Page 1

50 ÅRS JUBILÆUM

H I STO R I E N


STORE AMBITIONER OG HÅRDT ARBEJDE Kulturcenter Limfjord har gennem de sidste mange år været en spydspids i Skiveegnens – ja. Midtjyllands – idræts- og kulturliv. Kulturcentret har givet områdets borgere mange store oplevelser såvel inden for idrætten som inden for kulturlivet i bred forstand, samtidig med at centrets faciliteter har givet tusindvis mulighed for selv at udfolde sig på håndboldbanen, badmintonbanen, i motionscentret eller i svømmebadet. Denne position er nået som følge af mange menneskers ihærdige arbejde og stædighed gennem årtier.

Ansvarshavende: Bent Mølgaard · Tekst: Niels Mortensen, Bent Mølgaard og Anders Heegaard Layout: Anders Heegaard · Oplæg: 40.000 eksemplarer · Tryk: Vibla · Foto: Casper Jacobsen, Lindy Jørgensen og Gert Laursen 1

JUBILÆUMSSKRIFT 2017


Det nye Skive Friluftsbad- og Idrætshal set fra Skyttevej. Friluftsbadet blev taget i brug i 1967 og hallen det efterfølgende år.

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

2


GODT BEGYNDT HAL FULDENDT I 1950’erne Op gennem 1950’erne blev der afholdt flere fester på Skive-egnen til fordel for den kommende Skivehal. Her ses et billede fra én af sommerfesterne på torvet i Skive i 1957

Af Niels Mortensen

Drømmen om en Skive-Hal Det tog næsten 20 år, før drømmen om en idrætshal i Skive blev en realitet – og Skive måtte endda lide den tort at blive overhalet af oplandet! Under 2. verdenskrig var der også ”krig” mellem de to store idrætsklubber i Skive: Skive Idrætsklub og Arbejdernes Idrætsforening. Striden mellem de klubber var så hård, at de ikke kunne enes om at holde en fælles indvielse af Skives nye stadion i juni 1944, men holdt hver sin! Derfor blev mange idrætsinteresserede nok overraskede, da det allerede den 8. juli 1944 på initiativ af formanden for AIF, bogtrykker Michael Møller, lykkedes at forene ikke alene de to stridende klubber, men alle byens idrætsforeninger i en organisation, der skulle varetage foreningernes fælles interesser: 3

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

Skive Idræts Forbund (SIF). På grund af krigen kom der aldrig gang i SIF’s arbejde, og det blev ikke meget bedre efter befrielsen. Først i 1949, hvor Michael Møller blev formand for SIF, skete der noget. Han fremlagde i slutningen af 1949 et forslag om, at SIF skulle afholde en byfest, og i marts 1950 opstillede han målet for byfesten - at samle penge til en tribune og en sportshal ved Skive Stadion. Hallen skulle bruges til store arrangementer, idrætsstævner og opvisninger samt til møder og kongresser, som ikke tidligere havde kunnet afholdes i Skive. Og så skulle hallens økonomi være så god, at idrætsforeningerne og andre foreninger havde råd til at bruge den. Michael Møller vurderede, at SIF skulle skaffe 50.000 kr. – ”og mente så, at byen ville betale resten” – ca. 200-250.000 kr.!

De 10.000,- ville Skive Badmintonklub skyde ind i hallen, så der manglede kun 40.000 kr. Fester for Skive-Hallen SIF lagde hårdt ud med en tre-dages byfest i 1950. I løbet af tre dage i slutningen af juni måned kunne skibonitterne opleve såvel traditionelle idrætsarrangementer som mere ualmindelige som boksning og gymnastik på en tømmerflåde i havnen og brydning i små både i havnen. På Torvet var der marked, og det hele sluttede med asfaltbal i Adelgade med 800 deltagere. Overskuddet blev 4.436,97 kr. Dette resultat var SIF godt tilfreds med, og året efter blev det dobbelt så godt: I tredages byfesten i juli 1951 deltog 20.000 mennesker, og overskuddet steg til næsten 10.000 kr.


TIDSLINJE KULTURCENTER LIMFJORD

BILLEDE FRA SOMMERFEST I 1957 TIL FORDEL FOR DEN NYE SKIVEHAL

Det så lovende ud for halplanerne, og endnu bedre blev det, da de to store ungdomsorganisationer på egnen: Salling Gymnastikforening og Salling og Fjends Herreders Ungdomsforeninger meldte sig på banen. De var lige så interesserede i at få en hal i Skive som SIF – for der var ingen i 1952, der i selv de vildeste drømme kunne forestille sig, at der kunne være basis for mere end i en hal på Skiveegnen! I første omgang gik det ikke særlig godt for det nye samarbejde. Den fælles fest blev døbt ”Sommerfesten for Skive, Salling og Fjends”, men det samlede økonomiske resultat for de to første sommerfester i 195354 blev på minus 800 kroner! Det slog nu ikke de tre organisationer ud. I 1954 begyndte de at tegne aktier til ”A/S Sports- og Mødehallen for Skive, Salling og Fjends”.

