Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer 3 • september 2012

En dagligdag med

liv&død

Er dyrevelfærd i Danmark tom tale?

Underskriftsindsamling: Gør øremærkning obligatorisk

Også overfor katte

Næstekærlighed


LEDER Af Michael Christiansen

Chokerende! Som mange andre, der holder af katte, har vi de seneste måneder været chokerede over nyhederne om de voldsomme kattedrab ved Himmelev.

respekt for den omgående og konsekvente reaktion, giveren har udvist. På den måde har vedkommende både støttet Kattens Værn og givet sin uforbeholdne mening til kende gennem donationen. Tak endnu en gang.

Kattens Venner 3 2012 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt Oplag: 19.000 ISSN 0902-9745.

Deadline

Michael Christiansen, direktør

Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være os i hænde senest 30.09. 2012. Bladet udkommer primo december 2012.

Layout og tryk Essens Kommunikation ApS.

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Ansvarshavende Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

Redaktør Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk.

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer 3 • september 2012

En dagligdag med

liv&død

Er dyrevelfærd i Danmark tom tale?

Skal øremærkning være obligatorisk?

Også overfor katte

Næstekærlighed

Forsidefoto: Henrik Nielsen

02

Et sygt menneske har fundet morskab i at aflive katte på snart sagt alle tænkelige bestialske måder. Hvad der er sket, vækker dyb afsky hos almindelige mennesker, og vi håber alle, at politiet med hjælp fra offentligheden kan finde gerningsmanden. For at hjælpe i denne sag, nedsatte Kattens Værns bestyrelsesformand en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, der kunne føre til gerningsmanden. Efterfølgende har en anonym giver dækket dette beløb for Kattens Værn via en indbetaling på vores konto. Vi kender naturligvis giveren, og vi nærer en afgrundsdyb

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

På det mere overordnede plan har Kattens Værn gennem sin deltagelse i Det Danske Katteregister været med til (igen) at fremsætte et forslag til ministeren om lovpligtig mærkning og registrering af alle ejerkatte. Som i tidligere tilfælde er svaret fra ministeriet vagt og inkonsekvent, og vi indleder derfor en underskriftsindsamling i samarbejde med flere andre organisationer i september. Indsamlingen bliver fulgt op af en længere artikelserie i en af de landsdækkende aviser. Mærkning af katte er et af vores vigtigste arbejdsområder. Mærkning er en sikring for katteejeren om, at katten kan hjælpes hjem igen, hvis den bliver væk. Samtidig bevirker mærkningen, at alle katteejere bliver sig deres ansvar bevidst. Vi ser det hvert år på vores internater, at katte bliver efterladt med vilje. Nogle gange endda i en transportkasse, så katten ikke har en jordisk chance for at klare sig selv, hvis ikke den bliver fundet. Med registrering vil det ikke længere være muligt på den måde at smide sit kæledyr ud. Et kæledyr er et ansvar, og obligatorisk mærkning vil give katten en betydelig bedre status i vores samfund. Vi håber, at I har lyst til at støtte underskriftsindsamlingen, som I blandt andet kan finde inde i bladet eller via vores hjemmeside. Alt i alt fortsætter vi vores arbejde ufortrødent, efter det økonomisk turbulente forår. Som beskrevet i sidste nummer er det jeres fortjeneste, at vi fortsat kan hjælpe kattene i hele landet, og vi er meget taknemmelige for den massive støtte, vi har oplevet fra jer her i foråret. Vi er godt igennem krisen, men vi er som altid afhængige af private donationer, så vi håber på jeres fortsatte støtte og på at I alle vil udbrede budskabet om, at et medlemskab af Kattens Værn er med til at gøre en forskel for kattene i Danmark.


nr. 3 september 2012

kattensvenner

INDHOLD

14

Indhold nr. 3 2012

04 Katteinspektørernes dagligdag mellem 14 Pelle flytter ind. Og ud. Og ind liv og død

09 En historie om liv, kæledyr og almindelig næstekærlighed 

12 En barsk historie...

15 Start din egen indsamling  Støt Kattens Værn på www.betternow.dk 18 Underskriftsindsamling for mærkning af katte

21 Nyt fra Den Danske Dyrlægeforening: Dyrlægepraksis kontrolleres af eksperter

22 Dyrevelfærd i Danmark er tom tale I hvert nummer 10 11 24 27

26 Boganmeldelser

Støt kattene Skyd på dyrlægen Nyt fra foreningen Lokalafdelingerne Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Katteinspektørerne

Jan Flesborg ved, at det er nødvendigt at aflive de uønskede killinger, men han er stærk fortaler for neutralisering af katte, så problemet med de uønskede killinger kan blive mindsket. ”Men når andre ikke vil påtage sig ansvaret, er vi nødt til at gøre det,” siger han.

s erne r ø t spek ellem n i e t Kat gdag m i dagl

v i l

04

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

&

d dø

en rn er der æ V j s atten . De arbe K s o h jde t, erne arbe r ø s t mulig gt i n k e e m g p o n s s ni in eli Katte el af fore nge katte r uundgå d a s i et å t k g m s i o t e å d g ra vi tb r es redd f arbejde t store pa r brænde t a r e e fo del a t er d ldsjæle, d n e e D n . me tte af i ve ka er båret i fl a at l. , der e d og ve j e e v arb es atten k r o f


Tekst og foto: Maria Skov

Lidt solskin trænger ind gennem den låste gitterdør ved Kattens Værns lokaler på Frederiksberg, mens katteinspektør Jan Flesborg nøjsomt lægger et tæppe over et bur med en stor, gråstribet hankat. Han tager en killing ud af en transportkasse med erfarne hænder. Den får et lille prik i maven med sprøjten, og han doserer hurtigt den blå væske, inden han lægger killingen op ad dens to søskende. Ikke to minutter efter er det lille liv sovet ind. Jan Flesborg er chefinspektør hos Kattens Værn. Han har kørt i inspektørbilen i mere end 26 år, og han deler med otte andre inspektører den oftest tvivlsomme fornøjelse at tage sig af de uønskede katte, der er resultatet af det, han selv kalder menneskers mangel på at tage ansvar. Hvor ansvar i denne sammenhæng blandt andet er lig med neutralisering. - Når der ikke er andre, der vil tage det ansvar, må vi gøre det. Jeg ser altid katten i øjnene, inden jeg afliver den. Jeg mærker efter, at der ikke er andre alternativer. Jeg skal også kunne se mig selv i spejlet hver dag, siger Jan Flesborg. Det er den barske del. Aflivningerne. Som desværre er en nødvendighed, hvis ikke der skal blive tovligt mange herreløse katte i hele landet. To katte kan blive til 20 på et par år, og det bliver hurtigt til uoverskueligt mange katte, der oftest ikke er hjem til. - Kattene kan ikke klare sig selv i naturen. Der er ikke mus og smådyr nok til, at de kan leve af det, og de vil altid søge hen, hvor der er mennesker. De fleste synes, det er hyggeligt at fodre lidt på en enkelt kat. Problemet opstår, når der pludselig er 15 katte, forklarer Jan Flesborg. Han lægger forsigtigt de tre døde killinger i en sort affaldssæk, som han lægger ud i en stor fryser, der jævnligt tømmes af et specialfirma, der sørger for korrekt kremering af de døde katte. Herefter fjerner han igen roligt tæppet fra buret i hjørnet. Den gråstribede hankat er under vurdering, og Jan Flesborg lagde tæppet over buret, for at katten ikke skulle blive utryg. Katteinspektørerne tager sig af cirka 2300 sager med i alt 7000 katte hvert år. Sidste år blev 27 procent af sagerne til en genudsætning eller videreformidling via internatet. Ifølge Jan Flesborg er det en

stigning over de 26 år, han har arbejdet for Kattens Værn. - Jeg synes, at kattene er knap så vilde, som de har været tidligere. Det gør det lettere at arbejde for genudsætning eller videreformidling, siger han. Jan Flesborg tager ikke de store armbevægelser i brug, når han fortæller om sit arbejde, men det er let at mærke, at han er glad for de fremskridt, der er sket. - I dagligdagen kan det være let at glemme succeshistorierne, men der er heldigvis mange af dem både i det små og i det store billede. Hvert år bliver mere end 30.000 katte mærkede med chip eller øremærke, og mange får også neutraliseret deres kat. Jeg tror, det er utopisk at tro, at vi nogensinde kommer problemet med herreløse katte helt til livs, men jeg synes, det går den rigtige vej, siger han. Katteinspektør Mette Wilstrup er kørt til Sydhavnen. Hun har parkeret katteinspektørbilen i gården ved et lejlighedskompleks, og hun går varmemesteren Kirsten Reenmers i møde med lommerne fulde af godbidder, der forhåbentligt kan lokke målet for turen tættere på. - Han er lige hernede, siger Kirsten Reenmers, mens hun peger mod nogle buske langs stien. ”Han” er en lille sort og hvid hankat, der gennem længere tid har terroriseret lejlighedskompleksets beboere med natlig skønsang. Selvom mange af beboerne synes, den lille hankat er hyggelig at have i gården, vægter nattesøvnen højere, og Kirsten Reenmers, der er ansat i boligforeningens varmemesterkontor, har ringet efter Kattens Værn, så den lille fætter kan blive indfanget. - Han kom for første gang, da jeg kaldte i dag. Det har han ikke gjort før, siger hun. Kirsten Reenmers og hendes kollega har fodret hankatten weekenden over for at sikre, at han blev i området. Samtidig har de forklaret beboerne, at de ikke måtte fodre ham, for at sikre, at han er sulten nok til at lokke i en fælde. Men trods formaninger har mange af beboerne ikke kunnet stå for fristelsen, og hankatten er ikke voldsomt sulten, da Mette Wilstrup nærmer sig med godbidderne. Han er nysgerrig, og skal se, hvad der foregår, men så snart hun roligt rækker hånden ud mod ham, trækker han sig væk. Lægger sig et par meter derfra i en solstråle og ruller lidt rundt. Han er

