Page 1


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Indhold 1. Indledning -Fælles ..................................................................................................................................... 3 2. Organisationsanalyse ............................................................................................................................... 3 2.1 Opsummering af SWOT-analyse -Fælles .............................................................................................. 3 2.2 Forandringen -Fælles ............................................................................................................................ 3 2.3. Aarhus Teater ud fra Scotts organisatoriske perspektiver -Cecilie .................................................. 4 2.4.1 Mick Gordon -Frederik ....................................................................................................................... 4 2.4.2 Henning Kærsgaard -Victoria ............................................................................................................ 5 2.4.3 Sammenfatning -Victoria og Frederik ............................................................................................... 6 2.5. Magtens placering -Katrine .................................................................................................................. 6 2.6 Kulturen -Pia .......................................................................................................................................... 7 3. Teater Torsdag Kommunikationsstrategi ............................................................................................ 8 3.1 Indledning -Fælles ............................................................................................................................... 8 3.2. Segmentering –Victoria-Louise............................................................................................................ 8 3.3 Handlingsplan for Teater Torsdag -Cecilie........................................................................................... 8 3.3.1 Videoreklame -Frederik ..................................................................................................................... 9 3.3.2 Reklamer i det offentlige rum -Victoria-Louise ................................................................................ 9 3.3.3 Facebook som effektmåler -Pia og Katrine ..................................................................................... 10 3.4 Kommunikationens perspektiv -Pia ................................................................................................... 10 3.5 Kommunikation internt og eksternt -Katrine.................................................................................... 11 4. Konklusion -Fælles................................................................................................................................... 11 5. Litteraturliste: .......................................................................................................................................... 12 6. Bilag............................................................................................................................................................ 13 Bilag 1 SWOT-analyse ................................................................................................................................ 13 Bilag 2 Mick Gordon................................................................................................................................... 14 Bilag 3 Henning Kærsgaard....................................................................................................................... 15 Bilag 4 Videospottets udformning ............................................................................................................ 16 Bilag 5 De kendte ....................................................................................................................................... 18 Bilag 6 Plakat .............................................................................................................................................. 20 Bilag 7 Spørgeskema.................................................................................................................................. 21

Side 2 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

1. Indledning -Fælles Rapportens formål er at udarbejde en organisationsteoretisk analyse og kommunikationsstrategi for Aarhus Teater med fokus på unge. Rapporten analyserer Aarhus Teater som organisation. Vi ser på organisationens interne og eksterne forhold. Herudover analyseres kulturen og organisations- og ledelsesstrukturen for Aarhus Teater. Der vil blive lagt et særligt fokus på forandringen siden 2009. Denne organisationsteoretiske analyse danner grundlag for kommunikationsstrategien Teater Torsdag. Vi anvender kommunikationsteori til at udarbejde og belyse de forskellige tiltag og elementer i konceptet Teater Torsdag.

2. Organisationsanalyse 2.1 Opsummering af SWOT-analyse -Fælles Aarhus Teaters styrke er, at de siden 1900 har skabt sig et stærkt image med store forestillinger og anerkendte kunstnere. Organisationen er det største teater uden for hovedstadsområdet. Aarhus Teater har bred faglig indsigt, flot arkitektur og beliggenhed i centrum af Aarhus. Omvendt ses svaghederne i form af manglende evne til at promovere sig både generelt men særligt over for unge. Den geografiske placering kan blive en svaghed i forhold til at tiltrække eksterne kunstnere. Trusler ses i form af fordomme om dyre billetter, og det publikum der normalt går i teatret. I lyset af Aarhus Teatres regnskaber, formoder vi, at de har været ramt af finanskrisen. Generelt har teaterbranchen været økonomisk presset, da publikum har andre alternative underholdningstilbud. Det kan være dyrt for teatret at ansætte de “rigtige” skuespillere. Mulighederne kommer til udtryk ved en generel stigende tendens om at mødes om oplevelser og derfor en stor potentiel målgruppe1. 2.2 Forandringen -Fælles Aarhus Teater gennemgik i 2009 en forandring. Den daværende direktør gik af, og istedet blev der ansat en teaterdirektør og en administrerende direktør. Forandringen påvirkede derved også magtfordelingen i organisationen. Ud fra Agrygris og Schöns teori, som omhandler små og større forandringer2, kan Aarhus Teaters forandring beskrives som en andenordens forandring. Det kommer til udtryk i “Rammeaftale 2012-2015”3, og kan kategoriseres som en fundamental forandring. Forandringen kan samtidig beskrives som reaktiv4, da forandringen finder sted på baggrund af et stort underskud. Forandringen har medført, at et underskud på 5.8 mio. i 2009 er vendt til et overskud på 6.5 mio. i 20125 samt et overskud på 1.42 mio. i 20136.

Bilag 1 Petersen, 2005, 29 3 http://www.aarhusteater.dk/media/53649/Resultataftale-2012-2015-Aarhus-Teater.pdf (Lokaliseret d. 10.12.2013) 4 Petersen, 2005, 30 5 http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1791255/fallit-truet-teater-sikrer-historisk-overskud/ (Lokaliseret d. 10.12.2013) 6 http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE6134683/overskud-pa-aarhus-teater-trods-skuffende-billetsalg/ (Lokaliseret d. 10.12.2013) 1 2

