Page 1

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer 1 • marts 2012

Fra vildt levende Til vildt nydende! Krisehjælp – hjælp os så vi kan hjælpe kattene

Et dejligt katteliv

HITTEKATTE


LEDER Af Michael Christiansen

Katastrofen lurer

lige om hjørnet

Kattens Venner 1 2012 Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn Udkommer 4 gange årligt Oplag: 17.500 ISSN 0902-9745.

Mens disse linier læses, er Kattens Værns eksistens og status som landets ældste katteforening i fare. Som alle kan læse i årsberetningen for 2011, inde i bladet, er foreningen i en alvorlig økonomisk klemme, årsagerne ufortalt i denne leder, men forklaret i beretningen.

Deadline Materiale til Kattens Venner nr. 2 skal være os i hænde senest 01.05.2012. Bladet udkommer primo juni 2012.

Layout og tryk Essens Kommunikation ApS

Indlæg

levende, herreløse og bortløbne katte – et arbejde, som ingen andre organisationer eller foreninger udfører, hvis Kattens Værn skulle ophøre med at eksistere.

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk for indsenderens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte artikler. Indsendt materiale returneres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for manuskripter med videre, som indsendes uopfordret.

Michael Christiansen, direktør

Ansvarshavende Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

Redaktør Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

kattensvenner Nummer1 • marts 2012

Fra vildt levende Til vildt nydende! Krisehjælp – hjælp os så vi kan hjælpe kattene

Et dejligt katteliv

HITTEKATTE Forsidefoto: Patricia Bjørnsholt.

02

Vi er stadig så aktive i katteværnsarbejdet, som økonomien tillader, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi må se en stærk decimering af vores aktiviteter i øjnene, i løbet af de kommende par måneder. Rigtigt skidt for de hjemløse katte, der lider og er i knibe og rigtigt skidt for det forebyggende arbejde omkring de vildtlevende katte, som vores medarbejdere gør så godt. Bundlinien er, at vi i den grad har brug for jeres støtte lige nu, så vi kan fortsætte vores arbejde for de vildt-

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

Vi ved godt, at der i disse år er særlig rift om borgernes penge, til gavn for alle mulige forskellige projekter, hvor resultatet af ens donation kan være mere eller mindre tydeligt. Hos Kattens Værn kan du altid opleve effekten af den direkte hjælp vi udfører for de midler vi bliver tilført via gaver, arv eller andre typer donationer. Tænk på os, vær med til at skabe et godt fundament for videreførelse af foreningen. Vi er sikre på, at hvis vi kommer over den lurende katastrofe som vores mangel på likviditet – penge i kassen – udgør i det kommende halve år, har vi allerede nu ideerne og værktøjerne til en langsom, men sikker genopretning af foreningens økonomi, herunder en konsolidering til imødegåelse af en lignende situation som den foreningen p.t. er landet i. Der er inde i bladet en beskrivelse af, hvordan du kan overføre penge til støtte for foreningen via netbank – ønsker du at betale på en anden måde, så ring til os, så hjælper vi dig på vej med mulighederne for at indbetale et støttebeløb, alternativt hjælper vi dig hele vejen, hvis du ønsker det. Og husk, intet beløb er for stort, intet beløb er for småt. Lige nu er det mængden af frivillige donationer, der skal være med til bringe foreningen helskindet igennem krisen og på ret køl igen.


nr.1 september 2012

INDHOLD

23

kattensvenner Indhold nr. 1 2012

04 Fra vildt levende til vildt nydende 08 Kattens Værn har brug for krisehjælp

Støt os derfor med et kontant beløb

09 Indkaldelse til generalforsamling 12 Årsberetning 2011 For Dyreværnsforeningen Kattens Værn 14 Et dejligt katteliv

I hvert nummer 10 Støt kattene 27 Lokalafdelingerne

15 Vildkatten Gilbert

Et katteliv på ondt, men mest godt.

16 Christian & Frederik 17 Thorbjørn og det sunde liv

20 Lille Grå og gamle Georg

2. del af vores novelle

22 Hittekatte 24 Veterinært speciale

Om FIV og FelV i samarbejde med Kattens Værn

26 Opslagstavlen

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk

03


Historien om Fru Mis

fra vildt levende Hej, jeg hedder Fru Mis og er vel en 5 eller 6 år gammel. Jeg har altid boet i Albjergparken og har i årenes løb fået ca. 10 kuld killinger. Gårdmændene prøvede i flere år at fange mig, men jeg var for snu og hurtig og havde alt for stor erfaring som vildtlevende kat, til at blive indfanget. Tekst og foto: Michelle Gjerløw

til vildt nydende 04

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk


Klumme

Vinteren 08-09 var slem at komme igennem, fordi det var så koldt og jeg blev jaget af både børn og voksne og de pudsede deres hunde på mig. Jeg fødte igen 3 killinger. Jeg havde fundet en lukket gård, hvor ingen anden end mig kunne komme ind og lige ved siden af, boede der en rar dame, der en gang imellem gav nogle madrester. Da mine killinger blev så store, at de selv kunne klatre over hegnet, sendte jeg dem ind til hende, selv om jeg godt vidste, at hun havde en lille puddelhund. Men den gjorde os ingenting, kiggede bare undrende på mig og mine killinger. I midten af april, skulle jeg så have killinger igen, så nu var der snart trængsel i den lille have. Familien kunne mærke, at jeg var så træt og udmattet og snart ikke kunne mere, men jeg fødte alligevel 4 killinger midt i damens have. Jeg vidste intet om, at damen nu også havde fået nok og syntes det var synd for mig og alle mine børn. Hun havde ringet til Kattens Værn og så kom katteinspektør Helle med et bur. Jeg så passivt til inde i busken, mens mine 3 store børn blev fanget og hun tog mine 4 nyfødte med. Den ene af de store var højgravid. Helle og damen talte om at få mig steriliseret og øremærket, så jeg kunne blive boende her, men uden at føde alle de killinger. Jeg var dog ikke nem at lokke i indfangningsburet, mange havde prøvet

06

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

igennem årene, men Helle var snedigere og jeg gik til sidst ind i buret for at få lidt mad.

lies autocamper, så når de kommer hjem, løber jeg dem i møde og fortæller, hvor glad jeg er for at de er hjemme igen.

Helle kørte mig ind til den søde dyrlæge hos Kattens Værn, hvor jeg hurtigt blev bedøvet og så kan jeg ikke huske hvad der mere skete. Nogle dage senere kørte Helle mig hjem i haven igen i Albjergparken og lågen til buret blev lukket op. Hurra, jeg var tilbage, men var lidt øm på maven. Nu var jeg steriliseret, øremærket og dyrlægeundersøgt.

Når de går tur med min bror puddelhund, går jeg med. Jeg har snart set så meget, jeg ikke kendte før. Jeg går også med til supermarkedet. Så ligger jeg og venter i busken udenfor og så går vi hjem igen sammen. Folk synes det er så sødt, når vi kommer gående der alle fire.

Nu måtte jeg da lige se, hvad det var for nogle mennesker, der boede i den lejlighed. Jeg havde godt nok levet som vildtlevende kat i mange år og var meget bange for mennesker, men de her talte så pænt til mig, så en dag gik jeg ind i køkkenet og det var da det bedste jeg nogensinde havde gjort. Nu har jeg en familie; en far, en mor og en sød lille puddelhund, der passer på mig. Min far sagde godt nok, vi skal IKKE have kat, men det fik jeg hurtig lavet om på. Jeg opfører mig bare så pænt og ødelægger ikke noget. Nu har jeg fået en dejlig blød seng, min egen madskål, en balkon ude på hegnet, hvor jeg elsker at sidde og kigge ned på vejen. Jeg har endda også fået mit eget lille kattehus, med lammeskind. Det står ude i haven, så når min familie er ude at køre i deres autocamper, kommer naboen og giver mig mad. Jeg kender lyden af min fami-

Når min mor hver dag børster min bror puddelhund, så bliver jeg også børstet. Det er vist mest fordi min mor ikke synes det er så smart med alle de kattehår, men jeg kan vældig godt lide det. Jeg sidder tit oppe hos min mor og kæler, og jeg er begyndt at spinde igen. Jeg får stadig lov til at være ”vildkat” når jeg har lyst til det, men jeg er nu mest indekælekat. Udelivet siger mig ikke så meget mere. Andre mennesker og hunde er jeg stadig forfærdelig bange for, men ikke min familie, dem elsker jeg. Synes I ikke, at jeg har fået et rigtig godt liv? Takket være jer hos Kattens Værn og min familie, har jeg også taget fint på. Jeg vejer nu 4,7 kg mod de 3,45 kg jeg vejede, da I havde mig inde hos dyrlægen.. Mange søde potedask fra Fru Mis Gjerløv


Katte fristes af

NY forbedret smag* og nøje sammensat ernæring. Uden kompromis.

hillspet.dk

Vets’ No.1 Cho Choice oice Worldwide™

*sammenlignet med sammensætningen i den tidligere Hill’s™ Science Plan™ Feline Adult Optimal Care™ Chicken i smagstesten 2011 Varemærker ejes av Hill’s Pet Nutrition, Inc. ©2011


Nødråb

Kattens Værn har brug for

krisehjælp STØT OS DERFOR MED EN KONTANT GAVE

Kære medlem eller læser af bladet,

lyst og kræfter til også at hjælpe os på den måde.

