Page 1

Efterår 2012

DA N S K DESIGN

VERSION 2.0

KEA-studerendes bud på nye danske designklassikere

G RØ N FREMTID På KEA er bæredygtighed på dagsordenen

EMPIRE CAMPUS KEAs nye hjerte dukker frem fra murbrokkerne

ZEITGEIST Verden forandrer sig med lynest hast. Hvilke krav stiller det til KEAs uddannelser?

A N Y W HO

“En af de vigtigste investeringer i fremtiden er at tage sin praktik seriøst og finde et godt sted” Designteknologerne, bygningskonstruktørerne og multimediedesigneren om KEA som springbræt. – KØ B E N H A V N S E R H V E RV S A K E D E M I –


VIND ET GANT-UR!

Brighton. Vejl. pris 1.690,-. Forh. oplyses p책 tfl. 45269100 . www.staehr.as . info@staehr.as

Cameron. Vejl. pris 2.090,-. Forh. oplyses p책 tfl. 45269100 . www.staehr.as . info@staehr.as


inwear.com

winTer 201 2


/ 0-2

IR / M E D AU 71" CL 2 M // 4. FC S V FCK

Efterår 2012

Indhold 012

Intro – KEAs markedchef, Jørgen Ravnsbæk Andersen, og videnchef, Pernille Berg, byder velkommen til første udgave af KEA Quarterly.

dlem a

f KlubF

Hvad er KEA? – Her finder du svaret på alle dine spørgsmål.

018

Inside – Noter om stort som småt.

026

Når bæredygtighed driver værket – Interview med Vigga Svensson, stifteren af børnetøjsmærket Katvig, der sætter bæredygtig produktion over alt og kender KEA indefra.

DON’T M Bliv me

014

ISS A M

CK for

kun 6 k

roner o

030

Nørrebros nye hjerte – KEAs nye campus er ‘under construction’.

033

KEA Confessions – Mød elleve KEA-studerende, der fortæller om roser og torne ved studielivet på deres uddannelser.

INUTE

m dag

en* | fck.dk/ minu

te

044

Når sofaen går i fisk – Bæredygtighed sætter dagsordenen på KEAs uddannelser.

048

Kvadratmeter – Lys, lokaler og liv på KEA.

058

Zeitgeist – Verden forandrer sig i et højhastigt tempo, og modsatrettede tendenser eksisterer side om side. Det smitter af på fremtidens arbejdsmarked og stiller nye krav til moderne uddannelser.

062

Jan Johansson– En af de mange inspirerende undervisere, du kan møde på KEA.

068

Sustainable Summer – Reportage fra KEAs sommerskole, Innovating Sustainable Fashion.

074

Business forum – Erhvervslivet og KEA udveksler erfaringer.

076

So Talented – KEAs designteknologerne viser, hvad de kan.

082

Design i generne – De danske designklassikere er ikke til at komme udenom, når man studerer på en designuddannelse.

086

På egne ben – Mød fem studerende, der med en KEA-uddannelse i bagagen er blevet deres egne arbejdsgivere.

096

Praktisk info – Nyttig information om uddannelser og studievejledning.

På forsiden: Stephanie Gundelach, kreativ chef i B56 og blogger, og Elise Born, designer og blogger. Læs mere om dem på s.086 Fotografi Rasmus Skousen

*Platinkort, studerende –009–


Forhandles nu ogs책 i Magasin

I work hard just to enjoy showering even more Green Tea Cool Comfort Body Wash

www.quaorganic.com


Intro

K E A Q u a r t e r ly

Intro Velkommen til dette magasin om Københavns Erhvervsakademi, KEA. Et uddannelsessted, hvor de studerende ikke bare bliver uddannet til at vide noget om et fag. De får det ind under huden, det sidder i deres hænder, det vokser i deres sprog. Deres tilgang til verden bliver, at et job ikke bare er noget, man får. Det er noget, man selv skaber. Det tætte samarbejde med virksomheder og brancher inden for alle vores uddannelser – fra design og medie til IT, produktion, sundhed og kommunikation er omdrejningspunktet for uddannelserne på et erhvervsakademi som KEA. KEAs vandmærke er den tætte kontakt med erhvervslivet. Alle vores studerende kommer i praktik. Og vi gør en solid indsats for, at praktikken er en gevinst både for den studerende, for virksomheden og for KEA. For KEAs undervisere bliver også klogere, når de studerende er i praktik. Vi har de bedste og mest kompetente undervisere, fordi de hele tiden bliver holdt ajour med de udfordringer og de krav, som erhvervslivet har lige nu. På den måde sikrer vi ikke blot, at uddannelserne hele tiden lever op til erhvervslivets behov. Vi sikrer, at de studerende kan skabe værdi for virksomheden, fra første dag de som nyuddannede møder op på job. Antallet af optagne studerende vokser for hvert halve år. Vi er stolte af, at KEA på kun knap fire år har opnået en hastig vækst. Og vi vil blive ved med at være med til at skabe vækst i dansk erhvervsliv såvel som i udlandet. For i en tid, hvor der nærmest tigges om løsninger på de mange komplekse kriser, vort samfund står overfor, er det tankevækkende, hvor mange løsninger der præsenteres ugentligt af KEA-studerende for virksomheder, der kommer ind i vores læringsunivers. Med dette magasin vil vi rigtig gerne fortælle et udpluk af de forunderlige historier, der opstår på Københavns Erhvervsakademi. Vi har talt med de studerende, de mange succesrige KEA-iværksættere og sætter også fokus på de mange forskellige aspekter i KEA-livet; mødet mellem de studerende og erhvervslivet og alle de stærke personligheder, der er med til at skabe et levende læringsmiljø, der er præget af stor faglig diversitet og spændvidde.

Pernille Berg Videnchef

Jørgen Ravnsbæk Andersen M a r ke d c h e f

– 012 –

FOTOGR AFI Jan Søndergaard

Vi håber, at I vil nyde historierne, oplevelserne, indtrykkene, erfaringerne, stemningerne, drømmene, og ambitionerne.

Piet et pos voluptas everi remperio ma dolorem si quasped que dolecat hariorem que perum eossum est, adipsam, secus et endi occulpa riatium estibust, quis auta nimus, conemolore nihil minctem volupieture, odita volo consend igendel iquisciur? Experum facerep reribusciet el inctota quid que culpa pariores quae conem quiam, alique verchil itibus et lic tem re, consed que pore prae vellaut ligende mporume nducia cus a core consed quo tem quasseq uaest, eum nis rernam idist este quam iur aliatur, consed quam nonse pore simpor ad mint fuga. Sum quibus eum volo inciusam aditiam quosam sinctum ipicid qui deligen totate offici ne rem amust, sit fugitio nsequas alis aut eos audit quis maiorio im suntur sim nus alignihic tem earchicta qui ium ipsam as dellore ea quo eumquibus ellaborem ea prerchi litatati dolum et eribus, omnihicilit doluptatur aut re, totaturem. Rererum eum, ut quae laut voluptae dolorupti inveniet fugit, consequatem. Et mosti doluptaquias ratem iderorr oreribus. Arunt laborer epraerferum, in ea qui occus que pori rehentem reperibus, ipicia volupta sum facerit et est fuga. Itat pliquid elent, si corerum hiliciunt. Ibustotaquo volorrum, omnis untur, omni voloria tureperro tem es quatias niminvenes denisquis doluptas sitiis quossim pediae nimus eum et eosam, ut perferat ipsam nus, in excest quam nihicabores dolores assi sedit lam re porae. Dae doluptae. Fici corepe quiae alia simporio. Et eum acea posandis velland anderci istiis di di officius doluptatquo vero quam non pres et omnis sin consece ptaqui apis eniminctoria nate nonet et, samusda conseque et, quossi aut utem facia sunt am, con ped modi core dolor restiisquae. Sa volore apelent endant et lacest landitium voloreperum harchic ipsande llaccum, utemperum faccae porporro est voluptat. Con pero vel imi, aute eosa vitatus eosaperia venecte mporiat ariorpo reptati tem aut aut prera nis eles volorem vendi autendi cus mos doluptur, sit aut voluptae ius essim quam que si reicipsanto ius.Olentur, officitatem sinvel iliaectatem fugit qui blam re maiosam aut endus, ipid enturiam fuga. Lore laut et eicae is apitaestorro consequunt venture mporit, aut idiciusam ut alit pro omnimus es doluptiumqui nes delliqui conem rernatus, quam, soluptatiunt lat que simos quibust, ius nimusdae endi des eicilit laut veliqui bla inciisin ped qui sunt que prem utatum sum est, conserum quias voluptaturem et faciaspera conserundi accae nes expella nectorro doluptatio. Ut etur? Qui reperis alicit facerum ipsam cus core siti accatio nsequi consect emporis eos doluptates sumqui dolor assime et fugit, voluptu ristiosam que asimaximusae deres sam nossequi ipsundipita ex explam experro omnimus apiciaerit ut quamus apiciam quibus explanihil iliquo exceperum dis eius accum id magnihitiae eum faccatur? Mo consenderion cus mossedicae ratios mod et exces dolenet enimolutet min pedit dolla nis aliciamendus maxim ad que nat ipsam hit quia cusae labo. Ut aute dendigenient a voluptur, nonesed eveless imusam, quassi dolorer essitiunt. Paria aliquo blacim cumquam ducidebit magnis nis nes expella nectorro doluptatio. Ut etur?

Piet et pos voluptas everi remperio ma dolorem si quasped que dolecat hariorem que perum eossum est, adipsam, secus et endi occulpa riatium estibust, quis auta nimus, conemolore nihil minctem volupieture, odita volo consend igendel iquisciur? Experum facerep reribusciet el inctota quid que culpa pariores quae conem quiam, alique verchil itibus et lic tem re, consed que pore prae vellaut ligende mporume nducia cus a core consed quo tem quasseq uaest, eum nis rernam idist este quam iur aliatur, consed quam nonse pore simpor ad mint fuga. Sum quibus eum volo inciusam aditiam quosam sinctum ipicid qui deligen totate offici ne rem amust, sit fugitio nsequas alis aut eos audit quis maiorio im suntur sim nus alignihic tem earchicta qui ium ipsam as dellore ea quo eumquibus ellaborem ea prerchi litatati dolum et eribus, omnihicilit doluptatur aut re, totaturem. Rererum eum, ut quae laut voluptae dolorupti inveniet fugit, consequatem. Et mosti doluptaquias ratem iderorr oreribus. Arunt laborer epraerferum, in ea qui occus que pori rehentem reperibus, ipicia volupta sum facerit et est fuga. Itat pliquid elent, si corerum hiliciunt. Ibustotaquo volorrum, omnis untur, omni voloria tureperro tem es quatias niminvenes denisquis doluptas sitiis quossim pediae nimus eum et eosam, ut perferat ipsam nus, in excest quam nihicabores dolores assi sedit lam re porae. Dae doluptae. Fici corepe quiae alia simporio. Et eum acea posandis velland anderci istiis di di officius doluptatquo vero quam non pres et omnis sin consece ptaqui apis eniminctoria nate nonet et, samusda conseque et, quossi aut utem facia sunt am, con ped modi core dolor restiisquae. Sa volore apelent endant et lacest landitium voloreperum harchic ipsande llaccum, utemperum faccae porporro est voluptat. Con pero vel imi, aute eosa vitatus eosaperia venecte mporiat ariorpo reptati tem aut aut prera nis eles volorem vendi autendi cus mos doluptur, sit aut voluptae ius essim quam que si reicipsanto ius. Olentur, officitatem sinvel iliaectatem fugit qui blam re maiosam aut endus, ipid enturiam fuga. Lore laut et eicae is apitaestorro consequunt venture mporit, aut idiciusam ut alit pro omnimus es doluptiumqui nes delliqui conem rernatus, quam, soluptatiunt lat que simos quibust, ius nimusdae endi des eicilit laut veliqui bla inciisin ped qui sunt que prem utatum sum est, conserum quias voluptaturem et faciaspera conserundi accae nes expella nectorro doluptatio. Ut etur? Qui reperis alicit facerum ipsam cus core siti accatio nsequi consect emporis eos doluptates sumqui dolor assime et fugit, voluptu ristiosam que asimaximusae deres sam nossequi ipsundipita ex explam experro omnimus apiciaerit ut quamus apiciam quibus explanihil iliquo exceperum dis eius accum id magnihitiae eum faccatur? Mo consenderion cus mossedicae ratios mod et exces dolenet enimolutet min pedit dolla nis aliciamendus maxim ad que nat ipsam hit quia cusae labo. Ut aute dendigenient a voluptur, nonesed eveless imusam, quassi dolorer essitiunt. Paria aliquo blacim cumquam ducidebit magnis nis

– 013 –


K E A Q u a r t e r ly

F AQ

HVAD ER KEA? Vil du direkte ud på arbejdsmarkedet efter to år eller læse videre til

professionsbachelor eller kandidat? KEA tilbyder en vifte af muligheder for dig, der ønsker en erhvervsrettet uddannelse .

H

vad er et erhvervsakademi? KEA står for Københavns Erhvervsakademi. Et erhvervsakademi tilbyder korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelser inden for en bred vifte af fagområder. Erhvervsakademierne har eksisteret siden 2009 og udspringer af de danske erhvervsskoler (handelsskoler, tekniske skoler med videre). Akademierne uddanner overvejende til det private arbejdsmarked. Der findes ni erhvervsakademier i Danmark, og KEA er et af de største. Hvad kan man uddanne sig til på KEA? KEA tilbyder 30 forskellige fuldtidsuddannelser inden for design, IT og medier, byggeri, produktion, teknologi og sundhed. Designassistent, marketingkoordinator, landmålingstekniker, multimediedesigner, VVS-installatør, energi-

teknolog, bygningskonstruktør og webudvikler er nogle af de stillinger, KEAs uddannelser er direkte rettet imod, men der bliver konstant føjet nye stillingsbetegnelser til listen, da KEA samarbejder med erhvervslivet og tilpasser uddannelserne efter de kompetencer, virksomhederne efterspørger. KEA udbyder derudover en lang række deltidsuddannelser, som efter- og videreudannelsesmulighed. En PBA er adgangsgivende til diplom- og masteruddannelser. Hvor lange er KEAs uddannelser? KEA har både korte og længerevarende uddannelser. Du kan for eksempel tage en toårig videregående uddannelse, med den i bagagen kan du vælge at gå direkte ud på arbejdsmarkedet, eller du kan læse videre og tage en halvandenårig overbygning og blive professionsbachelor. KEA har også fulde professionsbacheloruddannelser, der varer treethalvt år.

– 014 –

FOTOGR AFI Jan Søndergaard

Her får du svar på alle dine spørgsmål om, hvad KEA er for en størrelse.

Hvordan adskiller en bastuderende får efterfølgencheloruddannelse på KEA de job eller studiejob i den sig fra en uddannelse på et virksomhed, de har været universitet? i praktik hos, og andre får gode kontakter, som kan KEA er en del af det bruges til jobsøgning efter danske uddannelsessystem endt uddannelse. med særligt fokus på erhvervslivet. Det betyder, at Kan man læse i udlandet, KEAs bacheloruddannelser hvis man vælger en uddaner rettet mod en bestemt nelse fra KEA? type job. En bacheloruddannelse fra et erhvervsaHver 10. studerende på kademi hedder derfor en KEA tager i praktik eller professionsbachelor. Hvis på studieophold i udlandet. du tager en bacheloruddanKEA har udvekslingsaftaKEA, Prinsesse Charlottes Gade. nelse på et universitet, er ler med over 40 internatioden ikke specielt rettet mod nale universiteter, da intererhvervslivet, og du kommer ikke nødvendigvis i praktik nationale erfaringer er efterspurgte hos virksomhederne. eller har noget samarbejde med erhvervslivet i løbet af din Der er gode muligheder for at få legater til at betale for en studietid. De fleste, der studerer på universitetet, fortsætter del af et udlandsophold. Flere af KEAs uddannelser har på kandidatuddannelsen efter at være blevet bachelor. De desuden både en dansk og en international linje, og på den fleste, der tager en professionsbachelor, er klar til arbejds- internationale linje foregår undervisningen på engelsk, og markedet efter at være blevet bachelor. Professionsbachelor- dine medstuderende kommer fra hele verden. Det giver ududdannelser giver adgang til en master- eller kandidatud- videde muligheder for netværk og vigtige erfaringer i at dannelse på universitetet. samarbejde og kommunikere på tværs af sproglige og kulturelle forskelle. Hvad betyder det, at uddannelserne er erhvervsrettede? Det betyder, at uddannelserne er bygget op omkring de Hvad med studiemiljøet? kompetencer og færdigheder, erhvervslivet efterspørger. OpFredagsbar eller sommerskole? På KEA er studiemiljø gaver baseret på problemstillinger og aktuelle cases fra er- ikke noget, der kommer oppefra, men noget, der skabes på hvervslivet. Undervisningen er projektorienteret, og du lærer studiestederne i samarbejde mellem KEA og engagerede stuat forholde dig til budgetter, deadlines og virkelige og fiktive derende. Derfor er der ikke en bestemt formel for studiemilkunders krav og ønsker. At uddannelserne er erhvervsrettede jøet, men KEA evaluerer jævnligt de forskellige uddannelser, betyder desuden, at KEA har et stærkt samarbejde med dan- herunder studiemiljøet. KEAs uddannelser er fysisk spredt ske og udenlandske virksomheder omkring praktik, særlige over hele København. På kea.dk kan du læse mere om og se projektopgaver, gæsteundervisning og sparring omkring ud- billeder fra de forskellige adresser. KEA holder også åbent viklingen af uddannelserne. Det betyder også, at KEA ska- hus, eller du kan kigge forbi på uanmeldt besøg, hvis du vil ber grobund og muligheder for, at foretagsomme studerende indsnuse atmosfæren. kan udvikle ideer og drømmen om egen virksomhed gennem studieretninger, sparring og personlig udvikling. Hvad bruger studerende fra KEA deres uddannelse til? KEA uddanner bredt, og derfor er svaret bredt. Men ni ud Skal man i praktik? af 10 studerende fra KEA er i arbejde eller læser videre et år Praktik er obligatorisk på alle KEAs uddannelser for efter afgang. Se, hvordan nogle KEA-studerende har brugt at sikre en god synergi mellem teori og praksis og for at deres uddannelse i vores iværksætter-artikel på side 86. Og give alle studerende mulighed for at etablere netværk i de- læs mere om, hvordan studerende fra forskellige linjer på res branche. Det er forskelligt, hvor i uddannelsesforløbet KEA oplever deres uddannelsesinstitution i vores portefolio praktikperioden ligger, og længden varierer. De studerende af studerende på side 33.   finder selv deres praktikplads, men KEA har masser af erfaringer og samarbejdspartnere, man kan trække på. Mange Se side 95 for øvrig information om uddannelserne.

– 015 –


styrK firmajulegaven firmajulegaven Din virKsomheD et gaveKort et meD gaveløsninger inDenfor prisKategorierne ... gaveKort meD gaveløsninger inDenfor prisKategorierne ...

400,400,-

profiltøj og gaveløsninger fra KenDte varemærKer

250,250,-

560,560,800,800,-

Julepris Julepris

899,-

400,Normal vejl. pris: 522,-

Normal vejl. pris: 1.600,-

joyful giftcard er den perfekte gaveløsning, joyful giftcard er den perfekte gaveløsning, hvor du kan tilfredsstille alle ansatte hvor du og kankunder tilfredsstille alle ansatte og kunder med den samme gave, og hvor modtageren tilgave, og hvor modtageren til med den samme gengæld har en vifte af gavemuligheder, som gengæld har en vifte af gavemuligheder, som passer til den enkeltes interesser. passer til den enkeltes interesser. Nemt og enkelt:

Hyggelig julepakke lækkerier til en hyggelig vinteraften

Lækker vinter jakke vind-, vandtæt og åndbar. Både til herre og dame.

