__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 04 · december 2016

Man healer hinanden Venner for altid Husker du dyrlægebesøget?

MÆRKNING OG MIRAKLER 04 · 2016


LEDER

Kære

MEDLEMMER Hvad katten skal det ende med?

KATTENS VENNER 04 2016 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 01/2017 skal være os i hænde senest den 21. februar 2017 Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk

Af Therese S. Wilbert Direktør, Kattens Værn

Tryk Trykteam Svendborg

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Direktør Therese Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 4 · december 2016

Man healer hinanden Venner for altid Husker du dyrlægebesøget?

MÆRKNING OG MIRAKLER 04 · 2016

Forsiden: Mærkning med en chip under huden på halsen eller en øretatovering kan lede til mirakler. Læs historien side 24!

Vi elsker det, vi laver. Og vi elsker katte. Derfor arbejder vi hver dag hårdere end nogen andre, jeg kender, for at hjælpe de katte, der ikke kan klare sig selv. Vi føler bestemt – og hører også – at vi gør en forskel. Men til tider kan vi have svært ved at mærke det. Stadig flere katte kommer i nød. Stadig flere katte formerer sig. Stadig flere bliver væk. Stadig flere katte mangler et nyt hjem. Og som en nyere og mere kedelig ”trend” er der flere katte, som bliver dumpet. Jeg kæmper med at forstå, hvad der får katteejere til at sætte deres katte i en plastikboks på vores parkeringsplads og gå igen. En ting er formodningen om, at kattene nok skal blive fundet og få det godt – det er heldigvis rigtigt. Noget andet er, at de vælger ikke at tage det ansvar, der følger med anskaffelse af enhver form for levende væsen. Tilbage står jeg forundret – både fordi de kan få sig selv til at overlade deres dyr til en ukendt skæbne, og fordi de tilsyneladende mener, at Kattens Værn har masser af penge. Men jeg tror faktisk, at disse mennesker har flere penge til at bruge på disse katte, end vi har. Det er netop da, vi sætter størst pris på den støtte, som mange af jer giver os. Uden jer kunne

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

vi ikke blive ved med at gøre, hvad vi gør! Og heldigvis formidler vi masser af katte, ja, faktisk flere end nogensinde før. Det giver gejst til at kigge frem og kæmpe videre. I dette nummer af Kattens Venner vil I kunne finde nøgletal, der fortæller lidt om, hvor store mængder foder og kattegrus, vi bruger årligt, og om, hvor mange penge det koster at holde inspektørernes biler på vejene og gerne i ordentlig stand. Ja, det koster at være Kattens Værn og holde hele maskinen kørende, så vi kan hjælpe det stigende antal katte, der har brug for os. Og vi gør det hellere end gerne. Men vi sukker efter mere ansvarlighed blandt nogle af katteejerne og efter økonomisk støtte fra alle, der kan undvære selv små beløb. Og vi sukker efter opbakning fra politikerne i form af en kattelov. Og hvad katten skal det så ende med? Tilsyneladende et støt stigende antal vilde og herreløse katte, der har brug for hjælp – og med sikkerhed et Kattens Værn, der ufortrødent kæmper videre for at gøre alt, hvad vi kan, hver dag hele året, uanset hvad det koster.

»Jeg kæmper med at forstå, hvad der får katteejere til at sætte deres katte i en plastikboks på vores parkeringsplads og gå igen.«

n

04 · 2016


Man healer hinanden /04

kattensvenner Indhold nr. 04 2016

04

Man healer hinanden

16

Uden de frivillige ...

06

Kattene og kemien

18

Venner for altid

20

Det gode liv – kræver et dyrlægebesøg

08 10 14

Rasmus Jensen sidder i kørestol. Men derfor kan man sagtens være en masse for kattene

Det kræver både menneske- og kattekendskab at matche internatskatte med deres nye ejere. Den kunst mestrer Hanne Levisen

Tyvenes skræk

”BAM!” sagde det. Læs den vidunderlige beretning om Miso, der jog en indbrudstyv på flugt

Hinandens bedste venner

Hunde og katte kan sagtens blive bedstevenner. Katterådgiver Michelle Garnier fortæller om, hvorfor

Bodil har fået ny bil

KV disponerer over en flåde af 10 biler. Det er dyrt, men en forudsætning for, at inspektørerne kan rykke ud til kattene

Anette Mathisson er en blandt mange frivillige, hvis indsats er en af forudsætningerne for et propert og indbydende Kattens Værn

Historien om et DAMP-barn, et vigtigt møde, udviskede generationsforskelle og en ny tilværelse på landet

Dyrlæge Signe Dideriksen om betydningen af, at din kat bliver vaccineret jævnligt

24

Mærkning og mirakler

26

Cand. kat

Nello forsvandt ud af en bil på vej til udlandet. Takket være hendes mærkning fandt hun hjem igen ... efter to år

Birthe Hansen skriver om begavet bog om at træne katte

I HVERT NUMMER Kat & Godt Støt kattene

04 · 2016

Webshop’en Lokalafdelingerne

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Mennesker og katte

Man healer hinanden Man kan godt være noget for kattene, selv om man sidder i kørestol. Rasmus Jensen er frivillig hos KV i Aalborg. Han er spastisk lammet. Af Adam Pade

Rasmus er frivillig på internatet hos Kattens Værn i Aalborg. Han kommer to eftermiddage om ugen – onsdag og fredag – og har til opgave at nusse om kattene. Den opgave hører også til på et internat. Det er med til at fastholde kattene som menneskevante, sociale dyr og ruste dem til at komme ud i nye hjem. Men Rasmus har mindst ligeså megen glæde ved sit job hos kattene. »Jeg kan godt komme herud efter en dårlig nat. Når jeg så er sammen med kattene, så løsnes spændingerne i kroppen, og smerterne går over. Man healer hinanden,« fastslår Rasmus – der dog skyndsomst tilføjer, at det bestemt også er afgørende med gode kolleger.

Hovedet fejler ikke noget Rasmus Jensen (38) er spastisk lammet. Der manglede ilt til hjernen, han blev født tre uger for tidligt, og det blev til en tilværelse i kørestol. Men hovedet fejler ikke noget. Og Rasmus’ grund-

04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

filosofi er, at dét at sidde i kørestol og være spastisk lammet, aldrig må blive en hindring – en hindring for blandt andet at beskæftige sig med, hvad man virkelig gerne vil. I dén kategori hører kattene til. Så afgjort. Rasmus blev født og voksede op i Pandrup nogle kilometer nord for Aalborg. Der var katte og andre dyr omkring ham i hans barndom, og han holdt af dem; det gjorde hele familien. Som 17-årig flyttede han hjemmefra og ind på behandlingscentret Østerskoven ved Hobro. I mellemtiden fik han sin egen kat, som han besøgte hjemme hos forældrene i weekend’en. I 1999 flyttede han til Nørresundby i et bofællesskab, hvor han selv var involveret både i opførelsen af bygningerne og i ansættelsen af personalet. Igennem nullerne sad han ved telefonen hos Unglinjen i Aalborg – en ”krisetelefon” for unge i Aalborg – var på højskole og beskæftiget i en fritidsklub som frivillig pædagogmedhjælper. I en kort periode var han også knyttet til Sygehus Nord, indtil han blev arbejdsløs i 2009. I dag bor han stadig i Nørresundby sammen med bevægelseshandicappede og sen-hjerne-

04 · 2016


skadede; det vil sige mennesker, der har pådraget sig hjerneskader i løbet af livet, måske efter en trafikulykke.