Det er aldrig behageligt at skulle tigge, men Kattens Værn er lige nu ude i et gevaldigt økonomisk uvejr, som ganske enkelt kan koste foreningen livet, meget hurtigt endda.

Du kan indbetale til os via netbank – du skal indbetale til: Reg.nr. 7436, kontonummer 1401917. Husk endelig at skrive dit navn på indbetalingen, så vi ved, hvem der har indbetalt.

Vi har brug for din støtte lige nu og her og vi har brug for, at du sender budskabet videre til andre, der har sympati for vores arbejde, hvis du vel at mærke har

Hvis du vil indbetale via girokort, kan du klippe indbetalingskortet nederst på siden ud og gå på posthuset. Desværre

koster det 30 kroner at indbetale på posthuset, et gebyr vi desværre ikke har nogen mulighed for at påvirke – går du alligevel på posthuset, så indbetal gerne 30 kroner mindre end du oprindeligt havde bestemt dig for. Og husk også her, at skrive tydeligt navn m.v. på indbetalingskortet. Har du nogen spørgsmål, eller vil du gerne donere penge til foreningen på anden måde, så ring til os og lad os prøve at finde en løsning, der gavner begge parter.

✂ Han blev lokket med makrel i tomat, men det var som om, at han kunne mærke, der var noget besynderligt i gære. 08

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk


Nyt fra Kattens Værn

Indkaldelse til Kattens Værns årlige generalforsamling Generalforsamlingen finder sted den 26. april 2012, 15.30 til 17.30 Dagsordenen er følgende

I år afholdes generalforsamlingen i:

• • • • • • • • •

Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg.

Valg af dirigent Indlevering og godkendelse af fuldmagter Bestyrelsens beretning Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse Indkomne forslag Fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Valg af revisor og revisorsuppleant Eventuelt

Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol af medlemsnumre m.v. fra kl. 15.00.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

10% rabat

dyrekassen.dk Hvis uheldet er ude...

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

wiegaarden.dk

til medlemmer af Kattens Værn

09


Støt kattene

Det arbejde, som Kattens Værn udfører, kræver mange ansatte og en solid økonomi.

Testamente Men også efter din bortgang kan du betænke de vildtlevende og herreløse katte, nemlig ved at oprette et testamente, hvor du betænker Kattens Værn. Kattens Værn er den eneste organisation, der nationalt koordineret tager sig af de vildtlevende, herreløse katte. Dette arbejde koster mange penge. Hele dit testamenterede beløb går ubeskåret til Kattens Værns arbejde. Foreningen er godkendt efter §8A og betaler derfor ikke boafgift til staten.

Kattene og vi har brug for en økonomisk håndsrækning fra dig… Ved at støtte Kattens Værn økonomisk er du med til at opretholde vores arbejde. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, til dyrlægekontrol, øremærkning og genudsætning af vildtlevende katte, og til at vi har medarbejdere overalt i landet til at besvare dine telefonopkald.

Medlem Kender du familie, venner eller kollegaer, der kunne tænke sig at blive medlem af Kattens Værn, så giv dem tilmeldingsblanketten nedenfor. Nye medlemmer skal naturligvis ikke opgive medlemsnummer.

Regelmæssige bidrag Ønsker du at støtte Kattens Værn én eller flere gange om året, kan du tilmelde dig på blanketten nedenfor. Husk i så fald at afkrydse tilladelse til at vi videregiver dit cpr.nr. til SKAT, hvis du ønsker automatisk at få dit bidrag registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen efter reglerne som er beskrevet i afsnittet om fradragsregler.

Testamentet oprettes gratis hos foreningens advokat: Jytte Holm-Larsen, Husen Advokater, Havnegade 29, 1058 København K, e-mail: jhl@husenadvokater.dk, Tlf.: 33 32 26 26.

Fradragsregler i 2012 Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Dette betyder fra 1. januar 2012, at du får fuldt skattefradrag for de beløb du yder som gave eller bidrag til foreningen. (Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberettigede). Det maksimale fradragsberettigede beløb pr. år er uændret 14.500 kr.

Betalingsservice Betalingsservice (Nets) sikrer, at din årlige kontingentbetaling sker rettidigt og du sparer gebyret for giroindbetaling på posthuset. Hvis du som nuværende medlem ønsker at tilmelde din kontingentbetaling til Nets, findes der en vejledning til hvordan du gør det, både her i bladet og på vores hjemmeside. Nye medlemmer kan sende tilmeldingsblanketten nedenfor til os i en lukket kuvert til vores bogholder: Lisbet Palm, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg.

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med:

50 kr.

Kontingent (240 kr. pr. år):

100 kr.

150 kr.

200 kr.

andet beløb:

Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: jan. Startmåned:

feb.

marts

april

maj

juni

aug.

okt.

nov.

dec.

Adresse: By:

CPR-nr.

Pengeinstitut:

Reg. nr.:

Medlemsnummer*): .

Dato og underskrift:

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk

10

sep.

År:

Navn: Postnr.:

juli

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Kontonr.:

cpr-nr skal udfyldes!


NYE TILTAG I DYREKASSEN DANMARK En ny hjemmeside har set dagens lys Dyrekassen Danmark har netop lanceret ny hjemmeside. Hjemmesiden indeholder udover informationer om forsikringstyper og forsikringsbetingelser også online begæringer samt mulighed for online anmeldelse af skader. Den nye hjemmeside indeholder artikler med gode råd og vejledning til både hunde- og katteejere. Artiklerne kan handle om, hvordan man kommer bedst fra start med en ny hvalp eller killing i huset, og hvordan man aktiverer sin hund, når den har fået ordineret ro af dyrlægen. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med nye og relevante artikler for alle familiedyrsejere.

Mød Dyrekassen Danmark på Facebook Som noget nyt er Dyrekassen Danmark også at finde på Facebook. Her vil der løbende være konkurrencer og andre sjove events. Billeder fra besøg rundt om i landet samt links til nyttige artikler om hund og kat. Siden 2003 har Dyrekassen Danmark tilbudt forsikringer med stor vægt på forståelse for dyr og de mennesker, der holder af dem. Selskabet har derfor også et tæt samarbejde med flere forskellige organisationer på området. Familiedyrsforsikringerne omfatter blandt andet ansvars-, syge- og livsforsikring og som noget nyt til hundeejere HundTotal, som indeholder alle dækningerne samt SOS i Europa.

Familiedyrskonsulent til Dyrekassen Danmark Dyrekassen Danmark har ansat Betina Nygaard Bæk som familiedyrskonsulent. Betina er 32 år, uddannet veterinærsygeplejerske, hundeinstruktør, klikkerinstruktør og adfærdsrådgiver. Hun har et stort kendskab til både hunde og katte gennem sin uddannelse og senere arbejde som veterinærsygeplejerske. Herudover har Betina undervist for Dansk Kennel Klub, og arbejdet som professionel hundetræner og adfærdsrådgiver for Hund & Træning. Betina fungerer som et af Dyrekassen’s ansigter udadtil, og hun tager gerne på besøg hos dyrlæger, større kenneler og træningspladser. Merete Leth Keller, afdelingschef for Dyrekassen Danmark fortæller: “Betinas rolle bliver blandt andet at besøge dyrlæger, klubber og større kenneler for at skabe en mere direkte dialog med hunde- og katteejerne, og dermed rådgive bedst muligt om vores familiedyrsforsikringer. Vi vil gerne gøre det enkelt og gennemskueligt for kunderne og ikke til en forsikringsjungle – dette gælder både ved tegning af forsikring – og når skaden først er sket”. Du kan få mere at vide om Dyrekassen Danmarks familiedyrsforsikringer på

www.dyrekassen.dk

eller ved at ringe på tlf.

63 57 11 11.


Årsberetning 2011 for

Dyreværnsforeningen Kattens Værn Det har været svært at skrive en årsberetning, der ikke kom til alene, eller stort set alene, at fokusere på de store økonomiske udfordringer, som foreningen har set i øjnene i 2011 – og hvad værre er, stadig kæmper med.