Nemt og enkelt:

1) Bestil dine gavekort hos os1) Bestil dine gavekort hos os 2) Du modtager kortene direkte til modtager uddeling kortene direkte til uddeling 2) Du 3) modtageren vælger din gave på hjemmesiden 3) modtageren vælger din gave på hjemmesiden 4) vi leverer gaven direkte til4) enviglad modtager leverer gaven direkte til en glad modtager

NEW

IkLER NART OTIO PROm ILTØJ PROF R

FILE PRO

ONER

ING

Bestil det store profilkatalog og bliv inspireret. Vi er specialister inden for profilering, så lad os få lov til at byde ind på dit valg af firmajulegave.

12 éER 20 ER AVEID PAkk JuLEGOG HÅRDE R

FESS ION

BLØDE ISkLASSE PR I ALLE

ALS

ER S LJAkk NTEREN PROFI RETS OG VI kkER

THE

JA EFTERÅ TE PROFIL ES HOTT

POW

ERING L I F O PR NDEN

RFO G! ANcE OD SAED BØRNEc EN G STØT ARBEJDER m

O F PR ER O

Kontakt os for yderligere info:

m VI SA

FILE EFTE RÅR NTE & VI 1 R 20 2

www.team-sport.dkwww.team-sport.dk

EkSP

JUL

O E PR

Kontakt os for yderligere info: Kontakt os for yderligere info:

R GAVE JDSTØJ

DE 124 SI

WA V

www.joyfulgiftcard.com www.joyfulgiftcard.com Tlf. 56 63 56 57 Tlf. 56 63 56 57

ARBE

R EFTERÅ R &VINTE

2012

–Eksp

en erter ind

Tlf. 56 63 56 57 chen–

filbran

for pro

www.team-sport.dk

Priserne er vejl. eksklusive moms, fragt, tryk- og broderiomkostninger og gældende indtil 31. december 2012 – så længe lager haves.


K E A Q u a r t e r ly

Inside

INSIDE Nyheder, kommende arrangementer og genistreger fra de studerendes hånd . Kort sagt: stort og småt fra KEAs univers .

I den gode sags tjeneste – DESIGN Ásla Nikolajsens cord controller kæmper mod knuder på ledninger til høretelefoner og hjælper dermed med at løse et velkendt irritationsmoment for mange. Áslas design har dog et langt større perspektiv, da der også kæmpes mod kræftknuder. Halvdelen af overskuddet fra salget af cord controlleren, der er udformet som Kræftens Bekæmpelses logo, går nemlig til forskning i kampen mod kræft og har indtil videre indbragt en kvart million til den gode sag.

Good vibrations – KEABRATION – STUDIELIV Der bliver tætpakket på dansegulvet, stuvende

fyldt i baren og proppet til bristepunktet med festglade studerende, når KEABRATION, årets festligste begivenhed for KEA-studerende, løber af stablen. Sidste års fest i Pumpehuset var et uforglemmeligt brag af en fest, hvor blandt andre Lucy Love kom og gav et nummer. I år lægger blandt andre Pato fra White Pony, Pelle fra P6 Beat, Christel fra PiffPaff, Eloq og Emil Lange fra Cheff Records samt Eagger & Stunn vejen forbi. Sæt kryds i kalenderen 26. oktober, hvor festen afholdes på CPH Volume på Enghavevej. Følg med på facebook.com/keabration

– 020 –

FOTOGR AFI Nicolas Dalby, Christina Hauschildt

Se mere på komindikampen.nu

Bønner med stil – VISIONÆRT Det hører ikke til sjældenhederne, at KEA-

studerendes ideer føres ud i livet. Growers Cup er et helt særligt kaffeprodukt, hvor emballagen forvandles til en engangs-stempelkande, når der hældes kogende vand på bønnerne i posen. Ben Eshel og hans studiekammerater på multimediedesigner-uddannelsen satte sig for at skabe

opmærksomhed omkring produktet med onlinemagasinet Growers Today, som kunden blev så begejstret for, at de har bedt dem arbejde videre med den digitale markedsføring af produktet. Se mere på growerscup.com

– 021 –


Inside

digital Parkeringsbøde – APPLIK ATION P-vagternes arbejde er blevet en hel del nem-

mere med udviklingen af den innovative applikation optiPark. OptiPark er software til android-mobiler, der i al sin enkelthed går ud på, at parkeringsvagterne nu med et par enkelte klik kan registrere, dokumentere og udskrives en parkeringsbøde til syndere, hvor der ikke på samme vis som tidligere kan betvivles, hvorvidt bøden er givet på et korrekt grundlag. Se mere på optipark.dk

OPTOMETRI – studieretning På uddannelsen i optometri stilles der

skarpt på alle de aspekter, der gemmer sig bag brilleglasset og arbejdet med syn. Få øjnene op for en uddannelse, der kombinerer interessen for mode, øjets fysiologi og synsudmåling samt synskorrektion af klienter. Ud over de faglige elementer byder uddannelsen også på smukt teknisk udstyr, som kræver noget fingerspitzengefühl og forståelse. Læs mere om uddannelsen på kea.dk

KUNSTHÅNDVÆRKERPRISEN – ÆRESBEVIS Født i 1879 har kunsthåndværkerprisen efter-

hånden en del år på bagen. I snart 133 år er den prestigefyldte kunstpris blevet tildelt håbefulde kunsthåndværkere ved en festlig ceremoni på Københavns Rådhus, overværet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Tidligere blev kunstprisen administreret af Københavns Tekniske Skole, men æren er nu givet videre til KEA. Den første medalje blev i sin tid givet til

arkitekt Gustav Friedrich Hetsch i 1846 på foranledning af en række københavnske håndværkere. I juryen sidder blandt andre kunstner, billedhugger og professor Bjørn Nørgaard, som blev landskendt, da han slagtede en hest i protest mod Vietnamkrigen til udstillingen Tabernakel på Louisiana i 1970. Se mere på danskekunsthaandvaerkere.dk

– 022 –

FOTOGR AFI Polfoto, Christina Hauschildt

JORDEN RUNDT – UDVEKSLING Med KEA bliver verden pludselig meget min-

dre. Og det er bestemt til de studerendes fordel, når de kan benytte sig af skolens udvekslingsaftaler med cirka 40 universiteter i USA, Canada, Australien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Storbritannien, Irland, Polen, Litauen, Finland, Norge og Sverige. Interessen for det internationale går selvfølgelig begge veje. Så har du din daglige gang i KEAs lokaler i København, kan du sparre med internationale studerende, der kommer fra alle verdenshjørner, og knytte venskaber, der forbinder dig med resten af verden. Se mere på kea.dk

– 023 –


K E A Q u a r t e r ly

Inside

søg job over alt – Smartphones er blevet allemandseje, og dagene, hvor mobilen kun blev brugt til sms’er, telefonsamtaler og som vækkeur, er for længst forbi. Da portalen Jobindex besluttede sig for at hoppe med på bølgen, for at kunne tilbyde de jobsøgende optimal service, uanset hvor de befinder sig, var det en perfekt udfordring for KEA-studerende, der med iver kastede sig over udviklingen af den nye applikation til android-mobiler. Endnu et godt eksempel på, at på KEA løser de studerende opgaver, der svarer til dem, de kan blive stillet i den virkelige verden.

APPLIK ATION

Se mere på kea.dk og på jobindex.dk

Design i verdensklasse – Projekt Fine hæklede kraver, halssmykker og håndbroderede puder.

Det er bare et udvalg af de accessories, som projektet I tråd med verden byder på. Projektet er en socialøkonomisk virksomhed under KEA, hvor flygtninge- og indvandrerkvinder over hele Danmark mødes med den danske designbranche og i tæt samarbejde udvikler designprodukter. I tråd med verden har blandt andet samarbejdet med anerkendte designere som Anne Sofie Madsen, Pil Bredahl for MENU og Stine Ladefoged. Derudover har projektets smukke broderier været udstillet på Designmuseum Danmark og Galleri Martin Asbæk.

FOTOGR AFI Lucas Wyzx, Christina Hauschildt

Se mere på itraadmedverden.dk

Morgendagens stjerner – Studieliv KEA Connect er en minimesse på én dag, hvor studerende fra KEAs uddannelser præsenterer de projekter, som de arbejder med netop nu. Her kan erhvervslivet og andre interesserede få et kig på alle KEAs talenter. Og kommende studerende er også velkomne til at kigge forbi til åbent hus.

KEA Connect 8. november i Kødbyen, bygning 55. Læs mere på kea.dk

– 024 –

Kaffe med omtanke – SAMARBEJDE Teamwork og virkelighed er nøgleordene for makkerparret Peter Nielsen og Rasmus Hansen, der begge læser på KEAs produktionsteknolog-linje. Da et tv-program afslørede, hvor mange vanskeligheder DSB’s salgsvogne kan forvolde personalet, så de to studerende straks en mulighed

og kastede sig ud i at designe en ny salgsvogn, der tager hensyn til virkeligheden og dens udfordringer. Sammen har de udviklet en vogn, der med skræddersyede skuffer, bremser og kaffekander nemt glider gennem togenes smalle gange. Sikkert, praktisk og brugbart i den virkelige verden.  

– 025 –


4 NUMre

4 NUMre

af COVER MAN og en limited edition COVER x MADS NØRGAARD Kansas-jakke kun 399 kr.

af COVER og en limited edition COVER x MADS NØRGAARD Kansas-jakke kun 399 kr.

DANMARKS FØRENDE MODEMAGASIN

værdi i alt

200 kr. 600 kr.

800 kr.

4 NuMRE Af COVER MADS NØRGAARD-JAKKE

Du SpARER

401 kr.

Du SpARER

401 kr.

diN pris

399 kr.

diN pris

399 kr.

4 NuMRE Af COVER MAN MADS NØRGAARD-JAKKE

Cover x

Mads Nørgaard x KaNsas Den danske designskat tæller en række ikoner, og spørger man designeren MADS NØRGAARD, er den klassiske KANSAS-JAKKE et af dem. Klassikeren blev sidste år med stor succes redesignet af den danske designer. Dette efterår sørger MADS NØRGAARD for, at COVERabonnenter, som de første, kan varme sig i en sej, grøn version af work wear-ikonet. Denne version er blevet smallere og mere strømlinet, og jakken fås i størrelse small, medium, large eller x-large.

værdi i alt

200 kr. 600 kr.

800 kr.

(EKSKluSiVE pORtO OG EKSpEDitiONSGEbyR på 35 KR.)

(EKSKluSiVE pORtO OG EKSpEDitiONSGEbyR på 35 KR.)

SMS til

SMS til

1204 OG SKRiV

COVERMAN A for str. small COVERMAN C for str. large

COVERMAN b for str. medium

COVERMAN d for str. xlarge

huSK MEllEMRuMMEt (AlM. SMS-tAKSt)

OVENStåENDE SMS-KODER KAN bENyttES til OG MED D. 07/11. DEREftER KAN tilbuDDENE bEStillES ViA COVER.DK

1204 OG SKRiV

COVER A COVER b for str. small for str. medium

COVER C COVER d for str. large for str. xlarge huSK MEllEMRuMMEt (AlM. SMS-tAKSt)

OVENStåENDE SMS-KODER KAN bENyttES til OG MED D. 24/11. DEREftER KAN tilbuDDENE bEStillES ViA COVER.DK

Tjek dit abonnement på mitabonnement.dk, hvis du vil ændre adresse, email eller betale via giro. Tjek flere tilbud på cover.dk. Sådan fungerer dit abonnement: Efter velkomstperioden forsætter du med en abonnementsperiode på 1 år til 499,50 kr. Cover udkommer 10 gange om året. Du kan til enhver tid, efter velkomstperioden, opsige dit abonnement ved at kontakte kundeservice på +45 7020 5354 eller skriftligt. Tilbuddet gælder ikke Grønland, Færøerne og udlandet. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte varer. Malling Publications, læderstræde 34 1. sal, 1201 Kbh K, Kundeservice +45 7020 5354


K E A Q u a r t e r ly

Interview

Når bæredygtighed driver værket “Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft den viden, studerende hos KEA har nu.” Sådan siger ejeren af børnetøjsmærket Katvig, Vigga Svensson, der sætter en ære i bæredygtig produktion.

tekst Sofia Halprin fotografi Thomas Skou

– 026 –

– 027 –


K E A Q u a r t e r ly

H

året er lyst og stritter i alle ret- grad baseret på tabere. Det synes jeg er uansvarligt og gamninger. Vigga Svensson lyser, meldags. Jeg vil bygge min virksomhed på vindere. Lige fra da hun på en lun og klar dag dem, der laver tøjet, til naturen, børnene, der skal have tøjet fra hjemmet i Taarbæk fortæl- på, og fremtidens generationer.” ler om sin virksomhed, Katvig. Da beslutningen om, at Katvig skulle være et bæredygDet begyndte i 2003, hvor tigt børnetøjsbrand, blev taget, vidste Vigga Svensson godt, Vigga Svensson var på barsel at det ikke ville blive let. Ambitionen var at bane vejen og med sit andet barn. Sammen vise, at det var muligt at være en del af modebranchen, uden med veninden Katrine Col- at der skulle være tabere i nogen led – hverken i produktiolette, som også var på barsel, nen eller det færdige produkt. Samtidig blev hendes partner begyndte de at sy tøj til deres børn. De manglede alternati- syg af brystkræft og døde kort efter. Så fra foråret 2006 stod ver til beige polotrøjer og prinsesseprintede kjoler. Planen Vigga alene med alle beslutningerne. “Det var en dyr strategi, for der var ingen, der kunne var at sælge tøjet videre fra en lille, hyggelig butik, men en forretningsdreven onkel fik pigerne på sporet af massepro- hjælpe os. Vi skulle skabe det hele fra bunden og finde inforduktion, og ambitionerne om rent faktisk at tjene penge på mationerne på egen hånd.” børnetøj voksede. Virksomheden Katvig blev grundlagt. I sensommeren 2008 ramte den økonomiske krise også Og så gik det stærkt. Alle ville have fingrene i de farverige Katvig, og selvom det smarteste – set fra et økonomisk perstriber og det æbleprintede børnetøj. Katvigs retroprægede tøj spektiv – nok ville have været at ændre kurs i retning af noget halv-bæredygtigt, var det aldrig på tale. At gøre noramte lige ned i det spirende økonomiske opsving. “Vi havde lyst til en masse farver og mønstre. Vi syntes, get halvt ligger ikke til Vigga. “Set meget snævert ville at det tøj, der fandtes, var Katvig kunne producere meget sart og ikke undersuper positivt tøj meget billigere, hvis vi støttede børns fantasi, enerikke sørgede for ordentlige gi og hverdag særlig godt. bæredygtighed arbejdsforhold på fabrikDet virker lidt skørt at putte kerne, spildevandsystemer, et barn med meget højt akder opsamler farlig kemi, tivitetsniveau og vild fantasi – Vigga Svensson om KEA-studerendes undervisning. før det ender i floder, nedned i noget beigefarvet. Derfor tænkte vi, at vi bare ville lave tøjet selv. Vores indstilling brydelig emballage, tøj uden gift i og så videre. Men i det større perspektiv er det vigtigt at understrege, at den altil det var: Hvor svært kan det være!” Vigga kører en hånd gennem de korte, lyse lokker og lerbilligste T-shirt er den, der efterlader den dyreste reggriner, mens hun fortæller om deres manglende forretnings- ning – for forbrugeren, de producerende lande, naturen og planer og markedsundersøgelser, som ellers ligger til grund fremtiden i sidste ende.” To år senere i 2010 vendte det hele økonomisk, og firfor etablering af de fleste virksomheder. Og siger selv, at de var to glade amatører, men nogle meget ambitiøse af slag- maet begyndte at tjene penge. Alle de begynderfejl, der sen. De store ambitioner førte en vækst på 400 procent med undervejs havde givet kæmpestore problemer, kom der nu sig hvert år de første tre år af Katvigs levetid. I takt med at styr på. Og økonomien så pludselig fornuftig ud igen. I dag arbejder Katvig på at udbrede kendskabet til virksomheden voksede, fik pigerne et kendskab til tekstilbranchen som en branche, hvor der ikke er meget at være bæredygtighed helt generelt. Viggas store ambition er at stolt af. Den nye viden om branchen som en af de mest bela- ligestille folks opmærksomhed på økologiske cremer og føstende industrier i verden førte til en total omlægning i pro- devarer med ordentligt produceret tøj. Og for at opnå det har Vigga taget temmelig utraditionelle metoder i brug. duktionen, som skulle gøre Katvig 100 procent bæredygtig. “Vi har en bæredygtighedsskole, hvor vi uddanner folk “Efter det gik op for mig, hvor svinsk en branche jeg i at blive bedre til at tænke miljøvenligt, og jeg er læreren. var en del af, var der ingen anden mulighed end at lægge De fleste ved ikke, at en helt almindelig T-shirt kan indeproduktionen om. Jeg vil ikke skabe en forretning på at holde op til 8.000 forskellige kemikalier, og at den skal ødelægge kinesiske arbejderes liv, spolere miljø og klima og vaskes 20 gange, før alle stofferne er vasket væk. Jeg giver sætte forbrugernes sundhed på spil bare for at kunne sælge en helt grundlæggende indføring i tekstilverdenen, hvad der er rigtig skidt ved den, men også hvad man selv kan den billigste T-shirt i butikken. I dag er tøjindustrien i høj

“Det er KEA sætter på skemaet”

– 028 –

at

Katvigs stifter, Vigga Svensson, forsøger at leve bæredygtigt på alle planer. Blandt andet bor hun og hendes famiie ganske småt for at undgå ressourcespild.

gøre for at undgå at belaste sit barn og naturen og ikke mindst de mennesker, der producerer varerne.” Planen er at skabe en form for bæredygtighedsaktivisme, så deltagerne går fra Katvig-seminaret og spreder budskabet – og sætter en bevægelse i gang som øger den brede befolknings bevidsthed. Ud over bæredygtighedsskolen holder Katvig tøjbytte-arrangementer, så tøjet ikke bare ender på loftet eller endnu værre: i skraldespanden. “Jo længere tid du bruger et stykke tøj, des mere bæredygtigt bliver det. Hvis man kun bruger tøjet et par gange, er det total spild af ressourser. Det er vildt svært med børnetøj, for de vokser så hurtigt. Derfor har vi opfundet noget, vi kalder swap-partys. Det går helt simpelt ud på, at man tager alt det Katvig-tøj, som ens børn ikke længere kan passe, med til vores event. Og så bytter man tøjet til noget brugt i andre størrelser. På den måde giver man tøjet et længere liv, og så er det interessant for os, fordi folk forhåbentlig får lyst til at bruge 20 kroner ekstra på en bæredygtigt produceret bodystocking, fordi den kan byttes videre senere.” At Vigga Svensson er en travl og engageret kvinde kan ikke komme bag på mange. Ud over sit arbejde i Katvig er hun TV 2 Zulus stemme. Hver uge sætter hun sig ind på et af Katvigs badeværelser, som er indrettet som speakboks, og indtaler speaks. Derudover er hun censor på KEAs bæredygtighedslinje og har hvert år studerende til eksamen. “Det er superpositivt, at KEA sætter bæredygtighed på skemaet, og lærer studerende at tænke bæredygtighed ind i hele forretningsgangen. Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft den viden, studerende har nu, da vi hos Katvig besluttede at blive en 100 procent bæredygtig virksomhed.”  