ikke ked af opmærksomheden fra både Mette Wilstrup, Kirsten Reenmers, og de mange beboere, der stikker næsen ud af vinduerne for at følge med i, hvad der sker. - Han er helt sikkert tam, men han har lært at være lidt forsigtig, siger Mette Wilstrup om den lile hankat. Hun henter en fælde, og alle holder vejret, mens hankatten forsigtigt lister derind. Men hankatten er en snu rad, og han er tydeligvis ikke ved at dø af sult, for halvvejs inde i fælden, krabber han sig baglæns ud igen. Og selvom Mette Wilstrup både forsøger med rigelige mængder tålmodighed og rejer, er han ikke til at lokke. - Jeg lader fælden stå et par timer. Vil du ikke holde øje med, om han skulle gå i den, og ringe til mig med det samme, hvis vi er heldige, siger hun til varmemesteren. Og Kirsten Reenmers er helt klar på at holde øje. Fælden må ikke stå uden opsyn i mere end et par timer, og Mette Wilstrup efterlader både skriftlige instruktioner på buret og et tæppe til at lægge over, så katten ikke bliver mere stresset end nødvendigt af at være fanget. Hvis han altså går i fælden. På vej mod bilen, spørger en stor pige Mette Wilstrup, hvad der skal ske med katten. - Jeg tager ham med, så han kan få sig et nyt, godt hjem. Han er meget tam, så han skal helt sikkert ind på internatet, forklarer hun til pigen, der begynder at græde lidt. - Det er bare fordi, jeg lige har vænnet mig til, at han var her, siger hun, mens hun tørrer en tåre væk med ærmet. Mette Wilstrup er vant til henvendelserne, og hun tager sig god tid til at tale med de beboere, der har spørgsmål til, hvad der skal ske med ”deres” kat. Hun lægger som de andre katteinspektører stor vægt på ærlighed omkring arbejdet. Og hvis folk ikke vil have en kat i deres område, men bare regner med at Kattens Værn kan verfe dem af et eller andet sted ude på landet, forklarer hun stille og roligt, at det – logisk nok – ikke kan lade sig gøre. - Så ville vi bare give problemet videre, og det forstår folk også godt, når man forklarer problematikken for dem, siger hun. Mette Wilstrup har været katteinspektør Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

05


Katteinspektørerne

for Kattens Værn siden februar i år, og selvom hun ikke har kørt i inspektørbilen så længe, har hun mange års erfaring med at arbejde med kattene. Før hun blev ansat som inspektør, arbejdede hun i seks år på Frederiksberg-internatet, hvor hun blandt andet havde ansvaret for genudsætningen. Det vil sige den afdeling på internatet, hvor inspektørerne indleverer katte til bedømmelse. - Det her er hårdt arbejde, og jeg er glad for, at jeg arbejdede så længe på internatet inden, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til, siger hun. Selvom katteinspektørerne kører i forskellige distrikter i hele landet, er de gode til at bruge hinanden til at dele de mange forskeligartede oplevelser, de dagligt kommer ud for. Jan Flesborg forklarer, at det er et job med mange facetter: - Man skal kunne rigtig mange ting. Man skal selvfølgelig kunne håndtere kattene. Man skal være håndværker, der for eksempel kan reparere fælder, og så skal vi også være psykologer for mange af dem, vi er ude at tale med. Det er et virkelig krævende job, siger han. Samtidig knokler alle inspektører på, så deres timetal som regel overstiger 37 timer. Jan Flesborg selv har for længst opgivet at overholde en almindelig arbejdsuge. - Min kone spørger altid, om jeg er helt færdig med arbejdet, når jeg kommer hjem. Det sker tit, at jeg lige kører ud igen. Men det er også en af de gode ting ved jobbet. Vores frihed til selv at planlægge dagligdagen er et stort plus, fortæller han. Tilbage på Sydhavnen. Mens Mette Wilstrup venter på, at hankatten skal gå i fælden kører hun over til en nærliggende boligblok, hvor nogle beboere har meldt en kat, der halter voldsomt. Netop den boligblok har en række genudsatte katte, som beboerne er meget glade for. Der er en fodervært, og i en trappeskakt er der placeret nogle flamingokasser foret med tæpper, hvor kattene kan søge ly for vind og vejr. De genudsatte katte er ofte den lykkelige afslutning på et længerevarende forløb, hvor flokke af vildtlevende katte har holdt til i et område. Katteinspektørerne arbejder hårdt for, at så mange katte som muligt neutraliseres

06

Jan Flesborg binder en snor i lågen til buret, så han kan stå nogle meter væk og udløse fælden. Men denne gang venter han forgæves. Hunkatten og killingen spiser lokkemaden, men de er ikke sultne nok til at gå ind i fælden.

og genudsættes. Men som med almindeligt ejerskab over et kæledyr kræver en genudsætning, at en person vil påtage sig ansvaret for at fordre og for at sørge for indfangning af en kat, hvis den bliver syg. Jan Flesborg er i mellemtiden kørt ud til et boligoråde nord for København. Her bor en hunkat med en enkelt stor killing under lejlighederne, hvor der er en smal skakt ved jorden, som er det perfekte gemmested. Han sætter en lang snor i fældens låge, mens han skubber en lille mundsmag med kattemad hen til åbningen af skakten. Derefter trækker han snoren hen i den anden ende af haven ti meter væk, hvor han står og venter. Når der er to katte, kan han ikke sætte fælden til at udløse af sig selv. Han risikerer, at den ene kat er under klappen, når den anden udløser fælden. Og hvis den ene kat går i fælden, mens den anden er uden for, bliver det endnu sværere at få fat på den sidste. Katte er ikke uintelligente væsener. Derfor står Jan Flesborg tålmodigt med snoren i hånden, mens han holder øje med buret på afstand. Der er hurtigt bevægelse inde ved mundsmagen, men ingen af kattene er sultne nok til at fortsætte ind i fælden efter den store portion vådmad. Efter lidt mere end en halv time med snoren i hånden og øjne på stilke pakker Jan Flesborg sammen igen, mens han

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

beslutter at vende tilbage ugen efter. - De her er ikke syge eller underernærede, så det haster ikke. Noget af det værste ved jobbet er, hvis folk ikke fortæller, hvor galt det står til, når der skal oprettes en sag. Når man kommer ud, kan man se, at sagen burde have været en førsteprioritet, men fordi vi ikke er blevet ordentligt informeret, er det ikke sket. Det kan godt irritere mig, siger han. Omkring en tiendedel af sagerne omhandler syge katte. De bliver aflivet på stedet, hvis de er så syge, at Jan Flesborg med det samme kan se, at dyrlægen alligevel ikke kan gøre noget for at hjælpe dem. Sager, der omhandler syge, underernærede eller misrøgtede katte bliver altid prioriteret højest. I boligområdet på Sydhavnen ringer Mette til foderværten, for at høre, om hun har set noget til den haltende kat, men der er desværre ikke noget nyt. Da Mette sidder i bilen på parkeringspladsen og tjekker nye opgaver på sin mobil, banker en ranglet, langhåret ældre gut på døren. - Du tager ikke vores katte, vel? - Nej, selvfølgelig ikke, siger hun. - Nåeh, det var godt, svarer han, da hun har forklaret ham, hvad hun laver der. Det er en af de fordomme, som Mette Wilstrup og de andre katteinspektører ind imellem møder. Og det bunder i ærligheden omkring, at en del af arbejdet også består i at aflive katte.


Venstre: Mette Wilstrup er en tur forbi Kattens Værn på Frederiksberg. Hun har netop aflivet en herreløs kat, og mens hun skriver rapport, lukker hun en af kattene ud af buret, så den kan få strukket benene. Den røde hankat er øretatoveret og venter på at blive hentet af sin ejer. Midten: Don Juan, som den lille sort-hvide hankat kommer til at hedde, er en vældigt nysgerig lille kat. Men han er ikke så let at lokke i fælden. Højre: Mette Wilstrup er ved at få næste aftale på plads. Sommerhalvåret er en ekstra travl periode, hvor killingesæsonen giver katteinspektørerne ekstra meget at se til.

- Det er lidt ærgerligt, at det er det, der er nogen, der har hæftet sig ved, for vi er jo ikke den eneste organisation, der bliver nødt til at aflive dyr. Og hvis ikke vi gjorde noget, ville alternativet for dyrene være værre, siger hun. Det er kun helt tamme katte, man kan finde et nyt hjem til, og Mette Wilstrup bærer den hårde del af sit job, fordi hun ved, at der bliver gjort alt i foreningens magt for at redde så mange katte som muligt. - Gennem mit arbejde på internatet og med genudsætningen ved jeg, at alle katte, der kan reddes, får en chance. Men derfor er der alligevel nogle hårde dage ind imellem. Det bliver aldrig rutine at aflive en kat, siger hun. Mette Wilstrup ærgrer sig over over, at hun ikke fik set den haltende kat, så hun kunne vurdere, hvor galt, det står til. Hun aftaler med foderværten i området, at hun giver et kald, hvis hun ser noget, og ellers er det videre til næste opgave.

Først smutter hun lige forbi boligblokken med den sort-hvide hankat igen, men på lang afstand kan hun se, at fældens låg stadig er åbent. Med hankatten liggende på græsset i solen ved siden af. Tydeligvis en lille livsnyder. Mette Wilstrup tager fælden med. Dagen efter prøver hun igen. Her går det til gengæld som en leg med at indfange den lille charmør. Da Mette får fat på ham, kan hun mærke, at hans pels ikke er så tyk, og hun ser hurtigt, at der ikke er hård hud på hans trædepuder. Men han har hverken øremærke eller chip. - Han er en lejlighedskat, der enten er faldet ud eller er blevet smidt ud. Jeg tror ikke, han har været udekat før, siger hun. - Han har også helt sikkert været vant til mennesker, ellers ville han ikke have været så tryg i vores selskab, tilføjer hun. Så Don Juan, som han bliver kaldt, kommer med til internatet. I første omgang i

karantæne, mens han får ormekur, bliver vaccineret, og hvor han får et sundhedstjek hos Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen, som også tester katten for katte-AIDS og leukæmi. Det viser sig, at Don Juan har et sår på det ene bagben, og et bidsår på halen, der sandsynligvis stammer fra en anden kat. Det kan forklare, hvorfor han som meget menneskevant kat alligevel ikke var den letteste at fange ind. - Han har nok været lidt på vagt, siger Mette Wilstrup. Hvis ingen reagerer på internatets fremlysning af katten, får han sig snart et nyt hjem gennem internatet, når hans sår er helet. En lille kat, der nu figurerer positivt i katteinspektørernes statistikker. - Solstrålehistorierne gør de hårde dage lettere. Det ville ikke være til at holde til arbejdet uden de gode historier og følelsen af, at vi gør en positiv forskel for kattene, siger Mette Wilstrup.

Kattens Værn har som mærkesager mærkning af alle katte og neutralisering af katte, der ikke skal bruges til seriøs avl. Det er netop for at komme problemet med uønskede katte til livs, at mærkning og neutralisering står højt på listen. Derved sænkes tallet af nødvendige aflivninger år for år. Alle aflivninger foregår med indsprøjtning, hvor katten sover ind, som når man får aflivet sit kæledyr hos dyrlægen. Katteværnstjenesten blev oprettet i 1980, hvor Kattens Værn fik en samarbejdsaftale med Københavns Kommune og ni omegnskommuner. Kattens Værn har ni engagerede katteinspektører, der kører i hele landet. I dag har Kattens Værn samarbejdsaftaler med knap halvdelen af landets kommuner.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

07


En historie om liv, kæledyr og almindelig næstekærlighed Den 18. november 2010 flyttede jeg sammen med Chris i en lejlighed i Fredericia. Jeg var sygemeldt med en kræftsygdom, og jeg manglede noget at give mig til.

08

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister


Tekst og foto: Mai Johansson

Det var som om, der manglede noget i lejligheden, og jeg savnede nogen at snakke med. Hele min barndom har jeg været omgivet af dyr. Mine forældre havde en tam allike og tre vildkatte, som de havde taget til sig, så jeg blev enig med Chris om at forsøge at finde en kat. Vi reagerede på et opslag fra en, der havde skrevet, hun skulle af med nogle killinger. Vi tog ud til gården lidt uden for Vejle, hvor Whydi med det samme tog imod os. Whydi blev født den 10. juni 2010, og vi fik at vide, at hun var ud af et kuld på fire killinger. Hun var den sidste i kuldet til at åbne øjnene, og hun var den sidste til at begynde at udforske verden. Chris blev straks forelsket i hende, men mit blik søgte over til vinduet, hvor der sad den skønneste kat. Sort som natten med lysende, gule øjne. Jeg satte mig på hug og kaldte på den, og med langsomme, forsigtige skridt kom den

nærmere. Da den kom tættere på, kunne jeg tydeligt se, at dens hale var knækket på midten. Jeg spurgte ejeren ad, hvad der var sket. Blacki, som hun hed, havde fået halen i klemme i en dør, da ejerens børnebørn legede med hende. Jeg var rystet, og vi besluttede at tage begge katte med os. De havde det godt sammen, og det virkede som det rigtige at gøre. Vi valgte at tage begge katte til dyrlægen dagen efter for at få tjekket deres sundhedstilstand. Vi havde en fornemmelse af, at de ikke havde haft det godt på gården. Det viste sig at blive et meget dyrt besøg. De havde begge orm, øremider, og de var fejlernærede. Da vi fortalte dyrlægen historien om Blacki’s hale, rystede hun på hovedet. - Det har en dør ikke kunnet give den, for hele hoften er skæv, sagde hun. Vi var selvfølgelig chokerede, men vi besluttede at se tiden an. Det var vigtigt

for os, at hun ikke skulle lide, så vi holdt godt øje med hende den følgende tid. Det virkede som om de hurtigt følte sig hjemme i vores lejlighed, men vi kunne ikke rigtigt komme til Blacki. En aften satte vi en film på, satte os godt til rette i sofaen, og Blacki hoppede op til mig og lagde sig lige ved mit hjerte og spandt. For første gang tror jeg, at Blacki virkelig fandt lykken. Whydi faldt hurtigere til, og hun fandt med det samme ud af, hvad hun skulle gøre for at få vores opmærksomhed. Hun gik efter os over alt, hun lagde nøje mærke til, hvordan vi gjorde ting, og så fandt hun ud af at gøre det samme. Efter nogle uger hoppede hun op på badeværelsesbordet og ned i håndvasken, hvor hun brugte hovedet til at skubbe håndtaget op, så der kom vand. Hun lærte også hurtigt at åbne dørene, så vi nærmest troede, der var spøgelser. Whydi og Blacki er nu blevet vores børn, kan man vel roligt sige. Vores mål er, at give dem det bedste liv, vi overhovedet kan og de er utroligt forkælede – men skulle de ikke være det, hvem så ? Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

09


støt kattene vi har brug for din hjælp!

Regelmæssigt bidrag

Kattens Værn arbejder for, at alle katte får et godt liv, både de tamme og de vildtlevende katte. Vi er den eneste forening, der nationalt koordineret tager sig af vildtlevende, herreløse katte. Arbejdet er ressourcekrævende, og vi har brug for din støtte til at kunne opretholde det landsdækkende sikkerhedsnet, som vores katteinspektører i dag udgør for kattene. De sikrer, at alle katte i hele landet kan få den hjælp, de har behov for.

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde fast en eller flere gange om året, kan du udfylde blanketten nedenfor med beløb og hvor ofte, du ønsker at bidrage. Du kan desuden afkrydse, om vi må videregive dit cpr-nummer til SKAT. Det kan du gøre, hvis du ønsker, at bidraget automatisk bliver registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen.

Testamente Du har også mulighed for at betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til Kattens Værn og vores arbejde. Foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8A og betaler derfor ikke afgift til staten.

Ved at støtte Kattens Værn er du med til at hjælpe os i vores arbejde med kattene. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, øremærkning, neutralisering og genudsætning af vildtlevende katte.

Du kan gratis oprette testamente hos vores advokat: Jytte Holm-Larsen, Husen Advokater Havnegade 29, 1058 København K Email: jhl@husenadvokater.dk, Tlf. 33 32 26 26

Du kan støtte vores arbejde på flere måder:

Medlem Du kan blive medlem af Kattens Værn ved at sende os tilmeldingsblanketten nederst på siden. Som nyt medlem skal du selvfølgelig ikke udfylde medlemsnummer.

Fradragsregler 2012 Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Det betyder, at du fra 1. januar 2012 får fuldt skattefradrag for de beløb, du donerer til foreningen. Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberettigede, men nu er hele beløbet op til 14.500 kr. pr år fradragsberettiget.

Når du indsender blanketten, bliver du tilmeldt betalingsservice (Nets), som sikrer, at betalingen sker automatisk. Det vil sige, at du fremover ikke behøver at bekymre dig om betaling af det årlige girokort, men at du bare kan nyde dit medlemskab og medlemsbladet.

Blanketten skal sendes til os i en lukket kuvert: Kattens Værn, ATT: Ingeborg Arndal, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg

Du kan også besøge vores hjemmeside kattens-vaern.dk, hvor du let kan udfylde en online blanket.

Tak for din hjælp

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

Kontingent (240 kr. pr. år):

100 kr.

150 kr.

200 kr.

andet beløb:

Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: jan. Startmåned:

feb.

marts

april

maj

juni

aug.

sep.

okt.

nov.

dec.

År:

Navn: Postnr.:

juli

Adresse: By:

CPR-nr.

Pengeinstitut:

Reg. nr.:

Medlemsnummer*): .

Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

Kontonr.:

cpr-nr skal udfyldes!


Skyd på

dyrlægen...

Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte.

?

Kære Kattens Værn, I marts fik jeg steriliseret min 4 år gamle British Shorthair Chili.

Hun var en stille kat, sagde næsten aldrig noget. Men efter sterilisation, begyndte hun at larme, især om natten og hun er meget kontaktsøgende. Vi bliver nødt til at lukke den inde i stuen da vi ikke kan sove, fordi hun larmer så meget. Når vi er hjemme, følger den os overalt. Hvad skal vi gøre? Mvh Wiedanastri Hansen

Kære Wiedanastri Tak for din mail. Vi ser heldigvis kun sjældent, at katte efter sterilisation eller kastration ændrer adfærd. Om det er årsagen til din kats nye mønster, er derfor ikke til at sige med sikkerhed. Men jeg kender godt til problemet med vokalisering, eller som vi også kalder det ”snakken”.

!

En sådan snakken kan være en nedarvet tendens. Nogle siamkatte er berygtet for det, som vi kalder siam-snakken. Vi ser også senil vokalisering og vokalisering, hvis andre sanser,

Den bedste service – FØR og EFTER skaden er sket...

10% RABAT til medlemmer af Kattens Værn

Mød os pa

Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk

Mød os pa

f.eks. høresansen, nedsættes. Vokalisering kan blive alvorligt for omgivelserne og kan genere både ejere og eventuelle naboer, specielt hvis det foregår om natten. Der er ingen tvivl om, at det også er en slags forsøg på kontakt. Der er ikke nogen reel måde at stoppe det på. Du må selvfølgelig aldrig give den mad eller andre positive tilkendegivelser, når den begynder at snakke. Med venlig hilsen Tom Schantz Kristensen Katteklinikken på Kattens Værn


Kattevelfærd

En barsk historie... Jeg blev ringet op af en dame fra Brøndby kommune, der havde tilsyn med en haveforening i kommunen. Hun var bekymret for de vildtlevende katte, der holdt til dér. Der var mange katte, og mange mennesker derude var trætte af dem, nogle var direkte ondskabsfulde over for kattene. Det havde stået på i mange år, uden at nogen havde forsøgt at gøre noget.

Tekst og foto: Helle Marianne Nielsen, katteinspektør

I forbindelse med et besøg i kolonihaven, fandt hun ud af, at der blandt andet var smidt en spand med maling ud over en af kattene. Nogen havde slået dem med et bræt med søm i, og der var en masse af kattene, der så usunde og syge ud. Jeg aftalte med hende, at vi skulle mødes, så hun kunne vise mig rundt og fortælle, hvor kattene holdte til. Der var specielt to steder, hvor kattene holdt til, fordi ældre mennesker havde ondt af dem og fodrede dem. Den ene, en ældre mand ville slet ikke tale med mig og syntes, kattene skulle blive og kunne ikke se, at det var et problem, at 90% af kolonihavens beboere var så trætte af kattene, at det gik udover dem. Flere katte holdt til i hans have. Der lugtede af gammel kattemad, der lå mange dåser og paptallerkner - og der lå også en død killinger midt i det hele. Han havde tydeligvis ingen virkelighedsfornemmelse. Havde han ville tale med mig, kunne vi måske være blevet enige om, at han kunne beholde et par af de sunde katte (hvis der var nogen), men de skulle så steriliseres/ kastreres. Men han undgik mig.

12

Jeg talte med den anden, der havde fodret kattene. Hun blev rigtig glad for at se mig. Hun fortalte, at hun havde forsøgt at hjælpe kattene i mange år. Hun var vred på mange derude, fordi alle brokkede sig, men ingen hjalp eller gjorde noget. Kattene kan jo ikke gøre for det og forsøger jo bare at overleve, sagde hun nedtrykt. Jeg gav hende fuldstændig ret. Hun fortalte, at manden, der fodrede, kun var der indimellem. Hun havde oplevet flere gange, at han pludselig var væk i flere dage og uger, så de sultne katte stod og manglede mad. Hun fortalte også, hvordan hun engang hørte katteskrig. Hun løb ud og så en flok drenge med en kat, de havde kastet et net over, hældt benzin på og var ved at sætte ild til. Damen, der var sidst i 70’erne, fik revet katten til sig og skyndte sig hen til sit lille hus, hvor hun forsøgte at tørre den lille, tamme kat af. Hun fortalte, at hun først bagefter blev bange for, om drengene havde fuldt efter hende, men det gjorde de heldigvis ikke. Hun tog katten med hjem i sin lejlighed og som tak født hun kort efter 5 killinger. Killingerne fik senere nyt hjem og morkatten blevet steriliseret og bor nu hos damen. Hun fortalte også, at der engang lå en masse døde katte

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

i deres fælles container, og at en mand havde sagt, at han havde forgiftet dem. Han var nu rejst hjem til sit hjemland på lang ferie, nu der var blevet koldt i Danmark. Ak ja, siger hun, jeg kunne fortælle mange historier. Hun var glad for at se mig og høre, at jeg rigtig godt kan lide katte. Hun var heller ikke helt frisk mere, så specielt den kommende vinter bekymrede hende. Hun boede fem minutters kørsel i bus fra kolonihaverne, men gåturen fra bus i højt sne og kulde ville have været næsten umuligt. Men hun havde gjort det - for kattene svigtede hun ikke. Vi aftalte derfor at samarbejde, hvilket ville gøre indfangningen meget nemmere. Jeg lovede hende at vurdere alle kattene, om én indimellem var tam nok til at få nyt hjem via vores internat. Ugerne gik, og jeg indfangede hver uge et par katte. Nemt var det ikke, fordi manden kom og fodrede mange gange, lige før jeg kom. Det bekymrede mig specielt, da jeg så nogle sløje voksne og små killinger og et par gravide katte. Det var sent på efteråret, kolonihaven var lukket nu, og


Hun var derfor lettet, da jeg lovede at lægge mad, når jeg ikke kom derud for eksempel i weekenderne, så kattene ikke led nød. det varede ikke længe, før det ville blive koldt og snevejr. Jeg var meget ihærdig. Lige meget hvilke sager jeg ellers kørte på, kørte jeg næsten hver dag forbi og forsøgte at indfange en kat. Vinteren var nær, så det blev et spørgsmål om tid. Den ældre dame var sløj og hun fortalte mig, at hun havde problemer med hjertet nu og skulle nok indlægges. Hun var derfor lettet, da jeg lovede at lægge mad, når jeg ikke kom derud for eksempel i weekenderne, så kattene ikke led nød. Den ældre mand havde pludselig en periode, hvor han ikke kom derud. Det var begyndt at sne, og kattene sad i hans have og ventede på ham. De dage udnyttede jeg meget. Det var koldt nu, og snefnuggene var begyndt at dale. Frustrerende! Jeg så en dag 7-8 små killinger, 4-5 lidt større killinger. Jeg fik sat mit bur op med lækker mad i, og det gik nemt at fange dem. En efter en - undtaget en lille rød killing. Han var den sidste den dag og hoppede rundt om buret, ovenpå buret, op på bænken og sådan blev han ved. Jeg var gennemkold, træt og ville hjem og holde fyraften. Så jeg kiggede på ham, sendte

ham en tanke og lovede, at hvis han ville være så venlig at gå i min fælde nu, kom han med mig hjem i pleje til mine to killinger, jeg havde i pleje fra Dragør. Og sjovt nok, så hoppede han ned fra bænken og ind i buret, som klappede efter ham. Ja, man kunne jo gå hen og blive lidt overtroisk, tænke jeg og smilede. Jeg fik lagt en god portion tørfoder to steder og kørte ind på Kattens Værn med de katte jeg havde fået fat på. De fleste var ikke friske og slet ikke i nærheden af at være tamme. Men lille røde Albert, som jeg hurtigt døbte ham, så fin ud, var lidt usikker ved situationen, men ikke specielt skræmt. Dyrlægen undersøgte ham og han fik orme- og loppekur. Han fortjente at blive forkælet hos mig og senere få et godt blivende hjem.

Så turen gik videre hjem til de to andre søde plejekillinger, og de tog godt imod deres nye legekammerat. Hurtigt rendte de rundt og legede i deres specielt indrettede legerum. Jeg fortsatte stadig med at køre til kolonihaven og efterhånden var der 20-30 cm sne, så det var svært og udmattende at slæbe bure rundt og gå gennem stierne. Til sidst manglede jeg kun en stor hankat. Det var den eneste, jeg blev ved med at støde ind i. Han var heller ikke frisk og havde hele tiden set sløj ud, så jeg blev lettet da jeg fangede ham, for vinteren tror jeg ikke, han havde overlevet. For en sikkerhedsskyld lagde jeg en stor mængde mad de faste to steder, og da jeg vendte tilbage nogle dage senere, var det slet ikke rørt, og der var heller ikke kattespor i sneen, så jeg vidste, at det nu var slut. Trist oplevelse, men nødvendig. Kort tid efter sneede de fleste danskere inde, og jeg kom ikke ud at køre i flere dage. Så med tankerne på den ældre dame og kattene, der stadig kunne have rendt rundt ude i kolonihaven i det snekaos, følte jeg en stor lettelse over jeg havde kæmpet for det - og Albert.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

13


Du er alligevel min (s)kat

”Du er alligevel min (s)kat”, er en ny klumme hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis.

Pelle flytter ind

Kattene er flyttet. Og der er gået lang tid med at lære det nye hus at kende. Ikke fordi det egentlig er så voldsomt stort, men fordi det nu engang tager lidt længere tid at vænne sig til noget nyt, når man er blevet halvgammel, end det gør, når man er helt ung. Det gælder for mennesker, og det gælder for katte.

Og ud. Og ind.

Tekst: Lise Thorsen

Længe var begge katte derfor ganske tilfredse med at tulle rundt i huset. Indtage nye kroge, hjørner og vindueskarme. Døren ud til den lille have blev holdt fast lukket i, for kattene skulle jo lige føle sig hjemme, kende lugtene og omgivelserne, før de blev lukket uden for hegnet. Det tog nu nok kun et par uger, havde dyrlægen sagt. Og da ingen af kattene udviste den store trang til at komme ud og føjte, og da vejret heller ikke indbød til åbne havedøre, gik der faktisk fire uger, før kattene fik mulighed for at komme ud i frisk luft. I starten var det nu ikke den store succes. Fremmede lyde og lugte gjorde det mere tiltrækkende at holde sig i sikkerhed inden døre. Og det var ingen af kat-

14

tene særligt utilfredse med – selv om de indimellem skændtes lige som alle andre søskende gør, når rastløsheden breder sig på bagsædet. Men til sidst blev indelivet alligevel for meget. Og det var selvfølgelig Pelle, den evige teenager, der stak af. Op over hegnet og ud i den store, fremmede verden. Afsted gik det med vajende hale - så afgjort oplagt til sjov. Et enkelt blik over skulderen. Så var han væk. Og det blev han ved med at være. Da der var gået nogle timer, begyndte husets mennesker at lede efter ham. Gik op og ned mellem husene og kaldte. Ingen Pelle. Sidste eftersøgning ved midnatstid. Ingen Pelle. Første eftersøgning næste morgen. Ingen Pelle.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Nu burde han jo efter dyrlægens mening for længst have vænnet sig til sit nye område, og derfor også kunne ”lugte sig frem” til sin egen havedør. Men så åbenbart alligevel ikke, selv om Pelle bestemt er den kvikkeste af de to kattebrødre. Flere eftersøgninger. Men først sidst på eftermiddagen var der endelig bid. Pludselig sad han der på parkeringspladsen og mjavede – et godt stykke fra sin egen parcel. Ikke sølle og fortabt, men træt og sulten. Og først og fremmest småfornærmet. Sådan ”hvor-længe-skal-jeg-egentligsidde-her- og-vente”-agtigt. Så op i armene kom han, og hjem til madskålen blev han båret. Til glæde for både bror og mennesker. Og for ham selv. Selv om han helt klart ikke var meget for at indrømme det.


Støt Kattens Værn

Start din egen

indsamling

for Kattens Værn Kattens Værn har startet et samarbejde med BetterNow, der giver mulighed for, at alle, der har lyst, selv kan starte en indsamling.

Tekst: Maria Skov På betternow.dk/kattens-vaern kan du oprette en indsamling, der støtter Kattens Værns arbejde. Du skal oprette dig som bruger, når du klikker på ”Opret indsamling”. Herefter får du din egen indsamling, som du blandt andet kan dele på Facebook eller via mail til dem, du tænker, vil hjælpe din indsamling på vej. Du kan bruge din side som en blog over din indsamling, og dem, der støtter, har mulighed for at skrive kommentarer. Alt sammen noget, der gør den virtuelle indsamling meget personlig. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du bruger BetterNow, kan du ringe til Kattens Værn på 38 88 12 00 og spørge efter Anja.

Løb maraton for en god sag, eller start en personlig indsamling til et specifikt formål. Med Kattens Værns nye samarbejde med BetterNow, er der mange muligheder for med skæve ideer og sjove initiativer at samle penge ind til kattene. - Vi har oplevet, at der er mange, der har kontaktet os for at høre, hvordan de kunne samle penge ind til os, så der er derfor, vi nu har indgået samarbejdet med BetterNow. Det skulle gerne gøre det både nemt og sjovt for folk at starte deres egen indsamling, siger Anja Larsen, der er administrativ medarbejder i foreningen og nu også tovholder på samarbejdet. Lovgivningen er nemlig sat sådan sammen, at man ikke bare kan starte sin egen indsamling uden tilladelse. Det er selvfølgelig for at undgå misbrug, hvor folk samler ind til sig selv i stedet. - Selvom folk samler ind til os af et godt hjerte, kan de få problemer uden tilladelse, og det er rigtig ærgerligt, når man bare ønsker

at bidrage til den gode sag. Derfor er vi rigtig glade for, at det nu er muligt at lave personlige indsamlinger med alle tilladelser på plads, så folk ikke kommer i klemme, siger hun. På hjemmesiden bliver man guidet igennem oprettelsen af en indsamling trin for trin. Det er en online indsamling, hvor man kan maile det direkte link til indsamlingen til venner og bekendte, der gerne vil støtte sagen. Eller man kan dele indsamlingen på Facebook. Det er selvfølgelig også muligt at gå ind og støtte eksisterende indsamlinger, hvis man ikke selv har lyst til at stå bag sin egen. - Vi håber selvfølgelig, at der er mange, der nu har lyst til at benytte sig af muligheden, siger Anja Larsen. Hun fortæller, at der også fra foreningens side er initiativer i støbeskeen, der skal sætte gang i indsamlingerne på siden. - Vi har en masse spændende ideer til, hvordan vi kan bruge BetterNow, så jeg kan kun opfordre folk til at gå ind og se, hvad der sker på vores side, siger hun.

Læs mere om BetterNow på: www.betternow.dk

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

15


Butiksvarer 25,-

pr. stk

.

Isskraber I kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

Småt og godt

25,-

l Spillekort l Refleksbånd til voksne og børn

39,Krus Hverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

59,Flotte t-shirts Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask. Str.: S –XXL NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

3.5st,k- .

pr

Drikkedunke

Kroge

Fri for phtalater Kan kommes i opvaskemaskinen Lås i tuden og EU-godkendt Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Hårde plastkroge med assorterede kattemotiver. Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

45,-


37,50

135,-

Madkasser

2 krus i sæt m/ske

Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt. Fri for phtalater! Mål: 15 x 12 x 4,8 cm. Producent: Rosti Mepal.

Ren luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

112,50

165,Luksusmadkasser Luksusmadkasser med forseglende gummiring, der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). Producent: Rosti Mepal.

Termokander Det er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Telefonnr. (dag):

Telefonnr. (aften):

So

rt Bl å G rø n Rø d Vi nr ø O d ra n H ge vid Sø lv

E-mail:

stk. T-shirts á kr 59,- Str.:

stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.:

stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,-

stk. Isskraber á kr. 25,-

stk. store madkasser á kr. 112,50 stk. små madkasser á kr. 37,50 OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Pi

G

Li

O

ra

stk. Plastkroge á kr. 35,-

nk

stk. Termokander á kr. 165,-

ul

stk. Krus á kr. 39,-

ng m e eg Bl rø å n

stk. Drikkedunke á kr. 45,-


Underskriftsindsamling

Underskriftsindsamling for

Mærkning af katte Kattens Værn kæmper sammen med en række andre dyreværnsforeninger for, at alle katte mærkes obligatorisk. En underskriftsindsamling skal vise fødevareministeren, at der er et reelt behov for handling.

Tekst: Maria Skov

En obligatorisk mærkning af alle katte vil gøre en verden til forskel for både dyr og ejere. Kattens Værn har i mange år kæmpet for mærkning af kattene på flere fronter, og nu går kampen for kattenes rettigheder ind i en ny fase. I samarbejde med flere andre organisationer og foreninger deltager Kattens Værn i en fælles underskriftsindsamling, som skal overrækkes fødevareminister Mette Gjerskov, når kampagnen er slut. Formålet er en lovændring, der sikrer, at alle katte skal mærkes med chip eller øretatovering og registreres. Hos Kattens Værn bliver alle katte, der

formidles videre fra internaterne i forvejen øretatoverede, og kattene registreres i Det Danske Katteregister. Vi har længe arbejdet på en ordning, der kan sikre, at alle ejerkatte mærkes med enten chip eller øremærke. Det er et stort skridt i den rigtige retning, at vi nu står sammen om at få løftet denne løsning politisk, og så håber vi selvfølgelig, at ministeren vil tage underskriftsindsamlingen og vores argumenter til efterretning, siger direktør Michael Christiansen. Argumentet for en lovændring er, at det bliver lettere at identificere bortkomne dyr, når alle kæledyr er mærket og regi-

Vi har længe arbejdet på en ordning, der kan sikre, at alle ejerkatte mærkes med enten chip eller øremærke. Det er et stort skridt i den rigtige retning, at vi nu står sammen om at få løftet denne løsning politisk, og så håber vi selvfølgelig, at ministeren vil tage underskriftsindsamlingen og vores argumenter til efterretning. 

Michael Christiansen, direktør for Kattens Værn

18

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

streret. Det betyder også praktisk, at en borger let kan se, om den kat, der huserer på hans grund er et kæledyr eller en tilløber, altså en vildtlevende kat. Det er derfor ikke kun en sikring for katteejeren, hvis katten skulle blive væk, det er også en hjælp for folk, der kan føle sig generede af en kat på deres grund. Det er vigtigt for begge sider af bordet, at vi får ændret lovgivningen. Samtidig vil det højne kattens status i samfundet betydeligt, hvis vi får gennemført obligatorisk mærkning af alle ejerkatte. Det er i allerhøjeste grad med kattens tarv for øje, at vi kæmper for det her, siger Michael Christiansen. Underskriftsindsamlingen sker i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening, Inges Kattehjem, DOSO, Dyrefondet, Felis Danica, Dansk Dyreværn Århus, Dansk Hunderegister og Dyrenes Beskyttelse. Underskriftsindsamlingen løber fra den 3. september til den 2. november, og det vil være muligt at skrive under på alle Kattens Værns internater. Derudover er det også muligt at skrive under hos landets dyrlæger, samt hos de øvrige medvirkende foreninger – eller sende forrmularen fra bladet ind til os, måske med naboen og genboen som medunderskrivere. Som en oplagt mulighed kan du naturligvis også benytte dig af at skrive under via vores hjemmeside eller via vores Facebook-side fra den 3. september.


FAKTA: Det skønnes, at der på landsplan findes over 500.000 vildtlevende katte, der er overladt til at klare sig selv. Dette betyder, at langt de fleste lever en ussel tilværelse, typisk med underernæring og smitsomme sygdomme som følgesvende. Kattene kan ikke overleve på lang sigt, men evner at formere sig regelmæssigt, inden de dør en langsom og uværdig død. Blandt disse katte lever også tamkatte, som af en eller grund er kommet væk hjemmefra. Tamkattene kan blive smittet med sygdommene, ved kontakt med de vildtlevende katte.


Uddrag af pressemeddelelse fra Den Danske Dyrlægeforening:

DYRL Æ GE

ISO

DYRLÆ GE

eksperter

DYRL Æ GE

DYRLÆ GE

Dyrlægepraksis kontrolleres af

Dyrlæger landet over vil sikre høj kvalitet i arbejdet med ISO-certificering.

En række praktiserende dyrlæger, der beskæftiger sig med at behandle hunde, katte og andre kæledyr, indfører nu et særligt kvalitetsstempel med ekstern kontrol, som man kender det fra fødevarebranchens smiley-ordning. Det skal gøre det lettere at finde frem til landets bedste dyrlæger. Når danskerne fremover går til dyrlægen med deres kæledyr, bør de kigge efter et lille blåt mærke med teksten »ISO-Dyrlægen«. Det betyder nemlig, at klinikken lever op til strenge, internationalt anerkendte standarder og bliver løbende kontrolleret af uafhængige eksperter. En række dyrlæger under Den Danske Dyrlægeforening har frivilligt valgt at indføre det såkaldte ISO-certifikat for sikre, at behandlingen af syge kæledyr altid lever op til de højeste kvalitetskrav.

- Dyrlægerne vil gerne vise, at de gør en stor indsats for at sikre høj kvalitet, men ISOcertifikatet skal først og fremmest give kunderne ekstra tryghed, siger Johanne Østerbye, der er kvalitetschef for ISO-dyrlægerne under Den Danske Dyrlægeforening.

ISO-certifikatet er en international ordning, der har eksisteret i 25 år og bruges i mange brancher til at dokumentere kvalitet. Det er dog usædvanligt, at selvstændige erhvervsdrivende selv tager initiativ til at lade sig kontrollere af uafhængige eksperter for at opnå en ISOgodkendelse. - Der er generelt stor tillid til de danske dyrlæger, som opfattes som meget troværdige. Det er de også, og klinikker uden en ISO-godkendelse er ikke nødvendigvis dårlige. Dyrlægerne i ISO-ordningen vil bare gerne dokumentere, at de er blandt dem, der gør det godt, fortæller Johanne Østerbye.

Læs mere om Den Danske Dyrlægeforening på: www.ddd.dk

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

21


Kattevelfærd

tom tale Dyrevelfærd i Danmark er

Hvorfor er det, at dyrevelfærd og lovgivning på katteområdet halter så voldsomt, spørger Susanne fra Odense?

Tekst og foto: Susanne fra Odense

Jeg bor i Fyns Almennyttige Boligselskab, Korsløkkeparken, som er en temmelig stor bebyggelse beliggende i en trekant mellem Nyborgvej, Munkerisvej og Ørbækvej - i den sydøstlige del af Odense - med mange beboelsesblokke. Blokkene er inddelt i afdelinger, og hver afdeling

træffer på et beboermøde afgørelse, om man må holde husdyr. Måske er Korsløkkeparken ikke en ghetto, men det er vist tæt på. Der er tre store grupper af beboere her: Etniske danskere, mellemøstlige folk, navnlig palæstinensere og herudover en del østeuropæere. De mellemøstlige beboere - hvortil i øvrigt kommer et antal somaliere - er som regel muslimer.

Børnene siger lige ud, hvad de voksne går mere stille med dørene med: Muslimer må ikke røre ved hunde eller katte. Når der i afdelingerne skal stemmes om, hvorvidt det skal være tilladt at holde hund eller kat, plejer som regel de østeuropæiske beboere at møde talstærkt op og stemme imod. De er tilsyneladende bange for, at dyrene kan gøre deres børn noget. Fra boligselskabets side føres der så godt som ingen kontrol med, om reglerne overholdes. Mange holder derfor indendørs katte - også i afdelinger, hvor det ikke er tilladt, og det sker selvfølgelig at disse indendørs katte slipper af sted fra for eksempel altanen - og de er som regel ikke neutraliserede. Hertil kommer, at vi har et område med kolonihaver, hvor mange, særlig østeuropæere, har deres små haver. De elsker de små killinger, men de vil ikke have med dem at gøre, når de bliver voksne. Disse katte bliver ”smidt ud” og kommer så over til os i boligområdet og tigger om mad. På plejehjemmet tæt ved er der mange, der tager sig af kattene og fodrer dem. Resultatet er, at vi har rigtig mange hjemløse katte i vores beboelsesområde og at bestanden øges. Ejendomsmesteren tilkalder med mellemrum kattefangeren, som kommer og stiller fælder op, men der går ikke lang tid, så er bestanden oppe i tal igen. I januar 2011 fik jeg på afdelingsmødet

22

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister


Der er ikke meget velfærd for kattene, hvis du spørger Susanne fra Odense.

i min afdeling lov til et forsøg med en ordning, hvorefter interesserede beboere kunne tage sig af en eller to hjemløse katte, som skulle neutraliseres og genudsættes med hjælp fra Kattens Værn. Jeg forklarede på afdelingsmødet, hvordan det gik for sig. Man kan i øvrigt læse mere om genudsætninger på Kattens Værns hjemmeside, hvis man vil vide mere. Pa afdelingsmødet var der desværre ikke nogen, der var interesserede, men jeg fik som sagt lov til selv at gøre det - både ejendomsmesteren og inspektøren var til stede. Inspektøren så tegningerne til kattehuset, som jeg havde fået fra Kattens Værn og satte mig i forbindelse med tømreren. De to hjemløse små hankatte, som ses på fotografierne foran kattehuset, blev præsenteret for mig af kattemor en meget regnvåd søndag eftermiddag i august 2011 sammen med deres to søskende. De var meget sultne alle fem. Jeg har fodret dem to gange om dagen lige siden. I mellemtiden har jeg fundet ud af, at kattemor har født dem på altanen i stuen i nr. 289 i min blok. Beboeren siger, at kattemor en dag tog dem i munden én efter én, efter de havde fået øjne, og forsvandt med dem. Han var derfor glad og overrasket over, at der nu var nogen, der sørgede for dem. Det er også lykkedes for mig at finde et hjem til én af killingerne. Den fjerde killing forsvandt ret hurtigt, jeg håber, nogen har taget den til sig.

- Læs Susannes meget relevante betragtninger, bl.a. indhentet som daglig beskuer af kattenes trængsler i nærområdet og som relativt nybagt fodervært. De to tilbageblevne kom katteinspektør Lars Johnsen og hentede i november - de er så tamme, at de ikke skulle indfanges. Han kørte dem til Vejle Dyrehospital, hvor de blev neutraliseret og øremærket. Lars kom derefter tilbage med dem og genudsatte dem. Samtidig kom tømreren og satte kattehuset op til dem i buskene ved endegavlen mod vest i min blok. Der fodrer jeg dem to gange om dagen, morgen og aften. Denne historie er sikkert typisk for, hvad mange, der holder af katte, oplever her i Danmark. Jeg behøver såmænd ikke at gå længere væk end til den næste blok, hvor jeg har en god ven, der en aften, han kom hjem fra arbejde, så en lille killing sidde - forkommen og forhutlet med betændte øjne - i vindfanget til sin opgang. Han tog den med op - så han har altså fået kat nu. Men er det overhovedet rimeligt for os og for kattene, at det skal foregå på den måde? Kan der ikke gøres noget for at der bliver taget hånd om dette problem

i Danmark? Vi danskere tror, vi er meget dyrevenlige og ser med gysen på, hvordan dyrene bliver behandlet sydpå og i mellemøsten. Men i virkeligheden har vi ikke noget at lade de andre høre. Når vi har en Hundelov, hvorfor har vi så ikke også en Kattelov? Hvorfor er det ikke en betingelse for overhovedet at måtte holde kat, at den bliver neutraliseret medmindre den specifikt skal anvendes i avl? Og hvorfor er der overhovedet ingen kontrol med, hvordan kattene behandles? Jeg hører tit folk sige, at de ikke kan lide katte, fordi de spiser fuglene i haven - er det mon sådan en fordom, der spiller ind? Måske er det også katteejernes egen fejl - ihvertfald for nogle, fordi de lader deres katte vandre frit omkring? Når man fortæller folk om de hjemløse katte, er der et standardsvar: ”Der må være et internat, som kan tage sig af det!” Jeg synes ihvertfald ikke, vi kan være bekendt at behandle kattene på den måde, som vi gør. Nu har jeg fortalt min ”kattehistorie” - jeg ville ønske, at den slags fortællinger snart måtte blive noget, der hørte fortiden til.

Læs mere om kattevelfærd på: www.kattens-vaern.dk

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

23


nd e til t de r os på kunne :k intere v@ ssere vores katt ens-va ern.dk

TA VLEN

O P S L AG S

Nyt fra foreningen

ra lle et e d er ide de Har d e n d o e s u information, g du katteglade læsere, kan

G it te G u ldh a

mme r Je t te Ohls

Nye katteinspektører Vi har sagt goddag til to nye katteinspektører, siden sidste medlemsblad: Gitte Guldhammer som har Fyn og

Østjylland som sit arbejdsområde og Jette Ohlsen, som primært tager sig af Midt- og Vestjylland. Både Gitte og Jette er startet i meget fin stil, både borgere og

en

samarbejdspartnere har meldt tilbage, at Kattens Værn har været heldige med to så dygtige piger. Ja, så ved I to altså hvad alle forventer af jer fremover.

Tak for opmærksomheden

Tak til alle der var med til at gøre min 25 års jubilæumsdag, afholdt hos Kattens Værn på Frederiksberg, den 31. maj, til noget særligt – Og tak for gaverne, som gik fra vin og chokolade, over blomster og små træer til plantning i haven. Mange hilsner fra Veterinærsygeplejerske Marianne Hansen

Mark- og Vejfredsloven.

KV har været til møde hos ministeren, på linie med andre indbudte fra blandt andet dyreværnsforeninger og interesseorganisationer (jægere, parcelhusejere, politiet og landbruget). Dagsordenen var at diskutere Mark- og Vejfredsloven og de præmisser, der lå bag den oprindelige lov, i forhold til den måde loven blev anvendt på eller kunne anvendes på i dag. God lang debat, fornuftige argumenter for de dele af loven der stadig kunne benyttes, men også en accept fra alle parter af, at over for katte var loven nok ikke den ideelle måde at håndhæve specielt parcelhusejeres ret til at have deres have i nogenlunde fred. Ministerens embedsmænd ser på loven i lyset af alle de betragtninger og forslag, som dagen bød på fra den indbudte forsamling – vi glæder os til at høre (og se), om mødet var en skueproces, starten på en egentlig revurdering af lovindholdet eller starten på en egentlig kattelov, som ministeren meget præcist påpegede, kunne blive konklusionen på de indlysende lovmæssige mangler, der er, i forhold til tvister omkring kattehold.

24

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Kommuneaftaler

Kattens Værn har indgået en ny projektaftale om indfangning med Langelands Kommune. Aftalen træder i kraft i løbet af september måned, når de sidste detaljer er afklaret hen over sommeren. Vi har i 2009 haft et projektsamarbejde af kortere varighed med kommunen med indfangning af vildtlevende og herreløse katte på øen. Vi glæder os derfor til igen at servicere kommunen og Langelands borgere.

Økonomi

I forbindelse med at foreningen har revideret sine økonomiske forudsætninger til konsolidering af den fremtidige drift, har vi også haft vores ejendom på Frederiksberg til salg. Det ser nu ud til, at en køber har meldt sig, så i løbet af efteråret kan det meget vel være, at Kattens Værn får et nyt domicil i en af de københavnske omegnskommuner. Vi orienterer naturligvis om udviklingen på vores hjemmeside og i næste nummer af bladet, der udkommer i starten af december måned.


DyreregisterPortalen I et samarbejde mellem Dansk Katteregister, Det Danske Katteregister, Chipregister.dk og Dansk Hunderegister, har en fælles indgang til at søge på øretatoverede eller chipmærkede kæledyr, set dagens lys. Portalen er bygget af Chipregister.dk og direktør Jørgen Pedersen fra Inges Kattehjem (og dermed Dansk

Katteregister) har været den koordinerende kraft bag portalens fødsel. Fremover bliver det langt nemmere for både dyrlæger og offentlige myndigheder at søge på et kældedyr der er mærket, idet man fremover kan nøjes med at gå via den nye portal, som så selv finder ud af, i hvilket register kældedyret

er registreret, og svarer tilbage med data på registreringen. Portalen åbner også mulighed for, at der efterfølgende kan knyttes andre kæleeller familiedyrsregistre til portalen. Portalen sættes i drift i løbet af efteråret og er gratis for brugere og deltagere samt helt nonprofit i sit virke.

Frederiksberg Dage 2012 Frederiksberg Dage, den årlige ”byfest” arrangeret af kommunen den 1., 2. og 3. juni, havde vi meldt os som en del af og holdt derfor internatet åben fra kl. 10 -15, både for de nysgerrige, der ville høre om Kattens Værn og for dem der måske fik lyst til at tale lidt om at blive ejere af en kat eller to. Vi nåede slet ikke at gøre hele internatet klart, før de første nysgerrige ankom, både fredag og lørdag – og det var på alle måder en god oplevelse for Hanne og undertegnede, som udgjorde forreste bolværk, om man så må sige. Vi havde besøg hele dagen lang, og vi valgte at lade kattene gå frit på første sal, hvilket overraskede de fleste besøgende positivt. Og kattene – tja, de tog begge dage med ophøjet ro, lod sig nusse og deltog gerne i leg med både børn og voksne.

og flere af de besøgende vender tilbage, når sommerferien er overstået. Behøver jeg at sige, at brochurer, medlemsblade og foderprøver blev udleveret i en lind strøm? Lørdag og søndag havde vi følgeskab af Tom Schantz Kristensen, vores navnkundige dyrlæge, der sammen med sin veterinærsygeplejerske vejede katte og gav gode råd om foder, negleklipning og meget andet lærerigt. Det er ikke sidste gang, internatet stiller op, med et fromt ønske om lidt bedre vejr næste gang. Skønt at få hilst på så mange katteinteresserede mennesker. Mange hilsner Tine Fosdal, internatsleder

Mange af de besøgendes indledende bemærkning var, i uprioriteret rækkefølge: ”hold da op, går kattene frit”, ”her lugter slet ikke af kat”, og ”hvor er kattene heldige at have så fine forhold”. Så bli’r man faktisk lidt varm om hjertet. Ligeledes var mange slet ikke klar over, at Kattens Værn havde et internat liggende her midt i byen, så snakken gik lystigt, og mange spørgsmål blev besvaret – 4 af vores katte fik nyt hjem,

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

25


g o B bogKATaloget: Anmeldelser af litteratur om katte T A K a lot ge Fremover vil vi forsøge at anmelde relevante bøger om katte og deraf afledte interesser i ”bogKATaloget”. Det kan være alt fra børnebøger til – som denne gang – bøger, der alene er udgivet i udlandet og derfor endnu ikke er oversat til dansk. Vi håber, at I vil tage godt imod det nye initiativ, og I er mere end velkomne til at give os et praj, hvis I kender til kattelitteratur, andre kan få glæde af at høre om.

Jackson Galaxy: Cat Daddy. New York: Jeremy P. Tarcher/Penguin, 2012. 285 sider. Fås på Amazon.com. Jackson og Benny

I Cat Daddy fortæller Jackson Galaxy om sin kamp for at skabe sig en tilværelse sammen med sin lille hjælper, katten Benny. Jackson får Benny på et katte-internat. De er begge i miserabel tilstand, men i løbet af deres 16 år lange samliv får Benny udrettet meget: Den hjælper Jackson til at stoppe et omfattende misbrug, får sat gang i hans karriere, og til sidst lærer den ham at udvikle ægte indføling. Jackson forsøger sig som musiker, men hans halve timer lange ballader slår ikke rigtigt an. Til gengæld kæmper han i mere end ti år med en sværm af misbrugsproblemer. Først stofmisbrug, så alkoholisme, dernæst medicinafhængighed og endelig overspisning. Benny bliver afgørende for, at han kan lægge de forKaori Tsutaya: Crafting with Cat Hair. Philadelphia: Quirk Books, 2009. 96 sider, fås på Amazon.com. Underuldens herligheder – hellere håndværk end hårboller.

Perioden fra marts til juni er højsæson for kattes fældning. Hvis man i dansk gråvejr tvivler på, om foråret virkelig er kommet, skal man bare kigge på sin sofa – hvis man er så heldig at have en kat. Ud over, at katte lægger vinterens tætte underuld fra sig, når lys og varme kommer, fælder de ofte også, når de er hos dyrlægen: Skrækfældning kan opstå af stress. Det er imidlertid den almindelige fældning, der har inspireret japanske Kaori Tsutaya til at lave en bog om, hvordan man skaber underuld om til små kunstværker. Japansk æstetik fornægter sig ikke i den meget flotte lille bog med store mængder af instruktive fotos. Det vises, hvordan man

26

skellige misbrug på hylden. Den giver ham en grund til det, og den giver trøst, når trangen til en dosis et eller andet trænger sig på. Undervejs skal Jackson have skabt sig en tilværelse, og han får arbejde på et katte-internat. Her lærer han at aflive katte humant, at håndtere indkomne tilfælde af slemt tilskadekomne og misrøgtede katte, og at stå med mange dejlige dyr, der mangler et hjem – uden altid at kunne stille noget op. Som i andre lande spildes der i USA forfærdende mange gode dyreliv. Arbejdet med kattene giver ham stor glæde, men det slider endnu mere på ham. Som flere af sine kolleger ender han med at føle sig udbrændt. Denne del af fortællingen er værd at have i baghovedet, når man forestiller sig, at et katteinspektørjob er verdens bedste. Det har en bagside, som det er let at lukke øjnene for, men Jackson Galaxy fortæller levende om både gode og triste sider. Senere bliver han fyret fra katte-internatet, der må skære ned (en ikke ualmindelig skæbne, desværre). Han må kigge efter noget andet, og ender med selv at skabe sig et nyt job. I vore dage ringer man efter fagfolk, når

vaskemaskinen ikke virker. I USA er man ofte et skridt foran og ringer også, hvis der er problemer med katten. Jackson forsøger sig med katte-problemløsning og får så stor succes, at det ender med udsendelsesrækken ”Min umulige kat” på tv-kanalen Animal Planet. Han kalder sig ”Cat Daddy”, fordi det ikke er en beskyttet titel, og gør en dyd ud at sit ikke helt almindelige udseende. Med sine mange tatoveringer, lange skæg, øreringe og store guitarkasse, ligner Jackson ikke umiddelbart en konventionel katte-ekspert. Han vil imidlertid gerne udbrede opfattelsen af, at der heller ikke er ’et beskyttet udseende’ for katte-elskere. Da Benny bliver gammel og meget syg, lærer Jackson at skelne mellem sine egne og kattens behov. Han tager katten med til den ene dyrlæge og alternative behandler efter den anden, men til sidst indser han, at det er på tide at give slip: Det er ikke længere Bennys behov, der opfyldes med de mange behandlingsforsøg. Dermed slutter fortællingen om Jackson Galaxys lange livs-rejse med Benny. Birthe Hansen, bestyrelsesmedlem hos Kattens Værn

laver fældematerialet om til nålepuder, handsker, fingerdukker og mange andre ting. Det oplyses, at de fleste af tingene kan laves uden forkundskaber og på under en time. Filtningsprocessen, som kunstværkerne starter med, er beskrevet trin for trin både i fotos og tekst. Tsutaya foregriber i sin indledning nogle hyppigt stillede spørgsmål og fortæller, at også korthårskatte fælder rigeligt til formålet, at også pels fra udekatte er ren og fin (de vasker sig hele tiden, og der er enzym i deres spy, der fungerer som sæbe), og at underulden typisk har en lysere farve end dækhårene. Det vil sige, at underulden fra f.eks. en sort kat er grå, og fra en rød kat er den måske creme-farvet. Kun hvide katte har samme farve dækhår og underuld. Når man arbejder med ulden, er det en god idé at sortere dækhårene fra, da de ellers vil komme til at stritte – og få kunstværket til at fælde som dets ophav. Det er desuden en god idé at begynde med de nemme ting og gemme f.eks. handskefremstilling, til man er kommet

i træning. Hvis man laver kattefigurer, er især halerne en udfordring. For nysgerrighedens skyld sendte jeg bogen og en pakke med udbyttet af en kats fældesæson til en kunsthåndværker i Nordjylland. Ikke længe efter kom der en pakke retur med to fingerdukker, to opbevaringsbokse, et mobiltelefonetui, en lille statue af den kat, som havde leveret ulden, samt et lille tæppe (her var dog også brugt noget lammeuld).

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Uanset om man er til ’katte-kunst’, er det en god idé at børste katten for at undgå, at de hår, den slikker af sig, bliver til hårboller i dens indre system. Derefter kan man så prøve kræfter med Kaori Tsutayas smukke opskrifter. Mislykkes et kunstværk, f.eks. en fingerdukke, og ender som ’uden titel’, kan man sætte en snor på. Så har man i det mindste et nyt stykke gratis og økologisk kattelegetøj. Birthe Hansen bestyrelsesmedlem hos Kattens Værn


Lokalafdelinger Internater 1.

Samarbejdspartnere

Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10–13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk

4. Vorup Dyrehospital Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk  Telefon: 29 90 80 90, Telefontid mandag til fredag 9-13 5. Herning Dyrehospital

2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15, eller efter aftale. E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

3.

Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 20 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12.

6.

Svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. E-mail: svendborg@kattens-vaern.dk

Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk

7. MinVenKatten Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk 8. Sønderborg og Omegns Kattelaug

Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10

Kattens Værn Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen • Ib Rasmussen • Helle Christiansen • Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge • Bent Hermann • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant • Karen-Margrethe Bloch

Kattens Værns administration Administrationschef Tina Johansen E-mail: tj@kattens-vaern.dk

Kattens Værn: • Driver internater • Har landsdækkende formidling af katte fra vores internater • Støtter genudsætning af vildtlevende herreløse katte via en katteinspektør • Er medlem af foreningen Det Danske Katteregister • Giver professionel rådgivning om katte

2

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice 240 kr.

4 5

1 3 7

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens hjemmeside www.kattens-vaern.dk eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig Betalingsservice via kuponen på side 10. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

6 8

Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

27


Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost

ID: 42244 Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

Sekretariatets adresse: Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) Dog lukket mellem 12 – 12.30 e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk


Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15

Sekretariatets adresse: Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) Dog lukket mellem 12 – 12.30 e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

Kattens Venner September 2012  
Kattens Venner September 2012