Ikke fordi internaterne og katteværnstjenesten ikke har haft masser af gode historier at bidrage med til denne årsberetning. Ikke fordi vores ansatte og frivillige ikke igen har præsteret over evne og udvist et beundrigsværdigt engagement, med en kæmpe arbejdsindsats til følge. Ikke fordi vi som forening har brugt tiden på at være navlebeskuende og synes, at vi har haft det ekstra hårdt i forhold til andre. Og slet ikke fordi vi ikke alle sammen, fra bestyrelse til frivillige, har kæmpet med næb og kløer for at få omkostningerne minimeret, så indtægterne stod mål med udgifterne. Derimod handler årsberetningen primært om økonomi af en eneste årsag – uden penge kan Kattens Værn ikke udføre det store arbejde for kattesagen, som foreningen gennem 75 år har udført. Vendingen ”uden penge” er på ingen måde en overdrivelse. Foreningen har ganske enkelt ikke udsigt til tilgang af midler i den udstrækning, der er nødvendig, for at foreningens aktivitetsniveau kan opretholdes. Faktisk ikke engang i den udstrækning, at foreningen med sikkerhed kan overleve, må vi erkende i skrivende stund.

12

Lad os se lidt på omkostningerne ved drift af foreningens aktiviteter. Vi har ikke haft mindre at lave, end i de foregående år. Vi har også i år haft over 7.000 katte igennem vores katteværnstjeneste og de otte inspektører har kørt over en halv million kilometer, fra Gedser til Skagen og fra Stevns til Ringkjøbing, for at løse katteproblemer, ved både indfangning af katte, vejledning af borgere og med masser af samtaler og gode ideer til løsning af problemer, når disse var vokset en familie eller et helt kvarter over hovedet. For hver gang vi fanger en kat, får vi dækket halvdelen af udgiften, gennem de kommunale aftaler vi har indgået, eller via brugerbetaling fra den borger der rekvirerer vores hjælp. Vores internater ved om nogen, hvor mange katte, der ønskes afsat af private. Desværre har internaterne mere end rigeligt at gøre med at hjælpe vores inspektører, når disse kommer ind med tamme katte, der er gået i en fælde, under indfangning – tamme katte, der er umærkede og hvor fremlysning i lokalområdet og på vores hjemmeside, ikke har resulteret i en henvendelse fra en eventuel ejer.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Det koster mellem to og tre tusinde kr. for hver kat, der kommer ind på et af vores internater, hvis man medregner dyrlægebehandling og nogle ugers ophold, inden den får et nyt hjem. Og det er vel at mærke ud over det beløb, en ny familie betaler for katten. For begge områder gælder det, at omkostningerne til dyrlægebistand af alle hånde er en meget stor udgiftspost. Vi kan nøgternt konstatere, at det at drive internat og katteværnstjeneste, hvert år koster foreningen omkring 7 millioner kroner. Og det er netto, altså efter at indtægterne på de to områder er trukket fra. Det koster godt og vel en halv million kroner om året at udgive vores medlemsblad – den største udgift her er naturligvis omkostningen (porto) til distribution af bladet. Vores IT, med lønninger, vedligehold, nyanskaffelser og systemudvikling, koster omkring trekvart million om året. På kontoret sidder en bogholder og tre ved telefonerne samt undertegnede. Det er også her at omkostningerne til telefon, porto, forsikringer, webshop, ejendoms-


skatter, renter på gæld, leasingydelser, annoncering samt vedligeholdelse af bygninger bliver bogført, lige omkring fem millioner kroner om året, som det også fremgår af årsregnskabet. Og ingen af os kører i firmabil, spiser middag på foreningens regning eller har lønninger i den høje ende, tværtimod. Til gengæld må vi erkende, at der i perioden 2005 til 2008 blev etableret leasingkontrakter som Kattens Værn skulle betale til – alt i alt forpligtelser for over 7 millioner kroner. Hvordan dette kunne lade sig gøre i en mindre forening som Kattens Værn, uden at nogen ansvarlige, internt såvel som eksternt, stillede spørgsmåltegn ved den enorme forpligtelse, er ganske uforståeligt. Men at nogen bevidst har bedraget foreningen, er uomtvisteligt. Vi betaler stadig af, kr. 650.000 om året – vi har to år tilbage på denne sidste kontrakt. De øvrige to kontrakter blev forhandlet lidt ned og indfriet i 2010, blandt andet med penge fra ”kassen”, omkring 1,9 millioner kroner. Dem kunne vi godt ha’ brugt i kassen i dag, ligesom de tidligere års løbende leasingydelser, langt over tre millioner kroner, som Kattens Værn aldrig har fået noget som helst for, hvis vi ser bort fra tre kopimaskiner, hvoraf de to stort set aldrig var i brug. Samtidig har vi i perioden 07 til 09 haft et byggeri i gang i Aalborg. Smuk ny beboelsesejendom ved siden af vores internat, blev etableret, mens internatet blev totalt renoveret og fik en tilbygning der forøgede arealet med 40%. Alt sammen i dyrevelfærdens interesse, men alt, alt for stor en investering. Håbet eller forudsætningen var, at man efterfølgende kunne få byggeriet finansieret via kreditforeningslån. Desværre var forudsætningen ikke undersøgt nøjere inden igangsætning af byggeriet og dette, sammenholdt med finanskrisen indledning i netop den periode hvor byggeriet var færdigt gjorde, at Kattens Værn stadig skylder vores bankforbindelse 5 millioner i byggelån.

Renterne på et byggelån er naturligvis noget større end ved en 20 eller 30-årig finansiering gennem et kreditforeningslån – og glemte jeg at skrive, at vi finansierede den sidste million til anlægsarbejder via ”kassen”..? Også her penge vi havde været mere end lykkelige for at ha’ haft liggende i kassen i dag. Med beløbene til indfrielse af leasingarrangementer samt finansiering af byggeri i Aalborg liggende i kassen, ville foreningen ikke være i den desperate økonomiske situation, som er realiteten i dag. Vi har naturligvis prøvet at skære en hel del omkostninger væk fra den daglige drift, herunder lukning af to internatssamarbejder (Herning og Svendborg) pr. 30. juni samt yderligere lukning af internatet i Odense samt udtræden af de økonomiske forpligtelser i internatet i Sønderborg, begge pr. årsskiftet 11/12. Herudover har vi valgt ikke at genbesætte den ledige stilling pr. 1. januar 2012, efter katteinspektør Mikala Andersen i Midtjylland, men foreløbigt prøver vi at dække hendes arbejdsområde ved et samarbejde mellem de øvrige fire inspektører i Jylland og Fyns området. Endelig er alle øvrige omkostninger blevet gennemgået og rettet til, i løbet af 2011. Men det er helt indlysende, at når den ”sædvanlige” tilvækst af arvesager udebliver og de sager der er, gennemsnitligt tager længere tid at afvikle, blandt andet når fast ejendom i et bo skal realiseres, så vil foreningen komme i alvorlige likviditetsvanskeligheder – altså simpelthen mangle penge i kassen, til at betale de månedlige udgifter til at drive aktiviteterne i Kattens Værn.

have alvorlige konsekvenser hér og nu, hvis foreningen havde formået at spare midler sammen fra de gode år, eller blot hvert år, som en selvfølge, havde foretaget en mindre hensættelse til imødegåelse af knappere tider. Dette er blot ikke sket – man har i stedet forpligtet foreningen fra år til år, uden tanke på opsparingsmomentet som en del af foreningens egenkapital. Så alt i alt, og under hensyn til tidernes ugunst i almindelighed, hvor fx foreningens to ejendomme knapt er salgbare, trods forsøg på at frigøre midler ad denne vej, så må skibsrederens gamle ord ”Ved rettidig omhu” mane til eftertanke, såfremt foreningen kommer i gennem den nuværende økonomiske krise. Altid gemme de sidste 10 øre af hver krone og aldrig mere kaste sig ud i aktiviteter, hvor økonomien ikke er gennemanalyseret. Det kan godt være, at de sidste sætninger ovenfor lyder kedelige, men ikke desto mindre skylder vi både de meget trofaste medlemmer af vores forening og det dyrevelfærdsarbejde de er med til at støtte, at sørge for at sætningerne efterleves. Der er naturligvis også andre parametre, der skal stilles på i et fortsat arbejde for bedst muligt at hjælpe landets vildtlevende, herreløse og for den sags skyld bortløbne katte. Og det er parametre, der allerede er udfærdiget oplæg til, både på aktivitetsområderne internatsdrift og katteværnstjeneste, samt på området for bestyrelsesarbejde, kommunikation med omverdenen, branding samt netværks- og andre samarbejder. Kattens Værn er klar til at løfte alle udfordringerne, med forhåbentligt nye og friske kræfter og øjne til at hjælpe og komme med yderligere ideer.