BILLEDE FRA SOMMERFE ST I 1956 TIL FORDEL FOR DEN N YE SKIVEHA L

1967: Skive Friluftsbad blev indviet i 1967 og idrætshallen (Hal B) det efterfølgende år.

Efter fem fester var status, at der var opsamlet et overskud på 25.000 kr., hvortil kom de 10.000 kr. fra badmintonklubben – men i samme tidsrum var prisen for en hal steget fra 250.000-300.000 kr. i 1950 til 450.000 kr. i 1954. Man var med andre ord længere fra at få en hal i Skive! I de følgende fire år fortsatte SIF med at arrangere sommerfester, fra 1956 alene, fordi de to andre organisationer trak sig ud af samarbejdet i utilfredshed med Skive Byråd, som efter deres mening ikke ville give klar opbakning til hal-projektet i Skive. I 1956 og 1957 holdt SIF store fler-dages fester, der til sammen gav et overskud på knap 15.000 kr., men så blev Michael Møller alvorligt syg og måtte trække sig som formand for SIF i april 1958. Den sidste sommerfest i 1958 bestod af en tombola på Torvet og et asfaltbal med Poul Poulsens orkester i Adelgade. Det var tydeligt, at sommerfesterne til fordel for halbyggeriet i Skive først og fremmest var Michael Møllers projekt. Det samlede overskud på sommerfesterne fra 1950 til 1958 blev på 48.091 kr. plus indvundne renter – og samtidig var prisen for en hal flerdoblet. Det var tydeligt, at man ikke kunne feste sig til en hal. Der måtte nye kræfter til …

1968: Hurtigt blev man enige om at overdække det store 50 meter bassin med en stor dobbeltsidet, oppustelig boble-hal i den kolde periode fra september til maj, så man kunne benytte bassinet hele året.

1981: Hal A blev indviet 20. september. 1989: Byggeriet af Skive Badeland blev indledt i 1989 og indviet i august 1990. 2006: Det nye kulturcenter så dagens lys og den store koncertsal, de 3 biografsale, kiosk, køkken, restaurant samt ny administrationsafdeling kunne indvies 12. oktober. 2015: KCL Badeland fik en gennemgribende renovering, og centret kunne genåbne i sin nuværende form 31. januar.

”Godt begyndt - HAL fulendt” - sådan stod der på de små mærkater der blev solgt til fordel for den nye hal i 1953. Prisen er dog ukendt!

2017: Foreløbig sidste udvidelse: Hal C, nyt mødelokale og forbindelsesgang indvies i slutningen af året.

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

4


INGEN PENGE VAR DER NOK AF!

Arbejdet for en Skive-Hal begynder forfra – nu også med friluftsbad I 1961 – i starten af de ”brølende tressere” meldte Skive Byråd sig endelig på banen. Der var et pænt overskud på det kommunale regnskab i 1961, og byrådet vedtog at lægge 100.000 kr. i en fond til en hal i Skive, men først i 1963 blev der taget initiativ til at få Skive-Hallen rejst. På dette tidspunkt måtte man – måske lidt pinligt berørt – konstatere, at man i sommeren 1963 kunne indvie et friluftsbad i Nr. Søby, og at Salling Gymnastikforening i eftersommeren 1963 kunne præsentere en plan om en hal i Salling! Skive var ved at gå helt bag ud af dansen, men så spillede Børnehjælpsdagenes bestyrelse ud i september 1963 med et løfte om, at fremtidige overskud fra den store byfest skulle gå til et friluftsbad i Skive, og måneden efter kom arbejdet for en hal i Skive endelig i gang for alvor.

5

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

Initiativtageren var ikke SIF, der mere eller mindre var gået i dvale, men Skive Erhvervsråd, der havde fået en ny og dynamisk formand, ingeniør Poul Hjalmar Sørensen, der kom til at spille en stor rolle i Skives udvikling i 1960’erne. Erhvervsrådet og SIF indbød til et møde om hal-sagen den 17. oktober 1963, og her fremlagde Poul Hjalmar Sørensen en plan for, hvordan hallen og friluftsbadet kunne bygges: Hallen skulle kunne bruges både til idræt og til kulturelle formål, og der skulle oprettes et aktieselskab, der skulle stå for byggeriet og senere driften af hallen og badet. På mødet fremlagde borgmester Woldhardt Madsen på vegne af et enigt byråd et tilbud om at stille 17 hektar ved Sdr. Boulevard syd for Metallic til rådighed, hvor der kunne blive plads til hal, friluftsbad, træningsbaner m.m.


