskerne mod Odense og erobrede den, og så svingede hæren mod Nyborg. Slaget stod 14. november øst og nordøst for byen, mellem slotsvoldene og Stjerneskansen, og det blev blodigt og hårdt. Svenskerne brugte strategisk skovene og moserne udenfor Nyborg, men de måtte til sidst opgive kampen. Slaget ved Nyborg endte som sejr for Danskerne og deres hjælpetropper. Den svenske hærs to generaler Stenbock og Pfalzgraf Philip von

22

Sulzbach flygtede fra deres hær over Storebælt til Carl Gustav, der var i Korsør, hvor han ventede på bud om, hvordan det stod til på Fyn. Her var det, han harmfuldt skar igennem Stenbocks langstrakte forklaringer med den for ham karakteristiske stemmeføring: Har Fanden taget fårene, kunne han gerne ha taget Bukken med. Hen under aften rykkede de danske tropper ind i Nyborg og ind på slottet. Efter halvandet års besættelse og reelt fangenskab indenfor byens volde blev borgerne fri, og hvor ødelagte, plyndrede og bitre de var, har aftenen været utrolig. Hele dagen havde de fra voldene hørt kanoner og bøsser tordne, først nordøst ude, så stadig sydligere, indtil larmen stilnede. Svenskerne var slået. Byens præst løb gennem gaderne til kirken, op i kirketårnet, og ringede med klokken, for selv om det var mørk novembernat og klokken var et kvarter i ti, måtte man takke for sejr og frihed. Borgere og soldater strømmede til kirken og sang Te Deum, en nattetjeneste man gerne havde set og hørt. Siden den aften ringer kirkeklokken i Nyborg hver aften et kvarter i ti. Det er ikke vægtertradition eller godnat, det er slaget ved Nyborg. I tre hundrede år har klokken ringet hver aften, undtagen tre dage i vor tid, siges det, hvor byen havde besøg af gæster fra en svensk stad, og de var meget skuffede over høfligheden. Folk standser ikke på Nyborgs gader mere, når klokken tar til at ringe på den mærkelige tid, tre hundrede år er længe, og alt blir vane. Men bor man i byen et par dage, ser man op fra det man sidder med og lytter til de første slag. Hotelgæster ser på hinanden, er der brand? Tjeneren bøjer sig høfligt og smælder


et par krummer af dugen med servietten: Det er bare sla' et ved Nybor', Hr! Idag er Nyborgs borgere dog dybt uenige: er det sandt eller løgn? Hvorfor ringer klokken? Kan legenden bevises? Men spørger man, ved alle besked: vi banket' jo Svenskerne heru'e. Har D'itte lagt mærke te' a' valmuerne her om Nybor' de er meget mørker' i det rø'e end som an're ste'er på Fyn. Det er de polske hestes blo'. Det er rigtigt. I bestemte strøg udenfor Nyborg er valmuerne mørkerøde. Så blodigt glødende som man ikke mindes at ha set dem andre steder. Hvad grunden så er. Hesteblod kan vel næppe ha den effekt i tre hundrede år, selv om det er polsk. Slagmarken er i dag lystskove og villaer og sommerhuse. Helt ude ved badehotellerne går man langs den friske promenade og det blanke sommerlige Storebælt. Man standser ved et hegn, et hul i villarækkerne. Bag hegnet er krat og træer, og terrænet er pludselig kuperet her i det flade sandede strandland. Der inde, i en privat have, ligger Svenskernes Stjerneskanse. Den har tørre grave nu, og den blev bygget om under Englænderkrigen, hvor alle vore kyst-skanser blev sat i brav stand. Et lunt smil hvisker i krattet. Svenskerne lavede den i 1658, den blev bygget af svensk ingeniørofficer von Osten. Da krigen var ude blev han i Nyborg. Han havde fået nok af Svenskekongens eventyr, og det blev ham, der efter fredsslutningen byggede videre på Nyborg fæstning, for han gik i den danske Konges tjeneste. Krig er krig, og set i forkortning er alt ondskab og ødelæggelse.