Samtidig har vi erfaret, at mængden af større gavebeløb samt større donationer udenfor arvesagernes regi, også har været faldende over de seneste to år.

Men det forudsætter lige en enkelt ting – at Kattens Værn kan overleve som forening. Og det kræver omgående kapital, fx via et salg af foreningens ejendom til en start eller via donationer eller anden form for finansiering her og nu.

Ovennævnte forhold ville naturligvis ikke

MC/24. januar 2012

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

13


Efter 22 år dejlige år med vores elskede kat, har vi som en sidste gestus til vores kat, prøvet at beskrive årene, samværet og glæden ved at have et tæt forhold til sit kæledyr.

Et dejligt

KATTELIV

Tekst: Lone Andreasen, Hvalsø

Jeg kom til verden........ sådan lyder en god gammel sang af Kim Larsen, men det var også sød musik for mine ejere, da jeg blev født 5.april 1989 i Jægerspris. Jeg blev født som den tredje killing og var en dejlig grå hun mis og jeg havde mine to søskende at lege med , så jeg var ikke alene. Mine ejere kunne desværre ikke beholde os killinger, så vi skulle skifte hjem – trist, nu havde vi det lige så godt og trygt. Jeg opdagede, at der nu begyndte at komme mennesker som stod og kiggede på os og tog os op og kælede med os. Jeg ville jo allerhelst blive, men måtte til sidst sige farvel til mine to søskende, der tog afsted med nye familier. En dag kom der så nogle mennesker, som gerne ville have mig og jeg kom for første gang ud at køre i bil. Mit nye hjem blev hos et ungt par, som tilsyneladende ikke kunne lade mig være, for de nussede mig konstant - men det var nu dejligt. Jeg kunne høre på deres stemmer og mærke på dem, at de kunne lide mig, så det var nu ikke det værste sted at komme til. De døbte mig MUSTI, og når jeg løb rundt udenfor i deres have, kunne jeg genkende deres stemmer når de kaldte på mig. Nogen gange var jeg en rigtig drillepind og gemte mig med vilje, fordi jeg ville lege, men så kom mine ejere ud med

14

en dåse og bankede på den med en ske og VUPTI så dukkede jeg op . Jeg havde et dejligt liv alene der med mine nye ejere og fik lov til rigtig mange ting. Jeg elskede fx at sove i deres brødkurv, men der kunne jeg kun ligge imens jeg var lille. Jeg begyndte at gå på opdagelse i haven og legede med fuglene - Jo det var rart og sjovt at være kat. Så skulle jeg flytte igen, men denne gang skulle jeg IKKE flytte alene. Mine ejere snakkede om at få børn og pladsen var derfor blevet for trang. Vi flyttede og jeg boede nu nærmest i et palads. Huset var pludselig kæmpe stort og haven lige så og jeg opdagede ret hurtigt at der var andre katte i nærheden, så det var helt ok med mig at flytte igen. Jeg var en klog kat og blev hjemme og tænkte overhovedet ikke på at løbe tilbage til mit gamle område, når nu det nye sted havde så mange andre spændende ting at byde på. Så begyndte en ny lyd at fylde mit kattehjem. Det var barnegråd, for mine mennesker havde fået en lille dreng. Det var igen noget helt nyt og jeg kunne se drengen ligge på gulvet på et tæppe, imens jeg snusede til ham og vi blev hurtigt gode venner...

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

del 1

Årene gik og så blev en pige født og vi havde det bare så dejligt alle tre og sad tit i haven og jeg lænede mig tæt ind til børnene og sammen lavede vi så mange ting . De elskede mig, tror jeg, og jeg fik godt nok løbet efter mange garnnøgler og fik lov at sove i deres senge. Masser af kærlighed.. Så blev børnene større og vi flyttede igen – mere plads, endnu engang. Jeg kom nu til at bo ude på landet, med dejlige store marker rundt om. Det var så fedt for der var masser af mus og fasaner og nogle gange så jeg rovfugle, rotter og rådyr. Sikken et dyreliv. Et stykke tid efter vi flyttede, kom endnu en dreng til verden. Mine ejere ville også gerne have flere katte, fordi børnene var vilde med katte og jeg blev nok lidt ked af det, ved tanken om, at jeg skulle dele børnene med andre katte. Men jeg rustede mig, med værdighed og ophøjethed, synes jeg selv.

AFSLUTNINGEN PÅ HISTORIEN Bringes i næste nummer af Kattens Venner


Et katteliv på ondt, men mest godt

VILKATTEN GILBERT Gilbert er en hjemløs, vildtlevende kat, som vi tog os af i ca. 5 år. I starten var det med lidt blandede følelser, da vi havde to katte i forvejen. Men vi kom til at holde af Gilbert, som vi kaldte ham. Og vi tror, at Gilbert fik nogle dejlige år og dermed nød sit katteotium, hvis man kan bruge det ord.

Tekst: Joan Nielsen

Kunne Gilbert selv fortælle, ville det nok lyde nogenlunde sådan her: ”Her i villaområdet har jeg boet det meste af mit liv. Hvor jeg var som killing, husker jeg kun svagt, men jeg må have haft nogle grimme oplevelser i forbindelse med mennesker, for jeg har været meget bange for dem siden da. Først holdt jeg til hos en ældre mand, som gav mig mad og lidt ly i en kælderskakt. Sådan levede jeg nogle år, indtil min vært kom på plejehjem – og så begyndte det at knibe med føden. Der var så heldigvis også nogle tamkatte i området, så da sulten en dag blev for stor, fulgte jeg efter én for at finde et nyt madsted. Og heldig var jeg så med huset, hvor Tiger bor. Tiger er en stor, gråstribet hankat, der nok helst så, at jeg fandt et andet spisested, men Tigers mennesker har lært ham at acceptere mig - sådan da. Hos Tigers mennesker bor der også en anden kat, men den er meget reserveret og kommer kun sjældent udenfor huset. Jeg bliver kaldt Gilbert af menneskene i

huset, og jeg er stadig en smule bange for dem, selv om de serverer to måltider for mig hver dag. Og kræsen er jeg ikke, uanset om det er kartofler, grøntsager eller andre middagsrester - dog foretrækker jeg kattemad fra dåse og dejlig mælk. Den regelmæssige mad har nu nok gjort mig lidt mindre sky, og min madmor har fået lov at børste mig. Jeg har en gammel skade i halsen, der gør det svært at nå om og slikke pelsen på ryggen, og før i tiden faldt min pels af i store, sammenfiltrede totter. Men nu klarer børsten pelsen, så den er blevet fin og blank. Det har dog taget mig et års tid, at vænne mig til børsteriet - først hvæsede jeg af børsten, men blev så overtalt med et par godbidder, og nu nyder jeg den daglige børstetur. Jeg bor i haven, for jeg bryder mig ikke om at være inde i huset. Om vinteren bliver der stillet en kasse med tæpper ind under terrassetaget, og her bor jeg i den kolde tid. Hvis det er meget koldt med strenge frostgrader, bliver jeg lokket ind i værkstedet, hvor der er lidt varme - men det lykkes kun, hvis jeg får ekstra godbidder som laks eller leverpostej.

Efterhånden er jeg ved at være en gammel kat - noget stivbenet er jeg også blevet. Men der er stadig ikke noget bedre end at ligge i haven og nyde solen og iagttage fuglelivet, og når tiden for de faste måltider nærmer sig, er det med høj haleføring og god appetit, at jeg indtager køkkentrappen, som er min spisestue.” Ja, det var Gilberts liv kort fortalt. Om han har haft et godt liv, er svært at sige, men han har trods sin hjemløse stand fået et langt liv. Han blev efterhånden mere tam, men vi fik ikke lov at røre ved ham - kun via børsten. Hans selvtillid voksede også, og han blev respekteret af tamkattene i kvarteret. Men Gilbert var efterhånden blevet en gammel kat med gangbesvær og nedsat hørelse. Vi begyndte at frygte, at det kunne blive nødvendigt at få ham aflivet - med den stressfaktor ved indfangning og transport til dyrlægen. Heldigvis gik naturen sin gang. Hen på sommeren ville Gilbert helst kun ligge og sove i haven, og en dag vågnede han ikke mere.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

15


Klumme

Christian & Frederik Jeg har to dejlige katte, Christian og Frederik. Frederik er den grå på billedet og Christian den røde