– 029 –


K E A Q u a r t e r ly

Fe a t u r e

N ø r r e b ros n y e h j e rt e “På det nye Empire Campus bliver de studerende

medskabere af oplevelsen . Når du

Et mylder af liv og historier. Fleksible vægge og hightechauditorier. Ambitionerne er høje for KEAs nye campus, som de studerende selv har indflydelse på at skabe.

tekst Marlene Toldbod Jakobsen fotografi Anne Mie Dreves

D

er er ved at ske noget stort imellem Nørrebrogade og Guldbergsgade i en gammel rød industribygning flankeret af Assistens Kirkegårdens gule mur på den ene side og Empire Biografens filmplakater på den anden. Udefra kan man ikke se det, men så snart man bevæger sig op ad trappen til første sal, mærker man støvet kildre i næsen. Gråhvidt snavs dækker det normalt sorte betongulv, hvor tydelige fodspor går på kryds og tværs imellem ensomme bunker af rockwool. Store vinduer står i rækker op ad væggene og venter på at blive sat i, og store sølvfarvede ventilationssyste-

mer hænger i loftet med ledninger ned langs siderne. Faktisk er det skorstenen her i nummer 29, der i sin tid sendte maskinfabrikkens røg ud over Nørrebros gader. Skorstenen er et af Københavns historiske landemærker, og den skal derfor bevares. Men ellers bliver det meste lavet om, når KEAs nye campus skal stå færdig ultimo 2013. Ligesom de kreative kræfter bag projektet drømmer om en lille revolution på Nørrebros velbevandrede gader: “På det nye Empire Campus bliver de studerende medskabere af oplevelsen. Når du træder ind på campus, møder du et foranderligt miljø, der inviterer de studerende såvel som borgerne,

– 030 –

træder ind på campus, møder du et foranderligt miljø, der inviterer de studerende såvel som borgerne, høj som lav, til at deltage aktivt” – Patrick Coard om KEAs nye campus.

høj som lav, til at deltage aktivt. Her er du ikke bare tilskuer, men aktivt deltagende,” siger Patrick Coard, uddannet Bygningskonstruktør fra KEA og nu kreativ konsulent på projektet. Det nye KEA Empire Campus skal være mere end bare nye faciliteter. Det er drømmen om at sprænge rammerne for den traditionelle opfattelse af, hvad en uddannelsesinstitution er. “Vi vil ikke den autoritære læreanstalt, der bestemmer, hvordan alting ser ud på forhånd, og hvor bygningerne står tomme efter kl. 14. Vi vil gerne være en del af Nørrebro og være med til at skabe gode rammer og oplevelser for studerende såvel som Nørrebros beboere,” siger kommunikationskonsulent

på KEA, Louise Grane. Det var præcis de tanker, som ressourcedirektør Jesper Rasmussen gik med, da han faldt for de forladte industribygninger i sin tid. Selvom pladsen er en anelse trang, føles beslutningen om at skabe et nyt campus helt rigtig. “Vi vil lade studerende og underviserne indrette sig, som det passer dem bedst. Det vil sige, at der vil være fleksible vægge til at optimere lokaleudnyttelsen, alt efter om der er brug for store eller små rum. KEA Empire Campus’ identitet kommer til at ligge i det liv, der vil myldre ind og ud hver dag.” Under hele forløbet har KEAs egne studerende været involveret i projektet, specielt de studerende på bygningskonstruktør-linjen og energiteknologerne, der alle har lavet semesteropgaver om det nye campus. “Vi valgte dette projekt til de studerende, fordi det var så oplagt for eleverne at være med til at tænke løsninger til de bygninger, hvor de snart selv skal gå i skole,’ siger Charlotte Møller, studieleder på uddannelsen for bygningskonstruktører. Efterfølgende har flere af de studerende valgt at dedikere deres sommerferie til at involvere sig yderligere i tilblivelsen af det nye campus, og de

– 0 31 –

er på den måde allerede under tilblivelsen med til at sætte deres præg på deres fremtidige studiested. Ligesom de ydre omgivelser skal reflektere åbenhed, kreativitet og foranderlighed, skal faciliteterne gøre det samme. De studerende kommer til at kunne fordybe sig i Skandinaviens største materialebibliotek, Material Connexion, som bliver leveret af hovedkvarteret af samme navn i New York. Dertil kommer et hightech-auditorium med mulighed for at projektere i 3D og forskellige designstudier som modelværksteder, industrirum og en masse arbejdspladser rundt omkring på campus. Det lyder storslået, og det er meningen. Selvom der kan nå at ske mange ændringer i projektet, som skal stå færdig, ultimo 2013, så forbliver ambitionerne, ifølge Jesper Rasmussen, høje: “Det nye Empire Campus kommer til at være KEAs kraftcenter. Her får vi samlet alle vores uddannelser, og Campus bliver dermed et knudepunkt for hele KEA og vores mange samarbejdspartnere i erhvervslivet. Når alle trådene samles, bliver resultatet forhåbentlig skævt og anderledes. Ligesom vi gerne vil have det.”  


PICASSO BASQUIAT SCHIELE KAHLO NOLDE DALĺ KOONS MIRÓ... P o r t fo l i o

KEA Confessions Hvorfor skal du vælge at studere på KEA ? Hvordan kan du bruge det, du lærer på skolen? Og hvad er det bedste ved at gå på KEA ? Vi har spurgt 10 studerende fra forskellige linjer, hvorfor de har valgt en KEA-uddannelse .

tekst Michael Schmidt fotografi Jonas Bie

Med støtte fra

Hovedsponsor for Louisiana

14.09 2012 13.01 2013 Egon Schiele: Selvportræt med påfuglevest, 1911. Gouache. Ernst Ploil, Wien


K E A Q u a r t e r ly

Sarah Deloughery

25 år, Sustaina ble fashion

Ronnie Markussen

28 år, Bygningskonstruktør

Hvorfor valgte du KEA? Jeg er uddannet tømrer, men fik en rygskade, som tvang mig til at tænke i andre baner. Interessen for byggeriet var svær at slippe, så jeg var på udkig efter en uddannelse med gode erhvervsfaglige muligheder og de praktiske elementer, jeg er glad for. Det fandt jeg på KEA. Hvorfor Bygningskonstruktør? Jeg har en stort interesse for arkitektur og særligt de tidlige faser af byggeriet, hvor man har størst mulighed for at præge resultatet. Især når man som jeg går op i den bæredygtige udvikling af industrien, er det vigtigt at forstå de forskellige stadier og processerne bag. Hvad har studiet givet dig? Studiet har grundlæggende forandret min opfattelse af bebyggelse og den rumlige forståelse, arkitektur kræver.

– 034 –

Selvfølgelig har jeg også lært en masse om lovmæssige krav, udarbejdelse af tilbud, ledelse af en byggesag og en række planlægningsmæssige formalia. Hvilke projekter arbejder du på ved siden af studiet? Mange forskellige ting! Jeg har bygget mine egne møbler af gamle gulvbrædder, er ved at indsamle materialer til et biologisk luftrenseanlæg og bruger rigtig meget tid på bæredygtigt byggeri, som jeg også skriver speciale om. Ud over det kører jeg et projekt sammen med en arkitektven, der går ud på at udvikle en ny måde at bygge på, som er bæredygtig, sundere og billigere. Hvad råder du nye studerende til? Hold ud, selv når det bliver hårdt og krævende! Tilfredsheden, når man opnår sit mål, er ubeskrivelig.

Hvorfor valgte du KEA? For mig er det vigtigt, at det produkt, jeg laver, er salgbart. Ellers kan man jo ikke leve af det. KEAs designteknologuddannelse er bygget op så kreativitet og business, begge er vægtet højt. Det er lige noget for mig. Hvorfor Sustainable Fashion? Jeg er meget interesseret i mode, men realiteten er, at modeindustrien er den næst mest forurenende industri i verden. Fabriksarbejdere bliver udsat for giftige kemikalier, og levevilkårene for mange er helt forfærdelige. Jeg har valgt at læse Sustainable Fashion, fordi jeg gerne vil være med til at gøre modeindustrien bedre både for miljøet og mennesker. Hvad har du fået ud af studierne på KEA? Mange tænker nok at bærdygtighed er beige og kedeligt, men det er en innovativ og nødvendig måde at tænke

og arbejde på. Uddannelsen bruger meget tid på at analysere virksomheder og udarbejde løsninger til, hvordan det enkelte firma kan blive mere bæredygtigt. Selvfølgelig er der også en række helt konkrete aspekter. Vi arbejder blandt andet med zero waste design, som er en omvendt designproces, hvor man laver et mønster ud fra målene på stofrullen og derfor bruger hele rullen uden at skabe spild. Hvad er det bedste ved at læse på KEA? Vores praktikforløb, hvor vi kan komme ud og mærke, at den viden, vi har fået, faktisk er brugbar. Lige nu er jeg i praktik hos Itmv (I tråd med verden), som er en social økonomisk virksomhed, hvor kreativitet og design skaber bedre livskvalitet og beskæftigelse for flygtninge- og indvandrerkvinder i Danmark. Det er virkelig spændende, og jeg laver både design- og PR-opgaver, som jeg også synes er sjovt.

– 035 –


P o r t fo l i o

Morten Ensted 28 år, Electronic Tech nology

Maria Marjorie

24 år, Designtek nolog

Hvorfor valgte du KEA? Jeg valgte KEA, fordi de tilbød lige den uddannelse, som jeg gerne ville have. Hvorfor Electronic Technology? Først og fremmest kan jeg bruge mange af de ting, som elektrikeruddannelsen har givet mig med på vejen, og så er jeg rigtig glad for, at det er en international linje, hvor man kan trække på folk fra hele verden. Hvad er det bedste, du har fået ud af uddannelsen? Jeg synes, at jeg har lært rigtig meget. Ud over at jeg har lært en helt masse om elektronik og programmering, så har jeg også lært at arbejde i grupper, noget, jeg tidligere ikke har været den bedste til. Desuden har jeg fået udviklet mine engelskkundskaber en hel del, da al undervisning og alle afleveringer er på engelsk.

Hvad er det bedste ved at læse på KEA? Deres indgangsvinkel til læring! Det handler ikke så meget om at læse en masse tykke bøger og så tro, at man ved alt inden for et enkelt fag, men mere om at få tingene mellem hænderne. Learning by doing. Hvilke projekter arbejder du på ved siden af studiet? Jeg har altid en masse projekter kørende. På det sidste har jeg blandt andet rodet med at få en CNC-maskine op at køre. Og så har jeg købt mig et lille stykke legetøj, som hedder Raspberry Pi. Det er en bitte computer på størrelse med et kreditkort med enorme kræfter og en række ind- og udgange til styring af diverse elektroniske ting. Hvad vil du råde en ny KEA-studerende til? Tænk dig rigtig godt om, hvorvidt det er det rigtige for dig. Vær målrettet i dit uddannelsesvalg!

– 036 –

Hvorfor valgte du KEA? Jeg vidste, at jeg ville arbejde inden for mode, og KEA har designteknologuddannelsen, hvor man kan læse på enten design-, sourcing- eller marketing-linjen. Hvad har du fået ud af studiet? På KEA deler man sin viden og lærer af hinanden, på den måde er studiemiljøet utrolig inspirerende. Jeg har lært meget af at præsentere mit arbejde for mine medstuderende og underviserne. Hvilke projekter arbejder du på ved siden af studiet? Jeg arbejder i Weekday på Amagertorv. Og så arbejder jeg som designassistent for tøjmærket DANSK og blogger på mariamarjoriesblog.com. Skriblerierne får jeg også anvendt, når jeg bidrager til andre blogs, der skriver om mode, street style og min store passion; sko!

Hvordan bruger du det, du lærer på skolen i praksis? Jeg har brugt rigtig mange af de praktiske færdigheder, vi lærer på skolen, i den virkelige verden. Næsten dagligt bruger jeg tegneprogrammet Illustrator, når jeg er på arbejde hos DANSK og sidder med tegninger af tøj og kollektioner. I praktikperioden får man for alvor mulighed for at sætte sin viden på prøve. Jeg har udviklet CSR-programmer og endda afholdt workshops i det for at få de andre medarbejder med på beatet. Hvad er det, KEA kan? KEA lærer én at bruge de erfaringer og kompetencer, man har i forvejen, på en ny måde. Samtidig bidrager skolen med en masse ny viden og sætter branchen i et nyt perspektiv.

– 0 37 –


K E A Q u a r t e r ly

Nicolai Qvindbjerg 29 år, Bran d design

Peter Mortensen

26 år, Bygningskonstruktør

Hvorfor valgte du KEA? Jeg vil gerne have et fysisk produkt ud af mit arbejde, og hvad kan da være mere bestandigt end at lave bygninger? Derfor valgte jeg at læse til bygningskonstruktør, og KEA er en af de få skoler, der tilbyder en international linje, derfor studerer jeg nu med folk fra hele verden, og det er fantastisk! Hvordan var det at starte på KEA? Jeg var lidt bange for at skulle i gang med studierne efter en del sabbatår, men jeg er blevet helt vild med at studere nu. Hvilke projekter arbejder du på ved siden af studiet? Jeg arbejder på et projekt i samarbejde med en ingeniørstuderende og IDA (Ingeniørforeningen), der hedder Building Futures, der har til formål at skabe bedre samarbejde mellem

uddannelsesinstitutioner i byggeriet i form af integrerede projekter, hvor der sidder studerende fra DTU, Kunstakademiet, Ingeniør Højskolen i København og KEA, som sammen arbejder på ét byggeprojekt. Det endelige mål er, at disse projekter skal være en del af undervisningen. Hvordan er det sociale miljø på KEA? Jeg er havnet på det fedeste hold og har fået en masse venner på trods af ret store aldersforskelle. På tværs af hold og årgange er der ikke den store interaktion, da faciliteterne ikke rigtig lægger op til det, men det er noget, som jeg ved der bliver arbejdet på at ændre. Hvad vil du råde nye studerende til? Del din viden med de andre. Hvis man kan få gang i den kultur på et hold, skaber det en fed stemning.

– 038 –

Hvorfor valgte du KEA? I første omgang var det Medie- og Journalisthøjskolen, jeg gerne ville ind på, men da det ikke lykkedes mig, hørte jeg om KEA og så skolen som et springbræt til at læse videre et andet sted senere. Sidenhen har det så vist sig, at KEA er det helt rigtige studie for mig. Et sted, hvor en masse ting kan prøves af, og hvor der er et hav af områder at fordybe sig i. Hvorfor Brand Design? I første omgang var det, fordi linjen mindede mest om grafisk design, som er mit specialeområde. Det er ikke nok at lave et fedt produkt, der skal også være styr på den markedsføring, der gemmer sig bag det hele. Det synes jeg er enormt fascinerende og inspirerende. Hvad er det bedste ved at læse på KEA? At studierne er så virkelighedsnære.

Hvilke projekter arbejder du på ved siden af studiet? Min virksomhed The New Black, som er et designbureau med afsæt i grafik og webdesign, fylder det meste af min tid, men jeg sørger selvfølgelig også for, at det er plads og overskud til mit band Far Away From Fiji. Hvordan er det sociale miljø på KEA? Det gode ved KEA og skolens sociale miljø er, at der går så utrolig mange kreative og inspirerende mennesker. Man kan lære virkelig meget af hinanden, hvis man udnytter mulighederne og får netværket. Hvad ville du råde nye KEA-studerende til? Netværk, netværk, netværk. Det er nok noget af det bedste, du kan gøre for dig selv i den her branche. Ud over det, er det en god ide at specialisere sig lige fra starten, så man ved, hvad man arbejder hen imod.

– 0 39 –


P o r t fo l i o

Tikkie og Mads

27 år, commu nication design

& ideation

Maria Patell

41 år, institu t for ædelmetal

Hvorfor valgte I KEA? Tikkie : Jeg begyndte faktisk at uddanne mig til grafiker, men da jeg sad og layoutede modemagasiner, gik det op for mig, at det nok mere var indholdet, der interesserede mig, og da jeg hørte om KEA, tog jeg chancen og søgte ind. Mads : Jeg valgte KEA, fordi det er et erhvervsrettet studie, hvor de enkelte forløb er justerbare og kan tilpasses ens kompetencer og interessefelter. Hvilke linjer går I på? Mads : Jeg går på linjen Ideation, hovedsageligt på grund af iværksætterdelen, da det er der, mit fokus ligger i øjeblikket. Vi har sammen webshoppen Adélie. Tikkie : Jeg tager min bachelor i Communication Design, som jeg bygger oven på mit speciale om trend & designstrategi. Jeg er meget interesseret i modens dynamikker, hvad er

en trend, hvorfor og hvordan opstår den, og kan man sætte det hele i system? På KEA har jeg fået gode og håndgribelige værktøjer til at arbejde med netop dette. Min bachelor giver mig desuden gode kompetencer til at arbejde med kommunikationen i vores firma. Så for mig er det en perfekt blanding. Hvad er fremtidsdrømmen? Tikkie og Mads : Vi er ret privilegerede og lever faktisk vores drøm lige nu. På længere sigt håber vi at blive ved med at udvikle vores butik, både fysisk og online. Og så har vi en masse andre ideer, men de forbliver hemmelige lidt endnu. Hvad vil I råde nye studerende til? Tikkie og Mads : Vær seriøs omkring din praktik, da det nærmest er det vigtigste i hele forløbet. Man kan lære en masse i skolen, men hvis man ikke ved, hvordan tingene fungerer i den virkelige verden, kommer man hurtigt bag i jobkøen.

–04 0–

Hvor valgte du KEA? Jeg har valgt KEA, fordi der er så mange muligheder på den skole. Den følger med tiden og opretter nye linjer, som passer ind i samfundet, som det ser ud i dag. Hvorfor smykkekunstner? Jeg arbejdede for en italiensk smykkekunstner i Indien og blev helt forelsket i processen med at skabe smykker, og det gik op for mig, at jeg var nødt til at udvikle mit håndværk som smykkekunstner hjemme i Danmark. Hvad synes du er det vigtigste, studiet har givet dig? Mest af alt har jeg lært, hvorfor jeg gør det, jeg gør. Håndværksmæssigt har jeg udviklet mig enormt meget, og samtidig har jeg lært at være tro mod mig selv.

Hvilke projekter arbejder du på ved siden af studiet? Lige nu arbejder jeg på et internationalt kunstprojekt ved navn I tråd med verden, hvor jeg udstiller mine smykker på modemessen i København. Indtil for nylig har jeg også haft et galleri, Saturday Gallery, hvor der blev holdt udstillinger, solgt smykker og udlejet værkstedspladser til andre smykkedesignere. Hvordan forener du undervisning og praksis i din hverdag? Skolen introducerer os studerende for utrolig mange udfordringer, der er en del af hverdagen, når vi skal ud og stå på egne ben. På den måde hænger praksis og undervisning godt sammen. Hvad er fremtidsdrømmen? Drømmen er, at få lov til at leve af min passion for at skabe smykker.