Side 3 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

2.3. Aarhus Teater ud fra Scotts organisatoriske perspektiver -Cecilie Den amerikanske sociolog William Richard Scott opererer med 3 forskellige perspektiver på organisationer: det rationelle, det naturlige og det åbne perspektiv7. Aarhus Teater er en traditionsbundet organisation. Efter vores mening er det vigtigt, at der analysen af teatret inddrages primært det åbne men også elementer fra det rationelle og naturlige perspektiv. Omverdenen og organisationen ses ikke adskilt i det åbne perspektiv. Perspektivet inddrages for at rette fokus mod, at teatret ikke kan ses som en isoleret organisation, men er afhængig af omgivelserne. Det vil sige, at de eksterne påvirkninger fra stat, kommune, publikum, medier, konkurrenter m.m. er med til at påvirke og styre teatrets udvikling. Strukturen i det åbne perspektiv opfattes som et socialt system med løse koblinger da det konstant er i forandring pga. den tætte kobling til omgivelserne. Det rationelle perspektiv egner sig til en beskrivelse af teatrets nye organisering og økonomiske stabilitet siden 2009. Det kan ses på baggrund af direktørens effektive administrative processer med fokus på nyttemaksimering, styring og formaliseret struktur8. Direktøren har primært fokus på at lede hele organisationen ud fra et økonomisk og organisatorisk perspektiv, mens teaterdirektøren har ansvar for teatrets kunstneriske udvikling. Som kulturformidler kan teatret ud fra det naturlige perspektiv opfattes som et system, en organisme, der med en uformel struktur varetager kulturens interesser og eksperimenterer ud fra interne motiver. Det kan ses som modsvar til omverdenen. Det er vigtigt, at der også fastholdes et sådant perspektiv set indefra i den kunstneriske udvikling. Her ses teaterkulturens oprindelige form, motivation og samfundskritiske fokus bevares. I denne beskrivelse af Aarhus Teater bruges primært det åbne men også dele fra Scotts andre perspektiver. 2.4.1 Mick Gordon -Frederik Ud fra Adizes PAEI-model9 har vi diskuteret, hvilken ledertype Mick Gordon er. Bilag 2 viser, at Mick Gordon evner flere af de forskellige ledelsestyper. Han rummer mange af de ledelsesegenskaber en typisk entreprenør besidder. Han tænker innovativt og tør tage risikoer. Det illustreres i samarbejdet med henholdsvis Teater GROB og Danske Dramatikere10, som begge er initiativer, der satser på ny dramatik. Selvom Mick Gordon har evner som en entreprenør, så er han i lige så høj grad producent. På trods af sin forgængers succes ændrede han fra første dag de kunstneriske strukturer på teatret11. Det viser handlekraft. Mick Gordon har stort kendskab til dramatik. Han er selv uddannet dramatiker og instruktør12. Han har skrevet og opført over 100 teaterstykker og vundet flere teaterpriser for nogle

Mejlby, Peter m.fl. 2011, ”Introduktion til organisationsteori” s. 7, 30-42, 43-50, 57-63, 66 http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1791255/fallit-truet-teater-sikrer-historisk-overskud/ (Lokaliseret d. 09.12.13) 9 Adize, 1999, s. 98 10 Artikel, ”En dramatiker kan stile det mest vedkommende af alle spørgsmål”, Jyllandsposten 11 http://www.b.dk/kultur/en-irsk-tornado-...-i-dansk-teater 12Artikel, ”det irske energibundt”, Aarhus Stiftstidende 7 8

Side 4 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

af sine opførelser13. At kende sit felt i en sådan grad er meget karakteristisk for producentrollen. Adize mener, at en god leder skal evne sig i alle fire roller i PAEI-modellen. Han skal udmærke sig i nogen og klare de andre tilfredsstillende. Mick Gordon rummer både rollerne som producent, entreprenør og til dels også integrator. Derimod kan det være svært at se den administrative lederrolle i ham. Selv har Mick Gordon også erkendt sine mangler inden for de mere administrative områder som f.eks. økonomi14. Ud fra Adizes definition på en god leder kan man derfor argumenterer for, at Mick Gordon ikke i sig selv har de påkrævede evner til at være leder. 2.4.2 Henning Kærsgaard -Victoria I 2009 tiltrådte Henning Kærsgaard som direktør ved Aarhus Teater15. Henning Kærsgaard har tidligere været bankdirektør i Danske Bank. Han har ingen erfaring indenfor teaterkunst16. Aarhus Teater ansatte Henning Kærsgaard som økonomisk leder i organisationen17. Analyseres Henning Kærsgaards ledertype gennem PAEI modellen18, vil han først og fremmest fremstå som administrator og dernæst producent. Det understøttes af bilag 3. Der kan argumenteres for, at Henning Kærsgaard var producent i de første år af ansættelsesperioden. Han tiltrådte for at skabe resultater og give Aarhus Teater en bedre position. For at udføre funktionen var hans faglige kompetence og erfaring fra den finansielle sektor vigtig19. Henning Kærsgaard har arbejdet hårdt20. Alle ting der kendetegner en producent. Overordnet set har han dog flere kompetencer, der peger på en ledertype som administrator. En primær styrke ved Henning Kærsgaard har været hans evne til at administrere systemet og sørge for at frembringe resultater. I 2009 listede han 25 forslag til besparelser, de fleste punkter er gennemført i dag21. Undervejs har Henning Kærsgaard været realistisk og haft det primære fokus på resultater. Det understøttes af, at Aarhus Teaters tidligere underskud på 5,8 mio. er blevet ændret til et overskud på 6,5 mio. under Henning Kærsgaards ledelse22. Henning Kærsgaard har erfaring med fra Danske Bank, hvor han var med til at mindske omkostninger og forenkle filialstrukturen23. Det kan være en af grundene til, at det lykkes ham at planlægge, koordinere og kontrollere Aarhus Teater som organisation. Disse ting kendetegner alle en administrator.

