Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 2 · juni 2017

»AIDS findes da ikke hos katte!« Når 14 er for meget Fra vild kat til kærligt kram

MISFORSTÅELSE FOR BEGYNDERE OG ØVEDE


LEDER

Kære

MEDLEMMER Så ruller vi ærmerne op i Vollsmose

KATTENS VENNER 02 2017 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt. ISSN 0902-9745

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 3 skal være os i hænde senest den 21. august 2017 Materiale kan indsendes til mw@kattens-vaern.dk eller post@adampade.dk

Af Therese S. Wilbert Direktør, Kattens Værn

Tryk Trykteam Svendborg

Indlæg Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Redaktion Direktør Therese Wilbert, redaktør Adam Pade (ansvh.)

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Nummer 2 · juni 2017

»AIDS findes da ikke hos katte!« Når 14 er for meget Fra vild kat til kærligt kram

MISFORSTÅELSE FOR BEGYNDERE OG ØVEDE

I vores september-udgave i 2015 skrev jeg her med Sekretariatet for Byudvikling i Vollsmose i lederen om, hvordan killinger og voksne katsamt seks repræsentanter fra børneinstitutioner te levede under svære forhold i Vollsmose. Vi og skoler i Vollsmose. Og der var heldigvis stor oplevede flere tilfælde, hvor især killinger blev opbakning til projektet. De var åbne, positive og mishandlet, og ofte var det børnene i området, interesserede. der stod bag. Det viser sig samtidig, at der for nogle år si Dengang satte et hold medarbejdere og jeg den er lavet et lignende projekt via Dansk Kennel gang i forskellige tiltag. Vi fik blandt Klub kaldet ”Barn og Hund”. Forandet udfærdiget en fin bog til børn målet var da at fremme kendskabet Vi finder det om, hvordan man forholder sig, når hunde og lære børnene at omgås utrolig vigtigt til man finder en morkat med killinger, dem på en naturlig måde uden frygt. tillige at få fat Projektet har betydet, at der ikke og hvordan man generelt behandler i forældrene og længere i samme grad er henvendelog forstår katte og deres adfærd. Vi kontaktede mange kommuner om ”undervise” dem ser om misrøgt af hunde som før. vores projektidé om at undervise børn I vores team tager vi nu fat i udogså. i institutionerne, så kattene kunne få færdigelsen af undervisningsmateribedre forhold. aler, herunder oversættelse af vores bog til blandt Men ingen kommuner ønskede at deltage; andet arabisk, en video, diplomer til børnene faktisk svarede de aldrig. Ikke én hørte vi fra. samt informationsmateriale til forældrene. Vi fin Først da en kredsformand fra Dyrenes Beder det utrolig vigtigt tillige at få fat i forældrene skyttelse kommer i uføre med et par mænd med og ”undervise” dem også. anden etnisk baggrund i Vollsmose, vågnede alle Vi er meget spændt på at komme i gang, og op. Emnet blussede op i medierne, og vi fik igen jeg forventer, at vi kan starte projektet op til lejlighed til at præsentere vores ideer. efteråret. Jeg holder jer selvfølgelig opdateret om Og det gav pote. Den 22. maj holdt en det, der forhåbentlig skal blive en stor hjælp til medarbejder fra Kattens Værn og jeg et møde kattene i et udsat område. n

Forsiden: På Fyn kan du gå i skole og lære mere om din kat. Læs side 12!

02 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

02 · 2017


Når 14 er for meget /16

kattensvenner Indhold nr. 02 2017

04

Et robust Kattens Værn

20

Kradser din kat også i møblerne?

08

»AIDS findes da ikke hos katte!«

21

Stor risiko ved p-piller til katte

12

Misforståelse for begyndere og øvede

21

Chipmærkning bliver “standard”

16

Når 14 er for meget

23

Lidt om kattes farvesyn

18

Fra vild kat til kærligt kram

23

Når katten bliver urenlig

2016 blev året, da Kattens Værn blev gældfri, lød det under KV’s generalforsamling i april.

AIDS og leukæmi er to farlige helbredstrusler for katte. Men det er det ikke alle, der ved.

På Fyn kan man gå i skole og lære mere om sin kat

Birthe Frost fik hjælp fra Kattens Værn, da antallet af tilløbere blev lige lovlig voldsomt.

Der kan være mange årsager til, at katten vælger at hvæsse kløer andre steder end på hvæssetræet.

P-piller til hunkatte medfører forhøjet fare for kræft, livmoderbetændelse og andre farlige sygdomme.

Fra 1. maj bliver din kat chipmærket samtidig med sin øretatovering.

Katte opfatter ikke farver som vi.

En urenlig kat kan være syg eller lide af stress.

Plejeforælder Cecilie Goul fortæller om, hvordan hun forvandlede en vildtlevende killing til en kærlig, tillidsfuld kat

I HVERT NUMMER Kat & Godt Støt kattene Nyt fra foreningen Lokalafdelingerne

02 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Omkring kattene En tilfreds formand for Kattens Værn, Mogens Wilbert, aflagde sin bestyrelsesberetning for omkring 40 generalforsamlingsdeltagere.

Et robust Kattens Værn 2016 blev året, da Kattens Værn blev gældfri, lød det fra en tilfreds formand under KV’s generalforsamling i april.

»For Kattens værn skal og vil de vilde og herreløse katte altid være i fokus. Men forudsætningen er, at vi formår at skaffe det økonomiske grundlag for at kunne drive foreningen forsvarligt. KV er en forening med mange ansatte og 10 biler og må nødvendigvis til stadighed have et økonomisk fundament, så vi ikke kommer ud i de problemer, vi tidligere har oplevet.« Således indledte formanden for Kattens Værn, Mogens Wilbert, sin bestyrelsesberetning under KV’s generalforsamling den 25. april afholdt i kulturhuset Brønden i Brøndby. Selv om indledningen kunne lyde nok så formanende, var der i virkeligheden tale om en glædelig markering af, at Kattens Værn i det forløbne regnskabsår er blevet gældfri. Ikke desto mindre kunne formanden se tilbage på et aldeles begivenhedsrigt år – og fremad på mange nye projekter i støbeskeen.

Ombygning både her og der I Aalborg er der bygget om og forskønnet, og der er indrettet en spritny katteklinik, der nu og fremover bliver betjent af en ekstern dyrlæge under medvirken af internatslederen. Også i Brøndby er der bygget om. Dels bliver publikum nu taget imod i et indbydende, åbent velkomstområde med nemmere adgang til butikken, dels er indrettet et nyt, moderne konsultationsværelse i tilknytning til Katteklinikken. I de nedre regioner er opstillet en industrivaskemaskine, der letter rengøringen af kattebakker og foderskåle gevaldigt, og ikke mindst har Katteklinikken – med tilskud fra Karen Kriger Fonden – kunnet indkøbe et stærkt savnet udstyr til tandbehandling. Det sker samtidig som ”patienttilgangen” til Klinikken er mærkbart stigende. Mogens Wilbert konstaterede, at enhver bekymring over at flytte fra Frederiksberg til Brøndby nu er gjort til skamme. Dels er lokalerne med de seneste tilpasninger gjort endnu bedre for både mennesker og dyr, dels er KV blevet så kendt, at matriklens egne parkeringspladser ikke længere strækker til.

Billigere forsikringer Bag frontlinjen har KV påtaget sig at

04 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

02 · 2017


forhandle nye forsikringer på plads og dermed spare penge. »Vi bruger rigtig mange penge på vores forsikringer. Derfor har vi gennemgået hele vores forsikringsportefølje, hvorved vi har opnået ganske betydelige besparelser,« lød det fra formanden. Herudover igangsætter KV i 2017 anden fase af en ifølge formanden tiltrængt fornyelse af KV’s IT-system. »I løbet af 2016 fik vi med rigtig god hjælp fra vores tidligere IT-medarbejder gennemført første del af en fornyelse af IT-systemerne. Det har frigjort et rum, der nu benyttes til rengøringsmateriel og som lager til foder. Anden del af fornyelsesprocessen kommer til at løbe i 2017,« fortalte Mogens Wilbert. Udadtil har KV fortsat formået at fastholde sin synlighed.

Den afgørende synlighed »Den pressedækning, vi i de seneste år har oplevet, er videreført i 2016. Vores direktør og jeg bliver jævnligt kontaktet af pressen, og vi udtaler os selvsagt gerne for på den måde positivt at profilere Kattens Værn. Vi har fortsat en målrettet marketingindsats med henblik på at udbrede kendskabet til os, herunder til Katteklinikken og derved motivere flere til at melde sig ind, donere gavebeløb, oprette testamenter og ikke mindst komme på KV og erhverve sig en kat,« sagde Mogens Wilbert. De sociale medier spiller en stadig større rolle – også for Kattens Værn. »Hvor vejen til medlemmer, støtter og sympatisører tidligere var annoncer, er det i dag Facebook, Instagram, Snapchat, og hvad ved jeg. Og hvad jeg ikke ved, ved flere af vores dygtige medarbejdere, og vi er derfor ved at lægge en strategi for fremtidig udnyttelse af og profilering på disse medier,« supplerede Mogens Wilbert, der også afslørede, at vi i løbet af 2017 vil opleve en helt ny hjemmeside for Kattens Værn.