– 0 41 –


K E A Q u a r t e r ly

Ben Eshel

27 år, E-concept development

Maria Foerlev

36 år, Commu nication design

Hvorfor valgte du KEA? KEA er en tidssvarende og demokratisk uddannelsesinstitution, som sætter pris på sine studerende og faktisk efterspørger, at vi studerende involverer os. Hvorfor Communication Design? Jeg brænder for formidling og kommunikation i alle afskygninger, og skal man arbejde inden for det felt, bliver man nødt til at have et overblik over de mange kommunikationsflader, der eksisterer i dag. For mig har studiet været ideelt, fordi jeg også benytter mig af de kompetencer, jeg lærer på skolen, i mit arbejde med min virksomhed, Please Wait To Be Seated, som jeg har ved siden af. Hvad er det bedste ved studiet? Skolen har lært mig at tænke righoldigt og skærper mit fokus, så jeg kommunikerer mere kreativt og målrettet.

– 042 –

Hvad er det bedste ved KEA? Den måde, hvorpå teori og praksis sammenkobles. Vi løser opgaver for Vero Moda, Radio 24/7, Fashion Forum, MUUSE og mange andre. Desuden har vi haft besøg af inspirerende foredragsholdere, filminstruktører, kunstnere, forfattere, operasangere og forlæggere. På den måde sørger KEA for at introducere de studerende for den verden, der venter uden for akademiets vægge, så tidligt som muligt. Hvordan bruger du undervisningen? Alt det, jeg har lært på studiet, har jeg faktisk afprøvet i den virkelige verden. Jeg har blandt andet udarbejdet en kommunikationsstrategi for min designvirksomhed, skrevet nyhedsbreve, blogget, lavet kortfilm og udarbejdet præsentationer.

Hvorfor valgte du KEA? Der var relativt få krav, man skulle opfylde for at kunne komme ind, og det virkede, som om at KEA havde meget at byde på rent fagligt. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gå i gang med en uddannelse, da jeg allerede freelancer som grafisk designer, men efter en måned begyndte undervisningen at fange mig, og da vi kom i gang med det første projekt, var der ingen tvivl om, at jeg ville gennemføre. Hvorfor E-concept Development? Det er en spændende overbygning med fokus på ledelse af en kreativ proces. Det er noget, jeg føler, at jeg har brug for for at blive bedre til det, jeg arbejder med. Hvad har du fået ud af studiet? En større forståelse for ledelse og organisering af en kreativ proces. Forløbet på E-concept Development er bygget op af

forskellige cases, man skal løse. En virksomhed kommer og fremlægger deres problemstilling, og så har vi tre uger til at finde en løsning. Det er en meget intens og lærerig proces, og gruppearbejdet er en hårfin balance mellem kaos og kontrol. Men alt sammen noget, man kan bruge i erhvervslivet. Hvilke projekter arbejder du på ved siden af studiet? Jeg har stadig mit firma, Eshelart, hvor jeg laver grafisk design. Og så har jeg lige startet Guerrilla Café op sammen med en ven. Det er en mobil cafe, der sælger kaffe og sunde snacks fra en ladcykel. Hvad er din fremtidsdrøm? På kort sigt at få Guerillacafeen op og køre. Jeg vil også gerne fortsætte med at arbejde som grafisk designer, da det er et dejligt varierende erhverv. På længere sigt vil jeg gerne kunne leve af min kunst.  

–043–


Fe a t u r e

Når sofaen Går i fisk Bæredygtighed er ikke kun et altmodisch, politisk buzzword i vores moderne forbrugersamfund. De studerende på KEA tænker begrebet ind i alle facetter af deres produktion for at ruste sig til morgendagens arbejdsmarked. Mød for eksempel Tobias, som har designet en bæredygtig sofa af fisk og planter.

tekst Boline Skovly

F

orestil dig, du kommer hjem fra en lang dag på arbejdet og tager plads i din bløde, rare sofa. Men i stedet for en konventionel flyder i uld, flader du ud på på et levende, organisk system, hvor ferskvandsfisk svømmer rundt, og agurker og tomater vokser vildt. Umiddelbart lyder det ret bizart. Men det var lige netop den ide, som udgjorde kernen i KEA-designeren Tobias Juul Brøgger-Jensens afgangsprojekt, Eco-Home, fra februar i år. Han er et af den slags mennesker, som ser muligheder frem for begrænsninger, når det gælder vores fremtid. “Jeg har brugt en madproduktionsvidenskab, som hedder aquaponics. Her gror planter i vand i stedet for i jord, og princippet med sofaen er, at det er et lukket væksthussystem. Sofaen er lavet af nedbrydelig plast, selve produktionen er så skånsom mod miljøet som muligt, og fiskene lever af næringsstofferne fra planteresterne. Planterne lever af affaldsstoffer fra fiskene, som i retur renser vandet. Der er ikke tilsat pesticider eller nitrater, så man kan spise sine egne økologiske fisk fra sofaen,” siger den 28-årige dimittend. Tobias Juul Brøgger-Jensen er professionsbachelor i Design and Business fra Københavns Erhvervsakademi, og hans speciale er ideation. Her arbejder de studerende med idegenering, produktudvikling, processer og omsætning af trendspotting til kommercielle, bæredygtige løsninger. I løbet af studietiden har Tobias Juul Brøgger-Jensen arbejdet indgående med begrebet bærdygtighed, men han har svært ved at forklare, præcist hvornår og hvordan ideen til Eco-

Home opstod. På et tidspunkt sad han hjemme i sin lejlighed på Amager og kiggede på sit eget sofabord. “Jeg kunne godt lide tanken om noget levende, og jeg var meget optaget af det, som hedder urban gardening, der går ud på, at borgere i byer og urbane områder dyrker fælles køkkenhaver. Selvom jeg bor i lejlighed og ikke har adgang til at dyrke grøntsager, som man kan på landet, tænkte jeg, at mit sofabord kunne være en levende organisme,” fortæller han. Samtidig var han optaget af et fremtidsscenario, der beskriver, hvordan 80 procent af jordens befolkning lever i byer i 2050. I samme periode antages det, at jordens befolkningstal vil stige med tre milliarder mennesker. “Hvis disse fremtidsskrivninger holder stik, vil det betyde, at vi skal have et helt nyt landområde på størrelse med Brasilien for at brødføde jordens befolkning, hvis vi bibeholder gængse landbrugsmetoder. Problemet er bare, at vi allerede nu bruger 80 procent af den jord, som er egnet til landbrug,” siger han. Tobias Juul Brøgger-Jensen stillede derfor sig selv spørgsmål som ‘Hvordan kan jeg integrere produkter, som er målrettet folk i byerne?’Og ‘Hvordan kan jeg skabe interiør, som både er innovativt, selvforsynende og et unikt design?’. “Det ville være fint at sige, at jeg havde brugt alle mulige fancy produktudviklingsteorier, men lige pludselig så jeg ideen for mig hjemme i min stue, da jeg sad og kiggede på mit sofabord. I virkeligheden var min proces lidt ligesom en musikers. Du ved, hvis man fløjter noget tilfældigt og tager guitaren frem, og så lige pludselig er der en sang,” siger han.

–045–


K E A Q u a r t e r ly

Bomuldsbearbejdning i USA anno 1956. Vi har forbedret vores tøjproduktion siden dengang, men der er stadig rigelig plads til innovation på området.

Urban gardening. Tomatkøkkenhave på Nørrebro.

– Fak t a – Bæ r e dyg t i g h e d

Medier og virksomheder taler om ‘bæredygtig udvikling’ som skal sikre, at vi kan få sund mad, rent vand og ren luft uden at ødelægge ressourcer og muligheder for vores efterkommere. New Nordic Living

Et af de konkrete initiativer for at skabe opmærksomhed og viden om bæredygtighed er ECOWEEK i København til maj i 2013. Det er KEA, som står bag ECOWEEK på dansk jord, men ECOWEEK er oprindelig græsk og grundlagt i 2005. Grundlaget er dialog på den ugelange event, hvor studerende, undervisere og fagekspertiser udveksler erfaringer. Målet er at skabe opmærksomhed og inspirere faggrupper som bygningskonstruktører, designere og energiteknologer til at træffe valg, der er venlige mod miljøet. Det er første gang, at ECOWEEK finder sted i Skandinavien. Følg med og læs mere om ECOWEEK - New Nordic Living på kea.dk

–046–

kun den enkelte studerendes ansvar at finde ud af, hvad de skal bruge deres uddannelse til – det vil vi også gerne være med til,” siger hun. Det betyder, at de studerende ikke står målløse over for virkeligheden, når de er færdige på KEA. “Vi eksponerer de studerende for, hvordan virkeligheden ser ud, så det ikke er vanskeligt at se sig selv i et professionelt virke. Vi er i tæt kontakt med erhvervslivet, og vi oplever, at de er optaget af miljøorienteret og økonomisk bæredygtighed,” siger hun. Men hvad er bæredygtighed egentlig, og hvad er det, de studerende skal være dygtige til at bære? Chefkonsulent Eva Valcke arbejder også med bæredygtighed i Videncenter 3.0, og hun understreger, at vi som samfund og KEA-studerende især først og fremmest skal finde ud af, hvad bæredygtighed betyder og skabe fokus. “Det er et meget svært begreb at definere og indgrænse, så vi skal som det mest grundlæggende dyrke en bevidsthedsskabelse af begrebet. Der kører en debat her i Danmark og mange andre steder i verden, så vores opgave er at finde ud af, hvordan vi bruger det i forhold til uddannelserne,” siger hun. Videnchef Pernille Berg forklarer videre, at opmærksomheden skal fokusere på, at det ikke er lige meget, hvordan man fremstiller en bluse eller et hus. “Bæredygtighedsbegrebet er meget politisk ladet, og vi er ikke ude på at lege hellige. Bæredygtighed er for mig at træffe den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt og af de rigtige årsager. Det kan lyde fluffy, men det handler om at vide, hvad man gør,” siger hun. Hvis en bygningskonstruktør vælger at konstruere et hus og gerne vil sikre sig, at det er bæredygtigt, skal han vide alt om

de enkelte dele i konstruktionen. Det er nicheviden. “Fra indsigt i de enkelte træsorter, som hvor træet har vokset, om produktionsforholdene er belastende til energiforbruget, der går på at bygge det. Målet er, at vi er bevidste om, at de valg, vi træffer, har konsekvenser, og de skal ikke gå ud over de næste mange generationer,” siger hun. Som noget nyt åbner der til oktober i år et materialebibliotek på KEA. Her kan de studerende og underviserne tilegne sig endnu mere specifik viden. “Modebranchen er en af de mest forurenende brancher. Derfor skal vi være ekstremt vidende om materialevalg og materialeteknologi, og det er blandt andet det, man kan søge viden om i KEAs materialebibliotek. Hvad betyder forskellig bomuldskvalitet, og hvad betyder det for miljøet, når vi farver tekstiler? Den slags viden skal vi og vores studerende have,” fortæller Pernille Berg. Tobias Juul Brøgger-Jensen har gennemtænkt alle elementer i produktionen af sofaen. Fiskene og planterne har brug for

“Målet er, at vi er bevidste om, at de valg, vi træffer, har konsekvenser, og de

skal ikke gå ud over de næste mange generationer” – Videnchef Pernille Berg om målet med KEAs materialebibliotek.

FOTOGR AFI Polfoto

Tobias Juul Brøgger-Jensen er ikke et enkeltstående eksempel på en studerende, som har skabt innovative og bæredygtige produkter. Som led i KEAs strategi gennemsyrer bæredygtig opmærksomhed de fleste af de cirka 30 fuldtidsuddannelser, der findes på Københavns Erhvervsakademi. Beklædningsdesignere på uddannelsen Sustainable Fashion har eksempelvis inkorporeret filosofien om zero waste, der går ud på at skabe mindre affald og bruge al stof i produktionen af tøj, og bygningskonstruktører har skabt et IT-system, der reducerer spild af råvarer på byggepladser. Pernille Berg er videnchef i KEAs Videncenter 3.0 og har til opgave at understøtte udviklingen af KEAs uddannelser. Det gør hun blandt andet ved at indsamle og formidle viden om bæredygtighed, materialeteknologi og design. “Det, der karakteriserer uddannelserne på KEA, er, at de alle er produktorienteret. Det er simpelthen tvingende nødvendigt, at vores dimittender kan tænke de bedst mulige løsninger ind, når de designer en lampe, skaber smykker eller laver en el-installation,” siger hun og understreger, at begrebet ikke kun handler om at markedsføre uddannelserne på KEA som politisk korrekte. Københavns Erhvervsakademi kan ifølge Pernille Berg slet ikke komme uden om at tænke begrebet ind i deres uddannelser. “Vi står over for ressourceknaphed og en voksende ældrepopulation, som er en problematik, der rækker langt ud over landegrænser og faglighed. Her har vi et ansvar som uddannelsesinstitution og skal tage hånd om, hvordan vi tilrettelægger vores forløb for de studerende. Men når det er sagt, har vi også et ansvar for at gøre uddannelserne så virkelighedsnære som muligt. I min optik er det ikke

lys, og derfor er der inkorporeret LED-lys, som er det mest energisparende på markedet, og også vandrørene er lavet af nedbrydeligt genbrugsplast. I øjeblikket er designeren i gang med at lave prototypen færdig og leder efter samarbejdspartnere, der har lyst til at producere møbelserien, som også består af en seng og en reol. Men ifølge Tobias Juul Brøgger-Jensen bliver den største barriere at få hr. og fru Jensen til at spise de fisk, som har svømmet rundt i deres sofa i seks måneder. Og som måske endda har fået et navn. “I Danmark er vores forhold til dyr ret kæledyrspræget, og selvom muligheden for at være selvforsynende er en del af mit projekt, skal der også nogle kulturelle omstændigheder til, før det lykkes. Normalt går folk jo ned i Føtex og køber fisk, der allerede er fileteret, så måske bliver det en hindring? Jeg tror, at det er de færreste, som rent faktisk ved, hvordan man gør, men jeg kan tage fejl,” siger han.  

Aquaponics – inspirationen til Tobias’ levende sofa.

–047–


K E A Q u a r t e r ly

Living

2

K V A D R AT M E T E R Hvis disse vægge kunne tale . Kom med en tur rundt på de forskellige adresser i Købehavn ,

hvor KEA holder til.

fotografi Jan Søndergaard

Korridor, KEA, Prinsesse Charlottes Gade 38 – 55°41'40.01"N 12°33'3.03"Ø.

–048–

–049–


K E A Q u a r t e r ly

Living

Optomitriudstyr, KEA, Nordre Fasanvej 27 – 55°40'55.03"N. 12°31'21.45"Ø.

Mannequindukker, KEA, Frederikkevej 8-10 – 55°43'50.35"N. 12°34'42.10"Ø.

Haveområde, KEA, Lygten 16 – 55°42'22.94"N. 12°32'20.87"Ø.

–050–

– 0 51 –


K E A Q u a r t e r ly

Living

Arbejdsbænk, KEA, Rosenvængets Allé 20B – 55°41'57.56"N. 12°34'54.60"Ø.

Facade, KEA, Prinsesse Charlottes Gade 38 – 55°41'40.01"N 12°33'3.03"Ø.

– 0 52 –

– 0 53 –


K E A Q u a r t e r ly

Living

Lineal, KEA, Frederikkevej 8-10 – 55°43'50.35"N 12°34'42.10"Ø.

Måleudstyr, KEA, Lygten 37 – 55°42'14.21"N 12°32'14.97"Ø.

Glasparti, KEA, Bispevej 5 – 55°42'25.12"N 12°31'47.25"Ø.

– 054 –

– 0 55 –


K E A Q u a r t e r ly

Te n d e n s

Zeitgeist

Tidens største megatrends handler om bæredygtighed, nærhed og autenticitet , men også om evnen til at indgå i et globalt kredsløb, hvor vi flekser ind og ud af hurtigt skiftende sammenhænge. Hvordan omsætter man de ofte modsætningsfyldte strømninger til viden om fremtidens arbejdsmarked?

tekst Signe Løntoft

E

n dag får du nok. Du er træt af at være afhængig af din smartphone og begynder at lave regler for, hvor ofte du må tjekke Facebook og mails, eller du tager en offline uge og sletter dine profiler på sociale medier. Samtidig bliver du interesseret i at leve mere miljørigtigt. Du holder op med at købe take away-kaffe i papkrus, begynder at bage dit eget økobrød, måske maler du endda dit eget mel på en lille elektrisk mølle. Du planter tomatplanter på altanen og får nogle af de andre i din opgang med på at holde høns i gården. Og du inviterer dit netværk til tøjbyttedag i stedet for at gå ud at købe nyt. Du vil leve det nære liv. Det enkle liv. Det autentiske liv. Det bæredygtige liv.

–058–

Selvom det på en måde er en løgn, fordi du samtidig skal passe dit job, som involverer månedlige flyrejser til oversøiske destinationer. Sao Paulo, New York, Mumbai. Snart er smartphonen tilbage i lommen, du kan ikke undvære din kalender, for selvom du maler dit eget mel, skal du stadig nå dine deadlines, skaffe nye kunder, være synlig til de vigtigste konferencer og receptioner i din branche. Og passe dig selv, kæresten, vennerne. Måske flytte til noget større eller bedre, træne, arrangere polterabend, besøge veninden i Berlin, købe en ny telefon. Verden er i bevægelse, og det er ikke et tog, man lige kan springe af. Tidens megatrends stritter i hver sin retning. På den ene side er de kendetegnet ved høj hastighed og ubetinget fleksibilitet. På den anden side er der lige så mange modtrends, der handler om en længsel efter langsomhed og enkelhed. Det skal man ikke lade sig forvirre af, for i en kompleks