13Artikel,

”det irske energibundt”, Aarhus Stiftstidende http://www.mitfyn.dk/article/53634 15 Kunstner og bankmand skal lede teater, Ritzaus Bureau, 10.02.2009 14

16

Artikel, Berlingske, Ny duo i spidsen for Aarhus Teater, 10 februar 2009, Johan Vardrup Artikel, Berlingske, Ny duo i spidsen for Aarhus Teater, 10 februar 2009, Johan Vardrup 18 Adizes lederroller 19 Den Danske Banks forenkler filialstruktur, RB-Børsen, 12.10.1999 20 Artikel, JP Aarhus, Teatrets redningsmand, Af Kasper Schütt Jensen, 11.03.2010 21 Artikel, JP Aarhus, Teatrets redningsmand, Af Kasper Schütt Jensen, 11.03.2010 22 Ritzaus Bureau, 24. 10. 2012 , Fallit-truet teater sikrer historisk overskud 23 Den Danske Banks forenkler filialstruktur, RB-Børsen, 12.10.1999 17

Side 5 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

2.4.3 Sammenfatning -Victoria og Frederik Mick Gordon udmærker sig i rollerne som entreprenør, producent og til dels integrator. Derimod mangler han ledelsesevner inden for det administrative. Netop derfor virker det som en god og alternativ løsning at have en todelt ledelse. På Aarhus Teater besidder Henning Kærsgaard administratorrollen til fulde, mens Mick Gordon kan fokuserer på sine kunstneriske kompetencer. Tilsammen udgør de, hvad Adize mener, udgør en god leder. Selv mener Mick Gordon og Henning Kærsgaard, at det fungerer24. Den påstand underbygges af et overskudsregnskab efter deres første år sammen25. 2.5. Magtens placering -Katrine Ledelsesstrukturen i Aarhus Teater er hierarkisk. Øverst er bestyrelsen og herunder den daglige ledelse. Bestyrelsen består af otte medlemmer26. Tre medlemmer er udpeget af Kulturministeren, to medlemmer er udpeget af Kunstrådet, Kommunalbestyrelsen udpeger kulturrådmanden, og de sidste to pladser er besat af teatrets medarbejdere. Bestyrelsesformanden udpeges af Kulturministeren, og er i øjeblikket Peter Parbo. Den daglige ledelse består af to sideordnede direktører27. Teaterdirektøren Mick Gordon og direktør Henning Kærsgaard. De to direktører har ansvaret for den daglige ledelse og teatrets udvikling. Direktørerne refererer direkte til bestyrelsen. Magten er i Aarhus Teater primært placeret hos den daglige ledelse. Dette skyldes, at det er de to direktører, der styrer organisationen til daglig. Direktørernes magt er en direkte magt. Det kommer til udtryk, da deres beslutninger direkte påvirker teateret i form af eksempelvis besparelser og valg af teaterstykker. Magtdelingen imellem direktørerne burde være ligelig. Dette kan dog diskuteres. Henning Kærsgaard har magt, da han styrer økonomien. Derved har han indflydelse på, hvilke midler teaterdirektøren får. Samtidig er det dog selve teaterstykkerne, der er i fokus, og derved besidder Mick Gordon også magt. Det er for Aarhus Teater vigtigt. Det kan derfor diskuteres, hvad der vejer mest i organisationen. Om økonomien eller teaterkunsten vejer mest, eller vejer lige meget i forhold til magtdelingen imellem direktørerne. Bestyrelsen har både direkte og indirekte magt. Den direkte magt kommer til udtryk, idet de ansætter og afskediger direktørerne. De er også med til at bestemme teatrets rammeaftaler. De besidder indirekte magt, da det er direktørerne, der fører rammeaftalerne28 ud i virkeligheden. Kulturministeren, herunder embedsmændene, besidder også en magtfaktor. Han repræsenterer den politiske magt, og samtidig den politiske ramme. Bestyrelsen skal følge de love og regler, der er opsat af Folketinget omhandlende landsdelsscener. Derved besidder Folketinget og Kulturministeren indirekte magt, da de bestemmer det, som bestyrelsen skal følge.

http://www.mitfyn.dk/article/53634 http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE6134683/overskud-pa-aarhus-teater-trods-skuffende-billetsalg/ 26 http://www.aarhusteater.dk/bag-scenen/organisation-og-%C3%B8konomi/ (Lokaliseret d. 9.12.2013) 27 http://www.aarhusteater.dk/bag-scenen/organisation-og-%C3%B8konomi/ (Lokaliseret d. 9.12.2013) 28 http://www.aarhusteater.dk/media/53649/Resultataftale-2012-2015-Aarhus-Teater.pdf (Lokaliseret d. 12.12.2012) 24 25