Woldhardt Madsen vurderede, at der skulle tegnes en privat aktiekapital på 500.000 kr. og lovede, at byrådet ville fordoble aktiekapitalen, når den private del var tegnet. Mødet sluttede med, at der blev nedsat et haludvalg med Poul Hjalmar Sørensen i spidsen til at arbejde videre med sagen. Den 10. februar 1964 godkendte byrådet endeligt det tilbud, som borgmesteren havde præsenteret på mødet i oktober 1963, og otte dage senere blev der holdt et møde mellem haludvalget og byrådets kasse og regnskabsudvalg, hvor det blev aftalt, at kommunen fik aktier i det kommende aktieselskab for sit tilskud. Det blev også aftalt, at aktieselskabet først skulle stiftes, når der fra privat side var skaffet en aktiekapital på 500.000 kr. Der var på dette tidspunkt skaffet i alt 120.000 kr., så nu skulle der for alvor sættes gang i aktiviteter, der kunne rejse de manglende 380.000 kr. I løbet af de følgende otte måneder blev der rejst yderligere 210.000 kr., så nu manglede der kun 170.000 kr. I september 1964 skænkede Børnehjælpsdagskomiteen næsten hele overskuddet af årets børnehjælpsdage – 31.000 kr. – til hallen, og i oktober blev der arrangeret en SKIVE-UGE til fordel for sagen. Der blev bl.a. arrangeret en ”borgeraften” med deltagelse af Nørrejydske Artilleriregiments orkester og Poul Poulsens udvidede orkester og en ”kæmpe pigtrådsfestival” – noget så nyt i Skive, at Folkebladet så sig nødsaget til at forklare læserne, at ”repræsentanter for denne genre er f.eks. The Beatles, The Rolling Stones, The Danish Sharks, The Dave Clark Five og The Shadows”. Det var desværre ikke et af disse orkestre, der kom til Skive – men initiativet med SKIVE-UGEN gav et overskud på 22.400 kr. til hallen. I begyndelsen af 1965 skænkede ”udvandrede skibonitter” 15.000 kr. til projektet, og i begyndelsen af februar havde haludvalget indsamlet 440.000 kr. Det foreløbige resultat var tilfredsstillende for kommunen, og den 5. februar 1965 underskrev borgmester Woldhardt Madsen på kommunens vegne, advokat Helge Andsager på vegne af SIF og formanden for hal-udvalget, Poul Hjalmar Sørensen, stiftelsesdokumenterne for ”Aktieselskabet Skive-Hallen. Skive Idrætshal og Svømmebad”. Aktieselskabet skulle dog først træde i funktion, når hele aktiekapitalen var fremskaffet. Nu satte hal-udvalget den sidste offensiv ind. Der blev gennemført en husstandsindsamling i Skive i marts 1965, og i begyndelsen af april blev de populære SIK-revyer genoplivet for en aften. Resultatet af anstrengelserne viste sig i slutningen af april måned: De to barometre på Torvet og i Brårup, der viste det indsamlede beløb, gik den 28. april 1965 til tops: De 500.000 kr. var nået! Haludvalget var optimister, så de besluttede at fortsætte indsamlingen op til 700.000 kr.

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

6


Skive Idrætshal OG Skive Friluftsbad bliver til.. Den 18. april 1965 blev der endelig holdt stiftende generalforsamling i aktieselskabet. De private aktionærer valgte fire bestyrelsesmedlemmer, mens byrådet udpegede tre. Den hidtidige formand for haludvalget, Poul Hjalmar Sørensen, blev formand for bestyrelsen. Nu skulle der bygges - og så gik det hele i stå. For at undgå en endnu større ophedning af den danske økonomi forsøgte den socialdemokratiske regering i midten af 1960’erne at styre byggeriet i Danmark gennem en restriktiv udstedelse af byggetilladelser, så der gik næsten et helt år, inden byggetilladelsen forelå. Tilladelsen var baseret på, at byggeriet blev udført af frivillige bortset fra de arbejder, der krævede autoriseret arbejdskraft. Bestyrelsen mente ikke, at man kunne gennemføre et millionprojekt med frivillig arbejdskraft, så man søgte en ordinær byggetilladelse. Det udsatte byggeriet yderligere, men det var muligt at gå i gang med jordarbejdet, så den 1. august 1966 gik Skive kommunes gravemaskiner i gang med at grave ud til svømmebadet, og samtidig forelå arkitekt Erling Vinds tegninger til hallen. Den 20. oktober 1966 kom så endelig den længe ventede byggetilladelse til hallen, og den 8. november godkendte Skive Byråd anlægs- og driftsbudgettet for Skive-Hallen. Anlægsbudgettet var 2,2 millioner kr., og for dette beløb fik man et friluftsbad med en 50 meter bane, en træningshal på 1200 kvadratmeter, der opfyldte mindstekravene til en håndboldbane og kunne rumme fem badmintonbaner samt fælles bade- og omklædningsrum. Driftsbudgettet regnede med et årligt underskud på 56.700 kr., som kommunen skulle dække.