Kontakt til medlemmerne Endelig kastede Kattens Værn sig i 2016 ud i noget helt nyt. »Vi har haft det lidt svært med at se alle de store velgørende organisationer få

02 · 2017

Gode alliancer n Der er fortsat et stort samfunds- og dyreværnsmæssigt behov for Kattens Værn. Det måtte formanden for Kattens Værn, Mogens Wilbert, på ny fastslå i sin bestyrelsesberetning under KV’s generalforsamling i Brøndby den 25. april. Selv om Kattens Værn nok opretholder gode forbindelser til det politiske system, så kan det godt mærkes, at der ikke længere er den samme stabilitet på ministerposten i Landbrugs- og Fødevareministeriet. »Den politiske uro betyder naturligvis, at der ikke er det samme overskud til at beskæftige sig med dyrevelfærd, i hvert tilfælde ikke, når det gælder katte. Derfor må vi nok se i øjnene, at en egentlig kattelov ligger noget ude i fremtiden. Men det betyder naturligvis ikke, at vi har opgivet ønsket,« lød det fra Mogens Wilbert, der til gengæld kunne glæde sig over et stadig bedre og tættere samarbejde med landets øvrige dyrevelfærdsorganisationer. »Også i det forløbne år har der været et tæt samarbejde mellem

Kattens Værn og mange af de øvrige foreninger. I særdeleshed DOSO, men også Dyrenes Dags Komité, Det Danske Katteregister, Husdyrenes Vel på Fyn, Inges Kattehjem og Dyreværnet i Roskilde og senest med Dyrenes Beskyttelse,« fortalte Mogens Wilbert. DOSO står for Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation og repræsenterer 22 dyreværnsforeninger med omkring 120.000 medlemmer. KV bestrider næstformandsposten. KV har også stadig en nøgleposition i Det Danske Katteregisters bestyrelse, og samarbejdet – hvorunder Kattens Værn varetager administrationen af registret – fungerer tilfredsstillende. Et andet givende samarbejde – fortrinsvis koncentreret om parterne bag Katteregistret – er Kattens Uge 39, hvor de fleste af landets dyrlæger, dyrehandlere, foderforretninger og enkelte forsikringsselskaber medvirker. I beretningsåret var opmærksomheden særlig rettet mod mærkning af katte.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

05


lavet store tv-shows, som giver dem meget store millionindtægter. Kattens Værn har ikke muskler til at lave noget tilsvarende, og vi besluttede derfor som et forsøg at lade et firma foretage en rundringning til indledningsvis 2.000 af vores medlemmer. Her blev de spurgt, om de ville støtte med et bidrag. Som den socialt orienterede organisation, Kattens Værn er, valgte vi med stor omhu et firma, der alene består

af blinde og synshandicappede, og som med en helt anden forståelse og tilgang end diverse Karl Smart-typer kan tale med voksne mennesker,« berettede KV’s formand. Opkaldene blev i langt de fleste tilfælde taget vel imod.

Tak! Formanden sluttede af med en hjertelig

En god indgang n I betragtning af, at enhver kommune er en millardforretning, kan det undre, at lige opsigelsen af en aftale med Kattens Værn tilsyneladende kan være med til at redde årets kommunebudget hjem. KV’s formand gjorde i sin bestyrelsesberetning under generalforsamlingen i april status for foreningens aftaler med kommunerne om at bistå med indfangning

og eventuelt genudsætning af vilde og herreløse katte. Selv om aftalerne grundlæggende giver underskud for Kattens Værn, er de en god indgang til kattevelfærdsarbejdet lokalt. Kattens Værn har i dag aftale med 46 kommuner, og enkelte flere er i støbeskeen, afslørede Mogens Wilbert.

Fornyelser i Aalborg n Blandt de væsentligste begivenheder i beretningsåret var beslutningen om at indrette en helt ny katteklinik i tilslutning til Kattens Værn i Aalborg og indforskrive en udefra kommende dyrlæge til at praktisere i den. »Det forhold, at vi gennem årene har skullet køre alle kattene i Aalborg fra internatet til dyrlægen inde i Aalborg og ikke mindst retur efter operationer, bevirkede, at vi besluttede at sende dyrlægearbejdet i licitation. Opgaven blev vundet af dyrlægerne i Frederikshavn. Samarbejdet er

igangsat ved årsskiftet, og vi har store forventninger til konceptet, både hvad angår dyrevelfærden som økonomien,« understregede Mogens Wilbert, der også betegnede det som en af forudsætningerne, at Kattens Værns nye daglige leder i Aalborg er uddannet veterinærsygeplejerske og kan bistå dyrlægen. Samtidig har internatet i Aalborg gennemgået en mængde bygningsforbedringer – ikke mindst takket være stor frivillig bistand.

06 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

tak til alle dem, der bidrager til, at Kattens Værn kan løse sin opgave: »Tak til alle jer medlemmer, der ved jeres medlemskab og støttebeløb bidrager til at styrke Kattens Værns arbejde og position. Uden jer var der ikke noget Kattens Værn,« understregede Mogens Wilbert og fortsatte: »Ligeledes en stor tak til alle jer, der i dagligdagen yder en aktiv indsats; vores ansatte og ikke mindst vores frivillige, der er et uvurderligt aktiv ved jeres kæmpe indsats ved at passe kattene eller hjælpe med ombygning og vedligeholdelse. Vi kan ikke undvære nogen af jer,« lød det, hvorpå en særlig tak gik til katteinspektørerne: »I står i forreste række; det er jer, der i den situation tegner det gode billede af Kattens Værn, skaffer goodwill, gaver, donationer og i visse tilfælde også arv. Jeg beundrer jer for det, I laver,« sagde KV’s formand og sluttede af med at takke sin bestyrelse for en loyal og helhjertet indsats. Beretningen affødte ingen debat, men under punktet eventuelt drøftedes blandt andet betydningen af, at Kattens Værn som kattenes fagforening – med bestyrelsesmedlem Tom Schantz Kristensens ord – er massivt tilstede på de sociale medier. Blandt bestyrelsesmedlemmerne genvalgtes alle afgående. Hidtidigt bestyrelsesmedlem, Pia Bisgaard Andersen, ønskede at udtræde, og i hendes sted rykkede Liselotte Rigtrup op i bestyrelsen fra sin suppleantplads. Som ny suppleant valgtes Sanne Cubberley. n

02 · 2017


Til et trygt katteliv Enkelt at anvende, dokumenteret effekt og naturligt for katten

FELIWAY® sponsorerer Kattens Værns internater

Får katte til at trives sammen

Giver katten tryghed


Kattedårskab

»AIDS findes da ikke hos katte!«

AIDS og leukæmi er to farlige helbredstrusler for katte. Det er det ikke alle, der ved, og derfor kan en behjertet indsats være op ad bakke. Men historien fra Maribo viser også, hvordan en ”god sag” kan trække støtte fra hele landet. Af Adam Pade

»... Der er ingen katte, der har AIDS. Ved du hvad? Jeg har haft katte, siden jeg var to år, og jeg har aldrig set en kat, der har AIDS. I har ikke en skid forstand på noget som helst; jeg kan jo ligeså godt tale med én på fem år.« Den ophidsede, ældre kvinde gør voldsomme indvendinger, da KV-inspektør Helle Nielsen – assisteret af sin kollega Hanne Nygaard – en novemberdag i 2016 er gået i gang med et større projekt: Indfangningen af et stort antal vildtlevende katte i Maribo. Flere af kattene har fået konstateret katte-AIDS, og derfor gælder det om at få fat i dem alle for at hindre, at sygdommen spreder sig yderligere. Med hvad der ligner uendelig tålmodighed, prøver KV’s medarbejdere at forklare, at det ikke er lige til at se, om en kat har AIDS eller leukæmi – da slet ikke hos vildtlevende katte, som det er svært at komme tæt på.

For sygdommene er ikke alene smitsomme. De suger langsomt livet ud af katten.

På gold jord Forklaringen falder på gold jord. Helle og Hanne burde politianmeldes for at rane områdets katte, lyder det i stedet. Historien fra Maribo handler både om mange menneskers gode vilje, om farlige diagnoser og om de fordomme imod ”den onde kattefanger”, som man stadig kan støde på. Kattens Værn blev i efteråret i fjor kontaktet af Britta, der bor i et hus i Maribos centrum. Hun var tidligere stødt på en vildtlevende kat, der var syg af AIDS, og var nu bekymret for, om endnu nogle katte, hun havde fået øje på rundt om i kvarteret – herunder ved et nærliggende supermarked – monstro også var syge. Hun havde behov for hjælp. »Vi har ingen aftale med Lolland Kommune og kunne derfor ikke i første omgang træde til i større omfang. Vi opfordrede hende til at skabe opmærksomhed om problemet lokalt – måske ligefrem starte en indsamling,« fortæller Anja Larsen, KV i Brøndby, om starten på et forløb, der viser de værste og de bedste sider af folk.

Opmærksomhed fra pressen

Knap 50 vildtlevende og herreløse katte blev det til i Maribo. Rigtig mange var syge og fristede en trist tilværelse.

08 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Britta åbnede en Facebook-side med henblik på at skabe en indsamling og fik hjælp hertil fra KV – både med tekst og med en bekræftelse på, at KV stod klar til at hjælpe. Siden tiltrak sig opmærksomhed fra den lokale presse, der skrev om sagen. På kort tid var indsamlet knap 13.000 kroner – vel at mærke ikke alene lokalt, men fra hele landet. Tilslutningen var overvældende. Sagen blev oprettet – indsatsen kunne gå i gang. »Man mente, der måske var omkring 10 katte, men da vi satte punktum i sagen, havde vi indfanget 49 katte rundt om i byen. Rigtig mange var syge,« fortæller Helle. Iblandt dem var lige fra en kælen, gråstribet hankat til en killing på 12 uger. Begge havde AIDS. Indfangningen blev en smule kompliceret af, hvad man kunne kalde misforstået hengivenhed.

02 · 2017


Omkring 10 katte holdt til omkring supermarkedet, hvis overboere fodrede dem. Det føjede yderligere et aspekt til sagen, for fodringen risikerede at tiltrække rotter. De er aldrig velkomne, men da slet ikke ved et supermarked. Derfor var supermarkedet ligeså hjælpsomt – som supermarkedets overboere ikke var det; tværtimod.