Side 6 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

2.6 Kulturen -Pia Kulturen på Aarhus Teater kan beskrives ud fra deres fremtræden på www.aarhusteater.dk. Ser man på Aarhus Teater ud fra Edgar Scheins model om kulturniveauer29, er artefaktniveauet det første relevante punkt. Det er de fysiske og verbale elementer i organisationskulturen. Artefaktniveauet kommer til udtryk, i den måde de har valgt at designe deres hjemmeside. Der bliver brugt mange billeder og illustrationer, og siden er generelt meget visuelt. Sproget der bruges er ligetil, og teksterne er forholdsvis kortfattede. På den måde skiller Aarhus Teater ikke nogle segmenter fra. Ser man på selve teateret, ligger man hurtigt mærke til de arkitektoniske udsmykninger. Både facaden og Store Scene er smukt dekoreret. Dekorationerne har alle forskellige betydninger. Derfor er det i sig selv også en oplevelse at besøge teateret. Det næste niveau er organisationens værdier og normer. Efter Aarhus Teaters økonomiske krise forud for 2009, har de lavet nye rammer og målsætninger for organisationen. De kommer til udtryk i ”Rammeaftale 2012-2015”30. Her er der lagt helt specifikke planer om fremtiden for Aarhus Teater. De grundlæggende antagelser hos Aarhus Teater er noget, der også er gældende hos teatre generelt. Der skal være respekt for kunstnerne, og derfor opfører man sig anstændigt. Der er generelt stille adfærd på teatret, og mobiltelefoner er slukkede under teaterstykket. Teatre har en speciel stemning omkring sig, og det er velanset at man klæder sig pænere, end hvis man eksempelvis skal i biografen. Samlet set kan kulturen for Aarhus Teater være svær at afkode. Hjemmesiden fungerer som en salgskanal. De har en moderne del som ses i foyeren, og den historiske og arkitektoniske del på facaden og Store Scene. Mennesker med tilknytning til teateret kan derfor også være meget forskellige og alsidige.

29

30

Schein, 1994, s 24 http://www.aarhusteater.dk/media/53649/Resultataftale-2012-2015-Aarhus-Teater.pdf (Lokaliseret d. 12.12.2012)

Side 7 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

3. Teater Torsdag Kommunikationsstrategi 3.1 Indledning -Fælles Ud fra vores organisationsteoretiske analyse af Aarhus Teater har vi udarbejdet kommunikationsstrategien Teater Torsdag. Formålet er at få unge i teatret om torsdagen uden at gå på kompromis med grundværdierne i Aarhus Teater. Aarhus Teaters nuværende kommunikationsform er kendetegnet ved injektionnålsmodellen31. Denne model bygger på envejskommunikation. Vores koncept ligger op til tovejskommunikation, hvor det skal være muligt at give feedback til Aarhus Teater. Dette er blot en af flere ting vi har tænkt os at ændre. Ud fra Aarhus Teaters ønske om at få flere unge i teatret har vi udviklet flere tiltag. Alle under konceptet Teater Torsdag. 3.2. Segmentering –Victoria-Louise Vi afgrænser til konsumentmarkedet. Målgruppen er unge kvinder og mænd primært i alderen 18 til 28 år. De tager en gymnasial- eller videregående uddannelse. Segmentet er geografisk placeret i Aarhus og omkringliggende byer. Brugergruppen er primært placeret i Minerva modellens32 blå og grønne segment. 3.3 Handlingsplan for Teater Torsdag -Cecilie Laswells kommunikationsmodel er anvendt som struktur i udarbejdelsen af vores handlingsplan for Teater Torsdag til Aarhus Teater. Det vil sige, at der er fokus på følgende spørgsmål: Hvem(afsender) siger hvad (budskab) gennem hvilken kanal(medie) til hvem(modtager) og med hvilken effekt. 33 Aarhus Teater skal lancere et nyt koncept, Teater Torsdag, med henblik på at tiltrække et yngre publikum. Om torsdagen vil det være billigere for studerende at komme i teateret. Med et gyldigt id eller studiekort vil billetterne koste 100kr. uanset placering. De uddeles efter ”først til mølle princippet”. Konceptet fokuserer på nærvær og den kunstneriske oplevelse unge får ved at gå i teateret. Forestillingerne skal primært henvende sig til unge. Teater Torsdag skal være et sted, hvor unge mennesker kan mødes og drikke en kop kaffe, en øl eller et glas vin til 25kr i hyggelige lounge omgivelser før og efter, de har været i teatret. Dørene åbnes 2 timer før forestillingen begynder. Til at fremme og promovere Teater Torsdag skal det have sin egen side på det sociale medie Facebook. Her kan interesserede unge teatergæster følge, hvilke forestillinger der vises, tidspunkter m.m. Tilmed skal der på Aarhus Teaters egen Facebook side34 og hjemmeside35 være 31

Helder, Jørn m.fl., ”Kommunikationsteori – en grundbog”, 2009, s. 34 Afsætning 2006, s. 460 33 Helder, Jørn m.fl., ”Kommunikationsteori – en grundbog”, 2009 34 Aarhus Teater. https://www.facebook.com/aarhusteater (lokaliseret 9.12.2013) 35 Aarhus Teater. www.aarhusteater.dk (lokaliseret 9.12.2013) 32

