Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer 3 • september 2013

Klikkertræning

Træn din kat

Beretning fra en boligblok

28 delekatte Tilværelsen med to kræftramte katte


LEDER Af Michael Christiansen

Lige så effektivt som at

TISSE I BUKSERNE Da den økonomiske krise i 2009 for alvor begyndte at tage fat, mærkede vi det blandt andet her hos Kattens Værn ved, at en del af de kommuner, vi havde aftale med, opsagde samarbejdet for at spare på budgettet.

Kattens Venner 3 2013 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745.

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest 17.10. 2013. Bladet udkommer primo december 2013.

Layout og tryk Essens Kommunikation.

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Michael Christiansen, direktør

Ansvarshavende Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

Redaktør Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer 3 • september 2013

Klikkertræning

Træn din kat Beretning fra en boligblok

28 delekatte Tilværelsen med to kræftramte katte

Forsidefoto: Maria Skov

02

Set fra vores stol virker det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, for problemer med vildtlevende katte bliver kun større, hvis ikke man handler. Knap halvdelen af landets kommuner har en samarbejdsaftale med os, hvor vi kan hjælpe borgere, der oplever et problem med vildtlevende katte i deres nærområde. Resten må selv gribe til lommerne, hvis de vil have hjælp. Nogle vil ikke selv betale, andre kan ikke. Men det er valgår, og det giver lydhøre lokalpolitikere. Hvis politikerne ikke ved, at der er et problem, kan de have svært ved at tage sig af det.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Vi gør, hvad vi kan for at informere politikerne, men det er jer, vælgerne, de virkelig lytter til. Så hvis du ønsker at gøre en forskel for kattene, vil jeg opfordre dig til at tage en snak med dine lokalpolitikere om, hvor vigtigt det er, at kattene er på budgettet. Kun på den måde kan vi komme den ulighed til livs, der i sidste ende kun går ud over kattene. Vi bliver ved politik lidt endnu. For sammen med Inges Kattehjem har vi udarbejdet et høringssvar til NaturErhvervsstyrelsens forslag til ændring af Mark- og Vejfredsloven, som kattene hører under. Det er glædeligt, at politikerne har planer om at ændre reglerne om, at man principielt har mulighed for at skyde naboens kat, efter at have afgivet blot en enkelt advarsel om, at katten har været på ens grund. Til gengæld er udformningen af lovforslaget lige nu sådan, at man i stedet kan indfange og holde katten som gidsel, populært sagt, og det er selvsagt ikke noget, vi kan slutte op om. Vi ønsker, at ejerkatten får sit eget afsnit i lovgivningen. Et afsnit, der skal uddybe, hvordan man som nabo kan klage over en kat, uden at katten skal komme i klemme, fordi ejeren ikke tager ansvar for den. Vi håber, at politikerne er lydhøre over for denne enestående mulighed for at give katten den særstatus i lovgivningen, som den fortjener. Læs mere om vores ændringsforslag på side 21. Afslutningsvis vil jeg bede jer lægge mærke til den årlige indsamling til Dyrenes Dags Komité, der i år går til en af vores absolutte mærkesager – nemlig de vildtlevende katte. Indsamlingen finder du på side 19. God læselyst.


nr. 3 september 2013

INDHOLD

10

kattensvenner Indhold nr. 3 2013

04 Egedalsvænge har 28 delekatte

I Kokkedal har en boligforening valgt at give vilde, tilløbende katte muligheden for et godt liv.

06 Træn din kat

Klikkertræning er et redskab til at kommunikere med katten.

09 Molly blev hjulpet på vej via facebook 10 Tilværelsen med to kræftramte katte 14 Kom godt fra start med kat Den første tid. I hvert nummer 13 21 22 27

Støt kattene Nyt fra foreningen Skyd på dyrlægen Lokalafdelingerne

15 Den sky kat kan overraske 20 De Poezenboot

Kattebåden fra Amsterdam

21 Mark- og vejfredsloven til revision 24 BogKataloget

Anmeldelser af litteratur om katte

26 Derfor kan jeg så godt li’ katte

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Kattevelfærd

Egedalsvænge har

28 delekatte I Kokkedal har en boligforening valgt at give vilde, tilløbende katte muligheden for et godt liv. Indtil videre er hele 28 katte blevet genudsat ved boligblokkene.

Tekst og foto: Maria Skov

Mens Yvonne Fornitz går roligt rundt mellem de mange blokke, laver hun en lille, klikkende lyd med tungen. Hun får hurtigt øje på den lille hvide kat, der har gemt sig under en bil. Den kommer frem, da hun kommer tættere på, men den er forsigtig. Yvonne Fornitz har en hale af børn efter sig og med deres mange pludselige bevægelser og udbrud, er katten mere på vagt, end den normalt er, når Yvonne Fornitz er i nærheden. ”Hej Snebold,” siger hun, mens katten får en nussetur over den knap så hvide pels. Et vildkatteliv er mere barskt end sofaløvernes tilværelse, og selvom Snebold er robust og fin i pelsen, er han lidt nusset at se på. Snebold er en blandt 28 genudsatte katte i 3B’s afdeling Egedalsvænge i Kokkedal. Kattene bliver hver dag fodret af en flok

engagerede mennesker, som er med i afdelingens frivillige gruppe Katteudvalget. Yvonne Fornitz er en blandt ni faste foderværter - og en enkelt på stand by – der får skemaet til at hænge sammen. Mellem sig fordeler de alle ugens dage og de fire fodersteder, der er i boligområdet. At have så mange genudsættere i et boligområde fyldt med lejeboliger, hvor man i øvrig ikke må have kæledyr, er ret usædvanligt. For ikke at sige enestående. Denne unikke ordning fik sin spæde begyndelse i 2009, hvor beboerne besluttede at kontakte Kattens Værn på grund af et stigende problem med vildtlevende katte i området omkring boligerne. Birte Vestergaard var i 2009 med til i bestyrelsen at beslutte, at der skulle sættes penge af til kattene på budgettet. ”Vi så ubegribeligt mange syge og dårlige katte her, og det skete også tit, at vi fandt en død kat. Mange af kattene levede af affald, og de havde det rigtig skidt. Det var

Beboerne i Egedalsvænge må ikke have husdyr, men med de 28 genudsatte katte i området har de katteinteresserede beboere en mulighed for at hjælpe med at passe og fodre gennem Katteudvalget.

04

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

ikke til at bære at se på,” siger hun. Derfor blev det indfangningsprojekt opstartet, som indtil videre har varet fire år, og som ikke umiddelbart ser ud til at nærme sig en afslutning. Indtil videre er 243 katte blevet indfanget, hvoraf de 28 er genudsat i området, resten er blevet humant aflivet. De 28 neutraliserede genudsættere vækker stor begejstring blandt mange af beboerne, der køber kattemad, som de fodrer med. Men det er desværre ikke kun godt, at beboerne holder af kattenes selskab. ”Det er blevet et problem for os, fordi al den ekstra mad tiltrækker andre katte. Vi har informeret beboerne om, at de ikke må fodre. Det er vigtigt, at det kun er os i Katteudvalget, der giver kattene den mængde mad, de har brug for. Ellers sker der det, at det tiltrækker katte fra de omkringliggende områder, og så er det skruen uden ende,” siger Birte Vestergaard. Til gengæld modtager Katteudvalget meget gerne donationer eller foder, da 28 katte på kost hurtigt kan løbe op. ”Vi vil meget gerne have hjælp, men det skal organiseres ordentligt, så det rent faktisk er en hjælp,” siger Birte Vestergaard. En lille dreng på omkring ni år løber Yvonne Fornitz i møde. ”Jeg har fundet en dåse kattemad,” råber han til hende, mens han stolt holder den halvt fyldte dåse frem mod hende. ”Det var godt,” siger hun. ”Ved du, hvor du skal smide den ud henne?,” spørger hun ham og forklarer, at han skal tage den med op i lejligheden og smide i sin mors skraldespand. ”Kattene roder i skraldespandene, så det er ikke godt nok at smide den ud her. Den skal pakkes ind i en affaldspose, ellers finder kattene det med det samme igen,” uddyber hun. En del af børnene i området er meget interesserede i Katteudvalgets arbejde, og de følger med damerne rundt mellem boligerne.


Hvis du bor i nærheden af Kokkedal og har lidt kattemad til overs, vil Egedalsvænge meget gerne modtage det. Du kan kontakte Birte Vestergaard på birte.vestergaard@mail.dk

Et par drenge har fundet en dåse med kattemad, som de stolt viser til Yvonne Fornitz.

Yvonne Fornitz hilser på et par af Egedalsvænges genudsatte katte, som holder til i nærheden af et skur. De er meget tilbageholdende, men de kender hende og kommer løbende, når hun kalder.

Omvendt bruger de i Katteudvalget meget tid på at informere børnene om, hvordan man passer på kattene, og at de skal holde øje med, om der ligger mad rundt omkring, som skal smides ud. Det er et oplysningsarbejde, der tydeligvis virker, og børnene er stolte over at blive inddraget. Yvonne Fornitz fortæller grinende: ”For et par uger siden var jeg ude for at fodre kattene, mens nogle unge piger stod i nærheden. En af dem skældte mig ud og sagde, at jeg ikke måtte fodre kattene. Jeg endte med at sige tusind tak over at få skæld ud, for det er jo fedt, at hun har læst vores opslag, og at hun reagerer på det,” fortæller hun. Katteudvalget skal have anskaffet nogle veste, så de unge piger og alle andre fremover let kan se, hvem der må fodre, og hvem der ikke må.

Birte Vestergaard er også glad for børnenes interesse. ”Jeg har hele tiden lagt stor vægt på, da vi startede Katteudvalget op, at det skulle være både inddragende og socialt. Det skulle ikke bare handle om at fodre kattene. Når vi mødes en gang om måneden, snakker vi om alt muligt andet end kattene,” fortæller hun. I april måned afholdte Katteudvalget et loppemarked, hvor overskuddet gik ubeskåret til kattefoder. For selvom kattene er på afdelingens budget, er det stadig en dyr affære hvert år at have 28+ katte på kost, og derfor forsøger Katteudvalget også at gøre, hvad de kan for at skrabe penge sammen, så det ikke går ud over huslejen. ”Det paradoksale er, at hver gang vi gør opmærksom på os selv med en artikel

eller lignende for netop at få hjælp til kattene, så kommer her bare flere katte. Folk kommer kørende fra omegnen og dumper deres katte her, for her bliver der jo passet på dem. Det er frækt,” siger Birthe Vestergaard. Katteudvalget har forsøgt at søge støtte fra Fredensborg Kommune med den begrundelse, at de tager sig af hele Kokkedals katteproblem, men der har ikke været hjælp at hente. Hos kommunen er holdningen, at det er boligforeningens eget problem. Mange andre vælger at lade stå til, fordi det koster penge, men heldigvis ikke i Egedalsvænge. ”Vi har det jo oppe i bestyrelsen hvert år, så det er altid lidt spændende, om vi kan blive enige om at fortsætte med at sætte penge af til kattene, men heldigvis har der ikke været uenighed om det endnu. Kattene hjælper også med at holde mus og rotter fra området, så det bidrager til, at de er populære blandt beboerne her,” siger Birte Vestergaard. ”Det er jo ikke til at sige, hvordan det ser ud om et år,” tilføjer hun. Med en vis eftertænksomhed. Men selv de konstant usikre udsigter får ikke Katteudvalget til at give op. ”Det er lidt et sisyfosarbejde, men vi kan ikke lade være,” siger Birte Vestergaard.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

05


Kattetræning

Træn din kat Klikkertræning er mere end tricks og andet sjovt. Griber du det rigtigt an, har du her redskabet til det, som alle katteejere drømmer om: At kommunikere med din kat – og få svar.

Tekst og foto: Eksamineret adfærdsrådgiver Helle Lenschow

Der findes mange myter om katte. De selvstændige dyrs måde at anskue verden får mennesker til at betegne katten som utilnærmelig, egenrådig og stædig. Sandheden er, at alt dette er at menneskeliggøre tamkatten, der nedstammer fra vildkattearter, som efter i mange generationer i dag er et tamt dyr. Og selvom katten kan virke utilnærmelig, så er den det bestemt ikke. Den skal bare lære, at det kan betale sig at opsøge dig. Myter er ofte skadelige, og det gælder også myten om den egenrådige kat, der gør, som det passer den, og som derfor ikke vil tage ved lære af andre. Kedsomhed og unoder kan nemlig med fordel

trænes væk eller forebygges, men for få ejere ved, at de kan træne deres kat. Derfor prøver de måske slet ikke. Jeg har trænet katte professionelt i otte år, og jeg har aldrig talt dem, men et forsigtigt bud er, at jeg har haft den store glæde at arbejde med mindst 400 forskellige tamkatte – og det er både racekatte, huskatte, blandingskatte, udekatte og indekatte. Jeg har aldrig mødt en kat, der ikke kunne trænes eller en ejer, der ikke kunne lære det. Og jeg har aldrig mødt en kat, der ikke elskede træningen og det samvær, som de sjove stunder gav med ejeren. Faktisk begynder selv den mest ”egenrådige” gårdkat at storspinde og gå med løftet hale, når man begynder at arbejde med den, og den forstår, hvad det handler om. Ofte er den største forhindring faktisk at få ejeren til at tro på, at han eller hun kan træne sin kat.

Lettere end hunde Helle Lenschow er eksamineret adfærdsrådgiver, og hun har trænet katte siden 2004. Hun har desuden erfaring med at træne hunde, heste og rotter. Læs mere om kurser, adfærdsbehandling og klikkertræning på www.nemokatoghund.dk Dette er en introduktion til at lade sig inspirere til at træne katten. I næste nummer bringer vi et par klikkertræningsøvelser.

06

At træne betyder egentlig bare at drage nye erfaringer og at tage ved lære. Alle nulevende pattedyr kan det. Ellers ville de være uddøde og ikke kunne overleve. Tamkatten er en af verdens mest succesfulde arter i antal og udbredelse globalt. Så her har du et dyr, der bestemt har let ved at tilpasse sig, lære og drage erfaringer – eller med andre ord – modtage træning. Samtidig er katten udstyret med rovdyrets kvikke hjerne, der skal kunne opfange og reagere lynhurtigt på sanseindtryk for at sikre føde. Du står med andre ord med noget af en træningsguldklump foran dig, hvis du står foran en kat. Og lærer du ikke katten noget specifikt, så lærer den noget alligevel. Og det er ikke sikkert, at det er det, som du synes, at den skal gå og lære.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Mens hunde ofte let stresses eller frustreres, hvis ejeren laver fejl i træningen, så vil katten ofte bare gå sin vej. Det betyder, at en kat er et rigtigt godt dyr at øve sig på. De er mere tolerante over for de fejl, som vi mennesker laver, når vi arbejder med dem, netop fordi de er selvstændige dyr og i bund og grund ikke er afhængige af vores anerkendelse eller fodringer for at trives og overleve. Sammenlignet er hunden gjort meget afhængig af mennesket – se bare på hundesnoren. Uden den, ingen gåtur. Det gælder de færreste katte. Samtidig er hunde ofte meget madglade, og det kan være en hel udfordring i sig selv, hvor du skal have godbidderne, når du træner hunden. Ellers ser den kun maden og lærer intet reelt. Det oplever jeg kun meget sjældent med katte, der ofte har en mere moderat tilgang til mad end mange hunde. Forsøg med indlæring hos katte viser to vigtige ting. De lærer ved at se andre katte udføre en adfærd, og de lærer ved at forsøge sig frem, indtil de får succes. Det betyder, at en kat ved at iagttage en anden kat bagefter kan udføre samme opgave på kortere tid. Har du to katte, som du vil lære det samme, kan du derfor lade denne ene se den anden gøre det, og bagefter har du skudt genvej, når du begynder at træne kat nummer to. Dette anvender jeg ved killinger, der fra de er fem uger startes op i træningen. De får lov at sidde og se de voksne udføre øvelserne, og bagefter tager det ofte kun få gentagelser, så kan killingen det. Det er aldrig lykkes mig for alvor at skyde samme genvej med en hund. Endelig bygger hele princippet bag klikkertræningen, som jeg bruger ved katte, på evnen til at forsøge sig frem og lære


af sine fejl og successer. Her er katten fra naturen en klikker-mester. Så jeg mener det derfor alvorligt, når jeg siger, at jeg synes, at det er lettere at træne en kat end en hund.

Ikke en kunst Nogle opfatter kattetræning som det rene magi. Hvor må man dog være talentfuld, hvis man kan få den egenrådige kat til at sitte, hoppe op på ting, gå balancegang, dække og endda gå plads, men desværre har jeg ikke magiske evner, selvom jeg har trænet katte til at danse til musik, løse matematikopgaver og gå lydighedsprogrammer designet til hunde. Det er nemlig ikke en særlig kunstart at træne katte. Det er en simpel teknisk færdighed, som kan læres af alle. Jeg anvender en metode, der hedder klikkertræning, da den bygger på frivillighed uden pres eller tvang – og det kan katte lide, for så føler de sig ikke tvunget, og du samarbejder med selve kattens natur. Den metode kan du som ejer også lære at bruge, hvis du tager dig tiden til det. Det handler grundlæggende om at øve sig - for jo mere øvet man er, jo hurtigere går det med at lære nyt. Det gælder både ejer og kat, som begge skal lære principperne at kende i starten. Vær derfor tålmodig, når du går i gang. Nogle frygter, at det vil ødelægge kattens frie natur at træne den. At den så bliver mindre kat, men jeg har aldrig set det ske. Jeg tror, vi kan konkludere helt roligt, at en kat altid vil være en kat. Nogle gange gider den måske ikke træne – så giv den tilbuddet og vent til næste dag. Ganske som os har de en dagsform, der kan svinge. Udover tricks og andet sjovt er der mange fordele ved at træne sin kat. Du opnår en grad af kontrol over et ellers svært kontrollerbart dyr – for eksempel kan du kalde katten ind eller ned fra bordet. Du forebygger adfærdsproblemer, der ofte tager sin start i kedsomhed, og du slipper for at råbe af din kat eller på anden vis være ubehagelig over for katten. Det sidste øger glæden ved at have kat og giver en nemmere dagligdag. Samtidig vil en kat, der trænes, også lære, at det er sjovt at være i nærheden af dig – for du giver godbidder og klik – og så opsøger katten dig mere. Men mest fantastisk er det, at når du virkelig klikkertræner en kat, så står du pludselig med et redskab i hånden, som

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. Hvis er du, hvis er du? Jeg er sgu min egen!

Udfordringen

Piet Hein

giver dig adgang til at kommunikere med din kat – og få svar. Årsagen er, at denne metode bygger på frivillighed. Da din kat selv skal tage initiativ til at gøre tingene, så kan du pludselig se den fortælle dig ting, som du slet ikke vidste om din kat. Det kan være, at den kat, som du synes, at du uden problemer i årevis har puttet i en transportkasse, pludselig løber ud af stuen, hvis du sætter kassen på gulvet og vil lære katten at gå derind frivilligt. Sker det, har din kat lige fortalt dig, at du har lavet små overgreb på den, hver gang den kom i kassen. Heldigvis kan du nu vende disse overgreb til noget helt andet ved gradvist at lære katten at gå ind i kassen selv og forbinde kassen med noget rart. Den slags oplevelser har jeg hele tiden, og det er en ganske forunderlig verden, der åbner sig, når du begynder at se den med kattens øjne. Samtidig bliver du bedre til at læse kattesprog, da du i klikkertræningen lærer at se de små detaljer.

Hvad er det så, der er svært ved at træne katte, siden vi ikke alle går rundt og gør det allerede? Ganske kort – for at kunne træne en kat, skal du kunne motivere den. Og hvad der motiverer den enkelte kat – hvad denne ene kat vil modtage i løn fra dig – det afgør hver enkel kat. Du må derfor prøve dig frem, men finder du først det, som netop din kat vil gå gennem ild og vand for at få, så kan du lære katten alt, hvad den fysisk er i stand til. Og det er faktisk ganske meget, når vi tænker på, at vi står med et af naturens mest veludviklede rovdyr foran os. Jeg har set folk råbe af deres kat og sprøjte vand på dem hele livet, fordi kattene gør noget, som ejeren ikke vil have, og jeg har set andre ejere klikkertræne samme adfærd væk på få dage - for aldrig mere at se adfærden. Når en adfærd først er indlært korrekt via disse principper, så sidder den nemlig fast, og den skal kun sjældent vedligeholdes. Den tid, du bruger i starten, er derfor godt givet ud, og du belønnes mange gange siden i form af den gode mavefornemmelse, som det giver at slippe for at bruge straf mod et dyr, som du forhåbentlig har anskaffet dig, fordi du elsker katte højt. Jeg anerkender naturligvis, at katte er selvstændige dyr, så jeg lover også sjældent noget, når det gælder katte, men en ting vil jeg dog gerne love dig: Du kan også lære at træne katte! Det er bestemt ikke et talent forbeholdt de få. Alle, der øver sig, kan lære det - og det uanset om man har to fødder eller fire poter. Fortsættes side 8

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

07


Kattetræning

Sådan bliver du en god kattetræner Tekst og foto: Eksamineret adfærdsrådgiver Helle Lenschow

ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord:

At træne katte er ikke en kunst – det er en tillært færdighed, som alle kan tilegne sig, men det kræver, at du øver dig. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at træne katte. Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god kattetræner. Mit motto er: ”Hvis du ikke kan træne en kat med respekt, så lad den ligge”. Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad i så fald hellere være. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har. Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker. Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosivt vælte ud af dig i en træningssituation med din kat. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af din kat. Nogle af vejene til at opnå den mentale

Forberedelse: Når du træner en kat,

08

så kender katten ikke målet for træningen. Katten ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne katten. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen? Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentligt lettere for en kat at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden.

Viden: Opdatér din viden praktisk

og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med. Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden.

Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af katten. Det tager kun fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og din kat. Træn, når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk, at træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt.

Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du

kan træne den kat, som sidder/står/ligger foran dig. Tro på, at du - med din gode forberedelse - er klædt på til at løse opgaven eller er i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: Det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er katten, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at katten gør præcis det, som du har lært den at gøre. Tro på, at trænerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen. Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af din kat for at skade dig. Når du tager disse gode råd til dig, så er du allerede godt på vej til at blive en rigtig dygtig kattetræner. I næste nummer af Kattens Venner bringer vi et par konkrete eksempler på trin-for-trin-øvelser, som Helle Lenschow har udarbejdet til os.


Molly blev hjulpet på vej via facebook Facebook hjalp os med at finde et nyt hjem til en af de mere specielle katte, der har været logerende på et af vores internater.

Tekst og foto: Maria Skov

I juni fik internatet i Brøndby indleveret hunkatten Molly. Hun var en dejlig kat med et socialt humør, men hun manglede det ene bagben og en stor del af halen, hvilket vores dyrlæge Tom Schantz Kristensen vurderede var medfødt. Hun havde desuden på et tidspunkt fået skåret ørerne af, og hendes lille runde hoved med de små ørestumper vidnede om den mishandling, hun havde været ude for. Men hun var samtidig en lille, hyggelig spindemaskine, som charmede alle på internatet.

Dette billede fulgte med Mollys historie rundt i cyberspace, og heldigvis ønskede rigtig mange at give hende et nyt hjem.

Dyrlægen gav hende et grundigt tjek, og han vurderede, at Molly var smertefri, men selv med den sikkerhed i bagagen, ville det være svært at finde den rigtige familie til Molly, så vi besluttede at søge hjælp gennem facebook. Vi fortalte Mollys historie og forklarede, at vi manglede et godt, stabilt hjem til hende uden andre katte. Og så gik det stærkt. Vores opslag blev delt mere end 1700 gange i løbet af et par dage, og det nåede ud til over 100.000 personer. Vi er meget imponerede over den respons, vi fik på opslaget. Og det bedste er, at vi allerede

Hvor mange dyr ser du? De farligste dyr kan være svære at få øje på. Mange katte og hunde kan have sine egne husdyr i form af parasitter som både irriterer og spreder sygdomme. Vidste du at flåten er verdens næstværste smittespreder og at lopper er en af de hyppigste årsager til allergi hos både hunde og katte? Der er god grund til at beskytte dem!

efter få timer hørte fra den person, der et par dage efter adopterede Molly. Hun kom hjem til en ung fyr, der bor alene. Han var et godt match til en kat som Molly, der fortjener at få en masse opmærksomhed og kærlighed. Hvis du har lyst til at læse hele historien om Molly eller andre af vores mange gode historier på facebook, kan du se vores side ved at skrive www.facebook.com/KattensVaern i adressefeltet. Du behøver ikke oprette en profil på facebook for at se historierne.

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1  pipette à 0,67  ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6  pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S. FL/DK/123/02.13 RELEVANS.NET

Dråber der stopper flåter, lus og lopper. Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

09


Tilværelsen med to kræftramte katte Jeg har valgt at skrive om vores personlige oplevelser og erfaring med to kræftramte katte, fordi vi meget gerne vil være med til at sætte fokus på det. Desuden vil vi også gerne vise, at det godt kan lade sig gøre at behandle for kræft, og at kræftramte katte godt kan få et værdigt liv. Vi må dog også erkende, at det ikke altid går, som man håber. Tekst og foto: Toni Schacksborg

Shana-Mio Shana-Mio var en meget glad og kærlig kat, der elskede at lege med bolde. Hun nød at ligge i sengen midt i en solstråle, og ofte vendte hun sig om på ryggen, så vi kunne stryge hende på maven. Det elskede hun. Blot vi kiggede på hende, begyndte hun at spinde og rulle sig sammen foran os. Hun var så blid og kærlig. I løbet af 2008, da Shana-Mio var 10 år, opdagede vi, at hun ikke spiste, som hun plejede, og hun begyndte at tabe sig. Da hun i forvejen var en lille kat, blev vi bekymrede. Vi gik til dyrlægen, som stillede diagnosen – Neck-Lesions af én tand. Det er en sygdom, der starter med at angribe tandrødderne, og først senere kan sygdommen ses med det blotte øje omkring tandhalsen. Tanden blev opereret væk, men Shana-Mio ville stadig ikke spise, og det virkede ikke, som om hun havde det godt. Hun var en meget kræsen kat, der ikke ville have andet end sin tørkost. Da vi

10

var til kontrol efter 10 dage, fortalte vi dyrlægen om vores observationer, som straks anbefalede at sende Shana-Mio til en specialdyrlæge inden for tand- og mundhuleproblemer. Via røntgenbilleder og undersøgelser blev diagnosen stillet – Tandresorption. ShanaMio fik trukket flere tænder ud. I den efterfølgende tid forsøgte vi at give hende mad, men uden held. Hun kunne simpelthen ikke spise, for hun havde mange smerter. Vi forsøgte at knuse tørkosten, så hun bedre kunne spise, men det ville hun slet ikke have. Vi forsøgte også at give hende mad af hånden, det plejede hun at kunne lide, men heller ikke det ville hun. Mad skulle hun jo have, så i de efterfølgende mange måneder måtte vi to gange om dagen give Shana-Mio mad via sprøjter. Vi fyldte en injektionssprøjte med en særlig fedtholdig vådkost, så hun kunne tage på i vægt. Hver morgen og aften fik Shana-Mio 6-8 sprøjter mad med cirka 10 ml. i. Vi var simpelthen nødt til at give hende mad på denne måde, for ellers ville hun dø af sult. Og det var tydeligt, at hun var sulten, for hun var nærmest ved at spise sprøjten. Når hun havde fået mad, sad hun og vaskede sig og var meget tilfreds. Shana-Mio begyndte så småt at spise selv efter et års tid, men ikke nok. Derfor valgte vi i perioder at give hende mad gennem sprøjter. Til det halvårlige dyrlægetjek var der tegn på, at andre tænder var ved at falde ud af munden på hende grundet tandrøddernes forrådnelse, og hun var gennem endnu en operation. Året efter fik Shana-Mio foretaget en hjertescanning, fordi dyrlægen hørte mislyde fra hendes hjerte. Hun havde en lille forsnævring i hjertepulsåren, og skulle have medicin. Da hun stadig ikke spiste så meget mad, måtte vi give hende medicinen gennem sprøjterne for at være helt sikker på, at hun fik den. Shana-Mio legede stadig af og til med sine bolde, og der var ikke rigtig noget at bemærke på hendes adfærd. Vi var meget opmærksomme på, om hun ændrede adfærd, for katte udviser jo meget sjældent tegn på, at de har smerter. Dog lagde vi mærke til, at hun ikke sov i sengen om aftenen mere, hun ville hellere ligge ude i entréen på måtten. Men ellers var hun

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

stadig meget kærlig og en utrolig blid kat, der elskede at blive nusset under hagen og i nakken. I slutningen af 2012 fik Shana-Mio konstatereret for højt blodtryk. Hendes hjertemedicin blev udskiftet med blodtryksreducerende medicin, som vi fortsat gav hende via sprøjter. 14 dage efter skulle hun til kontrol, og dyrlægen beholdt hende for at måle blodtrykket, når hun ikke var så stresset. Men det viste sig at være meget forhøjet. Der gik yderligere 14 dage, og hun begyndte at lugte voldsomt ud af munden og savlede. Vi fik tid hos dyrlægen, der straks så, at hun havde en voldsom betændelse i den bageste kindtand og tandkød, der var helt rødt og blodigt – det var meget tydeligt at se med det blotte øje. Shana-Mio blev opereret den 28. december sidste år. Hun fik fjernet den bagerste kindtand og et par stykker mere, der også viste sig at være betændte. Da vi hentede Shana-Mio, var hun usædvanligt frisk. Selv om at hun lige var blevet opereret, var hun meget opsat på at spise sin tørkost, og hun kredsede rundt om sin og Buffys mad hele tiden. Det var faktisk første gang i flere år, at vi havde set hende med sådan en appetit. Det var en stor glæde. Og nu troede vi, at vi skulle gå ind i det nye år med en rask lille mis. Men glæden varede kort. Den 10. januar var vi igen hos dyrlægen for at få foretaget kontrol af tænder og blodtryk. Shana-Mio var stadig hævet omkring tanden, og dyrlægen gav hende endnu en penicillinkur. For at tjekke op på penicillinkuren aftalte vi at komme igen den 23. januar. Fra den 10. januar og frem til 23. januar gik alting så hurtigt og så forfærdeligt. For i mellemtiden havde vi opdaget, at Shana-Mio igen var begyndt at lugte ud af munden, og hun var også begyndt at savle og ville slet ikke spise. Vi var derfor nødt til at give hende mad igen to gange dagligt gennem sprøjter. Hun var også begyndt at trække sig væk fra os og ville helst ligge alene og havde heller ikke mere lyst til at lege med sine bolde. Og når vi krammede hende, var det som om hun trak sig væk, fordi det virkede som om, at det gjorde ondt på hende, når vi nussede hende under hagen. Vi troede, at det ”bare” var betændelsen,


der stadig ikke var gået væk. Og alligevel havde vi en rigtig dårlig fornemmelse. Den 23. januar var vi hos dyrlægen, der undersøgte Shana-Mio, og hun så mærkelig ud i blikket, da hun sagde, at der var en knude under kæben, der hvor den syge tand havde siddet. Vi mærkede også – og det var stensikkert – den knude sad der ikke 15 dage tidligere, da vi sidst var til kontrol. Shana-Mio fik målt sit blodtryk, der stadig var alt for højt. Da dyrlægen sagde, at hun var meget sikker på, at det var en tumor, troede vi, at vi begge skulle besvime. Vi kunne ikke tro det. Dyrlægen ville omgående have undersøgt knuden, selv om hun ikke var et øjeblik i tvivl. Da vi spurgte hende, hvad udsigterne var for helbredelse, sagde hun, at der ikke var andre muligheder end aflivning. Man kunne godt forsøge med kemoterapi, men da Shana-Mio var 14 år, havde dårligt hjerte og forhøjet blodtryk, ville det aldrig gå godt. Dagen efter – 24. januar - afleverede vi Shana-Mio på KU-Life, Københavns Universitetshospital kl. 8.00, hvor en specialist skulle undersøge Shana-Mio. Det var den værste dag i vores liv. For vi vidste ikke, om vi fik lille Shana-Mio at se mere. Vores dyrlæge ringede omkring kl. 12.00. Diagnosen var klar. Shana-Mio havde kæbekræft. En kæbekræft der havde udviklet sig så voldsom på 15 dage, at den havde ædt sig ned i hende underkæbe, der var så tynd, at den var ved at knække. Dyrlægen anbefalede af hensyn til Shana-Mio, at vi aflivede hende. Hun bad os tage stilling til, hvad vi ville. Vi skulle hurtigt træffe en beslutning, om Shana-Mio skulle aflives, mens hun var bedøvet, så hun ikke vågnede op igen. Det ville betyde, at vi ikke fik sagt farvel til hende. Selvom vi var dybt ulykkelige, var vi ikke et øjeblik i tvivl om, at ShanaMio ikke skulle nå at vågne op – for hvad skulle hun vågne op til? Vi valgte det bedste, vi kunne gøre for Shana-Mio – at lade hende få fred. Vores dyrlæge tog Shana-Mio med ned til dyreklinikken, hvor vi fik al den tid, vi havde brug for til at sige farvel til lille Shana-Mio. Dyrlægen sagde, at vi havde passet hende rigtig godt, når man tænker på, hvor syg hun var. Shana-Mio fik en værdig afslutning på sit

liv. Det var det eneste rigtige at gøre, for alt andet ville have været dybt uansvarligt, uetisk og forkert, selv om det var svært at skulle vælge ikke at have hendes blandt os mere.

Buffy Vores anden kat Buffy blev syg et år efter Shana-Mio. Vi havde bemærket, at Buffy havde fået et sår i nakken. Det var ikke et helt almindeligt sår, for der var kommet gevækst på, som blev ved med at udvikle sig. Buffy selv syntes ikke at være generet. Han var glad, spiste og nød at være sammen med os andre. Vi gik til vores dyrlæge, der ikke var i tvivl om, at det var en form for tumor. Men for at være helt sikker fik Buffy taget en biopsi, som blev sendt til Tyskland. Ugen efter lå svaret hos dyrlægen, og diagnosen var klar – det var hudkræft. Ifølge vores dyrlæge er denne hudkræfttype sjælden, kun 36 katte i hele verden lider af den. I samråd med dyrlægen besluttede vi, at knuden skulle opereres væk, og vi var glade for, at der kunne gøres noget for vores lille mis. Men det skulle vise sig at blive langt værre, end vi havde forestillet os. Under operationen ringede dyrlægen til os, og bad os om straks at komme ned til klinikken. Med hjertet helt oppe i halsen, tog vi ned til dyrlægen. Vi fik et chok, for kræften havde spredt sig ned foran brystet og stort set over hele halsområdet. Sorte plamager, nogle af dem med en riflet

forhøjning, der med tiden godt kunne udvikle sig til sår eller knuder med gevækster på. Og vi kunne ikke mærke dem oven på pelsen. Det er først, når pelsen bliver barberet af, at man kan se det. Det var så forfærdeligt at se – vores lille, kærlige hankat lå der, og stort set hele overkroppen var dækket af sorte plamager. I samråd med dyrlægen fik Buffy i den efterfølgende tid fjernet så meget af hudkræften, det kunne lade sig gøre. Såret i nakken udviklede sig igen og måtte igen fjernes. Efter den første operation fik Buffy Metacam. Det gives mest som smertestillende behandling, men ifølge dyrlægen kunne det måske også hjælpe på kræftknuderne. Det er ikke videnskabeligt bevist, men forskning havde indikeret, at det måske kunne hjælpe. I den efterfølgende tid var Buffy på operationsbordet tre gange for at få fjernet alle de sorte plamager. Da vi efter den tredje operation var hos dyrlægen for at få fjernet stingene, viste det sig, at kræften havde spredt sig eksplosivt. Dér hvor de sorte plamager var blevet opereret væk, var der kommet nye plamager til via en aktiv celledeling. Vi valgte derfor at lade være med at få Buffy opereret, men udelukkende sætte vores lid til Metacam. Fortsættes side 12

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

11


Det var så ubeskriveligt hårdt, at der nu slet intet var at gøre for Buffy. Som dyrlægen sagde, er Buffy en meget stærk kat, og han vil helt sikkert kunne blive en gammel hankat, men det bliver kræften, der tager livet af ham på et tidspunkt. Vi havde det så forfærdeligt. Efter cirka tre til fire måneder var vi til kontrol hos dyrlægen igen. For at se hvordan de sorte plamager havde udviklet sig, barberede dyrlægen Buffy. Det var underligt. Alle plamagerne på hans overkrop var stort set væk. Vi var så lykkelige, for vi troede, at nu havde vi fået bugt med kræften. Desværre glædede vi os for tidligt. I november sidste år opdagede vi igen et par voldsomme knuder med gevækster i lyskeområdet. Samtidig havde vi også bemærket, at Buffy drak mere vand og tissede mere, end han plejede. Vi tog omgående til dyrlægen, der måtte konstatere, at kræften havde spredt sig eksplosivt til lyskeområdet og benene og på begge forpoter. Samtidig lagde dyrlægen mærke til, at Buffys ene klo i det yderste led så mærkelig ud – nærmest porøs, som om kloen var ved at gå i opløsning. Buffy fik foretaget den helt store blodprofil og fik taget et røntgenbillede af kloen. Vores bange anelser holdt stik, Buffy havde meget høje nyreværdier, og hans nyrekapacitet var nedsat med 75 procent. I løbet af de næste fire uger skulle han på nyrediæt for at få stabiliseret nyrerne, og hans klo skulle sprøjtes med klorhexidin, og han fik også en penicillinkur. Samtidig anbefalede dyrlægen at stoppe med Metacam, der tilsyneladende ingen positiv effekt havde på tumorudviklingen, da Metacam påvirker nyrerne negativt. Efter en penicillinkur og udvortes sprøjtning med klorhexidin var der stadig ingen bedring at spore i kloen. Røntgenbilledet viste, at den yderste knogle var porøs og

12

var nærmest gået i opløsning. Måske var det kræft i den yderste del af knoglen, det kunne dyrlægen ikke sige med sikkerhed. Men vi skulle handle hurtigt. Nu stod vi i et forfærdeligt dilemma. Skulle vi lade Buffy operere og måske risikere at miste ham, fordi hans nyrer ikke kunne tåle en operation, eller skulle vi lade knuderne være. Vores dyrlæge sagde, at der ingen tvivl var om, at i løbet af meget kort tid ville kræftknuderne udvikle sig ret voldsomt, og han ville bide og kradse i dem, fordi de ville irritere ham, og så ville der gå infektion i sårene. Kræftknuderne på poterne var de mest risikofyldte, fordi de hurtig kunne sprede sig og umuliggøre en operation. Så der stod vi – med lille Buffy, der havde en nedsat nyrekapacitet, betændelse eller kræft i sin ene klo, havde tabt sig, havde voldsomme tumorer på sin lille krop, som nu skulle opereres. Måske var det sidste gang vi så ham. Det var et sandt mareridt. Udelukkende af hensyn til Buffys livskvalitet valgte vi at lade ham operere. Pu ha, det var den værste ventetid, vi nogensinde havde været ude for – for vi vidste ikke, om vi kunne hente vores lille dreng igen. Men som dyrlægen sagde, er Buffy en fantastisk kat, der kommer sig lynhurtigt efter operationerne. På trods af at operationen varede flere timer, så var Buffy forbavsende frisk. Vi fik ham med hjem i hans transportkasse, hvori der lå en lille varmepude. Vi skyndte os hjem med ham og stillede ham op ad radiatoren. På trods af den lange operation var han hurtigt frisk, for han kunne knurre af Shana-Mio, når hun nærmede sig den lille kasse, og han forsøgte flere gange at komme ud af kassen, men vi stoppede ham, da han skulle hvile. Men allerede omkring ni-tiden var han på benene igen - for nu skulle han spise. Dyrlægen havde sagt, at vi nok først skulle regne med, at han var helt frisk nogle dage

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

efter. Men vores Buffy er ukuelig. Buffy blev sidst opereret igen i marts. I dag får Buffy kun fjernet de knuder, der er betændte af hensyn til infektionsrisiko. Og der kommer heldigvis ikke flere celledelinger, når han bliver opereret. Alt sker i samråd med vores dyrlæge, der er meget dygtig og etisk korrekt. For hverken min mand eller jeg vil byde et lille levende væsen at gennemgå alle de operationer, hvis det ville gå ud over Buffys livskvalitet. Vi er ikke begejstrede for flere operationer, men på den anden side, så længe han ser ud til at trives og er, som han plejer, så hvorfor ikke gøre alt for at hjælpe ham – blot han ikke lider eller har smerter. Han er stærk, glad, har en ufattelig appetit, og har ikke ændret adfærd på noget tidspunkt. Det er det væsentligste. Man kan overhovedet intet mærke på Buffy. Han er som han plejer at være – en meget kærlig og social kat, der helst vil nusses og kysses på, og han nyder at ligge i arm og være sammen med os. Han spiser og drikker som en amerikansk pitbull, og er glad og nyder at ligge i sin vindueskarm og slikke sol om sommeren – og han nød at give sin lillesøster, Shana-Mio et par med poten, hvis hun larmede for meget med sine bolde ude i gangen. Faktisk måtte vi holde deres mad adskilt, for hvis Buffy kunne komme til det, så åd han al Shana-Mios mad. Desværre mistede vi Shana-Mio til kræften. Shana-Mio, vores lille rødmaskede colourpoint blev 14 år og 2 måneder. Til gengæld er vi heldige at have Buffy endnu.

Toni Shacksborg har oprettet en hjemmeside med fokus på kattens adfærd, sygdomme og behandlingsmuligheder. Læs mere på www.kattensliv.dk


Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det alligevel for kattenes skyld Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer. Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte. Bliv medlem Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling. Donationer. Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afskrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 14.500 kroner er fradragsberettigede på din selvangivelse. Kattene i testamentet. Du kan også betænke os i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, ADVODAN, Havnegade 29, 1058 København K Tlf. 88 33 05 10 Mail: jhl@advodan.dk

Blanketten skal sendes i kuvert til: Kattens Værn, Sandager 11, 2605 Brøndby Tak for din hjælp.

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

Kontingent (240 kr. pr. år):

100 kr.

150 kr.

200 kr.

andet beløb:

Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: jan.

feb.

marts

april

maj

Startmåned:

juni

aug.

sep.

okt.

nov.

dec.

År:

Navn: Postnr.:

juli

Adresse: By:

CPR-nr.

Pengeinstitut:

Reg. nr.:

Medlemsnummer*): .

Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

Kontonr.:

cpr-nr skal udfyldes!


Kom godt fra start med kat Den første tid

Af: Mariann Worsøe, Veterinærsygeplejerske hos Dyrekassen Danmark

Når du har besluttet dig for at få kat, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring den første tid. At du sætter dig ind i din kats adfærd og behov, er en god investering i jeres fremtid sammen.

Lær hinanden at kende Hovedoverskriften for den første tid er, at du og din kat skal lære hinanden at kende. Katten er et meget territorialt dyr, og det er derfor vigtigt, at katten får ro til at lære sit nye hjem at kende. Det kan desuden være en god idé at strukturere kattens hverdag det første stykke tid på en måde, der minder mest muligt om den hverdag, katten kommer til at have. Struktur og ro i hverdagen er nemlig med til at mindske stress – og det at få et nyt hjem kan være en meget stressende omvæltning for katten. Denne struktur kan opnås ved, at eksempelvis fodring og leg/ aktivering foregår på bestemte tidspunkter i løbet af døgnet. Roen kan du skabe ved at undgå for mange gæster på en gang i de første par uger, og ved at katten kun skal snakkes eller kæles med, hvis den på eget initiativ opsøger gæsterne. Katten skal have ro til at finde ud af, hvad der er op og ned i sit nye hjem, og du skal bruge tiden på at lære din kats særlige behov at kende.

Leg & aktivering Aktivering af katten er alfa og omega for at stimulere kattens normaladfærd. Katten har et naturligt jagtinstinkt, som den skal have afløb for – et instinkt, der i høj grad trigges af bevægelse. Katte, der kommer ud, får jagtinstinktet stimuleret på ”egen hånd” ved at jage eksempelvis fugle og mus. Indekatte er derimod fuldstændig afhængige af, hvad du som ejer kan tilbyde den.

14

Du kan aktivere din kat på flere forskellige måder. Foderaktivering med problemløsning er en super god måde at aktivere katten både mentalt og fysisk, og det er ideelt til indekatte. Start med at afskaffe madskålen og prøv jer frem med de forskellige aktiveringstyper. Det er vigtigt, at katten oplever succes, så start let ud og øg gradvist sværhedsgraden, efterhånden som din kat bliver bedre. Du kan også træne med din kat og lære den forskellige tricks, for eksempel ved hjælp af klikkertræning. Denne form for aktivering er en god metode til både at styrke forholdet mellem dig og din kat, og er din kat lidt usikker, kan det desuden være med til at øge dens selvtillid og derved mindske usikkerheden. Jagtlege med legetøj af eksempelvis byttedyrsstørrelse er også en god måde at aktivere og stimulere din kats jagtinstinkt. Det er vigtigt kun at opfordre katten til hensigtsmæssig legeadfærd; det vil sige, at du ikke må bruge dine hænder eller fødder i leg med katten, og afbryd legen hvis katten bliver for voldsom – på samme måde, som kuldsøskende ville afbryde en for voldsom leg. Husk at have et kritisk øje, når du køber legetøj – undgå legetøj med for meget ”tingel-tangel”, der nemt falder af (som for eksempel perler), og ikke mindst skal du undgå laserlys. En vigtig sekvens af jagtadfærden er, at katten fanger og mærker sit bytte – ved leg med laserlys på væggen eller gulvet, kan katten netop ikke fange eller fastholde sit ”bytte”. Den ufuldendte jagtleg er en stressende påvirkning på katten, og på sigt kan katten udvikle tvangshandlinger, hvor den for eksempel jagter lysglimt eller ting, der bevæger sig.

Kattebakken Katten er et meget renligt dyr, og det er derfor vigtigt, at du holder kattebakken ren og derudover er opmærksom på tegn på, at katten er utilpas ved at benytte kattebakken. Kattebakken bør placeres et roligt sted i hjemmet, hvor der ikke er megen ”trafik” – en dum placering er derfor lige ved hoveddøren. Find et sted, hvor katten har ro til at ”ordne sine sager”. Det er vigtigt at have mere end én kattebakke i hjemmet – som hovedregel bør du altid have én kattebakke mere end antallet af katte i hjemmet. Og husk – kattebakkerne skal placeres forskellige steder og ikke ved siden af hinanden! Desuden er det vigtigt ikke at placere kattebakken lige op ad de steder, hvor katten spiser og sover.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Hvad angår kattebakkens udformning, må du prøve dig frem. Det vigtigste er, at kattebakken er stor nok til, at katten kan være i den og samtidig har plads til at skrabe i gruset. Kattebakken er muligvis for lille, hvis katten skraber ved siden af kattebakken eller op ad siderne, hvis det er et lukket kattetoilet. De fleste katte foretrækker et blødt og fint, uparfumeret grus, der ikke støver for meget eller sidder fast i poterne.

Indretning af hjemmet Prøv at se på dit hjem med kattens øjne – er der nærmest udelukkende mulighed for færden i gulv- eller bordhøjde, eller kan katten søge højere op i form af eksempelvis hylder eller skabe? Katten ynder at have ”udkigsposter” eller sovepladser placeret i højere luftlag, og det at søge i højden er desuden kattens egen måde at reducere stress på.

Kradsesteder Kradseadfærd er en naturlig del af kattens normaladfærd. Denne adfærd tjener ikke blot til hvæsning af kattens kløer, men har også til formål at afmærke territoriet. For at katten ikke skal vælge dine møbler, dørkarme og lignende er det vigtigt at placere kradsesteder flere forskellige steder i hjemmet. Disse skal placeres både centralt og perifert i hjemmet på såkaldte ”trafik-knudepunkter”, hvor både du, katten og eventuelle gæster i hjemmet færdes – vigtigst at alt skal de placeres, hvor katten opholder sig. Katten kan desuden have præference for at kradse på både lodrette og vandrette flader. Kradsemiljøer/kradsetræer findes i et utal af udformninger, og det kan derfor være svært at vide, hvad man skal vælge – som hovedregel skal et kradsested være stabilt og langt nok til, at katten kan strække sig. Hvad angår den optimale placering af kradsestederne, så hav et udgangspunkt og flyt det, hvis katten udviser interesse for andre steder i hjemmet. Som katteejer skal du mestre at stimulere din kats udvikling, så dens færdigheder og sociale kompetencer kontinuerligt udvikles. Har du din kat som indekat er det især vigtigt løbende at præsentere katten for nye ting og mennesker, så disse situationer ikke kommer til at stresse katten. Et godt forhold mellem dig og din kat, samt viden og forståelse for kattens normaladfærd er essentielle faktorer i forebyggelse af problemadfærd – og forebyggelse er altid bedre end behandling.


Elvira slænger sig på en stol i stuen, mens hun nyder en solstråle. Selvom hun var en sky kat, mens hun var på internatet, har hun hurtigt vist sig falde til i sit nye hjem.

Den sky kat kan overraske Overraskende udvikling

Anna valgte målrettet at adoptere en sky kat, da hun i marts skulle have en ny kat. Tekst og foto: Maria Skov

En genert kat kræver lidt ekstra tålmodighed, men båndet til katten bliver stærkere, når man arbejder med den, mener Anna. Katte kan være meget forskellige af sind. Det er der vist ikke mange kattevenner, der er i tvivl om. På Kattens Værns internater er der ikke to katte, der er ens. Mange katte er udadvendte. Og mange er det ikke. De sky katte kan godt risikere at sidde lidt længere tid på internaterne, da de ikke er ligeså gode til at sælge sig selv som den opsøgende kat, der hurtigt kan charmere en familie. Men heldigvis er der mange katteejere, der finder en glæde ved at bruge energi på en kat, der kræver lidt ekstra arbejde. Sådan en katteejer er 65-årige Anna et godt eksempel på. Da hun tilbage i marts skulle have en ny kat efter at have mistet sin gamle hunkat Mille, gik hun meget bevidst efter at få en sky kat. Valget faldt hurtigt på Elvira, som Anna havde set et billede af på hjemmesiden. ”Jeg faldt øjeblikkeligt for hendes smil, så jeg var ikke i tvivl om, at det var hende, der skulle med mig hjem,” fortæller Anna, mens Elvira ligger og slænger sig i en stol i stuen lige ved siden af hende.

Der er langt fra den generte kat, der på internatet pilede væk, hvis man bevægede sig inden for en meters radius af hendes smukke, sort-grå pels til Elviras nuværende ro. Nu – kun få måneder efter – er det tydeligt at se, at den et-årige hunkat ved, at hun er hjemme. Hun spadserer rundt på møblerne med yndefulde skridt, springer op i vindueskarmen og følger livet udenfor, og så snart Anna går ud i køkkenet, er hun der som en mis. ”Jeg havde faktisk troet, at det ville være en sværere opgave at gøre hende tryg her, men det er gået ret hurtigt,” siger Anna, mens hun fisker en godbid frem til Elvira.

Hjælp fra en bog Annas forrige hunkat Mille var meget mere sky, end Elvira har vist sig at være. Anna brugte bogen ”Kattehviskeren” af Claire Bessant som en hjælp til at forstå katten, og det er det succesfulde arbejde med Mille, der gjorde, at Anna ikke var bleg for igen at kaste sig ud i et tilsvarende arbejde med en genert kat. Men Elvira har overrasket Anna meget. De store vinduer i stuen er det bedste sted at sidde og følge med i livet uden for lejligheden.

Da hun først kom hjem i lejligheden gik det stærkt med at føle sig tryg. Anna introducerede hende langsomt til lejlighedens rum, kattebakke og mad fulgte altid med, og nu har Elvira en række yndlingssteder at ligge. Hun sover også i sengen hos Anna om natten, og hun er endda blevet helt tryg ved Annas søster, der har været på et par ugers besøg. ”Jeg er meget imponeret over hende.” siger Anna.

Vejen til en kats hjerte Hun mener, at vejen til Elviras hjerte er gået gennem hendes mave, for den lille kat tigger hele tiden mad, og Anna kan selvfølgelig ikke stå for det. ”Hun brænder en masse krudt af, så hun skal have noget at stå imod med,” siger hun, og forklarer, at hun også giver Elvira noget specialimporteret luksus-katteguf, som er lavet af ren fiskefilet. Det er selvsagt meget populært blandt katte. ”Da jeg besøgte internatet for at hente Elvira, kravlede en anden kat ind i transportkassen. Han ville slet ikke ud igen, og jeg tror, han kunne lugte det katteguf, jeg havde taget med. Hvis jeg havde plads til to katte, havde jeg helt sikkert taget ham med også,” fortæller Anna, mens hun griner lidt ved mindet. Det blev dog stadig Elvira, der kom med hjem, som Anna havde besluttet fra starten, og der er ingen tvivl om, at Anna er meget glad for den lille hunkat. ”Jeg kalder hende mit lille nordlys, fordi hendes pels får et nærmest grønligt skær, når hun ligger i solen. Hun er så smuk,” siger Anna. Anna har ønsket at være anonym, men Kattens Værn kender hendes rigtige navn.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

15


Butiksvarer 55,-

25,-

pr. stk

45,Muleposer

Kraftig mulepose m/mange katte Ekstra kraftig mulepose med stor logokat

.

Småt og godt

l Spillekort l Refleksbånd til voksne og børn

Isskraber

I kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

25,49,Krus

Flotte t-shirts

99,-

Hverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask. Str.: S –XXL NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

3.5st,k- .

pr

Drikkedunke

Fri for phtalater Kan kommes i opvaskemaskinen Lås i tuden og EU-godkendt Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

16

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Kroge

45,-

Hårde plastkroge med assorterede kattemotiver. Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.


37,50 Madkasser

149,2 krus i sæt m/ske

Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt. Fri for phtalater! Mål: 15 x 12 x 4,8 cm. Producent: Rosti Mepal.

Ren luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

112,50

199,Termokander

Luksusmadkasser

Luksusmadkasser med forseglende gummiring, der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). Producent: Rosti Mepal.

Det er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Telefonnr. (dag):

Telefonnr. (aften):

rø n Rø d Vi nr ø O d ra ng H e vid Sø lv

G

rt

Bl

So

å

E-mail:

stk. T-shirts á kr 99,- Str.:

stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 99,- Str.:

stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,stk. Krus á kr. 49,-

stk. Termokander á kr. 199,-

stk. Krus i sæt m/ske á kr. 149,-

stk. Termokander á kr. 199,-

stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. Plastkroge á kr. 35,-

stk. Mulepose á kr. 45,-

O

ra

n Li ge m e Bl grø å n G ul Pi nk

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Mulepose á kr. 55,-

stk. store madkasser á kr. 112,50 stk. små madkasser á kr. 37,50 OBS: Vi sender kun indlandspakker.

NB: tjek www.kattens-vaern-butik.dk for eventuelt udsolgte varer


Brevkassen

Skyd på

dyrlægen... Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte. været værst - han finder sig i det men er ikke begejstret. Jeg bruger en KW aloe vera shampoo til hunde og katte. Ser frem til at høre fra jer

?

Hej Tom Jeg har et spørgsmål angående fedthale.

Min hankat William på knap fem år (neutraliseret) døjer i perioder med fedthale. For syv måneder siden blev han indekat på grund af en flytning. Det har han taget pænt. Jeg børster ham jævnligt, og det nyder han. Nu har jeg så set, at han på det bagerste af ryggen har sammenfedtet underpels, og jeg har valgt at klippe det af og er begyndt at bruge en kam i stedet for at komme helt i bund - han fælder rigtig meget og bliver utilfreds, når kammen kommer hen over området. Før var det kun på halen. Mit spørgsmål er, om det er nok at rede ham jævnligt for at undgå sammenfiltring? Jeg har pudret ham med babypudder, da jeg har læst det kunne være godt. Skal der anden behandling til? Kan det smitte? Jeg har en hunkat på knap tre år, der i denne omgang har haft en smule, men hun har aldrig haft det før. Indtil nu har jeg vasket ham, når det har

18

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Venlig hilsen Manett Moos

!

Kære Manett Tak for din mail.

Fedthale eller ”stud tail” skyldes en forøget produktion af talg i kirtler ovenpå halen circa 5-10 cm fra haleroden. Her er nemlig samlet en masse talgkirtler. Tilstanden ses hyppigst på intakte hankatte og bedres ofte efter kastration. Fedthale kan dog også forekomme hos neutraliserede hunog hankatte. Der kan udvikles en hudbetændelse i området, som kræver særlig behandling. Ellers kan fedthale normalt behandles med fedtopløsende shampoo og soignering. På din kat ser det ud som om, at tilstanden har spredt sig til selve ryggen, og så kan der være tale om, at den er sekundær til en anden lidelse for eksempel sukkersyge eller en lidelse i skjoldbruskkirtlen. Jeg vil anbefale, at der bliver udtaget hudprøver (biopsier) og blodprøver for at få en mere sikker diagnose. Det kan være afgørende for en effektiv behandling. Soignering, kæmning og vask kan sagtens

være en del af behandlingen. Snak med din dyrlæge om det. Jeg tror ikke, at du skal være bange for, at det smitter din anden kat, men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der kan være svampe og andre mikroorganismer involveret. Med venlig hilsen Tom Schantz Kristensen

?

Hej Tom Hvordan kan man se, at en kat er gravid?

Venlig hilsen Dorte

!

Hej Dorte

Tykkelsen og vægtforøgelse er selvfølgelig det mest synlige tegn på drægtighed (man kalder det ikke for graviditet, når det er dyr). Hvis katten parres og ikke kommer i løbetid igen, er det også et tegn på, at den måske er blevet drægtig. Små tre uger henne i drægtigheden kan man se forstørrelse og let rødme af dievorterne, såkaldt ”pinking up”. Hvis man er rutineret, kan man føle fostre, når de er cirka to uger gamle. Røntgen og scanning kan selvfølgelig også påvise drægtighed. Med venlig hilsen Tom Schantz Kristensen


Dyrenes Dags Komités landsindsamling Hvem tager ansvar for de vildtlevende katte?

September 2013

Svaret er nedslående: Kun ganske få dyreværnsforeninger har påtaget sig et ansvar og mindre end halvdelen af landets kommuner har en aftale om indfangning af vilde, fritlevende katte.

Dyrenes Dags Komité Skolegyden 4 5854 Gislev Giro 909-6000 CVR nr. 11 62 51 34

Så ingen har et juridisk ansvar. - Hverken kommunerne, politiet eller samfundet i øvrigt har ansvar for, at sørge for at holde bestanden af herreløse katte nede, eller at sørge for tålelige liv for dem. Kattene er overladt til sig selv og deres egen uvisse skæbne. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange vilde eller tamme herreløse katte, der lever i Danmark. Men det anslås, at det er mere end 400.000 – og hos dyreværnsforeningerne er man enige om, at der kommer flere og flere. Hver sommer meldes der om killinger efterladt i sommerhusområder, ved boligblokke, alderdomshjem, ved supermarkeder – alle steder, hvor kattene har en chance for at finde den mindste rest af mad. Nogle steder er mange katte uvelkomne. Men mange dyrevenlige borgere bekymrer sig om dem, uden at kunne finde hjælp til at gøre noget for de herreløse dyr. Men sammen kan vi hjælpe kattene. Ved at indfange dem, neutralisere, vaccinere og genudsætte de raske og sunde katte hos en fodervært, kan vi sørge for, at de lever acceptable katteliv, og at der ikke fødes flere killinger til uvisse skæbner. Af Dyrenes Dags Komites landsindsamling 2013 går alt overskud til at hjælpe de glemte katte. De har brug for vores hjælp nu.

Hjælp en kat til et bedre liv - indbetal dit bidrag på nedenstående indbetalingskort eller via netbank på reg.nr. 3347 kontonr.: 10464420. Med venlig hilsen Peter Mollerup Formand for Dyrenes Dags Komité

Dyrenes Dags Komité

Dansk Dyreværn Århus – Dyrenes Venner – Dyreværnet – Kattens Værn – Husdyrenes Vel Fyn

O 10 46 44 20

10 46 44 20

Dyrenes Dag

Dyrenes Dag

Dyrenes Dags Komité Skolegyden 4 5854 Gislev

FIK 731 (08.05) 594-1000

+01<

+10464420<

Dyrenes Dags Komité Skolegyden 4 5854 Gislev


De Poezenboot – kattebåden i Amsterdam Tekst og foto: Pia Wettergren

Lige før jeg skulle på påskeferie, fik jeg medlemsbladet, hvor jeg blandt andet kunne læse om Kattenkabinet i Amsterdam. Det var perfekt, da vi netop skulle til Amsterdam. Imidlertid kunne jeg også i diverse guidebøger læse om en kattebåd, der husede hjemløse katte og sejlede rundt med dem. Det lød spændende, så jeg spurgte på hotellet, hvor jeg kunne finde båden, der viste sig at ligge en rask gåtur væk. Jeg fik min mand overtalt til at gå med, og ankom midt i deres åbent hus, som de afholder flere gange om ugen, og hvor man bare kan gå ind direkte fra gaden og se kattene – også uden at være på vej til at anskaffe sig en.

ører, før han heldigvis fandt et hjem på de Poezenboot. Personalet var meget venligt og imødekommende, og jeg fik en god og lang snak med dyrlægen Judith blandt andet om den stakkels traumatiserede Koienkat. Der er mange frivillige tilknyttet, i øjeblikket er der 24, hvor tre står for administrationen, og de andre passer kattene. I alt otte dyrlæger er behjælpelige, så der gratis bliver neutraliseret og behandlet katte. Sjovt nok kender de ikke til øretatovering, men de chipper alle kattene.

Da vi var der, var der også en børnefamilie, der fik hjælp til at finde den mest børnevenlige kat at nusse med. Selv stod jeg med en stor rød kat uden at have set et skilt med advarsel om, at den kunne kradse. Den var noget af det sødeste.

Ligesom i Danmark videreformidles de fleste katte til gode og blivende hjem. Jeg må sige, at de er grundige. De er meget opmærksomme på, hvordan katten og den potentielle ejer interagerer, og hvis de synes, at det ser lovende ud, får personen besked på at gå hjem og tænke sig om og så komme igen efter et par dage. Ud over at forsyne den nybagte katteejer med masser af info, ringer de efter maks et par uger for at høre, hvordan det går med det nye familiemedlem.

De fleste katte går frit omkring i i besøgstiden i et stort, lækkert rum med legetøj, klatretræer og faktisk alt godt for katte. Enkelte katte sad dog i bur. Her tabte jeg mit hjerte til en sort/hvid kat ved navn Koienkat - Kokat på dansk - der ikke har det så godt med mennesker, efter at en eller anden har klippet noget af hans

Man kan både komme forbi eller se på katte på Facebook eller Twitter. De anvender efter min mening de sociale medier på en god måde; mangler de for eksempel gamle aviser til fyld i kattebakker, lægger de det på facebook, og vupti er det ikke aviser eller grus, de mangler. Også deres hjemmeside er meget indby-

20

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

dende, endda med en børneside. På hjemmesiden kan man også donere et beløb, stort som lille, og man kan – ret genialt- vælge en økonomisk adoption af en af de katte, der skal blive boende på båden. Da jeg fandt ud af det, besluttede jeg mig for at adoptere Koienkat, hvis historie var så hjerteskærende. Så nu ”ejer” jeg to sort/hvide katte; min egen Filurkat, der lever det søde liv sammen med mig – og Koienkat, som jeg vil besøge igen. At jeg har besøgt de Poezenboot og er begyndt at skrive med en af medarbejderne, har givet mig både nye kontakter og ny indsigt i, hvordan man kan hjælpe katte til et bedre liv. Måske kan man spørge sig selv om, hvorfor i alverden man laver et internat på en husbåd (som ikke sejler rundt med kattene i kanalerne), og historien er denne: I 1966 fandt Henriette van Weeide en mor med killinger, som hun tog til sig. Snart fulgte mange flere, men heldigvis lå løsningen på pladsproblemet lige uden for døren i form af en husbåd, og den første båd blev anskaffet i 1968. Den nuværende båd er specielt indrettet til formålet - med kontor, dyrlæge og katteværelse. Det er så absolut et besøg værd, hvis du skal til Amsterdam. Besøget på de Poezenboot var faktisk det bedste for mig på hele påskeferien.


Mark- og vejfredsloven til revision Kattens Værn og Inges Kattehjem har sammen udarbejdet et høringssvar til foreslåede ændringer til mark- og vejfredsloven.

Af Maria Skov

Det ligger i navnet – lov om mark- og vejfred - at loven handler om ufred og naboskab frem for egentlig dyrevelfærd. Det er alligevel her, katten hører til i lovgivningen. Men altså kun den tamme, ejede kat. Forslag til ændringer i loven har været i høring til midt august, og Kattens Værn har sammen med Inges Kattehjem udarbejdet et høringssvar, som man håber, politikerne tager til efterretning, når lovændringerne fremover skal udformes. ”Der er helt klart nogle ændringer, som vi er meget positive overfor, men der er også meget, der kan gøres bedre,” siger Kattens Værns direktør Michael Christiansen.

En af de vigtigste ændringer er, at katten fremover ikke kan blive skudt af en vred nabo efter blot én advarsel til katteejeren. Til gengæld kan den vrede nabo nu indfange katten og beholde den som gidsel, indtil en passende løsesum bliver betalt. ”Det kan vi absolut ikke stå inde for som katteværnsforening, og vi forventer, at den paragraf bliver omskrevet,” understreger Michael Christiansen.

Her kommer foreningerne med et konkret forslag til, hvordan afsnittene skal udformes: • Hvornår kan man klage over ejerkatte på sin grund • Hvem skal man klage til • Hvornår kan man anmelde ejerkatte på sin grund • Hvem skal man anmelde til • Sanktioner

I høringssvaret lægger de to foreninger vægt på muligheden for at lave et separat afsnit i loven, der omhandler katte. Selvom foreningerne helst så, at katten fik sin egen lov, som hundene har det, så er et separat afsnit også et godt skridt i den rigtige retning.

”Vi håber, at politikerne griber muligheden for at give katten en bedre status i lovgivningen. Det er det, vi har arbejdet hen imod i mange år. Men lykkes det ikke denne gang, fortsætter vi selvfølgelig arbejdet,” siger Michael Christiansen.

Nu er vores katteforsikring endnu bedre... – for både nye og gamle kunder!

Nyhed!: Nu dækker vi også: genoptræning, kiropraktik, akupunktur og laserbehandling, og så har vi endda

sæNket priseN 15 % og fordoblet behandlingsperioden.

HUSK!

Yderligere 10 % rabat til medlemmer af Kattens Værn

Find os på facebook

Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk


nd e til t de r os på kunne :k intere v@ ssere vores katt ens-va ern.dk

TA VLEN

O P S L AG S

a er ell det r ee e Har d e id send u information, god u d katteglade læsere, kan

Reception:

25 års jubilæum og rund fødselsdag Torsdag den 19. september i tidsrummet 14-17 vil der være reception for Tine Fosdal og Tom Schantz Kristensen på Sandager 11 i Brøndby.

Tine Fosdal havde tilbage i januar 25 års jubilæum, og nu er det på høje tid, at vi får fejret hendes flotte, mangeårige indsats for internatets katte. Tom Schantz Kristensen fylder 70 år torsdag den 19. september, og det skal selvfølgelig også fejres. Tom har i snart 40 år været tilknyttet som dyrlæge for Kattens Værn.

Det er altså et par af Kattens Værns helt store kapaciteter, der skal fejres denne torsdag, hvor vi ser frem til, at leverandører, samarbejdspartnere og kolleger – tidligere som nuværende – lægger vejen forbi Sandager 11 for at markere både jubilæum og fødselsdag den 19. september mellem klokken 14 og 17. Den kvikke læser vil bemærke, at vi tidli-

Tine Fosdal

22

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

gere har annonceret, at receptionen skulle slås sammen med Åbent Hus. Desværre har Brøndby Kommune valgt at installere fjernvarme på Sandager, så der er lidt mindre plads til parkering end normalt. Derfor deler vi festlighederne op. Åbent Hus er udskudt, indtil kommunen er færdig med arbejdet.

Tom Schantz Kristensen


Dyreregisterportalen.dk Dyreregisterportalen.dk er en hjemmeside, hvor du kan søge på øremærke eller chipnummer, hvis du finder et bortkommet dyr. DyreregisterPortalen er oprettet i samarbejde mellem danske dyreregistre. Uanset om det er en hund, kat, ilder, slange, fugl eller anden dyreart, så kan du her søge på dyret, hvis det er registreret i et af de tilsluttede registre.

Vil du være plejefamilie?

For kattene er det særligt praktisk, da de to registre Det Danske Katteregister og Dansk Katteregister kan forvirre lidt. På DyreregisterPortalen skal du kun søge et sted.

Vores tre internater mangler stadig plejefamilier til at hjælpe sensommerens killinger godt på vej. Vi mangler både familier, der har kat i forvejen, som kan tage et kuld moderløse killinger til sig, og vi mangler familier uden kat, der kan tage en morkat med killinger til sig, indtil killingerne er 12 uger gamle.

Underskriftsindsamlingen er slut Underskriftsindsamlingen for obligatorisk mærkning af ejerkatte er nu slut efter et år, hvor vi har samlet underskrifter. Kattens Værn har indsamlet knap 8000 underskrifter. Vi offentliggør det samlede antal på vores hjemmeside, når det er talt endeligt sammen. I løbet af september bliver de overrakt fødevareministeren. Vi følger selvfølgelig op på forløbet. Tak til alle, der har hjulpet os med at nå så godt et resultat.

Kontakt enten internatet i Aalborg, Slagelse eller Brøndby for at høre nærmere, hvis det er noget for dig. Se kontaktoplysninger bagerst i bladet.

Rettelse til Kattens Venner nr. 2 2013 I sidste nummer af Kattens Venner skrev vi beklageligvis, at Samsø Kommune betaler for indfangning i forbindelse med projektet. Det er ikke korrekt. Samsø Kommune bidrager ikke med en krone til indfangningen af de vildtlevende katte på øen. Vi beklager fejlen.

Med Kattens Værn på maven Da universitetsfodboldholdet DJON skulle have nye trøjer, valgte de at trykke Kattens Værns logo på maven for at udbrede kendskabet til den gode sag. Vi har modtaget dette billede fra holdet, som er taget i maj lige efter, at de vandt deres første kamp i de nye trøjer. Vi synes, det ser godt ud. Tusind tak for engagementet, drenge! Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

23


bogKATaloget:

BogT KA alo get

Anmeldelser af litteratur om katte

James Bowen: A street Cat Named Bob St. Martins Press, 288 sider

en forlagskvinde kontakt til Bowen, og et bogprojekt kom i gang – hjulpet af en med-skribent.

Gadekatten Bob

Bogen, A Street Cat Named Bob, udkom i 2012. James Bowen fortæller, hvordan han og Bob mødte hinanden og lærte at leve sammen, og hvordan Bob kom til at sætte pris på at tage undergrundsbanen rundt i London og optræde sammen med Bowen. Fortællingen handler også om, hvordan Bowen selv fik styr på sit liv – han skulle jo tage sig af Bob. Alle katte er unikke, men Bob må være en helt særligt udadvendt og tilpasningsdygtig kat, der sætter pris på at møde nye mennesker, og som gør et stort stykke arbejde hver dag som ambassadør for adopterede katte og katte i al almindelighed. Bowen har også bidraget til dette samtidig med, at han giver et billede af, hvordan det er for en forhutlet person at klare sig på gaderne i en storby.

Der er ikke mange bøger, der hurtigt sælges i 850.000 eksemplarer i Storbritannien, eller som ligger øverst på hitlisten i the Sunday Times i 74 uger. Og så handler den om en gadekat. Den røde gadekat, der senere fik navnet Bob, fulgte i 2007 efter James Bowen til dennes lille lejlighed i London-bydelen Tottenham. Den holdt sig til, og ikke længe efter blev den ’adopteret’ af Bowen, der tog den til dyrlæge og fik den behandlet, vaccineret og neutraliseret. Bowen selv deltog i et metadon-program for at kvitte sit stofmisbrug og spillede musik (Johnny Cash) og solgte Big Issue (der svarer til det danske Hus Forbi) i Covent Garden og andre dele af London. Bob fulgte med iført en strikket halsklud. De to blev et kendt par i byen, da man ikke ofte ser gademusikanter med en kat. Efter et interview, tog

24

Bob og Bowen modtog den britiske pris ”Tails of the Unexpected” i 2013. De er nu på vej til USA for at lancere bogen efter at have udgivet den efterfølger, The world According to Bob. Den bog anmeldes i næste nummer. Anmeldt af Birthe Hansen

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Jens Kristian Lings: Musse – min lille mis 60 sider

Musse flytter ind En dag kom en lille mis med hvid og sort pels løbende op ad min vej. Da den så mig, vendte den om. Om aftenen var jeg i byen. Da besøgte den min halvvoksne hankat, som hed Moms. Idet jeg kom ind ad døren, kom de to ned ad trappen fra stuen ovenpå. - Goddag, lille mis! sagde jeg venligt. Den så flov ud og skyndte sig ud til det åbne vindue i fyrrummet. Moms så bebrejdende på mig. Gæsten var en lille hunmis, som boede ovre hos naboen. Fra da af kom hun også på besøg, når jeg var hjemme. En dag


lignede Moms på en prik. De to andre lignede den fremmede hankat. Musse passede dem alle kærligt. Hun var en god mor. Da killingerne blev større, ville de lege med Moms, men det gad han ikke, og de irriterede ham så meget, at han flyttede hjemmefra. Da killingerne var store nok til at klare sig selv, sørgede jeg for, at hver af dem fik et nyt og godt hjem. Og det var Musse tilfreds med. Et par måneder efter kom Moms på besøg. Vi hilste meget venligt på hinanden. Jeg satte mig på trappestenen, og han satte sig ved siden af mig og spandt, mens jeg strøg hans pels. Lidt efter gik han, og siden har jeg ikke set ham. Jeg tror, han ville fortælle mig, at han nu boede et andet sted og havde det godt.

Naboen Engang naboen og jeg stod på gårdspladsen og snakkede, kom Musse gående ud af garagen. - Hwa? De ær jo wor kat! (Hvad? Det er jo vores kat!) udbrød naboen, som havde troet, at Musse var død. Musse må have genkendt hans stemme. Men hun kom hen og gned sig mod mine ben for at fortælle ham, at nu boede hun altså her.

Musefangeren

syntes jeg, hun spurgte, om hun måtte bo hos os. - Det må du da godt! sagde jeg. Og så blev hun her.

Killinger Jeg kaldte hende Musse, og hun og Moms blev rigtig gode venner. En aften, da de hyggede sig ude på gårdspladsen, kom en fremmed hankat. Den var nok Musses gamle kæreste, for hun gik hen og hilste venligt på den og fulgte med den ned ad vejen. Moms satte sig på halen og så efter dem. Næste morgen var Musse her igen. Tiden gik, og en dag fødte hun fire killinger ude i garagen. To af dem havde lysegrå pels, hvid bug og hvide poter. De

Musse var fantastisk til at fange mus. Gik hun langs det høje græs og hørte en mus pibe inde i det, satte hun sig på bagen og lod ørerne stritte fremad. Så hævede hun bagkroppen, stod nogle sekunder med spændte muskler, krøb lidt sammen og sprang pludselig i en flot bue ind i græsset med forpoterne dybt nede. Derpå borede hun hovedet ned til poterne, og et øjeblik efter stod hun med en mus i munden. I høsttiden var hun ude om natten. En morgen lå der fem mus på stribe foran køkkenvinduet. Hun ville vise mig, at hun passede sit arbejde, men jeg tror også, hun ville give mig musene som betaling for al den mad, jeg havde givet hende. En morgen lå der også en rotte uden for køkkenvinduet. Hun ville vise mig, at sådan en kunne hun også klare. Jeg roste hende.

Stod yderdøren åben, hændte det, hun kom ind i bryggerset med en levende mus og blev ved at kalde, til jeg kom ud for at få den.

Flere killinger Næste hold killinger fødte Musse oppe på udhusloftet. Hun klatrede derop ad en lodret dør. Jeg hentede en stige og kravlede op for at se dem. Musse viste mig glad hen til reden. Jeg tog straks en op og kælede for den. Musse sad og så stolt ud. Så puttede jeg de fire killinger i en kurv med halm. Den tog jeg med ned og stillede et sikkert sted i udhuset. Musse så roligt på det hele, men da jeg havde sat kurven, tog hun en killing i munden og klatrede op ad døren med den. Lidt efter var de alle igen oppe i deres gamle rede. Jeg lavede så en speciel stige, så hun lettere kunne komme derop. Da killingerne blev større, sad de oven for stigen og stirrede ned på mig, når jeg havde et ærinde i udhuset. Efter nogen tid, gav Musse dem lov til at komme med ned. Og så kan det nok være, der blev halløjsa på gårdspladsen. Musse sad og holdt opsyn.

Hundebesøget En dag kom en omstrejfende gravhund ind i udhuset. Musse sad oven for loftslemmen og så den. Senere på dagen stod en bekendts store hund udenfor og gøede, mens han og jeg sad inde og drak kaffe. Om natten forsvandt Musse og killingerne. Jeg ledte og ledte og ringede til naboen for at høre, om han havde set hende. Det havde han ikke. Jeg blev bange, for at en hund havde bidt dem alle sammen ihjel. Jeg ledte overalt, men fandt ingen spor. To dage efter kørte jeg op til naboen og fik lov til at kigge op på hans udhusloft. Dèr sad Musse og killingerne. Musse så spørgende på mig. Jeg sagde så, at de godt kunne komme hjem igen, for hunden var væk. Næste morgen var de her. De var nok gået hjem med Musse forrest, og hverken en hund eller en ræv havde vovet at sætte sit helbred på spil. Musse ville have forsvaret killingerne, om så det skulle have kostet hende livet.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

25


Elegant Graciøs Lydløs

Nuttet

Derfor kan jeg så

godt li’ katte Af: Lise Thorsen

Lad os tage det første først. Katte – jamen de er simpelthen nuttede, når de er killinger. Killinger kan smelte det hårdeste hjerte. Jo, jo jeg ved da godt, at alle dyrebørn pr. definition er søde (eller – ok - næsten alle. Jeg har nu mine tvivl om, hvorvidt kobraslanger for eksempel på noget tidspunkt af deres liv kan kaldes nuttede. Eller søde…) Men altså – som sagt - dyrebørn er generelt søde. Nuttede. Kære. Alt det der. Alligevel kommer killinger ind på en suveræn førsteplads på nuttedhedsskalaen. Sådan er det bare. Når de små uldkugler så bliver store, og hvalpefedtet er væk, om man så må sige ja, så bliver de det, der på en eller anden måde hele tiden har været meningen. Graciøst smukke. Lydløst elegante. Der er ikke noget at sige til, at katte har været

26

Jeg kan godt li´ katte. Rigtig godt endda. Faktisk er jeg ret vild med dem. Af to grunde: Deres ydre. Og deres indre.

afbildet siden tidernes morgen. Fra de gamle egyptere til moderne malere.

at motionere er nemlig ikke rigtig noget for Thorbjørn.

Forestil dig en kat, der jager rundt i en vindueskarm efter en irriterende, summende flue. Du holder vejret, for det ser farligt ud – men katten kan faktisk fange fluen – eller i det mindste vippe den én – uden at en eneste potteplante falder på gulvet. Og katten kan hoppe op i sammen vindueskarm i ét langt graciøst spring og siden sidde der for i utilnærmelig ro at skue ud over sit rige.

Han har det bedst med at sidde og kigge ud af havelågen. Han kan nemlig ikke springe op på den, for det tillader hans korpus ikke. Så skal han ud af huset, skal han bruge hoveddøren. Og det går heller ikke, for der er folk, der går forbi, og børn, der cykler. Det er for farligt, synes Thorbjørn. Så hellere blive inde i sikkerhed. Så han bliver mestendels, hvor han er. Bag havelågen i sikker afstand fra alt det farlige ude i den store verden.

Sådan gør de fleste katte. Og sådan gør husets katte. Det vil sige, det er faktisk mest den ene af brødrene, hvis vi skal være helt ærlige. For den anden – Thorbjørn – kniber det mere med det elegante og graciøse. Thorbjørn er simpelthen for tyk. Ikke fordi han spiser så voldsomt meget, men fordi han rører sig for lidt. Det der med

Derfor får Thorbjørn ingen motion. Derfor er han på trods af alle gode intentioner alt for tyk. Og lige så sød og godhjertet som han er rund. Men altså ikke lige frem elegant.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Men som sagt – alle andre katte er smukke. Og elegante. Og graciøse. Derfor kan jeg så godt li´ katte.


Lokalafdelinger Internater 1.

Samarbejdspartnere

Kattens Værn Brøndby Internatsleder Tine Fosdal Sandager 11, 2605 Brøndby, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10–13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: internat@kattens-vaern.dk

4. Vorup Dyrehospital Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk  Telefon: 29 90 80 90, Telefontid mandag til fredag 9-13 5. Herning Dyrehospital

2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15, eller efter aftale. E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Kattens Værn

Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 20 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12.

6.

3.

Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: kvslagelse@gmail.com

Svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. E-mail: info@svendborgdyrehospital.dk

7. MinVenKatten Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk 8. Sønderborg og Omegns Kattelaug

Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10

2

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen • Ib Rasmussen • Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge • Bent Hermann • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant • Helle Christiansen

Kattens Værns administration Administrationschef Tina Johansen E-mail: tj@kattens-vaern.dk

Kattens Værn: •  Driver internater med formidling af katte til nye familier •  Driver en landsdækkende tjeneste med ni kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning •  Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister •  Tilbyder professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice 240 kr.

4 5

1 3 7

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens hjemmeside www.kattens-vaern.dk eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig Betalingsservice via kuponen på side 13. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

6 8

Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

27


Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost

ID: 42244 Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

Sekretariatets adresse: Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk


Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

Sekretariatets adresse: Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) Dog lukket mellem 12 – 12.30 e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

Kattens Venner September 2013  
Kattens Venner September 2013