Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 3 · september 2017

Spil med din kat! Med kærlighed følger smerte Har du talt med din kat i dag?

TINGBJERGKATTENE 03 · 2017


LEDER

Kære

MEDLEMMER Kattene og hundene og marsvinene og fuglene har ingen paragraf i Serviceloven.

KATTENS VENNER 03 2017 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest den 20. november 2017 Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller til post@adampade.dk

Af Therese S. Wilbert Direktør Kattens Værn

Tryk Trykteam Svendborg

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Direktør Therese S. Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 3 · september 2017

Spil med din kat! Med kærlighed følger smerte Har du talt med din kat i dag?

TINGBJERGKATTENE

Vi kan i dette land prise os lykkelige over at have nok får hjælp af den kommunale hjemmepleje, indrettet os med et fintmasket socialt system; men hvor dyrene vandrer rundt i deres egen et system, der griber os næsten uanset, hvilken afføring, får forkert eller ingen foder og i det hele livssituation, vi befinder os i. Du modtager SU, taget må gå for lud og koldt vand. For mennemens du studerer. Jobcentret hjælper dig i arbej­ skesynet tager ikke højde for dyrenes tarv – kun de, hvis du er ledig. Sundhedsvæsenet står åbent, menneskets. Hjemmeplejere må simpelt hen ikke hvis du bliver syg. Når du bliver gammel, står – og har heller ikke tid til – at tømme en katte­ den kommunale hjemmepleje pa­ bakke eller sørge for, at katten eller Vi mennesker kan rat med indkøb, tøjvask og rengø­ hunden får vand og mad. ring. Og kan du ikke længere klare sagtens. Men dyrene ”Tilkaldt”, skriver jeg – dét dig hjemme, har vi en omsorgsfuld bliver vi så. Sjældent af kommu­ kan ikke. plejesektor til at tage over. nen, men af bekymrede naboer el­ Vores velfærdssamfund er bygget på værdier ler familie og bekendte. For kattene og hundene som medmenneskelighed, jævnbyrdighed og og marsvinene og fuglene har ikke nogen paragraf respekt for individet. i serviceloven. Vi mennesker kan sagtens. Det er trist, at vi i et så rigt samfund som Men dyrene kan ikke. vores finder så ringe plads til dyrene. At velfærds­ For dyrene er der ikke rigtig plads til i vel­ statens menneskesyn ikke rækker videre. færdsstaten. De er ligesom ikke en del af det Desto mere betydningsfuldt er det så, når menneskesyn, der ligger til grund for den. dyrevenner, foderværter, opmærksomme naboer Vi ser det, når vi bliver kaldt ud til hjem, der og de hundredvis af frivillige, der engagerer sig i er forladte. Af beboere, der er sat på gaden, er eller bidrager til vore dyreværnsforeninger, tager langtidsindlagt på sygehuse, eller som måske er affære og står dyrene bi. flyttet på plejehjem. Dyrene tager ingen sig af. Når nu velfærdsstaten ikke gør. Eller vi bliver tilkaldt til hjem, hvis beboere n

03 · 2017

Forsiden: I Tingbjerg ved København er det lykkedes at etablere et godt samarbejde mellem boligselskaber og foderværter. Læs side 4.

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2017


kattensvenner Indhold nr. 3 2017

04

En historie om at lykkes

14

Spil med din kat!

08

Den nye Post

16

Med kærlighed følger smerte

11

Rivegilde!

18

Dovne Robert, Lol og alle de andre

12

Korrespondentdyret over dem alle

20

Har du talt med din kat i dag?

22

De s..... lopper – !

24

Hjælp til både dyr og mennesker

I den store Tingbjerg-bebyggelse ved København er det lykkedes at etablere et bredt samarbejde om kattene

Som katteinspektør lægger man øre til mangt og meget under sin færd ud i landet. Vi tager ud med Bodil Fjord Grønvold

KV måtte hvæsse kløerne under mødet med jægerne ved årets Naturmøde i Hirtshals

Journalist og udenrigskorrespondent Michael Kuttner skriver medrivende om sine møder med katte

I HVERT NUMMER 19 23 25 26 27

Kat & godt Webshop’en Støt kattene! Nyt fra foreningen Lokalafdelingerne

især indekatten har brug for at blive stimuleret. Aktiveringsspil er en af mulighederne

Karina Dillon måtte med korte mellemrum tage afsked med Misty og Mathis

Birthe Hansen – KV’s næstformand – kaster sig ud i det store emne: Kattens navn

Winnie Stubkjær Laursen kan tale med dyrene. Følg med ind i hendes univers

Især udekatte kan nemt pådrage sig lopper. Læs om, hvad du gør!

Som dyrlæge hjælper man også mennesker. Mød vores dyrlæge på internatet i Aalborg, Mads Bomholt, Frederikshavn Dyrehospital

03 · 2017 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Katteskæbner

Gruppe 1 og 2, Gavlkattene, Den Sorte Mafia. I den 7.000 indbyggere store Tingbjergbebyggelse ved København trives kattene – efter mange års tilløb.

EN HISTORIE OM AT LYKKES Af Adam Pade

Man hører jo de historier: Om ildsjæle, der vil de tilløbne, vildtlevende katte det godt, og om boligselska­ ber, der ikke lige synes, opgaven er så påtrængende, og som da slet ikke vil afsætte nogen økonomi til sagen. Det kan skabe konflikter både beboere, ildsjæle, bebo­ erforeninger og boligselskaber imellem, og kattene er til enhver tid taberne. Efter et langt tilløb tegner fremtiden sig nu lysere for de snesevis af katte, der bor i Tingbjerg ved Køben­ havn. Historien rummer ellers alle vinkler: De ildfulde få, et skeptisk boligselskab – ja, ikke en enkelt afdeling, men to – og historien bliver bestemt ikke mindre kom­ pliceret af, at der bor ikke færre end 7.000 mennesker i Tingbjerg. Historien begynder i 1996.

Tog overhånd »Da jeg flyttede ind for godt 20 år siden, boede her 18 katte, som en ældre nabo fodrede. Hun gav mig ret i, at det havde taget en smule overhånd, og vi kontaktede Kattens Værn. Vi havde flere, ret syge katte, og KV’s inspektør tog dem med, mens jeg lovede at bearbej­ de vores boligselskab gennem SAB’s beboerforenings bestyrelse,« fortæller Stine Hansen Jammeh, der er en af de ildsjæle, der nu står bag Tingbjerg Foderværter. Dermed indledtes adskillige års arbejde for kattene – og for Stine en mangeårig karriere som fodervært. Ef­ ter tre år indvalgtes Stines nabo i bestyrelsen, og så kom der for alvor skred i tingene. I den periode blev ni katte genudsat, en enkelt fik vist en tilværelse som familiekat, og de øvrige havde ikke nogen livsudsigt.

04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2017


Men Stine havde en sten i skoen. For i tilknytning til SAB’s afdeling ligger en afdeling af boligselskabet FSB. Her var der ikke den samme forståelse for, at katte ikke bør gå for lud og koldt vand, alt imens de pådrager sig sygdomme og bare bliver flere og flere, fordi de ikke bliver neutraliseret.

Dem derovre »Gennem årene har jeg ofte været frustreret over at fodre katte, der tilhørte ”dem derovre”. Det var irrite­ rende, at de ikke tog ansvar. Man kunne altid kende dem på, at de var uhyggeligt tynde; ja, nærmest under­ ernærede. Men selvfølgelig var der også en bid til dem, når de dukkede op hos os,« beretter Stine. For tre år siden blev Stine sygemeldt og fik sin trehjulede scooter. Sammen med sin foderværtskollega, Maybritt, kørte hun nu rundt i hele Tingbjerg-kvarte­ ret. »På vores ture mødte vi et hav af FSB-katte, der bare blev til flere og flere, og mange af dem var tynde og i dårlig stand.«

”Organisationen” I dag er situationen en anden. Også her blev en beboer, der var fodervært, valgt ind i sin lokale bestyrelse, og derpå var vejen banet for et samarbejde med Kattens Værn. Dermed er der nu også afsat en vis mængde midler til kattene i FSB-komplekset. Men derved er det ikke blevet. Bebyggelsens om­ fang og de mange katte taget i betragtning kunne der være behov for en hel lille organisation, der både kan skabe det fornødne fællesskab foderværterne imellem – og til at rekruttere flere foderværter: Det er forpligtende at være fodervært. Er man bortrejst, må man sikre sig, at nogen kan tage over imens. ”Organisationen” er blevet til Tingbjerg Fodervær­ ter, og samlingspunktet er en Facebookgruppe. Tillige har Stine og de andre veteraner gjort en stor indsats for at identificere og inkludere foderværter også i FSB’s blokke. Facebook-gruppen har desuden kunnet danne ramme om indsamling af midler fra venligt stemte beboere og foderværterne selv. »Jeg kørte længe rundt i Tingbjerg og talte med folk, der fodrede katte, og jeg ringede på alle de døre, der stod katteskåle ude foran,« fortæller Stine, der fik god hjælp af sekretæren Karin i SAB, når det gjaldt foderværterne i SAB’s egen bebyggelse.

Ovenfor Stine Hansen Jam­ meh og Conny Ejlersen under deres rundtur i deres del af Tingbjerg­ bebyggelsen.

Hjælperne Herudover har kræfterne strakt til ansøgninger hos fonde til indkøb af dyremad, til dyrlægebehandling og til genudsætninger fra Kattens Værn. Tingbjerg Fo­ derværter har indgået en aftale med den lokale Husum Dyreklinik. Her får foderværterne rabat på dyrlæ­ gebehandling, men her er også åbnet en konto, som enhver kan skyde penge ind på; penge, der både går til dyrlægeklinikken og til de udgifter, Tingbjerg Foder­

03 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

05


Conny Ejlersen aflægger visit hos Den Sorte Mafia – en gruppe, der fortrins­ vis består af sorte katte.

værter har. Desuden har Petworld i Herlev indvilget i at donere foder. Gruppen gør sig også synlig i beboerbla­ det Tingbjerg Times, ligesom den lokale presse er blevet opmærksom på den gode historie fra Tingbjerg. »Det er vigtigt at oplyse om, at katte ikke kan klare sig selv, ligesom det er vigtigt at fortælle, at man heller ikke skal smide tilfældige madrester ud til dem; mad­ rester, kattene kan risikere ikke at tåle,« understreger Stine Hansen Jammeh. Og antallet af katte? Stine opgør tallet til lige knap 60 katte; et tal, der selvsagt stiger, når det ikke lykkes at få kattene neutraliseret.