Side 8 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

en direkte genvej/link til Teater Torsdag. Plakater skal bruges til reklame ved busstoppesteder samt på diverse uddannelsesinstitutioner. Derudover vises videospot på togskærme, i Xbusser og lokale biografer. Målet er, at bryde med fordomme om teatret, og unge finder det værdifuldt og økonomisk overkommeligt at gå i teateret. Når Teater Torsdag bliver et populært alternativ for unge, vil det for teatret betyde øget mulighed for kunstnerisk udfoldelse, en stigning publikum og øget omsætning. 3.3.1 Videoreklame -Frederik Vi har lavet et videospot, som skal vises i biografer, i busser og spredes viralt. I bilag 4 vises selve produktet. Vi har lavet videoen, fordi levende billeder fanger opmærksomheden både i busser såvel som på internettet. Samtidig vil denne video blive vist i biograferne rundt i Aarhus, og derfor vil mange unge som allerede er kulturelt interesserede se reklamen. Ud fra berettermodellen36 har vi lavet en reklame, som handler om, hvordan det er at gå i teatret om torsdagen. Du følger 5 venner – før, efter og under stykket. Vennegruppen i reklamen, skal bestå af fem kendte. I bilag 5 vises de fem udvalgte, samt en kort karakteristik af hvert enkel. Fælles for de fem er, at de alle har et reelt talent, og samtidig er nogle, segmentet kan identificere sig med. Reklamen skal være spækket med stemningsbilleder. Den skal både vise den gode stemning i foyeren, de bånd der kan opstå, når venner oplever ting sammen, samt de store følelser et teaterstykke kan vække. Samtidig skal den give nogle informationer, så som at priserne er billige, og hvor flot arkitektur Aarhus teater har. Med reklamen vil vi vise, at du ikke blot køber en teaterbillet, men rent faktisk køber den ideelle aften. Samtidig bliver du selv en del af en gruppe unge, smarte, intelligente mennesker som vægter kunst, nærvær og godt humør højt. 3.3.2 Reklamer i det offentlige rum -Victoria-Louise Vi benytter S-O-R modellen37 til vores plakatprodukt til busstoppesteder og uddannelsesinstitutioner. Vi antager, at modtageren er et selvstædigt individ, hvis reaktionen ikke kan forudsiges. Vigtigst er, at vi er opmærksom på, at hver enkelt modtager kan fortolke annoncen forskelligt. Stimulis opstår, når modtageren venter på bussen eller befinder sig på studiet. Ved stoppestedet og på uddannelsesinstitutioner hænger én ud af de i alt fem annoncer. De fem kendte38 fra videospotet vises nu enkeltvis på plakater på en mørk baggrund med overskriften ”Tag med

36

http://www.dr.dk/skole/Dansk/Genrer/Eventyr/20100514155607_1_2_1_1.htm (Lokaliseret d. 13.12.2013) Afsætning A, 2006, 174 38 Bilag 5, danske kunstnere 37

Side 9 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

mig i teatret”. Derefter kommer personen på plakatens udtalelser om et teaterstykke samt information omkring konceptet Teater Torsdag (se illustration i bilag 6)39. Organismen er unge fra 18 til 28 år og under uddannelse. Det medfører, at de økonomisk ikke har stort råderum. Gruppen er vant til reklamer. Responsen er individuel fra modtager til modtager. Modtageren bliver gjort opmærksom på Aarhus Teater og konceptet Teater Torsdag. Her skal modtageren danne sig en mening. Vores intention er, at modtageren undersøger tiltaget, finder det interessant, forslår det til omgangskredsen og køber billet. Uønsket kan responsen være ligegyldighed over for annoncen. Hvis tiltaget ikke vækker interesse, er det spild af penge. Det er vigtigt, at reklamens levetid er lang nok til at skabe omtale. 3.3.3 Facebook som effektmåler -Pia og Katrine Konceptet Teater Torsdag får sin egen Facebookside. Samtidig kobles siden til Aarhus Teaters nuværende Facebookside og hjemmeside. Facebooksiden skal primært bruges til at måle effekten af konceptet, og det skal være muligt for de unge at give feedback igennem Facebook. Som uddybning til vores gennemgang af Laswells formel, bruger vi Paul Lazarfelds model Uses and Gratifications40 til at få feedback fra målgruppen. Modellen sætter fokus på tovejskommunikation, hvor modtageren har mulighed for at påvirke Teater Torsdag i form af positiv og negativ respons. Feedbacken kan komme til udtryk som både kommentarer, ”likes” og delinger på Facebook. I forhold til videreudviklingen af konceptet, er det vigtigt, at deltagerne bliver hørt, og at deres feedback spiller en aktiv rolle. 3.4 Kommunikationens perspektiv -Pia Vores kommunikationsstrategien har fokus på, at flere unge skal tage i Aarhus Teater. Konceptet Teater Torsdag lægger sig op af det kritiske perspektiv. Det kommer til udtryk, da kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Habermas’ diskursetik41. Habermas lægger vægt på, at kommunikation skal skabe indbyrdes forståelse. I forhold til vores koncept, ses det, da vi ønsker, at de unge skal få en forståelse for, at det er en oplevelse at gå i teateret og sammen deltage i Teater Torsdag. Habermas opstiller to kommunikationsformer42. Den kommunikative, hvor målet er fælles konsensus, og den manipulative, hvor forståelse er et middel til at søge en tilsigtet effekt. Habermas ser den kommunikative kommunikation som værende den optimale kommunikationsform. Bourdieu derimod ser den manipulative kommunikation som en realitet43. Vores kommunikations strategi tager udgangspunkt i begge. På den ene side forsøger vi at skabe en konsensus om, at teateret er noget for unge. Vi forsøger at skabe konsensus ved at benytte forskellige kanaler, som henvender sig til vores segment. På anden side er Aarhus Teater selvejet, og derved handler det om at få flere unge i teateret og resultater på bundlinjen. Det overordnede mål med vores strategi er netop at opnå denne tilsigtede effekt. Bilag 6, udkast til plakat Jørn Helder m.fl., ”Kommunikationsteori – en grundbog”, 2009, s. 39 41 Jørn Helder m.fl., ”Kommunikationsteori – en grundbog”, 2009, s.222 42 Jørn Helder m.fl., ”Kommunikationsteori – en grundbog”, 2009, s. 217 43 Jørn Helder m.fl., ”Kommunikationsteori – en grundbog”, 2009, s. 227 39 40

Side 10 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

3.5 Kommunikation internt og eksternt -Katrine Når den nye strategi skal kommunikeres, skal der både fokuseres på den interne og den eksterne kommunikation. Den eksterne kommunikation vil ske igennem de tidligere nævnte kanaler. Internt skal de nye tiltag implementeres hos personalet, så alle føler sig tilpas. For at vores strategi kan blive en succes, er det vigtigt at være klar til løbende forandringer. Forandringerne skal bygges på feedback fra deltagere af arrangementet igennem Facebook og resultaterne på bundlinjen. Derudover vil vi lave spørgeskemaer, som ligger i foyeren til Teater Torsdag(se bilag 7). Denne måde at anvende feedback kan kategoriseres som hermeneutisk44, da både afsender og modtager kan påvirke produktet. Vi har i strategien fokus på at ændre, den opfattelse unge har af Aarhus Teater. Man skal dog have for øje, at det kan medføre andre ændringer i organisationen. Ændringerne kan i dette tilfælde komme til udtryk ved, at ansatte og det nuværende kundegrundlag kan føle, at teaterets ånd bliver ændret. For at konceptet Teater Torsdag bliver en succes, er det derfor vigtigt at have fokus på kommunikationen indenfor organisationen, men også udad til.