– 0 59 –


K E A Q u a r t e r ly

verden vil trends altid afføde modtrends. Men hvor forskere UK Retail Banking & Europe Retail & Business Banking. I dag engang havde en forestilling om, at tendenser afløste hinan- er hun en del af ledelsen i Tesco Bank, og hun regnes for en af den finansielle verdens mest indflydelsesrige personer. den i en slags intervaller, er perioden mellem intervallerne Den radikalt fleksible drømmemedarbejder, som Deanna nu så kort, at forskellige tilsyneladende uforenelige tendenser eksisterer side om side. Både i samfundet og kulturen, Oppenheimer skitserer i citatet, kender fremtidsforskeren Jesmen også i individet. Vi kan sagtens have et karrierejob med per Bo Jensen fra Fremforsk – Center for Fremtidsforskning i Aarhus – også. Han har skrevet adskillige bøger om fremturbo på, samtidig med at vi i fritiden er offline på en svensk ødegård, tager på silent-retreats i Indien eller tilbereder al tidens virksomheder og forbrugeradfærd og beskæftiget sig indgående med betydningen for arbejdsmarkedet og uddanmad fra bunden. “Mange trends er konfliktfyldte, men kun ved at være nelsessektoren. Noget af grunden til, at de personlige kvalifikationer bliver ærlig omkring denne konflikt, kan du skabe fremdrift. Man kan ikke bluffe og lade som om, at alle pilene peger i samme så altafgørende i fremtiden, er megatrendens acceleration. Den retning, for det bliver gennemskuet og kan give en form for kan bedst beskrives med et eksempel: Da telefonen blev opfunapati. Både som virksomhed og som uddannelsesinstitution det, tog det 38 år, før den var ude hos 10 millioner brugere. Da gælder det om at finde en ny vej og et helt nyt paradigme,” faxen blev opfundet, tog det 22 år, før den var lige så udbredt. siger Pernille Berg, videnchef på KEAs Videncenter 3.0. Hun Til gengæld tog det kun ni år for mobiltelefonen, mens interer vant til at arbejde med afkodning af megatrends med hen- nettet blev lige så udbredt på bare to år! Det vil sige, at verden blik på en konstant udvikling af KEAs uddannelser i forhold forandrer sig i stadigt voksende tempo, og det stiller store krav til vores hjerne. Hjernen er et til erhvervslivets nuværende plastisk organ, designet til at og fremtidige behov. omstille sig, men måske ikke “Når det handler om de helt så hurtigt, som vi kræver uddannelser, som vi tilbyi øjeblikket. Derfor bukker der på KEA, så er det vigoverspecialiserede fagnørder flere og flere under for stress tigt, at vi er i kontakt med eller oplever andre uønskede den globale Zeitgeist. Hvis reaktioner på de høje krav til Danmark skal overleve som markedet for de virkelige vores fleksibilitet og koncenandet end frilandsmuseum, trationsevne. Og derfor bliver skal den opvoksende generaspecialister personlige egenskaber, som tion være i stand til at agere – Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen om vækst. har at gøre med evnen til at ud fra efterspørgsel i stedet manøvrere under disse forfor udbud. I en krisetid kan det godt virke skræmmende, og der er mange dommedags- hold, en attraktiv kvalifikation på fremtidens arbejdsmarked. Jesper Bo Jensen understreger dog, at det ikke er det samme scenarier i medierne i øjeblikket. De fører imidlertid ingen vegne hen. I stedet forsøger vi at have en positiv og konstruk- som, at det specialiserede arbejdsmarked forsvinder. “Man har i nogle år troet, at der slet ikke ville være brug for tiv tilgang til den omstilling, samfundet skal igennem. For en uddannelsesinstitution handler det grundlæggende om at de overspecialiserede fagnørder, men det ser tværtimod ud til, opdyrke en kultur, hvor de studerende ved, at de skal skabe at markedet for de virkelige specialister også er i vækst. Og der betyder de personlige kvalifikationer ikke så meget. Hvis en job frem for at tage job,” mener Pernille Berg. virksomhed skal bruge en specialist i olieboring i havbunden “I fremtiden vil virksomhederne lede efter multi-kul- i farvand med ustabile metrologiske forhold, så skal de bruge turelle, multi-kønnede, multi-sprogede medarbejdere med ham, der ved noget om dét, selvom han måske er en autistisk mange forskelligartede kompetencer. De vil have fordomsfrie idiot, groft sagt, der er svær at samarbejde med.” Ligesom Deanna Oppenheimer peger Jesper Bo Jensen på medarbejdere, der kan tænke ud af boksen og skabe løsninbetydningen af, at fremtidens medarbejdere er i stand til at ger, der relaterer sig til den virkelighed, der ligger uden for tænke ud over deres fagområde, deres branche, deres virkvirksomheden.” Sådan sagde den amerikanskfødte forretningskvinde De- somhed og deres egen kultur. Det er en tilgang til viden og anne Oppenheimer fra talerstolen på sidste års Global Meeting opgaveløsning, som gerne skulle udvikles på uddannelsesinstitutionerne, men det er langtfra alle, der formår at omstille sig: for Society and Economy. Deanna Oppenheimer er ingen fru “Uddannelsessektoren skal blive meget bedre til at være i hvem som helst. Indtil sidste efterår var hun CEO i Barclays

“Man har i nogle år troet, at der slet ikke ville være brug for de , men det ser tværtimod ud til, at også er i vækst”

–060–

Te n d e n s

kontakt med arbejdspladserne. En del af de faglige uddannelser er ved at omstille sig, praktik er efterhånden obligatorisk mange steder, og nogle uddannelser har indført forløb omkring de mere personlige kvalifikationer,” fortæller Jesper Bo Jensen. Der er dog også en stor del af den danske uddannelsessektor, som ikke har forstået de nye vilkår. “Universiteterne og de højere læreanstalter er elendige til at omstille sig til det nye arbejdsmarked. Jeg har selv været ansat på et universitet, og danske universiteter er meget isolerede i forhold til omverdenen. De amerikanske og engelske universiteter er mere i kontakt med arbejdsmarkedet, men vores universiteter bygger på den europæiske tradition, hvor man forsker uforstyrret i sit elfenbenstårn. Så kan det godt være, at man giver de studerende merit for et semesters praktik, men det springende punkt er, om de undervisere, der konkret tilrettelægger uddannelsen, har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er fint med praktik, men mange steder er det lærerne, der burde komme i praktik.”

ning involveret. Til syvende og sidst er det et spørgsmål om, hvad man finder mest troværdigt og tør sætte sine odds på. Er grøn vækst en utopi eller et realistisk fremtidsscenarie? Vil vi i fremtiden blive ved med at klumpe os sammen i storbyerne, eller kommer der en modbevægelse, hvor udkanten revitaliseres? Vil den europæiske krise få os til at lappe vores bukser og reparere vækkeuret igen i stedet for at købe nye, billige brug-og-smid-væk-produkter? Vil vi blive ved med at efterspørge forebyggende initiativer og investere i sikkerhedsudstyr til børn og biler, eller kommer der en ‘lev-livet-farligt’-modbevægelse? Det er nogle af de mange spørgsmål, man kan stille sig selv, hvis man gerne vil afkode fremtidens efterspørgsel. Og de højtflyvende refleksioner om fremtiden bliver på KEA Videncenter 3.0 til konkrete tiltag, der skal sikre tidssvarende uddannelser, fortæller Pernille Berg: “Vi har en konstant dialog om, hvordan vi tilrettelægger vores uddannelser, sådan at de matcher tidsånden. Det er en inspirerende proces, for den Når Pernille Berg forsøger tvinger os til at forholde os Hvis Danmark skal overleve at omsætte tidsåndens udtryk til nogle vigtige spørgsmål: til KEAs uddannelser, er hun Hvordan kan netop vores først og fremmest bevidst om uddannelser levere ind til at udvide paletten af metodifremtidens behov? Kan vi ske valgmuligheder. gøre det på en cool, fræk, agere “Fordi der er mange modkæk måde, som andre ikke ud fra efterspørgsel satrettede bevægelser i øjekan? Hvad kan vi konkurblikkets megatrends, gælder rere på?” det om at skabe rum for denNoget af det, der gør det – Videnchef Pernille Berg om Danmarks fremtid. ne kompleksitet i stedet for at svært at udvikle uddannelblive bange for den. Derfor er sesområdet, er, at der poliet af vores mottoer, at vi aldrig skal tænke enten-eller, men al- tisk er meget ringe tålmodighed. Man vil gerne kunne måle tid både-og. Der skal være plads til at flekse mellem forskellige og dokumentere virkningen af nye tiltag hurtigt, men det parallelle processer med sin faglighed, og det stiller nogle store lader sig ikke altid gøre, og det går ud over tilliden. krav. Fordi én opgave løses bedst ud fra én bestemt metode, er “Det er vigtigt, at den omstilling, som vi alle sammen det ikke sikkert, at man bare kan sænke denne metode ned skal igennem de kommende år, sker i en optimistisk ånd og over den næste opgave. Der er så mange faktorer, både kul- levner plads til tillid. Nogle af de mest innovative løsninger turelle, økonomiske og menneskelige, som skal inddrages, og er fundet, mens én eller anden sad og forskede i noget helt derfor har vi brug for, at studerende på alle uddannelser lærer andet. Derfor er det også så svært at lægge planer for, hvorat navigere i et åbent felt, hvor man har en fordomsfri tilgang dan man kan skabe mere innovation, for man leder efter til hver ny opgave,” forklarer Pernille Berg. noget, man ikke ved, hvad er. Fremskridt opstår ofte af På KEAs Videncenter 3.0 prioriteres udviklingen af tilfældigheder. Derfor er det katastrofalt, hvis vi fokuserer KEAs over 20 forskellige uddannelser inden for design, IT så meget på det målbare, at der ikke er plads til, at tilfælog medier, byggeri og sundhed højt. Konkret betyder det, dighederne kan opstå. Det betyder ikke, at man ikke skal at uddannelserne hele tiden justeres i forhold til tilbage- evaluere mål og midler, eller at man ikke skal kunne dokumeldinger fra erhvervslivet og mere overordnede kulturelle mentere processen. Men det gælder om at skabe en kultur af og politiske bevægelser. Men selvom udviklingsarbejdet tillid, hvor der også er mulighed for at fordybe sig i noget, baseres på nok så mange tilbagemeldinger, rapporter og uden at man på forhånd ved, hvad der kommer ud af det,” afhandlinger, er der altid et element at personlig fortolk- siger Pernille Berg.  

som andet end frilandsmuseum, skal den opvoksende generation være i stand til at i stedet for udbud.”

– 0 61 –


K E A Q u a r t e r ly

Interview

Vi underviser i den virkelige verden Jan Johansson underviser bygningskonstruktører i blandt andet nordisk arkitektur og bæredygtighed . Og det sker i lige så høj grad på tegnestuer og byggepladser som i klasseværelset. Virkeligheden er nemlig en meget bedre læremester end de opgaver, en underviser selv kan finde på, mener han.

tekst Trine Beckett fotografi Jan Søndergaard

D

e studerende på KEAs uddannelse for bygningskonstruktører har projekteret rækkehuse i Hørsholm og lavet salgsvideoer for bæredygtige produkter. De er blevet undervist på en tegnestue, og de ved fra besøg på byggepladser, hvordan et vellykket fundament ser ud. Deres underviser Jan Johansson, 48 år og uddannet byggetekniker og arkitekt, går nemlig ind for, at undervisningen er så tæt på virkeligheden som muligt. De opgaver, han stiller de studerende, er mere end afkrydsningsskemaer og faste formler, de er taget fra virkeligheden, fra en kontekst, som de studerende principielt kunne stå i, dagen efter de var færdige. “Når de kommer ud på en arbejdsplads, skal de kunne bidrage med noget ret hurtigt. Som konstruktør skal du kunne skrue en bygning sammen, du skal kunne forstå detaljernes betydning for helheden. Det kan du kun, når du forstår, hvad

de andre, der også er del af byggeprojektet laver, og hvad din rolle er i forhold til dem,” siger Jan Johansson. En bygningskonstruktørs vigtigste opgave er i grove træk at oversætte arkitekternes tegninger til praktiske løsninger, der kan bygges. Bygningskonstruktører er med andre ord the missing link eller bindeleddet mellem arkitekter og ingeniører. For at kunne ‘skrue bygninger sammen’ skal de kunne forholde sig til forskellige tegne- og skriveprogrammer, til økonomi, tidsplaner, de skal kunne kommunikere, lede – og indimellem gøre det hele på engelsk. “Et byggeri har så mange aktører – jurister, økonomer, arkitekter, ingeniører, landinspektører … Man skal forholde sig til en palet af fag, og det er en stor mundfuld for de studerende. Men i underviserteamet repræsenterer vi den virkelighed, de bliver mødt med, når de kommer ud,” siger underviseren, der siden 2007 har arbejdet fuld tid som ansvarlig for 90 til 100 af de studerende, der går på KEAs bygningskonstruktøruddannelse.

– 0 62 –

– 063 –


K E A Q u a r t e r ly

Interview

–Blå Bog –

der sindssygt meget for dem, Det er ikke unikt for de komat de kommer ud og ser den mende bygningskonstruktøvirkelige verden.” rer, at de møder virkeligheJan Johansson holder en den tidligt på studiet. Det er kort pause. Kigger sig rundt et vigtigt element i alle KEAs i det lille mødelokale, der uddannelser. Men Jan Johansmed sine hvide paneler og son og hans underviserteam glasvægge kunne ligge i en tager den praktiske dimensihvilken som helst virksomon mere alvorligt end de fleste. hed. Når det kan lade sig “Tidligere har de studegøre for ham at få sine sturende siddet som fugleunger derende ud på byggepladser og ventet på madding – på og i gang med rigtige proopgavebeskrivelser og skejekteringer, er det fordi, han maer. Vi arbejder med prohar et bredt netværk fra sit blembaseret læring, hvor de Det finske Paimio-sanatorium designet tidligere arbejdsliv. studerende selv skal finde af Alvar Aalto, 1929-1933. løsninger på deres projekter. Boligselskabet JM Danmark, Når du får et projekt i den der står bag byggeriet af virkelige verden, er der for rækkehusene i Humlebæk, eksempel et hav af krav til poesi bare via har Jan Johansson tidligere konstruktionen, fra brandlyset været ansat hos. Her havde væsenet, myndighederne, han som projektudvikler anbygherren og tegnestuen. I De er inspireret af naturen, svaret for styring af opkøb stedet for at fortælle, hvilaf jord og planlægning af ke krav de vil støde på, og store boligbyggerier. Blandt hvordan de skal opfyldes, – Jan Johansson om sine forbilleder. andet var Jan Johansson beder vi de studerende selv med til at opføre Nordlyset finde en løsning, og så tager vi dialogen derfra,” fortæller Jan Johansson, der sammen – en præmieret boligkarre på Amerika Plads på Østerbro. med sit underviserteam i forrige semester lavede et projekt Nordlyset er hvidt med farvede felter i facaderne. Karreen om bæredygtighed og ledelse, hvor studerende gruppevis integrerer kunst og byggeri på en måde, som det sjældent ses skulle opfinde eller kopiere og sælge et bæredygtigt pro- i dansk byggeri. Og Jan Johansson er meget tilfreds med at dukt. Det lærte dem salg- og marketingsteknik, forhand- være medskaber. “Arkitektur skal gøre en forskel. Det skal bidrage til byen. ling og at have med kontrakter at gøre. Men også om inEllers bliver det bare rugbrødsarkitektur, og det er der rigeligt novation og produktudvikling. “Nogle solgte bare varm luft, andre udviklede rigtige af. Med Nordlyset fik jeg bygherren til at forstå, at kunstneprodukter, som for eksempel en slags blandingsbatteri, som ren og tegnestuen i samarbejde kunne gøre karreen til noget måler ens forbrug af varmt vand. Det er de ved at søge pa- særligt, der også reflekterede det nordiske. Det kan jeg lide. At tent på nu,” fortæller Jan Johansson med stolthed i stemmen. sætte rammerne for en kollektiv ide, hvor de enkelte aktører bidrager kreativt.” Et andet eksempel på en opgave, der tager udgangspunkt i det virkelige liv, er fra et rækkehusprojekt i Humlebæk. Jan Jan Johansson taler gerne og længe om nordisk arkitektur. Johansson fik alt tegningsmaterialet fra entreprenøren og udle- Han elsker nordiske arkitekters brug af lys, af lokale mateverede det mest nødvendige til sine studerende, der så kom med rialer og bygningernes samspil med det landskab, de bygger i. Forbillederne er især finske Alvar Aalto og danske Jørn Utzon, et forslag til, hvordan de ville disponere byggeriet. “Så begynder legen dér. Og når det rigtige byggeri skrider der er internationalt kendt for især operahuset i Sidney. “Utzon skaber jo poesi bare via lyset. Det samme gør Aalto. frem, tager vi ud og ser på det undervejs. De oplever, at dér er en rigtig håndværker, dér er et fundament. Og det kunne De er inspireret af naturen, og det skal vi lære af. I dag kalder lige så godt være dem selv, der styrede den proces. Det bety- vi det bæredygtighed og forsøger at sætte det på formel. Men

“Utzon skaber jo . Det samme gør Aalto. og det skal vi lære af”

–064–

andre har tænkt de tanker før os. Det kan vi se ved at træde tilbage og afkode, hvad de har gjort. De forholder sig til moderne materialer, fornyer traditionen og skaber, hvad jeg vil kalde humanistisk arkitektur. Deres byggerier holder langt ind i fremtiden, i modsætning til den overfladiske tidsskriftsarkitektur, vi ellers ser så meget af,” vurderer Jan Johansson, der flittigt viser sine studerende Youtube-videoer om sine idolers arbejdsmetoder og tanker. Men det er ikke kun respekten for formgivning og design, Jan Johansson formidler. De kommende bygningskonstruktører skal også sætte pris på gedigent håndværk. Og selv er Jan Johansson startet netop dér. Selvom han tidligt i gymnasiet vidste, at han ville være arkitekt, kunne han ikke komme ind på Arkitektskolen, da hans gennemsnit var for lavt. Derfor uddannede han sig først til byggetekniker, en uddannelse, der minder om uddannelsen til bygningskonstruktør, men er kortere. Og som dengang ikke primært var målrettet studenter. Så Jan Johansson måtte først et halvt år på værkstedskursus som håndværker og efterfølgende et år i praktik på en tegnestue. “Vi var fire, der skulle lave et minihus. Jeg fik dyb respekt for at mure og svejse og tømre.” Uddannelsen som byggetekniker bragte Jan Johansson ind på Arkitektskolen, hvor han “blev i syv år og nød hvert sekund.” Siden kom han på tegnestue og arbejdede som selvstændig arkitekt, før han røg til de store boligselskaber som projektleder. Og de sidste fem år har han så arbejdet med studerende. Hvilket måske nok er den helt rette hylde, erkender han. For de studerendes kreativitet og engagement giver ham i den grad glæde og stolthed. Og så lever han med, at den praktiske, problemorienterede undervisning uundgåeligt fører frustrationer med sig. “De studerende bliver sindssygt irri-

Uddannet byggetekniker, siden arkitekt fra Arkitektskolen i København. Har arbejdet på tegnestue, som selvstændig arkitekt og som projektleder i blandt andet det almene boligselskab AKB, som projektudvikler hos JM Danmark A/S og Nordicom A/S samt som uvildig bygherrerådgiver hos Albæk Byggerådgivning. Har siden 2007 undervist på bygningskonstruktør-linjen på KEA og er medinitiativtager til KEAs værtsskab for den internationale konference ECOWEEK til næste år. M i t y n d l i n g s byg g e r i

“Jørn Utzons hus Can Lis på Mallorca. Fordi det repræsenterer bæredygtigt byggeri. Det er bygget af lokale materialer, af de lokale i en ånd, hvor man ændrer lidt på en søjle og stikker to flasker vin som kompensation til dem, der bygger. Det er lavet i små moduler, som betyder, at man undgår tunge løft, og så spiller huset sammen med landskabet. Det repræsenterer en humanistisk tilgang til arkitektur, lyset, der falder ind er fantastisk. Jeg kender byggeriet så godt, at jeg kan vende og dreje det i hovedet.” Det imponerer mig

“Nogle knækker koden på meget kort tid. De bliver tændte og kan lynhurtigt gennemskue, hvordan de kan skære et byggeprojekt ned i mindre dele og forbedre hver enkelt del. De opgraderer byggeriet, så det byggeteknisk og arkitektonisk kommer op i en anden liga. Jeg skal jo ikke please aktionærer, men skabe læring. Når jeg oplever, hvor hurtigt mine studerende kan blive dygtige, bliver jeg rørt.” M i n e i n s p i r at i o n s k i l d e r

“Danske Jørn Utzon, finske Alvar Aalto, svenske Sigurd Lewerentz. De kan alle tre skabe stor arkitektur ud fra helt enkle principper og materialevalg.” Fa k ta o m u d da n n e l s e n

En bygningskonstruktør er bindeled mellem arkitekt og håndværkere. Uddannelsen tager 3½ år og foregår blandt andet på KEA i København. Der findes også en lidt kortere version af uddannelsen, nemlig Byggetekniker, som varer to år.

