Page 1

Katrine Skou Bonde 11A/K11 160188-1094

Videnskabsteori Thomas Presskorn-Thygesen

25-26. Maj 2009 Tegn: 5029

Videnskabsteori Opg. 1 Makroakten er en tekst mest iøjnefaldende talehandling. Denne er for tekst 1, at afsender opfordre modtager til at gøre noget ved den danske ligestillings politik. Dette gøres ved først at beskrive problemerne ved den nuværende politik og derefter hvad de mener de har brug for. Afslutningsvis kommer der en opfordring til at til at gå skridtet videre end den tidligere ligestillings minister gjorde, derved er der tale om en direktiv talehandling. Opg. 2 Makroakten i tekst 2 er anderledes. Her informerer afsender modtager om områder der er værd at tage fat på indenfor ligestilling. Derved er der tale om en assertiv talehandling, da afsender tager ansvar for sandheden. Opg. 3 I begge tekster lægger afsender ud med: ”Tillykke...(...)”, dvs. anerkendelse af modtager. Her dækker modtager et af Lims ansigtsbehov, behov for anerkendelse. Begge tekster lægger altså ud med at tage hensyn, her dele de sig så og tekst 2 viser herefter ikke voldsomt meget hensyn til modtagers ansigtsbehov i forhold til tekst 1. I behovet for sympati dækker tekst 1 sig også ind her ved: ”Jeg håber du får rammer og magt til at skabe tiltrængte resultater”, her viser afsender sympati for at det ikke nødvendigvis er hendes skyld hvis der ikke sker nye tiltag. Til slut er der høflighed i teksterne, begge tekster virker forholdsvis høflige da de begge starter ud med anerkendelse, dog gør tekst 2 derefter lidt grin med modtager ved ikke at bruge modtagers rigtige titel, ”Beskæftigelses minister”, men bruger ”ligestillings minister”. Opg. 4 Afsnit 4 ”Kæmpe” - linie 1 ”mere end” - linie 2 ”Kun” - linie 4 ”Kun” - linie 7 1/3


Katrine Skou Bonde 11A/K11 160188-1094

Videnskabsteori Thomas Presskorn-Thygesen

25-26. Maj 2009 Tegn: 5029

”færre” - linie 7 ”Blot” - linie 8 Afsnit 5 ”mindre end” - linie 3 ”færre end” - linie 3-4 ”end” - linie 5 Opg. 5 Jeg mener der i dette udsnit nævnes i alt 4 skævheder. Dvs at ytring 1 og 2 er en og samme skævhed, da de leder tilbage til samme genstand og begge referer til kvinder i kommunalpolitik. Det samme gælder for 3 og 4 der drager sammenhæng landende imellem i EU når det gælder kvinder i lederposter.. 3. skævhed er ytring 5, der her omtaler kvindelige forskere som en skævhed. Ytring 6 og 7 er 4. skævhed da de omtaler kvindelige professorer landende imellem. Til sidst er der ytring 8 som jeg ikke vil kalde for en skævhed men snarere en sammenfatning af alle skævhederne imellem. Så i alt 4 skævheder, der handler om kvinder i topposter på forskellige områder. Opg. 6 ”ligestilling” - Linie 3 er definit og føre tilbage til FN's handicapkonvention og er derfor delvis koreferentiel, da dette det er en del af FN der bliver vist tilbage til. ”Den” - linie 5, referer tilbage til ”undersøgelsen af forholdende for studerende med handicap”. ”Den” er et definit og relationen til antecedenten er koreferentiel. ”Vi”- linie 7 og 8 referer tilbage til ”danske studerendes fællesråd” Anaforen her er et personligt pronomen og relationen mellem anafor og antecedent er resumptiv, da de referer tilbage til en antecedent i tidligere sætninger. ”Den” - linie 7 referer tilbage til ”rapporten” Materialet er definit og relationen til antecedenten er koreferentiel. Opg. 7 1- ”Læser du ligestillings ministeriets egen hjemmeside...(...)” (Tekst 2, afsnit 4)Den præsupponerede del er den at der eksisterer hjemmeside man kan gå ind på og selv søge efter mere information. 2 - ”Jeg kan forstå at du overfor Danmarks Radio har erklæret, at ligestillings problemer handler om 2/3


Katrine Skou Bonde 11A/K11 160188-1094

Videnskabsteori Thomas Presskorn-Thygesen

25-26. Maj 2009 Tegn: 5029

indvandrerkvinder.” (Tekst 2, afsnit 1) Her må man præsupponerer at hun har erklæret dette overfor Danmarks Radio. Opg. 8 A) Vi sendte rapporten til den forrige ligestillings minister. B) Rapporten sendte vi til din forgænger. C)Rapporten har din forgænger fået. Tager vi udgangspunkt i det interpersonelle komponent, ser man i a og b det samme personlige pronomen: ”vi” som er personlig deiksis der peger personer ud i teksten og de har begge verbum i samme tempus. I b og c er der brugt et andet personligt pronomen: ”din” der her er en anafor for ligestillings ministeren. Sætningerne har deres sproghandling til fælles i det at de alle tre er assertive. I forhold til Hallidays tekstueller komponent adskiller sætningerne sig fra hinanden. I a er det en normal S-V-O, hvorimod i b er O sat forrest og V er foran S, så vi har en O-S-V sammensætning. I c er O også sat forrest efterfulgt V så S også V igen, altså et splittet verbum og sammensætningen bliver ligeledes: O-V-S-V. I det ideationelle komponent er propositionen ”sendte” i a og b den samme, den omtales dog på forskellige måder. I c er propositionen ”har”. I a og b betegner ordet: ”sendte” en handling og i dette tilfælde den samme handling. I c er handlingen den samme, dog bare betegent anderledes af ordet: ”har”. I a er de semantiske roller: ”Vi (Agent) sendte rapporten (Patient) til den forrige ligestillings minister (Recipent)”. I b er rollerne: ”Rapporten (Agent) sendte vi (Patient) til din forgænger (Recipent).” og i c: ”Rapporten (Agent) har den forgænger fået (Patient)”.

3/3

Videnskabsteori Eksamen  

Teori spørgsmål med besvarelse