Kattene spøgte Det med kattene spøgte i ham. Han kendte godt til Kattens Værn og til internatet i Aalborg, men vidste også, at internatet ikke lige var indrettet til handicappede. Men det blev det, hørte han en dag hjemme i bofællesskabet – herunder med mulighed for at køre helt op til hoveddøren i kørestol. Og så fik han et møde i stand med daværende internatsleder, i dag katteinspektør, Christian Poulsen. »Vi snakkede sammen i mere end to timer. Om hvad jeg kunne, og hvad jeg kunne bruges til. Og det blev så til et OK,« fortæller Rasmus. Det er nu syv år siden. Det hænder, at han medvirker under formidlingsdagene onsdag og fredag og ved Åbent Hus-arrangementerne – og han går ikke af vejen for at holde en salgstale, hvis det er det, der skal til.

Katten, der ikke kunne lide mænd En særlig opgave, som Rasmus holder af at påtage sig, er dén at få en kat, der trækker sig, er sky eller ikke særlig glad for mennesker til at vise tillid og blive social. Det kræver tålmodighed. Ofte lykkes det – andre gange lykkes det for andre; katte er forskellige som vi, og kemien kan være der – eller den kan mangle. »Jeg starter med bare at være i rummet sammen med katten og tale til den. Det kan tage et par timer eller mere. Det fortsætter jeg så med, næste gang jeg kommer. Samtidig føler jeg efter, om katten bliver ved

Rasmus Jensen (th.) medvirker til at fastholde kattene som sociale væsener og ruster dem til at komme ud i private hjem. Tv. internatsleder René Skall, der kun har positivt at sige om Rasmus’ indsats.

med at trække sig, eller om den begynder at reagere positivt,« fortæller Rasmus. Netop sådan gik det med en voksen, brunstribet hankat, der hvæste ad mennesker i almindelighed – og ad mænd i særdeleshed. »Det var jo lidt af en udfordring. Efter et par dage med at sidde og tale til katten nærmede jeg ham fra min side af buret, men det var stadig for tidlig at røre. Efter yderligere to dage blev han lukket ud ad buret – og begyndte at smyge sig op ad kørestolen. Der var kontakt. Og han kom ud til et godt hjem,« fortæller Rasmus.

På kattenes præmisser

g essede o ker er str jule os bag s e n n e »Vi m kan sk iske. Vi at læse. overflad re svære æ v g o e m, hvad en facad r aldrig i tvivl o ne Men ma ener.« s Jensen m t a – Rasmu en k

04 · 2016

Han erindrer om, at man altid er der på kattens præmisser. Katten skal selv åbne sig – selv markere, at man er velkommen til at komme den nærmere. Han synes, han bedre kan kommunikere med dyr end med mennesker. »Vi mennesker er stressede og overfladiske. Vi kan skjule os bag en facade og være svære at læse. Men man er aldrig i tvivl om, hvad en kat mener,« lyder det fra Rasmus. Når Rasmus ikke har sit virke hos Kattens Værn, går tiden med at tage på ture. Især går han til fodbold og ishockey og besøger venner og familie, ligesom han gerne lytter til lydbøger – helst krimier – og til musik, lige fra hård rock til klassisk. Men to dage om ugen er hans tid helliget kattene. Til fælles glæde. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

05


Mennesker og katte

Det kræver både menneske- og kattekendskab at matche internatskatte med deres nye ejere. Hanne Levisen har formidlet hundredvis af katte gennem de seneste 15 år.

Kattene og kemien Af Adam Pade

Det er ikke altid, at det er den kat, folk har udsøgt sig på KV’s hjemmeside, de også tager hjem med. Det konkluderer Hanne Levisen, frivillig hos Kattens Værn i Brøndby. Hun ved, hvad hun taler om. I mere end 15 år har hun været med til at formidle katte fra internatet. Som den, der overvejer at købe en kat på et af KV’s internater, kan man meget vel føle, at man bliver matchet med katten – eller kattene. Og det er der bestemt noget om. »Man ser jo folk lidt an, spørger til deres alder og erfaring, om de bor i hus eller lejlighed, og så kan man komme med nogle forslag med baggrund i de katte, der lige nu er på internatet. Vi kender jo kattene og deres temperament, og når det drejer sig om voksne katte, kender vi også deres personlighed,« fortæller Hanne Levisen. »Men folk får jo også lov til at gå frit rundt, og så fortæller vi om kattene, hvis vi kan mærke, folk ønsker det.«

Én familie ad gangen Som regel tager man én familie ad gangen med ind til Høfligt – men afmålt – lod Misty sig forevige af fotografen.

kattene. Det giver mest ro for både mennesker og katte. Har familien børn, er det vigtigt, at de er med. De fleste katte går som bekendt også frit rundt, og så kan parterne faktisk matche sig selv: Sæt jer ned på gulvet, kom i øjenhøjde med kattene og lad dem komme til jer! Det er ikke nødvendigvis de samme katte, der altid kommer hen. Det er mellem mennesker og katte som mellem mennesker indbyrdes: Kemien er der – eller den er der ikke. En formidling tager typisk mellem en halv og en hel time. Men ”kærlighed ved første (gensidige!) blik” forekommer afgjort også. Hanne Levisen har aldrig oplevet at møde mennesker, som hun ikke synes, skulle have en kat med hjem. Folk er afklarede, når de kommer, og især førstegangsejere har som regel læst grundigt på lektien hjemmefra. Er de kommende katteejere ikke sikre på, at de har fundet den helt rigtige kat, opfordrer Hanne Levisen dem til at komme tilbage. Man skal være sikker! Enkelte oplevelser skiller sig ud blandt de hundredvis af formidlinger, hun har oplevet igennem årene.

»Det er sjovt at iagttage det første møde. Det er i lige så høj grad katten, der vælger sine ejere, som ejerne, der vælger katten.« – Hanne Levisen

»I vores alder?« »Der kom en ældre herre, der var interesseret i en killing. Jeg er jo selv oppe i årene og syntes godt, jeg kunne tillade mig at spørge, om han virkelig mente det – sådan i vores alder? Han endte med at få en lækker, voksen kat med hjem!« Og der var det yngre par – begge sclerosepatienter og lænket til hver deres kørestol. »Vi baksede kørestolene ind til kattene og så, hvad

06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

04 · 2016


Hanne Levisen har formidlet katte hos KV igennem de seneste 15 år. »Folk får jo lov til at gå frit rundt, og så fortæller vi om kattene, hvis vi kan mærke, folk ønsker det.«

der skete. Da sprang en killing op på skødet af hende – og så blev det dén,« husker Hanne Levisen. »Det er sjovt at iagttage det første møde. Det er i lige så høj grad katten, der vælger sine ejere, som ejerne, der vælger katten,« fastslår hun.

Nettet Internettet er kommet til i netop de år, Hanne Levisen har formidlet katte. »Det betyder, at folk ofte har udset sig en kat hjemmefra, men det er ikke altid netop den, de tager hjem med.« Internettet og Facebook har medvirket til, at internatet i langt højere grad hører fra folk, der har købt en kat hos KV. »Det er altid dejligt at høre, hvordan det så er gået – og er man ikke på Facebook, så er man velkommen til at ringe,« forsikrer hun. Kan kattene fornemme, hvad det går ud på, når der er formidling? »Nogle katte ved i hvert fald godt, hvad der skal ske, når vi kommer med transportkassen. Kattene kan endda finde på selv at gå ind i kassen – om det så bare skyldes almindelig nysgerrighed,« siger Hanne Levisen.

Fløjet i 25 år Hanne Levisen (73) kom til København fra Struer og blev stewardesse. I 25 år helt frem til 1992 fløj hun med Spies og fik herefter job på landjorden. Jobbet gav hende mulighed for at beskæftige sig med andet end de højere himmelstrøg, og i midten af 1990’erne slog hun til, da Kattens Værn søgte hjælp i foreningens administration. Hun begyndte også at hjælpe med rengøringen og kunne derfor ikke undgå at hilse på kattene. Snart blev hun opfordret af den daværende internatsleder til at være ”værtinde” under formidlingsdagene. »Og så blev jeg smidt ud i det!« Hanne Levisen gør god brug af sin erfaring fra sin tilværelse som stewardesse. Også her gælder det om at kende mennesker og kunne tale med dem; noget, hun bestemt holder af.