– 065 –

terede på mig, når jeg siger, at frustration er godt for dem. Men jeg ved, at forskningen siger, at det skaber læring, og at erhvervslivet ansætter folk, der er kritisk reflekterende og tænkende. De kompetencer får man gennem vores arbejdsmetoder. Ikke gennem afkrydsningsskemaer.” Jan Johansson læner sig kortvarigt tilbage. Ikke blot er de studerendes opgaver, men også deres arbejdsform tilrettelagt, som sad de på en tegnestue. Grupperne er sammensat bredt og tæller både studenter og håndværksuddannede, både 12-tals-studerende og studerende, der er tilfredse med et total. For sådan er det i virkeligheden. Og Jan Johansson er parat til både at placere sig i de studerendes frustrationstsunami og til selv at arbejde det ekstra, det kræver, når virkeligheden ikke svarer til opgaverne i bøgerne, men gang på gang kræver, at man opfinder nye arbejdsmetoder og undervisningsmaterialer. Fordi han mener, at det giver mening i den sidste ende. Det giver os alle sammen bedre og mere bæredygtig arkitektur. Og bæredygtigheden er ligesom det nordiske en af de kæpheste, Jan Johansen gerne sætter sig selv på spil for. Det næste år kommer det faktisk til at fylde ekstra meget, da KEA skal være vært for ECOWEEK – en ugelang konference kaldet New Nordic Living om bæredygtighed og nordisk arkitektur. Mange af KEAs studerende deltager sammen med mere end 450 studerende fra hele verden. Jan Johansson har taget initiativet til konferencen, gennem et internationalt netværk, han er en del af. Desuden starter han til efteråret på en ph.d. også om bæredygtigt boligbyggeri og brugeradfærd. Når Jan Johansson tænker efter, er der i virkeligheden kun én ting, han mangler at opnå. “Det er at bygge mit eget hus. Men jeg har sagt til min kone, at vi gør det. Om fire år. Så er jeg klar.”  


RETAIL LEADERSHIP

GØR VIDEN TIL HANDLING OG OPNÅ BEDRE BUNDLINJE I BUTIKKEN

AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEADERSHIP

Detailakademiet er uddannelser til dig, der arbejder med detail. Du får en professionel, godkendt og kompetencegivende uddannelse, du kan bruge til at skabe resultater i butikken med det samme. Retailer – for salgsassistenter

TALENT FORLØB

Retail Leadership – for mellemledere Akademiuddannelsen i Retail Leadership – for ledere Detailakademiets uddannelser er udviklet i tæt samarbejde med en række store detailkæder. Du vil opleve engagerede og involverende undervisere, som taler detailhandlens sprog. Detailakademiet tilbyder både korte og længere uddannelsesforløb. Vi skræddersyr uddannelser efter virksomhedens behov.

Kunderne siger: At valget faldt på Detailakademiet skyldes deres store viden inden for detailbranchen samt deres tætte kontakt til erhvervslivet og hvad der rører sig. Dette har gjort at undervisningen er hurtigt omsættelig til dagligt brug for vores deltagere. Kari Kuhberg, uddannelsesansvarlig, Synoptik A/S

RETAILER

Som leder kan jeg bruge den erfaring, jeg har opbygget gennem mange år, når jeg omsætter den nye teori til praksis, det har været den største gevinst. Detailakademiets uddannelse har givet mig så meget. Den synergi, der er opstået her, er ubetalelig. Mikael Kirschner, Butikschef, Synoptik A/S

www.detailakademiet.dk


K E A Q u a r t e r ly

Reportage

I bæredygtighedens navn er KEA for tredje år i træk værter for Innovating Sustainable Fashion sommerskole, og igen i år strømmede studerende til fra hele Europa.

tekst Marlene Toldbod Jakobsen fotografi Frederik Munch

J

uni går lige straks over i juli, den tid på året, hvor København for alvor begynder at blive varm af sol og doven af feriestemning. Men i klasselokalet på 1. sal på KEAs afdeling i Landskronagade på Østerbro er ferie det sidste, der tænkes på. Her er 30 designstuderende fra hele Europa samlet for at gå i skole hver dag fra kl. 9-17 de næste tre uger. Det er anden dag på KEAs sommerskole, Innovating Sustainable Fashion, og de studerende

sidder rundt om borde i grupper af fem-seks stykker. Samtalerne foregår på engelsk, varierende i accenter fra klassisk britisk til forskellige strejf af Sydeuropa i dialekten. Diskussionerne er dæmpede og akkompagneres af ivrig tegnen og klippen. Pigerne er i overtal, to af dem har farvet deres hår lilla. Der er kun tre drenge i alt. Overalt på bordene ligger regnbuefarvede post-its, knappenåle og jeans i alle afskygninger, iturevne, afklippede og uden lommer og lynlåse.

–068–

– 0 69 –


K E A Q u a r t e r ly

Networking; en vigtig del af sommerskolen er mødet mellem de mange internationale studerende.

Det er tredje år i træk, at KEA er værter for sommerskolen med fokus på bæredygtig mode. Tiltaget er støttet af EUs Erasmus-program, og næste år rykker sommerskolen videre til samarbejdspartnerne fra London College of Fashion og Central St. Martins. I dag er der jeans på programmet. For hvad kan man ellers bruge jeans til, altså ud over som en helt almindelig beklædningsgenstand? “Hvis vi skal implementere bæredygtighed hos fremtidens designere, bliver vi nødt til at lære dem om hele processen, ikke bare selve designdelen. De skal vide, hvordan deres arbejde påvirker resten af verden, lige fra tilblivelsen af materialer til bearbejdningen af det,” siger Alexandra De Raeve, der til daglig er leder af Fashion and Textileafdelingen på Universitet Gent i Belgien. Hun er bare én af de mange internatio-

– 070 –

“Jeg håber, at de

studerende får øjnene op for, at de kan være

med til at ændre industrien til det bedre ved at arbejde bæredygtigt . De er en ny generation, som har mulighed for at gøre en forskel”

– Alexandra De Raeve, leder af Fashion and Textile-afdelingen på Universitetet Gent i Belgien.

– 071 –

nale undervisere, der igen i år har taget turen til KEA for at undervise de studerende på sommerskolen: “Jeg håber, at de studerende får øjnene op for, at de kan være med til at ændre industrien til det bedre ved at arbejde bæredygtigt. De er en ny generation, som har mulighed for at gøre en forskel.” Frem til kl. 12, hvor der er frokost, har de studerende workshops. Inden da har Alexandra De Raeva holdt oplæg om udviklingen i jeansindustrien, og ud fra det skal de studerende i deres grupper re-designe og tænke nye bæredygtige løsninger ved brug af jeans. En pige har jeans, der er sprættet op i begge buksebenene, bundet om hovedet og om livet. Rundt om hende står resten af gruppen og afprøver den interimistiske rygsæk som for- og baglommer danner på ryg-


K E A Q u a r t e r ly

Reportage

“Med bæredygtighed som gen af hende. Mapper, kugleomdrejningspunkt arbejder penne og vandflasker bliver vi ud fra tre sideløbende spealle lagt i for at afprøve, hvor cialer: indkøb, kommunikameget vægt den kan tage. tion og mode. Her har vi fået “Måske man også kan nogle af de dygtigste, mest bruge den som babyslyneftertragtede undervisere til ge?” forslår en platinblond, at forelæse og sparre med de britisk pige, et forslag, der studerende. Den erfaring og bliver modtaget med høj latdet netværk, de studerende ter og skeptiske smil. Det er tager med herfra, er uvurpræcis denne form ideudderligt,” siger hun. veksling, realistisk eller ej, Da det bliver frokosttid, som er formålet med sombevæger hele flokken sig ned merskolen. Mette Kocmick i den mennesketomme kaner designer og har undervist tine, hvor der er stillet sandpå KEA i tre år. Hun står for wich og vand frem til frokoeftermiddagens oplæg og er egen sten. På trods af at de i går ikke i tvivl om det udbytte, var fremmede for hinanden, de studerende får: virksomhed går snakken overraskende “Det er et rum, hvor ideessentielt forstå alle livligt. Stephanie Cristofaro genereringen imellem forfra Franking har taget turen skellige kulturer kan flyde de processer fra Central St. Martin, hvor frit, og de studerende kan hun til daglig studerer wolære enormt meget af hinmens wear og print design. anden. De deler viden, får et – Stephanie Cristofaro, studerende fra Hun håber, at sommerskolen større netværk og forbereder Central St. Martins i London. kan være med til at styrke sig på at møde verden uden hendes portfolio, som hun for skolen,” siger hun. En af de meget entusiastiske studerende er Isuru Mapiti- netop har sendt til Balmain og Diane von Fürstenberg i håb gama, der er en af KEAs egne studerende. Dette er sommeren om en praktikplads i efteråret. Og så drømmer hun om at mellem hans sjette og syvende semester på indkøber-uddan- designe i eget navn: “Jeg vil gerne have min egen virksomhed en dag, og derfor nelsen. Han er i praktisk hos den danske designer David Andersen, men han har fået lov til at holde ‘fri’ fra praktikken er det essentielt også at forstå alle de processer, der går forud for selve det fysiske design,” fortæller hun i frokostpausens for at kunne deltage i sommerskolen. “Jeg føler, at min tid er givet godt ud, og det er et kæmpe sidste minutter. privilegium at få lov til at være med til det her. Det kommer helt sikkert til at blive en god ballast at have med. Desuden er Klokken nærmer sig 13 og kantinestolene skramler, frokodet motiverende at møde studerende fra resten af verden, og stensamtalerne forstummer, og turen går op ad trapperne igen. De seks grupper får lige et par minutter til at gøre fordet er med til at udvide min horisont,” fortæller han. De studerende bliver præsenteret for lidt af hvert under middagens arbejde klar, inden de skal præsentere, hvad de sommerskolens forløb. De skal blandt andet medbringe et har gjort med de jeans, de skulle forvandle til nye brugsgenpar sko, som skal re-designes fuldstændig, de skal på eks- stande. På tre timer er utallige par jeans blevet forvandlet til kursioner, arbejde tæt sammen i grupper under forskellige en opslagstavle, en kjole, en kort jakke, en taske, en hængeworkshops, og sluttelig skal de aflevere en skriftlig opgave. køje og en jeans-guide til forbrugeren. Dagens anden underAlle løsninger, de kommer frem til, skal være bæredygtige viser, også fra universitet i Gent, belgiske Ronny Martin, er og udarbejdes ud fra princippet ‘cradle-to-cradle’, der er om- tydeligvis imponeret efter præsentationerne: “I har lavet det tanke for hele designprocessen. Tina Hjort fra KEAs Viden- her på tre timer. Prøv at tænk på, hvad I så kan opnå, når I center 3.0 er sikker på, at en sommer på KEA vil være en bruger længere tid på jeres ideer. Jeg glæder mig meget til de næste tre uger.”  gevinst for de studerende: 

“Jeg vil gerne have min en dag, og derfor er det også at , der går forud for selve det fysiske design”

– 072 –

– 073 –


K E A Q u a r t e r ly

Et tilbud, man ikke kan sige nej til

Fo k u s

KEA Business Forum åbner to gange årligt dørene for det danske erhvervsliv og inviterer indenfor til en dag fyldt med inspiration.

E

t sted, hvor danske virksomheder kan få inspiration og viden fra dygtige oplægsholdere. Det er tanken bag KEA Business Forum, hvor det også handler om forkælelse og om at skabe et forum med højt til loftet. Bogstaveligt talt. Næste gang KEA afholder Business Forum, finder det nemlig sted i DR’s koncertsal. Det fortæller event- og projektkoordinator Helle Abild, der står bag arrangementet. “KEA Business Forum er møntet på erhvervslivet, hvor vi et par gange om året gerne vil tilbyde at lave et samlingspunkt, der ikke findes andre steder,” siger hun. Igen i år er det med en række af dansk politik og erhvervslivs førende meningsdannere som foredragsholdere. Denne gang er det med bæredygtighed i fokus, hvor energi- og klimaminister Martin Lidegaard er hovedtaler. Tidligere har dagsordenen drejet sig om blandt andet branding og internettets mange muligheder, og der har talere som politisk

“Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skulle gå hen og få den slags inspiration og være omringet af ligesindede” - Selvstændig Tine Agerskov, om KEA Business Forum.

To gange om året er Københavns Erhvervsakademi værter for Business Forum. Et arrangement, der både gavner det danske erhvervsliv og de studerende på KEA.

tekst Marlene Toldbod Jakobsen fotografi Camilla Wittenkamp

– 074 –

kommentator Lotte Hansen, erhvervsmand Jesper ‘Kasi’ Nielsen og Jubii-medstifter Martin Thorborg lagt vejen forbi. Tina Agerskov er selvstændig med egen designvirksomhed. For hende er det blandingen af inspirerende oplægsholdere og mødet med andre fra erhvervslivet, der gør, at hun bliver ved med at vende tilbage og anbefaler sine kollegaer at deltage i arrangementet. “Det er bare sådan et tilbud, man ikke kan sige nej til. Som selvstændig kan man godt komme til at gå i sin egen lille lomme. Så jeg ved ikke, hvor jeg ellers skulle gå hen og få den slags inspiration og være omringet af ligesindede,” siger hun. Også de studerende kan få noget godt ud af arrangementet – selvom det egentlig ikke er møntet på de studerende. Niklas Sebastian Larsen præsenterede for et år siden et projekt sammen med et par medstuderende, mens de læste på KEAs e-concept-linje. Her kom de med forslag til, hvordan

Vordingborg Køkkener kunne skabe mere konsensus imellem deres webside og deres fysiske butikker. Niklas Sebastian Larsen anbefaler KEA Business Forum til andre studerende: “Det er en virkelig god ide at deltage, hvis man får tilbuddet. For det første er det god træning i at lave en præsentation over for nogle, som er de bedste på deres felt. For det andet er det en god mulighed for at netværke bagefter og for at få feedback fra erhvervslivet.” Uddannelsesdirektør i Dansk Erhverv, Svend Berg, har også besøgt KEA Business Forum, og for ham er det altid en øjenåbner: “Min væsentligste gevinst ved at deltage i arrangementerne er, at der bliver skubbet til min opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Jeg er flere gange gået derfra med en aha-oplevelse efter at have hørt oplægsholderne,” lyder det fra uddannelsesdirektøren.   Find Kea Business Forum på Facebook og se, hvornår næste arrangement finder sted.

– 075 –


K E A Q u a r t e r ly

So Talented

Top Fors by Sandra Forsberg

Skarpe snit, fine prints, og smukke materialer. Bliv inspireret af en række af KEAs designtalenter. fotografi Rasmus Skousen    styling Emelie Johansson

– 076 –

Kjole Trine Nielsen


Frakke MalenE stausgaard Sko miu miu

Frakke og kjole Mariam mai Sko miu miu


K E A Q u a r t e r ly

Kjole Andrea elizabeth Ravn hess

Jakke og bukser Therese Dyveke Holst Halskæde Monies

Fotografi Rasmus Skousen Stylist Emelie Johansson Fotografassistent Philip MEssmann Hår og makeup Lasse Pedersen / Agentur Model Anne-Mette Ryom / Unique models Retouch Werkstette

–080–


K E A Q u a r t e r ly

Debat

D ES I G N I GENERNE Engang var vi verdensmestre i design. Den funktionalistiske designtradition fra 1950’erne og 1960’erne med bannerførere som Arne Jacobsen og Poul Kjærholm g jorde den skandinaviske livsstil berømt, og nutidens designstuderende bygger videre på de gamle mestres dagsorden .

tekst Signe Løntoft

V

i kender dem alle sammen. Silhuetterne af de danske møbelklassikere fra midten af det 20. århundrede. Arne Jacobsens stabelstole, Hans J. Wegners fletstole, Poul Kjærholms lædersofaer. Hvis vi ikke kender navnene, kender vi møblerne, når vi ser dem. Ligesom vi kender Kay Bojesens hængende abe, Kaare Klints lamper og B&O’s fjernsyn. For nogle af os repræsenterer den klassiske danske designtradition en stilsikker modernisme, som vi begærer og sparer op til, fordi vi er tiltrukket af dens tidløse elegance. For andre minder Wegners stole og Kjærholms sofa os om vores forældre og deres venner. Det sikre valg, den autoriserede gode smag, som den folder sig ud i halvkedelige boligreportager. Under alle omstændigheder er vi tvunget til at have et forhold til den danske designtradition. Den er en del af vores kulturarv, en slags æstetisk dna, som vi indpodes fra barneårene i PH-lampens skær. “Dansk design er et stærkt brand på godt og ondt. Det gode er, at der er noget at bygge videre på. Der er allerede

en fortælling at knytte an til, og det giver et forspring for dem, der gerne vil beskæftige sig med design i Danmark og forsøge at komme ud i verden med det. Dét, der kan være udfordringen, er, at der knytter sig nogle forventninger til udtrykket inden for dansk design. Det kan give et mindre spillerum for de yngre designere, som tager udgangspunkt i en anden virkelighed end den, der var baggrunden for 1960’ernes designsucces,” siger Christian Stadsgaard, der underviser i designteori på KEAs populære bacheloruddannelse Design & Business. Her på uddannelsen, som holder til i en gammel industribygning på Frederikkevej i Hellerup, bliver nye studerende introduceret til designverdenen gennem et tema om funktionalisme. Det tværfaglige temaforløb er tilrettelagt sådan, at alle studerende skal igennem det i løbet af de første seks uger af uddannelsen. Forløbet, som er en slags moderne filosofikum for designstuderende, tager udgangspunkt i de dilemmaer, der eksisterer inden for funktionalismen. Hvad er egentlig funktion i en designmæssig sammenhæng? Er det funktionalistiske formsprog stadig relevant? Har funktiona-

– 0 82 –

Hans J. Wegner i eget design. PP112 stolen designet for PP Møbler i 1978.

– 0 83 –


K E A Q u a r t e r ly

Debat

Tidligere Amerikansk præsident John F. Kennedy i en Wegner stol.

– Fa k t a – Funktionalismen

Foldepiger folder Le KLint lampeskærme på fabrikken i Odense.

blogs og magasinforsider er en del af pensum. Når de studerende skal beskæftige sig med afkodning af trends og livsstilsmæssige udtryk, er funktionalismen heller ikke til at komme udenom. “Lige i øjeblikket er der nogle tegn i tidsånden, som refererer tilbage til den historiske funktionalisme. Det er næsten banalt at sige det, men efter finanskrisen har vi set et værdiskifte hen imod en æstetisk bæredygtighed. Værdier som mådehold, holdbarhed, godt håndværk og langsomme processer har fået en renæssance, og vi ser en strenghed og minimalisme i modebilledet, som også bygger videre på funktionalismen. Men det kommer selvfølgelig til at skifte igen, og snart vil vi sikkert se et oprør mod denne her strenge, rene enkelhed. På den måde er funktionalismen som kulturel kode til stede, uanset om vi forholder os til den ved at bygge ovenpå, eller ved at gøre oprør.”

listisk design og arkitektur sejret sig ihjel? “Noget af det interessante ved funktionalismen er jo, at den opstod ud af nogle sociologiske diskussioner. Man ville et nyt sted hen, hvor det ikke skulle dreje sig om at markere status og tilhørsforhold ved hjælp af en særlig æstetisk norm, men hvor æstetikken skulle tjene funktionen. Historisk sker der imidlertid det, at funktionalisme i sig selv bliver en æstetik, og efterhånden også en æstetik, som bliver toneangivende, og som derved bliver netop det, den ikke ville være, nemlig dyr og elitær. Der er ikke meget idealisme over en sofa til 100.000 kroner,” siger Christian Stadsgaard. Sådanne paradokser gør funktionalismen interessant at bruge som eksempel, når man skal diskutere sammenhænge mellem æstetik, økonomi og samfundsindretning. Uddannelsen PBA i Design & Business involverer forskellige fagligheder, som traditionelt kan være svære at forene, deriblandt æstetik, sociologi og økonomi. Det tværfaglige forløb omkring funktionalismen kan bruges til at vise, hvor-

dan tankegodset fra de forskellige fag kan integreres. “Vi fandt ud af, at funktionalisme var et godt tema, når vi ville vise, hvordan de forskellige fagligheder på uddannelsen kunne spille sammen. Vi bruger funktionalismetemaet som en slags lim mellem de delområder, som studiet er struktureret omkring,” siger Kristine Harper, en anden underviser på uddannelsen. “Selvom funktionalismens storhedstid inden for dansk design var i 1950’erne og 1960’erne, så er det stadig meget relevant at se på funktionalisme som en kulturarv, vi forholder os til. Mange af vores studerende går for eksempel op i mode, og hele det svenske modeeventyr bygger for eksempel på en minimalisme, som er en del af vores skandinaviske æstetik. Den minimalisme har oprindeligt rod i funktionalismens credoer ‘form follows function’ og ‘less is more’.” Kristine Harper underviser i fag som æstetik, design, metode og semiotik, og hun er vant til, at modeugen i Paris, internationale designkampagner, nye musikvideoer, mode-

– 084 –

FOTOGR AFI Polfoto

Kay Bojesens ikoniske træabe.