Men en krig er også mennesker. Ikke mindst når krigen implicerer Danskere med deres mærkelige nøgterne fornuft i den bitreste og mest uigennemskuelige modgang. Svenskerne opførte sig skrækkeligt i de danske landsdele og byer, og snaphanefejderne flammede ikke alene i de skånske lande, på Sjælland, Langeland og Fyn, men i det sønderjyske og op gennem hele halvøen, overalt var der mænd, der på egen hånd organiserede modstanden mod fjenden, da som sidst. Men som sidst: tværs hen over modstand og krig lever Danskerne livet støt og sangvinsk. Går vi de danske byers protokoller efter for de svenske krigsår, læses om nød, elendighed, meningsløse vilkårligheder, brutalitet og råhed. Og så midt i det hele en forbløffende rad af ægteskaber - mellem søde danske borgerdøtre og svenske soldater og officerer, med gode borgere og svenske krigsmænd som forlovere. Der er ikke få lande, der kan fremlægge både glorrigere, vældigere og mere dramatisk historie end den danske. Men mon noget lands årbøger overgår de danske i lune og underfundighed ? En del danske piger er vel nok fulgt med deres svenske ægtemænd til Sverige, i de fleste tilfælde ser det ud til, at det er Svenskerne der blir her. Nyborg kirke skal være bygget af Dronning Margrethe. Om det er rigtigt kan ikke siges, ialtfald har hun ikke ansvaret for kirkens stærkeste træk, Danmarks bedste gotiske kirkespir. Det er fra 1500-tallets sidste del, siden fornyet, men med sin gamle rejsning, så vidt man kan skønne. Selve tårnet har enestående styrke i sine mure, der

23


Når I alligevel er ude at købe stort ind lørdag formiddag, så læg vejen forbi Stuen og nyd den lækre lørdagsbuffet. bæres af en meget høj sokkel af granitkvadre, vistnok fra nedrevne kirker. Sammen med »Korsbrødregården« har kirken mulighed for at rejse sig over byen, men desværre blev netop den indre bykerne om kirken ødelagt for få år siden, så kortsynet brutalt at selv et nøgternt objektivt værk som Trap ryster på hovedet. Hovedvejen skulle ned til færgerne, og det var rimeligt nok. Men med ingeniørmæssig ufølsomhed og uden ringeste hensyn af anden art brasedes vejen tværs gennem byens sårbareste partier. Den gamle hovedvagt nede ved torvets havneflanke blev revet ned, den var en af Danmarks sidste. Og værre var, at den anden ende af torvet aldeles forsvandt. Her lå en af Nyborgs fineste bygninger, det hvidt og gult lysende hotel »postgården«, 1800-tallets diligence- og dagvognstation. Hotellet forsvandt, og bag det fjernedes en solid bindingsværksgård. I stedet kom ny ikke særlig god arki-

24

tektur, der i proportionerne ikke har magtet at finde sine mål i forhold til stedet. Få danske byer har været ude for et så udygtigt og lidt gennemtænkt stykke byplanlægning. Kirken ligger derfor i dag meningsløst forrådt og afklædt, og dette gode bygværk blev prostitueret i sin ydre virkning. I sit indre er kirken mere ukrænket. Den har de fynske ottekantede søjler og den har fire kirkeskibe hængende under sine hvælvinger. Man kunne vente at kirken som sognekirke for slottet var blevet overdådigt velsignet, men der ses ikke mange Spor af, at den har været kirke for Danehofborgen. For det første holder Danehofferne så tidligt op, for det andet var der kapel på slottet, men Christian den Tredje har dog udvidet kirken noget, og så har Christian den Fjerdes kleinsmed Mester Caspar Fincke lavet gitre i kirken. De står der endnu, med hans