Misty Misty på knap seks år gør os følgeskab, en hunkat med noget nær siamesiske aftegninger og helt lyseblå øjne. »Hun blev indleveret med sine to små killinger. Jeg blev i den grad betaget af hendes udseende, at jeg besluttede, at hun skulle være min næste kat, når hun kom retur fra familieplejen,« fortæller Hanne, der har haft kat – og katte – helt siden 1979. I dag er hun med til at give hundredvis af mennesker dén glæde. n

04 · 2016

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

07


Vagtsomme katte

Sådan jog hankatten Miso en indbrudstyv på flugt!

Tyvenes SKRÆK Af George Hilton · Foto: Jan Unger

Jeg vågnede ved de velkendte lyde ”BAM!” ... ”BAM!” … ”BAM!”. Sådan Iyder det, når husets kat, Miso, ”banker tæpper”; det vil sige kradser et tæppehjørne op og lader det falde på gulvet med et ”BAM!”. Normalt gør Miso det kun om dagen, og klokken var midt-om-natten. Tilmed lød tæppebankeriet mere insisterende end ellers. Sekunder efter lød en mærkelig skramlen. »Der er noget galt,« tænkte jeg pludselig meget vågen og fløj ud af sengen. På trappeafsatsen sad Miso på den opkørte gulvløber og så olm ud.

end regnvåde blade, der dovent vuggede i brisen. Tilbage i huset fik jeg pulsen ned og afsøgte boligen. Kælderen var uberørt, det samme førstesalen. Derefter koncentrerede jeg mig om stuerne og køkkenet, men så begyndte Miso at vimse rundt og vræle på mad.

Bankeri skræmte tyven væk Mens han blev pacificeret med noget makrel i tomat blandet op med vand, kunne jeg gøre status. Tyven – jeg gætter på, at der kun var én – havde taget min mobiltelefon og pung, der havde ligget frit fremme på et af køkkenbordene. Bortset fra de to halvt åbne skuffer og dørene syntes intet andet rørt. Taknemmeligt kiggede jeg på Miso,

»Er her nogen?« »Er her nogen?« råbte jeg og buldrede ned i stueetagen. Jeg ved, at spørgsmålet er åndssvagt i denne sammenhæng, men altså. I køkkenet var to skuffer halvt åbne, og havedøren stod på klem. I kælderen gentog jeg det åndssvage spørgsmål, men også dér var der helt stille. I entréen så jeg, at hoveddøren ligeledes stod på klem. Jeg greb stavlygten på hylden og satte kursen mod døren. For nu skulle jeg dæl’me … måske først tage underbukser på. Lidt efter konstaterede jeg – nødtørftigt påklædt – at vejen åndede fred og ro. Lyskeglen fangede intet andet

Miso hader fremmede – ikke mindst indbrudstyve. Han bryder sig i øvrigt heller ikke om at blive fotograferet.

der var i færd med at slikke skålen ren: »Jeg tror sgu, du skræmte tyven væk med dit bankeri!« sagde jeg halvhøjt. For i andre skuffer lå enkelte let omsættelige ting. Godt nok ikke rasende værdifulde, men alligevel ting, som en tyv

08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

helt sikkert ville proppe i lommen. Klokken var nu 03.30. Mens Miso satte sine godt seks kg muskler og pels i bevægelse mod yndlingssofaen, kørte jeg til Bellahøj Politistation vel vidende, at jeg var en af de 125 danskere, der havde haft indbrud inden for det sidste døgn. Jeg vidste også, at jeg var sluppet nådigt i forhold til mange andre.

Vil ikke ske igen! Jeg undrede mig såre over, hvordan tyven var trængt ind, for der var ingen – INGEN – spor af indbrud. Stationen havde dog ikke mandskab til at køre ud. Jeg måtte tale med indbrudsgruppen hen på formiddagen. Gennem Politiet og en lokal låse­ smed kan jeg stykke følgende sammen: Tyven har enten brugt en meget effektiv ”bankenøgle” til at åbne min ret nye dørlås eller jongleret med en ”slynge”, der er blevet lirket ind gennem brevsprækken med tilhørende skærm og op til vrideren på låsen. Det vil ikke ske igen. Mit hus er nu sikret som Fort Knox. For ét er at forstyrre Miso en gang midt i hans nattesøvn. Men at gøre det to gange vil være forbundet med overhængende fare for helbred og førlighed. Artikel og foto har tidligere været bragt i Ekstra Bladet, og Kattens Venner takker for tilladelsen til at dele historien med læserne. n

04 · 2016


NYHED

NYT FLOT DESIGN ...samme lækre smag!

NYT UDSEENDE

I butikkerne nu NYT UDSEENDE

FØRSTE OG ANDEN VÆKSTFASE

KATTE MED EN PRÆFERENCE

ET LIV INDENDØRS ET AKTIVT LIV

VEDLIGESTERILISEREDE/ HOLDELSESSENIOR FODER KASTREREDE TIL VOKSNE KATTE KATTE KATTE

NY

Respektér deres forskelle, opfyld deres behov. 21 produkter svarende til specifikke behov knyttet til kattens alder, livsstil og en række individuelle særpræg.

DAGLIG ERNÆRING TIL RASKE KATTE

FELINE HEALTH NUTRITION

www.solografisk.dk© ROYAL CANIN® SAS 2016 - All Rights Reserved.

GAMME L


Hunde og katte

Hinandens bedste venner

FOTO: SHUTTERSTOCK

De fleste har hørt om hunde og katte, der har så stor glæde af hinanden, at de er blevet hinandens bedste venner. Og det er der ifølge katterådgiver Michelle Garnier en helt naturlig forklaring på. Af Dorte Schmidt

»Når en hund og en kat knytter meget stærke bånd til hinanden, er årsagen som regel, at de har fundet ud af, at de kan hjælpe hinanden på en helt anden måde, end deres mennesker eller artsfæller kan. Derfor ser man ofte meget stærke venskaber mellem hund og kat. Ofte er venskaberne så stærke, at dyrene er knyttet mere til hinanden end til deres mennesker.« Det forklarer katterådgiver Michelle Garnier, der sammen med hundeadfærdsbehandler Betina Sabinsky står bag konceptet ”Hund og kat under samme tag”, hvor de rådgiver dyreejere om, hvordan man bedst mu-

10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

ligt fører hund og kat sammen under de første møder, så de forhåbentlig ender med at blive glade for hinanden. »Forudsætningen for, at hund og kat kan blive gode venner, er selvfølgelig, at de lærer hinanden at kende på en fornuftig måde. Hvis hunden bare styrter af sted efter katten, eller katten går til angreb på hunden, bliver de nok ikke gode venner, uden at der skal arbejdes for det,« understreger hun.

Skal socialiseres Det første møde mellem kat og hund går bedst, hvis katten er socialiseret med hunde allerede som killing,

04 · 2016


Så er den kat barberet n En rottweiler og en kat fandt ud af, at det var en rigtig god idé, hvis katten med jævne mellemrum fik barberet sine knurhår. Katten stillede sig frivilligt

og helst inden den er otte uger. Det betyder, at der skal være hund i det hus, hvor den lever de første 12 uger af sit liv. »Så kender killingen til hunde, inden den skal ud i sit nye hjem, og vil ikke blive bange for at møde en ny hund,« siger Michelle og understreger, at hunden naturligvis også helst skal være socialiseret med katte. Men når det gælder killinger og andre dyreunger, er vi mennesker og dyr ret ens. Vi fatter øjeblikkelig sympati for dyreunger og får lyst til at beskytte og hjælpe dem. Derfor vil de fleste hunde helt automatisk tage pænt imod en killing – medmindre killingen tricker dens jagtinstinkt.