ssin er i fuld t store 50 mester ba Udgravningen til de er-bygning. foy de ren ses den davæ gang. I baggrunden

Støbning af det lave bø rnebassin er i fuld ga ng. Bassinet er senere ble vet fjernet.

Det blev samtidig understreget, at det kun var første etape af idrætsanlægget, der nu skulle bygges – men der kom til at gå 15 år, inden næste etape blev indviet.

Der blev arbejdet hårdt på byggeriet i sommeren 1967 - dog blev indvielsen først i august måned.

7

JUBILÆUMSSKRIFT 2017


Det var i sidste øjeblik Skive kom i gang med hal-byggeriet: Den 19. november 1966 kunne man læse i Skive Folkeblad: Skives drøm er nu en realitet i Roslev. I morgen indvies Salling-Hallen, den første på Skiveegnen! I de følgende måneder kunne man flere gange læse optimistiske meldinger fra bestyrelsen om, hvornår svømmebadet, der var det første, der blev færdigt, kunne indvies. Længe håbede man på at kunne åbne i maj 1967, men det blev først den 29. august 1967, badet blev taget i brug. De første badegæster var en 3. klasse fra Skive nordre Skole. Og så strømmede folk ellers til for at prøve det opvarmede klorvand.

Håndværkerne lovede, at selve hallen ville være færdig til 1. januar 1968, og det løfte blev holdt. Der var ingen markering af den store dag, for bestyrelsen havde besluttet at udsætte indvielsen, indtil hele byggeriet var afsluttet. Indvielsen foregik den 16. juni 1968, hvor der var stor glæde over, at målet endelig var nået. I sin tale drømte Poul Hjalmar Sørensen om, at hallen og svømmebadet kunne udvides med et udspringsbassin og en skøjtehal, men han var også realist nok til at sige, at udbygningen skulle foregå på en måde, som byen kunne betale. Bestyrelsesmedlem Peter Dahl Jeppesen fremhævede, at uden Poul Hjalmar Sørensen havde der ikke været nogen hal og svømmebad – og så ”takkede” man bestyrelsesformanden ved at give ham en tur i svømmebadet under stor jubel!

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

8


”FLERE END 3.000 OM DAGEN!”

På billedet ses den populære skuespiller Dirch Passer underholde i den nye Skivehal i 1969

9

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

n i 1968. i Skivehalle ik s u m s d å Pigtr

Skive Sparekasse holder garantmøde i 1970’erne


SKIVE HALLEN I 1970’erne Skive-Hallen og friluftsbadet i 1970’erne Den daglige ledelse af idrætsanlægget blev overdraget halinspektør Mogens Johansen, der havde en baggrund som fodboldtræner og -dommer. Mogens Johansen blev ramt af alvorlig sygdom og måtte fratræde sin stilling i 1970. Som ny halinspektør – senere haldirektør – ansattes Kuno Knudsen, der havde været uddeler i Skive Brugsforening i 25 år og aktiv i flere af Skives idrætsklubber.

Idrætsanlægget blev fra starten en succes, der tiltrak 3.000 mennesker om dagen. Friluftsbadet var et af de få i Danmark, der havde et 50 meter bassin, og det betød, at svømmeklubben Poseidon allerede i 1967 fik tildelt at arrangere både jyske og danske mesterskaber. Men det var selvfølgelig en svaghed, at det var et friluftsbad, som kun kunne bruges i sommerhalvåret. Løsningen på dette blev en bobleoverdækning, der blev sat op i 1971. Boblen skulle stå i vinterhalvåret, og når temperaturen blev mere sommerlig, blev boblen fjernet, så svømmebadet igen var et friluftsbad. Dette system fungerede i næsten 20 år, indtil Skive Badeland åbnede. Idrætten blev langt den største bruger af hallen. Håndbold og badminton var de flittigste brugere, men der var også plads til gymnastik, indefodbold (både for mænd og kvinder), boksning og nye sportsgrene i Skive som karate (1975) og volleyball (1976). Men hallen skulle også bruges til kulturelle aktiviteter. Et fast indslag var modeshows og afdansningsballer, men der blev også spillet musik i hallen. Allerede i foråret 1968 blev der spillet beatmusik i hallen, og i 1974 spillede selveste Gasolin. Populære skuespillere som Dirch Passer og Kai Løvring optrådte. Der blev afholdt bankospil, sparekassegeneralforsamlinger og politiske møder, udstillinger og sågar en hundeopvisning (1975).