Funktionalisme er en stilhistorisk retning, der opstod efter 1. verdenskrig inden for arkitektur og design. Funktionalismens storhedstid var i mellemkrigstiden, hvor Bauhaus-bevægelsen i Tyskland var frontløbere inden for ideen om en mere demokratisk og funktionel tilgang til design og arkitektur. Sidenhen er funktionalisme ofte blevet brugt som en samlebetegnelse for skandinavisk modernisme.

designløsning – med mening og værdi,” siger Søren-Ulrik Fangholm, der underviser i de businessorienterede fag på Design & Business. På den måde er funktionalismens ideer også relevante på business-delen af uddannelsen: “Businessaspektet bygger på en samfundsmæssig forståelse, hvor vi ser Design & Business på den omverden, vi skaber designløsBacheloruddannelsen i Design & Business er en ninger til og i – trends, markedsforhold, overbygningsuddannelse på 1 ½ år, rettet mod konkurrenter og kunder – og så en formode- og livsstilsbranchen. Uddannelsen kan ståelse for de interne kernekompetencer give adgang til jobmuligheder som desigen designvirksomhed skal være stærk i. ner eller designassistent, designkonsulent, Når de to grundforståelser er på plads, indkøber, modekonstruktør, modeltekniker, kan vi begynde at arbejde med økoPR-medarbejder, media planner, AD assistent, nomisk forståelse og værdiskabelse; trendresearcher, eventkoordinator med flere. blandt andet opbygningen af stærke For at blive optaget skal du have en relevant brands og identiteter for designløsninerhvervsakademiuddannelse, eksempelvis deger. Vi starter med at se på, hvordan signteknolog, multimediedesigner, e-designer, interessante designideer opstår og udproduktionsteknolog eller markedsføringsvikles og kobler det med kommercielle økonom, eller en tilsvarende uddannelse betragtninger omkring, hvad der skal fra en af de anerkendte danske designskoler, til, for at en designløsning kan udvikle Kunstakademiet, en udenlandsk designskole sig til nogle af de ikoniske designklaseller en uddannelse som professionsbachelor sikere, som vi kender. Og det er ikke i tekstile fag og formidling. Desuden skal du til På Design & Business er udgangspunkkun den danske møbeltradition, men optagelsesprøve. Ved ansøgning om optagelse en global betragtning omkring funktet mode- og livsstilsbranchen, men skal ansøgere vælge mellem 6 forskellige linjer: tionalisme.” i modsætning til de kunstneriske udFashion Design, Living Design, Pattern Design, dannelser og universiteternes æstetiske I løbet af første semester af uddanIdeation, Brand Design eller Communication nelsen i Design & Business er talforstudier er businessdelen integreret, så Design. Uddannelsen findes også i en internatioskrækkelsen afløst af en mere inspirede studerende fra begyndelsen lærer at nal udgave med større fokus på bæredygtighed. ret og løsningsorienteret tilgang: forholde sig til en økonomisk virkelighed. Kommerciel bæredygtighed, pro- Læs mere om uddannelsen som Professionsba“Det er ligesom dengang, de danske filminstruktører lavede et sæt Dogmecesstyring og værdiskabelse er nemlig chelor i Design & Business på kea.dk regler. Det handlede også om at undermindst lige så vigtige kompetencer som flair for trendspotting, når uddannellægge sig nogle økonomiske vilkår, og sen skal i brug i erhvervslivet. det blev faktisk en inspirerende faktor i stedet for en begrænsende faktor. Det “Vores studerende har interesser insamme kan være tilfældet, når vores den for livsstil, design, mode og kreativitet, og jeg kan godt opleve en gang imellem, at der kan studerende skal lave et konkret projekt i samarbejde med en være en vis form for talforskrækkelse. Men det får vi ændret virksomhed,” siger Søren-Ulrik Fangholm. Som den tysk-amerikanske arkitekt Walther Gropius, der undervejs. På Business-delen gør vi meget ud af at arbejde med de værdiskabende elementer omkring den kunst, det er var grundlægger af en af det 20. århundredes mest betydat skabe meningsfyldte og brugerorienterede designløsnin- ningsfulde kunstskoler, Bauhaus, formulerede funktionalisger. I den forbindelse er det vigtigt at kunne tage udgangs- mens filosofi: punkt i de behov, kunder og brugere har, og derfor trænes “Vores grundholdning er, at design ikke er hverken en vores studerende ihærdigt i blandt andet målgruppeforstå- intellektuel eller en håndværksmæssig disciplin, men simelse. For det er herigennem værdien opstår – ved at du som pelthen en integreret del af livet, som man ikke kan komme business-orienteret designer giver brugeren en anvendelig udenom i et civiliseret samfund.”  

– 085 –


K E A Q u a r t e r ly

tekst Marlene Toldbod Jakobsen fotografi Rasmus Skousen & Henrik Hviid

Cases

Hvad har en opfinder, to modebloggere, en kreativ direktør og en bygningskonstruktør tilfælles? De har alle gået på KEA og har hver især succes med en god ide. – 0 87 –


K E A Q u a r t e r ly

Cases

ELIse

Born

design er og blogger

Stephanie Gundelach

Kr eativ chef i B56 og blogger

Stephanie Gundelach og Elise Born udgør to tredjedele af et af Danmarks største blogfænomener, Anywho. De mødte hinanden, da de begge læste på KEA.

D

et er efterhånden ved at være fem år siden, at Stephanie Gundelach og Elise Born blev færdige som designteknologer på KEA. Siden er der sket meget. Både med KEA, som dengang hed Hellerups Tekstilakademi og BEC, inden det blev til KEA, og for Stephanie og Elise, der i dag er kendt af alle, der interesserer sig for mode herhjemme. De står bag en af de første danske modeblogs, anywho.dk, og de har i dag over 75.000 unikke læsere. Det er lige før, at det kunne kaldes kærlighed ved første blik, da de to kom i klasse sammen efter det første år på KEA. De faldt i hak med det samme, og da de begge blev færdige på KEA i 2008, bestemte de sig, sammen med veninden Ingrid, for at prøve noget helt nyt. Uden langsigtede forretningsplaner. “Jeg boede på det tidspunkt sammen med Ingrid, og vi snakkede meget om, at vi gerne ville lave noget med blogmediet, som stadig var meget nyt dengang. Jeg kan huske, at jeg ringede til Elise, imens jeg cyklede, og spurgte, om hun ikke ville være med. Og så startede vi,” fortæller Stephanie. De mange arbejdstimer, de to designteknologer havde lagt i at arbejde

med diverse computerprogrammer, imens de gik på KEA, var til stor hjælp, da de sprang ud som bloggere. For der gik ikke mere end et år, før bloggen var et anpartsselskab og et fuldtidsjob for alle tre piger. Det betød blandt andet, at de åbnede en webshop med frakker og lavede stylistopgaver for highstreet-kæder. “Vores arbejdsopgaver spændte ret vidt: fra kreative konsulenter til annoncesælgere. Vi gjorde alt selv,” siger Stephanie og Elise fortsætter: “Hvis man arbejder hårdt nok, og brænder for det, man laver, skal folk nok få øjnene op for det.” Selvom tilbuddene er mange, insisterer pigerne på, at de ikke vil lave sponsorerede indlæg om irrelevante produkter som eksempelvis papirlommetørklæder og fladjern, men forbliver trofaste over for egen stil og form. Hverken Stephanie eller Elise er i tvivl om, at det også er de netværk, de har skabt under og efter studietiden, der har været afgørende for deres succes. Især er praktikpladsen vigtig. Elise var i praktik hos danske Stine Goya – som senere blev hendes arbejdsplads. Hun har arbejdet med SS13og AW13-kollektionerne, imens Stine Goya var på barsel.

–088–

For Stephanie var det et studiejob hos den danske designvirksomhed Bruuns Bazaar og DAY Birger et Mikkelsen, der udgjorde springbrættet ind i modebranchen. “En af de vigtigste investeringer i fremtiden er at tage sin praktik seriøst og finde et godt sted,” siger Stephanie, og Elise samtykker: “Det handler ikke om kun om karakterer, men også om evnen for at formidle, hvad man kan.” Begge piger har i dag gang i en masse forskellige projekter. Foruden designerjobbet hos Stine Goya har Elise taget en bachelor på KEA, og hun har planer om at flytte til London dette efterår. Stephanie har åbnet den hippe og nytænkende butik B56 på Bredgade i København samt webshoppen b56store. com. Det kommer bloggen dog ikke til at lide under. Anywho har nemlig netop lanceret det nye website marchémarche.dk i samarbejde med bloggerkollektivet Looklab. “Vi er lige nu i gang med at lave nogle langsigtede investeringer rent blogmæssigt, som forhåbentlig vil vise sig som en god ide om et års tid. Hvis det er tilfældet, har vi nemlig en ny plan, som vi vil iværksætte,” siger de.

– 089 –


K E A Q u a r t e r ly

Cases

Nicolai Gram Hansen

stu der er til bygningskonstruktør på KEA

Nicolai Gram Hansen vil gerne passe bedre på miljøet. Derfor har han taget sit første iværksætterskridt og har skabt en vandmåler, der skal med ind under bruseren.

D

a Nicolai Gram Hansen begyndte at sætte sit hus i stand for fire år siden, fik han en ide: Hvorfor ikke lave en digital vandmåler, der er indbygget i brusearmaturet, og som kan holde styr på, hvor meget vand, der strømmer ud, når man står under bruseren? Men først tre år senere delte han sin ide med nogen. Her var han i mellemtiden begyndt som bygningskonstruktør på KEA, og pludselig var en projektuge om bæredygtige tiltag den perfekte anledning. Nicolai er miljøbevidst og vil gerne skabe produkter, der appellerer til den bevidste forbruger. Som opfordrer folk til at tænke sig om i det øjeblik, man udfører handlingen. Og ikke først, når man modtager regningen. “Hvis man bliver konfronteret med, at der løber 25 liter vand ud ad bruseren i de syv minutter, man står under den, kan man forhåbentlig blive motiveret til at forsøge kun at stå der i fem minutter og måske kun bruge 20 liter.

–090–

Bedre for miljøet og bedre for pengepungen,” siger han. Vandmåleren blev rigtig godt modtaget af både KEAs undervisere og medstuderende. Så godt, at Nicolai Gram Hansen blev opfordret til at gøre alvor af sin ide. Og her lå første udfordring. “Problemet er, at nogle spanske brødre allerede har taget patent på en opfindelse, der ligner min,” lyder det fra Nicolai. Spanierne har endnu ikke udviklet noget produkt, men Nicolai Gram Hansen er bange for, at de vil komme viftende med deres patent og sætte en stopper for hele projektet. Som iværksætter, der er ved at tage sine første spæde skridt, er Nicolai glad for den opbakning og sparring, han har fået fra KEA. Her har han blandt andet talt med en anden iværksætter, som har opfordret ham til for alvor at komme i gang med projektet. Og måske endda tage kontakt til de spanske brødre. “Jeg må indrømme, at jeg er lidt nervøs for det. Men på den anden side

– 0 91 –

kan det også være, at vi kan arbejde sammen og udvikle noget endnu bedre,” siger han. Der er mange faktorer, der skal tages højde for, når man forsøger at skabe noget nyt. For Nicolai Gram Hansen er den største udfordring at få lavet en prototype af vandmåleren. Det kræver nemlig teknisk kendskab til blandingsbatterier og flowmålere, noget, som Nicolai ikke selv er ekspert i. Her må han alliere sig med producenter og VVSvenner. Men han er allerede godt på vej. Vandmåleren har fået navnet Attentive og er lige nu med i Energi Danmarks konkurrence, hvor der er 100.000 kroner på højkant til den bedste energiog miljøvenlige ide. Nicolai afventer besked om, hvorvidt vandmåleren er blandt de 10 finalister. “At vinde ville være et kæmpe klap på skulderen og betyde, at der kommer fokus på at spare på vandet. Og tænk en gang, hvis jeg har skabt noget, der ender med at blive en selvfølgelig del af vores huse. Det ville være vildt.”


K E A Q u a r t e r ly

Cases

jeppe

Skou-Madsen

medej er og dir ektør i Boligar kitekten.

Det handler om at være ærlig, om netværk og en lille portion held, lyder det fra tidligere KEAstuderende og iværksætter Jeppe Skou-Madsen, der i dag er direktør i eget firma.

D

et begyndte med en ny tilbygning til forældrenes naboer. Da tegningen var lavet og naboerne tilfredse, skulle byggeriet føres ud i livet. Hvilket var et stort og uoverskueligt projekt for privatpersoner uden byggeerfaring, uden kendskab til håndværkere, materialer og faldgrupper. Her, fire år senere, har Jeppe SkouMadsen gjort netop dette til sin levevej. Han tilbyder skræddersyede pakkeløsninger til folks byggerier, lige fra at lave de første skitser til at finde håndværkere og de rette tegl til taget. I dag er Kongens Nytorv og Nyhavn de nærmeste naboer til Boligarkitektens kontor, der ligger på en af Københavns mest attraktive adresser og på kort tid er gået fra at være et tomandsfirma i et baghus på Østerbro til at have otte medarbejdere. En stor udfordring, men omdrejningspunktet har altid været det samme: ideer, ambitioner og networking kombineret med kreativitet og trangen til at skabe forbedringer. Og en smule held.

Jeppe Skou-Madsen var i gang med sin bachelor som bygningskonstruktør på KEA, da han startede sin egen virksomhed. Inden havde han studiejob hos et byggefirma, og kombineret med undervisningen på KEA dannede han sig et godt overblik over byggebranchen. “Som studerende på bygningskonstruktøruddannelsen på KEA får man et godt indblik i både alment byggeri, ingeniør- og arkitektverdenen. Det er en meget procesorienteret uddannelse, som giver en god forståelse for de mange arbejdsopgaver, de forskellige aktører varetager, og som er meget nyttigt i ens fremtidige arbejdsliv,” siger Jeppe Skou-Madsen, der blev færdig på KEA i efteråret 2010. Det er netop forståelsen for de mange forskellige processer, han selv og partneren i firmaet, Kenneth Berger Pedersen, har brugt de sidste fire år på at specialisere sig i. De opdagede nogle huller i den ellers meget traditionelle byggebranche, som de ikke var bange for at forsøge at fylde ud, selvom de stadig var under uddannelse.

– 092 –

“Vi har fået nogle knubs undervejs, da der har været en del folk, som synes, vi var provokende, og at vi bevægede os ind på områder, vi ikke havde nok viden om. Men den slags udfordringer motiverer mig bare endnu mere,” lyder det fra Jeppe. Med Boligarkitekten har Jeppe Skou-Madsen gjort en dyd ud af at tiltrække spændende projekter og altid have et miks af forskellige kompetencer inden for rækkevidde. For Jeppe Skou-Madsen handler det om at være ærlig omkring det, man er god til, og ellers omgive sig med kompetente folk, som kan opveje de mangler, man selv måtte have. “Jeg er for eksempel ikke specielt god til at tegne, men har blandt andet mødt en masse dygtige folk i min tid på KEA, som jeg senere har allieret mig med. Da jeg gik jeg på KEA, tilmeldte jeg mig alt, hvad jeg fik tilbudt af konferencer og muligheder for at komme ud i erhvervslivet og skabe kontakter. På den måde er KEA et godt sted at få et teoretisk grundlag kombineret med input fra den virkelige verden.”

– 093 –


K E A Q u a r t e r ly

Cases

Martin Maaløe

tidligere ejer af Orangebox og kreativ direktør hos mediebureauret IUM

Martin Maaløe er ikke bange for at tage fat. Mens han læste på KEA, byggede han sit eget firma op, og nu hvor han er færdig, er han blevet headhuntet til et stort mediebureau, hvor han skal være kreativ direktør.

D

et handler om gode ideer, hårdt arbejde og at udnytte sine forcer, når Martin Maaløe skal beskrive, hvorfor han har fået succes. Den 28-årige iværksætter har været direktør i sit eget firma, siden han begyndte på KEA. Inden da var han økonomielev i et byggefirma, hvor han endte med at sidde med al firmaets grafiske arbejde. Derfor bestemte han sig for, at han gerne ville have papirer på, at han rent faktisk var god til grafisk arbejde, og søgte ind på KEAs multimediedesignuddannelse. Samtidig fandt han ud af, at han også gerne ville være selvstændig. “Den kreative del af arbejdet havde jeg ret godt styr på, da jeg startede på KEA. Men rent teoretisk og organisatorisk lærte jeg en del, som jeg har kunnet tage med mig,” siger han. Samtidig med at Martin begyndte på KEA, satte han gang i sit eget kreative bureau, Orangebox. Hans tidligere arbejdsgiver blev hans første kunde og investerede startkapitalen, og så var det ellers op til Martin at overbevise nye kunder om, at han kunne gøre jobbet mindst lige så godt som andre, der havde været i

– 094 –

branchen i mange år. “Typisk vil et byggefirma gå til et reklamebureau for at få lavet deres ting. Min styrke var, at jeg havde noget insider-know-how, og derfor var et skridt foran de andre.” Orangebox er et bureau, der tilbyder kreativ sparring til andre virksomheder; det vil sige alt lige fra ideudvikling til at lave det grafiske kampagnemateriale for firmaer som Ford Danmark og Lundbeck. I begyndelsen færdiggjorde han ofte hele projekter, inden kunden reelt havde ansat ham til at gøre det – bare for at vise, at han kunne. Et fuldtidsstudie og et fuldtidsarbejde var dog ikke nogen nem kombination. “I begyndelsen havde jeg alle hatte på. Når jeg ikke var i skole eller lavede gruppearbejde, skrev jeg fakturaer, sendte rykkere, lavede løn og designede opgaver for kunder. Det var virkelig multitasking på højeste plan,” griner Martin og fortsætter: “Det var en stor personlig udfordring at arbejde og gå i skole samtidig. KEA har helt sikkert været med til at styrke min evne til at have mange bolde i luften. For når man går der, vil man også

– 095 –

gerne være social. Og nogle af mine bedste venner stammer tilbage fra min tid på KEA.” Hans forretningsstrategi har hele tiden været den samme: ærlighed og gennemsigtighed i de ydelser, han tilbyder. Det har bragt ham fra et lille kontor i hans lejlighed i Ryesgade på Nørrebro til et større kontorfællesskab i indre København. Ja, faktisk har det bragt ham endnu længere, for han har netop sagt ja til tilbuddet om at blive kreativ direktør i et af Danmarks største mediebureauer, IUM. Orangebox bliver kørt videre af Martins partner i firmaet, Rasmus, og selvom IUM er en meget større virksomhed end den, han selv startede op for fire år siden, er indstillingen den samme: “Jeg går op i at fortælle mine kunder, hvordan og hvorfor jeg gør, som jeg gør. Jeg vil gerne hjælpe folk med at finde den bedst mulige løsning.” Første udfordring hos IUM bliver at udvikle en app til supermarkedskæden Spar, og bare snakken om det får Martin til at smile bredt: “En del af min fritid bruger jeg på at udvikle ideer til app-design. Så jeg glæder mig.”  