Hjælper hinanden De første møder er afgørende for, om der opstår sympati mellem hund og kat, og om sympatien udvikler sig til et venskab for livet. Når kontakten først er etableret, opdager hunden og katten hurtigt, at de passer rigtig godt sammen og kan hjælpe hinanden. Katten kan for eksempel hjælpe hunden med at stjæle mad fra et køkken- eller spisebord. Til gengæld hjælper hunden gerne sin katteven, hvis der er andre

hen ved siden af hunden, når hårene nu igen var blevet for lange, og hunden bed dem tålmodigt af et efter et.

En ordentlig musejæger n En old english sheepdog og en kat var de bedste venner af verden. Katten stillede sig jævnligt ned under hundens hoved og forlangte, at han slikkede hende over hele kroppen. Da hunden døde, kom der en lille hvalp i huset, og det var

katten i starten ikke meget for. Men på et tidspunkt accepterede hun den lille nye og begyndte at fange mus til ham. Hun slap dem løs foran næsen på hvalpen, så han kunne vokse op og blive en god musejæger.

katte eller hunde efter den. Det er også helt almindeligt, at hund og kat samarbejder om at få åbnet for eksempel døre eller skabe.

Taler samme sprog »Når hunde og katte så nemt bliver gode venner, skyldes det, at de har dæmpende signaler tilfælles og derfor også hurtigt lærer at forstå hinanden,« oplyser Michelle. Både hunde og katte bruger dæmpende signaler til at vise andre, at de er venlige. Signalerne bliver også

De første møder er vigtige, hvis det skal lykkes at få en kat og en hund til at blive gode venner. Derfor har katterådgiver Michelle Garnier og hundeadfærdsbehandler Betina Sabinsky udviklet rådgivningskonceptet “Hund og kat under samme tag”.

04 · 2016

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

11


Hunde og katte

brugt, hvis hunden eller katten gerne vil have, at man stopper med at gøre et eller andet. Hunde og katte er fælles om at bruge dæmpende signaler som: · at smaske eller slikke sig om munden · at gabe

· at misse med øjnene · at se væk, vende hovedet væk eller vende ryggen til

Vi overser signalerne Vi mennesker er så vant til at bruge stemmen, når vi kommunikerer, at vi ofte overser dyrenes dæmpende signaler – hvis vi overhovedet kender dem. Derfor ser man også ofte, at en hund og en kat, der er blevet venner, ofte er langt stærkere knyttet til hinanden end til deres mennesker. De forstår ganske enkelt hinanden langt bedre, mens de over for deres mennesker nogle gange bliver tvunget til at kommunikere på en langt mere ubehagelig måde for at blive forstået – for eksempel ved at rive eller knurre.

Katten bestemmer »Det er typisk katten, der vil bestemme og styre i forholdet. For det første er en kat dygtig til at finde ud af, hvad der kan betale sig. For det andet gør det ondt at få et dask med en pote fuld af kattekløer, så hunden lærer hurtigt at holde sig fra kattens ting,« siger Michelle og fortsætter: »Katten er også mere selvstændig end en hund. En kat vil aldrig finde sig i en ejer, der ikke behandler den ordentligt. Den går ganske enkelt hjemmefra, hvis den er udekat, og bliver vred og går til angreb, hvis den er indekat. Derfor ser du også oftere hunde, der bliver dårligt behandlet af deres ejer, mens det er sjældent, du ser en kat, der ikke har det godt hos sin ejer, uden at katten viser det.«

Forskellige interesser

»Når hunde og katte så nemt bliver gode venner, skyldes det, at de på mange måder taler samme sprog. De har nemlig de dæmpende signaler tilfælles,« siger Michelle Garnier.

12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Hun har også en forklaring på, hvorfor en hund og en kat ofte knytter tættere bånd til hinanden, end to katte eller to hunde gør. »Hunden og katten har som regel forskellige inter­ esser. Derfor konkurrerer de ikke på samme måde om mad, legetøj, sovepladser og andet, som to artsfæller gør. De komplementerer hinanden i al deres forskellighed og finder ud af, at de er stærke, hvis de holder sammen og samarbejder,« siger hun. Derfor er det efter hendes vurdering heller ikke sikkert, at det er lykken for en hund at få en ekstra hund ind i familien. Tit og ofte vil den have langt mere glæde af at få en kat som kammerat, ligesom det omvendte også kan være tilfældet. Hvis man gerne vil have både hund og kat, er det nemmest at få succes ved at starte med en hvalp og en killing eller en killing og en voksen hund. Det kan være sværere at få en kat til at acceptere en hvalp, men det kan også sagtens lykkes. n

04 · 2016


Kat & godt Vindere i konkurrence n Sophia er mester for ”frihåndstegningen” af en kat med sin killing på en solbeskinnet gren. Kanske kattemoderen vil lære sin killing om musejagt – ? I al fald gemmer der sig også en mus på tegningen. Sophia vandt tegnekonkurrencen under KV’s Åbent Hus i Brøndby den 27. august. I Aalborg vandt Vanessa med dette forslag til en ”modernisering” af KV’s logo.

Kattens Vel skænker formue til KV n Det er meget svært i almindelighed at klare sig som dyreværnsforening i dagens Danmark, endnu vanskeligere er det for mange små foreninger, både med hensyn til at skaffe nye aktive bestyrelsesmedlemmer og med at skaffe nye medlemmer i almindelighed. Det måtte den hæderkronede forening ”Kattens Vel” i Aalborg både erkende og tage konsekvensen af, hvilket førte til, at foreningen på to generalforsamlinger denne sommer besluttede at nedlægge sig selv. Foreningen blev stiftet af to af de helt store kattevenner i Aalborg, nemlig den navnkundige Vera Lange og hendes tro hjælper gennem mange år, Kaj Riesendorf, der gennem næsten en menneskealder ofrede sig for de vilde og herreløse katte. Efter Vera Langes død i 2011 blev det endnu vanskeligere for foreningen at få enderne til at nå sammen. Vera Lange havde gennem rigtig mange år haft et tilknytningsforhold til Kattens Værn, hvilket sikkert, sammen med Kattens Værns værdigrundlag, har været medvirkende til, at bestyrelsen under sin sidste formand Kaj Riesendorf besluttede, at Kattens Værn skulle overtage foreningens formue. Ved et lille arrangement den 14. september hos Kattens Værn i Aalborg blev aftalen beseglet mellem de to foreninger. Kattens Værn er meget glad for, at medlemmer og bestyrelse af Kattens Vel fandt det bedst at over-

04 · 2016

drage foreningens midler til os. Vi har naturligvis har givet tilsagn om, at alle pengene vil blive brugt på de vilde og herreløse katte i Aalborg og omegn. Vi er naturligvis også stolte af, at bestyrelsen har opfordret sine medlemmer til for fremtiden

Kattens Vel Aalborg har nedlagt sig selv og overdraget foreningens formue til Kattens Værn. at støtte Kattens Værn, såvel som medlemmer som med gaver og testamenter. – Af Mogens Wilbert

Bedste venner passer på hinanden KILLINGER UNDER 4 MDR.

10 % RABAT

Katte adopteret fra Kattens Værns internater får 1 måned gratis sygeforsikring.

Kontakt os på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

13


Dyre katte

Bodil har fået ny bil Kattens Værn disponerer over en flåde af 10 biler. Og de får lov at rulle mange kilometer hvert år. Men bilhold er en kostbar sag – også for KV. Bodil Fjord Grønvold hentede sin nye Ford Transit hos KV i Brøndby i september – her er hun fanget ved internatet i Aalborg.