Truet Britta hjalp selv til med at indfange kattene – gerne om aftenen, når muligheden for at møde kattene var størst. En aften blev hun ligefrem truet af de pågældende – i en sådan grad, at hun måtte fortrække til sin bil og ringe til politiet. En samtale med ordensmagten hjalp, forekom det. Også Helle og Anja blev passet op undervejs. Her gjorde overboerne gældende, at AIDS hos katte ikke findes, og at Helle og Anja burde forføje sig – jo hurtigere, desto bedre. »De følte simpelt hen, vi stjal kattene fra dem – selv om vi selvfølgelig lovede at genudsætte de raske katte. Vi prøvede at forklare, hvad AIDS og leukæmi er, men man var fuldstændig argumentresistent,« husker Helle, der også beretter, at beboerne medvirkede til aktivt at hindre, at de sidste katte blev fanget – til trods for både Brittas og KV’s indsats på alle tider af døgnet. Den lokale dyrlæge var taknemmelig for indsatsen. »Hos dyrlægen troede man kun, der var tale om leukæmi blandt kattene – ikke AIDS. Hun var glad for, at nogen gjorde noget, for der skal ikke meget til, før raske bliver smittet, herunder måske ejerkatte,« supplerer Anja, der fulgte sagen fra sekretariatet i Brøndby. Det lykkedes at genudsætte et antal katte dér, hvor de var ønskede, herunder af supermarkedet, hvor kattene kunne medvirke til at bekæmpe skadedyr. En anden lille, glædelig sidehistorie var, at det gennem Brittas Facebook-side lykkedes at finde ejeren af en enkelt af kattene. – Om sagen nu er endelig slut her efter et halvt år? »Britta har ladet kontoen stå åben, og bidrag er

Fra KV kunne Anja Larsen (tv.) bistå Britta i Maribo med tekstforslag til en Facebookside med henblik på indsamling af midler til kattene i Maribo. Sammen med Hanne Nygaard gennemførte Helle Nielsen (th.) den omfattende indfangning – heldigvis med et antal genudsætninger som resultat.

stadig velkomne, for der vil altid dukke nye katte op,« konstaterer Helle, der ligesom Anja hæfter sig ved den beredvillighed, som Facebook-brugere i hele landet viste i sagen. »Men vi kunne virkelig godt bruge et bedre samarbejde med kommunen. Vi mærker virkelig katteproblemer både på Lolland og Falster,« føjer Helle Nielsen til. n

Sådan er det med katte-AIDS n Katte-AIDS er en virus, der langsomt ødelægger kattens immunforsvar. På grund af den langsomme udvikling ses det oftest hos ældre katte. Ukastrerede hankatte er især udsat – faktisk er risikoen fem gange højere for hanner – da de slås for at opretholde deres territorier, og virussen udskilles primært via spyt. Der er ingen beviser for, at katte-AIDS overføres ved parring, men man mener, at killinger kan smittes i livmoderen fra en smittet mor. Katte, der ikke er neutraliserede,

02 · 2017

har ca. tre gange højere risiko for at blive smittet. Symptomer på katte-AIDS afhænger af de sekundære infektioner, som katten får, når immunforsvaret ikke fungerer. Ofte ses der betændelse i mundhule og tandkød, luftvejslidelser, infektion i næse og øjne, blodmangel og diarré. Diagnosen Katte-AIDS stilles af dyrlægen ved en blodprøve, der undersøger, om der er antistoffer mod AIDS-virussen i blodet. Der er ingen behandling mod sygdom-

men. Når katten er inficeret, vil den dø af en infektion, der normalt ikke er livstruende for raske katte. Nogle katteejere vælger at holde katten inden døre, hvis katten er blevet smittet uden at have udviklet sygdommen endnu. Katte-AIDS og AIDS hos mennesker ligner hinanden, men de to virusser er meget værtsspecifikke, hvilket betyder, at der ikke er risiko for, at mennesker smittes med katte-AIDS og omvendt. – Af Therese Wilbert

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

09


Kat & godt Fra ét æg til 132.000 kroner n Inspirationen kom under en rejse til Østrig i midten af 1970’erne: Her så Lissie Christensen nogle hånddekorerede påskeæg – og tænkte, at dem kunne hun da lave ligeså godt. Det må der have været noget om, for i de forløbne 40 år er det blevet til hundreder og atter hundreder af æg bemalet med først og fremmest blomstermotiver, men der har vist sneget sig ikke så få katte ind. »Jeg malede allerede da blomsterbilleder i oliemaling, men æggene tog over,« fortæller Lissie Christensen, der bor sammen med sin mand, Svend Børge, i Randers. Hvorfor nu en historie om hånddekorerede æg i Kattens Venner?

Jo, for helt siden starten satte Lissie Christensen indtægterne fra salget af æggene ind på en lukket højrentekonto. Det beløb er med renters rente blevet til mere end 130.000 kroner; et beløb, hun nu har doneret til Kattens Værn. »Det har helt fra starten været meningen, at pengene skulle gå til Kattens Værn. Både min mand og jeg har altid haft katte, helt frem til vi solgte huset for nogle år siden, så at skænke beløbet til Kattens Værn forekom jo nærliggende,« fortæller Lissie Christensen, der ønsker at understrege, at en stor del af beløbet netop er påløbne renter. Men den tid, da indeståender på en bankkonto kunne trække høje renter, er som bekendt forbi. Det gik ikke at male med oliemaling, så Lissie Christensen gik hurtigt over til at bruge vandfarve, som hun bagefter ”fikserede” ved at dyppe æggene i klarlak. I de første år malede hun især gerne på hønseæg, men æggene blev for tynde i

skallen. Siden blev H.C. Andersen det til ande- og gå- skrev eventyret seæg, siden bare om fjeren, der gåseæg, for udblev til fem høns. sugede, varmebeHer er historien handlede andeæg om ægget, kan ikke længere købes – i hvert fald der blev til en fornem donation ikke i Randers og til Kattens Værn. omegn. Igennem årene har hun udstillet æggene rundtom; de har været optaget på et galleri, og ellers har markedsføringen bestået i mund-til-mundmetoden. Æggene gør sig godt som pynt på grene eller måske bare i et fad. Lissie og hendes mand er henholdsvis 89 og 90 år. Lissie maler stadig, men det kniber voldsomt med synet. »Men på en god dag, i rigtig belysning, maler jeg,« fortæller hun. Lissies mand var oprindelig regimentssadelmager, og parret boede på den daværende Randers Kaserne. Her havde familien kat, og da parret valgte at rykke ud af kasernen, måtte de jo bygge et hus til katten; et hus, de blev boende i over mere end 30 år. Lissie Christensen har betinget sig, at en væsentlig del af det store beløb går til kattevelfærd i Randersområdet. Billedet: Lissie Christensen ynder især blomstermotiver til sine dekorative æg.

Kattekompetencer samles i ny ERFA-gruppe n Mandag den 15. maj var Kattens Værn vært for det første af en forhåbentlig lang række af faglige katte-møder på tværs af de store dyreværnsorganisationer i Danmark. Gruppen er etableret af direktør for Kattens Værn, Therese Wilbert, og er den første af sin slags med fokus på katte og internatdrift og samtidig med så bred en tilslutning. »Vi manglede et forum, hvor vi som dyreværnsorganisationer kunne dele vores erfaringer, lære af hinanden og

forbedre vores samarbejde. Jeg foreslog at danne en ERFA-gruppe, hvor vi kunne trække på hinandens erfaringer, vende problemstillinger fra dagligdagen, modtage fagrelevant undervisning mv., og på den måde kunne vi alle blive klogere og bedre til vores arbejde. Der var heldigvis bred enighed om, at det var en god idé,« fortæller Therese Wilbert. Med i gruppen er internatsledere og -medarbejdere fra Kattens Værn, Inges Kattehjem, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet i Rødovre og Dansk Dyreværn Århus.

10 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

»Vi kommer fra forskellige baggrunde og forskellige dele af landet, og vores retningslinjer og arbejdsmetoder er derfor måske ikke altid ens. Men ingen i denne gruppe føler sig hævet over at suge ny viden og nye ideer til sig. Man skal jo ikke glemme, at vi i sidste ende alle brænder for det samme, nemlig dyrevelfærden i Danmark, og ved at samarbejde kommer vi bare meget længere, meget hurtigere,« slutter Direktør Therese Wilbert.

02 · 2017


NYHED

NYT FLOT DESIGN

...samme lækre smag!

NYT UDSEENDE

I butikkerne nu NYT UDSEENDE

FØRSTE OG ANDEN VÆKSTFASE

KATTE MED EN PRÆFERENCE

ET LIV INDENDØRS ET AKTIVT LIV

VEDLIGESTERILISEREDE/ HOLDELSESSENIOR FODER KASTREREDE TIL VOKSNE KATTE KATTE KATTE

NY

Respektér deres forskelle, opfyld deres behov. 21 produkter svarende til specifikke behov knyttet til kattens alder, livsstil og en række individuelle særpræg.

DAGLIG ERNÆRING TIL RASKE KATTE

FELINE HEALTH NUTRITION

www.solografisk.dk© ROYAL CANIN® SAS 2016 - All Rights Reserved.

GAM M EL


Kattekundskab

Skoleinspektør og veterinærsygeplejerske Yvonne Thomsen (tv.) med elev Tina Gerlach i modtagelsen i Tommerup.

Misforståelse for begyndere og øvede Med DyrlægeRingen på Fyn som bagstopper har Yvonne Thomsen etableret Danmarks vistnok første katteskole. For katteejere, naturligvis, for katte kan jo selv.

12 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Af Adam Pade

Lad være med at sige ”Shhh” til din kat – det kan opfattes som et hvæs og ikke som udtryk for et ønske om at berolige katten. Det er et af de små fif, man lærer, når man tager på katteskole, og det kan man på Fyn. Skoleinspektør er veterinærsygeplejerske Yvonne Thomsen, der dels er tilknyttet DyrlægeRingen – en sammenlægning af fire vestfynske dyreklinikker i Tommerup, Aarup, Glamsbjerg og Faaborg – dels ind imellem tager ud i private hjem og undersøger, hvorfor katten eller kattene ikke trives. Desuden yder hun personlig konsultation pr. email eller telefon. Katteskolen blev etableret i 2015 som et forsøg, og

02 · 2017


med de indvundne erfaringer er den kommet rigtig i gang i fjor.

Der manglede et sted »Hundeejere har så mange muligheder for at samles om deres dyr – de kan for eksempel gå til hundetræning. Der manglede et sted, hvor kattejere kunne mødes og blive klogere på deres katte,« fortæller Yvonne Thomsen. Yvonne blev også inspireret af iCatCare, et internationalt fællskab, der også omfatter den internationale sammenslutning af dyrlæger med speciale i katte, ISFM. iCatCare har udviklet konceptet Cat Friendly Clinic. Det er en certificering, en katteklinik kan opnå, hvis den opfylder en lang række krav til klinikkens indretning, håndtering af patienter og deres mennesker og til klinisk udstyr. Faktisk er DyrlægeRingen i Tommerup en af de få klinikker, der har opnået certificeringen i Danmark – det skete i 2015. Ligesom ved enhver anden certificering kan klinikken opleve uanmeldt tilsyn, og klinikken skal også søge om fornyet godkendelse hvert år.

Tina Gerlachs Lillemis tester DyrlægeRingens kattesuiter, der er mandshøje rum opdelt i tre niveauer med en penthouse øverst og blandt andet udstyret med minibar og engangs-kradsebræt. Nederst: Kursister på Katteskolen får et synligt bevis på deres kursusdeltagelse med hjem.

Katte-hengivenheden Selv om dyrlægeklinikken bestemt er for alle smådyr – og med selvstændige undersøgelsesrum for hunde og katte – aner man den særlige hengivenhed for katte, der præger. Men ifølge Yvonne Thomsen og veterinærsygeplejerskeelev Tina Gerlach føler hundeejerne sig nu ikke diskrimineret. Også Tina Gerlach nærer denne særlige hengivenhed for katte og medvirker blandt andet som praktisk koordinator under forberedelsen og gennemførelsen af kurserne. Katteejere og hundeejere ledes ind i samme venteværelse – men af forskellige veje og med en rumdeler midt i rummet, så katten ikke skal blive endnu mere nervøs over situationen end fornødent ved udsigten til en hund. Katte, der er ”indlagt” i flere dage, bliver indlogeret i en af de tre kattesuiter i tre etager – den øverste naturligvis kaldet en penthouse. Suiterne er forsynet med TV og mini-bar, ligesom kattene kan se (dyre-)TV og høre musik efter behov. Hver logerende får sit eget engangs-kradsebræt af pap – så slipper de for at kunne lugte spor af tidligere patienter. »Vi har – også i overensstemmelse med kravene til vores certificering – virkelig forsøgt at ”catificere” klinikken; at gå den minutiøst igennem med en kats øjne,« forklarer Yvonne Thomsen.

Fagrelevante småkager Noget tyder på, at tanken om en katteskole er rigtig. I 2016 gennemførte skolen i alt fire ”enkeltfagskurser”

02 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

13


Kattekundskab Yvonne (bagest) og Tina – her sammen med dagens omviser, Lillemis – vil have mændene frem af skabet, når det gælder hengivenheden for katte.

katteejer. Vi har også eksempler på tidligere hundeejere, der måske har svært ved at forstå deres kat. I modsætning til katte er hunde som bekendt flokdyr som vi og er måske nemmere at afkode,« siger Yvonne, der nikker til, at det udfordrende ved at leve sammen med en kat er følelsen af, at katten har et indre univers, vi aldrig bliver lukket helt ind i. Næste tiltag følger i efteråret: Da erhverver man et kattekørekort, når man har gennemført en kursusrække af de tre moduler: Grundlæggende kendskab til kattehold, Lær at tale katsk og Førstehjælp. Følger man eksempelvis de mange Facebook-sider om katte, så kunne man få den fornemmelse, at katte er en kvindeting. Og det irriterer Yvonne. »– Så vi har forsøgt at nå mændene både via Facebook og et kursus specielt for dem med overskriften: ”Rigtige mænd elsker katte”. De er der jo – mændene. Og når de endelig kommer frem, går de typisk all in med racekatte eller opdræt,« konstaterer hun. Generelt bruger Katteskolen Facebook som kommunikationskanal, men der udgår også pressemeddel­ elser, ligesom den lokale presse flere gange har udvist interesse for skolen.

Fortid hos Kattens Værn

”Pet in Room” – ”kæledyr indenfor” – er også hentet fra hotel-verdenen: Venligst ikke forstyrre!

med hver 16 kursister i teori og praksis. Kursisterne kom fra det meste af landet. Fagdisciplinerne er eksempelvis Aktivering, Læs kattens sprog, Kattens sanser, Børn og katte eller Lav dit eget kattelegetøj. De tre timer lange kurser bliver sluttet af med et diplom. Undervejs serveres naturligvis kun kattefagligt slik – hvilken katteejer nyder eksempelvis ikke en knasende sprød KitKat-chokoladekiks? – ligesom der gerne bages særlige kattesmåkager. Seneste skud på stammen er et kursus i førstehjælp, hvor dyrlæge Mogens Brix fra DyrlægeRingen i Glamsbjerg underviser i, hvordan man kan konstatere, om katten er stresset eller har smerter, og som instruerer i hjertemassage og i ”mund-til-snude”-metoden ved forsøg på genoplivning. Kurset havde premiere i maj med helt op imod 30 deltagere. – Og hvem deltager så?

Alle kan blive klogere »Alle kan blive klogere på deres kat – på omsorg, trivsel, adfærd – uanset om man er ny eller erfaren

14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Yvonne Thomsen gav sig til at studere religionshistorie efter gymnasietiden, men greb sig selv i at læse flere bøger om dyr end om religionsforskning. Da opstod tanken om at uddanne sig til veterinærsygeplejerske, men som i så mange andre fag, skal man helst have draget en første erfaring, inden man kan blive optaget på uddannelsen med håb om en praktikplads. Det gjorde, at Yvonne blev knyttet til Kattens Værn som frivillig. I 2005 opnåede hun sit eksamensbevis. Visionen bag Katteskolen går et spadestik dybere end at være kursusudbyder. Ikke blot er skolen i Cat Friendly Clinics ånd, men Yvonne Thomsen har en stålsat ambition om at højne kattens status i samfundet som helhed – lige fra at lære katteejere, at deres katte skal tilses af en dyrlæge, når de har behov for det, til at skærpe bevidstheden om, at kattekillinger – dem dumper man ikke i skraldespande eller containere. Hun afskyr vendingen ”det er jo bare en kat” – endog i en sådan grad, at hun har kreeret hashtag’et #ikkebareenkat på Instagram og Facebook. Katteskolen kan følges på Facebook – søg bare på katteskolen eller #ikkebareenkat. n

02 · 2017


Husk, du også støtter kattene ved at handle i KV’s egen webshop!

Sommer i webshop’en 135,-

25,-

99,-

Paraply · Stor, holdbar og stormsikker paraply med sort træhåndtag og bånd til håndleddet. 100 % kraftig nylonkvalitet. Størrelse: Riblængde 75 cm, længde uopslået: 102 cm. Farve: Sort med chrome-dele.

T-shirts · Lækre t-shirts af 100 % økologisk bomuld. Farver: Lys blå, grøn, orange m.fl. Ekstra glat og ensartet i vævningen. Ændrer sig stort set ikke i vask. Str.: S-XXL – kun få størrelser tilbage!

Spillekort · Med Kattens Værns logo. Mål: 5,6 x 8,7 cm.

SÅDAN Klik ind på www.kattens-vaern-butik.dk. HANDLER Vælg, hvad du vil købe og klik “Tilføj til kurv”. Når du er DU! klar, finder du indkøbsvognen øverst til højre på skærmen og bliver ledt frem til betaling.

49,-

Termokrus · Holder godt på varmen! Kan rumme op til 400 ml. Højde: 16,5 cm. Bemærk: Kruset er ”dobbeltvægget” – skift billedet ud på krusets side efter humør! OBS: Tåler IKKE maskinopvask!

02 · 2017

37,50

Madkasser · Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 18 x 12 x 4,8 cm.

95,-

Mulepose · Ekstra kraftig mulepose i bedste kvalitet med logokat med bund- og sidefals. Mål: H40 cm x B38 cm x 12 cm bundog sidefals.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

15


Katteliv

Det er svært at sige nej til et par vildtlevende, nødstedte katte. Men få katte kan blive til mange, og så risikerer man at tabe overblikket. Birthe Frost lod sig hjælpe af KV, inden det kom så vidt, og har i dag to dejlige, men endnu reserverede katte tilbage.

Når 14 er for meget Af Adam Pade

Det ligner et drømmeland for en herreløs, vildtlevende bykat: Her er en pænt stor have – for en stuelejlighed i et ejendomskompleks at regne – og en åben dør med en beboer inde bagved, der holder af katte. Derfor kom først én siden flere tilløbere. To af dem var drægtige hunkatte, hvormed de første katte meget hurtigt blev til 14. Lidt vel mange i en lejlighed, lidt vel dyre at have gående – og måske med udsigt til, at der kom endnu flere. Katte er som bekendt gode til at sende det gode budskab rundt om mulighed for foder og husly.

»Og så kom Helle fra Kattens Værn,« fortæller Birthe Frost (77), der ikke protesterede, da hendes kusine kontaktede KV for at bede om hjælp. Vi befinder os i Ishøj syd for København i et åbent lejlighedskompleks med flere grønne områder og et villakvarter få hundrede meter væk.

Pjevs og Sneflug blev Helle er KV’s katteinspektør Helle Nielsen, der sammen med Anja Larsen fra KV’s internat indledte med at kigge forbi og møde Birthe. Da kattene for de flestes vedkommende boede indenfor, var indfangningen knap så problematisk. Blot

ønskede Birthe at beholde Snefnug og Pjevs. Sneflug var den ene af kattene, der havde killinger. Kattene blev dyrlægeundersøgt, og dem, der var sunde og raske, blev mærket og neutraliseret og kom videre. Pjevs og Snefnug vendte tilbage til Ishøj. Her – knap et år efter – er det to harmoniske, omend lidt reserverede katte, vi møder, på syv-otte år. De er ikke til at tage op, men de lader sig gerne berøre. Med lige dele nysgerrighed og opvakthed følger de med i Birthes gøren og laden – og underkaster dagens gæst undersøgende, lidt sky blikke. – Og Sneflug har fået en kæreste – Birthe Frost har fået to reserverede, men glade tamkatte ud af en større flok tilløbere, der var ved at tage overblikket fra hende.

16 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

02 · 2017


Hannibal! Hannibal tager gerne på flere dages ophold hos familien, hvorpå han periodevis hjemsøger andre græsgange. Hannibal bliver den næste, der skal forbi Katteklinikken i Brøndby, er Helle og Birthe enige om. Birthe Frost har boet i lejligheden i Ishøj gennem de seneste 30 år og er indfødt Vesterbro-pige. Og måtte det forekomme en lille smule dramatisk – sådan at blive vidne til en mindre masseindfangning – er det intet imod de dramaer, Birthe har været vidne til i sit mangeårige arbejdsliv.

Filmen Hendes medfødte talent for film – for at lave lyd, klippe og være scriptgirl (den, der har overblikket over en filmproduktion) – blev opdaget under instruktør Tørk Haxthausens arbejde med filmen ”Et sted at være” – en film om dette nye fænomen: Ungdomsklubberne – sidst i 1950’erne. Her arbejdede Birthe som frivillig, mens hun ventede på at blive gammel nok til at kunne blive optaget på et pædagogseminarium. Men hun nåede aldrig på seminariet. I stedet blev hun knyttet til Minerva Film og blev hentet af filminstruktør Henning Carlsen, der på det nærmeste tog hende i lære. Hendes største oplevelse gennem årene var nok samarbejdet med den navnkundige britiske filminstruktør Peter Brook. Han filmatiserede i 1971 Shakespeares King Lear, og igennem et halvt år udspilledes Birthes liv på engelsk – i området omkring Skagen, hvor store dele af filmen blev indspillet, og i København. Ud over et mellemspil i Danmarks Radio har Birthe Frost dog væsentligst været ansat i Nordisk Film under Erik Balling – den Erik Balling, der stod for alt lige fra ”Huset på Christianshavn”, ”Olsenbanden” og TV-serien ”Matador”. »En fåmælt herre, der ikke talte så meget, men vi havde et fantastisk samarbejde,« husker Birthe, der også har stået for eftersynkronisering af mange udenlandske tegnefilm til dansk. Iblandt dem Steven Spielbergs ”Rejsen

Pjevs (forrest) og Sneflug går sjældent langt væk fra lejligheden.

til Amerika”, hvor en af hovedpersonerne – musen Feivel – har lagt navn til Birthes første kat som voksen: En smuk, ung, grå tilløber, der imidlertid var menneskevant. Efterlysning af hans ejer gav intet resultat, hvorfor Birthe beholdt ham. Han blev op imod 20 år.

Overboens Tiger-Emil Siden fulgte overboens Tiger-Emil, en herlig gul kat, der hellere ville bo hos Birthe – og som fik lov – og da han først var borte, var vejen åben for de nye tilløbere, der var ved at blive for mange.

Anvend Canosan fordi: Det indeholder naturlige næringsstoffer, der giver optimal forsyning af byggesten til leddene Det indeholder Gonex GLME - Aktivt ekstrakt af grønlæbet musling Det er tilpasset specifikt til kat Det spises villigt af langt de fleste katte - Så det er nemt at give

Canosan i dag for leg i morgen

Mange bolde i luften?

Canosan finder du hos dyrlægen – Læs mere og find nærmeste forhandler på www.bivet.nu/dk

– For daglig bevægelse canosan racekatte hobby DK 120x90 mm.indd 1

02 · 2017

»Det er jo svært at sige nej, og jeg gjorde mig egentlig ikke nogen overvejelser om, hvad det kunne blive til, hvis der ikke var blevet grebet ind,« fortæller Birthe. »De var hyggelige at have – det var sommer, og det var dejligt at se dem sammen.« I dag er Birthe overbevist om, at hun kontakter Helle, hvis der kommer tilløbere på ny. »Jeg er virkelig glad for at have lært Helle at kende. Hun kan på den ene side godt se, at kattene er dejlige, men kan skære igennem, når hun kan se, at det bliver for meget,« siger Birthe. n

17-Feb-16 10:49:18 AM

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

17


Katteliv

Cecilie Goul, plejeforælder

I oktober 2016 fik jeg to meget små killinger med mig hjem i pleje fra Kattens Værn Aalborg – Kirsten og Bodil. De var blot omkring en måned gamle og var blevet fundet som vildkatte. Det var meget tydeligt at mærke på Kirsten, at den hårde start på livet havde gjort indtryk. Hun var bange, sky, slappede aldrig af og kom kun frem for at spise, når hun og Bodil var alene. Bodil faldt hurtigt til og vandt alles hjerter, hvilket medførte, at hun blev besidderisk i forhold til mig og stjal al opmærksomhed fra Kirsten. Jeg måtte skille dem ad i hvert sit rum for at komme i nærheden af Kirsten, der ellers kun var en lille smule tryg, når hun kunne putte med Bodil. Det var en kamp at overbevise Kirsten om, at jeg ikke var farlig. Hun var krigerisk – hvæsede, kradsede og bed, så snart jeg rakte hånden mod hende. Derfor måtte vi starte meget stille og roligt ud. Jeg brugte timevis – dagevis, faktisk – på at ligge på gulvet og blinke langsomt til hende. Med tiden begyndte hun også at blinke langsomt tilbage og begyndte generelt at se mere afslappet ud i mit nærvær.

Begyndte at lege mere

Fra vild kat til kærligt kram Mange katte født som vilde kan være uden for pædagogisk rækkevidde. Men ind imellem lykkes det: At få en killing født som vildtlevende til at blive en kærlig, tillidsfuld kat.

18 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

I takt med, at hun blev lidt mere tryg, begyndte hun også at lege mere. Det var tydeligt, at hun var usikker på sine bevægelser og bevægede sig lidt kluntet. Dette blev dog tydeligt bedre dag for dag, som vi også legede mere. Hendes selvtillid voksede med legen, hvilket gavnede hende og hendes udvikling utroligt meget. For at træne hendes tillid til mig brugte jeg helt fra start rigtig mange godbidder. Jeg fandt ud af, at hun har en svaghed for dreamies og især rejer! Det tog lang tid at overbevise hende om, at det var ufarligt at komme tæt på mig. Jeg lavede små ”stier” med godbidderne/rejerne, der ledte hen til mig. Til start hentede hun ikke dem, der var helt tæt på mig. Efter et par uger hos mig tog hun dem og skyndte sig væk for at spise dem. Og pludselig, efter endnu et par uger, sad hun på mig og spiste dem, helt roligt. Jeg sørgede altid for at kæle hende, når hun fik godbidderne, for at få hende til at koble kontakten med noget positivt. Selv om det var en meget langsom udvikling, så fik jeg mere og mere lov til at røre ved hende, og hun blev mindre og mindre anspændt med tiden. Bodil kom tilbage til Kattens Værn Aalborg allerede i midten af november – da var hun klar til at finde sit forever home.

Flytning tog hårdt Bodil var en stor tryghedsfaktor for Kirsten, så hendes flytning tog rigtig hårdt på hende. Hun begyndte at

02 · 2017


besørge mærkelige steder og trak sig tilbage til trods for, at hun på dette tidspunkt var begyndt at være lidt mere tryg. Der gik dog kun et par dage, før det gik op for hende, at nu var der ikke andre muligheder for selskab end mig – men! Efter halvanden uges tid begyndte der langt om længe at ske fremgang. Hun begyndte at lege rigtig meget, mere end før, og omkring halvdelen af mine forsøg på at kæle hende lykkedes, og så var hun endda begyndt at spinde, når hun blev kælet – hver gang! – hvilket ellers kun var sket én gang, imens Bodil også var der. Som december gik, blev Kirsten stadig mere og mere kælen og opsøgende. Hun begyndte virkelig at få selvtillid, da hun fik plads til at udfolde sig efter Bodils flytning. Hendes tillid til mig tog også form, og hun begyndte at hoppe op i sofaen til mig for at blive nusset. Samtidig begyndte hun også at se andre folk an, når jeg fik gæster. Hun begyndte at komme ud i gangen og kigge nysgerrigt, og de fleste gik hun hen for at snuse til. Ligeledes var hun synlig i rummet, selv om der var gæster, og kunne nu slappe af og sove, selv om der var fremmede på besøg. Alt i alt en stor forbedring. Den 30. december 2016 skulle Kirsten tilbage til Kattens Værns Aalborg. På dette tidspunkt havde hun udviklet sig til en fantastisk sød og kærlig killing, der kom og puttede på sofaen, så snart jeg lå der – altid så tæt på ansigtet som muligt. Hun var dog mest knyttet til mig, og jeg tænkte, at hun var den type kat, der kun sådan rigtigt knytter sig til én person.

Kunne ikke undvære hende Den 18. januar 2017 kunne jeg så ikke undvære hende længere, så jeg måtte ud på Kattens Værn Aalborg for at hente hende hjem igen. Det er uden tvivl noget af det bedste, jeg har gjort – både for mig og for Kirsten. Hun brugte en lille time på at gemme sig, men faldt hurtigt til ro igen, og kunne sagtens kende mig og ville gerne snakke. Hun havde desværre lidt problemer med bakken, og jeg måtte vaske sengetøj et par gange om dagen i en uges tid. Jeg afhjalp dog dette problem ved at give hende en godbid hver gang, hun havde brugt bakken. Siden har der ikke været problemer. Nu skriver vi marts 2017, og hun er en helt fantastisk lille killing. Hun er så kærlig, social og opsøgende, som jeg aldrig havde turdet håbe på. Jeg kan tydeligt se, hvordan mit arbejde har hjulpet hende til at få både selvtillid og tillid til mennesker. Hun er nysgerrig omkring nye mennesker, og vil sågar gerne snakke med dem, når de kommer. Samtidig er hun begyndt at knytte sig meget til min kæreste, som hun ellers ikke var begejstret for det første lange stykke tid. Det bedste, hun ved, er at ligge mellem mig og ham på sofaen og

02 · 2017

blive nusset. Der kan hun ligge i timevis, hvis hun får lov.

Tålmodighed og kærlighed At en så sky kat nogensinde skulle blive så tam, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Men Kirsten er et rigtig godt eksempel på, hvor langt man kommer med tålmodighed og kærlighed. Det, jeg tror, har været afgørende i Kirstens udvikling, er, at jeg har sørget for at bevæge mig og tale roligt omkring hende, være på hendes niveau (altså ligget på gulvet – i timevis – !), give masser af godbidder, øjenkommunikation (blinke langsomt), en masse leg og ellers kæle hende så meget, som hun tillader det. Altid gå frem i hendes tempo og aldrig tvinge hende til noget. Første gang hun opsøgte mig, var helt fantastisk og utroligt bekræftende. Jeg føler virkelig, at jeg har gjort en forskel, for hun var sørme ikke en nem lille dame, og mange ville nok være fristet til at give op – men jeg kan se nu, at det har været al min tid og umage værd! n

»Nu skriver vi marts 2017, og hun er en helt fantastisk lille killing. Hun er så kærlig, social og opsøgende, som jeg aldrig havde turdet håbe på. Jeg kan tydeligt se, hvordan mit arbejde har hjulpet.« – Cecilie Goul

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

19


Kattetrivsel

Af Lisbeth Jørgensen Dyrlæge, Ceva Animal Health A/S

At katte hvæsser kløer, er en del af deres sprog. Læs her, hvordan du kan bidrage til at styre, at katten kun hvæsser kløer dér, hvor den skal.

Kradser din kat også i møblerne?

Det at kradse er en helt normal adfærd, men det er også en kilde til klager over katten i hjemmet – selv fra de mest katte-glade hjem. Over 50 procent af alle katteejere har oplevet eller oplever, at katten kradser nogle steder, hvor de ikke ønsker, at den skal kradse. Kattes kløer er effektive våben i en slåskamp og gode at have, når der skal klatres i træer. Men de er også en del af det at kommunikere for katten, idet kattene udskiller feromoner omkring trædepuderne, når de kradser/hvæsser kløer. Derfor anvendes kløerne til at lave kradsemærker, som er synlige for andre katte, og samtidig afsætter de et ”feromon-signal”. Både kradsemærkerne og signalstofferne er en besked til andre katte i området om, at den har været forbi, og det kan forebygge, at kattene mødes, og at der opstår en konflikt. Udenfor kradser katte ofte på træstammer og andre ting af træ, indendørs er det ofte også på træ, men også på stof (gardiner og sofaer er foretrukne emner), tapet og i gulvtæpper. Her er det så, at man kunne ønske, at katten ville anvende det dyrt indkøbte kradsetræ. Katte kan udvælge sig et sted i hjemmet, hvor de kradser – men nogle gange ser man, at katte kradser mange forskellige steder i hjemmet, ofte omkring vinduer eller døre. Når katten ikke bare har et, men flere steder den kradser, kan det tyde på, at den er stresset. Det er en god idé at forsøge at identificere, hvad der stresser katten – men kan man ikke finde den direkte årsag, kan det være en god idé at give katten flere ressourcer. Ressourcer vil sige flere foder- og vandskåle samt kattebakker placeret flere steder i huset, så den har mulighed for at vælge det sted, hvor den føler sig bedst tilpas. Derudover kan man anvende forskellige former for fodertilskud eller feromoner for at få katten til at føle sig tryg i sine omgivelser. Hvad kan man ellers gøre for at forebygge uønsket kradsning?

Klipning af kløer? Klipning af kløer er normalt ikke noget, man anbefaler til katte. Katte, der kommer udenfor, har brug for at kunne klatre i træer, og der er derfor nødvendigt med skarpe kløer. Indendørs-katte klatrer også gerne op ad for eksempel et større kradsemiljø, og derfor er det også rart for dem at have deres kløer intakte. Hvis katten kradser,

20 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

02 · 2017


fordi den er stresset, er det heller ikke sikkert, at det vil hjælpe at klippe dens kløer!

Kradsetræ? Det er vigtigt, at katten har et godt kradsetræ. Det er vigtigt, at det er så højt, at katten kan stå udstrakt, når den skal kradse, og samtidig er det vigtigt, at det er så stabilt/tungt, at det ikke vælter, når katten rejser sig op ad kradsebrættet og kradser. I flerkattehjem er det tilrådeligt, at man har et kradsebræt pr. kat + et ekstra, så man er sikker på, at alle katte altid har mulighed for at komme til at kradse.

Hvordan får man katten til at bruge sit kradsetræ? Det kan være svært at få en kat til at anvende sit kradsebræt, specielt hvis katten har et andet foretrukkent kradsested i huset. Hidtil har man brugt at anvende catnip på kradsebrættet, tiltrække katten til kradsebrættet ved at lægge/ bruge kattelegetøj i nærheden og at forsøge at stille kradsebrættet i nærheden af det foretrukne kradsested. Nu er der kommet et feromonprodukt, som man kan påføre kradsebrættet, og som har tre virkningsmåder til at få katten til at foretrække kradsebrættet frem for andre ting. Produktet indeholder en kopi af F.I.S. (feline interdigital semiochemical), som er det feromon, som katte selv udskiller mellem trædepuderne, når de kradser. Derudover indeholder produktet blå farve, som gør, at katten tror, at der er kradsemærker (et visuelt signal) samt catnip, som får katten til at komme hen i nærheden af kradsebrættet. Man skal dog være opmærksom på, at ændringer i hjemmet hurtigt kan stresse katte, også selv om det er ting, som vi mennesker ikke bider mærke i. Katte kan let stresses, hvis der bygges om/males, ved køb af nye møbler, der lugter anderledes, ved festlige lejligheder, hvor der er flere mennesker end der plejer, ved højtiderne og også af, at der kommer flere katte i området. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sin kat – især hvis den pludselig ændrer adfærd og begynder at kradse andre steder end den plejer, eller hvis den begynder at urinmarkere inde. Er man i tvivl om kattens adfærd, er det vigtigt først at tage en snak med en dyrlæge, så man kan udelukke, at det er sygdom, der ligger til grund for den ændrede adfærd. n

02 · 2017

Stor risiko ved p-piller til katte n Har man fulgt Kattens Værn gennem årene, kender man vores holdning til p-piller til katte. I vores verden er sterilisation den eneste rigtige beslutning, og det kan der ikke rokkes ved. Vi bliver tit spurgt, hvordan det kan være, at vi føler så stærkt omkring dette emne. Og det er ganske enkelt: Vi har set alt for mange eksempler på hunkatte, der kommer ind med kræft i mælkekirtlerne, livmoderbetændelse samt deforme og forstørrede æggestokke og livmoder. Det er selvfølgelig ikke kun på vores klinik, at det sker. Dette ses igen og igen på alle landets klinikker. Sidst vi oplevede det, var, da katteinspektør Hanne var rekvireret ud til et dødsbo, hvor der boede nogle katte, der havde tilhørt husets, nu afdøde, ejer. Den ene af kattene viste sig at være en fuldstændig tam og sød hunkat, som vi vældig gerne ville formidle videre til en ny familie. Men ved undersøgelsen hos vores dyrlæge fandt vi desværre nogle meget store kræftknuder i mælkekirtlerne. Og da dette er en meget typisk reaktion på brug af p-piller, snakkede katteinspektør Hanne med naboerne til dødsboet og ganske rigtigt; hunkatten havde fået p-piller i flere år. Hvis ejeren af katten havde ulejliget sig med at få hende steriliseret for år tilbage, havde vi nu stået med en hunkat, der kunne havde fået et godt liv hos en ny familie. I stedet var vi nødt til at give hende fred, for det er det eneste dyreværnsmæssigt forsvarlige, når man finder så store og fremskredne knuder, og når kræften tilmed har bredt sig. Vi hører tit et økonomisk argument for, at folk vælger p-pillerne frem for en sterilisation, da et dyrlægebesøg koster mere end p-piller på kort sigt. Det er et argument, vi har svært ved at forholde os til. For udover at udgiften til sterilisation er en éngangsudgift i forhold til p-pillernes løbende udgifter, så kan vi ikke forstå, at man har lyst til at tage chancen med risikoen for kronisk sygdom hos sine kæledyr. Desuden skal hunkatten have p-pillen ugentligt efter et meget præcist skema, og det får de fleste ikke gjort, og så er hunkattene pludselig drægtige.

Chipmærkning bliver ”standard” n Fra 1. maj er fulgt en chipmærkning med, når man får øremærket sin kat hos Kattens Værn på Katteklinikken i Brøndby eller i KV’s nye klinik i Aalborg. Chipmærket ligner øremærkningen, for så vidt som den rummer oplysninger om kattens identitet og ejer, men koden kan desuden læses i udlandet. Desuden kan øremærket med årene blive visket ud, mens chippen forbliver intakt. Derfor anbefaler KV altid, at man både chipper og øremærker, så de to mærkninger supplerer hinanden. Til gengæld sættes prisen på mærkning en smule op, så en mærkning koster 950 kroner pr. kat. Inklusive registreringsgebyret er prisen 1.075 kroner pr. kat.

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

21


Lidt om kattes farvesyn Af Helena Hansen Veterinærsygeplejerske, katteinspektør

Kan katte se farver? Vælger de legetøj efter farve? Udstyr kan måle en “farve”, men hvad den hedder, og hvordan den opfattes er noget, vi som mennesker har lært gennem vores opvækst i trit med, at vores hjerne bearbejder de signaler, vi modtager. Vi kan derfor ikke helt afgøre, hvordan katten ser og især hvordan den selv opfatter farver. Rent anatomisk er nethinden (retina) i kattens øje opbygget af fotoreceptorer, stavceller og tapceller. Disse modtager impulser af lys og farve, som med elektroniske signaler sendes til hjernen via synsnerven. Her omdanner hjernen signalerne til billeder. Stavcellerne har betydning for at se bevægelse og fungerer bedst ved lav belysning. Kattene har flere stavceller end mennesker og behøver derfor kun 1/6 af den lysstyrke, som vi behøver for at se. Tapcellerne har betydning for farvesynet, og katte har ligesom mennesker tre typer tapceller. Dog har mennesker flere tapceller end katten. Derfor opfatter katten ikke farver som vi, og farver har ingen betydning for katten. Katten oplever sin omverden i pastelagtige farver, og den opfatter bedst blå og gul og dårligst rød og grøn. Det, vi mennesker opfatter som rødt, vil for katten være mørkt. Og grøn vil for katten være hvidlig/grålig. En græsplæne vil derfor opfattes hvidlig og en busk med røde blomster, vil fremstå som hvidlig med mørke blomster. Katten vil alligevel sagtens kunne finde et stykke blåt legetøj på et mørkt gulv. Dels vil legetøjet have en anden nuance end gulvet og vigtigst for katten – vil den genkende form og registrere bevægelse. Dog ser den bedst på en halv meters afstand, så det kan man huske, når man Katte opfatter ikke farver som vi leger med sin kat. – og har heller ikke behov for det. OBS: Billedet under artiklen er kun Kattens verden er mest sat i lyse tilnærmelsesvis et og mørke pastelfarver, og så er billede af kattens den rød/grønfarveblind. farveopfattelse!

22 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Af Signe Dideriksen, Dyrlæge, Kattens Værn

På katteklinikken får vi jævnligt opkald fra katteejere, fordi katten er blevet urenlig og tisser andre steder end i kattebakken. Det er naturligvis til stor gene for ejer, når katten begynder at tisse i dyner eller på gulvtæpper. Men en urenlig kat har det ikke godt, og urenligheden kan skyldes alvorlig sygdom eller stort ubehag ved nogle af de forhold, som findes i kattens hjem. Er katten ikke neutraliseret og strinter, bør man altid få katten neutraliseret hurtigst muligt, da urenlighed kan være markeringsadfærd. Hvis din kat ændrer adfærd eller bliver urenlig, bør den altid undersøges hos dyrlægen for at udelukke sygdom. En typisk sygdom i de nedre urinveje er cystitis (”blærebetændelse”) i form af urinvejskrystaller/sten, og her ses følgende symptomer hos katten:

Symptomer · Begynder hyppigere at gå på bakken. · Tisser mindre portioner, og der kan være tilblanding af blod · Skraber længe i bakken, kan gå fra og til flere gange før den endelig tisser · Klager sig i forbindelse med urinering · Slikker sig mere ved urinvejsåbning · Tisser andre steder end i bakken Der findes mange medvirkende faktorer til dannelse af urinvejskrystaller, blandt andre overvægt, neutralisation, inaktivitet og foder. Kommer katten ikke til dyrlægen i tide, kan den i værste tilfælde få en blokering i urinrøret, og ubehandlet kan katten dø af det. Andre alvorlige systemiske sygdomme

02 · 2017


Når katten bliver urenlig Det kan være tegn på sygdom eller stress, når en kat ændrer ”toiletvaner”. Læs her om symptomer og årsager. som diabetes og nyrelidelse kan også give ændrede tisse- og drikkemønstre som for eksempel: · Tisser større portioner end tidligere · Drikker mere vand · Opkast, vægttab · Dårlig pelspleje (pelsen skiller og ser trist ud) Diabetes og nyrelidelse kan også ses samtidig med bakteriel blærebetændelse og/eller urinvejssten og vil derfor kunne give flere symptomer end ovenfor nævnt.

Forhold i hjemmet Er katten fundet sund og rask under dyrlægeundersøgelsen, og urinprøve samt eventuel blodprøve viser normale værdier, skal man overveje kattens øvrige forhold i hjemmet. Nedenfor gennemgås de praktiske forhold omkring kattebakken, der kan have stor betydning for den enkelte kat. · Kattebakke: Kattebakken skal være stor (voksne katte minimum 30x45 cm, gerne større ved flere katte) · Åbne kattebakker er at foretrække fremfor helt lukkede, da der hurtigere kommer til at lugte dårligt i en lukket kasse (kattens lugtesans er 14 x bedre end menneskets) · Kattegrus. Der er forskel på kattes præferencer. Det ikke-klumpende grus

02 · 2017

kommer nemmere til at støve og lugte, da urinen bliver fordelt i hele bakken. Krystalgrus foretrækkes af nogle katte, mens andre virker til ikke at bryde sig om at gå på det. På Kattens Værns internat har vi gode erfaringer med det klumpende kattegrus af god kvalitet og træpellets. · Placering af kattebakke: Kattebakken skal stå et ugeneret sted, og katten skal altid have adgang til bakken. Hvis bakken for eksempel er placeret i entreen, kan det stresse katten, så den vælger at tisse et andet og roligere sted (uden bakke ...). · Antal af kattebakker versus antal af katte. Hvis der er flere katte i hjemmet, er det meget almindeligt, at de kan have nogle større eller mindre indbyrdes konflikter. Konflikter kan blandt andet komme til udtryk ved, at den ene kat blokerer vejen for den anden kat, så den ikke tør gå på bakken. Derfor skal der altid være mindst en kattebakke pr, kat, og de skal placeres i forskellige rum.

· Hygiejne: Bakken tjekkes flere gange dagligt, og når det opdages, at der er afføring eller urinklumper i bakken, skal de straks fjernes. Der skal altid være rigeligt med grus i bakken (fyld gerne op, når det svinder i forbindelse med at bakken renses) og hele bakken skiftes og rengøres grundigt mindst én gang ugentligt.

Kan også skyldes stress Hvis kattebakke og hygiene er i orden, kan urenlighed skyldes stress (som også kan give en irritationstilstand i blæren). Mange elementer kan stresse katten, så det er en god ide at tænke over, om noget har ændret sig i kattens nærmiljø. Det kan være alt fra flytning, ombygning i hjemmet, der kommer mange gæster, ny kat eller hund i hjemmet, nye familiemedlemmer i hjemmet, naboer der larmer osv. Man må forsøge at afhjælpe den udløsende årsag til kattens stress, og helst fjerne problemet. Som hjælpemiddel for at dæmpe stress kan man give katten tilskud af stressdæmpende midler enten i form af fodertilskud eller pheromoner i hjemmet. Dette bør man få rådgivning om hos sin dyrlæge. n

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

23


Kat & godt Intet asyl til kattene n Hvad gør man, når man skal lukke et asylcenter, hvor der har boet tre dejlige tamkatte, der har fornøjet stedets beboere, men de afventede deres videre skæbne? Man efterlader dem da. Det er jo staldkatte, og så må de klare sig selv. Sådan var opfattelsen dér på stedet, og der måtte en trussel om politianmeldelse fra den lokale dyrlæge til, førend Kattens

Værn blev kontaktet. I mellemtiden havde kattene taget ophold hos en nabo, der velvilligt tog sig af dem, indtil der kunne findes en afklaring. »Vi var i dialog med kommunen, der afviste at hjælpe, fordi man dér havde fået opfattelsen af, at der var tale om staldkatte, og at staldkatte kan klare sig selv. Via lederen af det nedlagte asylcenter fik vi kontakt med den nabo, der Kattene blev tilbage, da et asylcenter skulle lukkes havde taget sig af kattene, og vi fik lov at indfange ned. De havde fået betegnelsen staldkatte, og så dem,« fortæller katteinvar der ingen hjælp at hente. spektør Helle Marianne Nielsen.

Den ene af kattene – en venlig og imødekommende tamkat – var drægtig. Indtil dato er to af kattene blevet bragt ind på internatet i Brøndby og dyrlægeundersøgt. Begge – inklusive tilkomne killinger – blev erklæret ved godt helbred og er nu på vej ud til nye hjem. »Historien er en lære om, at man altså ikke bare kan efterlade et antal katte og tro, at de kan klare sig selv. Godt, der var en flink nabo, der var parat til at overtage ansvaret og ikke ville acceptere, at kattene skulle gå en svær fremtid i møde!« kommenterer Helle Nielsen.

Udstilling i Vallensbæk n Hen over weekenden den 4. og 5. marts deltog Kattens Værn på DARAK’s (Dansk Racekatte Klubs) udstilling i Vallensbæk Idrætscenter, for at sprede ordet omkring Kattens Værns arbejde med de vilde katte.

Det blev til et par hyggelige dage, hvor vi fik talt med en masse mennesker, mødte mange søde katte, og samtidig fik samlet lidt penge ind til det gode formål. – Af Anja Larsen

Kæmpe-katten Jimmy n Som dansk-amerikaner bor jeg både i Køge og i Californien. Her i Danmark er jeg fodervært og har nogle dejlige indendørs misser. Mit hus i USA ligger i en lille by kaldet Bodega Bay. Det er en lille fiskerby helt på kanten ad stillehavet. Huset, som jeg bor i, er bygget på bjælker oven på vandet. Det vil sige, at jeg kan stå oprejst under huset, når det er lavvande. Når det er højvande, kan jeg hoppe direkte i Stillehavet til en svømmetur. For et par år siden kom en stor missekat forbi, mens jeg sad på min strand. Det var en bobkat. Faktisk et regulært rovdyr, som tidligere har angrebet mennesker. Den var nu flink nok. Den tillod mig at stryge den henover ryggen, og den blev en daglig besøgende under mit hus, som han frejdigt sover under. Myndighederne har forbudt mig at fodre ham, fordi der er en sandsynlighed for,

En bobkat er et sky væsen, som det er svært at komme tæt på. Men vort medlem, Hans Olsen, må gerne.

at han vil angribe mig, men jeg holder nu meget af ham. Han er på størrelse med en fuldvoksen labrador. Jeg kalder ham ”Jimmy”. Han kommer

forbi dagligt og hygger sig lidt i sin tur ud på jagt. Selv om han er sky, har han det fint med, at jeg kæler lidt med ham.

Bobkatten lever i det sydlige Canada, USA og det nordlige Mexico. I størrelse er den omkring dobbelt så stor som en almindelig huskat. Den er vild. Men et af vore medlemmer, Hans Olsen, er blevet venner med én og har sendt ”Kattens Venner” denne hilsen.

24 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

02 · 2017


Det er en underskudsforretning at drive internater – men vi gør det for kattenes skyld

Faktisk er det kun på grund af din hjælp, at vi kan give over 1.200 katte et nyt hjem hvert år. Hver kat koster os rundt regnet et par tusind kroner at give et nyt hjem – og det er endda efter, at adoptionsbeløbet er trukket fra. Det er mange penge på årsbasis, men det er heldigvis også rigtig mange katte. Så det er blandt andet det, dine penge går til, når du støtter os: Nye chancer! Både til de tamme katte, der mangler et hjem, og til de vildtlevende, herreløse katte.

Bliv medlem!

Udfyld blanketten herunder for at blive medlem af vores forening. Ved at udfylde blanketten bliver du automatisk tilmeldt Betalingsservice. Som medlem får du medlemsbladet tilsendt fire gange årligt, rabat på dyrlægehonoraret på Katteklinikken i Brøndby og på foder og tilbehør, og du bliver inviteret med til vores årlige generalforsamling.

Donationer

Du kan også støtte os med donationer. Enten et enkelt beløb eller et fast månedligt eller årligt bidrag. Selv mindre beløb gør en stor forskel. Du skal blot udfylde blanketten nedenfor med beløb og afkrydse de måneder, hvor du vil bidrage. Hvis du ønsker, at din donation automatisk skal registreres som fradragsberettiget, er det vigtigt, at du sætter kryds ved, at vi må videregive dit cpr-nummer til Skat. Alle donationer op til 15.600 kroner om året (2017) er fradragsberettigede på din selvangivelse.

Kattene i testamentet?

Du kan også betænke Kattens Værn i dit testamente. Hele det testamenterede beløb går ubeskåret til vores arbejde med kattene, da foreningen er godkendt efter Ligningslovens §8a og dermed ikke skal betale arveafgift. Du kan oprette testamente hos vores advokat:

Send blanketten i lukket kuvert til: Kattens Værn Sandager 11 · 2605 Brøndby Kattens Tak for din hjælp!

Jytte Holm-Larsen, ADVODAN Havnegade 39, 1058 København K Tlf.: 8833 0510 Mail: jyhl@advodan.dk

VÆRN

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

Kontingent (240 kr. pr. år):

100 kr.

150 kr.

200 kr.

Andet beløb:

Ja, jeg tillader, at mit cpr-nummer videregives til Skat

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli

aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År: Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

CPR-nr.:

Pengeinstitut:

Reg.nr.:

Medlemsnummer*):

Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad eller få det oplys på tlf. 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

UDFYLD ONLINE PÅ: www.kattens-vaern.dk

– cpr-nr. skal udfyldes!

Kontonr.:


Velkommen til Pernille! Der er unægtelig en mere umiddelbar kontakt med en kat eller en hund end med en fisk. Alligevel kan Pernille Helbech Larsen, nytiltrådt i KV’s internat i Brøndby, fortælle anekdoten om, hvordan det lykkedes at lære en rødtunge at svømme igennem en ring, ligesom rødtungerne også vidste, når det var fodringstid. Pernille (27) er nemlig uddannet

Pernille Helbech Larsen – nytiltrådt i KV’s internat i Brøndby.

dyrepasser på Øresundsakvariet i Helsingør; alletiders lærested, synes hun, men er nu glad for at have skiftet ”branche”. Dels faldt hun fuldstændig for katten som

husdyr, da hun i sin tid fik kat hjemme, dels tiltrækker det hende at formidle katte og at oplyse om katte. »Når folk ringer tilbage og fortæller, at det bare går så godt med deres nye familiemedlem, så bliver man glad,« siger Pernille, der startede den 1. april. n

I plejesektoren – hele livet Hanne Nygaard (71) kan siges at have været beskæftiget i plejesektoren hele sit liv. Som ungt menneske og frem til hun fyldte 28 år, var hun blandt andet ansat på et plejehjem – for mennesker – men siden da har det jævnthen handlet om katte. Efter mange års tilknytning til Kattens Værn på mere eller mindre fast basis er hun nu blevet fastansat som katteinspektør i hovedstadsområdet. Her skal hun blandt

Hanne Nygaard er efter mange års tilknytning til Kattens Værn nu blevet fastansat som katteinspektør i hovedstadsområdet.

andet fylde pladsen ud for katteinspektør Robert Mohlin, der fratrådte tidligere på året. Hanne er ikke vokset op med katte. Hun holdt bare meget af dyr som barn

– alle slags dyr – og var en hyppig gæst i Zoologisk Have. Første tætte møde med en kat var, da hun og hendes kæreste fik kat. Og så så hun sig ikke tilbage – omend hun bestemt også er til hunde, som hun har to af derhjemme. »Jeg holder af at køre ud og møde mennesker; at hjælpe katte og løse de situationer, de er havnet i,« fortæller Hanne. n

KV på Snapchat og Instagram n Nu kan du møde Kattens Værn i Aalborg og Brøndby på både Snapchat og Instagram. Tilføj os på Snapchat via nedenstående Snapchatnavne eller vores fine Snaptags. Aalborg Snapchat: KattensVaernAal og Brøndby Snapchat: KattensVaernBro. Find os på vores fælles Instagram-profil under navnet kattensvaern eller @kattensvaern. Her vil man kunne følge dagligdagen i vores respektive afdelinger, køre med på tur med katteinspektørerne, komme med bag om kulisserne på internaterne, se de katte vi har til formidling, se små film fra vores katterum og meget mere.

PÅ UDFLUGT · Torsdag den 11. maj fik alle medarbejdere i Kattens Værn lejlighed til at se hinanden i øjnene – på én gang. For første gang i rigtig mange år samledes sekretariatsmedarbejdere, katteinspektører og medarbejderne i internaterne til en fælles årsfest på Kryb-i-ly-kro ved Fredericia. I løbet af dagen gennemførtes et fagligt program koncentreret om det daglige arbejde i Kattens Værn, hvorpå fulgte en udfordrende teambuilding-øvelse – og en velfortjent middag. Og naturligvis benyttedes lejligheden til at forevige hele staben.

26 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

02 · 2017


Lokalafdelinger Internater 1. Kattens Værn Brøndby

3. Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder: Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag 13.00-15.00

Internatsleder: Rikke Snedled Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon 38 88 12 00 + 2 Telefontid mandag til torsdag 10.00-12.00

Butik www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Birthe Hansen, næstformand • Jytte Holm-Larsen, kasserer • Liselotte Rigtrup • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13.00-17.30 samt første og sidste lørdag i måneden kl. 13.00-16.00 samt efter aftale E-mail: internat@kattens-vaern.dk

Katteklinikken Kattens Værn Telefon: 38 15 02 22 E-mail: katteklinikken@kattens-vaern.dk

Kattens Værns administration • Therese S. Wilbert, direktør tw@kattens-vaern.dk

2.

Kattens Værn Aalborg Internatsleder: René Skall Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 38 88 12 00 + 3 Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00. Onsdag og fredag kl. 09.30-17.00 Første og sidste lørdag i måneden: 09.30-15.00

Kattens Værn: • Driver internater med formidling af katte til nye familier · Driver en landsdækkende tjeneste med 10 kørende inspektører, der arbejder med regulering af bestanden af vildtlevende katte, herunder genudsætning • Arbejder for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte og er medstifter af Det Danske Katteregister • Tilbyder professionel rådgivning om katte

Åben for formidling: Onsdag 15.30-17.30 Lørdage i lige uger 12.00-15.00 E-mail: kvslagelse@gmail.com

Samarbejdspartnere

Åben for formidling: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.30. Onsdag og fredag kl. 12.00-17.30 Første og sidste lørdag i måneden: 12.00-15.30 E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Kattens Værn samarbejder med en lang række dyrlæger, internater mv. over hele landet. Find alle vore samarbejdspartnere på www.kattens-vaern.dk!

Suppleant • Helle Christiansen • Sanne Cubberley

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og afgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2017 15.600 kr. OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

2

Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over betalingsservice 240 kr.

1 3

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med dankort på foreningens hjemmeside, www.kattens-vaern.dk, bankkto. 7436 2005170, eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig betalingsservice. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling. Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO.

02 · 2017

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

27


Skal katten til dyrlægen?

Bestil tid på Katteklinikken hos Kattens Værn – Så er din kat i de bedste hænder!

Katteklinikken Kattens Værn Sandager 11 2605 Brøndby Tlf. 38 15 02 22 Kattens Værns sekretariat

Sandager 11, 2605 Brøndby Telefon: 38 88 12 00 + 1 Telefontid man-tor kl. 10.00-15.00, fre kl. 10.00-14.00, lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattensvaern.dk

Kattens Værn Juni 2017  
Kattens Værn Juni 2017