Af: Ulla Krog

De to er af samme kuld, og jeg er helt sikker på, at de normalt befinder sig godt i hinandens selskab, selv om det engang var det ved at gå galt: Da ”tvillingerne” var godt et halvt år, havde jeg huset fuldt af gæster, og med det en smule larm og forstyrrelse. Da gæsterne var gået, skulle jeg kigge efter kattene, men kun Christian var at finde. Frederik var væk!! Stor eftersøgning, var han fx gået ud i skuret og blevet lukket inde, eller …? Ingen spor af ham, væk var han. Der gik nogle dage uden nyt fra ham, så i min fortvivlelse sendte jeg et billede af ham til vores avis og bad dem om at efterlyse ham. Ingen respons. Ingen henvendte sig. Der gik flere uger, og jeg måtte til min sorg affinde mig med, at Frederik nok aldrig vendte hjem. Men efter tre uger var der en dame, der ringede til mig, at hun havde en kat der var kommet tilløbende, hun havde dog ikke set efterlysningen, men hun havde været så venlig at kigge på hans øretatovering, og havde via Kattens Værn fået oplysninger om pågældende dyrlæge, der havde foretaget tatoveringen og dermed havde hun fundet frem til kattens ejer, nemlig mig! Vaks dame, taknemmelige mig – ville jeg komme og hente ham? Ja mon ikke! Jo, det var Frederik - han så ikke ud til at have lidt nød. Jeg sagde mange tak og gav

16

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

den søde dame en flaske rødvin, som jeg heldigvis havde husket at få med inden jeg kørte. Så gik der et års tid. I april 2009 var det så pludseligt Christian der var væk væk. Jeg ledte og ledte, men han var ikke til at finde. Jeg satte billede af ham på diverse træer i omegnen, men der var ingen der reagerede. En dag kom der en nabo, som fortalte mig, at en kat der så ud som Christian, var fundet død et stykke herfra - kørt ned. En ny sorg! Jeg måtte så affinde mig med, at Christian ikke kom hjem mere og jeg var længe meget ulykkelig over at have mistet ham. Men tiden gik og en dag, det var i august samme år, ringede en dame fra dyrlægen til mig: ”Savner du Christian”? -Jeg troede jeg hørte forkert. ”Jamen han er jo død”?? ”Nej, han sidder her og er meget sulten, du kan hente ham her hos os”. Oh mirakel - efter 3½ måned var Christian altså i live, tilsyneladende i god form. At jeg ilede af sted til dyrlægen kan vel ikke undre nogen. Denne dyrlæge bor 10-12 km herfra og det er dog et stykke vej at tilbagelægge for en kat, ikke? Men jeg fik ham hjem og Frederik tog da meget pænt imod ham, snusede omhyggeligt til ham og godkendte ham så. Siden var der en af naboerne, der fortalte

mig, at hun omkring april, da Christian forsvandt, havde set en bil, hvor katten blev sat ind i, hvorefter bilen kørte væk. Hvis det er sandt - og det tror jeg det er så vil jeg gerne spørge, om nogle mennesker kan være så onde, at de kan finde på at bortføre en kælen kat, som så tydeligt hører til et sted? Behøver jeg at sige, at jeg naturligvis aldrig fandt ud af, hvem bilens ejer var. Jeg tænker meget på, om også Frederik dengang blev bortført? På den tid var der mange håndværkerbiler her i mit boligområde - jeg bor i nybyggeri - og min hypotese er, at Frederik pga. de mange mennesker her i mit hus, var gået lidt på opdagelse, og var så hoppet op i en håndværkerbil for at lægge sig til at sove i fred og ro. For så at vågne mange kilometer herfra. Jeg kan ikke tro, at en halvstor killing var i stand til at passere adskillige stærkt befærdede veje, samt - oh skræk - en jernbanelinie, for så at lande et helt nyt sted! Der var trods alt temmelig langt ud til den pågældende dame, som tog Frederik til sig og kontaktede mig. Jeg har spurgt begge katte, hvor i alverden de havde været henne, men de vil gerne bevare det som en hemmelighed! Jeg tog så konsekvensen af disse oprivende hændelser, jeg bestilte en håndværker til at komme og opføre en kattevoliere. Han kom så og udførte arbejdet meget nydeligt. Volieren er ikke så stor, men jeg kan se på mine katte, at de er glade for at opholde sig der, de kan få mange timer til


at gå med at sidde på hver deres gesims, der en nemlig flere, og der er konkurrence om at sidde på den mest attraktive plads, nemlig højest til vejrs! De kan skue udover et stort grønt område med mange fugle at kigge på, samt gøende hunde, som de kan sidde i tryghed og grine ad! En kattelem fik jeg også lavet ved samme lejlighed, den går fra volieren ind til min stue. Og ikke at forglemme: I et hjørne af volieren fik jeg lavet et fint kattetoilet med grus i - dejligt for Frederik og Christian at besørge i. Et gammelt udgået træ blev anbragt i bekvem position, det er fint at bruge til at hvæsse kløer på! Alt fungerer fint, og kattene trives og har det godt. Jeg fortæller denne lille solstrålehistorie for at trøste de mennesker, som har en kat, der er forsvundet: Selv når man har mistet troen på at de vender tilbage, så kan det ske. Miraklernes tid er heldigvis ikke forbi.

Klumme

THORBJØRN OG DET SUNDE LIV Tekst: Lise Thorsen

Jeg har en kat, der hedder Thorbjørn. Engang var han en lille, blød sort killing med hvide poter. I dag er han en stor, blød, sort, voksen kat med hvide poter. Forskellen er alderen – og ikke mindst størrelsen. Thorbjørns hjerne er omvendt propertional med hans krop. Og måske er det en af grundene til, at han er blevet så tyk, som han er. Thorbjørns krav til tilværelsen er nemlig få og små. Der er ikke meget eventyrer over ham, så det med at vandre ud i det fri for at smage på livet, ligger ham fjernt, for nu at sige det mildt. Til gengæld smager han gerne på maden. Et liv i tryg og kort afstand til madskål og en blød sofa er det eneste, Thorbjørn ønsker sig. Og det er vel i og for sig ok. Problemet er bare, at det er et liv,

som kan få enhver sundhedsapostel til at se rødt. For Thorbjørns opfattelse af det gode liv indeholder ikke megen udendørs aktivitet. Det bliver højst til noget med at lunte en lille tur hen over græsplænen ved sjældne lejligheder. For så hurtigt at ende oppe på terrassen, hvorfra han kan overskue eventuelle farer. Det er også her, han sidder tålmodigt i timevis foran døren og glor ind i stuen. For før eller siden er der nok en eller anden, der opdager ham og lukker ham ind igen. Ind til madskålen og sofakrogen. Det liv bliver man altså ikke ligefrem tynd af. Og for Thorbjørn er det i aller højeste grad svært – grænsende til det umulige – at holde den slanke linje. På det seneste er det oven i købet blevet en hel del værre. Husets gamle kat lider nemlig af gigt og får derfor noget specialkost, der ud over at koste en formue, også feder. Det er fint til den gamle kat,

der er blevet noget pjevset at se på efterhånden, Men det er ikke godt for Thorbjørns livvidde. For selv om han ofte får noget andet serveret end ”gigtpillerne” så er det altså en anelse svært at administrere forskellige menuer. Og Thorbjørn kan rigtig godt li´ de der gigtpiller… Det her siger jeg nødigt højt. Men for nylig byttede jeg rundt på kattekurvene, så Thorbjørn nu får den, der er størst. Jeg kunne jo se, at det begyndte at knibe gevaldigt med at skrue sig ned i den sædvanlige… Det er nu ikke fordi den tiltagende fedme ser ud til at genere Thorbjørn det mindste. Og han er stadig en sød og kærlig kat, der hilser med et venligt lille mjav, når han ikke har set en et stykke tid. Og som snorker højlydt og veltilfreds i krogen. Så måske sku’ jeg bare lade ham være, som han er!

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

17


Butiksvarer 25,-

pr. stk

.

Is skraber I kraftig pvc, der ligger godt i hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram.

Småt og godt

25,-

l Spillekort l Refleksbånd til voksne og børn l Polet til indkøbsvogne

39,Krus Hverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

59,Flotte t-shirts Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask. Str.: S –XXL NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

3.5st,k- .

pr

Drikkedunke

Kroge

Fri for phtalater Kan kommes i opvaskemaskinen Lås i tuden og EU-godkendt Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Hårde plastkroge med assorterede kattemotiver. Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger. 18 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

45,-


37,50

135,-

Madkasser

2 krus i sæt m/ske

Halvgennemsigtig. Logoet tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt. Fri for phtalater! Mål: 15 x 12 x 4,8 cm. Producent: Rosti Mepal.

Ren luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

112,50

165,Luksusmadkasser Luksusmadkasser med forseglende gummiring, der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). Producent: Rosti Mepal.