Tingbjergkattene er trygge og tillidsfulde og har ikke travlt med at gemme sig – selv efter at være blevet fodret.

06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Der har også været midler til at bygge små læhuse, der er gemt godt væk i den omfangsrige beplantning, så kattene kan føle sig trygge. Nye foderværter bliver taget imod med en vel­ komstskrivelse, der kan hentes på afdelingskontorerne hos både FSB og SAB, og netop i sommer er opsat ”stillingsopslag”, der forhåbentlig kan tiltrække endnu flere foderværter.

Glade katte Det er glade katte, der tager imod Stine og hendes kollega, Connie Ejlersen, denne dag i august. Nok er kattene vildtlevende, men flere af dem lader sig nusse og kæle for. Gruppe 1 og 2, Gavlkattene, Arkadekat­ tene og Den Sorte Mafia – stort set bestående af sorte katte; heraf navnet – holder helt klart til i hver deres del af den store bebyggelse. I Arkaden får vi følgeskab af en yndig, sort hunkat. Hun er ejerkat og forholder sig lidt forsigtigt over for den ”vilde gruppe”, men får da en bid med. »Forløbet har vist, at med tilstrækkelig tålmodig­ hed, forstående afdelingsbestyrelser og dialog-dia­ log-dialog med beboerne kan det lykkes at få skabt fornuftige forhold for kattene. Men det kræver, at man bliver ved – bliver ved med at fortælle om kattenes behov, bliver ved med at være opsøgende efter nye foderværter, og bliver ved med at afsøge muligheder for at finde sponsorer til de udgifter, der er forbundet med arbejdet,« konkluderer Stine Hansen Jammeh, der derfor ikke går glip af lejligheden til at efterlyse yderli­ gere donationer, herunder af kattefoder og ikke mindst en chipscanner (»– og den må gerne være brugt!«). n

03 · 2017


De kunne godt komme ned – men ikke op. Killinger blev fundet indespærret i container.

Husk at spærre ordentligt af! Lukkede beholdere med glatte sider kan være farlige for dyr, der ikke kan flyve. Det viser katteinspektør Jan Flesborgs beretning fra Glostrup ved København, hvor en virksomhed havde slået alarm, efter at der var fundet to killinger i en lille metalcontainer. Virksomheden sorterede emner til genbrug fra nedrivninger og havde derfor en række små metalcontainere stående til at fylde affaldsfragmenter i. Her havde killingerne fundet ned og kunne umuligt komme op ved egen hjælp. »Hvordan de er havnet der, er ikke til at vide, men på bunden af containeren lå en masse mågefjer. Det kan være lugten herfra, der har tiltrukket kattene,« beretter Jan Flesborg.

Begge killinger var voldsomt afkræftede, og Jan Flesborg valgte at bedøve dem og give dem fred, så de ikke skulle lide længere. »Katte, der udsættes for mangel på mad og vand, tager alvorligt skade af det. Og killingerne her var hverken tamme eller mærkede. Vi så heller ikke noget spor af en moderkat. Hvis hun havde været i nærheden, kunne killingerne måske være fundet før,« noterer Jan Flesborg. Jan Flesborg efterlyser en smule omtanke. »Jeg har før rådet virksomheder af denne art til enten at sikre, at der ikke kan komme dyr ind i beholdere eller containte-

Den ene af de helt unge katte fundet i en container. Begge var så afkræftede, at Jan Flesborg valgte at give dem fred.

re eller at sætte en planke ned på skrå, så dyr selv kan komme op. Det gælder også meget dybe lyskasser i etageejendomme.«

FELIWAY® sponsorerer Kattens Værns internater Får katte til at trives sammen

03 · 2017

Giver katten tryghed

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

07


Katteliv

Som katteinspektør lægger man øre til mange livshistorier, er Bodil Fjord Grønvolds erfaring – såvel kattes som menneskers. ”Kattens Venner” har fulgt hende en arbejdsdag.

DEN NYE POST Af Adam Pade

Hornsyld, fredag kl. 07.30 Rekvirent: Slagtermester samt lokal købmand, der også er privat udlejer. Mellem fem og 10 hjemløse katte angives at holde til på et areal ud for en ejendom, hvor de fodres af en familie, der ikke lader sig kontakte. Er til gene for lejere samt ikke mindst for slagterforretnin­ gen overfor. Fra deres opholdssted ved naboejendommen iagttager tre katte med klædelig nysgerrighed, hvordan kattein­ spektør Bodil Fjord Grønvold bærer tre fælder ind i gårdarealet mellem de to ejendomme. Slagteren overfor har sponseret de herligste stykker bacon, der supplerer vådfoderet. Også i hans gård bliver der stillet en fælde op.

Meningen er at vende tilbage et par timer eller tre senere og se, hvor mange det er lykkedes at indfange. Men knap når Bodil at starte bilen, førend lemmen udløses i den første af fælderne. Den fem-seks år gamle tabby-hun virker ikke panikslagen. Den yderste halvdel af hendes hale er i en miserabel tilstand – fladtrykt og død. Bodil Fjord Grønvold sætter kursen mod Dyrlæge­ huset Videbæk – lidt langt fra Hornsyld måske, men ikke fra Bodils geografiske udgangspunkt, Skjern, og ej heller milevidt fra næste destination, Skive. I Videbæk brænder hjertet for kattene, og klinikken bistår ind imellem også med genudsætninger.

Forgæves kontaktbesøg »Jeg har forsøgt af et par omgange at komme i kontakt med ejerne af ejendommen, hvor kattene holder til, for

Katteinspektør Bodil Fjord Grøn­ vold: »Man hører mange spænden­ de livshistorier undervejs – ind imellem kan jeg føle det som om, katteinspektøren er ”den nye Post” – dén, der lægger øre til, hvad folk har at fortælle.«

08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2017


at høre, om de kunne være interesseret i at få kattene dyrlægeundersøgt, neutraliseret og genudsat. Men det blev ikke til nogen længere dialog,« fortæller Bodil, der i en indledende fase efterlod et visitkort og et nummer af ”Kattens Venner”. Bodil Fjord Grønvold (37) har været katteinspektør i Kattens Værn siden 2012. Det er et job, hun er vold­ somt glad for. Dels holder hun af at få lov at hjælpe kattene, dels fordi hun møder mange mennesker med vidt forskellig baggrund, dels fordi hun holder af at køre sit distrikt tyndt. Det var ganske vist ikke et kald, der fik hende til at gå i lære som dyrepasser – det var hos Jyllands Park Zoo ved Haunstrup – men fordi hun kendte lærestedet fra sin erhvervspraktiktid i folkesko­ len og blev tilbudt lærepladsen. Egentlig gik hun med en drøm om at blive blomsterdekoratør. Det nærmeste, hun er kommet dén tilværelse, var fem år hos en an­ lægsgartner; år, hun bestemt også var glad for. I 2012 reflekterede hun på et stillingsopslag fra KV, og med tiden magede det sig så, at hun fik et distrikt tæt ved hjemegnen. Mange af jeres sager synes at kræve en vis personlig robusthed – ? »De fleste mennesker, jeg møder, er utrolig flinke, men det hænder da, man kommer op i det røde felt eller har svære sager. Jeg kører helst hjem uden at ”tage sagerne med”, men det er da ikke altid, det lykkes, og det er også svært at lade telefonen være efter fyraften,« fastslår Bodil Fjord Grønvold, hvis største bekymring er risikoen for at indfange en ejerkat. Blandt andet derfor er det så vigtigt at få øremærket sin kat.

To ting kan frustrere To ting kan frustrere, når man arbejder professionelt med dyr. For det første, at dyreejere – eller selvbestal­ tede foderværter – ikke altid tager ansvar og får deres katte neutraliseret – med de udgifter, dét nu indebærer. For det andet at folk nok kan tilkalde en katteinspek­ tør, men derpå i øvrigt vil bestemme, hvad katteinspek­ tøren skal gøre. Bodil har i år frem til august gennemført op til 15 genudsætninger, mens yderligere 50 katte har fået chancen for et nyt liv gennem internatet i Aalborg. Hertil kommer de uundgåelige aflivninger af katte, der enten er ”kritisk syge”, eller som af andre årsager ikke har udsigt til noget godt katteliv. I øjeblikket – midt i august – har hun 22 løbende sager. Videbæk, fredag 09.20 Veterinærsygeplejerske Marie-Louise Sæther, Dyrlæ­ gehuset Videbæk, tager imod Bodil og tabby’en med

03 · 2017

Ikke så vildtlevende endda: En af hunkattene i Hornsyld gik med det samme i fælden –

– og blev fluks kørt til Dyrlægehu­ set Vide­ bæk, hvor hun blev behand­ let for sin maste hale – og viste sig at være en venlig tamkat.