atmusik i 68 blev der spillet be Allerede i foråret 19 solin Ga e illede selvest hallen, og i 1974 sp

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

10


HAL A OG VERDENSSTJERNERNE

En uge efter indvielsen optrådte Linie 3 i hallen for op mod 2.000 tilskuer.

Prisen var anslået til godt 15 millioner kr., og det kom også til at holde stik, men for at holde prisen måtte der gennemføres besparelser, som bl.a. gik ud over de akustiske forhold i hallen.

Skive-Hal nummer 2 Skive-Hallen skulle bruges til idræt, udstillinger og koncerter m.m., men det blev hurtigt et problem for de idrætsforeninger, der brugte hallen, at deres træninger måtte aflyses, når hallen skulle bruges til andre formål. Der var også grænser for, hvor store udstillinger og arrangementer, der kunne holdes i hallen. Kort sagt – der var mange kræfter, der arbejdede for at få udvidet Skive-Hallen. Der var også andre steder i kommunen, hvor der var ønsker om halbyggeri. Skive Idrætsforbund ønskede haller i Midtbyen og Resen, og i landsbyerne ønskede man hver sin hal. En ting var man dog enige om - det var en kommunal opgave at bygge haller! I 1978 var der gang i planlægningen af halbyggeri i Hem (1980), Ørslevkloster (1981) og Rønbjerg (1982), men så dukkede der ”pludselig” en Skive-Hal nr. 2 til 15 millioner kr. op på Skive Byråds bord. I 1979 vedtog et stort flertal i byrådet at sætte en ny hal på Skive kommunes budget for 1980. I september 1980 vedtog byrådet at opføre et hal-projekt, som entreprenørfirmaet Larsen og Nielsen havde udarbejdet.

11

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

Den 20. september 1981 blev hallen indviet. Den var en ”opvisningshal” med 1.500 siddepladser og baner til boldspil og gymnastik. Der var desuden cafeteria med plads til 200 gæster og en stor foyer, der kunne anvendes til mindre udstillinger. Hvis begge haller blev taget i brug, var der ca. 3.000 kvadratmeter til rådighed for udstillinger. Skives borgmester Peter Kjærgaard mente, at nu havde Skive ”et af Jyllands største idræts-, udstillings- og kulturcentre”. Der var da også stor interesse blandt byens borgere for den nye hal. Ved åbningen blev hallen besøgt af 3.000 nysgerrige gæster. Ugen efter afholdtes det første musikarrangement i den nye hal. Det var tre unge skuespillere fra Århus, som var blevet kendte gennem fjernsynet: De kaldte sig for Linie 3. Blandt de tre var den tidligere skibonit, Preben Kristensen, som mange på egnen kendte fra Børnehjælpsdagenes revy ”Gøglervognen”. I 1982 præsenteredes den færdige hal med scene, opdelt i moduler og fremstillet af Thando Maskinfabrik på Viborgvej i Skive. Hallen kunne rumme over 2.000 tilskuere - og blev af hallernes nye direktør, Gunnar B. Simonsen, der havde afløst Kuno Knudsen i 1981, udnævnt til ”Nordvestjyllands største koncerthal”.


Indvielse af den nye arena i 1981.

Skive-Hallerne Den store udvidelse og de nu to haller gav helt andre muligheder for at lave arrangementer end tidligere, og dem udnyttede Gunnar Simonsen energisk og fantasifuldt. ”Skive-Hallerne” – som var hallernes nye navn – kunne præsentere 80’erne førende rock- og popmusikere, enten ved egne arrangementer eller ved, at kunstnerne selv lejede den nye hal og spillede ”på døren”. Kendte kunstnere som Kim Larsen og Gnags trak let 2.000 unge til Skive-Hallerne. De to haller gjorde det også muligt at arrangere store udstillinger, der fyldte begge haller og foyeren. Bil-udstillinger og de årligt tilbagevendende forårs- og juleudstillinger blev besøgt af adskillige tusinde gæster. Som noget nyt tilbød hallerne også at lægge lokaler til konferencer med muligheder for overnatning på byens hoteller