Termokander Det er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Telefonnr. (dag):

Telefonnr. (aften):

So

rt Bl å G rø n Rø d Vi nr ø O d ra n H ge vid Sø lv

E-mail:

stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.:

stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Polet á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr. 45,-

stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr. 165,-

stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr. 165,-

stk. Isskraber á kr. 25,-

Li

O

ra

stk. Plastkroge á kr. 35,-

ng m e e Li grø lla n Bl å G ul Pi nk

stk. T-shirts á kr 59,- Str.:

stk. store madkasser á kr. 112,50 stk. små madkasser á kr. 37,50 OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

19


Klumme Novelle

En novelle for børn i 3 afsnit

20

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk


Lille Grå og Gamle Georg Forfatter: Isabella Comas Illustrator: Isabella Comas

Kapitel 2 Der kom gæster på besøg næsten hver aften i den uge. De beundrede hans søskendes flotte striber og snakkede med Gamle Georg om værdien af gode musefangere. Lille Grå sad for det meste inde under bænken, hvorfra han kunne iagttage sine søskendes leg og betragte gæsterne i fred. Hver aften drog en eller to af hans søskende glade hjem med gæsterne. Ham var der ingen, der tog notits af (og hvis der endelig var, så var det med morsomme bemærkninger om, at musene godt nok var store herude hos Gamle Georg!). Gamle Georg smilede bare godmodigt, når de grinede ad Lille Grås størrelse, og Lille Grå selv var ligeglad, for han vidste, at Gamle Georg holdt af ham, som han var. Søndag aften var der kun ham tilbage af den store killingeflok. Gamle Georgs kone sukkede opgivende: ”Du må sætte en annonce i avisen, Georg. Han ville have langt bedre af at komme ind i en lejlighed hos en familie i byen, så lille han er. Han kan ikke gøre nogen rigtig gavn herude på landet og risikerer bare at komme til skade eller blive ædt af ræven”. Hun strøg blidt Lille Grå over hans bløde pels, ”og det er synd, for han er sådan en sød, lille mis”. Men Gamle Georg tog ham op til sig og sagde, ”Åh, det bette

skravl kan nok gøre gavn. Bare vent og se, kone. Han er gjort af et særligt stof. Han er en klog, lille størrelse”. Gamle Georgs kone rystede smilende på hovedet: ”Ja, ja Georg, så behold ham da”. Gamle Georg lo, så bænken rystede, og Lille Grå spandt højlydt og gnubbede sig op ad Gamle Georgs store hænder. Om natten blev Lille Grå vækket af sin mor. Hun skyndte på ham for at få ham udenfor i en fart. Han var søvnig og missede med øjnene og forstod ikke, hvad der skete. Men pludselig lagde han mærke til en mærkelig lugt, der bredte sig i bryggerset. Det lugtede lidt, som når Gamle Georg brændte grene af i baghaven. Der var ved at gå ild i huset! Lille Grå blev lysvågen og i ét nu var både han og hans mor ude af kattelemmen, ude på havegangen i mørket, hvor de så lysglimt brede sig inde bag køkkenruderne. Men hvor var Gamle Georg og hans kone? Lille Grå var rædselsslagen. Hvad nu hvis de lå og sov og ikke vågnede. Hvad nu hvis de ikke opdagede, at der var brand. Lille Grås mor ville trække ham med væk fra huset – ned i sikkerhed under buskene i baghaven, men Lille Grå strittede imod. Han måtte hjælpe Gamle Georg. Inden Lille Grås mor kunne standse ham, var han løbet ind ad kattelemmen igen.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

21


HITTEKATTE Her i familien har vi haft kat i mange år. Da vores datter var enebarn, besluttede vi at anskaffe et kæledyr, så hun kunne vokse op med et ansvar og lære at tage hensyn til andre behov end sine egne. Det blev en succes – den lille sort/hvide killing, som vi hentede hos en nabo, tilpassede sig uden problemer familiens dagligdag, og vi havde stor glæde af vores samliv, indtil hun for et par år siden blev syg, og dyrlægens øjne sagde ”det er nu!”.

22

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk


Af: Birgitte Clematide

Farvel lille mis – tak for sytten dejlige år sammen. Men katten gik igen i vores hjem. Enhver skygge, en sort taske ved en stol, en bunke mørkt tøj, gav et øjeblik illusionen af, at hun stadig var hos os. Triste uger var det. Noget måtte gøres. En ny kat, en voksen kat, to katte? Vi drog til Kattens Værn i den hensigt at give en hjemløs voksen kat et nyt hjem, men datteren mente, at ”en hjemløs killing har vel også brug for et hjem!” Vi blev ført ind i killingerummet, burene blev åbnet og de kæreste killinger fyldte gulvet og legede med hinanden. Den lille stribede med den hvide hagesmæk kom til os og ville gerne snakke. Hun var helt tydeligt vant til at være i menneskehænder og nød at lade sig nusse. Hun delte bur med den lille sorte hankat med den charmerende hvide plet på brystet, men han gemte sig sky under buret og betragtede os vagtsomt. ”De er søskende”, sagde den søde dame på internatet, ”og det er bedst for dem at blive sammen”. Mere end en time gik, mens vi forsøgte at vælge blandt de kære små, men så vovede den lille sorte sig pludselig frem fra sin sikre position og snusede længe til vores overtøj, der lå på gulvet, han smed sig på ryggen med alle fire poter i vejret og kiggede på os med sit bedårende killingeblik, der sagde ”klø mig på maven!”. De to killinger blev optaget i familien. Den stribede fandt sig straks til rette, Sortemis derimod var rædselsslagen og gemte sig, hvor han kunne, og han peb, når Stribe var ude af syne. Hun på sin side reagerede på hans angst og kom farende, når han kaldte. De to var fuldkommen forskellige i temperament og personlighed. Tiden kom, hvor de skulle steriliseres hos Kattens Værns dyrlæge, og ved den lejlighed spurgte vi dybere ind til deres oprindelse: Den stribede var blevet fundet ved en boligblok, hvor man ikke måtte have husdyr. Den sorte var fundet et sted i storbyen sammen med sin mor og 4 søskende, kun Sortemis blev af dyrlægen vurderet til at kunne overleve, resten af hans familie blev aflivet.

Sortemis havde tydeligvis haft en hård start på sit lille liv. Og Stribe og Sortemis var ikke søskende – men det havde vi jo allerede fornemmet. Sortemis var stadig meget forsigtig og forbeholden over for os og lod sig kun allernådigst nusse. Til gengæld lærte begge katte hurtigt at bruge kattelemmen og kunne derved frit bevæge sig ud og ind. Deres maveur fejlede ikke noget, begge overholdt omhyggeligt spisetiderne og stillede i køkkenet på klokkeslet, men juleaftensdag kom Sortemis ikke hjem til frokost. Mange husker sikkert julen 2010 med hidsige minusgrader, meget sne og den aldrig ophørende lyd af sneskovle på arbejde. Vi blev straks bekymrede og satte efterlysninger op i kvarteret. Vi søgte, vi kaldte. Det frøs ti grader om natten. Første juledag stemte vi dørklokker og fik naboerne til at åbne skure og garager. Ingen mis. Anden juledag søgte vi igen, spurgte alle vi mødte. Ingen mis. Da mørket var ved at falde på, hørte vi omsider den liflige lyd af et ynkeligt mjav fra et naboskur. Skuret var aflåst, vi hentede ejeren og fik endelig Sortemis befriet. Naboen havde tidligere undersøgt skuret med lygte, men hvem kan se en sort kat, der tavs og bange gemmer sig i skurets mørkeste krog en decembernat? Og var katten glad for at se os? Ikke tale om! Uden at hilse strøg han som et lyn den lige vej hjem gennem kattelemmen til sin lune plads på varmtvandsbeholderen. I takt med tøvejret og det begyndende forår tøede også Sortemis, så vi lidt efter lidt fik lov at kæle med ham, når vi hav-

de lyst. Men den første forårsdag, hvor alle naboer havde havedøre og vinduer åbne, kom han igen ikke hjem. Endnu engang måtte vi rundt i kvarteret med efterlysninger, kalde, tale med alle, sende sedler gennem brevsprækker. Næste dag ingen mis. Og heller ikke næste igen. Nå, i det mindste var det ikke frostvejr. Men så ved midnat ringede telefonen, og stemmen sagde ”jeg har din kat, og den har skidt på mit gulvtæppe”. Vi væltede ud af sengen og bevæbnet med katteguf, transportkasse, spand, klude og desinfektionsmiddel traskede vi i mørket hen til huset på nabovejen og blev vist ind i stuen, hvor vi fandt den skræmte Sortemis bag potteplanterne. Katten blev indfanget, gulvtæppet blev behørigt renset, og så sagde vi mange tak og undskyld og bragte lettede missen hjem. Forhåbentlig har vi nu aftjent vores værnepligt udi forsvunden-kat-panik og vi krydser fingre for, at det ikke sker igen! De to katte er næsten voksne nu. Sortemis er en pragtkat, stor, smuk, muskuløs, smidig, gnistrende sort. Han er lammeblid, nu kan vi nusse ham når som helst, husets herre kan tumle og kaste med ham og modtager et hengivent blik til gengæld. Sortemis elsker at ligge i favn og se fjernsyn, og han smider sig gerne på ryggen med alle fire poter i vejret, og siger ”klø mig på maven”. Han er stadig et nervøst gemyt og vil nok i al tid fremover gemme sig for det ukendte. Men han er ikke mere afhængig af Stribes moderlige omsorg, og skulle hun være i tvivl, demonstrerer han gerne over for hende, hvem der er overkat i denne familie.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