bomærke, hammeren og nøglen. Det er ham, der har lavet gitret foroven på Rundetårn og i buerne ind til Christian den Fjerdes kapel i Roskilde. Går man rundt i Nyborgs gader, blir man slået af en dvælende stilhed, og af at mange huse er gamle. Byen synker i lejet, den svendborgske vårstorm er her en lun aftenbrise. Byen har industrier, sine strandhoteller, mange landliggere har hus ved kysten, her kommer styrtende med badegæster inde fra Midtfyn Sommeren igennem, alligevel har Nyborg ikke undgået skæbnen, der også har ramt Korsør, og som ofte rammer færgebyer: de blir gennemfartssteder, man sanser ikke at der også kan standses. Før det usædvanlig kluntede vejgennembrud havde byen en fin helhed i sit miljø, en fornemhed der fangede gæster, det er knap til at sige hvordan, men man krøglede sig op i byen, så sig om et kort nu og gik i stå. Nu svirper trafikken igennem, og med den ny fartlinje over Knudshoved med vejen østen om byen går trafikken støt udenom. Så få år efter skulle det vise sig, hvor komplet overflødigt det var at ødelægge byens indre. Nyborg har endnu levnet en bid af sine volde. Det er ikke dem, der lå her før svenskekrigene, heller ikke dem, Svenskerne gjorde, de er udbedret flere gange siden, for byen var fæstning helt op til midten af 18oo-tallet. Midt i voldstumpen ligger landporten, et af byens stærkeste monumenter, og det sted i landet hvor man er nærmest ved at se Københavns gamle byporte for sig. De var ikke middelalderlige, og det er Nyborgporten heller ikke, den er bygget af Frederik den Tredje

efter Svenskekrigene. Enkelte danske byporte er levnet, Flensborg, Stege, Fåborg, Halmstad, men Nyborgporten ligger endnu solidt i sin jordvold, og det ses, at det var en spærring og en snæver adgang, let at kontrollere og lukke. Landet østen om Nyborg er tangen ud i Storebælt, Knudshoved Odde, atter et af de få steder, hvor Fyn vender vrangen ud og blir næsten vanskelig natur. Odden er ikke Fyns fede land, den er skabt af havet. Det yderste af odden er Knuds Hoved, og det har næppe noget at gøre med Hellig Knud eller andre, men med en knude. Navnet findes mange steder i Danmark. Det er en lerskrænt, i dag lille, for den er kun en sidste rest, men den er ikke havskabt, og den var ikke siden istiden dækket af hav eller andet, så de kort, der fortæller, at den er »senere kystdannelse«, tar fejl. Her lå en ø, en lerknold som Sprogø, og den lå så tæt ved kysten, at den lavede røre i strømmen langs Fyns strand. Det er muligt der har ligget flere, der nu er slidt aldeles bort, men ialtfald bygger havet en revle op af sten og grus og sand, der vaskes ud af klinterne nord for Nyborgkysten, og de blir lagt i en fint svajet tange fra kysten ud til Knude-øen, så den blir landfast med Fyn. Nyborg Fjord er skabt. Inde på grænsen mellem øens ler og oddens sand ligger Teglværkskoven nordligst, og sydligere Christianslund, engang »Hesselskoven«, det hænger sammen med hassel, og »Hesselhuset« er sidste rest af det gamle navn. Herude fejrer Nyborgs borgere hvert år deres fugleskydning, og når der

25


26


130 tm)

27


standses ved den her og ikke i en hvilkensomhelst anden dansk købstad, er det fordi »Nyborg Fugleskydningsselskab« skal være det ældste endnu eksisterende udenfor København. Det er dog ikke helt sikkert. De gamle »gilder« rækker tilbage til købstædernes ældste organisation, det er Knud Lavards gildebrødre der slår Niels Gamle ihjel på gaden i Slesvig, og Roskildebrødrene, der starter Vendertogene før Absalon, er et borgergilde. Nyborg har haft flere gilder i middelalderen, og det der i dag kommer de gamle gilder nærmest er vel vore dages frimurere, brødre i et broderskab. I de gamle små byer har gilderne rakt nogenlunde byen rundt, så alle var brødre i hævnpligt, støttepligt og broderskab. Mærkeligt nok ligger de bevarede Knudsgilder i dag uden for grænserne, i Sydslesvig og Malmø, og skydeselskabet i Nyborg rækker ikke tilbage til middelalderen. Det er også noget andet, der fanger tanken, mens brødrene hygger sig i skoven og de gamle vægtige forladere sender deres kanonbrag op i trækronerne, så splinter og blade fyger i luften. Hvad er meningen med denne fugl på en pind? Sine steder skød man i gammel tid efter en levende fugl lænket til pinden. Siden blev fuglen altid af træ, og de fleste steder ligger traditionen fast: ring, hoved, ben, vinger, hale og bryst skal falde i rigtig orden. Brystpladens fald bestemmer, hvem der hele det kommende år skal være »fuglekonge«. Dette med årkonger betyder i dag kun, at den arme hænger på en splendid middag, og så skal han sine steder »gi sølv«. Tidligere lå en virkelighed bag,

28

ALT INDEN FOR HVIDEVARER SHAVERE KØKKENMASKINER PERSONLIG PLEJE SOLARIER

Vestergade 33 - NYBORG - TLF. 65 30 22 23 John Ytting Nielsen Aldershvilevej 48, 5800 Nyborg

JOHN YTTING Reg. Revisor Revisor Rådgivning - Bogføring Revision - Regnskaber Tlf. 65 31 77 45 Fax 65 31 66 25

www.ytting.dk

PCM-foder Kvalitetsfoder til hunde og katte. Foder til fornuftige priser. Frørup Byvej 18, 5871 Frørup

Bestil på tlf: 40 87 57 52


29


30


OPTAGELSESBLANKET Udfyldes nøjagtigt og tydeligt med maskin- eller blokskrift og sendes til afdelingsformanden.

Nyborg Marineforeningens afdeling for: Ifølge lovenes § 24 skal der inden optagelse erlægges indskud samt kontingent for det første år. Fulde navn Nøjagtig adresse: Gade/Vej, Nr., Etage, th./tv./mf. Post Nr.:

Fødselsdag og År

By E-mail adresse:

Telefon:

Gjort tjeneste ved Søværnet: Indkaldelsesår:

Tjenestested: Andet (sæt kryds)

Marinehjemmeværnet:

Handelsflåden:

Erhvervsfisker:

Forsvaret:

Øvrige:

Har du tidligere været medlem af en Marineforening? Til år:

Fra år:

Afdeling:

Står du i restance?:

Proponent: Navn:

Underskrift:

Det bekræftes, at nævnte ansøger opfylder de i vedtægternes § 5 anførte optagelseskreterier:

Dato

Afdelingsformand

Ansøger

Dato

Underskrift

Reserveret Marineforeningens Landskontor Ovennævnte ansøger er optaget i Marineforeningen med Hovednummer:

Lokalnummer:

Oprettet i medlemskartotek den:

Tilmeldt Avispostkontoret den: Med venlig hilsen Landskontoret

31


P r a k t i s k e

o p l y s n i n g e r

Medlemsemblemet: Medlemsemblemet er foreningens ejendom og bæres ved alle sammenkomster i Marineforeningen. Emblemet bæres ikke udenfor foreningen, hvor kendingstegnet i stedet kan benyttes. Påklædning: I Marineforeningen er der ikke "uniformstvang", men en ensartet påklædning skaber fællesskab. Du vil derfor hurtigt kunne konstatere, at kammeraterne normalt er iklædt blå blazer, grå benklæder, skjorte og slips. Dertil kommer naturligvis, at man bærer foreningens blazer-emblem og slips. Kontingentbetaling: Afdelingen bestemmer selv størrelsen af kontingentet, hvoraf det på sendemandsmødet vedtagne beløb af afdelingens kasserer indsendes til landsforeningen til dækning af de fælles udgifter - herunder ikke mindst medlemsemblemet. Det er derfor vigtigt, at kontingentet indbetales straks ved modtagelsen af opkrævningen fra kassereren. "Under Dannebrog": Som medlem vil du 6 gange om året modtage foreningens blad. Det fremsendes gennem Avispostkontoret, og kan kun ske, såfremt der er opgivet nøjagtig og fuldstændig postadresse. Adresseændring: Skal altid straks meddeles afdelingen, som derefter informerer landskontoret, der så informerer Avispostkontoret. Andet: Om det ønskes, er der mulighed for flagets tilstedeværelse ved bisættelse/begravelse. Kontaktadresse: Formand Børge Ferning Lærkeparken 19 5800 Nyborg Tlf.: 6531 6395