På billedet ses direktør Gunnar B. Simonsen i den nye arena, som han kalder Nordvestjyllands største koncerthal. Billedet er fra cirka 1986. JUBILÆUMSSKRIFT 2017

12


FRA FRILUFTSBAD TIL VANDLAND

DEN BESKEDNE RU TCHEBANE VED BØRNEBASSIN ET

GE BØRN LEGER I DET LAN BØRNEBASSIN

Hurtigt blev man enige om at overdække det store 50 meters bassin med en stor dobbeltsidet, oppustelig bobbel-hal i den kolde periode fra september til maj, så man kunne benytte friluftsbadet hele året. Men den oppustelige bobbel-hal krævede stor indsats at sætte op og tage ned, hvilket hvert år krævede assistance fra kasernen, som havde al grejet og mandskabet til at løfte opgaven. Og da boblen i perioden fra 1981 til 1988 hele to gange blæste væk i stormvejr, blev tanken om et indendørs badeland sået.

13

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

HER SES BOBELHAL LEN BLÆST OMKULD I STORM VEJR

50 METER BASSINET MED DEN STORE BOBEL-OVERDÆKNING

Skive Badeland 1990 I april 1987 kom det offentligt frem, at Skive-Hallerne arbejdede på at skabe en ny attraktion i Skive. Hallernes formand fremlagde forslag om, at det snart 25 år gamle svømmebad, der stod over for en omfattende renovering, blev udbygget til et tropisk badeland. Pengene til den ambitiøse plan, der ville koste mellem 6 og 10 millioner kr., skulle ikke komme fra Skive kommune, men fra kreditforeningslån. Og hvis det glippede, var der lokale virksomheder, der var ”parat til at gå ind i et konsortium med de nødvendige penge.”


Knap to år senere lå der en skitse til ”noget, der virkelig kan trække vandhunde til fra nær og fjern: En moderne svømmehal med badelands- og motionsfaciliteter.” Prisen blev anslået til 13 millioner kr. Da projektet i oktober 1989 kom i Skive Byråd, var prisen steget til 24.648.000 kr., som skulle lånefinansieres. Der var stor begejstring i byrådet for forslaget, og selvom flere var betænkelige ved driftsbudgetterne, var der villighed til eventuelt at dække et større underskud. Den 12. august 1990 åbnede Skive Badeland: ”Jyllands mest attraktive ... med 58 m vandrutschebane, 50 m svømmebassin, bassin med legedyr, bølgebassin, terapibassin, børne- og babybassin, 12 pers. spa-pool, sauna samt sol- og motionscenter. Middelhavsklima, familie-bistro.” Det nye badeland havde åbent 13 timer på hverdage, 10 timer på lørdage og 9 timer på søndage. Det var en festlig dag, da borgmester Jonna Stavnsbjerg klippede snoren over og åbnede badelandet, mens der blev afspillet en fanfare, komponeret af Poul P. - musikeren Poul Poulsen, Skive. Gæsterne strømmede til Skive Badeland. Prognoserne for besøgstallet viste sig at holde stik, men det gjorde skønnet over badelandets og hallernes driftsudgifter ikke. ”Vi arbejder med et andet udgiftsniveau, end vi har troet,” sagde et byrådsmedlem, da Skive Byråd i 1991 måtte bevilge et ekstraordinært tilskud på 1,5 millioner kr.

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

14


HALL OF FAME

JOHN DENV ER SpilleDE i SKIVE HALL I 1997 - FÅ ERNE MÅNEDER FØ R SIN DØD VED EN TRAG ISK FLYULYK KE

BESØGTE SKIVE VICTOR BORGE 1998 OG 1999 DE BÅ I E HALLERN

HAR BESØGT CLIFF RICHARD I 1987 OG 1993 SKIVE HALLERNE

I 1995 indt OG JULIO IGLESIAS SCENEN I HAL A

HELE 5 GANGE HAR NANA MOUSKOURI UNDERHOLDT I SKIVE HALLERNE - SENEST I 1994

JAMES LAST GÆSTER HA LLERNE I 1982 OG 1986

HELMUT LOTTI GÆSTEDE SKIVE HALLERNE I 1999.

DEN UNGE OG SMUKKE KATIE MELUA KUNNE OPLEVES I 2013

I 2013 GAV BRYAN ADAMS ET BRAG AF EN KONCERT I KONCERTSALEN

JEAN MICHEL JARRE, THE DUBLINERS, RUNRIG, STATUS QUE, TOMMY STEELE, RICHARD CLAYDERMAN, RANDY CRAWFORD, SISSEL KYRKJEBØ, FATS DOMINOS, HARRY BELAFONTE, ROGER WHITAKER, ELAINE PAIGE, KEVIN COSTNER, LARS LILHOLT, ANNE LINNET, GNAGS, THOMAS HELMIG, ØRKENENS SØNNER, LINIE 3, TV-2, STIG ROSSEN, SAVAGE ROSE, SNEAKERS, TØSEDRENGENE, KIM LARSEN OG MANGE FLERE.