23


Dyrlægen

Veterinært speciale

om FIV og FeLV i samarbejde med Kattens Værn Under min uddannelse til dyrlæge valgte jeg at skrive speciale om udbredelsen af FIV (”Katte-aids”) og FeLV (”Katte-leukæmi”) i Danmark. Jeg valgte de to sygdomme, da de begge er smitsomme, kan være årsag til meget komplekse sygdomsforløb hos katte og koster mange katte livet. Desuden var udbredelsen af disse sygdomme i Danmark ikke blevet undersøgt gennem en årrække, og jeg fandt det interessant at forsøge at kortlægge hvilke risikofaktorer, der gør sig gældende i forhold til at blive smittet med FIV og FeLV.

Tekst og foto: Maria Skov

FIV og FeLV Begge sygdomme skyldes specifikke virusinfektioner, som kun kan smitte katte, de kan således ikke overføres til andre dyrearter eller mennesker. FIV (”Katteaids”) blev opdaget i Californien i USA i 1986. Første gang man fandt FIV-positive katte i Danmark var i 1988, men man har fundet FIV-viruspartikler i nedfrosset blod fra danske katte helt tilbage fra 1970. FIV-viruspartikler udskilles primært via spyt og blod, og derfor anses bidsår i forbindelse med slagsmål mellem katte for at være den hyppigste smittevej. Når en kat har fået FIV-viruspartikler ind i kroppen vil den som regel få en forbigående feber.

24

Viruspartiklerne angriber især kattens hvide blodlegemer og opformeres hurtigt. Derefter følger en subklinisk fase, dvs. en periode på uger – måneder – år, hvor katten ikke har symptomer på, at den er smittet. På et eller andet tidspunkt bryder sygdommen ud, og katten bliver meget sårbar overfor infektioner med bakterier, svampe eller andre virus-typer. Det er ofte disse tilstødende infektioner, der ender med at koste katten livet, da dens hvide blodlegemer og dermed groft sagt dens immunforsvar bliver ødelagt af FIV. Katte med FIV kan have et væld af forskellige symptomer, for eksempel adfærdsændringer, nedsat aktivitetsniveau, tilbagevendende feber, nedsat appetit, vægttab, opkast, diarré og mange flere. For at undersøge om en kat er FIV-positiv er det nødvendigt at tage en blodprøve fra kat-

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

ten. Denne blodprøve kan undersøges på et laboratorium, og desuden kan mange dyrlæger og dyreklinikker selv teste blodet ved hjælp af et mindre test-kit. Der findes ingen behandlingsmuligheder for en FIVpositiv kat, og katten bør aflives. I USA og flere andre lande kan man vaccinere katte mod FIV, men på nuværende tidspunkt er det ikke lovligt i Danmark. FeLV (”Katte-leukæmi”) har mange ligheder med FIV. Sygdommen blev opdaget i Glasgow i Skotland i 1964. FeLV smitter også hyppigt via bidsår og desuden mellem katte, som lever tæt sammen og som soignerer hinanden og deler vand- og foderkilder. Dette skyldes at viruspartiklerne primært udskilles via spyt og næseflåd. Når en kat er blevet smittet med FeLV vil viruspartiklerne hurtigt spredes i kroppen, også her angribes især de hvide blodlegemer og knoglemarven. Ligesom hos FIV-positive katte kan man se et hav af forskellige symptomer, diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve, og der findes ingen behandlingsmuligheder mod FeLV. I Danmark findes der flere vacciner mod FeLV til katte. Genudsætning af katte Hos Kattens Værn har man et såkaldt ”genudsætningsprogram” for vildtlevende herreløse katte i Danmark. Hvis man som beboer i et område oplever at have en enkelt eller som oftest en flok af vildtlevende herreløse katte der holder til i området, kan man indgå en aftale med Kattens Værn om indfangning af kattene, hvorefter et passende antal af de pågældende katte neutraliseres, øremærkes og vaccineres og genudsættes i det samme område.


Formålet med genudsætningsprogrammet er at kontrollere antallet af vildtlevende herreløse katte samt at forbedre deres levevilkår. Efter at have indgået aftale med Kattens Værn om genudsætning af en eller flere katte forpligter man sig til at blive fodervært, hvilket betyder at man efter genudsætning af kattene skal fodre kattene og holde øje med deres sundhedstilstand og om nødvendigt sørge for at kattene får dyrlægehjælp. Hos Kattens Værn har man gennem en lang årrække testet alle genudsætningskatte for FIV og FeLV før genudsætning, da man ikke ønsker at genudsætte katte som er smittede med FIV, FeLV eller begge virusinfektioner. Resultater fra specialet I mit speciale indgik testresultater fra katte testet hos Kattens Værn på Frederiksberg, Inges Kattehjem i Glostrup samt på Dyrenes Beskyttelses internater over det meste af landet. Jeg kunne blandt andet konkludere, at det primært var ældre hankatte, der var test-positive for FIV eller FeLV. Dette stemmer fint overens med tidligere danske og udenlandske undersøgelser. Forklaringen er, at hankatte generelt involverer sig i flere territoriale slagsmål end hunkatte, og jo ældre en kat er, jo flere slagsmål har den deltaget i gennem sin levetid. En anden konklusion var at de vildtlevende herreløse katte oftere var test-positive for FIV eller FeLV end privatejede katte. Kun ganske få katte var test-positive for begge sygdomme. Jeg kunne også konkludere, at katte der levede alene frem for i en flok havde en markant øget risiko for at være test-positiv for FIV, dette gjorde sig dog ikke gælden-

de for FeLV. Desuden så det ud som om, at udbredelsen af begge sygdomme har været faldende de senere år. Dette skyldes formentlig især dyreværnsorganisationernes arbejde med at aflive de test-positive katte, så smittevejene brydes, samt for FeLVs vedkommende, at en del danske katte vaccineres mod FeLV. Mine oplevelser hos Kattens Værn Under udarbejdelsen af specialet besøgte jeg Kattens Værn på Frederiksberg for at få et indblik i deres arbejde og de vilkår en moderne dansk dyreværnsorganisation må agere under. Jeg kørte med katteinspektør Birgit Bærentzen fra Katteværnstjenesten for at deltage i arbejdet med indfangning og genudsætning af vildtlevende herreløse katte, og jeg fulgte dyrlæge Tom Schantz Kristensen og veterinærsygeplejerske Marianne Hansen i deres daglige arbejde med både privatejede katte og vildtlevende herreløse katte i Kattens Værns Dyreklinik på Frederiksberg. Katteinspektør Birgit Bærentzens arbejde bestod blandt andet i at have kontakt til de beboere, som ønskede at få indfanget og genudsat vildtlevende herreløse katte i deres nærområde, herunder at forsøge at få oplysninger om hver enkelt kat som skulle indgå i genudsætningsprogrammet, fx alder, køn, om katten var en del af en flok og i så fald hvor stor en flok, hvor længe katten havde opholdt sig i området, om katten eventuelt havde killinger den skulle tage sig af osv. Vi klargjorde fælderne til indfangning ved at rengøre dem og lægge mad i dem, hvorefter vi kørte dem ud og stillede dem op efter aftale med beboerne i området. Vi fik også tilbagemeldinger om indfangne katte andre steder, som vi kørte ud og hentede, hvorefter de blev bragt ind til Kattens Værns Dyreklinik på Frederiksberg. Endelig havde vi fornøjelsen af at skulle genudsætte 6 vildtlevende herreløse katte hos konsulentfirmaet Platon på Østerbro i København. Det var en festlig begivenhed, da mange af de ansatte i firmaet havde taget opstilling med et lille glas vin i hånden for at se de 6 katte blive lukket ud af deres bure.