Dyrlæge­ husets Marie-Louise Sæther (tv.) tog imod kat og kattein­ spektør.

den døde hale fra Hornsyld. Katten virker tam og ved godt mod og får med det samme smertestillende me­ dicin. Viser den stadig gode takter under en nærmere undersøgelse, vil den få amputeret den syge del af halen og blive bragt videre til internatet i Aalborg for måske derfra at få et nyt hjem. Der er sjældent to sager, der er helt ens, men der er nogle fællestræk. Mange sager opstår med baggrund i nabostridigheder – det er ikke altid, katte er velkomne i nabohaverne – andre følger efter tvangsauktioner, eller når beboerne af andre grunde er sat ud af deres ejen­ dom. Bodil beretter om en sag, hvor en husejer kontakte­

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

09


Katteliv

»Men jeg kan sagtens tage nogle katte med hjem for en periode, hvis jeg ikke har mulighed for at aflevere dem hos en dyrlæge eller i internatet i Aalborg,« føjer hun til. Skive, fredag kl. 10.45 Rekvirent: Et ældre par med egen hund og kat har fået nye logerende i familiens drivhus – en kattemor med fire killinger. »Det er ikke nogen egentlig hastesag, men folk kan godt panikke, når de pludselig støder på noget uventet. Jeg sætter en fælde ud, og så har parret lovet at holde øje,« fortæller Bodil, alt imens hun sætter kursen mod – Brædstrup, fredag kl. 12.45 Rekvirent: Ejeren af et smukt beliggende, nedlagt husmandssted, der har fået øremærket, undersøgt og neutraliseret en tilløbende, vildtlevende hankat. Nu skal katten genudsættes.

Lykkelig gen­ udsætning: En lidt halstarrig og livskraftig – og vildtlevende – hankat sættes ud på loftet i et naturskønt landsted uden for Brædstrup ved Horsens. Han er nu blevet dyr­ lægeundersøgt, neutraliseret og mærket.

de KV for at få indfanget et antal katte med henblik på at få neutraliseret og genudsat et par af dem. Men da kattene skulle indfanges, var de væk. Forløbet gentog sig et par gange. Noget tydede på, at naboen ikke var enig og selv sørgede for, at kattene forsvandt ... – Eller der kan være steder, hvor tilløberne bare bliver for mange, og de mere eller mindre frivillige foderværter taber overblikket. »Men der findes jo mennesker, der er parate til at leve på en sten for, at kattene kan få et godt liv,« kon­ staterer Bodil. Man må lære noget af de katte, man møder?

Lært om mennesker »Faktisk har jeg lært lige så meget om mennesker. Man hører mange spændende livshistorier undervejs – ind imellem kan jeg føle det som om, katteinspektøren er ”den nye Post” – dén, der lægger øre til, hvad folk har at fortælle. Om katte har jeg lært, at de er tilgivende. Selv om de har været udsat for svigt tidligere i deres liv, kan de ofte blive til gode familiekatte igen med den rette omsorg.« Bodil hører ikke til dem, der fristes til at tage for­ hutlede katte med hjem og gøre dem til sine egne. Hun har den kat, hun skal have, mener hun.

10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Det er en af de gode historier, der skal slutte her. Ejeren fodrer i forvejen et par tilløbere, der formentlig også har tilholdssted andre steder i nabolaget. For nylig viste der sig en ny, noget ilter tabby-han, der forsøgte at jage de andre af gårde. Hankatten havde fundet sig til rette på det uudnyt­ tede loft over stalden, og her blev han indfanget. Også han blev dyrlægeundersøgt, øremærket og neutraliseret. I dag er han tilbage og tøver ikke et sekund, da lemmen bliver åbnet. Han forsvinder i mørket. Hornsyld, fredag kl. 13.45 Inspektion af fælder, afhentning af yderligere to katte, der skal køres til Dyrlægehuset Videbæk til undersøgel­ se. Undervejs fra Brædstrup til Hornsyld kontakter Bodil Marie-Louise i Videbæk. Der er godt nyt. Tabby’en har fået amputeret den syge del af halen, men ud over at have lopper er hun en sund og rask kat. »De har gjort en stor og flot indsats for hende,« rapporterer Bodil, der beslutter at tage hende med hjem for at give hende en periode med ro, inden hun skal videre til en ny, tryg tilværelse i et nyt hjem. Skive, sidst på eftermiddagen Bodil Fjord Grønvold passerer forbi Skive på ny. Hun­ katten er gået i fælden i drivhuset og bliver bragt videre med sine killinger. n

03 · 2017


Kattepolitik

Rivegilde! Kattens Værn måtte have kløerne fremme under Naturmødet i Hirtshals.

Af Mogens Wilbert Formand, Kattens Værn

KV modtog tidligere på året en invitation fra Danmarks Jægerforbund til at deltage i en paneldebat på Naturmødet i Hirtshals sammen med Dansk Ornitologisk For­ ening under temaet ”Er katten for farlig for naturen?”. Fra tidligere offentlige diskussioner de to foreninger imellem var vi godt klar over, at der ville blive tale om en noget følelsesladet meningsudveksling. Disse foreninger betragter katte, uanset om de er tamme eller vilde og fritlevende, som årsag til reduktionen af flyvende vildt- og småfugle. Da tilhørerne til debatten altoverve­ jende var jægere og ornitologer, var vi fra starten forberedte på, at vi måtte hvæsse kløerne, hvis vi skulle klare os. Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, gjorde det i sit indledende oplæg helt klart, at efter jæger­ nes opfattelse bør ingen katte overhovedet færdes i naturen. Alle kattene – både de tamme og herreløse – er en af de væsent­ ligste årsager til, at antallet af vildfugle, der er jordrugende, er under stærk tilba­ gegang. Han mener, at katte generelt har en meget stor og negativ indvirkning på Danmarks naturlige vildtbestand. Jægerne finder det derfor ikke tilfredsstillende, at den seneste ændring af loven har gjort det forbudt at nedskyde katte.

Invasiv art Biolog Knud Flensted deltog i panelet

03 · 2017

som repræsentant for Dansk Ornitologisk Forening. Også fra den vinkel blev der uddelt drøje hug til kattene, som blev be­ skyldt for, at antallet af småfugle har været stærkt faldende, og at kattene årligt dræber tusindvis af småfugle. Helt afsporet blev dette indlæg, da det blev påstået, at katten er en invasiv art i Danmark. Som repræsentant for Kattens Værn måtte jeg naturligvis imødegå disse på­ stande og fremføre, at ganske vist er der ca. 500.000 vilde og fritlevende katte i Danmark, der for langt de flestes vedkom­ mende er resultat af menneskenes uan­ svarlige omgang med katte. Katten er en jæger, ingen tvivl om det, men de vilde og herreløse katte jager altovervejende af sult og for at skaffe sine killinger føde til livets opretholdelse.

Stil krav Det samme kan man næppe sige om jægerne, der selv efter en overdådig jagt­ frokost, fortsætter jagten.

Jægerne betaler landmændene mange tusinde kroner for at leje deres jagt, så hvorfor ikke stille det krav til landman­ den, at han skal lade sine katte neutralisere så tilgangen bremses. Det er jo helt forkert at beskylde kattene for tilbagegangen af for eksempel agerhøns og harer, når alle med en smule indsigt ved, at bestanden er voldsomt reduceret på grund af inten­ siveret landbrug og brug af sprøjtemidler. Og så kan man i øvrigt spørge sig selv om, hvorfor de ”gamle” jægere bliver ved med at indprente nye jægere, at katten er det værste skadedyr, når det i realiteten ikke har sin rigtighed. For så vidt angår småfuglene dør tusinder og atter tusinder hver vinter uden kattens hjælp, og hovedparten af de småfugle, vore katte tager, er ofte svage og syge fugle, der alligevel ikke ville kunne klare vinteren.

Tilslutning til lov Ingen havde på forhånd ventet den store forbrødring mellem foreningerne, men da intet er så galt, at det ikke er godt for noget, opnåede Kattens Værn dog for­ eningernes tilslutning til vores ønske om en kattelov. Og for at ingen nu skal være i tvivl, herunder Dansk Ornitologisk Forening, kunne jeg da oplyse, at arkæologiske udgravninger bekræfter, at der siden jernalderen har været samhørighed mellem katten og vore forfædre i Danmark. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

11


Katteklumme

Frem til nu – da man anskaffer sig en lille hund – har katten været korrespondentens foretrukne ikke-menneskelige partner. Journalisten Michael Kuttner skriver inddragende om sine møder med katte.

Korrespondentdyret over dem alle

Af Michael Kuttner

Der er ikke meget at brokke sig over for en korre­ spondent. Man er i et spændende område, skriver om interessante ting og får oven i købet penge for det. Men arbejde er jo ikke det hele. Når dagen er om­ me, og man vil slappe lidt af uden at have en stor familie at gøre det med, er det vigtigt med anden adspredelse. Venner og kolleger udfylder en stor plads, men man kan vanske­ ligt lægge beslag på dem hver dag. Det er her, katten kommer ind i billedet. Katten er blevet korrespondentdyret over dem alle. Udsendte fra det britiske BBC har berettet, hvordan de – altså kattene – har ligget på skrivebordet i Moskva, Washington og Johannesburg. The New York Times bragte forleden en længere historie, hvor medarbejdere stationeret i Kabul, Bagdad, Cairo, Dakar og Paris rapporterede om, hvordan deres katte hjalp dem gennem dagen. I Afghanistan eller Afrika for eksempel var det en hjælp til ikke at blive sindssyg, fordi man ved at samle et firbenet væsen op fra gaden kunne gøre en lille for­ skel i et ellers håbløst område. Ofte kunne man heller ikke gå ud om aftenen på grund af krig og kriminalitet, så katten var en god selskabsdame.

Har selv en smule erfaring Det gode ved katten er, at den i vid udstrækning kan passe sig selv, hvis det er nødvendigt. Som korrespon­ dent skal man ofte af sted i en fart, og det er ikke altid, man har tid eller lyst til at inddrage naboer i en pas­ ningsordning. En kat kan være alene i to nætter – læn­ gere, hvis den også færdes ude. Man har selv en smule erfaring på området. Da man før Murens fald flyttede til Budapest for en an­ den avis, viste det sig, at der til huset, hvor lejligheden befandt sig, hørte en kat. Den slog sig hurtigt ned hos overtegnede. Der var vestlig kattemad – dengang en delikatesse i Ungarn – og en stor terrasse, den kunne boltre sig på. Om natten, eller når man var væk, slap den ind og ud gennem et køkkenvindue, undertiden inviterede

12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

den sine kammerater fra kvarteret til fest. Når man selv dukkede op, strøg alle gæsterne ud, og William, som korrespondentkatten hed, kiggede op i loftet, som om intet var hændt.

Samfundsindblik En kat giver også indblik i et samfund. Der var for eksempel engang, da William blev sløj. Han kunne ikke slæbe sig af sted og var åbenlyst syg. Det var sent om aftenen, og med venners hjælp fandt man ud af, at landbohøjskolen i byen havde en skadestue, der havde døgnåbent. Man tog derhen, William blev undersøgt straks og kompetent, og diagnosen lød på lungebe­ tændelse. Han fik en penicilinkur, og efter nogle dage var han på benene igen. Man tænkte, at man boede et civiliseret sted. Da man selv skulle rejse efter nogle år, blev han overladt til naboer, og man hørte senere, at han var død af alderdom. Siden kom man til Berlin, og man anskaffede sig Frida, hvis onkel havde været model for et kendt kat­ temadsmærke. Frida blev til en trofast følgesvend, hvis man kan sige det om et hunkønsvæsen, gennem næsten 17 år. Undertiden kammede hun over, eksempelvis ved at hyle, når man havde redaktøren i telefonen eller var i selskab med sin bedre halvdel. Hun var jaloux og som sådan ganske menneskelig. For nylig døde Frida. Det var en sorgens dag. Snart får man en lille hund. Det bliver noget helt andet. Han skal hedde Max. Måske en ny korrespondent-trend?

Michael Kuttner (f. i Frankfurt, 1953) har som udenrigskorrespondent skrevet fra Tyskland og Centraleuropa. Han var blandt de første danske journalister – hvis ikke den første – ved Murens fald i 1989 og har igennem årene interview’et nogle af Europas store personligheder. Ovenstående er en klumme bragt med venlig tilladelse af Michael Kuttner og Jyllands-Posten.

03 · 2017


Landsindsamling 2017 De hjemløse katte har brug for dit bidrag Der bliver flere og flere hjemløse katte i Danmark, og ingen vil tage ansvaret for dem. Der er ikke politisk vilje til at tage sig af problemerne med de mere end 400.000 katte uden hjem. De fleste af kattene lever et liv med sult, kulde og sygdom. Overladt til en uvis skæbne. Hvert år meldes der om masser af killinger og katte i nød. Mange steder er kattene uvelkomne, men en del dyrevenlige borgere bekymrer sig heldigvis om dem. Men selv om viljen er til stede, er det svært at hjælpe de hjemløse katte, når man står alene med problemet. Selvom mange dyreværnsforeninger i mere end 20 år har arbejdet på at få forbedret forholdene for Danmarks katte, er det endnu ikke lykkedes at råbe de politisk ansvarlige op til handling endsige til at indføre en kattelov. Dyrenes Dags Komité har i flere år samlet ind til de hjemløse katte. Hele overskuddet fra årets indsamling går som tidligere år ubeskåret til at hjælpe disse katte. De har også behov for DIN hjælp. Alle bidrag - store som små - betyder en forskel for kattene.

Hjælp kattene til et bedre liv - indbetal bidrag på nedenstående indbetalingskort eller via netbank på reg.nr. 3347 kontonr.: 10464420. På forhånd tusind tak for dit bidrag Dyrenes Dags Komité Karin Sørensen Formand

Dyrenes Dags Komité

Dansk Dyreværn Århus – Dyrenes Venner – Dyreværnet – Kattens Værn – Husdyrenes Vel Fyn

O 10 46 44 20

10 46 44 20

Dyrenes Dag

Dyrenes Dag

Dyrenes Dags Komité Toftebækvej 2 2800 Kgs. Lyngby

FIK 731 (08.05) 594-1000

+01<

+10464420<

Dyrenes Dags Komité Toftebækvej 2 2800 Kgs. Lyngby


Katteleg

Spil med din kat! Aktiveringsspil – især koncentreret omkring foderet – er en fin måde at stimulere indekatten på. Af Anja Larsen og Dikte C. Hagstrøm

Vi får ofte spørgsmål om aktivering af in­ dekatte. Mange katteejere oplever, at deres katte bliver frustrerede, når de ikke, som deres udegående fætre og kusiner, bliver stimuleret af nye input på daglig basis. I denne artikel vil vi beskrive nogle gode idéer til, hvordan du aktiverer din kat. Først og fremmest kan en fuglefjer virkelig få sat gang i jagtinstinkterne! På billedet ser vi Bastian, der ind imellem får foræret fjer fra en hønsegård. Det skaber altid stor glæde i katteflokken – ikke mindst den dag, der i stedet var tale om en stor, flot fasanfjer!

Reagerer forskelligt Katte reagerer erfaringsvis meget forskel­ ligt på en fjer, men normalt altid med nysgerrighed. En del går i højeste jagtbe­ redskab: Fuldt opspærrede øjne, kulsorte, udvidede pupiller, pusten og fnysen, ejerfornemmelser over byttet og ikke en mindst en flot knurren. Når kattene har jagtet og leget rundt med fjeren, indtil de er trætte og fyldt med indtryk, så får de sig en god lang lur. Og så bliver fjeren gemt væk og taget frem en anden dag for mere sjov og ballade. Så er der aktivitetsspillene.

Som regel får kattene serveret deres foder i deres madskål. Det kræver ikke det store for katten at få fat i maden. Men faktisk er måltidet en fremragende mulig­ hed for at aktivere katten. For hvad kan anspore en kat mere end mad – ?

Aktivitetsspil Eddie – der bor hos et par gode venner af internatet i Aalborg – er både klog og madglad. Derfor bliver han aktiveret med aktivitetsspil. Man kan købe aktivitetsspil hos de fle­ ste dyrehandlere. De findes i alle prisklas­ ser, men man kan sagtens lave sine egne. Bare man har en papkasse, en hobbykniv og lidt tape. Disse spil er gode, fordi kat­ ten kan gå til og fra dem. Man kan altid øge sværhedsgraden ved at købe eller lave nye spil og dermed udfordre katten yderli­ gere. Om det bare er for et par godbidder, eller det er hele måltidet, du vælger at servere således for din kat, står dig selv­ følgelig frit for. Men din kat bliver trænet mentalt.

En lille kæp i øret Mange katteejere kender til catnip-legetøj, som kan få deres basser til at opføre sig nærmest berusede. Men mange oplever måske også, at når legetøjet ”er dampet af”/løber tør, så er katten ikke nær så

14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

inter­esseret i det. Derfor findes catnip-ef­ fekten også som spray og dråber i mange forskellige afskygninger og af svingende kvalitet. Hvis man vil gå efter det, som ef­ ter vores mening virker bedst, så skal man gå efter det, der indeholder baldrian. Et pust eller et par dråber med baldri­ an på det brugte legetøj, og katten vil elske det igen. Kattene bliver helt gakkede, og de ruller, gnider og kører rundt på de overflader, der er blevet sprayet med catnip-sprayen, og hvis det er på legetøj, så får det en ordentlig rusketur. Samtidig går der hurtigt sport i at finde det område, der er bedst duftende, og man er ikke bleg for at skubbe andre til side i kampens hede. Når lugten af baldrian fordufter og rusen damper af, så trænger misserne efterfølgende normalt til en god lang lur. Nogle katte reagerer dog ikke på cat­ nip/baldrian.

Andre gode idéer Hertil kommer naturligvis almindeligt kattelegetøj, kattemøbler, og hvad dy­ rehandleren ellers har på sine hylder. Men også her gælder det, at det ikke er pengepungen, der bestemmer legetøjets kvalitet. Et tykt stykke sejlgarn kan være til morskab i timevis, og særlig piberensere har en særlig appel til katte. Husk dog at snurre det yderste af enderne sammen, så katten ikke risikerer at stikke sig – endsige få piberenseren i øjnene. Bind den gerne fast til sejlgarnet – så beskytter du også dig selv mod kattens udfald.

n

03 · 2017


NYHED

NYT FLOT DESIGN ...samme lækre smag!

NYT UDSEENDE

I butikkerne nu NYT UDSEENDE

FØRSTE OG ANDEN VÆKSTFASE

KATTE MED EN PRÆFERENCE

ET LIV INDENDØRS ET AKTIVT LIV

VEDLIGESTERILISEREDE/ HOLDELSESSENIOR FODER KASTREREDE TIL VOKSNE KATTE KATTE KATTE

NY

Respektér deres forskelle, opfyld deres behov. 21 produkter svarende til specifikke behov knyttet til kattens alder, livsstil og en række individuelle særpræg.

DAGLIG ERNÆRING TIL RASKE KATTE

FELINE HEALTH NUTRITION

www.solografisk.dk© ROYAL CANIN® SAS 2016 - All Rights Reserved.

GA M M E L


Kattesorg

Meningen var, at Karina skulle leve sammen med sin Misty og Mathis i 20 år. Sådan kom det bestemt ikke til at gå. En historie om at miste før tid.

Med kærlighed følger smerte Af Karina Dillon Veterinærsygeplejerske

I efteråret 2005 fik jeg to nye søde og sjo­ ve katte. Misty, en blåmasket siameser, og Mathis, en blå orientaler. Jeg glædede mig til, at vi nu skulle leve sammen i mindst 20 år. Desværre gik det ikke helt som plan­ lagt. Sidste sommer gik Misty lidt fra sit foder og begyndte at tabe sig. Jeg har altid fået lavet blodprøve på kattene mindst en gang om året, så jeg regnede ikke med, at der var noget alvorligt galt. Han var jo stadig glad og frisk. Jeg var på kursus en weekend, og da jeg kom hjem, kunne jeg se, den var hel gal med ham. Han var virkelig tynd og havde en besværet vejrtrækning. Jeg bookede straks en tid på dyrehospitalet, hvor jeg arbejder, men tænkte, at der selvfølgelig ikke var noget alvorligt galt.

Det viste sig desværre ikke at være sandt.

Væske i lungerne Hans blodprøver var fine, men han havde noget væske i thorax, og en ultralydsscan­ ning viste, at der var noget galt med den ene nyre. Jeg stod med det forfærdelige valg at skulle bestemme, om han skulle aflives nu, eller om han skulle have fjernet den ene nyre og dermed få chancen for at overleve. Selv om jeg arbejder i faget, er det frygtelig hårdt at skulle stå i den situation, og min første reaktion var, at han ikke skulle igennem en masse for min skyld. Samtidig havde jeg også svært ved ikke at give ham chancen. Efter mange tårer be­ sluttede jeg mig for at give ham chancen.

Glad for gensynet Han fik fjernet en nyre, lagt dræn i thorax

Misty – forrest – er netop vendt hjem ef­ ter sin første opera­ tion. Han blev taget fint imod af Mathis (bagest).

og lagt en sonde i spiserøret, så jeg kunne være sikker på, at han fik nok mad. Han var indlagt i fire dage og var ved godt humør, så snart han vågnede op af nar­ kosen. Han ville gerne selv spise, men fik også mad i sin sonde. Jeg græd af glæde, da jeg på fjerdedagen fik at vide, at der ikke længere var væske i thorax, så hans dræn kunne fjernes, og han kunne komme hjem. Jeg var spændt på, hvad Mathis ville sige til ham. Det kan nogle gange gå galt, når en kat kommer hjem efter indlæggelse, men han var bare glad for at se sin ”bud­ dy” igen. Jeg har nogle fine billeder af de to, der ligger sammen i den sidste septem­ ber sol. Misty var tilbage til sit gamle jeg, men skulle tage et kilo på, og jeg vidste godt, han ikke var ude af skoven endnu. Der gik nu ca. seks uger, hvor al min tid og energi gik på at få Misty rask igen. Han skulle fodres minimum fire gange om dagen, for­ binding ved sonden skulle skiftes dagligt, og han skulle også have en del antibiotika. Han begyndte at tage lidt på, og jeg begyndte at turde tro på, at det ville gå godt. Tirsdag den 3. november gav jeg dem morgenmad og tog på arbejde som normalt. Da jeg kom hjem om aftenen, lå Misty død på gulvet.

Det ubegribelige chok Det var et chok, jeg ikke kan beskrive og

16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03 · 2017


Misty (tv.) og Mathis. Billedet er taget, inden de begyndte at blive syge.

ikke meningen, han skulle være indlagt på væske for evigt. Om morgenen mandag den 22. august blev jeg ringet op, at han nu havde be­ sværet vejrtrækning på grund af væske i lungerne. Nu var der ikke mere håb for ham. Jeg hentede ham hjem og brugte den sidste dag i solen på terrassen med ham. Jeg aflivede ham selv, stille og roligt, uden han mærkede noget. Der var ingen tvivl om, at han trængte til fred. Sorgen ved at miste Misty og Mathis var og er stadig kæmpe stor.

Mindeperlerne ikke var forberedt på. Jeg var forberedt på, at jeg måske skulle tage en beslutning om, at det ikke længere gik, og at jeg i så fald selv ville aflive ham, men var fuldstændig i chok over at finde ham død. For ham er det til gengæld gået hur­ tigt. Han har været på vej op i sofaen, og så er hans hjerte gået i stå. Det var en lang og tung sorgproces, men Mathis og jeg måtte jo affinde os med at mangle en del af familien. Mathis er ikke en kat, man kunne sætte sammen med en anden kat. Jeg er ikke i tvivl om, at han savnede Misty, men samtidig nød han at kunne få al min opmærksomhed. Selv om jeg stadig savnede Misty, blev jeg efterhånden afklaret med, at det nu kun var Mathis og jeg. Mathis havde lige fået lavet blodprøver og alt så fint ud, så jeg regnede med, at vi skulle være sammen de næste ti år.

Dyrlægen kiggede på ham, og vi blev enige om at han skulle have fjernet tæn­ der. Vi snakkede om, at han ikke lignede en kat med dårlige nyrer, men jeg ville gerne have lavet en blodprøve, da det var seks måneder siden den sidste. Om eftermiddagen ringede dyrlægen og fortalte, at hans nyreværdier var så høje, at de ikke kunne måles. Igen blev tæppet revet væk under mig. Jeg var chokeret – havde slet ikke troet, han var så syg. Jeg kørte straks ind på dyrehospitalet med ham. Han blev sat på væskebehand­ ling, og vi lavede urinundersøgelse på ham. Næste dag lavede vi blodprøve igen, hans tal var lidt bedre, men alment havde han det markant bedre. Han var den gamle Mathis igen, som spiste sin mad med glæde, krævede op­ mærksomhed og gjorde højlydt opmærk­ som på, at han ikke gad sidde i et bur.

Var vel blot tænderne

Syg kat nr. 2

Det blev sommer 2016, og Mathis og jeg skulle i sommerhus i 14 dage. Jeg glædede mig til afslapning, grill og gode bøger. En uge inde i ferien gad Mathis ikke rigtig spise sin mad, og han trak sig lidt for sig selv. Jeg tog ham ind på dyrehospitalet, overbevist om, at det var, fordi han havde tandproblemer. Han har tidligere fået fjer­ net tænder, men har aldrig været påvirket af dårlig tandstatus.

Nu drejede mit liv sig igen om at kæmpe for en syg kat. Tør man tro på, at han klarer det? Tør man lade være med at tro på det? Mathis var indlagt i 10 dage, han fik væske og antibiotika. Han var ved godt humør, spiste sin mad, gik tur i solen. Pla­ nen var, at jeg skulle tage ham med hjem fra arbejde om aftenen og tage ham med til væskebehandling om dagen. Det var jo

03 · 2017

Jeg havde for flere år siden besluttet mig for, at jeg ville have lavet en Mindeperle med de to, da jeg godt kunne lide tanken om altid at have dem med mig. Mindeper­ len er en glasperle, med lidt af dyrets aske i. Jeg har fået lavet en syrenfarvet perle med aske fra Misty og en limegrøn med aske fra Mathis. Misty skulle have en blid farve, og Mathis skulle have en farve der ”larmede”. Jeg har dem i en kæde om halsen, og har dem altid med mig. Det er bestemt ikke alle mennesker, der forstår dette, men for mig er det helt klart det rigtige. Jeg har desuden deres to urner stående på et bord med en blomst og et lys. Når jeg bliver klar til det, skal de sættes ned oppe ved sommerhuset. Der holdt de meget af at komme, og så er de stadig med deroppe. Forløbet med de to har været langt og hårdt, og jeg har lært, at selv om jeg gør, hvad jeg kan, for at passe på, undersøge og tjekke mine katte, kan jeg ikke forhindre dem i at blive syge. Samtidig ved jeg også, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for dem i de 10 år jeg fik lov til at passe dem. Det har været en stor hjælp for mig, at begge kattene var sygeforsikret. På den måde var økonomi ikke en del af de svære beslutninger der skulle tages. Med kærlighed følger smerte, men de er stadig hos mig i hjertet, og i deres Mindeperler. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

17


Kattefilosofi

”Hvad ligger der i et navn?” Sådan en sprogvending bruger englænderne, og spørgsmålet er rigtigt godt at stille, når man står over for den store udfordring at navngive det enestående lille væsen.

Dovne Robert, Lol og alle de andre Af Birthe Hansen

Når man får en kat, kan man blive så overvældet af al dens sødme, blødhed og varme, at man næsten ikke kan finde på et navn. Der fattes det navn, der er det helt rigtige til det så enestående lille væsen. Men katte skal have et navn. I filmen Breakfast at Tiffany’s symboliseres forvirringen og problemerne i Audrey Hepburn-karakteren Hollys liv netop ved, at hendes flotte røde kat ikke har et navn, men blot kaldes for ’cat’. Katte-internater giver altid de indbragte gæster et navn, så de kan få en individualitet og være både no­ gen – og nogen bestemt. Internatsleder Rikke Snedled fra Kattens Værns internat i Brøndby fortæller, at når killingesæsonen begynder, får de indbragte kuld navne i alfabetisk rækkefølge. I det første kuld får killingerne navne, der begynder med A, i det næste med B. Hvis killingerne kommer til plejefamilier, bestemmer disse selv, hvilke A- eller B-navne, der skal bruges.

Mere ophøjet rolle At katte gives et navn gælder især i moderne samfund, hvor katte indtager en ophøjet rolle i familien, eller hvor organisationer som Kattens Værn arbejder på at højne kattens status. I tidligere tider på landet, hvor der var mange katte, blev kattene ofte opkaldt efter deres farve, for eksempel ’den grå kat’ eller ’den sorte kat’. Eller ’Mis’, der nok er det mest udbredte kaldenavn her i landet og desuden kan bruges i forhold til katte, man ikke kender – lige som ’sir’ i England, der altid kan bruges, hvis man vil være høflig over for en ukendt. Men også tidligere var der seriøse overvejelser om kattens navn. T.S. Eliot beskriver i indledningsdigtet til Old Possum’s Book of Practical Cats (omsat til musi­ calen Cats), at alle katte har tre navne. Det første navn

18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

er et nemt kaldenavn, som ejeren let kan udtale og bruge. Det andet er et helt særligt og konstrueret navn, for katte er ikke bare individuelle, de er unikke, og skal derfor have et unikt navn. Det tredje kender kun katten. Og det er dette hemmelige navn, som den kan vælge at adlyde. Vi ved alle, at katte ikke adlyder noget som helst, og forklaringen gives således af T.S. Eliot.

Bibliotekskatten I tåreperseren Dewey – Bibliotekskatten der ændrede verden, kaldes den tilløbne kat for ’Dewey ’(lyder som ’Do we’) med efternavnet ’Readmorebooks’. Den fik navnet, da den angiveligt næsten fordoblede kunde­ kredsen i løbet af et par år. Dewey var en killing, der en iskold vinterdag dukkede op i bogafleveringsboksen på et bibliotek i et udkantsområde i Iowa. De følgende atten år blev den boende og arbejdede på biblioteket. Store berømtheder har ofte givet deres katte fanta­ sifulde eller pompøse navne. I den fantasifulde genre kaldte Mark Twain nogle af sine mange katte for ’Sour Mash’, ’Apollinaris’, ’Zoroaster’, ’Blatherskite’ og ’Beel­ zebub’, mens Winston Churchill med ’Nelson’ (denne kat overlevede i øvrigt blitzen i London) og Florence Nightingale med ’Bismarck’ var til det mere pompøse. Nu havde Churchill næppe brug for at markere sig selv via sin kats navn, og Florence Nightingale gik ikke meget ud i kattefasen af sit liv, men ellers kan pompø­ siteten jo bruges til at fortælle omverdenen, hvem man beundrer og dermed give én selv noget identitet eller hæder.

Dovne Robert Hvis man får en lille killing, kan det være svært at bestemme kønnet med sikkerhed. Hvis man er i tvivl, er et neutralt navn à la ’Muskat’, ’Pussi’ eller ’Vindrue’ en mulighed. Eller ’Lol’, som en bekendts kat hedder. Lol er internet-forkortelsen for blandt andet ’Lots of

03 · 2017


Kat & godt Hr. Jensen – et portræt af en bengaler

laughter’, og Lol-katte kan i øvrigt nydes via Professor Happycat’s forfatterskab. En bekendt, der står dette blad nær, har valgt det pompøse ’Sophus Theophilius Ambrosius Brock’ – ansporet af den tunge blå brites væsen og karkteristiske adfærd. Mine svigerforældre i Faaborg er blevet værter for en tilløber, der har arbejdet sig ind fra udhus via bryg­ gers til husets bedste stol. Her ligger Dovne Robert, som min svigerfar navngav ham, nu og slanger sig. Et andet eksempel på et rammende navn, er Øjvind. En skøn rød hankat, der var indbragt på Kattens Værns internat, efter at være blevet fundet med en øjenskade.

Tålt ophold Kattens Værn har imidlertid også fuld forståelse for omdøb. Da jeg selv fik en killing fra Kattens Værn i 2009, havde min mand forinden foreslået ’Tålt Op­ hold’, hvilket han allerede få dage efter kattens ankomst fortrød og benægtede. Da killingen var og er rød med en flot @-tegning på hver side, var navne som ’Sna­ bel-A’ eller ’Karamelrand’ oplagte muligheder. Jeg kom imidlertid til besindelse ved at tænke T.S. Eliot: Kat­ tens første navn skal være nemt og mundret. Så killin­ gen fik et nemt og kort kaldenavn. Det vigtige er nemlig, at katten har et navn – og dermed er nogen, et helt specifikt og uerstatteligt indi­ vid.

Hvis alt andet glipper Glipper alt andet, og hvis katten alene lyder sit hem­ melige navn, kan man med stort held bruge det fjerde navn – det navn, som T.S. Eliot ikke fik med, og råbe ’Mad’. Så vil der være gevinst, når man kalder på guld­ klumpen. n Henvisninger: T.S. Eliot: Old Possum’s Book of Practical Cats. London: Faber and Faber, edition 2009. Professor Happycat: I can has cheezburger? London: Hodder & Stoughton, 2008. Vicky Myron med Bret Witter: Dewey – Bibliotekskatten, der ændrede verden. København: Bazar, 2009.

03 · 2017

n Alle katte har deres egen personlighed – det er en af grundene til, at vi holder af dem. Hvert år passerer således hundredvis af egensindige personligheder igennem vore internater i Aalborg, Slagelse og Brøndby. Ind imellem støder man på særlig stærke personligheder – og dét ofte hos bengalerkatte. Således gjorde hr. Jensen (10) dybt indtryk på alle, da han opholdt sig nogle uger på internatet i Brøndby – indleveret af hans tidligere ejer, der af tvingende årsager ikke længere kunne beholde ham. Bengaleren er en såkaldt hybridkat – det vil sige en krydsning mellem en tamkat og – i dette tilfælde – en asiatisk leopardkat, hvis latinske betegnelse netop er Prionailurus bengalis. Den første ”stamme” af bengalere blev til som led i et amerikansk forskningsprojekt, der skulle vise, om leopardkattens immunitet over for katteleukæmi kunne overføres til tamkatten. Den kunne den ikke. Idéen om at skabe en tamkat med den vilde kats tegninger lod sig ikke sådan glemme, men det varede adskillige år, inden bengaleren blev anerkendt som race – og er det endnu ikke alle steder. Bengaleren har både beholdt den vilde kats tegninger og kropspositur med høj ryg og foroverbøjet forkrop – og en smule af vildkattens temperament. Intet under, at bengaleren i litteraturen beskrives som den ikke helt nemme familiekat. Kilde: ”Alt om katte”, Candida Frith-Macdonald, Parragon Books 2011.

Alt har en bagside! n En kat – eller flere – set bagfra. I leg, i stilfærdig eftertanke. Siddende eller stående. Med halen yndefuldt slynget om kroppen eller rejst, så den er høj som en telefonpæl. ”Kattens Venner” søger sjove kattemotiver til bladets bagside, og hvad er mere nærliggende end at bringe billeder af katte set bagfra? Redaktionen opfordrer derfor læserne til at indsende deres bedste fotos af katte – set fra bagenden. Tag gerne billederne på en kontrastrig baggrund og husk endelig at stille kameraets billedkvalitet på ”Fin” eller lignende indstilling – ellers kan billederne ikke bruges til tryk. Skriv også gerne kattens navn og alder – og måske to ord om den situation, katten befinder sig i. Indsend billedet til kv@kattens-vaern.dk og mærk mail’en ”Bagsidekat”. Har du kun billeder på papir, så send dem til Kattens Værn, Sandager 11, 2605 Brøndby. Billederne vil blive returneret. Billeder til kommende nummer skal være os i hænde senest den 15. november 2017.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

19


Kattetale

HAR DU TALT MED DIN KAT I DAG? Winnie Stubkjær Laursen vil have os til at forstå, at dyr er kloge og vil os det bedste. Følg med ind i hendes univers. Af Adam Pade

Tænk, hvis min kat kunne tale! Mange af os har fra tid til anden tænkt den tanke, mens vi ser ind i kattens dybe, rolige blik og spekulerer på, hvad der dog foregår inde i det lille hoved. Det gode budskab er: Katten kan tale – ja, og hunden og hesten og grisen, og de kan oven i købet fortælle os rigtig meget, som vi kan blive klogere af. Og mindst lige så godt: Vi kan tale til dyrene. Sådan er verden ifølge Winnie Stub­ kjær Laursen (44). Hun udøver telepati og har evnen til at heale på baggrund ikke mindst af, hvad dyret selv fortæller.

Kunne noget med dyr Winnie Laursen opdagede tidligt, at hun kunne noget med dyr. Ikke at det var noget, hun tænkte over; hun talte jo bare til dem, healede dem uden at vide, det var dét, hun gjorde, hun kunne sanse dyrene

Et ægtepar havde flere gange været til dyrlægen med deres kat, som vedblev at tisse i sofaen. Winnie Laursen tog kontakt med katten, der formidlede en masse om sine egne behov og ønsker om forandringer i huset. Kort efter seancen kom katten løbende, højt vrælende ned gennem gangen. Manden blev helt forskrækket – sådan havde katten ikke gjort, siden den var begyndt at tisse i sofaen; inden da havde det været en daglig leg.

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

og derigennem binde helt særlige bånd til dem. Det varede en rum tid, inden hun turde sætte ord på endsige praktisere sine evner. Hun er et analytisk, faktaorienteret menneske, siger hun selv: Hun vil helst se beviser, før hun tror det. Men hun har set. Og hun er overbevist. Så meget, at det nu er blevet til to omfangsrige bøger og et bredt publikum – både blandt mennesker, der tror, og dem, der ved – der bruger hen­ de som healer og som medium. Hendes liv med dyr begyndte med katte, som hun kom til at holde frygtelig meget af, men man aner, at hendes liden­ skab for dyr for alvor blev tændt i mødet med hestene og siden blev til en liden­ skab for dyr som helhed. Barndommen og opvæksten blev tilbragt på Djursland, herunder på landet, hvor hun kunne have sin egen hest og de mange andre dyr, hun faldt for. Hun kunne tegne og regne, og det blev til teknisk skole efter folkeskolen og siden gymnasiet. Et familiemedlem rekrutterede hende til en smedevirksom­ hed, hvor hun blev udlært til at fremstille slagterimaskiner (jo, det er et paradoks, når man tænker tilbage), og her havde hun i al fredsommelighed kunnet dyrke sin erhvervskarriere. Men helbredet tilsagde hende at gøre noget andet end konstant at sidde bag en skærm – og hvad så? Hun gav sig til at træne travheste, men syntes, det var hårdt – både for hende og for hestene.

Skal give dyrene mæle Med et undseligt smil beretter hun, hvor­ dan hun henimod slutningen af 1990’erne

03 · 2017


lod sig henvise til en clairvoyant. Hun traf aftale med to – bare for at sikre, at de nu også sagde det samme. Det gjorde de. Og budskabet var klart: Du skal give dyrene mæle. »Det vendte fuldstændig rundt på min begrebsverden. Jeg var jo ikke sådan til ab­ strakte begreber eller healing, men til fakta og viden, der kunne bevises,« fortæller hun – »og hvordan skulle jeg dog komme i gang?« Det kom af sig selv – dyrene hjalp selv til, for de kan sanse og vejlede. Hun beret­ ter om første gang, hun lagde hånd på en hest. Hesten var halt, stod kun på tre ben, havde en voldsom skade i den ene skul­ der og stod til snarlig aflivning. Winnie listede sig ind til hesten og mærkede ved håndspålæggelsen en sådan energi, at hun nærmest måtte flygte fra hestens bås. Bag sig så hun hesten følge efter hende – på alle fire ben. Senere blev den travhest igen. Herudover har hun hentet konkret viden om alternativ behandling. Men skelsættende for hende blev mødet med hendes læremester, shetlandspony’en Shinto.

Shinto – læremesteren »Jeg mødte Shinto i 1998 – på samme tid, som jeg vovede mig ind i alt det, som de klarsynede havde fortalt mig, var min opgave. Han stod opstaldet i et hjørne i en stald, hvor jeg skulle behandle en anden hest. Da behandlingen af den anden hest var afsluttet, lød et gevaldigt brag henne fra hjørnet – og endnu et. Der er vist én, der har behov for at kommunikere! tænkte jeg og fik at vide, at de to brag kom fra en pony, der var så problematisk, at slagteren var bestilt – om jeg ville have ham? Da jeg så ind i hans øjne, vidste jeg bare, at jeg skulle sige ja.« Det blev indledningen til en læretid, der fortrængte al tvivl hos hende om, at dyr er kloge, har meget at fortælle os, og

03 · 2017

at deres livsmission er at gøre det godt for os og dermed for sig selv. De er sansende og observerende, og de er ekstremt dyg­ tige til at diagnosticere sig selv i tilfælde af sygdom eller skader. Og da en gruppe forskere i 2012 udsendte en erklæring – The Cambridge Declaration on Consciousness – om, at dyr har en bevidsthed og et følelsesliv som menneskets, så havde hun sine beviser og var parat til at sprede budskabet. Det blev først til bogen De Kloge Dyr – Om Følelser, Tanker, Adfærd & Behov, der udkom i 2014. Den blev en bestseller, hun kom i TV, og sidst i år kommer endnu et oplag. I juli i år udkom Lær Dyre-kommunikation – Telepati & Healing til Krop, Følelser og Sind.

af en følelse eller en betragtning eller en oplevelse – kan vi ifølge Winnie Laursen sende videre til dyret i form af vibrationer. Er vi visuelt indstillet, vil vi kunne modta­ ge og forstå de ”billeder”, dyrene sender os tilbage. Vi vil opdage, hvad dyret fortæller os, frem for at gøre os forestillinger om det. Herom beretter hun i sin seneste bog foruden om den nyeste forskning i dyrs bevidsthed. Her er forklaringen på historierne om katte, der kan finde vej hjem milevidt fra, for de kan aflæse vibrationerne fra, hvor den er på vej hen, og bruge dem som en GPS til at finde vej. Det er også forklaringen på, hvorfor vores dyr – både hunde og katte – ofte ”ved”, når deres ejer er tæt på at være hjemme. De tuner sig simpelt hen ind på os, og vibrationerne bliver stærkere, efterhånden som vi nærmer os hjemmet, mener Winnie Laursen. Er du fuldstændig fokuseret på, hvad du vil sige til din kat – kommunikerer du i overensstemmelse med, hvad der foregår i dit hoved og hjerte – så kan du nå frem med dit budskab; et budskab, der forstås. »Vi skal gennemtænke og huske, hvad vi siger, for dyr opfatter ord som opfor­ dringer. Og dyr elsker at blive inddraget – og derfor også, at vi fortæller dem, at vi kommer hjem til dem igen.«

Vibrationerne

Vi kan selv få det bedre

En hest havde formidlet til Winnie Laursen, at den ikke var sikker på, at den var elsket af sin ejer, og det måtte hun godt sige til ejeren. Det forstod ejeren ikke – »jeg siger dagligt, at jeg elsker ham,« svarede ejeren, men måtte erkende, at hun samtidig kunne føle frustration og irritation over, at hesten ikke altid handlede, som hun forventede. Det var dét, hesten reagerede på; der blev talt og tænkt på forskellige frekvenser.

Men altså ... du må forklare ... Hvis jeg siger til min kat, at jeg kommer hjem kl. 16.00, bliver han jo ikke meget klogere. Winnie Laursen beretter om begrebet telepati – ja, tankeoverføring! – som vejen til at nå dyrene: Alt – objekter, følelser, hvad vi kan se og ikke se – er energi. Ener­ gien udsender vibrationer. Dyrene sanser og forstår vibrationernes betydning. Og vi udsender alle vibrationer. Fra vi fatter en tanke, til vi giver den udtryk med ord, har vi udsendt vibrationer. Tanken – udløst

En af Winnie Laursens hovedpointer er, at vi kan få så forfærdelig meget ud af at møde dyrene på deres præmisser. At lade sig påvirke af dyrene – lære af dem – er i sig selv med til at fjerne stress og skabe ro; det, dyrene selv har behov for. »Dyr er kærlige, og vi skal forstå, at det er deres udgangspunkt, når de kommuni­ kerer med os. De vil os det bedste, og vi skal omgås dem med største respekt,« siger hun. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

21


Kattekløe

De s..... lopper – ! Overdreven kløen-igen, sitren i pelsen og reaktion ved berøring – den er god nok: Katten har lopper! Af Therese S. Wilbert Dyrlæge, direktør Kattens Værn

De er bitte små. Er ret gode til at hoppe. Og formerer sig hurtigere, end vi kan nå at tælle. Og de er mindst lige så glade for katte, som vi er. Katteloppen er en lille blodsugende, brunlig parasit på mellem én og tre mil­ limeter. Dens smalle krop gør den hurtig og adræt, og så har den kraftige bagben, der sætter den i stand til at springe om­ kring 30 centimeter. Og finder du små hvide korn i tæpper, på gulve eller andre steder, hvor katten færdes, så er det ikke korn, men loppeæg. Hunloppen kan lægge mellem 25 og 50 æg pr. dag. Det væsentligste symptom på, at katten har lopper, er, at det klør – først og fremmest i nakken, på ryggen og over læn­ den. Katten reagerer ved at klø igen, slikke sig i pelsen og sitre i pelsen. Det gør katte, men når det tager overhånd – eksempelvis at stoppe op og klø sig under et måltid – så kan der være tale om lopper. Især katte, der færdes ude, kan få lopper. Lopper forekommer hele året, men allermest i perioden april-november.

Risiko for allergi En kat med lopper vil også reagere på en anden måde, når du berører den. Nogle katte vil sige lyde, klapre med munden eller blive urolig, når de plagede områder berøres. I de værste tilfælde er katten al­ lergisk over for lopper. Det kan ikke alene betyde svær kløe, men også hårtab og sår. Katte vil som regel altid blive under­ søgt for lopper hos et besøg hos dyrlægen.

22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Dyrlægen foretager undersøgelsen med en loppekam, der gør det muligt at af­ sløre, om kattens pels skjuler lopper og loppeafføring. Afføringen ligner små sorte kommaer. Men hvis de bliver drysset på et stykke hvidt papir og overhældt med vand, skifter de farve. De bliver blodrøde – efter det blod, lopperne ernærer sig af. Det kræver både loppemidler og tålmodighed at komme effektivt af med lopperne. Der findes mange produkter på markedet, heraf nogle, der gives på huden i nakken. Disse midler kan også bruges forebyggende.

Den vigtige rengøring Og så skal der gøres rent. Omgivelserne skal støvsuges grundigt – ikke mindst for at opfange loppens æg – og tæpperne må en tur til rens. Er katten allergisk, skal der ofte en medicinsk behandling til. Husk, at loppeangreb gør, at katten bliver mere udsat for at få bændelorm. Derfor skal en behandling mod lopper ind imellem følges af en ormekur. Synes du, det også begynder at klø på dig, når du ser din kat vånde sig under et loppeangreb? Mennesker kan godt blive angrebet af lopperne, men de – lopperne – overlever ikke på menneskekroppen og vil søge væk. Man kan dog godt opleve små røde, kløende pletter. n VIGTIGT AT VIDE: Brug aldrig loppemidler, der er fremstillet til andre dyrearter – for eksempel en hund. Nogle af disse midler er giftige for katten og kan give kramper, lammelser og i værste fald forårsage døden.

03 · 2017


Husk , katte du også s t n i KV’ e ved at h øtter s ege n web andle shop!

Løvfald i webshop’en 135,-

25,-

99,-

Paraply · Stor, holdbar og stormsikker paraply med sort træhåndtag og bånd til håndleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet. Størrelse: Riblængde 75 cm, længde uopslået: 102 cm. Farve: Sort med chrome-dele.

T-shirts · Lækre t-shirts af 100 % økologisk bomuld. Farver: Lys blå, grøn, orange m.fl. Ekstra glat og ensartet i vævningen. Ændrer sig stort set ikke i vask. Str.: S-XXL – kun få størrelser tilbage!

Spillekort · Med Kattens Værns logo. Mål: 5,6 x 8,7 cm.

SÅDAN Klik ind på www.kattens-vaern-butik.dk. HANDLER Vælg, hvad du vil købe og klik “Tilføj til kurv”. Når du er DU! klar, finder du indkøbsvognen øverst til højre på skærmen og bliver ledt frem til betaling.

49,-

Termokrus · Holder godt på varmen! Kan rumme op til 400 ml. Højde: 16,5 cm. Bemærk: Kruset er ”dobbeltvægget” – skift billedet ud på krusets side efter humør! OBS: Tåler IKKE maskinopvask!

37,50

Madkasser · Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 18 x 12 x 4,8 cm.

95,-

Mulepose · Ekstra kraftig mulepose i bedste kvalitet med logokat med bund- og sidefals. Mål: H40 cm x B38 cm x 12 cm bundog sidefals.


Katteomsorg

Som dyrlæge gør man en forskel – også for mennesker. Og det er en del af Mads Bomholts drivkraft som dyrlæge. Han og hans kolleger bemander nu fast katteklinikken på internatet i Aalborg.

Hjælp til både dyr og mennesker Af Adam Pade · Foto: René Skall

Da ”Kattens Venner” første gang søgte kontakt med dyrlæge Mads Bomholt for at høre nærmere om Frederikshavn Dyre­ hospitals samarbejde med Kattens Værn i Aalborg, var han ikke at træffe. Han var til kongres i Florida. »Vi er 8.000 dyrlæger fra hele verden, der mødes en gang om året for at holde os ajour med den seneste udvikling inden

for voldsomme eftervéer, men som i dag kan fastholde dyrets livskvalitet. For men­ neskene – ja, det giver sig selv. At man kan behandle for mere end før gør det etiske spørgsmål så meget desto mere nærværende: For ét er, at man kan behandle. Et andet, om man bør – net­ op henset til dyrets livskvalitet, alder og livsudsigt. »På den ene side vil jeg i dag ikke være så betænkelig ved at foretage en opera­ Dyrlæge Mads Bomholt i aktion i konsultatio­ nen i Aalborg.

for veterinærmedicin. Vi prøver alle at holde os fagligt opdateret,« forklarer Mads Bomholt.

Spørgsmål om livskvalitet Og der er rigeligt at holde øje med, for diagnostik og behandlingsmetoder udvik­ ler sig med eksplosiv hast. Det er godt for dyr og mennesker. For dyrene, fordi man kan foretage behandlinger, der tidligere ville være forbundet med usikkerhed eller

tion for diskusprolaps hos en hund som for 30 år siden. Dengang var det langtfra sikkert, at hunden ville slippe for smerter og kunne gå normalt. I dag kan hunden gå næsten dagen efter operationen. Men er det på den anden side livskvalitet for en ældre hund at blive opereret for kræft og blive kørt til kemoterapi en gang om ugen resten af livet?« Mads Bomholt (44) blev færdig som dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær og Land­

24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

bohøjskole i 1999. Drivende for ham er glæden ved at kunne hjælpe dyr og menne­ sker – at gøre en forskel.

Fra 1981 Frederikshavn Dyrehospital blev grundlagt i 1981, beskæftiger i dag i alt fire dyrlæger og fire veterinærsygeplejersker og tager sig alene af dyr, »der ikke er større, end at de kan komme ind i konsultationen,« som Mads Bomholt formulerer det. I betegnel­ sen ”hospital” ligger blandt andet, at man har faciliteter til indlagte patienter. Måske spænder man også behandlingsmæssigt bredere end mindre dyreklinikker, men det betyder ikke, at man kan alting – der­ til er faget simpelt hen blevet for kompli­ ceret. »Ligesom blandt hospitaler for men­ nesker, sker det, at vi henviser patienter til kolleger, der har andre specialer end vi, eller de henviser til os,« fortæller Mads Bomholt. Samarbejdet med internatet i Aalborg blev indledt i starten af året samtidig med, at der etableredes et nyt konsultationsrum. Ønsket var – ud over at spare kostbar køretid – at undgå at belaste syge eller traumatiserede katte yderligere med trans­ port frem og tilbage til eksterne dyrlæger i forbindelse med undersøgelse og behand­ ling. Mads Bomholt – eller en af hans kolleger – bemander klinikken på inter­ natet fast mellem fem og syv timer om ugen, alt efter belastningen. Klinikken behandler alene KV’s ”egne” katte, herun­ der katte, der skal genudsættes, og katte til formidling gennem internatet. Heri ligger undersøgelse for AIDS, leukæmi og andre sygdomme, neutralisering og mærkning. n

03 · 2017


Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det for kattenes skyld

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.

Bliv medlem!

Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, rabat på dyrlægehonoraret på Katteklinikken i Brøndby og på foder og tilbehør, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

Donationer

Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de perioder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.600 kroner om året (2017) er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?

Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat:

Send blanketten i lukket kuvert til: Kattens Værn Sandager 11 · 2605 Brøndby Tak for din hjælp!

Jytte Holm-Larsen, ADVODAN Havnegade 39, 1058 København K Tlf.: 8833 0510 Mail: jyhl@advodan.dk

Kupon Jeg ønsker at blive medlem af Kattens Værn og ser frem til at modtage en kontingentopkrævning!

Årskontingent à 240 kr.

Ja, jeg tillader, at mit CPR-nummer videregives til SKAT

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

100 kr.

150 kr.

200 kr.

Jeg ønsker ovenstående beløb trukket:

Månedligt

Kvartalsvis

Halvårligt

Helårligt

Andet beløb

Startmåned: År: Navn:

Gade:

Postnr.:

CPR-nr.:

By:

Pengeinstitut:

Reg.nr:

Evt. medlemsnummer*): *) Find medlemsnummeret på bagsiden af dette blad eller få det oplyst på tlf. 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

Dato og underskrift:

Kontonr.:

-


Tom Skovgaard – nyt ansigt i Brøndby.

Velkommen til Tom!

Chipmærkning – en del af hele pakken! n I juni bragte vi den glade nyhed, at chipmærkning fra 1. maj er blevet ”standard” i forbindelse med øremærkning hos Katteklinikken. For god ordens skyld skal tilføjes, at prisen på de 1.050 kroner – som angivet i artiklen – omfatter ”hele pakken”, det vil sige udover chipmærkning også øremærkning, neutralisering, vaccinering, parasitbehandling samt registrering i Det Danske Katteregister.

Katten i arkæologernes top-10

Efter en livslang karriere i den typografiske branche var tiden inde til at gå på efter­ løn, syntes Tom Skovgaard. Men der var alligevel kræfter og lyst til mere. Gennem de seneste år har Tom Skov­ gaard (69) – oprindelig udlært typograf – gået til hånde hos Centrum Dyrehospital i Rødovre, og fra forsommeren i år tillige hos Kattens Værn i Brøndby. Her finder

man ham hver tirsdag og fredag, hvor han bistår med rengøring og pasningen af kontorer, fællesarealer og toiletrum. Den ”halve pensionisttilværelse” giver til gengæld mulighed for et rigt fritidsliv. Tom Skovgaard ror kajak, kører på racer­ cykel, dyrker styrketræning og kører gerne ture på sin BMW R1100RT.

Kun ét kontingent! n Mange af vore medlemmer modtager fortsat deres kontingentopkrævning pr. god gammeldags post. Men selv denne enkle forsendelsesform kan der gå kuk i, når der er IT indblandet. Dermed skal der lyde en beklagelse over for de af vore medlemmer, der mod­ tog ikke én, men to kontingentopkræv­ ninger her i forsommeren. Selv om vi til enhver tid meget gerne modtager ekstra

n Under udgravninger i Aalborg har arkæologer fundet en stor boplads fra ældre jernalder. Iblandt fundene er to katte, der kan dateres til første århundrede f.Kr. ud fra den sammenhæng, de er fundet i. Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i sin gennemgang af de 10 arkæologisk mest betydningsfulde fund i 2016. Limfjorden udgjorde en central færdselsåre i jernalderen, hvor våben, luksusvarer, idéer og ”eksotiske dyr” kunne spredes fra Vesteuropa. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer derfor, at kattene meget vel kan være kommet hertil med romerske handelsfolk, idet det netop var romerne, der indførte katten til Europa. Det vides ikke, om de to katte har været kæle- eller nyttedyr. Udgravningerne skete i forbindelse med opførelsen af det nye universitetshospital i Aalborg Øst.

Viacutan® Plus

– giver blank pels og sund hud

SMARTPHONE SCAN KODEN OG LÆS MERE OM VIACUTAN

Viacutan® Plus har den afbalancerede sammensætning, der giver en optimal understøttelse af hudens funktion og som giver din hund eller kat blank pels. I Viacutan® Plus kombineres essentielle omega-3 fedtsyrer fra fisk med omega-6 fedtsyrer med højt indhold af GLA fra hjulkroneplantens frø.

Desuden indeholder Viacutan® Plus naturlige antioxidanter i form af ekstrakt fra rosmarin og gurkemeje. Viacutan® Plus kan desuden fungere understøt-tende ved hudproblemer og kraftigt hårtab.

Få flere oplysninger og find forhandler på www.bivet.nu/dk

Køb Viacutan® Plus hos dyrlægen Viacutan 2016 DK _ 120 x 90 mm + 3.indd 1

26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

bidrag, så opkræver vi dog kun ét kontin­ gent! Fejlen skulle nødig kunne ske igen. Netop i år undergår vores medlemsog økonomisystem en modernisering; en modernisering, der også vil medvirke til, at vi kan overholde kravene i den kom­ mende lov om beskyttelse af personlige oplysninger.

28-Jun-16 7:37:00 AM

03 · 2017


Lokalafdelinger Internater 1. Kattens Værn Brøndby

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00

Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til torsdag 10.00-12.00

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Liselotte Rigtrup • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00 samt efter aftale E-mail: internat@kattens-vaern.dk

Katteklinikken Kattens Værn Telefon: 38 15 02 22 E-mail: katteklinikken@kattens-vaern.dk

Kattens Værns direktion • Therese S. Wilbert, direktør tw@kattens-vaern.dk

2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00. Onsdag og fredag kl. 09.30-17.00 Første og sidste lørdag i måneden: 09.30-15.00

Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte

Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Samarbejdspartnere

Åben for formidling: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.30. Onsdag og fredag kl. 12.00-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 12.00-15.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

Suppleant • Helle Christiansen · Sanne Cubberley

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2017 15.600 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

2

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

1 3

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www. kattens-vaern.dk, bankkto. 7436 2005170, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyre­ nes Dags Komité og Dyreværnsor­ ganisationernes Samarbejdsorga­ nisation kaldet DOSO.

03 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

27


Skal katten til dyrlægen?

Bestil tid på Katteklinikken hos Kattens Værn – Så er din kat i de bedste hænder!

Katteklinikken Kattens Værn Sandager 11 2605 Brøndby Tlf. 38 15 02 22 Kattens Værns sekretariat

Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00 + 1 Telefontid man-tor kl. 10.00-15.00, fre kl. 10.00-14.00, lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattensvaern.dk

Kattens Værn September 2017  
Kattens Værn September 2017