15

JUBILÆUMSSKRIFT 2017


NY HØJSKOLE KOMMER TIL SKIVE Skive Idrætshøjskole Umiddelbart efter åbningen af badelandet offentliggjordes det, at Skive-Hallerne skulle stå som bygherre og udlejer af en ny idrætshøjskole ved siden af hallerne. Skive Idrætshøjskole, der var startet af en gruppe tidligere lærere fra Oure Idrætshøjskole, kostede 8 millioner kr. at opføre. Pengene til byggeriet blev lånt. Idrætshøjskolen fik ikke tilmeldinger nok, bl.a. fordi den ikke nåede at komme med i højskolernes fælles katalog, så dens bestyrelse besluttede at lukke skolen, inden den nåede at åbne for alvor. Skive-Hallerne stod tilbage med bygningerne og renteudgifter på 100.000 kr. om måneden. I januar 1993 blev bygningerne overtaget af en anden nystiftet højskole, Den europæiske Folkehøjskole. Folkehøjskolen lagde ud med kurser for offentligt ansatte fra Østeuropa i foråret 1993, men da skolen i efteråret udbød sit første lange kursus, led den samme skæbne som Idrætshøjskolen. Fra 1994 til 1996 rummede bygningerne den selvejende institution Skive Sports College, der lejede bygningerne for et år ad gangen.

Flere nye mødelokaler – og et gammelt I løbet af 1990’erne blev Skive-Hallerne udvidet flere gange, så hallernes selskabs- og mødelokaler kunne rumme flere store og små selskaber, møder, kurser eller konferencer på samme tid. I 2000 kunne et meget specielt mødelokale tages i brug. I 1933 indrettede mesterforeningerne i Skive en såkaldt Laugsstue i et lokale i ”Den nye Borger- og Håndværkerforening” i Frederiksgade 8 i Skive. Laugsstuens udsmykning og møblement var et eksempel på godt lokalt håndværk, udført af mesterforeningerne selv. Laugstuen blev brugt som mødelokale for foreningerne indtil begyndelsen af 1990’erne, hvor bygningen blev solgt til Salling Bank. Mesterforeningerne pillede stuen ned med håb om at kunne genopsætte den et andet sted. Laugsstuen lå i depot i nogle år, indtil Skive-Hallerne som led i en udvidelse af mødelokalerne gav plads til Laugsstuen, der nu kunne benyttes af mesterforeningerne til møder eller i forbindelse med andre arrangementer i hallerne.

Den fejlslagne investering i Skive Idrætshøjskole, svigtende besøg i motionscentret samt underskud på hallens egne arrangementer fik Skive-Hallernes underskud til at stige, og det nødvendiggjorde en forhøjelse af det kommunale tilskud fra 3 millioner kr. i 1990 til det dobbelte i 1991. I 1993 overtog byrådet hallernes gæld på et tidspunkt, hvor aktieselskabet bag hallerne havde tabt egenkapitalen, og i 1996 overtog Skive kommune den tidligere idrætshøjskole, der blev omdannet til daginstitutionen ”Hedemarken”. For de knap 7 millioner kr. i kommunalt tilskud, som hallerne og badeland modtog i 1993, fik Skive en attraktion, der var nr. 24 på Danmarks Turistråds liste over populære udflugtsmål. Skive Badeland havde et besøgstal på 224.000 gæster om året og var dermed den største attraktion i Viborg og Ringkøbing amter foran Hjerl Hede og Jesperhus Blomsterpark på Mors.

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

16


DET NYE KULTURCENTER TAGER FORM I 2006

BIOGRAFENS HISTORIE I 2003 blev ”Atlantis Motion”, en 800 kvadratmeter stor integreret tilbygning med fitnesscenter, spinning-rum og 2 aerobic-sale opført. Det nye motionscenter blev finansieret af Spar Vest Fonden, der også kom til at en stor rolle i det næste store projekt: Kulturcenter Limfjord. På dette tidspunkt opstod der nye planer om en storstilet udbygning og modernisering af Skive-Hallerne. Skive var i ”nullerne” langt fra den eneste provinsby, der oprustede på sports- og kulturområdet. I Skives nabobyer skød store kulturhuse med moderne tekniske og publikumsvenlige faciliteter op, som Skive-Hallerne måtte konkurrere mod. Løsningen blev en plan om at opføre et stort kulturcenter ved Skive-Hallerne, der ikke alene skulle skaffe plads til større udstillinger, messer, koncerter m.m., men også rumme Skives to museer, Skive Musikskole og Det jyske Ensemble. Planen blev fremlagt i foråret 2003, hvor et forsøg på at lave et kulturcenter på Resenlund netop var kuldsejlet. Planen vakte stor debat og modstand, især hos de to museer, og resultatet blev, at ingen af de fire kulturinstitutioner blev flyttet ud ved siden af hallen.

