Issuu on Google+

Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

'Shut it down' Klima klima og atter klima. I løbet af det sidste år, har dette været det store samtale emne i alle medier og mange hjem verden over. Nu skal vi passe ekstra på, ellers svinder kloden ind og vi forsvinder alle sammen. Sådan var min første tanke da opgaven lå foran mig. Min næste tanke var: ”Ej hvor spændende”. Klimaet er jo vigtigt. Så det er med en ambivalent tankegang jeg nu vil starte min analyse. Analysen vil blive lavet på baggrund af en hermeneutisk og en diskursanalytisk tilgang. Idet jeg havde en forforståelse for teksten inden jeg mødte den, var det oplagt at sætte den i spil med effekten af det ene debatindlæg1, som jeg desuden vil basere min analyse på. For at skabe overblik over situationen vil jeg inden selve analysen, indlede med en retorisk tilgang til opgaven. Herefter vil jeg starte min analyse med en kort redegørelse af teorierne, dernæst liste mine fordomme til opgaven, hernæst sætte mine fordomme og effekten af de to debatindlæg i spil gennem en analyse, herefter vil jeg konkludere på min nye forståelse og effekten af kommunikationen og som afslutning vurdere på mine analysestrategier styrker og svagheder, som kommunikationsparameter.

Teorierne Som førnævnt vil analysestrategien inddrage begreber fra en hermeneutisk og en diskursanalytisk tilgang. Fra den hermeneutiske tilgang vil Hans-Georg Gadamers begreber angående forforståelse og ny forståelse (Gadamer, 2004) blive brugt. ”Det gælder om at være bevidst om sin forudindtagethed, således at teksten viser sig i sin anderledeshed og hermed får mulighed for at spille sin sagsmæssige sandhed ud imod ens egen formening.” (Gadamer, 2004, s. 256) Ud fra Gadamers forklaring, er det vigtigt at være bevidst om sin forforståelse, for at kunne forstå 1

Eksamenscase 2009, s. 3-4 Vattenfalls svar på 'Shut it down's indlæg

1/8


Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

teksten og for at kunne udvikle sin forståelse. Min forforståelse vil jeg anvende i min hermeneutiske og retoriske analyse. Afslutningsvis vil jeg sammenfatte min nye forståelse, som analysen af teksten giver mig, for at se hvordan min forforståelse har ændret sig. Som hjælp til den hermeneutiske tilgang vil begreberne motiv og fortolkning af Knud Wentzel blive brugt. Han beskriver således at motivet i teksten er tekstens emne (Wentzel, 1981, s. 14) og fortolkningen i teksten er tekstens opfordring (Wentzel, 1981, s. 15). Den anden tilgang, den diskursive, som vil blive brugt til analysen går ud fra Normann Faircloughs definition af diskurs, som han betegner således: ”… at diskurs er en måde at handle på, en måde, hvori folk kan agere i forhold til verden og særligt i forhold til hinanden, og en måde at repræsentere verden på.” (Fairclough, 2008, s. 17) Ved brugen af diskurs menes, at afsender handler på en bestemt måde i sit sprogvalg for at skabe et bestemt forhold til verden og andre. Til den diskursive analyse, vil Faircloughs tredimensionelle diskursmodel indeholdende tekst, diskursiv praksis og social praksis (Fairclough, 2007, s. 29) blive anvendt. Da der i tekstniveauet er et vigtigt ordvalg, vil analysen af tekstniveauet i Faircloughs model blive inspireret af Marianne Reedtz Sparrevohn2. Den tredje tilgang, den retoriske som vil blive brugt som indledning til analysen, går udfra Foss' Neo-aristoteliske metode, herunder analyse af situationen samt effekten af indlægget. Ifølge Bitzer er retorik situationel. En retorisk situation opstår hvis følgende tre elementer er til stede: et eller flere problemer, der vil kunne afhjælpes ved retorisk respons. Hvis omstændighederne opfordrer til respons samt et publikum der vil kunne skabe forandring3.

2 3

Marianne Reedtz Sparrevohn, kommunikationschef i Vattenfall, forfatter til debatindlægget. Mette Pilgren, 2006, lokaliseret den 20. december 2009 på World Wide Web. Www.retorik.au.dk/uddannelse/evu/master/masterprojekter/workplace.doc

2/8


Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

Analysestrategiernes sammenhæng ”Diskurs har konstruktive effekter på tre områder. Først og fremmest bidrager diskurs til at konstruere, hvad man kan kalde ’sociale identiteter’, ’subjektspositioner’ eller ’typer af sig selv’.” (Fairclough, ,s. 18) Altså vil en afsender ved hjælp af en vis diskurs fremstille en type af sig selv. Dette kan man sammensætte med den hermeneutiske synsvinkel, som siger, at alle tekster vil styre (Wentzel, 1981, s.7) og samtidig med den retoriske der giver overblik over situationen som ifølge Bitzer er situationel. Disse tre tilgange kan dermed bruges kohærant til, at kigge på hvordan afsender har foretaget visse ordvalg, for at styre modtagers forståelse i en bestemt retning og dermed skabe en retorisk respons hos læseren. Derudover kan hermeneutikkens metode, emnerne i en tekst, ses som en lighed med tekstens diskurser og teksten situation. De tre metoder har et godt sammenspil, når diskursanalysen tilsigter at se, hvordan afsender har lavet bestemte ordvalg frem for andre, da hermeneutikkens formål er at se, hvordan en tekst kan ændre modtagers fortolkning og da retorikken skaber situationen og afhjælper med retorisk respons.

Min forforståelse Som nævnt er det med en ambivalent forforståelse jeg vil begynde min analyse på. Derudover kom en anden ting til mig, efter at have læst de første linier, det var forventningen om svar på beskyldningerne fra 'Shut it down' (SID) samt rosende ord om Vattenfall selv, da de ikke kun skriver til SID-aktivisterne.

Retorisk overblik I indlægget fra Vattenfall må den retoriske situation siges at være respons på kritik fra aktivistgruppen SID. I responsen giver SID hård kritik af Vattenfalls måde at udlede kul på samt meget mere. SID planlægger en aktion hvor de vil lukke Amagerværket med civilulydighed fordi de ikke kan acceptere deres måde at udlede kul på. Kigger man på selve situationen kan man konkludere, at afsender af teksten er Marianne Reedtz Sparrevohn (MRS), som er kommunikationschef i Vattenfall. MRS har udformet teksten som om, at læser er forudindtaget overfor virksomheden pg.a. den omtalte kritik og aktion. Dette karakteriserer den situation teksten 3/8


Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

er skrevet i og viser at MRS har taget udgangspunkt i at tilpasse teksten til den givne situation, såkaldt fitting respons. Eftersom artiklen er offentlig, må modtagergruppen siges at være bred, dog må man antage at læseren har en vis interesse for emnet eller har læst det første indlæg.

Analyse af Vattenfalls svar Som første led i analysen vil der blive kikket på den første det i Faircloughs diskurs model 4: tekstdelen. ”Vi medvirker meget gerne i debatten om, hvordan vi kan bidrage til at knække den klimaudvikling der bekymre os alle. Men i forhold til den kritik, I rejser i læserbrevet, må vi i Vattenfall og på Amagerværket melde 'hus forbi'.” Her og i resten af Vattenfalls svar har de lavet bevidste valg for at modtager forstår teksten på en bestemt måde. Disse ordvalg peger på en vis diskurs, Faircloughs diskursive praksis, som også er afsnittets tema. De otte afsnit i Vattenfalls svar vil blive gennemgået for tekst og diskurs/tema. I det første afsnit er motivet en svardiskurs, her bruger Vattenfall det foregående indlæg som indledning til deres svar. De bruger SIDs egne formuleringer til at skabe et modstridende svar og en klar start for formålet med deres indlæg. De bruger SIDs egne værdiladede ord som: ”...råbt vagt i gevær...” Det efterfølgende afsnit har Vattenfall taget hårdt fat på den hårde kritik imod dem, de går lige på og hårdt med deres svar og kommer dermed ind på hvad det er de egentlig gør ved klimaet og for deres vedkomne energiproduktion. De roser sig selv højt til skyerne og sætter dermed sig selv i et bedre lys. Måden de beskriver deres arbejdsmiljø på, viser en form for en arbejdsdiskurs i forhold til deres arbejdsplads og måden at køre virksomheden på. I det tredje afsnit tager de igen fat på hvad vi egentlig gør for klimaet, her bliver pronomet ”vi” brugt meget. Pronomenet skaber en socialdiskurs mellem læseren og Vattenfall, på denne måde er det nemmere at forholde sig til teksten som læser. Desuden giver det læseren en følelse af at være med bag om virksomheden. 4

Fairclough, Norman (2007) Kritisk diskursanalyse, s. 29

4/8


Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

I fjerde afsnit forholder Vattenfall sig til den virkelige verden, de skaber en slags socialdiskurs igen, for at få læseren til at indse, hvad risikoen ved at lukke for produktionen vil være for dem selv. De bruger værdiladede vendinger som ”forpligtelse” og ”...overlade de til vind og vejr...” til at understrege deres svar til SID. Femte afsnit for en overskrift i modsætning til resten af afsnittene. Dette giver læseren et overblik, som gør teksten nemmere at skimme. Her går de ind og forsvarer deres nye metode at lagre CO2'en fra undergrunden. Her bliver synonymet ”...bygge en bro ind i fremtiden...” brugt for at vise læseren, at der er tænkt videre og, at det ikke bare er en ”her og nu”-løsning. I sjette afsnit går Vattenfall direkte ind og siger, at her tager SID fejl. De tager den direkte vej i forhold til forrige afsnit. Afsnittet bliver afsluttet med: ”...gå hånd i hånd...” og ”...det gode budskab er...”, på denne måde afsluttes afsnittet positivt, hvor de samtidig skaber en social, fællesskabsdiskurs gennem de valgte vendinger. Samtidig ser læseren stadig positivt på Vattenfall. Syvende afsnit går over i en økonomisk diskurs, fordi der her er meget tale om profit bag klimaet. Vattenfall bruger igen mange værdiladede vendinger for at skabe fokus på at de ikke gør det for en profit, men at nogen jo skal betale for gildet. Tingene bliver ikke ændret gratis, hvilket er det overordnede tema for afsnittet. Ottende og sidste afsnit, kommer Vattenfall med sidste afgørende vending for at ”vinde” læsernes tillid. De afslutter med en fællesskabsdiskurs om at ”...vi deltager meget gerne i debatten...”, sammen med alle andre. Vi kan gøre det her sammen. Men samtidig gør de klart at den kritik der tidligere er blevet stillet må de melde pas til. Den sidste hermeneutiske del, fortolkningen af teksten er ud fra gennemgang af hele teksten: Svar på den stillede kritik samt det egentlige fakta. Dette vurderes, da afsender har brugt mange afsnit af teksten til at svare tilbage på kritikken samt komme med den egentlige virkelighed/deres virkelighed. Derudover er den overordnede diskurs for Vattenfalls svar en svardiskurs. Den er som man havde forventet af et debatindlæg der skal give svar på kritik fra dnet indlæg. Dog bliver der brugt plads til at skabe en fællesskabsdiskurs mellem læseren og Vattenfall samt en promoveringsdiskurs til at 5/8


Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

promovere virksomheden selv og deres arbejde indenfor klimaet.

Den sociale praksis Ud fra Faircloughs sociale praksis, kan man sige, at der er visse regler når det kommer til debatindlæg. Der er et ulige magtforhold mellem Vattenfall og modtageren. Selvom teksten kommer fra et bestemt sted i Information (sammen med andre debatindlæg eller anden information vedr. klima), vil der altid være en bestemt diskurs sammenfattet med indlægget. Her er diskursen allerede fastlagt fra start, da Vattenfall bør give svar på indlæg fra SID. Vattenfall vælger deres diskursive retninger ved hjælp af sætninger og ord vi kan forholde os til som almindelige borgere. ”Som energiselskab er vi nødt til at forholde os til, at vi har en forpligtelse til at forsyne københavnerne med el og varme”. (Vattenfalls svar, s. 3 afsnit 4)

Min nye forståelse Efter den diskursive, hermeneutiske og retoriske analyse har min forforståelse af Vattenfalls svar ændret sig. Jeg havde forventninger om at få svar på de spørgsmål der blev opstiller af SID, det fik jeg og ydermere fik jeg mulige løsninger på problemerne og sat dem i et større perspektiv. Derudover fik jeg indblik i at klimaudviklingen er en længere varig proces, hvor vi skal stå sammen og hjælpe alle sammen. Min blandende forforståelse er stadig mikset, for vi hører stadig ikke om andet, men derfor skal vi stadig tænke fremad, vi skal bare gøre det hånd i hånd.

Konklusion Som konklusion på den hermeneutiske, diskursive og retoriske analyse, kan man se, at Vattenfall var bevidst om at de ved hjælp af ordvalg kan ændre modtagers forståelse af teksten. De mange spørgsmål der blev stillet dem for de givet svar på og ovenikøbet styrket dem selv i modtagers nye forståelse af teksten. Vattenfall har tilpasset indlægget til den givne situationen og har dermed fået et såkaldt fitting respons ud gennem indlægget. Derved levede analysen op til mit formål, da jeg som modtager fik ændret min forforståelse af teksten.

6/8


Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

Vurdering Jeg synes at de tre valgte tilgange til analysen har suppleret hinanden godt, da de alle kan belyse hvordan en tekst er et bevidst valg fra afsenders side, både situationelt og tekstmæssigt. Derudover gav det en bedre konklusion at have kikket på min forforståelse inden analysen af teksten, og derved se hvordan tekstens ordvalg og situation ændrede min forståelse.

7/8


Katrine Skou Bonde 21A/K21

Kommunikationsteori 3 Aflevering mandag d. 04-01-2010

Anslag: 12.386

Litteraturliste Primær litteratur •

Case 2009/2010

Fairclough, N. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels Forlag

Gadamer, H. (2004). Sandhed og metode Grundtræk af filosofisk hermeneutik. Århus: Systime

Sekundær litteratur •

Wentzel, K. (1981). Tekstens metode – et synspunkt på litterære og praktiske tekster. København: Gyldendahl

8/8


Kommunikationsteori 3