4. Konklusion -Fælles Aarhus Teater er en organisation med et stærkt image og et godt produkt. Dog formår de ikke at kommunikere deres budskaber til det yngre segment. I 2009 gennemgik Aarhus teater en forandring. De gik fra en direktør til en todelt ledelse. Med dette skift ændrede de både de kunstneriske og økonomiske strukturer. Ændringerne medførte samtidig, at Aarhus teater gik fra at være konkurstruet til at have en positiv egenkapital. Det betød også at organisationsstrukturen ændrede sig. Set udfra Scotts tre perspektiver er Aarhus Teater nu primært det åbne perspektiv, men har samtidig elementer fra både det rationelle og naturlige perspektiv. I 2009 ansatte bestyrelsen Henning Kærsgaard. Som administrativ ledertype var han foregangsmand for at ændre den økonomiske strategi. I 2011 fik han en ny teaterdirektør ved sin side. Mick Gordon blev ansat. Hans kompetencer ligger i rollerne som producent, entreprenør og til dels integrator. Netop fordi de to direktører har vidt forskellige kompetencer, supplerer de hinanden godt, og derfor fungerer den todelte ledelse ved Aarhus Teater. Kulturen på teatre henvender sig generelt ikke til unge. Det samme er gældende på Aarhus Teater. Vores kommunikationsstrategi Teater Torsdag er lavet med henblik på, at der skal flere unge i teatret. Konceptet henvender sig primært til studerende i Aarhus mellem 18 og 28. Med Teater Torsdag skaber vi den ideelle aften. Vi har valgt at profilere konceptet via Facebook, videospots og reklamer ved busstoppesteder. Den ønskede effekt er, at nedbryde fordomme om teatret blandt unge og derved øge omsætningen. Facebook er et medie, hvor der er flest unge brugere. Facebook vil samtidig blive brugt til at få feedback fra deltagerne. Feedbacken er vigtig for at kunne videreudvikle konceptet. Det faktum at levende billeder fanger, gør, at vi har valgt at lave et videospot. Det skal åbne de unges øjne for teatrets muligheder.

44

Jørn Helder m.fl., ”Kommunikationsteori – en grundbog”, 2009, s. 63

Side 11 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Plakaterne skal vække modtagergruppens interesse, skabe omtale og få de unge i teatret. De fem unge kunstnere, på plakaterne og i videoen, er velkendte blandt målgruppen. Med den nye kommunikationsstrategi vil vi gerne opnå fælles konsensus om, at teatret også er et sted for unge. For at hele konceptet bliver en succes, er det vigtigt at få kommunikeret budskabet ud både internt og eksternt.

5. Litteraturliste: Bøger: Helder, Jørn m.fl. ”Kommunikationsteori – en grundbog”, København, 1.udgave, 2. Oplag, Hans Reitzels Forlag. Mejlby, Peter m.fl. 2011, ”Introduktion til organisationsteori” Petersen, 2005 Edgar H. Schein: “Organisationskultur og ledelse”, 1994, 2. udg., Forlaget Valmuen Trojel, Thomas m.fl., ”Afsætning Niveau A”, Bind 2, Trojka Trojel, Thomas m.fl., ”Afsætning Niveau A”, Bind 1, Trojka Artikler: ”Kunstner og bankmand skal lede teater”, Ritzaus Bureau, 10.02.2009 ”Den Danske Banks forenkler filialstruktur”, RB-Børsen, 12.10.1999 ”Teatrets redningsmand”, Af Kasper Schütt Jensen, JP Aarhus, 11.03.2010 ”Fallit-truet teater sikrer historisk overskud”, Ritzaus Bureau, 24. 10. 2012 ”En dramatiker kan stile det mest vedkommende af alle spørgsmål”, Jyllandsposten ”Det irske energibundt”, Aarhus Stiftstidende Web: http://www.aarhusteater.dk/media/53649/Resultataftale-2012-2015-Aarhus-Teater.pdf http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1791255/fallit-truet-teater-sikrer-historisk-overskud/ http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE6134683/overskud-pa-aarhus-teater-trodsskuffende-billetsalg/ http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1791255/fallit-truet-teater-sikrer-historisk-overskud/ http://www.b.dk/kultur/en-irsk-tornado-...-i-dansk-teater http://www.mitfyn.dk/article/53634 http://jyllands-posten.dk/aarhus/kultur/ECE6134683/overskud-pa-aarhus-teater-trodsskuffende-billetsalg/ http://www.aarhusteater.dk/bag-scenen/organisation-og-%C3%B8konomi/ http://www.aarhusteater.dk/bag-scenen/organisation-og-%C3%B8konomi/ http://www.aarhusteater.dk/media/53649/Resultataftale-2012-2015-Aarhus-Teater.pdf http://www.aarhusteater.dk/media/53649/Resultataftale-2012-2015-Aarhus-Teater.pdf https://www.facebook.com/aarhusteater www.aarhusteater.dk http://www.dr.dk/skole/Dansk/Genrer/Eventyr/20100514155607_1_2_1_1.htm