Af Mogens Wilbert · Foto: René Skall

Mon ikke de fleste bilejere er enig i, at bilen er en af de meget tunge poster på familiebudgettet? Sådan føler vi også i Kattens Værn – blot 10 gange så meget dyrere og endda en smule mere. For at kunne imødekomme de mange anmodninger om hjælp, vi modtager fra både almindelige dyrevenner og vores medlemmer, og for at kunne servicere de 46 kommuner, vi i dag har en aftale med, er det nødvendigt for Kattens Værn at have 10 varevogne. Bilerne er jo ikke indkøbt for at stå til pynt, men for at yde den hjælp til de vilde og herreløse katte, som kun kattens Værn udfører. Derfor bliver det også til rigtig

mange tusinde kilometer hvert år; faktisk så mange, at vi ret ofte er nødt til at indkøbe en ny bil, selv om vi lader bilerne rulle rigtig mange kilometer i vores tjeneste. Mange kørte kilometer er jo også lig med mange liter diesel. Så mange, at vi alene i 2015 havde en udgift til diesel på knap 300.000 kroner. Faktisk så vores bilregninger alt i alt sådan ud: Diesel Service, reparation, vedligehold og Falck Forsikring I alt

14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

kr. 297.000,kr. 147.000,kr. 75.000,kr. 519.000,-

I dette beløb indgår alene driftsomkostninger. Hertil skal så lægges afskrivning, for vi ved jo alle, at hvis der er noget, der hver dag taber i værdi, så er det vores biler.

Uden biler – ingen kørende inspektører Vi forsøger konstant at optimere og billiggøre driften af vores biler, men uden biler – ingen kørende inspektører, og så ville vi ikke kunne hjælpe kattene. Heldigvis er inspektørerne meget omhyggelige og påpasselige med bilerne, hvilket har stor betydning, når det handler om at holde udgifterne på et minimum. På billedet Bodil Fjord Grønvold, katteinspektør i det jyske. n

04 · 2016


Kattemiljø

Uden de frivillige … Når der altid er rent og propert på KV’s internater, skyldes det ikke mindst de frivilliges ihærdige indsats.

Af Adam Pade

Det må da være nemt at drive internat! Katte er både forfængelige og pertentlige væsener, der soignerer sig selv, og når de ikke lige leger med deres tøjmus eller hinanden, ligger de sødt i deres kurve eller bure og sover. Ikke sandt? Men som enhver katteejer ved, kræver en kat sin pasning. Og mange katte megen pasning. Når der som altovervejende hovedregel altid er rent og propert på KV’s internater skyldes det ikke, at kattene selv støvsuger, tømmer og rengør kattebakker, fylder vandskåle op, gør bure rene, skifter tæp-

per, endsige samler løstgående tørfoder op fra gulvet. Det må der nu engang mennesker til. Mange mennesker og megen tid. Alene på KV’s internat i Brøndby bistår ikke færre end 25 frivillige med den daglige husgerning. En af dem er Anette Mathisson (73).

Oprindelig hundemenneske »Det er en stor glæde at være frivillig. Man kan se, man gør en forskel,« fastslår Anette, der kommer en gang om ugen og medvirker under de to månedlige formidlingsdage lørdag formiddag. Det har hun gjort siden 2010 efter at være hørt op med sit job i en handelsvirksomhed.

Anette Mathisson finder god mening i at være frivillig hos Kattens Værn. Igennem seks år er hun kommet i Brøndby.

16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Anette er oprindelig hundemenneske, men indvilgede i at overtage en kat fra en nabo, der var afgået ved døden. Det er nu 30 år siden, og Anette har haft kat siden. Og helst voksne katte: Vist er kattekillinger gevaldig søde, men ifølge Anette er det næsten mere spændende at lære den voksne kat at kende; den kat, der har udviklet sin personlighed og har en erfaring med sig. Som regel har hun haft tre-fire katte af gangen. Inspirationen til at blive frivillig hos Kattens Værn kom fra hendes datter, der er uddannet dyrepasser, og som arbejder for et kattehjem på Island. Anettes dag begynder kl. 08.30 med et varmt godmorgen til pensionærerne, lidt kærlig nussen og et blik på sedlerne ophængt uden på burene: Er her kommet nye katte til siden sidste uge? Er der nogen, der på grund af utryghed eller temperament ikke må lukkes ud? Eller er der andre særlige forholdsregler, Anette skal være opmærksom på? Denne kommunikation er vigtig, fordi det næsten er den eneste måde at tale sammen på, når man som frivillig sjældent kommer hver dag. Anette har særlig ansvar for det af internatets afsnit, der huser de katte, der er vant til at komme ud i løbegården.

Bur for bur, bakke for bakke Dernæst går turen i kælderen. Foruden den almindelige vaskemaskine, der klarer tæpper og håndklæder, disponerer inter-

04 · 2016


Alene i Brøndby er har 25 katteglade mennesker indskrevet sig som frivillige. Også i Aalborg og Slagelse er de frivillges indsats uvurderlig.

natet over en særlig opvaskemaskine, der klarer kattebakkerne. Og så er det ellers i gang: Bur for bur, bakke for bakke. Tæpperne skiftes eller rystes, bakkerne tømmes og får nyt fyld i – KV i Brøndby bruger alene omkring 10 ton træpiller pr. år; træpiller sviner og støver mindre end almindeligt kattegrus – burene bliver vasket rene, og vandskålene efterfyldt. For Anettes vedkommende bliver det alene i denne del af internatet til 15 kattebakker pr. dag. Bakkerne bliver alle skyllet af under vandhanen i kælderen, hvorefter de kommer en tur i opvaskemaskinen.

04 · 2016

Om kattene nogensinde undlader at bruge kattebakkerne? »Der findes da uregerlige katte, men ellers er kattene alle meget bevidste om at bruge deres bakke,« fortæller Anette. Selvfølgelig bliver der tid til at tage sig af kattene – det hører med til arbejdet, og det er en kær opgave: »Katte er fantastiske dyr!« lyder det uforbeholdent.

Man kan se resultatet Den bedste måde at komme i dialog med kattene på er at sætte sig på gulvet og vente på, de kommer. Og det gør de.

I ledige stunder samles transportkasser, så der altid er én at gribe, når behovet opstår. Det tilfredsstillende ved at støvsuge og vaske gulv i et internat er, at det kan ses, når man er færdig. Det hænder, der falder et par træpiller udenfor, eller Så meget der er katte, bruger vi! der griber lige n Alene i Brøndby lovlig rask til forbruger vi omtørfoderet. kring 10.000 kilo Hen imod træpiller pr. år. I kl. 15.30 er hele Kattens Værn det fyraften. – altså inklusive Når Anette Aalborg og Slagelse – forbruger vi Mathisson samlet set 2,5 ton medvirker foder. under formidlingsdagene, trækker hun på den viden, hun har om kattene fra dagligdagen: »Man kan ret klart se, om en kat vil blomstre op, når den kommer ud, og hvilket temperament, den har,« fortæller hun – men kan også berette historier som dén om den lidt tilbageholdende, ikke særlig imødekommende kat, der skyede enhver kontakt, og derfor fandtes egnet til at komme ud på en gård som staldkat. Men med stalden blev det nu så som så, hørte hun senere: Netop dén viste sig at blive en både hengiven og kærlig familiekat. Sådan er katte så forskellige. Men de har alle en kattebakke, der skal tømmes. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

17


Katteliv

Venner for altid – En historie om et DAMP-barn, et afgørende møde, udviskede generationsforskelle og en ny tilværelse i landlige omgivelser.

Ninja og Laban på tur i det fri. Her er der to, der står sammen.