K E A Q u a r t e r ly

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n

PR A KTISK INFOR M ATION

Studievejledning Træf det rigtige valg af uddannelse – få hjælp af en studievejleder.
Noget af det vigtigste for et godt studieforløb er, at du vælger et studie, der passer til din faglighed og dine personlige kompetencer.
De forskellige studievejledere har et indgående kendskab til de uddannelser, de repræsenterer, og kan svare på de fleste spørgsmål om de forskellige aspekter af studiet. Find din studievejleder på kea.dk eller send en mail til studievejledning@kea.dk Optagelse Den Koordinerede Tilmelding (KOT)varetager optagelsen på uddannelserne til sommeroptaget. Både vinteroptaget og top up uddannelserne kører uden om KOT. Du kan søge optagelse i enten kvote 1 eller kvote 2. Mange uddannelser optager nye studerende to gange om året. Til sommeroptag kan du søge om optagelse digitalt gennem optagelse.dk, Til vinteroptag, PBA og til overflytning skal man søge på et særskilt ansøgningsskema.

ANSØGNINGSFRISTER SOMMEROPTAG Kvote 1 – (gymnasiale uddannelser, hf, htx, stx, hhx, AK) 5. juli. 
I kvote 1 bliver du optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Kvote 2 – (EUD, ansøgning på særlige vilkår) 15. marts. I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse. På PBA-uddannelserne (1 1/2 år) kan du være ude for at ansøgningsfristerne varierer. Læs mere om uddannelserne og ansøgning på kea.dk. Vinteroptag på de fleste uddannelser er 1. december, hvis du har en adgangsgivende uddannelse. Ansøgningsfrister, studiestart og uddannelsessted kan variere, så hold dig løbende opdateret på kea.dk.

Construction Management (BA)

Varighed: 3½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Ønsker du dansk som uddannelsessprog, anbefales uddannelsen som bygningskonstruktør. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med både matematik eller engelsk på B-niveau. Alternativt 3-4 års praktisk erfaring inden for murerprofessionen, træfagenes byggeuddannelser, stuktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelser, maskinsnedker eller teknisk VVS-installation. Undervisningen: Består i høj grad af projektarbejde i grupper inden for arkitektoniske og civilingeniør- baserede problemstillinger, de studerende skal løse og eksamineres i. Adgangskvotient: 5,5 på den danske 7-trinsskala. (2011). Uddannelsesstart: August og februar. Uddannelsessted: Lersø Parkallé 2, 2100 København Ø. _ A u t o ma t i o n s t e k n o l o g

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller anden relevant erhvervsuddannelse med både fysik og matematik på C-niveau. Alternativt skal du have en af følgende uddannelser:

Elektriker med specialerne bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik. Automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen samt data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer). Undervisningen: De studerende lærer om styring, regulering, opbygning og optimering af tekniske styresystemer. Adgangskvotient: Alle optaget (2011). Uddannelsesstart: August og januar. Uddannelsessted: Lyngbyvej 32, 2100 København Ø. _ Byg g e t e k n i k e r

Varighed: 2 år. Eller fortsæt efter tredje semester på bygningskonstruktøruddannelsen, hvor man automatisk optages, hvis ønskes. Første til tredje semester er fælles for byggeteknikere og bygningskonstruktører. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller anden relevant erhvervsuddannelse med både engelsk og matematik på C-niveau. Alternativt skal du have en af følgende uddannelser: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer.

–096–

Computer Science

Varighed: 2½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Bestået gymnasial- eller anden relevant erhvervsuddannelse med både engelsk og matematik på C-niveau. Undervisningen: Består af en blanding af holdundervisning, individuelle øvelser og gruppeprojekter. Projekter udarbejdes ofte i samarbejde med virksomheder, og der lægges vægt på samarbejde og kommunikation mellem parterne. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: August og januar. Uddannelsessted: Lygten 37, 2400 København NV. _ Da t ama t i k e r

– U d d a n n e l s e r p å KE A – Arc hitectur al Tec hnology and

Adgangskvotient: 4,8 på den danske 7-trinsskala. (2011). Uddannelsesstart: August og februar. Uddannelsessted: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N. _

Undervisningen: Er hovedsageligt baseret på tværfaglige gruppeprojekter, som de studerende bruger et eller to semestre på at løse og går til eksamen i. Adgangskvotient: 4,8 på den danske 7-trinsskala. (2011). Uddannelsesstart: August og februar. Uddannelsessted: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N. _ Byg n i n g s ko n s t ru k tø r

Varighed: 3½ år. Undervisningssprog: Dansk. Ønsker du engelsk som undervisningssprog og et internationalt studiemiljø, kan du vælge den internationale linje. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller anden relevant erhvervsuddannelse med både engelsk og matematik på C-niveau. Alternativt skal du have en af følgende uddannelser: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Undervisningen: De studerende lærer at projektere et byggeprojekt. Der introduceres til ledelsen og kontrolleringen af de tekniske og administrative aktiviteter i byggeprocessen. Under uddannelsen vægtes tætte relationer til erhvervslivet via projekter, praktik og undervisningen.

Varighed: 2½ år. Undervisningssprog: Dansk. Valgfag er på engelsk. Adgangskrav: Bestået gymnasial- eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på B-niveau. Undervisningen: Foregår som en kombination af holdundervisning, projektarbejde – både individuelt og i grupper – med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. Adgangskvotient: 3,7 på den danske 7-trinsskala. Alle optaget på kvote 2. Uddannelsesstart: August og februar. Uddannelsessted: Lygten 37, 2400 København NV. _ Design & Business (BA)

Varighed: 1½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: En afsluttet uddannelse på minimum to år inden for modedesign, -sourcing eller -marketing. Undervisningen: Vægter samarbejdet med virksomheder, der stiller de studerende specifikke problemstillinger, der danner grundlag for de studerenes arbejde og undervisning. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September. Uddannelsessted: Frederikkevej 8-10, 2900 Hellerup. _

Design Technology & Business

søger at give de studerende færdigheder inden for analyse, design og udførelse af projektarbejde.

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Bestået gymnasial- eller anden relevant erhvervsuddannelse med både engelsk og matematik på C-niveau. Undervisningen: Er baseret på projektarbejde, der danner grundlag for praktisk forståelse af faget. Projekterne er som udgangspunkt gruppeopgaver. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September. Uddannelsessted: Landskronagade 64-70, 2100 København Ø. _

Adgangskvotient: Uddannelsesstart: Uddannelsessted: _

Designteknolog

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial- eller anden relevant erhvervsuddannelse, hvor engelsk, matematik eller erhvervsøkonomi er på C-niveau. Alternativt en uddannelse som beklædningshåndværker, tekstiloperatør eller lignende med engelsk på C-niveau. Undervisningen: Er baseret på projekter, der giver et godt grundlag for at forstå praksis, og opgaver løses normalt i grupper. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September og februar. Uddannelsessted: Landskronagade 64-70, 2100 København Ø. _ E-Concept Development (BA)

Varighed: 1½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: En afsluttet uddannelse inden for multimediedesign, e-design, design teknologi, informationsteknologi eller lignende. Yderligere kan der kræves belæg for engelsk- og matematikkundskaber. Undervisningen: Ud over holdundervisning i relevante teorier og metode lægges der vægt på samarbejde med virksomheder og andre studerende. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September og februar. Uddannelsessted: Bispevej 5, 2400 København NV. _ Business Economics & I n f o r ma t i o n T e c h n o l o g y ( B A )

Varighed: 3½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Undervisningen: Ny uddannelse på KEA, der

– 0 97 –

E-Designer

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse, for eksempel inden for grafik eller design. Herudover skal du have matematik og engelsk på C-niveau. Undervisningen: E-designuddannelsens særkende er et stærkt fundament af tværfaglig indsigt og en forståelse for udnyttelse af synergien mellem uddannelsens omdrejningspunkter: Global entrepreneurship, Den virtuelle virksomhed, Innovation og Design. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September. Uddannelsessted: Landskronagade 64-70, 2100 København Ø. _ E l - i n s ta l l at ø r

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: En af følgende uddannelser: Elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller automatik- og procesuddannelsen (med specialer) til installatør inden for stærkstrøm eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på C-niveau. Undervisningen: Er baseret på projekter, der danner grundlag for at forstå praksis, og opgaver løses normalt i grupper. Klasseundervisningen bliver gradvist afløst af vejlederbaseret undervisning. Adgangskvotient: Alle optaget (2011). Uddannelsesstart: August og januar. Uddannelsessted: Lyngbyvej 32, 2100 København Ø. _ En erg iteknolog

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på C-niveau. Alternativt en af følgende uddannelser: Elektriker med specialerne bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik. Automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen, murer (trin 2), smedeuddannelsen (med specialer), snedker (med specialer), træ-


K E A Q u a r t e r ly fagenes byggeuddannelse eller VVS-uddannelsen. Undervisningen: Er baseret på projekter, der danner grundlag for at forstå praksis, og opgaver løses normalt i grupper. Klasseundervisningen bliver gradvist afløst af vejlederbaseret undervisning. Adgangskvotient: Alle optaget (2011). Uddannelsesstart: August og februar. Uddannelsessted: Lyngbyvej 32, 2100, København Ø. _

to studieretningsdele: netværksteknologi og elektronikteknologi. Du lærer via innovative metoder at designe og opbygge elektroniske og kommunikationstekniske systemer. Desuden lærer du, hvordan du leder projekt-, kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklingsog projekteringsopgaver.

I n s t i t u t f o r Æ d e l m e ta l

J e w e l l e ry, T e c h n o l o g y

Adgangskvotient: Alle optaget (2011). Uddannelsesstart: September og februar. Uddannelsessted: Lygten 37, 2400, København NV. _

and Business (BA)

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået optagelsesprøve og en adgangsgivende uddannelse, der er en faglig uddannelse inden for ædelmetalområdet, en designuddannelse fra en godkendt designskole eller på anden vis tilegnelse af lignende kvalifikationer. Undervisningen: De studerende arbejder individuelt og i grupper i en kombination af tekniske og kunstneriske opgaver. Adgangskvotient: Optagelsesprøve. Uddannelsesstart: September. Uddannelsessted: Rosenvængets Allé 20B, 2100 København Ø. _ IT T e c h n o l o g y

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Bestået gymnasial- eller anden relevant erhvervsuddannelse, hvor både engelsk og matematik er inkluderet. Undervisningen: Består af en kombination af holdundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Adgangskvotient: Alle optaget (2011). Uddannelsesstart: September og februar. Uddannelsessted: Lygten 37, 2400 København NV. _ IT T e k n o l o g

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Valgfag på engelsk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller anden relevant erhvervsfaglig uddannelse med engelsk og matematik eller fysik på C-niveau. Alternativt en uddannelse som elektriker, automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer). Undervisningen: Er opdelt i en fællesdel samt

Varighed: 3½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Bestået gymnasial- eller anden relevant erhvervsuddannelse. Undervisningen: Fokuserer både på klassisk håndværk og fremstilling af smykker samt på et større perspektiv, der lærer de studerende om salg og markedsføring. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September. Uddannelsessted: Landskronagade 64-70, 2100 København Ø. _ K o r t - o g La n d m å l i n g s t e k n i k e r

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial- eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik og engelsk på C-niveau. Alternativt en uddannelse som murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Undervisningen: Bruger meget tid på arbejdet med konkrete projekter og opgaver, som svarer til dem, der er almindelige inden for de job, som uddannelsen kvalificerer til. Adgangskvotient: 4,8 på den danske 7-trinsskala. (2011). Uddannelsesstart: August. Uddannelsessted: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N. _ M u lt i m e d i a D e s i g n & C o mm u n i c a t i o n

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse. Undervisningen: Er bygget op omkring fire kerneområder: Virksomheden, Kommunikation og formidling, Interaktionsudvikling og Design

–098–

P r a k t i s k i n fo r m a t i o n og Visualisering. Du får input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital video, 3D og databaser. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: August og januar. Uddannelsessted: Lygten 16, 2400 København NV. _ M u lt i m e d i e d e s i g n e r

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi er på C-niveau. Alternativt en af følgende erhvervsuddannelser: Digital media, film- og tv-produktionsuddannelsen, teknisk designer eller mediegrafiker. Har du en baggrund som web-integrator, mediegrafisk assistent eller hg, skal du have minimum fem hf-enkeltfag, hvoraf dansk A-niveau, engelsk C-niveau og matematik C-niveau indgår. De to sidste hf-fag er valgfrie. Undervisningen: Er bygget op omkring fire kerneområder: Virksomheden, Kommunikation og formidling, Interaktionsudvikling og Design og visualisering. Du får input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital video, 3D og databaser. Adgangskvotient: En tredjedel af ansøgerne er optaget (2011). Uddannelsesstart: Januar og august. Uddannelsessted: Lygten 16, 2400 København NV. _ PBA i Design & Business

Varighed: 1½ år. Undervisningssprog: Dansk. Dog kan forelæsninger, undervisning og vejledning forekomme på engelsk. Adgangskrav: For at blive optaget på Design & Business skal du have: En uddannelse som designteknolog, multimediedesigner, e-designer, produktionsteknolog eller markedsføringsøkonom. En anden relevant erhvervsakademiuddannelse. Have afsluttet seks semestre fra det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen eller Designskolen i Kolding. En uddannelse som professionsbachelor i tekstile fag og formidling eller en uddannelse fra en udenlandsk designskole. Undervisningen: Bacheloruddannelsen i Design & Business er rettet mod mode- og livsstilsbranchen, og du lærer den teori og praksis, der er knyttet hertil. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September. Uddannelsessted: Frederikkevej 8-10, 2900 Hellerup.

PBA i Optometri

Varighed: 3½ år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Bestået engelsk B-niveau, matematik C-niveau, biologi C-niveau og enten kemi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Alternativt kan man have en baggrund med: Erhvervsuddannelsen til optometrist samt seks gymnasiale enkeltfag dansk A-niveau, engelsk B-niveau, matematik C-niveau og enten biologi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Derudover enten kemi- eller naturfag C-niveau eller bioteknologi A-niveau samt psykologi C-niveau eller samfundsfag på C-niveau. Undervisningen: Uddannelsen er både praktisk og teoretisk, da teorien bliver afprøvet i KEAs synsklinikker, og derudover er der 1½ års praktik, hvor tidens tendenser inden for brillemode, synsudmåling til både briller og kontaktlinser samt vejledning af klienter er i centrum. Adgangskvotient: Alle optaget. (2011). Uddannelsesstart: August. Uddannelsessted: Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg. _ PBA i Produk tudvikling o g T e k n i s k I n t e g r at i o n

Varighed: 1½ år. Undervisningssprog: Dansk eller engelsk – alt efter studieretning Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: Produktionsteknolog, installatør (VVS, el), automationsteknolog, energiteknolog eller anden relevant erhvervsakademiuddannelse. Undervisningen: På professionsbacheloruddannelsen i produktudvikling og teknisk integration lærer du blandt andetat integrere og koordinere de tekniske, kreative samt de merkantile dele af en udviklingsproces. Indholdet i undervisningen er primært baseret på projekter, og undervisningen veksler mellem oplæg fra dine undervisere og individuel vejledning. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: August/september og januar/februar. Uddannelsessted: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N. _ P B A i Sm y k k e r , T e k n o l o g i og Business

Varighed: 3½ år. Undervisningssprog: Dansk. Engelsk på den internationale linje.

Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi er på C-niveau. Eller en anden relevant erhvervsuddannelse, hvor engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi er på C-niveau. Undervisningen: Omdrejningspunktet for uddannelsen er smykker, både hvordan man laver dem på traditionel vis samt ved hjælp af moderne teknologi, men i meget høj grad også, hvorledes smykker konceptualiseres og sælges – nationalt og internationalt. Der er sat fokus på design af smykker, materialer, smykkekoncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdi- og forsyningskæde – kort sagt får du kendskab til hele processen fra ide til solgt smykke. Adgangskvotient: Ingen statistik, da uddannelsen udbydes første gang i 2012. Uddannelsesstart: September. Uddannelsessted: Landskronagade 64-70, 2100 København Ø. _ Produk tionsteknolog

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på minimum C-niveau, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller en relevant erhvervsuddannelse. Undervisningen: Det første år får du en grundlæggende indsigt i en række kerneområder, som blandt andet er: Produktudvikling og design, Konstruktion, Materiale- og fremstillingsproces og Virksomhedsteknik. Herefter har du mulighed for at tilpasse uddannelsen til dine specifikke interesseområder. Der er tre retninger at vælge imellem: Teknisk salg og indkøb, Produktudvikling samt Produktions- og procesoptimering og meget andet. Adgangskvotient: Alle optaget (2011). Uddannelsesstart: September og februar. Uddannelsessted: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N. _ Sof t ware De ve lopm e nt (BA)

Varighed: 1½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Du skal have en computerscience- eller informationsteknolog-uddannelse eller lignende kvalifikationer for at søge optagelse. Undervisningen: På BA-uddannelsen i Software Development lærer du blandt andet, hvordan man designer og programmerer store, data-tunge og distribuerbare systemer. Du vil for eksempel komme til at arbejde med de forskellige aspekter af softwareudviklingsprocessen, såsom databaser,

–099–

kontrakter, tests, systemintegration, projektstyring og systemudvikling samt meget andet. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: September og februar. Uddannelsessted: Lygten 37, 2400 København NV. _ VVS - i n s t a l l a t ø r

Varighed: 2 år. Undervisningssprog: Dansk. Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse: VVSuddannelsen eller smedeuddannelsen (med specialer) til installatør inden for VVS. Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C-niveau. Undervisningen: Du lærer om sanitetsteknik, varmeteknik, gasteknik, indeklimateknik samt automatik og styring. Du vil komme til at arbejde med disse hovedområder: Installationstekniske basiselementer. Du lærer om sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, matematik og informationsteknik. Adgangskvotient: Alle optaget (2011). Uddannelsesstart: August og januar. Uddannelsessted: Stæhr Johansens Vej 5-7, 2000 Frederiksberg. _ Web Development (BA)

Varighed: 1½ år. Undervisningssprog: Engelsk. Adgangskrav: Undervisningen: På Web Development lærer du at designe og konstruere webapplikationer af alle størrelser. Du kommer til at arbejde kreativt med kodning, arbejder med realistiske projekter, alt mens du forbedrer dine udviklings -og programmeringsfærdigheder til et professionelt niveau. Adgangskvotient: Uddannelsesstart: August og februar. Uddannelsessted: Lygten 37, 2400 København NV.


w w w.k e a.dk

KEA Quarterly  

Nu er der premiere på et nyt magasin! Med KEA Quarterly vil vi rigtig gerne fortælle et udpluk af de forunderlige historier, der opstår på...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you