Side 12 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

6. Bilag 6.1 SWOT-analyse Styrker - stærk etos - bygninger/arkitekturen - beliggenheden - et fast publimkum, fast kundegrundlag - største teater udenfor København - økonomien er ændret til overskud - bred faglig indsigt - mange forskellige faggrupper ansat - 2 direktører - erfaring - store forestillinger og store kunstnere - netværk - ny direktør er handlekraftig og resultatorienteret - kreativitet - åbne overfor nye tiltag - sponsor aftaler Muligheder - tendens til at samfundet søger nærvær - stor potentiel målgruppe/kundegrundlag (fx unge) - mere normalt med “oplevelser” i hverdagene - forbrugerne har flere penge - god “markedsværdi” - mulighed for at tiltrække publikum fra andre jyske byer - mulighed for at udvide i forhold til produkter, fx intimkoncerter og forestillinger henvendt til de unge - støtte fra staten

Svagheder - et fast publikum - ikke gode nok til at promovere sig - tænker ikke kommercielt nok - geografisk placering i forhold til kunstnerne - turbulente år - flere skift i ledelsen - dyrt at vedligeholde

Trusler - fordomme om priserne - fordomme om at gå i teateret - vi vil gerne i teateret, men vi gør det ikke - tidligere nedsat salg af billetter - finanskrisen - dyrt at ansatte kunstnere - følsomt miljø - digitaliseringen(computer, streaming, tv) - støtte fra staten

Side 13 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Bilag 2 Mick Gordon Mick Gordon Producent - Er handlekraftigt(lavede flere ændringer ved sin tiltrædelse på trods af forgængerens succes) - Kender sit felt (har selv skrevet adskillige teaterstykker, herunder flere prisvindende) - Har et stort drive (Opfører pt. selv stykket ”Dans under høstmånen” samtidig med at han besidder chefstillingen og i efteråret 14 står han selv for at opføre en stor moderne klassiker) - Bliver utålmodig under lange møder - Har travlt Administrator Entreprenør

-Tør løbe en risiko. (Satser på 12 nye teaterstykker af nyuddannede dramatikere) - Er begejstret (beskrev sit første år på teatret med ordet: fantastic) - Karismatisk (Irlænder, snakker med accent, skallet, smilende, høj latter og humoristisk fx har han udtalt: Hvis du og jeg kunne sætte os ned og regne ud, hvor mange billetter vi kunne sælge i en given sæson. Ved du hvad, så sad vi slet ikke her men på en lystyacht på Gran Canaria og nippede til vore gin og tonic.) - Optaget af at finde nye muligheder (Har skåret ned på antallet af de store trækplastre og valgt at fokuserer på det unikke ved Århus teater, nemlig at teatret har et set-up med fire scener, dramatikeruddannelsen og skuespillerskolen på et og samme sted)

Integrator

- Er menneskeorienteret (Snakker med skuespillerne om hvad de ønsker at spille og hvilke ambitioner de har)

Side 14 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Producent

God leder

Integrator

Entreprenør

Administrator

Bilag 3 Henning Kærsgaard Henning Kærsgaard Producent

- Er handlekraftigt og fokuserer på handlingen her og nu (listede 25 forandringer ved sin tiltrædelse) - Kender sit felt (40 års erfaring indenfor bankverdenen) - Har travlt, arbejder hårdt og længe (arbejder 12 til 18 timer dagligt) - Ansætter ”stik i rend drenge” ( Aarhus Teater søger en producent)

Administrator

- Kontrollere andres resultater (8 medarbejder er blevet fyret) - Bruger lang tid på planlægning (listede 25 punkter der skulle forandres ved sin tiltrædelse) - Er systematisk (Var ved Danske Bank med til at mindske omkostninger og forenkle filialstrukturen) - Har overblikket over organisationens situation - Er omhyggelig (har været alt igennem, der er gennemført besparelser på alt fra forsikringskontrakter til togbilletter, lejligheder og hotelophold)

Entreprenør

- Optaget af at finde nye muligheder til produkter og processer (har fundet nye sponsere og lavet nye aftaler, ansat en HR-chef og iværksat en stresspolitik)

Side 15 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Integrator

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær - Er menneskeorienteret (bor selv på billige hoteller og rejser så billigt som muligt. Det smitter af på medarbejderne. )

Bilag 4 Videospottets udformning Pitch: Fem venner tager til Teater Torsdag. En af vennerne gider ikke med, men han bliver overtalt. Da han kommer derhen, bliver han langsomt mere og mere betaget af det teaterstykker, han ser. Til sidst er han helt opslugt, og han får en god aften. Reklamens udformning Generelt for reklamen er, at vennerne ingen replikker har. Vi vil vise, hvordan det er at gå i teatret, ikke fortælle det. På den måde undgår vi, at det bliver for opstillet og kikset, hvilket ville kunne skræmme de unge væk. Alt det de føler, og tænker vises via kropssprog og fagter. Samtidig har vi valgt musik, som passer til de stemninger, vi vil ramme i de enkelte scener. Anslag/præsentation - En dør går op, og Mads Langer kommer ud. Han cykler rundt og henter de fire andre en efter en. Den sidste de henter er Peter Falktoft. De kan i starten ikke få ham med, men vennerne får ham til sidst overtalt med hygge og øl. (Scene: De cykler langs kendte veje i Aarhus, mens solen er ved at gå ned, himlen er mørkelyserød. Musik: Broken Bells – the high road Tid: 10 sekunder) - De ankommer til teatret. Der skiftes til et totalbillede af teatret. Man ser de fem venners profiler, der går væk fra kameraet hen mod teatret. (Scene: Det er nu helt mørkt udenfor, men teatrets flotte lys får bygningen til at stå skarpt. Det ser flot og storslået ud. Musik: Broken bells – The high road Tid: 5 sekunder)

Side 16 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Udvikling -De kommer ind i foyeren. De alle klædt nydeligt men afdæmpet. Cyron Melville giver første omgang øl. Han lave fagter, der antyder, at det ikke er et problem for, øllene er billige. Vennerne hygger sig. (Scene: Foyeren har en hyggelig belysning. Rundt over det hele sidder der unge, smarte mennesker. Musik: ”Broken bells – The high road”. Tid: 7,5 sekunder) Point of no return - De rejser sig og går ind mod salen, afleverer deres billetter. Forventningsfulde ser de ud over den mørke teatersalen. Dog er Peter falktoft skeptisk, men går modvilligt med ind. Pludseligt stopper musikken brat og bliver afløst af lyden af et bankene hjerte. (Scene: de fem venner står i indgangen til den store sal og kigger ud over salen. Musik: ingen. Tid: 10 sekunder) Konfliktoptrapning - Et klart lys rammer skærmen og med ét er teaterstykket i gang. - Fokus er nu udelukkende på selve stykket og Peter Falktoft. Han er utilfreds. Han kigger rundt i salen, på sit ur og tjekker sin mobil. Som stykket skrider frem, bliver han dog mere og mere opslugt. Han glemmer langsomt sin skepsis og nyder pludseligt skuespillet. Disse billeder er dog ikke hovedfokus. I mellem billederne af Peter Falktoft kommer der små bidder fra selve stykket. Det skal være et overflødighedshorn af lækre, skarpe billeder, som virkeligt viser de følelser, som teatret kan frembringe. Man kan se intensiteten i skuespillernes øjne og svedet på deres pander. Folk der ser reklamen skal ligesom Peter Falktoft blive fanget af det, der foregår på scenen. I takt med at stykket intensiveres, så skifter billederne hurtigere og hurtigere, mens den instrumentale musik stiger i tempo. (Scene: I teatersalen med fokus på scenen. Musik: instrumental musik, som stiger i tempo. Tid: 15 ) Klimaks - Peter Falktoft har nu overgivet sig til stykket -Man ser de sidste få sekunder af det højdramatisk stykke. -Lyset og musikken slukker på samme tid. (Scene: nu kun fokus på scenen. Musik: ingen. Tid: 7,5) Udtoning -Lyset fader langsomt op igen. Publikum rejser sig og giver stående ovationer. Fokus er igen på alle vennerne. De står i midten af salen og klapper. Alle er begejstrede. (Scene: Hele teatersalen lyser op Musik: The Blue Van – Silly Boy Tid: 5 sekunder ) - Vennerne går ud og sætter sig atter i foyeren. De drikker øl, humøret er højt, og de gengiver tydeligvis scener fra stykket. Det ses de har nydt forestillingen. (Scene: de sidder nu nyt sted i foyeren. Der er en lidt mere løssluppen stemning, og stadig mange mennesker omkring dem. Musik The Blue Van – Silly boy: Tid: 10 sekunder) -De rejser sig og er nu klar til sammen at gå ud i natten. Bogstaverne ”Teaters Torsdag - Aarhus Teater” rammer skærmen. (Scene: kameraet er i teatrets døråbning. Det filmer ud over pladsen foran Aarhus teater, venners silhuetter går sammen ud i natten, væk fra teatret. Musik: The Blue Van – Silly Boy Tid: 7,5 sekunder ) Total tid: 1 minut og 17 sekunder

Side 17 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Bilag 5 De kendte Mads Langer Sanger som netop har vundet 4 Gaffa-priser for sit album ”In these waters”. Mads er kendt for sin fantastiske stemme, sentimentale melodier også sin venlige fremtoning.

Laura Christensen Skuespillerinde som hele Danmark kender fra utallige teaterstykker fx midsommer. Hun er kendt for at være smuk, ambitiøs og talentfuld.

Peter Falktoft Radiovært på Danmarks uden tvivl mest populære radioprogram ”Monte Carlo”. Kendt for at være veltalende og at have en hang til hiphop musik og modetøj.

Marie Key

Side 18 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Sangerinde som for sit album ”De her dage” modtog hele 6 statuetter ved dette års Danish Music Adwards. Hun er lesbisk og kendt for sine fine tekster, sit karakteristiske look.

Cyron Melville Skuespiller som har spillet med i blandt andet ”Jesus og Josefine” og ”En kongelig affære”. Han er ligesom Laura smuk, ambitiøs og talentfuld.

Side 19 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine TrankjĂŚr

Bilag 6 Plakat

Side 20 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine Trankjær

Bilag 7 Spørgeskema

Hvad synes du om konceptet Teater Torsdag?

Hvorfra har du hørt om Teater Torsdag?

Hvilket stykke var du inde og se?

Hvad synes du om priserne?

Kunne du finde på at komme igen?

Hvad kunne gøres bedre?

Side 21 af 22


Kommunikationsteori 1 Organisationsteori 1

Trine Rasmussen Morten Korsgaard

Gruppe 5 Pia Baun, Frederik Meldgaard, Cecilie Lind, Victoria-Louise Tilsted og Katrine TrankjĂŚr

Andre kommentarer?

Side 22 af 22

Aarhus Teater  

Eksamens opgave DMJX

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you