Familien Sonne på Stevns mistede i sommer sin 17 år gamle kat Krudte og skulle finde en ny makker for Panter. Familien bor på en gård omgivet af marker, søer og skov, så her har enhver kat alle muligheder for at få afløb for sin energi og udleve kattedrømme om at fange mus, klatre i træer, gå på opdagelse langs søbredden, forsøge sig med fuglejagt eller bare flade ud i højt græs på en solbeskinnet plet. »Vi faldt pladask for Brøndby-internatets beskrivelse på internettet af Carlo som en sød, hyperaktiv killing – ham måtte vi bare have,« skriver Bente Sonne i en munter og veloplagt beretning om tiden

omkring og efter adoptionen af makkerparret Carlo og Ninja fra KV’s internat i Brøndby. »Der var bare lige ét problem: Vi ville de næste måneder være meget væk hjemmefra på grund af arbejdet, så det var ikke det rigtige tidspunkt at få en ny kat. I mellemtiden tjekkede vi jævnligt internatets hjemmeside og bemærkede med glæde, at Carlo ikke var solgt,« lyder det videre.

Én måtte blive til to Ulykkeligvis hændte det, at Panter – der bare var tre år – blev trafikdræbt. Nu manglede familien to katte. Musefænger? ”Think big!” som Carlos – nu Labans – nye ejer, Bente Sonne konstaterer på storvildtjægerens vegne.

»Da vi endelig var hjemme og kunne tage godt imod nye beboere – og da Carlo heldigvis stadig var til salg – forhørte vi os, om internatet også havde en god makker til Carlo. Jo, det havde de så sandelig – Ninja og Carlo var bare de bedste venner, så hvis de kunne få lov til at bo sammen, ja, så ville den flinke internatmedarbejders glæde næsten ingen ende tage.« Og det var der rigtig gode grunde til, supplerer internatsleder Rikke Snedled i Brøndby. Ninja på skønsmæssigt fem år – »en superlækker dreng, men meget aktiv« – var en tilløber, som ingen ville kendes ved i det område, hvor han dukkede op. Han blev taget med ind på internatet og fremlyst via nettet – stadig uden held. Carlo blev indfanget af en af KV’s inspektører sammen med sin mor og tre søskende. Han var bare fem uger gammel, og familien kom i pleje, indtil killingerne var 12 uger gamle. Da de kom tilbage, blev de alle solgt ret hurtigt, beretter Rikke Snedled. Men Carlo kom retur, da han var meget aktiv og for voldsom over for husets anden kat. Og temperamentsfuld var han. Endog så meget, at han ikke kunne sættes ud blandt internatets andre killinger, hvilket blot

FOTO: BENTE SONNE

18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

04 · 2016


Kat & godt gjorde ham endnu mere frustreret, fordi han ikke kunne komme af med al sin energi. Nærmest et DAMP-barn.

I november 2017 venter dette smukke portræt taget af Albert Tureczek.

Makkerparret »Så prøvede vi at sætte ham i stue med vores voksne katte for at se, hvordan det kunne spænde af,« fortæller Rikke. »Og det gav pote. Han prøvede med sin voldsomme leg flere gange. De fleste fortalte ham, at dét gad de ikke, hvilket han nødtvungent acceptererede. Men Ninja – han gad ham trods den store aldersforskel. De blev hurtigt bedste venner og tumlede rundt dagen lang.« Derfor var glæden i internatet stor, da familien Sonne forelskede sig i dem begge og kunne give de to ballademagere al den plads, de havde brug for. Efter et par uger i deres nye hjem på Stevns fik Ninja og Carlo lov til at komme ud. De indtog hurtigt deres nye jagtmarker.

Dampen gik lidt af »Her viste Ninja sig som den erfarne, selvsikre herre, og det varede ikke længe, før vi så ham fange mus. Derimod var noget af det overstadige gået af Carlo. Han var mest aktiv, når der blev serveret mad. Ellers tilbragte han en stor del af tiden i sin forede kasse i vindueskarmen i fyrrummet, for ”ude” var noget skræmmende. Han kravlede ikke gerne mere end én meter op i træerne, før han igen foretrak fast grund under fødderne, og den første sne fik ham til at gå på tåspidserne langs husmuren i håb om at undgå at træde i det kolde hvide stads,« fortæller Bente Sonne. Familien kalder adoptionen af Ninja og Carlo for en tre-i-en-løsning: Et dejligt makkerpar, aktive katte til at fange mus og ikke mindst et par hyggelige, skønne kælemisser. Carlo har taget navneforandring. »Vi synes ikke, katte skal have menneskenavne, så derfor er Carlo omdøbt til Laban – og mon ikke han med tiden kommer til at leve op til det navn?« lyder det fra Bente Sonne. Herpå tyder i hvert fald et af billederne på disse sider. n

04 · 2016

Månedskatte n ”Med ét blev det helt klart, at der kun var én kejserinde af Persien, og det var Katten.” Sådan skriver forfatterinden Suzanne Brøgger i sin bog ”Kærlighedens veje og vildveje” om en koncertoplevelse i Iran, hvor en kat kommer spadserende ind i koncertsalen og sætter sig midt foran podiet, inden dirigenten, pianisten Arthur Rubinstein, sætter i. Den tager sig tilmed den frækhed at slikke sine poter. Citatet af Suzanne Brøgger er det første, man støder på i Forlaget Vandkunstens smukt udførte Litterære Kattekalender, der er udsendt i dette efterår. Kalenderen – 45 cm høj og 24 cm bred – byder hver måned på et citat af en dansk eller udenlandsk forfatter og et foto taget af forlagets venner på Facebook

under en konkurrence. Konkurrencen indbragte mere end 500 bidrag. Billederne er alle bragt i sort/hvid og viser 12 katteansigter i skiftende positurer og situationer. Den er trykt på kraftigt, smukt bogpapir – en oplagt mandel- eller julegave. De citerede forfattere strækker sig lige fra japaneren Haruki Murakami (kendt for blandt andre romanen ”Kafka på stranden”) til Thomas Boberg og Steen Kaalø. ”Den litterære kattekalender 2017”, spiralbundet vægkalender i 24x45 cm med i alt 14 blade. Redigeret af Nina Toudal Jessen og Anne Rohweder. Forlaget Vandkunsten 2016, vejl. udsalgspris kr. 149,95.

Aktive slankedage n I samarbejde med Royal Canin gennemførte Katteklinikken i Brøndby i sep-

tember to ernæringsdage, hvor der blev set nærmere på den kritiske overvægt. Overvægt kan medføre en række sygdomme og lidelser, alt imens det kan være noget af en kunst at få en kat til at tabe sig. Over de to dage blev der målt og vejet, talt om ernæring og drøftet sygdomslidelser. De medvirkende ejere fik en digitalvægt med hjem, hvormed de præcis kan afveje den mængde foder, katten må få. På billedet: Monica Buske, veterinærkonsulent hos Royal Canin, med en kunde i butikken – der bestemt kunne trænge til en slankekur.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

19


Katteliv

Katteklinikken Kattens Værn i Brøndby får ofte spørgsmål om, hvor ofte man bør vaccinere sin kat.

Det gode liv – kræver et dyrlægebesøg Af Signe Dideriksen Dyrlæge, Katteklinikken Kattens Værn

Anbefalingen fra WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) 1) er, at alle katte i risiko for smitte bør vaccineres hvert år mod de smitsomme og alvorlige luftvejssygdomme herpesvirus og calicivirus (katteinfluenza giver symptomer som feber, nysen, hoste, sår og betændelsestilstande i mundhulen, abort og problemer med sekundære infektioner og ledsmerter). Desuden vaccineres mod kattesyge (panleukopeni), som er et meget alvorligt virus, der giver voldsom maveinfektion med opkast og diarre og ofte ender med døden. Vaccination mod kattesyge kan give katten stærk beskyttelse i flere år. Katteinfluenza smitter fra kat til kat via sekreter fra øjne og næse samt spyt og kan også overføres via mennesker, genstande eller via luften. Kattesyge smitter via afføring, direkte fra kat til kat eller via inficerede omgivelser.