På Kattens Værns Dyreklinik på Frederiksberg deltog jeg også i konsultationer og behandlinger af privatejede katte, men jeg fulgte især arbejdet med genudsætningskattene. Eftersom der var tale om vildtlevende herreløse katte var de relativt menneskesky og lod sig ikke umiddelbart håndtere og undersøge. Derfor blev de først bedøvet med en indsprøjtning i låret. Så snart kattene var faldet i søvn blev de undersøgt, herunder blev deres generelle sundhedsstatus og ernæringsmæssige tilstand vurderet. De blev tjekket for umiddelbare tegn på sygdomme, bidsår eller andre skader, samt tegn på parasitter som lopper eller lus. Desuden var det nu muligt i de fleste tilfælde at fastslå kattenes køn samt give et bud på deres alder, som ofte var ukendt. Dette bud fremkom på baggrund af tandfrembrud og tandslid samt kattenes generelle ydre fremtoning. Derefter blev kattene testet for FIV og FeLV. Der blev udtaget en lille blodprøve fra hver kat, og disse blodprøver blev analyseret ved brug af små test-kits. En enkelt kat var desværre test-positiv for FIV og måtte derfor aflives, dette foregik mens den stadig var bedøvet. De resterende katte var alle test-negative for både FIV og FeLV, og de blev straks neutraliseret, øremærket og vaccineret. Desuden fik alle katte indsprøjtninger med vitaminer, antibiotika, smertestillende medicin samt en behandling mod indvoldsorm. Kattene forblev indlogeret et par dage hos Kattens Værn, før de efter aftale med de respektive beboere blev genudsat i de områder, de var indfanget i. Jeg oplevede et meget stort og varmt engagement hos alle de ansatte hos Kattens Værn for at forbedre levevilkårene hos katte i Danmark, især de vildtlevende herreløse katte, og det var rigtig spændende og lærerigt at følge deres arbejde. Hermed en stor tak til dyrlæge Tom Schantz Kristensen, veterinærsygeplejerske Marianne Hansen, katteinspektør Birgit Bærentzen samt øvrige ansatte hos Kattens Værn på Frederiksberg.

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

25


nd e til t de r os på kunne :k intere v@ ssere vores katt ens-va ern.dk

TA VLEN

O P S L AG S

ra lle et e d er ide de Har d e n d o e s u information, g du katteglade læsere, kan

JULEKRYDSORD OG TEGNINGER

Vinderne af julekrydsord og juletegningskonkurrencen har fået direkte besked. Vi takker jer der deltog, og glæder os til flere konkurrencer i løbet af året.

HERNING DYREHOSPITAL

…har fået nyt telefonnummer, hvis I ønsker at tale om behandling eller har spørgsmål af dyrlægefaglig karakter om jeres kat – telefonnummeret er fremover 97 12 77 20.

OLIVERS PETFOODS

…afholder hvert år en juleevent, hvor købere på firmaets hjemmeside kan donore et vist beløb pr. køb, til en NGO’er man selv vælger. På den konto har Kattens Værn fået leveret 21 sække kattefoder á 13,5 kg. Tak til alle der har handlet på hjemmesiden og betænkt Kattens Værn med en foder donation – i disse tider er alle former for bidrag utroligt velkomne.

åbent hus ...på internaterne i Aalborg, Slagelse og på Frederiksberg, den 28. april. Alle interesserede er velkomne til at komme forbi og få en snak om katte, pasning og pleje og til at hilse på medarbejderne på internaterne. Til gengæld bydes der på kaffe og kage og der bliver selvfølgelig også lejlighed til at hilse på internatets beboere, i løbet af dagen. Se på foreningens hjemmeside, når vi nærmer os datoen – her kan I læse om tidspunkt samt andre praktiske oplysninger om arrangementet.

Kattepasningsordning søger nye medlemmer

um æ l i 25 års jub Indbydelse til reception Den 1. juni 2012 har veterinærsygeplejerske Marianne Hansen 25 års jubilæum. Marianne har i alle årene været tilknyttet Kattens Værns dyrlæge i arbejdet med kattene på internatet og med genudsætning af de herreløse vildtlevende katte. En super veterinærsygeplejerske med et stort hjerte for kattene fejres derfor ved en reception Torsdag den 31. maj 2012 mellem 15 og 17 på Kattens Værn, Dronning Olgas vej 4, 2000 Frederiksberg. Alle er velkomne Med venlig hilsen Dyrlæge Tom Kristensen, Katteklinikken

26

For nogle år siden så jeg en annonce i avisen, om en der søgte medlemmer til en kattepasningsordning. Rigtig god ide, tænkte jeg. Jeg havde flere gange tænkt, at der måtte være andre, der kunne have brug for pasning af deres katte, men jeg havde aldrig fået startet en ordning selv. Det viste sig, at gruppen havde fungeret i nogle år, men katte både flytter og dør, og nu var der brug for nye medlemmer. Jeg slog til, og inden længe mødtes vi for at lære hinanden lidt at kende. I vores lille gruppe er vi 3 hold tilbage hver med to katte, og vi kunne godt tænke os 2-4 nye medlemmer, da vi både sidste og denne sommer har haft lidt problemer med at dække hinandens pasningsbehov. Vi bor tæt på hinanden i nærheden af Falkoner Alle/Gammel Kongevej, på Frederiksberg, og det er selvfølgelig en betingelse, at man ikke bor så langt herfra. Det fungerer således, at skal man væk fra sine katte, så sender man en mail til gruppen, og medlemmerne byder så ind på, hvilke

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

dage de er i stand til at fodre, tømme kattebakke etc. Det er op til ejeren, om man ønsker sine katte tilset 1 eller 2 gange om dagen, og pasning af kattene foregår altid i kattenes eget hjem. Vi tænkte også at ved at sætte en annonce i avisen, så kunne vi måske inspirere andre til at lave samme ordning. Det giver mulighed for at tage på weekender og ferie uden at være nødt til at spørge familie og venner, om de ikke vil fodre, og det er rigtig rart. Kattene nyder også godt af ordningen, de mangler aldrig noget. Skulle der være nogen, der ringer fra steder, som ikke passer ind i vores egen pasningsordning, så koordinerer jeg gerne og sørger for, at folk kan komme i kontakt med hinanden. HAR IDEEN FANGET DIN INTERESSE Kontakt os på: karinmp78@hotmail.com


Lokalafdelinger Internater 1.

4.

Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10–13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk

2. Kattens Værn Aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15, eller efter aftale. E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk

Slagelse Dyrehospital A/S Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk

Samarbejdspartnere

Butik

5. Herning Dyrehospital  ved/veterinærsygeplejerske Heidi Jensen Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 20 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12. Åben for formidling hverdage kl. 13-16, eller efter aftale.

3.

Vorup Dyrehospital Kattens Værn Randers ved/veterinærsygeplejerske Grete Garbus Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29 90 80 90, telefontid: mandag til fredag kl. 9-13 og lørdag kl. 9-11. Åben for formidling alle hverdage kl. 9-16 samt lørdage kl. 9-11. E-mail: vorup@kattens-vaern.dk

6.

Svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. E-mail: svendborg@kattens-vaern.dk

MinVenKatten Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75 www.minvenkatten.dk

8. Sønderborg og Omegns Kattelaug

www.kattens-vaern-butik.dk Telefon: 38 88 12 00 Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse • Mogens Wilbert, formand • Grethe Gren Jensen • Ib Rasmussen • Helle Christiansen • Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge • Bent Hermann • Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

Suppleant • Karen-Margrethe Bloch

Kattens Værns administration

7.

Kattens Værn

Administrationschef Tina Johansen E-mail: tj@kattens-vaern.dk

Kattens Værn:

Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10 Åben for formidling: onsdag kl. 19-21, lørdag kl. 14-16.

• Driver internater over hele landet • Har landsdækkende formidling af katte fra vores internater • Støtter genudsætning af vildtlevende herreløse katte • Er medlem af foreningen Det Danske Katteregister • Giver professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskab Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt. Bidrag til den enkelte forening skal andrage mindst 500 kr.

2

OBS: Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk. Det koster 300 kr. at være medlem af Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice 240 kr.

3 5

1 4 7

Gaver og kontingenter kan indbetales på giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens hjemmeside www.kattens-vaern.dk eller du kan få tilsendt et girokort ved at henvende dig til Kattens Værns sekretariat. Du kan også tilmelde dig Betalingsservice via kuponen på side 10. Husk altid at skrive navn, adresse samt om der er tale om et gavebeløb eller et kontingent på din indbetaling.

6 8

Kattens Værn er medlem af Dyrenes Dags Komité og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation kaldet DOSO

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

27


Udgiveradresseret Sorteret Magasinpost

ID: 42244 Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

Sekretariatets adresse: Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk


Kattens Værns sekretariat Åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

Sekretariatets adresse: Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00 Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30 E-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

Kattens Venner Marts 2012  
Kattens Venner Marts 2012