32


33


og årkonge-værdigheden var stor og farlig. Fuglen på en pind er en af menneskehedens ældgamle gåder. Den er malet i istidshulerne, den står på stage ved Nordindianeres og Eskimoers og sibiriske jægeres bygder, »Fader ørn«. Den findes som symbol på de tidlige Kejseres scepter, og vor hyggelige vejrhane hører med i den historie. Det er ikke alle fugle der kan bruges som vindvisere, og vejrhanen er gammel. Den er med på Bayeuxtapetet og på gamle tegninger i romanske manuskripter, den kan bruges i mastetoppen, og den blir fast knyttet til de hellige huse middelalderen igennem, den sidder på kirketårnet. Siden bruges den også verdsligt, og hver anelse om den oprindelige mening er i dag glemt. Den sidder blot på kirkespir, rådhuse og villaer og snurrer efter vinden. Andre ting kan bruges, men hanen er den klassiske vindfløj. Ved vore fugleskydninger mødes borgerne, sætter en fugl på stage som Indianere, Eskimoer, Negre, de gamle Middelhavsfolk, og med visse ritualer blir fuglen skudt i splinter, dens morder er »Konge«. Idag en hyggelig borgerfest med middag, men et ritual så gammelt som mennesker, en fuglegud der blir dræbt, og det får store virkninger for drabsmanden. Bum, brager det, og højre vinges smedejernsstang fløjter hvislende ned gennem bladhanget og slår i jorden, en sølvske til Olsen. Fuglen har forlængst mistet hovedet, dens grønmalede krop er lyse friske splinter, bum igen og splinterne fyger, bum, stranden er spærret og blyet slår ned nogle hundrede meter ude i det blå vand, bum igen. Kaffe til Fruerne, sommer og dejlighed, børnene leger,

34

de gamle bøsser brager, Olsen gir en sjus for sølvskeen, den blir dyr inden aften. Blykuglerne slår sig flade mod brystets jernplade, der dingler og vrider sig. Da den styrter blir der stille et øjeblik, alle tier og ser op på den tomme meningsløse stang, jernpladen slog syngende i gruset. Mortensen er stum af betagelse. Det var hans skud. Så blir han hyldet. Hans kone blegner. Ikke fordi Kongen skal dø, men træt bliver han inden hjemfærden. Det gamle spil. Århundreder, årtusinder igennem blir man ved og ved, ingen aner hvad det begyndte med, hvad meningen var, man skal spørge en vindtørret Indianer eller en Negerhøvding, og hvem i Nyborg gør det. Man gør hvad fædrene gjorde, eller rettere, man stiftede et selskab i lighed med, hvad man brugte andre steder, hvad man altid havde brugt, og hvad man sandsynligvis vil blive ved med at bruge. De gamle skiver hænger på museet, som det københavnske skydeselskabs, malede og med borgernes navne og bomærker eller hvad de fandt værd at lade male. Bøsserne er de gamle. Sandsynligvis ville moderne militærrifler ha større effekt, men det går ikke. Bøsserne er selskabets helligdom her som andre steder, de kan ikke fornys. Fader ørn, Papegøjegilder, fugleguden er faldet, mennesker fester, Fru Mortensen! det blev Mortensen i år! Åja Gud nåde os. Men alligevel, hvilken lykke. Aften i skoven. Børn piller splinter op under fuglestangen, som minde. Inde synges og tales. Stangen står nøgen og peger mod himlen. Årets fuglekonge skal dø for årets lykke og bygdens velfærd, fugleguden ofres og ny årkonge kåres.


www.fkfo.dk

Jørgen Thomsen Nyborg Aps

35


36


City Cykler Østfyn forhandler af

RALEIGH - N I S H I K I - ESBEN Kom og prøv RALEIGH EL-Cykel

Bottechia Racing Team Cykler Budcykler * Anhængere * Børnecykeltrailere Alt i tilbehør og reservedele * Reparationer på eget værksted

OLE SUHRSGADE 1 * NYBORG Erik Davidsen * Tlf.: 65 31 56 96

JOHANNES VOSS BUTIKSTORVET FRISENGÅRDSVEJ 5800 NYBORG TLF. 65 31 01 33 37


38


Kildemoes

LYKKES FODKLINIK Fodbehandling på klinik og i kundens eget hjem Tidsbestilling mellem kl. 8 og 17 på tlf. 22 43 25 41 Vinkelvej 15 D lok. 6 • Sundhedscentret Solhøj • Dk-580 0 Nyborg www.lykkesfodklinik.dk • lykkesa@hotmail.com

39


Nr. 3, 2009  

Lokalblad for Nyborg Marineforening

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you