Basisvaccination Basisvaccination af killinger kan variere mellem to og fire vaccinationer, alt efter hvor ung killingen er ved den første vaccination. Vi får ofte spørgsmålet, om en indekat også skal vaccineres hvert år. Her skal man som ejer tænke kattens forhold godt igennem. Der er nedsat risiko for smitte, hvis: · Katten aldrig nogensinde kommer udenfor. · Lever som eneste kat i et lukket hjem, uden andre katte der kommer på besøg. · Katte-ejer ikke er i kontakt med andre katte uden for hjemmet. · Katten aldrig passes af andre, som selv har kat. · Aldrig er i sommerhus/kolonihave eller bliver passet i pension. Opfyldes disse krav ikke, er katten i risiko for smitte og bør derfor som udgangspunkt vaccineres hvert år. Det er muligt at udtage en blodprøve på katten

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

inden vaccination for at måle, om den har antistoffer og kan være dækket ind mod de forskellige sygdomme.

Bivirkninger ved vaccination I Katteklinikken bruges vacciner, som vi meget sjældent oplever bivirkninger ved. Enkelte katte kan blive lidt trætte og utilpasse dagen efter, men det ses sjældent. I ekstremt sjældne tilfælde kan opleves reaktioner på de andre vaccinetyper end dem som vi benytter på Katteklinikken. Det drejer sig om vacciner, der indeholder adjuvans eller andre indholdsstoffer. Disse sjældne bivirkninger kan give alvorlige vævsreaktioner i form af knuder i huden. Risikoen for, at der dannes disse knuder ses dog kun hos 1 ud af 5.000-12.000 katte 2). Risikoen er derfor meget lille set i forhold til risikoen for at blive syg, hvis katten ikke bliver vaccineret. De vacciner, Katteklinikken Kattens Værn benytter, er vacciner uden adjuvans, som giver en meget lav vævsreaktion set i forhold til andre typer vacciner. Hvad der ofte bliver glemt i debatten om vaccination og intervallet imellem, er selve sundhedsundersøgelsen, som foretages i forbindelse med vaccinen.

Sundhedsundersøgelsen Sundhedsundersøgelsen er yderst vigtig. Her opdager dyrlægen mange sygdomme hos katten, som ejer ofte ikke er klar over, at katten lider af. Hvis vi opdager sygdommene tidligt, kan vi ofte gribe ind og behandle eller forebygge yderligere udvikling af sygdommen. Dermed forbedres prognosen for katten, og den får mulighed for at opnå et bedre helbred og et længere liv. Katten kan desværre ikke bede sin ejer om at komme til dyrlægen, fordi den har ondt i ryggen eller i tænderne. Så når katten bliver sundhedsundersøgt hos dyrlægen, finder vi ofte problemer, som ejeren ikke har opdaget. Katten skjuler smerte og ubehag, så længe det overhovedet er muligt for den. Derfor spiser katte også deres mad, selv om de har smertefulde huller i tænderne, slem parodontosis eller ondt i ryggen. Måske tænker man som ejer, at undersøgelse hvert tredje år må være rigeligt. Men her glemmes, at kattens alder skal sættes i perspektiv i forhold til et menneskes. 04 · 2016


Hvis vi går ud fra, at en kat i gennemsnit bliver 15 år, så svarer et årligt dyrlægebesøg til, at der er gået fem år i ”menneskeår”. På fem år kan der ske meget med kattens helbred. Bliver katten kun undersøgt hos dyrlægen hvert andet eller tredje år, svarer det til, at man som menneske kun går til lægen hvert 10. eller 15. år (vel at mærke uden at kunne fortælle nogen i al den tid, at man har ondt i en tand eller smerter i ryggen.) De sygdomme og problemer vi ofte finder ved sundhedsundersøgelsen er blandt andre:

– Tandlidelser Der opdages ofte tandstensbelægninger, som hyppigst findes udbredt på de bageste kindtænder, men som kan findes på alle tandflader. Tandsten kan renses væk med ultralyd og efterpoleres. Derefter kan ejer forebygge, at tandstensbelægningerne kommer igen. Men hvis katten får lov at gå med tandsten i yderligere to eller tre år, kan det medføre større mængde tandsten parodontose med tilbagetrukket tandkød. Nogle gange ses blottede tandrødder som følge af længevarende parodontose. En så fremskreden tandforandring kan ikke længere nøjes med en ultralydsrensning, men kræver ofte udtrækning af tanden. Der er andre smertefulde tilstande såsom resorptive læsionger (huller i tænderne, og der kan ses knækkede tænder med smertefuld åbning til den følsomme inderste kerne af tanden. 04 · 2016

– Overvægt Mange mennesker synes, en kat skal være en lille smule tyk, men det er yderst usundt for kattens helbred og kan medføre diabetes, leverproblemer, forværre gigt­ smerter og besværliggøre pelspleje. I det sidste nummer af Kattens Venner findes en artikel om overvægt hos kat og følgesygdommene hertil.

– Systemiske lidelser Systemetiske lidelser er nyresygdomme, forhøjet stofskifte, diabetes, hjertelidelser, gigt (gigt er beskrevet i et tidligere nummer). Ofte kan tegn på en systemisk lidelse være bittesmå tegn på utrivelighed, såsom at pelsen skiller (pelsen virker lagdelt), dårlig ånde, katten sover mere, har vægttab eller nedsat muskelfylde. Når katten bliver undersøgt på klinikken, kan vi ud fra den kliniske undersøgelse, vores spørgsmål til ejeren vedrørende kattens adfærd og eventuelt ekstra prøver, så som blod- og urinundersøgelser stille en diagnose. Symptomer på for eksempel kronisk nyresygdom viser sig først langt henne i forløbet, hvor prognosen er dårligere end ved tidlig diagnose og tidlig iværksat behandling. Så husk, at det er vigtigt både at få din kat sundhedsundersøgt og vaccineret en gang om året, for din kats sundheds skyld. n 1-2)

www.wsava.org Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

21


Husk, du også støtter kattene ved at finde din mandel- eller julegave i KV’s webshop!

JUL i webshop’en 135,-

Paraply · Stor, holdbar og stormsikker paraply med sort træhåndtag og bånd til håndleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet. Størrelse: Riblængde 75 cm, længde uopslået: 102 cm. Farve: Sort med chrome-dele.

99,-

T-shirts · Lækre t-shirts af 100 % økologisk bomuld. Farver: Lys blå, grøn, orange m.fl. Ekstra glat og ensartet i vævningen. Ændrer sig stort set ikke i vask. Str.: S-XXL – kun få størrelser tilbage!

SÅDAN HANDLER Klik ind på www.kattens-vaern-butik.dk. Vælg, hvad du vil købe og klik “Tilføj til kurv”. Når du er DU! klar, finder du indkøbsvognen øverst til højre på skærmen og bliver ledt frem til betaling.

D E H NY

49,-

Termokrus · Holder godt på varmen! Kan rumme op til 400 ml. Højde: 16,5 cm. Bemærk: Kruset er ”dobbeltvægget” – skift billedet ud på krusets side efter humør! OBS: Tåler IKKE maskinopvask!

22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

37,50

Madkasser · Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 18 x 12 x 4,8 cm.

04 · 2016


149,-

2 krus i sæt med ske · Ren luksus for den, der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

25,-

Spillekort · Med Kattens Værns logo. Mål: 5,6 x 8,7 cm.

95,-

Mulepose · Ekstra kraftig mulepose i bedste kvalitet med logokat med bund- og sidefals. Mål: H40 cm x B38 cm x 12 cm bund- og sidefals.