17

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

Som det første led i realiseringen af kulturcenter-planerne skiftede Skive-Hallerne A/S på en ekstraordinær generalforsamling den 24. november 2003 navn til: Kulturcenter Limfjord A/S. Der blev arbejdet videre med planerne, men med en væsentlig ændring: I nogle år havde man i Skive diskuteret behovet for en moderne biograf til erstatning for den gamle Bio i Torvegade fra 1939. Der var fremskredne planer om at bygge en moderne biograf ved Ågade, men nu kom der en biograf med tre sale med i kulturcenterplanerne, og det satte en stopper for planerne om en midtby-biograf. Den 12. oktober 2006 blev det nye kulturcenter indviet. Det havde kostet ca. 70 millioner kr., og omfattede en tilbygning på 4.800 kvadratmeter. Tilbygningen rummede udover de tre biografsale en koncertsal med 1.200 pladser, restaurant, cafe, kiosk, billetsalg samt lokaler til administrationen.

Den 16. oktober 1906 kunne skibonitterne for første gang se levende billeder i ”Kosmorama”, der startede i beskedne lokaler ved Østertorv, men flyttede i 1914 til Frederiksgade 10, hvor den lå, indtil den lukkede i 1987. I 1907 fik ”Kosmorama” konkurrence fra ”Biograf-Theatret” i Torvegade 8. I 1931 blev de levende billeder også talende, og i 1939 fik begge biografer nye, moderne sale med store lærreder og god lyd. Omkring 2000 kom der flere forslag om at bygge en moderne biograf i Skive. Tanken blev grebet af KCL – og den 12. oktober 2006 – fire dage før 100 års dagen for åbningen af Skives første biograf! – åbnede Cinema3.


JUBILÆUMSSKRIFT 2017

18


BILLEDE FRA FØR RENOVERING AF BADELAND I 2014

KULTURCENTER LIMFJORD 2017

Derudover blev der lavet et større varmtvandsbassin, helt nyt børnebassin med nye spændende legemuligheder, bl.a. et piratskib samt et nyt spabad til 20 personer. Det nye badeland åbnede den 31. maj 2015, da borgmester Peder Chr. Kirkegaard klippede den blå snor.

Nyt Badeland og ny hal Selvom de nye faciliteter åbnede mange muligheder for nye ak-

I 50 års jubilæumsåret åbnes så det foreløbigt sidste trin - en ny-

tiviteter, blev de følgende år ret tumultariske både økonomisk og

bygget hal C. Skive forenede Håndboldklubber er en af Danmarks

ledelsesmæssigt, men efter en reorganisering af Kulturcentret i

største klubber, og klubben har længe ønsket flere haltimer.

2010 blev der lagt nye planer for udviklingen af KCL.

Spørgsmålet har stået på den politiske dagsorden i Skive kommune i en del år, men nu bygges hallen, der suppleres med kon-

19

I 2013 blev det vedtaget at gennemføre en gennemgribende re-

torlokaler og klublokaler, som kan anvendes som samlingssted for

novering af Skive Badeland, der efterhånden nærmede sig 25 års

SfH’s mange medlemmer. Og sidst men ikke mindst etableres der

jubilæet. Der blev installeret et nyt vandbehandlingssystem, 50

med haludvidelsen en ny forbindelsesgang på tværs af centret,

meter bassinet blev fornyet med nye startskamler m.m. samt en

som binder centret sammen – og giver KCL’s 500.000 årlige gæ-

ny spændende vandrutsjebane.

ster optimale muligheder for at færdes overalt i centret.

JUBILÆUMSSKRIFT 2017


BORGMESTER PEDER CHR. KIRKEGAARD KLIPPER SNOREN OVER VED INDVIELSEN AF BADELAND

BYGGERIET AF HAL C TOG FOR ALVOR FART I FORÅRET ’17

50 ÅRS JUBILÆUM

JUBILÆUMSSKRIFT 2017

20

Profile for KulturCenter Skive

Jubilæumsskrift  

Jubilæumsskrift  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded