Studenterhåndbogen 2022

Page 1

2022

STUDENTER


VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS PROFESIONSHØJSKOLE Kære medstuderende Hvor har vi glædet os til at tage imod jer - nye som gamle! Inden vi gik på sommerferie, deltog vi i Studenterrådet på Folkemødet, hvor vi under en af debatterne fik et guldkorn, som vi her vil dele med jer: ”Som uddannelsesinstitutioner taler vi ofte om, at vi som studerende kan låne lokaler på vores uddannelsesinstitution”. Hvorfor låne lokaler på KP - er vi gæster? Vi, de studerende, er KP. Ingen studerende – ingen KP. Vi tror, at tiden kalder på, at vi som studerende aktivt tager medansvar for vores egen uddannelsesinstitution. For at skabe det studiemiljø, vi selv drømmer om, må vi selv ytre vores ønsker og være aktive medskabere.

Fra Studenterrådets side vil vi gerne understøtte, at KP er de studerendes KP. Derfor har vi sammen med verdens sejeste Campusråd skabt studenterfristæderne. Nu tænker du måske, hvad er studenterfristæderne? Studenterfristæderne er et ”studenterejet” område, på hver campus. Studenterfristæderne skal fungere som en fristad eller pusterum fra undervisningslokalerne. Du kan som studerende her, på tværs af årgange og studieretninger, mødes både uformelt (fx at hænge ud) og mere formelt, gennem planlagte aktiviteter (fx et foredrag om eksamensangst) med dine medstuderende fra hele KP. Et væsentligt sigte i etablering af studenterfristæder har været og er fortsat, at I som studerende lokalt definerer, hvilken studenteridentitet JERES lokaler skal have, og hvordan lokalerne skal bruges.


Til jer der er nye studerende – vi ved af erfaring, at det kan være svært at vælge, hvad man skal engagere sig i som ny studerende, og måske er det ikke på dag 1, du skal være forperson for campusrådet. Men når du en dag mærker, at der er plads i kalenderen, luft i lungerne og hvilepulsen mangler et rush, har vi lavet tegningen nedenfor, hvor du nemt og overskueligt kan se, hvor du kan gå hen, hvis du ønsker at være aktiv medskaber af dit eget studieliv.

Om ikke andet så ses vi, når vi lige om lidt uddeler kaffe og til december, når vi uddeler æbleskiver. God rejse! Vi hepper på dig, vi er din hånd i ryggen – vi er DIT Studenterråd. De varmeste hilsener Christian & Astrid

Hvad angår mulighederne for involvering er vi i Studenterrådet faktisk lidt stolte - her er KP mulighedernes land. Vi glæder os i Studenterrådet til at møde dig i studiecafeén til en kop kaffe eller en øl, i de studerendes råd på din uddannelse, når du en dag skal være tutor, eller når du en dag bliver en del af en studenterforening i dit campusråd.

STUDIECAFÉ

Her er de veje du kan gå

DSR

TUTOR

Studenterforeningen for KP-festival

Campusråd


INDHOLD Kom godt i gang på dit nye studie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 10 gode råd til at overleve på SU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Åben scene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Vejviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Bøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Studenterrådets traditioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Studiecafé og fredagsbar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Røgfrit KP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 KP Campus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Campus Carlsberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Campus Nordsjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Campus Kronprinsesse Sofies Vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Campus Nyelandsvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Campus Tagensvej 86 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Campus Sigurdsgade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Campus Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Bolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Fem gode råd til at forebygge stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Studenterinvolvering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Studievejledningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Vi tolererer ikke krænkende adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Skolestartsvenner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Fælles om bæredygtige campusmiljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Beskrivelser af udvalg på Campus Carlsberg . . . . . . . . . . . . . . . 44 Studiejobs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46



KOM GODT I GANG PÅ DIT NYE STUDIE Den første uge er overstået, du har mødt dine undervisere, stiftet bekendtskab med dine nye fag og ikke mindst sprintet rundt på hele KP med en puls på 200 for at finde dine nye lokaler i de mærkeligste afkroge. Hvis det er dit første semester på KP, er du sikkert stadig i gang med at lære det hele at kende, og du er nok ikke helt tryg ved alting endnu. Men bare rolig: det skal nok komme. Alle studerende har engang haft deres første dag, og der er ingen, der forventer, at du kan det hele endnu.

Det er tid til at arbejde med dine nye vaner

Uanset om du starter på 1. eller 6. semester, kan du sikkert skrive under på, at din studieteknik ikke er helt så god, som den kunne være. Nogle gange er det bare øl med vennerne eller en alene-aften med Netflix, der vinder, og så fortryder du det dagen efter, når du skal arbejde for to dage. Det kan hurtigt ende i en ond spiral, og det bliver meget trættende i længden – også for din studiegruppe, som skal samle dig op. Heldigvis er der masser af ting, du kan gøre for at få en bedre studierutine:


1

Få overblik over din læsning Du lærer meget hurtigt, at et overblik over din læsning er altafgørende. Sørg for at tjekke dine semesterplaner for næste uges forberedelse, så du har en idé om, hvor meget tid du skal sætte af til hvert fag. Kig også resten af planen igennem og sørg for at notere afleveringer, fremlæggelser og lignende i kalenderen, så du har overblik over, hvornår de større arbejdsbyrder ligger.

2

Planlæg din uge Når du har overblik over, hvor meget du skal læse, er det tid til at planlægge. Start med at skrive ugens aftaler ind i din kalender, og vurdér derefter, hvornår du vil holde fri. Når du har styr på de to ting, kan du begynde af fylde hullerne med din læsning – og eventuelt noget af din ”fritid”, hvis der er for meget læsning. Vores bedste trick til at gøre kalendertjansen sjov er at bruge farver. Brug en farve til undervisning, en til fritid, en til job osv. Det bliver både flottere, sjovere og mere overskueligt.

3

Læs! Når du har planlagt ugen, skal du i gang med at læse. Der er egentlig ikke så meget mere til dette punkt – du skal bare gå i gang. Hvis du har svært ved at komme i gang, så brug din kalender som motivation. Spørg dig selv: Hvad sker der, hvis jeg ikke læser i dag? Hvis svaret er, at du skal læse dobbelt så meget i morgen, hvis du ikke læser i dag, så burde motivationen være på plads. Hvis du virkelig kæmper med motivationen, kan du lægge et stykke slik ind på hver 5. side i bogen. På den måde er der belønning til hjernen, hver gang du når et af dine delmål. Er du klar? Sæt i gang!


TI GODE RÅD TIL AT OVERLEVE PÅ SU: Find en rig kæreste Køb en god termokop (eller find den) og lav din egen kaffe, når du skal gå ture rundt om søerne. Billige aktiviteter: discgolf, petanque eller fiskeri. Ved den sidstnævnte aktivitet fanger du også din egen mad. Gå på loppemarked – vi holder i Studenterrådet flere loppemarkeder, så hold øje! Køb dine bøger brugt Find frisørelever. Kun hvis du skal klippes. Virker ikke til mad Tag SU-lån Lad mærket på dit tøj blive på Too Good to Go appen! Tag til fællesspisning på Absalon Nas på dine forældre


Til sidst, hvis du mangler inspiration til hverdagsstudielivet har vi her i forpersonskabet nogle tips, link og tricks.

Lækkert at lytte til i studiepausen: Mænd der ødelægger kvinder (på Spotify) 112 for knuste hjerter (på din podcast app) Bandeland (på din podcast app) Kapret (på Spotify)

Billigt og lækkert at spise: South Harbor Café (Hørdumsgade 1, 2450 København) Alis Bageri (Nørrebrogade 211, 2200 København) Morgenstedet (Fabriksområdet 134, 1440 København) John’s Hotdog Deli (Bernstorffsgade 5, 1704 København)

Bedste bodega i København: Vesterbro: Bodega Det Lille Øresund (Oehlenschlægersgade 41, 1663 København) Nørrebro: Det Rene Glas (Nørrebrogade 64, 2200 København N) Amager: Haabet Bodega Bar (Amagerbrogade 10, 2300 København) Christianshavn: Kanal Bodega (Overgaden Neden Vandet 36, 1415 København) Sydhavnen: Cafe Fremforalt (Hammelstrupvej 33, 2450 København) Nordvest: Glentekroen (Nordre Fasanvej 237, 2200 København)

Gåture: Sydhavnstippen (Der er LAMAER!!!!!!!!) Valbyparken (Der er alt hvad du behøver; park, strand, discgolf. What more do you need) Furesøen (Badning og hyggelig tur rundt om den)


ÅBEN SCENE – en tryg kreativ platform på CC ”CORONA TOG STUDIELIVET – NU TAGER DE STUDERENDE DET TILBAGE!” - Sådan skrev Københavns Professionshøjskole i en artikel d. 3. marts, en dato, der blev startskuddet til et nyt kreativt koncept på Campus Carlsberg, Åben Scene. Lad mig prøve at opstille et scenarie for jer. I er startet på en uddannelse under en pandemi, der øjeblikkeligt slukker for det sociale studiemiljø. Langsommelige og ensomme måneder passerer, man begynder at ane lyset på den anden side. Et stort campus står klar og venter blot på, at I flår døren op. Tanken om tilbagevendende fester, fredagscafeer, øl og koncerter glæ-

der jer! Post-navlepilleri-verdenen står for døren, og glæden er tydelig blandt alle! Men idet I åbner døren, rammes I af en lidt anden virkelighed. I møder op på en uddannelsesinstitution, der har været lukket ned i næsten to år. Der var selvsagt ikke meget at vende tilbage til. Forventningens glæde erstattes af skuffelse.


Det er ud af denne følelse, Åben Scene opstod. Vi besluttede, at det var nemmere at tage sagen i egen hånd. I samråd med nogle af vores kompetente undervisere søgte vi derfor de nødvendige midler og gik ellers i gang med at brainstorme. Pludselig havde vi en rimelig klar idé: Vi ville skabe en tryg platform på Campus, hvor alle med et kreativt gen kunne mødes og dele tanker, projekter og lysten til at skabe. Vi fandt hurtigt ud af, at der både var engagerede mennesker og fantastiske musiklokaler til rådighed. Det eneste der manglede, var bare, at tanke blev gjort til handling. Så vi handlede, naturligvis. Vi pyntede musiklokalet ved hjælp af nyindkøbte lamper og stjerneprojektorer, omrokerede borde samt stole og åbnede chipsposerne. Således gik det til, at Åben Scene, en torsdag eftermiddag i marts, fik sin debut på Campus Carlsberg. Åben Scene ligger under foreningen CC Drama, som er din kreative platform på Carlsberg Campus. Åben Scene er den månedlige scene, hvor du kan vise dine kreative talenter frem eller møde op og opleve det boblende kreative studiemiljø. Det

er kun fantasien, der sætter grænser, og vi har indtil videre haft fornøjelsen af alt fra sangskrivere, komikere, digtere, slammers, freestyle rappere, musikalske solister, bands … og jeg kunne blive ved. Vi ønskede en scene med plads til alle, hvor niveau, erfaring og lignende ikke skulle stå i vejen for lysten til at performe og skabe i fællesskab – det har vi fået! Åben Scene afholdes altid første torsdag i måneden, i lokale W5 13/17. Hvis man ønsker kontakt, har spørgsmål eller andet på hjertet, kan vi både findes på Instagram (AabenScene), KP INTRA og Facebook (Åben Scene). Vi håber at se jer! Mange hilsener Åben Scene


VEJVISER Hvor finder du hvad? KP INTRA

Indgang til alt, hvad du skal bruge på KP • • • •

Genveje til alle dine værktøjer Info om campus og studenterklubber Eksamensregler, studievejledning osv. Kalender: Det fælles, faglige og festlige

Tip: Fungerer bedst i Google Chrome

INTRA.KP.DK

Tilføj intra.kp.dk som genvej på din pc og din telefon.

ITSLEARNING

Info og dialog om din undervisning • Dine undervisningsrum og dit skema • Litteraturlister og læremidler • Dialog mellem din underviser og dig Du vil få en grundig intro til itslearning i dit introforløb

ITSLEARNING APP

Hurtig vej til skema, lokalenummer og beskeder fra din underviser, herunder akutte ændringer i din undervisning.

KP MAIL

Personlige meddelelser til dig fx fra Studieservice

HJÆLP OG SUPPORT basen.kp.dk • Kontaktpunkt for service, support og spørgsmål mit.kp.dk • Skift af password • Bestilling af studiekort


BØGER ”Skal jeg købe dem alle sammen? Svaret må være, at der er nogle bøger, som man skal bruge helt utroligt meget i løbet af sin studietid. Disse kan nogle gange være dem, som man med fordel kan investere i – her er din underviser eksperten! Må man scanne bøger

”Skal man have dem i fysisk format? ”Kan man ikke bare få dem på nettet?”. Der er mange måder at gøre det på. Vi minder dog lige om, at privat deling af scannede bøger ikke er lovlig og bør derfor ikke være vejen frem! Når det så er sagt, er der dog en masse muligheder for at spare en skilling på sin bog også selv, hvis den normalt koster en formue.

Nye Bøger

Er du en af dem, der gerne vil have dine bøger helt friske og direkte fra trykken, så er der jo mange muligheder. Vi anbefaler Academic Books. Academic Books er en non-profit boghandel, som altid forsøger at have en billig pris på bøger. Derudover er de i dialog med langt de fleste uddannelser, så de har de rigtige bøger.

Pensum.dk

Hvis du ikke har økonomi til at købe alt helt nyt, er der også et hav af muligheder for at få din bog og stadig have råd til mad resten af måneden. På pensum. dk finder du 75.000 brugte studiebøger, og helt sikkert også lige den, du står og mangler.

Sociale Medier

Sociale medier kan meget, også når det kommer til bogsalg. Der er rigtig mange gode grupper, hvor folk sælger deres gamle bøger til en lavere pris, hvilket også er langt mere bæredygtigt. Langt de fleste uddannelser har en gruppe, man kan søge efter, og ellers er der nogle overordnede sider for studerende, som tutorerne kan henvise til.

Bog-bytte dage

Der er ind imellem nogle små bog-bytte dage arrangeret af studerende og for studerende på KP. Vi håber, at der kommer flere af disse i fremtiden, da de er en god mulighed for faktisk at møde andre studerende og ovenikøbet gøre en god handel. På intranettet under Studenterrådet kan se, hvornår den næste bog-bytte dag er.

Biblioteket

Der mange bøger, som du måske kun skal bruge et semester eller måske endda kun nogle uger, og så er biblioteket en rigtig nem og billig løsning. Bare vær klar over, at din bog måske kan være lånt ud. Hvis du vælger biblioteket, er du derfor nødt til at planlægge i god tid og få bestilt bøgerne, så de er klar, når du skal bruge dem. God læselyst 


STUDENTERRÅDETS TRADITIONER Loppemarked

SRKP-loppemarked er en halvårlig tradition for alle studerende på KP. Loppemarkedet foregår skiftevis på Københavns Professionshøjskoles forskellige campusser. Det er gratis at have en bod, og der bliver serveret kaffe og te. Kom og vær med, og gør et godt kup! Vi afholder loppemarked igen d. 1. november, så hold øjne og ører åbne! Du kan finde mere information om tid og sted på vores Facebookside, når tiden nærmer sig. Hvis du ønsker at have en bod på loppemarkedet, kan du tilmelde dig ved at skrive en mail til studenterraadet@kp.dk og skriv endelig, hvis du har tanker om, hvordan vi kan gøre loppemarkedet om muligt endnu federe!

Kick Off

Der er et rigt foreningsliv på KP, som er skabt og vedligeholdt af studerende. Dette engagement blandt vores medstuderende er vi i Studenterrådet meget stolte af, og vi ønsker at understøtte engagementet. Vi har dog erfaret, at det nogle gange kan være udfordrende at vedligeholde og vide, hvordan man arbejder indenfor det frivillige. Derfor inviterer vi i Studenterrådet hvert halve år alle frivillige på KP ind til Kick Off, hvor de engagerede studerende kan få værktøjer og videndele med hinanden.


Dette kan være i rekruttering, branding eller trivslen i deres frivillige forening. Det, de frivillige på KP spørger efter, ønsker vi at imødekomme med to eftermiddage med bl.a. eksterne og interne gæster med forstand på det valgte område. Kick Off finder sted næste gang den 15. og den 16. september, så sæt et stort kryds i kalenderen de dage, hvis du tænker, at det vil hjælpe din frivillige forening!

KP Festival

KP Festival er længe ventet efter Corona. Med det lineup der lægges for dagen, tør vi næsten garantere, at det bliver et brag af en fest. Vi snakker Johnny Deluxe, Tessa samt mange flere du vil elske at lægge øre til. Vi giver alle de studerende undervisningsfri og starter ud med en KP Stafet, hvor man i hold kan komme ud og opleve de forskellige campusser med underholdende arrangementer hvert sted. Her vil vi efterfølgende alle sammen blive transporteret tilbage til Campus Carlsberg, hvor vi slutter aftenen af med en fed festival med koncerter og masser af alkohol. Følg med på KP Festivals Facebookside for at holde dig opdateret på kunstnere og alle de andre underholdende ting, der kommer til at ske. Husk at få dig og dit hold tilmeldt – vi glæder os til at se jer!

Æbleskiver

Når julen nærmer sig, skal det også kunne mærkes hos de studerende på Københavns Professionshøjskole. Hver fredag i december inden jul bruger vi tid på at give æbleskiver ud til de studerende, vi kan finde på seks forskellige campusser. Så hold øje på vores Facebookside, for en skønne dag i december vil vi højst sandsynligt byde dig velkommen ind i dit campus med en varm julehilsen.


STUDIECAFÉ OG FREDAGSBAR Fredagsbarer og andre arrangementer arrangeret af KPstuderende spiller en vigtig rolle for et godt studiemiljø. Vi tror på, at det gode studiemiljø er medskaber af en god studietid, og derfor prioriteres det højt på KP.

På Campus Carlsberg finder du Studiecafeen Humlen

Humlen er Campus Carlsbergs fredagsbar men også meget mere end det. Her er der hver morgen varm kaffe og om eftermiddagen kolde øl. Torsdage og fredage åbner Humlen ofte dørene med events og fester, hvor du kan feste, inden du tager videre i byen. Humlen er mødestedet for alle studerende og stedet, hvor du som studerende altid kan finde nogen at spille et brætspil med. Følg os på facebook

På Campus Nyelandsvej finder du Kultus

Kultus er festudvalget på Campus Nyelandsvej. Her er plads til alle, der er klar på at trylle en fest frem! Vi har forskellige udvalg, som sørger for, at alt spiller kl. 22, når resten af instituttet kommer til fest. Vi løfter i flok, og vi forventer derfor, at du er klar til at hjælpe dine medstuderende i festudvalget, så vi sammen kan give alle en fed oplevelse. Vi består af omkring 40 studerende, som er klar til at stable de fedeste og sjoveste fester samt hyggeligste caféer på benene for alle vores skønne medstuderende! Følg os på facebook


På Campus Tagensvej 86 finder du Café Coma

Vi er fredagsbaren på Tagensvej 86, som huser studerende i offentlig administration og sygeplejestuderende. Vi har åbent HVER fredag fra kl. 14-02. Der er indgang fra Tagensvej 70 bag Irma samt porten ved Hermodsgade 6. Vi anmoder dog besøgende om ikke at benytte porten ved Hermodsgade efter kl. 21 pga. støj. Ligeledes beder vi besøgende om at tage hensyn til vores naboer, når man opholder sig uden for baren. Følg os på facebook

På Campus Kronprinsesse Sofies Vej finder du Varmestuen Varmestuen er studiecaféen på Campus Kronprinsesse Sofies Vej, som er åben for alle KP-studerende. Vi tilbyder diverse kolde og varme drikke, forskellige spil, afholder events og har højt humør. Kom ned og hyg sammen med os, vi holder åbent hver anden fredag fra 12-00, og vi holder fest 2 gange hvert semester. Følg os på Facebook ”Varmestuen KP” og Instagram @varmestuenkro. Følg os på facebook

På Campus Bornholm finder du Fredagsbaren for videregående uddannelser Fredagsbaren for de videregående uddannelser på Campus Bornholm finder sted kl. 13-17 første fredag i måneden i vores lounge-område på 2. sal, og man kan altid holde sig opdateret om kommende fredagsbarer på vores facebookside ”Videregående uddannelser Bornholm”. Vi starter tidligt, så alle kan være med, når de får fri, og der er rig mulighed for at mingle med studerende fra både egen uddannelse og de øvrige uddannelser på campus. I baren kan man købe øl, sodavand og cider som minimum, og der kan betales med kontanter eller mobilepay. Til nogle fredagsbarer vil der være temaer som fx juleklip, studiestart, sommerfest og lignende, og der er mulighed for at spille beer pong eller andre spil. Da fredagsbaren er studenterdrevet, er der altid brug for hjælpende hænder. Så hvis man har lyst til det, kan man blive en del af vores FredagsbarCrew. Følg os på facebook


RØGFRIT KP - både inde og ude

KP er blevet røgfri fra 1. januar 2022, så ingen bliver udsat for passiv rygning, når de er på studiet. Det lyder sundt og fornuftigt, men hvad siger vores studerende til det? Vi ved alle sammen godt, at det er usundt at ryge. Men ikke desto mindre har det for mange været et socialt omdrejningspunkt at mødes over en cigaret. Det fortæller vores studerende Kristian Sejersen Borrisholt, Emma Sofie Hartimmer og Julie Fick Schæbel. ”Det at campus er blevet røgfri har gjort, at vi har mistet en form for socialt holdepunkt. Og det har på en måde efterladt en form for tomrum. Det lyder måske banalt, men vi mener faktisk, at det er vigtigt, at vi sætter noget andet i stedet.”

Studenterfristæder

Vi i Studenterrådet er helt enige; vi har behov for et uformelt centralt sted på campus, hvor vi kan mødes. Derfor er vi netop sammen med Jimmi Guldhammer Poulsen, bygningschef på KP, gået i gang med at skabe studenterfristæder på alle campusser. ”Jeg synes altid, at det er fantastisk, når vores studerende tager et initiativ. Og derfor gør vi meget ud af at lytte og komme dem i møde. Jeg kan godt forstå, at de savner deres helt eget mødested, hvor de bestemmer, siger Jimmi.” Tanken med fristæderne er netop at skabe et samlingspunkt, hvor vi som studerende får et pusterum fra undervisningslokalerne og bøgerne. Et sted, hvor vi får et break og kan mødes på tværs af uddannelser. Og som noget helt nyt har vi frie hænder til at indrette det præcis, som vi selv vil. Fristæderne står færdige sommeren 2022 – glæd dig!

KP’s rygeregler • KP’s bygninger er røgfri • På KP’s udearealer og naboområder må du ikke ryge i studie- og arbejdstiden • Reglerne omfatter både tobak og e-cigaretter • Reglerne gælder for alle på KP, inklusive eksterne konsulenter, håndværkere, gæster mv.

Gå en tur, hvis du vil ryge Hvis du har brug for at ryge, kan du gå en tur minimum 100 meter væk fra KP’s bygninger. Undlad at ryge, hvor røgen kan genere andre ved indgange, butikker, skoler, legepladser osv.



KP CAMPUS Københavns Professionshøjskole er inddelt i 7 Campusser, men hvad er et campus og hvad betyder det for dig? Som studerende på KP til du typisk have din daglige gang på ét, måske to, campus. Det betyder dog ikke at du ikke har adgang til de andre campus. Tværtimod må du benytte alle KP’s campus og de mange faciliteter. Det kan fx været at et af de andre campus ligger tættere på dit hjem, end det campus du er tilknyttet til dagligt. På den måde har du nem adgang til læsepladser, bibliotek eller andre studerende. Det kan også være at du en fredag eftermiddag får lyst til en billig øl eller sodanvan og så er alle fredagsbarerne også åbne for dig. På de mange campus er der mange muligheder for at få et afbræk fra det hardcore studieliv og i stedet få pulsen op, slappe af eller bare være i selskab med andre ligesindede. Hvis der ikke er lige det du og dine venner på studiet har lyst til, kan I være med til at skabe det. Alle KP-campus kan bruges af alle studerende! Det betyder også, at der er ret mange gode faciliteter, der kan bruges til næsten alt. Om det er sport, håndværk, madlavning eller noget helt fjerde, så er der et utal af muligheder. Tjek under hvert enkelt campusafsnit for at se, hvad lige dit campus kan byde ind med - husk, det også er dit campus. Hvis der er noget, du synes mangler, så sig til og vær med til at ændre det. Skulle det nu være sådan, at det så ikke er muligt på dit campus, så tjek hvad de andre campus har af tilbud. Det kunne jo være, at de har, hvad du leder efter.


KP Bornholm Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske

Campus Carlsberg

Lærer Pædagog Tegnsprogs- og skrivetolk Tekstilformidler

Campus Kronprinsesse Sofies Vej Socialrådgiver

Campus Nord

Fysioterapeut Psykomotorisk terapeut Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske

Campus Nyelandsvej Lærer

Campus Sigurdsgade

Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Jordemoder Katastrofe- og risikomanager Laborant Laboratorieteknologi Radiograf

Campus Tagensvej 86

Administrationsbachelor Administrationsøkonom Sundhedsadministrativ koordinator Sygeplejerske PB i skat

Nødebo

Natur- og kulturformidler

Helsingør Lærer


CAMPUS CARLSBERG Campus Carlsberg er det nyeste af de syv campusser, der tilsammen danner Københavns Professionshøjskole. Med sine store bygninger og mange studerende udgør det også det største af de syv. Til dagligt finder du studerende fra lærer-, pædagog-, tekstilformidler- og tegnsprogstolkeuddannelserne samt pædagogisk assistentuddannelse her. Campus Carlsberg kan nogle gange virke stort, og mange kan hurtigt føle sig fortabt i de mange lokaler men bare rolig, det bliver hurtigt nemt at orientere sig. På Campus Carlsberg er der mange små hotspots, som man ikke altid kommer forbi. Det kan derfor være en god ide at udforske nogle af de mange lokaler, man ved aldrig, hvad man finder. Det kunne f.eks. være, at du kom forbi Future Classroom Lab, der har alt fra 3D printere til Virtual Reality. Eller du kunne komme forbi fordybelsesrummet, hvor der er plads ro og refleksion. Du kan også komme forbi en basecamp, hvor studerende har mulighed for at møde andre fra samme uddannelse. I kantinen kan du sidde og arbejde i et lidt større rum (hvor der også er mulighed for at få sig en bid mad, herunder en billig SUret), hvis du bare gerne vil studere et sted, hvor der er en fornemmelse af liv - mulighederne er mange. Campus Carlsberg er vores allesammens campus, så vær med til at passe på lokalerne, så vi også har dem om ti år.

Foreningslivet på Carlsberg

Carlsberg har af naturlige årsager ikke en lang tradition for foreningsliv, men det afholder ikke de studerende fra i den grad at have forskellige former for aktiviteter. Udover at have det ældste campusråd, så har de også en hel række af udvalg, der alle er tværgående og åbne for alle studerende.


Humlen

Humlen er Carlsbergs fredagsbar men også meget mere end det. Humlen har nemlig åbent alle dage, og det er egentlig mere en studiecafe, der om fredagen forvandler sig som “Snehvide gone rogue” og bliver til en fredagsbar. Du kan alle dage vælge, om du vil købe billig kaffe eller en fadøl til en flad 20’er. Derudover er den drevet af frivillige hele ugen, hvilket er supersejt.

CC Drama

Drama er et af de udvalg, som kom fra Zahles Lærerseminarium, og som har holdt en stærk tradition kørende. De holder bl.a. musical, kor, ti-timerteater, jam-aftener og mere til. Ellers kan du finde deres altid lækre mandekalender i Humlen, når den kommer ud engang til januar.

Move

Et idræts- eller bevægelsesudvalg, der har færre store aktiviteter, men til gengæld klør godt på med ugentlige små hold. Om du er til badminton, yoga, motionsboksning eller noget friluftsliv, så er der mange muligheder, uanset om du er øvet eller aldrig har prøvet det før. Der er ikke som sådan trænere, så man kan bare dukke op, det er meget uforpligtigende.

LGBTQ

Lesbian, Gay, Bi, Trans og Queer, er hvad de fem bogstaver står for. LGBTQ er et udvalg, der sætter fokus på minoritetsgrupper og deres rettigheder. De holder både faglige oplæg men er også de første til at afholde Fairybingo. Derudover har de også en vogn til CPH Pride, som altid er en fest. Det er vigtigt at pointere, at udvalget ikke kun er for folk med andre seksuelle orienteringer men for alle, der kæmper for dem, også hvis du er cis kønnet hvid mand.

Geek

Geek er opstået som en fusion af to forskellige udvalg, og som nu sætter fokus på nogle af de mere nørdede aspekter af studentermassens interesser. Hvis du har en trang til Cosplay, Dungeons and Dragons eller Monsters Night i Tivoli, så er det et godt sted at være med.

Krea

Hvis du elsker at klippe julehjerter, finder perleplader afslappende eller bare vil hygge lidt med at lave noget med dine hænder, så er Krea-udvalget lige noget for dig. Krea er altid med på sæsonens højtider, om det er påskepynt, juleklip eller bare at have det sjovt med kreativitet, så er de altid friske. Der er flere udvalg, men disse er nogle af de ældste og mest etablerede udvalg. Hvis du gerne vil vide mere, så bruger samtlige udvalg facebooksiden Carlsvognen til at kommunikere, så gå endelig ind og følg den.


CAMPUS NORDSJÆLLAND Campus Hillerød eller i daglig tale Nord er et af to campusser, der ikke ligger inden for Københavns bygrænse men i stedet befinder sig i Nordsjælland. Selvom campus ligger i Hillerød, er det langt størstedelen af vores studerende, der pendler fra København hver dag. Campus Hillerød tilbyder fem uddannelser: pædagog, psykomotorisk terapeut, fysioterapeut, sygeplejerske og socialrådgiver.

Stedet er bygget op med tre hovedbygninger med forskellige former for lokaler - helt normale klasselokaler, et specielt lokale til førstehjælp - Nord har det hele. I den ene bygning finder man et stort atrium, hvor der er fri udsigt til stueetagen hele vejen op, hvilket også har gjort, at bygningen er døbt Atriumhuset. Det er også centreret om et bordtennisbord, som man ofte finder stærkt benyttet af forskellige studerende. Derudover er de større lokaler i denne bygning to idrætssale, auditorium og en teatersal. I den anden bygning finder man nogle af de mere administrative funktioner, og har du brug for hjælp til din uddannelsesopbygning, lån af bøger eller andet godt, så finder du både studiecenter, studievejledning og bibliotek i det, der hedder Boghuset. Mange studerende benytter også denne bygning til at studere i, når det drejer sig om studietid efter undervisningen. Den sidste bygning hedder Caféhuset. Som navnet leder hen på, er det her, man finder kantinen. Derudover har huset en studenterdrevet café, der byder på kaffe, spil og studieplads - CampusKaffen. Derudover befinder fredagscafén sig i denne bygning, hvor der er SU-venlig pris på drikkevarer. En af traditionerne, som er sjove i Hillerød, er studiestartsløbet. Løbet er et samarbejde mellem butikslivet, uddannelserne og kommunen, hvor man fejrer studiestart for alle unge i Hillerød. Her mødes nye studerende og løber 5 eller 10 km, som fejring af, at alle lige er startet. Campus Hillerød har nogle helt særlige forudsætninger, men er også et campus, hvor man kan mærke, at flere af vores medstuderende brænder for deres uddannelser og for studiemiljøet.



CAMPUS KRONPRINSESSE SOFIES VEJ Ca. 1.700 studerende på socialrådgiveruddannelsen Kronprinsesse Sofies Vej – i daglig tale KRO – er én af KPs ældste campusser, der tidligere husede den Sociale Højskole. Bygningen, der oprindelig er en fabrik, byder derfor på en unik blanding af historie og modernitet. Glæd dig til at træde ind i de varme og hyggelige omgivelser.

Velkommen til Campus Kronprinsesse Sofies Vej!

Campus KRO kan virke som en lidt skjult bygning med sine høje mure, men indeni finder du en masse liv og aktiviteter. Du kan hænge ud på sofaen og se tv, mens du venter på dine holdkammerater, eller du kan sætte dig ud i gården og nyde en kop kaffe fra kantinen. Du lærer hurtigt at finde rundt i de tre bygninger, hvor størstedelen af den midterste bygning er optaget af det store, åbne kantineområde.


Kantinen

Kantinen er måske ikke så stor, men til gengæld bliver hele kantineområdet forvandlet til hygge i spisepauserne. Med få meter til gården er der også mulighed for at tage din mad med ud i solen sammen med dine kammerater. Når den ikke står på mad, er de to etager i midterbygningen, der primært rummer kantinen, ideelle områder til at mødes i studiegruppen, når der skal laves projekt. Her er der nemlig ikke så langt til kaffen!

Studieområder og bibliotek

Hvis de mange bænke og borde i kantineområdet er optaget, eller du måske skal bruge mere ro, er der på de øverste etager i midterbygningen en række mindre studieområder. Derudover er der en fantastisk tagterrasse, hvor du også kan sætte dig ud og fordybe dig i dine bøger. Biblioteket på første sal rummer stort set alle de bøger, du kunne forestille dig at få brug for i løbet af dit studie, og der er der også mulighed for at sidde og arbejde i stilhed.

Studieservice og studievejledning

Hvis du får brug for hjælp eller har spørgsmål til dit studie, kan du henvende dig til det venlige personale i Studieservice eller i Studievejledningen (lokale B323) på campus. De kan hjælpe og vejlede dig, både med personlige udfordringer eller studierettede problemstillinger.

Fredagsbaren

Kantineområdet bliver hver anden fredag aften forvandlet til ’Varmestuen’, som er den lokale fredagsbar. Her kan du hygge og feste sammen med dine studiekammerater over et spil terninger, bordfodbold eller bare en kold øl.

Mød Gilbert

På Campus KRO har vi vores helt egen huskat, Gilbert, der snuser rundt på gangene. Gilbert bor i vores nabolag og har fundet ud af, hvor dejligt et sted Campus KRO er, og han ynder at komme forbi stort set hver dag. Gilbert er en lille charmetrold, som meget gerne vil snakke med alle de socialrådgiverstuderende. Du finder ham oftest på en stol i varmestuen eller i de røde sofaer i foyeren. Du kan godt glæde dig til at møde ham! Du kan også følge ham på Instagram


CAMPUS NYELANDSVEJ Nyelandsvej ligger lige i hjertet af Frederiksberg og er et af de få monofaglige campus på Københavns Professionshøjskole. Dette gør også, at Nyelandsvej er lidt mindre men også mere intimt. De lærerstuderende på Nyelandsvej har et meget tæt fællesskab både studerende imellem men også med undervisere og andre medarbejdere. Nyelandsvej er et mindre campus med færre lokaler og en lille gård tilknyttet. Der er en hal og et træningsrum tilknyttet, som man som studerende kan benytte, når det er ledigt i skemaet. Dog er der ofte nogen i hallerne, som er friske på at tage et slag badminton eller give den gas med noget volleyball. Udover at have en hal har Nyelandsvej også en kantine, der ligger på hovedgangen. Her er der mulighed for at få en bid mad, hvis ikke der er foredrag, møde, fagligt oplæg eller hvad der nu engang kunne være. Som ny studerende kan Nyelandsvej bygningsmæssigt godt virke lidt forvirrende, men det går utroligt hurtigt med at finde ud af, hvad der er op og ned i bygningerne, og alt er godt skiltet. Det venlige personale i Studieservice står klar til at hjælpe dig i lokale A028, hvis du har brug for hjælp eller spørgsmål til dit studie. Studievejledere finder du i lokale A026. Et tæt bånd mellem studerende giver gode forudsætninger for et godt foreningsliv. Der er både et politisk engagement, som blandt andet var med til at barrikadere dørene til biblioteket med bøger, da der blev lagt op til at biblioteket skulle rykkes (det lykkedes de med at forhindre), men også et engagement til diverse fritidsinteresser.

KulTus

Når kantinen gerne vil feste, går den ikke i byen, men forvandles tværtimod til en fredagsbar, hvor fadøl er til favorable priser, og du byde op til dans i beerpong, hvis du nu ikke lige nåede basketballtræningen dagen inden. Du kan også bare dukke op og få en sludder eller spille et spil kort.

Soltinget

Soltinget er en sammenslutningen mellem Lærerstuderendes Landskreds (fagforening, I daglig tale LL) på den ene side, og De Stu-


derendes Råd på den anden side, men fælles er, at de kæmper for lærerstuderendes interesser. De sidder med i diverse udvalg men står gerne for diverse arrangementer og oplæg, for at du som studerende kan få noget ekstra ud af din uddannelse.

FredsBlad

Hvis du har en skribent eller en journalist gemt i dig og har en interesse for at have en finger med, hvor det sker, så har du her FredsBlad. Fredsblad skriver artikler om alt fra dannelse til, hvorfor der er en diskussion om det skal hedde formand, forperson eller noget tredje.

FredSIF

Når du gerne vil dyrke sport men ikke ved, hvor du finder en makker til at spille badminton med, kan du undersøge FredSIF nærmere. Foreningen har fået en aftale på plads, hvor de har hallerne booket til diverse sportsaktiviteter om eftermiddagen hele ugen.

FredsJam

Hvis du kan lide at hive et instrument frem eller synge dine lunger væk, så kan du tilmelde dig FredsJam, som bruger tiden i et øvelokale, når de ikke studerer. De spiller også gerne fredagsbaren op engang imellem.

FredsTeater

Kan du godt lide scenen og spotlightet, så kan du altid melde dig ind i FredsTeater. Med skuespil i blodet gik de blandt andet på scenen for at opføre stykket ”Kære forældre”, hvor man fik et indblik i et klassisk forældremødes intriger. Ligesom med de andre campus, er der flere foreninger, og du kan helt sikkert finde noget, der passer til dig, om det så er hyggelige kaffearrangementer med FredsLounge, en tur i haven med SolBær eller være med i et digterfællesskab i FredsPoesi. Derfor anbefaler vi som altid, at du er nysgerrig og begiver dig ud i at undersøge, om du kunne finde et fællesskab, der passer dig.


CAMPUS TAGENSVEJ 86 Ca. 3.500 studerende fordelt på uddannelserne til administrationsbachelor, administrationsøkonom, skattebachelor samt sygeplejerske. Træd ind i de lidt paradoksale faciliteter på Tagensvej 86, bedre kendt som T86. Her møder du et studiemiljø, hvor juraen og økonomien fra forvaltningsuddannelserne og anatomien og sygdomslæren fra sygeplejerskerne mødes i en unik blanding.

Velkommen til Campus Tagensvej 86!

Tagensvej 86 er vores tredjestørste campus, hvor de smalle gange altid er tæt trafikerede med studerende og undervisere, der skal fra A til B. Bygningen fuld af charme, og som studerende har du rig mulighed for at sætte dit præg på omgivelserne. Med den korte afstand til Campus Sigurdsgade og lokalerne på Haraldsgade er der et tæt samarbejde mellem de tre steder, og du vil møde studerende og undervisere fra alle mulige forskellige uddannelser.


Kantinen og studieområder

I kantinen finder du ud over lækre retter til enhver smag også et af de ideelle steder at mødes med din studiegruppe. Her kan du sidde i bløde møbler eller i ’stillezonen’, hvor der er sat skærme op. Du kan også sætte dig i studieområderne, som ligger på hver etage i C-bygningen. På 5. sal er der en lounge, hvor man kan hænge ud, varme sin mad eller mødes til gruppearbejde. Der er ikke så mange grupperum på T86, men heldigvis ligger båder Campus Sigurdsgade og lokalerne på Haraldsgade under 5 minutters gang væk. Det er på Campus Sigurdsgade, at du kan finde det store bibliotek.

Studieservice og studievejledning

Hvis du får brug for hjælp eller har spørgsmål til dit studie (eksamen, overflytning m.v.), kan du henvende dig til det venlige personale i Studieservice (lokale A315) eller kontakte en studievejleder i atriet på 3. sal.

Et væld af udvalg

På T86 er der et væld af udvalg at vælge i mellem. Har du en sangfugl i maven? Så er koret Nursing helt klart noget for dig. Er du mere til fest og farver, er Festudvalget måske mere din stil. På T86 har vi også vores helt eget LGBT+ udvalg, som er et safe space. Campusrådet er samlingsstedet for alle udvalg på T86, og de leder altid efter nye medlemmer, der vil gøre en forskel.

Professionshøjskolernes Idrætsforening

I kælderen ved kantinen finder du PIFs flotte træningslokaler med alt, hvad der hører til et klassisk fitnesscenter. Du kan blive medlem for et mindre beløb, hvorefter du kvit og frit kan bruge lokalerne døgnet rundt. Der er naturligvis også badefaciliteter ved siden af, som er åbne for alle.

Gården

Gården er det centrale samlingssted på T86 – ikke mindst om sommeren og i eksamensperioderne. Her kan du nyde sin frokost ved bænkene eller en velfortjent kold øl efter eksamen.

Fredagsbaren

Café Coma fungerer som fredagsbar på T86 og åbner hver fredag op for et brag af en fest. Den flotte kunst på væggene, det store dansegulv og de kreative beerpong-borde er et stort hit blandt studerende på både T86 og Campus Sigurdsgade.


CAMPUS SIGURDSGADE Ca. 3.700 studerende fordelt på 10 uddannelser: bioanalytiker, ergoterapeut, ernæring- og sundhed, fysioterapeut, global nutrition & health, jordemoder, katastrofe- og risikomanagement, laborant, laboratorieteknologi & radiograf Træd ind i de moderne bygninger, der udgør Campus Sigurdsgade. Her møder du et levende studiemiljø med engagerede og dygtige undervisere på tværs af de mange uddannelser, hvor samarbejde er i højsædet. Velkommen til Campus Sigurdsgade! Campus Sigurdsgade er vores næststørste campus og er suverænt størst målt på antallet af uddannelser – hele ti forskellige. Derfor er der også en unik tværfaglig kultur på Sigurdsgade, hvor man mødes på tværs af uddannelserne. Hver uddannelse har fået lov at sætte deres præg på huset, hvorfor der på gangene hænger billeder og genstande, der fortæller om professionernes historie og identitet - lige fra vores 300 år gamle jordemoderuddannelse til vores nyeste katastrofe- og risikomanageruddannelse.

Læsesale, grupperum og studieområder

Der er to læsesale på biblioteket på første sal, hvor du kan forbyde dig i pensum – især populært op til eksamen! Hvis du skal mødes med din studiegruppe er der en række grupperum spredt ud over bygningen, som du kan booke eller – hvis du er heldig – allerede står ledige. Derudover er der en række områder og hjørner rundt omkring med stole eller sofaer og ofte også en skærm, hvor I kan diskutere jeres problemformulering eller få de sidste animationer på plads til jeres PowerPoint- præsentation. Der er printerrum i biblioteket samt et ’printværksted’ ovenover, hvor du også kan indbinde dine opgaver.

Kantine

Kantinen serverer hver dag frisk og lækker mad, som du kan nyde i det store kantineområde sammen med dine holdkammerater. Området er ligeledes et yndet samlingspunkt for studiegrupper med skærme og sofaområder, der giver en smule privatliv, når der skal arbejdes. Efter kantinens lukketid kan du heldigvis stadig få en lækker sandwich eller cafe latte i den lille café, der ligger i den anden ende af kantinen.


Studieservice og studievejledning

Hvis du får brug for hjælp eller har spørgsmål til dit studie (eksamen, overflytning m.v.), kan du henvende dig til det venlige personale i Studieservice i lokale C031-C037. Her kan du også tale med en studievejleder (lokale C136+C138).

Bibliotek

Biblioteket byder på stort set alle de bøger, som du får brug for i løbet af din uddannelse – og mere til. Det venlige personale står altid klar til at hjælpe, og der er computere sat op, hvis du skulle have glemt din egen. Det er også i biblioteket, du finder de to læsesale og et af de to printerrum. Husk, at du også kan bruge bibliotekerne på de andre campus og aflevere bøgerne her.

Gymnastiksalene

De to gymnastiksale i bygning E kan bookes i receptionen og kan bruges til studierelevante aktiviteter eller med din studiegruppe, hvis I bare vil have aggressionerne ud med et spil fodbold.

Studiecafé

I bygning H finder du Studenterhuset Sigurds Bar, hvor der hver fredag indbydes til hygge og fest på tværs af uddannelserne. Her er alle KP-studerende velkomne til hver uge at møde deres hold- og studiekammerater til et slag brætspil, bordfodbold eller beer-pong.

Hvordan finder du aktiviteter?

Følg Campusrådets facebookside, hvor der løbende offentliggøres aktiviteter og arrangementer for vores studerende.


CAMPUS BORNHOLM På Bornholm findes en lidt anderledes konstruktion af KP og videregående uddannelser. På Bornholm huser det 20.000 kvadratmeter store campus nemlig både øens ungdoms- og voksenuddannelser samt efteruddannelser i et stort fælles campusbyggeri. I alt studerer omkring 1400 unge og omkring 4000 voksne på solskinøens campus, og de har deres daglige gang i bygningen. Til dig som lige er startet på en videregående uddannelse på Bornholm: Som ny studerende er det vigtigt at kende til de forskellige studenterfaglige udvalg på campus. Det er både sjovt og skaber et godt sammenhold på tværs af campus at være med i udvalg. Spørg de ældre årgange, hvis du ikke når med på introduktionsdagene. Som studerende på Bornholm skal du kende til cykelkælderen under campus, hvor du kan låse din cykel inde i dagtimerne, men husk dit studiekort, hvis du har planer om at blive på campus efter lukketid. På gangene under campus findes der også mikrobølgeovne og elkedler, som man bare kan bruge, men husk at have dit studiekort på dig, det er også adgangsgivende til gangene under campus. En anden hemmelig men vigtig ting at kende til er det lille get-away øverst på bygningen over BH-SUND, hvor man kan spise sin madpakke (eller dagens lækre ret fra kantinen) og nyde udsigten, hvis solen skinner. Engang havde vi på campus en tradition for at holde fredagsbar den første fredag i måneden. Der arbejdes på at holde flere fredagsbarer og få det stablet på benene igen. Vi ses på gangene!


BOLIG Man skal have tag over hovedet som studerende, så du har et sted at sove, spise og studere – og alt det ind imellem. Men vi har alle hørt om det kaotiske boligmarked i København med dyre lejligheder og lange ventelister. Vi har samlet et par gode råd og nyttige links til boligjagten. Det allerbedste råd er at planlægge i god tid. Læg et budget og bliv skrevet op til kollegie, ungdomsboliger eller lejlighed allerede, når du har fået dit optagelsesbrev på studiet. Der er en del hjemmesider, hvor du kan blive skrevet op til bolig – og hvis du er akut boligsøgende eller er tilflytter fra provinsen kan du ofte komme forrest i køen. Brug dit netværk! Ud over at blive skrevet op på de store boligsider, er det en god idé at holde øje med de sociale medier. Der er tit venner, der søger en roomie eller udlejer deres lejlighed, mens de er i udlandet. Der er også mange bolig-grupper, man kan blive medlem af. Det er en god idé at lave et fedt opslag, hvor du fortæller om dig selv og dine boligdrømme, så er dit netværk ofte mere end villige til at dele det på kryds og tværs. Det gælder selvfølgelig også mundtligt: Fortæl alle i din omgangskreds, at du søger bolig – det kan jo være, at de kender nogen. Vores dejlige medstuderende hænger også nogle gange boligopslag på tavlerne rundt omkring på skolen. Et sidste godt råd er at slå koldt vand i blodet. Når du står med din kontrakt, så få lige en ven eller familiemedlem til at læse den igennem – så er du bedre sikret mod eventuelle misforståelser.

Nyttige links: —

kk.dk/ungdomsbolig

kollegierneskontor.dk

findbolig.nu

findkollegie.dk

ungdomsbolig.nu

ug.dk


FEM GODE RÅD TIL AT FOREBYGGE STRESS

1 2

Tal med dine medstuderende… Del fx information og gode råd om undervisning, dine oplevelser i klinikken, særligt pres ved eksamen Fokuser på dine egne gode vaner – og lad være med at sammenligne med andre. Hvis du har fundet en læsemetode som fungerer for dig, så hold fast i den, selvom dine studiekammerater siger det er meget bedre at læse fx fra kl. 8 – 16 hver dag.

3

Planlæg og prioriter i hverdags- og studieaktiviteter. 1 ting ad gangen. Brug fx et ugeskema hvor alle aktiviteter (også pauser og fritid) er plottet ind – vurder om det er en realistisk plan. Er der en god fordeling af studie, arbejde, fritid, afslapning, søvn? Prioriter så der er balance mellem studie og fritid.

4

Undersøg og træn hvordan du slapper af. Spørg dig selv, hvordan du plejer at slappe af: Sport, madlavning, gå-tur, yoga, tegne…. Put de afslappende aktiviteter ind i ugeskemaet, så du husker det. Gør evt. lidt mere af det i en periode. (Se evt. studenterrådgivningens app eksamenshjælp)

5

Lav en liste over de aktiviteter, der plejer at give dig energi og gøre dig glad. Gør mindst 1 ting om dagen. Vær opmærksom på de ting, der plejer at give dig god energi – gør mere af det. Vær opmærksom på de ting, som tapper dig for energi – er de absolut nødvendige lige nu? Gør evt. lidt mindre af dem.


OPLEVER DU STRESS? Guide til støtte og rådgivning JA

Special­ pædagogisk støtte

NEJ

MÅSKE

Så kontakt

Gem denne guide

Kontakt evt.

Studie­ vejledning

Studenterrådgivningen

Alliance for bedre studieliv

Kan hjælpe med

Kan hjælpe med

Studie­ anliggende

Stress­ håndtering

Personlige udfordringer

• Struktur, overblik og gode studievaner • Studieteknik • Planlægge og prioritering af studie/fritid • Manglende motivation • Eksamensangst • Studiestart • Ændre studieplan • KP Intra

• Kropslige strategier • Kognitive strategier

• Ensomhed/ isolation • Angst • Krise i livet, familie, kæreste etc.

SRG’s eksamensapp (gratis) ”Eksamensangst”


STUDENTER­ INVOLVERING På KP har vi en politik for studenterinvolvering. Det betyder, at studerende, medarbejdere og ledelse på KP er gensidigt forpligtigede til at samarbejde. Hvis vi som studerende oplever, at der er noget, som kunne gøre anderledes og bedre, så kan vi åbent sige det, og forvente at blive lyttet til og på den ene eller anden måde involveret. KP opfordrer alle studerende til at involveres sig og dele deres meninger – både monofagligt, tværprofessionelt og studiesocialt. Som fremhævet på de tidligere sider, kan du være aktiv i forskellige studiesociale udvalg og foreninger på dit studie og campus. Du kan også være aktiv i KP’s studenterpolitiske organer såsom Studenterrådet KP (SRKP), De Studerendes Råd (DSR) eller vores nye studenterbrugerpanel. Disse er eksempler på, hvordan vi studerende organiserer os og sikrer, at vi involveres i de beslutninger, der tages på KP.

Nyt studenterbrugerpanel

KP har lige oprettet et studenterbrugerpanel, hvor formålet er, at studerende kan give input til de faciliteter og systemer, som vi i hverdagen på KP benytter, om end digitale eller fysiske. Der er rig mulighed for at dele sin mening og arbejde sammen med ansatte og ledelsen på KP om i fællesskab at skabe de bedste vilkår.


STUDIEVEJLEDNINGEN Vi tilbyder individuel vejledning, gruppeforløb og workshops. Kontakt os, hvis du har brug for at tale om din trivsel, motivation eller andre udfordringer, du møder undervejs på dit studie. Vores vigtigste opgave er at støtte dig under dit studie – kontakt derfor studievejledningen i god tid. ​​​​​​​Alle studievejledere har tavshedspligt! Ring til studievejledningen: 72 48 75 46

Mandag, tirsdag, torsdag, fredag: kl. 9-12 ​​​​​​​Onsdag: kl. 15-17

Skriv til studievejledningen: studievejledning@kp.dk

Specialpædagogisk støtte (SPS) Specialpædagogisk støtte (SPS) er et tilbud til studerende med en funktionsnedsættelse, som skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre. Du kan søge om SPS, hvis du har: • Ordblindhed • Psykiske vanskeligheder (psykiske funktionsnedsættelser) • Hørehandicap • Synshandicap • Bevægelseshandicap • Kronisk eller alvorlig sygdom Du kan kontakte SPS-vejlederen​på din uddannelse for at høre om dine støttemuligheder. Se videoen, hvor Rikke fra Studievejledningen fortæller om specialpædagogisk støtte.

VI KAN HJÆLPE HVIS DU •

Har svært ved at følge med eller måske føler dig stresset

Har studietvivl, mangler motivation eller føler dig alene på dit studie

Har spørgsmål til SPS specialpædagogisk støtte

Er kørt fast i din studiegruppe eller har udfordringer i jeres studiegruppe

Har brug for hjælp til huske- og læseteknik eller ønsker hjælp til at skabe struktur

Har brug for hjælp til eksamenstræning eller er nervøs for at gå til eksamen


VI TOLERERER IKKE KRÆNKENDE ADFÆRD På KP stræber vi efter en kultur, der bygger på respekt og professionalisme, anstændighed og ordentlighed. Vi har alle et fælles ansvar for at skabe et studiemiljø fri for mobning, seksuel chikane eller forskelsbehandling på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet, religion mv.

KP har fået en krænkelsespolitik

I SRKP er vi stole af vores nye krænkelsespolitik. Med krænkelsespolitikken tager KP ansvar for, at du skal kunne føle dig sikker og tryg i dit studiemiljø. Krænkelsespolitikken indeholder retningslinjer, der har til formål at forebygge krænkende hændelser samt at beskrive rammerne for håndtering af krænkende hændelser. KP ønsker at fremme en kultur, hvor du som studerende oplever, at du kan sige fra, hvis du oplever en situation som krænkende, og hvor du på en tryg måde kan få hjælp til at håndtere oplevelser af denne type. Hvis du oplever krænkende adfærd, kan du i politikken læse, hvordan du skal forholde dig. Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du oplever eller er vidne til krænkende adfærd her. KP tager alle eventuelle henvendelser om krænkende hændelser alvorligt og bestræber sig på at håndtere dem hurtigt og korrekt.


Hvis du oplever krænkende ord eller handlinger, er der tre ting, du kan gøre Sig fra (hvis du kan) Har du oplevelsen af at blive krænket af en medstuderende eller en ansat på KP, har du altid ret til at sige fra. Oplevelser af denne type løses ofte bedst gennem dialog mellem de implicerede parter, gerne så hurtigt som muligt efter, at det er sket. I situationer, hvor det ikke har hjulpet at sige fra, hvor du ikke føler, at du kan sige fra eller hvor der er tale om en grovere krænkelse, kan du få hjælp hos Studievejledningen.

Søg hjælp I situationer, hvor du oplever, at du har brug for hjælp til at håndtere situationen, har du mulighed for at henvende dig til Studievejledningen. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og du vil få hjælp og vejledning til alt fra bearbejdning af hændelsen til konfliktmægling eller hjælp til håndtering af en konkret sag. Studievejlederen er uddannet til at tage imod henvendelser af denne type, og du vil derfor opleve at blive lyttet til og taget alvorligt i et trygt miljø. Studievejledningen kan også henvise dig til steder, hvor du kan få yderligere professionel hjælp og støtte.

Overvej om du vil klage Hvis du som studerende ønsker at klage over en person, der har krænket dig, skal uddannelseslederen involveres. Hvis klagen er rettet mod en studerende, kan KP’s ordensregler for studerende bringes i anvendelse. Hvis klagen er rettet mod en medarbejder eller leder, vil en personalejurist fra HR blive involveret i håndteringen af sagen. Det er ikke muligt at iværksætte hverken ansættelsesretlige sanktioner eller sanktioner efter ordensregler for studerende på baggrund af anonyme henvendelser. Alle sager vil blive behandlet fortroligt, og kun de nødvendige vil blive indviet i sagens detaljer.


SKOLESTARTSVENNER #et frivilligt læringsrum for studerende på KP. Skolestartsvenner kan være et læringsrum for dig som studerende, der vil arbejde med børn, projekter eller fx NGO arbejde. Skolestartsvenner henvender sig til alle studerende fra Københavns Professionshøjskole. Som skolestartsven får du ud over et venskab med et barn en uddannelse i kommunikation og relationsdannelse, løbende supervision, et stærkt tværprofessionelt fællesskab samt et indgående kendskab til arbejdet med børn og socioemotionelle kompetencer. I et skolestartsvenskab forpligter du dig for 8 måneder 8-10 timer om måneden. Du får et certifikat og en personlig udtalelse efter endt deltagelse til brug for videre jobsøgning. Skolestartsvenner er et projekt, der tager udgangspunkt i barnets perspektiv med særligt fokus på børn som mistrives i overgangen mellem daginstitution og skole. I Skolestartsvenner engageres studerende fra Københavns Professionshøjskole i venskaber med barnet i en entil-en relation, der støtter barnet til udvikling af socioemotionelle kompetencer. Du kan søge om at blive skolestartsven på kp.dk/skolestartsvenner under fanebladet om ”at blive skolestartsven”. Eller du kan logge ind på denne QR-kode med din telefon


FÆLLES OM BÆREDYGTIGE CAMPUSMILJØER Hvilke muligheder har du for at bidrage til det bæredygtige campusmiljø på KP? Vi har samlet en håndfuld idéer til en blandet godtepose af bæredygtige tiltag, der kan gøre din hverdag på campus grønnere.

POSE GODTE

På KP arbejder vi aktivt på at skabe bæredygtige campusmiljøer. Som studerende har du selv en række muligheder for at bidrage til dette. Du kan blande din egen grønne godtepose, som giver mening for dig:

— På din campus er der mange muligheder for at sortere dit affald. — I vores kantiner har du mulighed for at vælge vegetariske alternativer. — Du har som studerende mulighed for at engagere dig i dit lokale Campusråd, SRKP eller andre studenterfaglige organisationer og skabe mere opmærksomhed på, at skubbe KP i en bæredygtig retning. — På vores campusser har du mulighed for at genopfylde din vandflaske og eventuelt medbringe egen kop i kantinen frem for engangsalternativerne. — KP’s campusser er alle unikke med forskellige muligheder for at påvirke klimaaftrykket. På nogle campusser kan det være relevant at være opmærksom på, om man husker at slukke projektorer og lys samt at lukke vinduer, inden man forlader et lokale. — Du kan orientere dig i KP’s Grønne Regnskab. KP udgiver årligt et Grønt Regnskab, hvor du kan orientere dig i, hvordan det ser ud med din campus’ energiforbrug, flyrejser på KP og meget andet. Du kan også finde eksempler på små og store indsatser for at fremme bæredygtig udvikling på KP. Du Finder Grønt Regnskab på KP Intra.


BESKRIVELSER AF UDVALG PÅ CAMPUS CARLSBERG KP-play

Har du altid drømt om at være en player, tænder du på drager, lim, pap og dyrt plastik. Så er KP-play et udvalg for dig! Vores fokus ligger i alt det nogle ville kalde nørdet, men som vi kalder kvalitetstid med venner og veninder. Vi spiller brætspil, Warhammer, computerspil, D&D og meget andet!

KP Zebras

KP Zebras – KP’s helt eget fodboldhold! Hos os er der plads til alle niveauer. Vi har pt. to herrehold (11- og 7-mands) og et damehold (7-mands). Vi har vores faste træning i Valby Idrætspark, så kunne du tænke dig en prøvetræning, så tøv ikke med at kontakte os! gram: KP Zebras

Drama

Drama er udvalget for de kreative sjæle med en forkærlighed for teater, musik, comedy og alt hvad hjertet ellers begærer. Før i tiden har der været musical, kor, 10-timers teater og åben scene/jam. Alle er velkomne som deltagere, publikum eller tovholdere, uanset erfaring. Har du en ide? Så tøv ikke med at kontakte Drama med dine drømme.

Move

Move er for alle dem, der kan lide at bevæge sig og have det sjovt på samme tid! Her har vi mange forskellige aktiviteter heriblandt badminton, volley, håndbold, yoga og basket, som spilles ugentligt. Det er gratis og kræver ikke noget kæmpe niveau men blot, at man er klar på at hygge sig med sine medstuderende. Vi laver også aktiviteter ud af huset som klatring og spikeball!

LGBTQ+

Lesbian, Gay, Bi, Trans og Queer, er hvad de fem bogstaver står for. LGBTQ er både et socialt og fagligt udvalg, der sætter fokus på mangfoldighed og minoriteters trivsel og rettigheder, særligt inden for børn -og unge området. Hver måned holder de Fairy Bingo i Studiecaféen Humlen, hvor man både kan opleve dragshows, sjove konkurrencer og faglige oplæg. LGBTQ-udvalget er åbent for alle studerende – uanset køn eller seksualitet.

KP-sammen

Savner du også et socialt-fagligt-fællesskab på KP? Så tag en studiekammerat med eller mød en ny i foreningen KP sammen. Her mødes vi til bl.a. visning og diskussion af dokumentarfilm, visning og diskussion af offentlige foredrag i naturfag live streamet fra Aarhus Universitet og meget mere!


Alt bliver formidlet, så alle kan være med på trods af faglig baggrund, alder og antal papegøjer i skuret.

Vi er stærkt repræsenteret i studierådet, og vil elske at få flere engagerede studerende med.

DPR

Når vi er færdige med at kæmpe for et bedre studiemiljø eller mere og bedre praktik, så nyder vi også en kold øl i hinandens selskab.

De Pædagogstuderendes Råd varetager de studerendes interesser og indflydelse overfor uddannelsesledelsen. DPR’s primære formål er at styrke fagligheden på uddannelsen, hvorfor disse har udpegningsretten til studierådene, hvor også undervisere og ledere beskæftiger sig med uddannelsesspecifikke forhold.

Kreaklubben

Kreaklubben er et fællesskab, vi har skabt på campus, for os der nyder at skabe ting med vores hænder. Vi mødes omkring strik, perleplader, smykkelavning og alt hvad vi kan finde på. Vi kan godt lide at blive inspireret af hinanden og elsker at høre om andres ideer til fremtidige events.

LSR

Lærerstuderendes Råd og Lærerstuderendes Landskreds er dit forandringspolitiske fællesskab på Carlsberg. Vi er talerøret for jer studerende til ledelsen for alt det studenterpolitiske.

Eventudvalget

Eventudvalget er med til at arrangere events på Campus Carlsberg. Vi afholder events i bl.a. Humlen og kantinen. Vi arrangerer alt fra temafester, quizzer og det populære musikbingo. Har du en god ide, er du altid velkommen til at joine os! Vi er et udvalg, der elsker at hygge med hinanden og alle andre studerende!

Humlen

Humlen er Campus Carlsbergs nonprofit studiecafe, som er drevet af frivillige studerende. Hvad end det er morgenkaffe, ren sodavand til studiearbejdet eller hygge med dine medstuderende fredag aften, så er Humlen stedet! Humlen er også samlingspunktet for mange af de forskellige events der er på studiet med alt fra bingo, quizzer, brætspilscaféer, temafester osv.


STUDIEJOB Studiejob – det ord kommer du sandsynligvis til at høre mere end en gang i løbet af din tid som studerende. Men er det overhovedet nødvendigt at have et studiejob, er der mon tid til det, og hvilket job skal man vælge? Vi har samlet nogle gode råd og argumenter for, hvorfor og hvordan du kan vælge et studiejob, der passer til netop dig. Langt de fleste får SU mens de studerer på KP, som skal dække dine boligudgifter, madudgifter, transportudgifter … vi kunne blive ved. Vi ved alle, at SU sjældent rækker til det hele – især hvis du også vil have en tur i biffen eller en øl i ny og næ. Et studiejob er også en god måde at øve dig på arbejdslivet, lære dig selv bedre at kende og få prøvet dine kompetencer af i praksis.

Hvorfor

Et studiejob er ikke kun en god mulighed for at tjene lidt lommepenge men er også en god måde at lære en masse relevante kompetencer, der kan hjælpe dig senere hen. Måske er du endda så heldig at finde et decideret studierelevant job inden for din profession, hvor du kan bruge de ting du lærer i praksis.

Hvilket

De fleste af vores medstuderende har derfor et eller andet job ved siden af studiet, og det er også det første sted at starte, hvis du prøver at finde et godt job. Måske kender de nogen – eller kender nogen der kender nogen – der leder efter én som dig. Det er også en god måde at få inspiration til, hvor du kan finde et godt og studierelevant arbejde – især hvis du ikke orker at sidde bag kassen eller disken i den lokale kaffebar. Derudover slår både skolen og uddannelserne hyppigt spændende studiejob op enten på intranettet eller på opslagstavlerne rundt omkring. KPs receptioner søger eksempelvis tit studentermedhjælpere, hvor de er super fleksible og imødekommende i forhold til dine studier. Du kan også med fordel holde øje med de faglige fora for din uddannelse på de sociale medier, hvor der også ofte bliver lagt stillinger op. Et sidste godt råd er at gøre et godt indtryk, mens du er i praktik, da


mange studerende får mulighed for studiejob her – eller endda ansættelse efter uddannelsen. Vær derfor proaktiv i praktikken, vær nysgerrig, og spørg med fordel din chef eller praktikkoordinator om mulighederne for at arbejde hos dem.

Hvordan

Vi har gjord det nemt for dig, ved at samle alle studierelevante jobs på KP Intra.

Du finder dit studiejob her.


Studenterhåndbogen 2022 Redaktør: Stephanie Rothmar Billeder: Asger Hunov og Svend Rossen Layout: Peter Hedekjær

KP.DK