25,-

Nøglebånd · Fint og praktisk nøglebånd med mange detaljer: Smart koblingsstykke, så nøglerne kan kobles af separat. Smart mobil snor, så mobilen eller MP3’eren også kan hænge i den. Fås i farverne: Sort, grøn eller rød

199,-

Termokande · Særdeles eftertragtede. Holder godt på varmen. Hvid eller sort.

04 · 2016

Å NU PIGEN ER LAG

24,-

Postkort · Se udvalget på kattens-vaernbutik.dk. Kun få varianter tilbage! Design: Susanne Bach Andersen. Mål: 15 x 15 cm.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

23


Hjemvendte katte

En skræmt Nello sprang ud af bilen under et stop på vej til udlandet – og forsvandt. Mere end to år senere blev hun fundet og kom hjem. Hun var nemlig mærket.

Mærkning og mirakler An er fra Belgien og kørte hjem på ferie i maj 2014. Hun havde Nello med i bilen; en tur, som hun var meget vant til. En måned inden var Nellos ejer flyttet

i lejlighed. Nello var med andre ord blevet indekat frem for udekat, hvilket hun ikke var så begejstret for. An holder altid pause hos en ven, der

bor i Sønderjylland, og da Nello så muligheden dér, hoppede hun ud af bilen. Det lykkedes ikke An at fange hende. Nello blev skræmt og stak af. Hun blev efterlyst med sedler, på Facebook hos Dyrenes Beskyttelse etc. Og An, der bor i København og ikke havde de store muligheder for selv at komme og lede, fik hjælp af mange søde mennesker. Nello blev også meldt savnet i Katteregistret.

To år senere … 17 august 2016, to år og næsten tre måneder senere, kom det forløsende opkald fra Haderslev: Nello var indfanget! Takket være chippen var det muligt at finde tilbage til An. An hentede hende samme dag! Nello faldt hurtigt til igen og fandt sine gamle vaner tilbage. Som om hun aldrig havde været væk. Ans råd til alle katteejere, og især dem hvis kat savnes:

Lad jeres kat øremærke! Lad jeres katte øremærke/chippe, det er alfa og omega når man mister sin kat. Giv aldrig op og bliv ved med at tro på, at din kat kan komme hjem, selv hvis hun eller han blev væk under nogle umulige omstændigheder. Mirakler kan ske! n Efter to års forsvinden blev Nello fundet og bragt hjem til sin ejer. Nello var chipmærket.

24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

04 · 2016


Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det for kattenes skyld

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.

Bliv medlem!

Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

Donationer

Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.200 kroner om året er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?

Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN Havnegade 39, 1058 København K Tlf.: 8833 0510 Mail: jyhl@advodan.dk

Send blanketten i lukket kuvert til: Kattens Værn Sandager 11, 2605 Brøndby Tak for din hjælp!

Kattens

VÆRN

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

Kontingent (240 kr. pr. år):

100 kr.

150 kr.

200 kr.

Andet beløb:

Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til Skat

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli

aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År: Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

CPR-nr.:

Pengeinstitut:

Reg.nr.:

Medlemsnummer*):

Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad eller få det oplys på tlf. 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

– cpr-nr. skal udfyldes!

Kontonr.:


Cand. kat Katte går som bekendt deres egne veje. Men ved at arbejde på kattenes præmisser kan man komme langt med at træne og stimulere dem. John Bradshaw & Sarah Ellis: The Trainable Cat. Allen Lane, Penguin Books, 2016, 325 sider. Af Birthe Hansen

Man kan komme langt med at træne sin kat, selv om katte er berømte for at gå deres egne veje. Det er hovedpointen i The Trainable Cat, der er skrevet af biologen

John Bradshaw og katteadfærdsspecialisten Sarah Ellis. Der er mange gode bøger om emnet (måske fordi det ikke er helt nemt i praksis …), men denne er formentlig den bedste! The Trainable Cat er fuld af trinvise anvisninger baseret på kattens psykologi: Træning kræver stor tålmodighed, og man er nødt til at gå frem med små skridt ad gangen. Sjov og ballade, efterligning af jagt og samhørighed er blandt de mange gode grunde til at træne en kat, men træning kan også bidrage til at slanke katten. Til det seneste åbent hus-arrangement hos Kattens Værn i Brøndby holdt dyrlæge Signe et velbesøgt foredrag om måder at bruge både kattens hoved og dens kalorier på: Man kan gemme tørkost i runde bolde med små huller i, så katten skal arbejde for at få dem ud, man kan lægge dem på etagerne i et kattetårn, så katten skal kravle op og ned, og man kan kaste dem, så katten skal løbe efter dem. Alt sammen en blanding af træning, morskab og madglæde.

Oplevelseskassen Bradshaw og Ellis foreslår en ”oplevelseskasse”. Det er en papkasse fyldt med ting, for eksempel fjer, legetøj som stofmus, kogler og tørre blade. Kassen giver dufte, mulighed for at rode med snude og poter, og man kan komme lidt guf i, så katten kan lede efter det og får sit jagtinstinkt stimuleret. Jeg har selv prøvet blot at lægge en masse kastanjer i et hjørne og

26

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

gemme lidt tørkost blandt dem, og katten får en herlig oplevelse, mens den snuser og roder og jagt-spinder i vilden sky.

Bask-en-mus Et andet af deres forslag er ”Splash-a-rat” (”bask-en-mus”). Her bruger man et langt paprør (for eksempel tomme køkkenruller), og kaster en tørkostpille igennem. Katten står så parat og kan give pillen en knusende slag med poten, når den kommer ud. Ud over træning som leg er der gode råd i forhold til, hvordan man vænner katte til babyer, andre kæledyr og til at indtage medicin.

Klikkertræning Forfatterne har en bemærkning om klikkertræning, som andre har fremhævet til at forstærke læreprocesser med. Her har man en kommando, et resultat, et klik, og et stykke guf. John Bradshaw medgiver, at det kan være en god idé for nogle, men selv springer de klikkeren over og forenkler proceduren til en kommando, et resultat og et stykke guf. Guf hjælper i det hele taget på træningen. Man skal dog holde styr på gufindtaget, så katten ikke indtager for meget på daglig basis. Det, der bruges på træningen, skal trækkes fra den daglige fodermængde. Noget af det, der gør The Trainable Cat så fremragende er, at Bradshaw og Ellis hele tiden sætter kattens særlige forudsætninger og velbefindende forrest, og at de retter deres i øvrigt meget velbeskrevne forslag mod, hvordan man letter dagligdags situationer for og med katten. n

04 · 2016


Lokalafdelinger Internater 1. Kattens Værn Brøndby

Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til torsdag 10.00-15.00 Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00 E-mail: internat@kattens-vaern.dk

Katteklinikken Kattens Værn Telefon: 38 15 02 22 E-mail: katteklinikken@kattens-vaern.dk

2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00. Onsdag og fredag kl. 09.30-17.00 Første og sidste lørdag i måneden: 09.30-15.00 Åben for formidling: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.30. Onsdag og fredag kl. 12.00-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 12.00-15.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00 Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge Suppleant • Helle Christiansen • Liselotte Rigtrup Kattens Værns administration • Therese S. Wilbert, direktør tw@kattens-vaern.dk

Samarbejdspartnere Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med 10 kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2016 15.200 kr. Betaling skal ske senest 19/12-2016 OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

2

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

1 3

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, bankkonto 7436 2005170, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.

04 · 2016

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

27


Skal katten til dyrlægen?

Bestil tid på Katteklinikken Kattens Værn – Så er din kat i de bedste hænder!

Katteklinikken Kattens Værn Sandager 11 2605 Brøndby Tlf. 38 15 02 22

Kattens Værns sekretariat Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00

Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00 + 1 Telefontid man-tor kl. 10.00-15.00, fre kl. 10.00-14.00, lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattensvaern.dk

Profile for Kattens Værn

Kattens Venner December 2016  

Kattens Venner December 2016  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded