Page 1

Setember 2019 33. ĂĽrgang 1 nr. 3


LÆS INDE I BLADET Formanden har ordet

3

Principper for værdighed og etik

6

Øjensygdomme—uretfærdighed? Informationer vedrørende Bybjegvej, Skovlunde Foreningernes uge på Ballerup Bibliotek

9 13 17 18

Kursus Barn til voksen (DUKH)

Foreningen af professionelle støttepersoner

20

Medieopmærksomhed hen over sommeren

24 36

Foreningernes uge, Tanddem

38

Fødselsdagslisten

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ REDAKTION

Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Mobil 51923067 kathe@petersen.mail.dk E-mail: kathe@petersen.mail.dk

2


Formanden har ordet. Jeg har hostet mig igennem det meste af sommeren og har haft tid til at følge med i nyhederne. Jeg skal love for, at vores målgruppe har været nævnt. I TV har det mest været København, jeg har fulgt, desværre ikke for det positive. Se mere inde i bladet, for Ballerup kan også være med på beatet... I december skrev vi om helbredsscreening, som man i ligestillingens tegn ikke vil bekoste (tidligere socialministers begrundelse bliver sikkert også den nyes forklaring, for penge bestemmer alt, og vi har desværre dyre børn). Sandsynligheden er stor for, at vores målgruppe går rundt og fejler sygdomme, som ingen af os aner på grund af dårlig kommunikation og anderledes smertetærskel. Forholdsvis banale tandlægebesøg er således i manges tilfælde henvist til specialtandlægen med narkose, fordi de panikker og ikke kan ligge stille. Og når Tove i bladet her

beskriver sine frustrationer om øjenlægebesøg, så bliver jeg vred. Hvad ER det for et menneskesyn, der hersker i Danmark? Vores målgruppe har mistet en vigtig del af den kompenserende støtte. For først når en beboer direkte

støder ind i ting, vil der blive taget affære på synet? Det er for lidt, og det er for sent. Og det er helt urimeligt. For at behandle os alle ens, skal man netop behandle målgruppen forskelligt fra os andre.

Lisbeth Schomacker 3


Kære læser! Alle indlæg og læserbreve er meget velkomne. Forfatternes mening er personlig og afspejler ikke nødvendigvis bladets redaktionelle holdning. Foretrækker du at være anonym, kan det godt lade sig gøre, blot redaktionen er bekendt med navn og adresse. Indlæg til bladet sendes helst elektronisk til E-mail: kathe@petersen.mail.dk eller til Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde,

Deadline til næste nummer af bladet er 15. november 2019. Foreningens konto nr. Reg.nr. 1551 konto nr. 2430118

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ Husk ved flytning at melde adresseændring til: Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde tlf. 5192 3067, eller kathe@petersen.mail.dk

4


Flexbolig i Danmarks ”PROVENCE” Her får du valuta for pengene - samt fred og ro.

Havudsigt 144 m2 bolig, udhuse og stor grund. Alt er nyt og lækkert: 80 min. fra Ballerup i bil. Nord for Sakskøbing sidste hus på vejen, nabo til fredet område med fugletårn, se på havørne geder og kvæg – Flot udsigt - 1 række til havet. Alt det får du for kun 1.250.000 kr. Det er billigt. Prisen er ca. 1/3 mindre end det du betaler ved Sejerøbugten – for et hus med udsigt over vand. Læs mere på www.havudsigterne.dk og Bestil tid til en fremvisning – ring til ejeren: Per Johannesson: telefon nr. 40 14 75 90 5


Principper for værdighed og etik Som nævnt indtil flere gange i de sidste tre år, har to fra bestyrelsen været involveret i at udarbejde nogle principper for værdighed, der skal omfatte vores målgruppe. De er nu blevet færdige, og forhåbentlig får de et liv i kommunens bo- og dagtilbud, først ved at bevare de tiltag, som allerede er i gang, og dernæst ved at videreudvikle det hele i takt med, at der kan findes ressourcer. Nogle ting koster nemlig ekstra ressourcer, og at tilføje ressourcer er desværre ikke nogen selvfølgelig i dag. Det vil vi i bestyrelsen gerne følge op på løbende, fordi det her er nogle helt grundlæggende værdier og rettigheder for ethvert menneske. En hel del af det kan dog klares med den rigtige personlige holdning, som ikke nødvendigvis koster ekstra. Det har været nogle spændende og særdeles interessante diskussioner, vi har været igennem. Og principperne vedrører ikke bare personalet men bestemt også os selv. Vi pårørende er med til at påvirke vores børns værdighed og rettigheder, måske endda uden at tænke over det. Og det kræver en bevidst tanke at huske overgangen fra barn til voksen, hvor flere rettigheder ændrer sig for vores søn eller datter. Vi skal huske at respektere, passe på samt gø6


de den værdighed, som alle i samfundet har ret til, og endda instruere vores børn i dette. Hverken personaler eller vi

pårørende må nedtone eller affærdige værdighed eller rettigheder, ej heller mene at de alligevel ikke har forstand på disse ting. De første (mange) år bor vores sønner og døtre jo hjemme hos os, så alting starter dermed hos os. Lad os derfor sætte barren højt, lad os vise vejen, og lad os give vores ’børn’ helt fra start en selvfølgelig følelse af at være en del af samfundet på lige fod med alle andre,

herunder selv- og medbestemmelse og alle de andre emner som arbejdsgruppen har behandlet igennem forløbet på tre år. Og som vi er så glade for, at FN’s Handicapkonvention har inkluderet. Hele dokumentet ligger på vores hjemmeside, da det ikke egner sig til at blive sat ind i dette blad. Hvis du ikke allerede har set det, så gå ind på www.fhbk.dk og læs princip-

perne. Sagt om værdighed Institut for Menneskerettigheder: Alt det, der står i konventionen, er med til at vise, at mennesker med handicap har menneskelig værdighed. Immanuel Kant, tysk filosof: 7


Mennesket har en iboende værdighed, som ikke må krænkes.

Maren Grosen, første forstander for sygeplejehøjskolen: Fagligheden skal selvfølgelig være i orden, men mindst lige så vigtig er den personlige holdning. Selve kunsten består i at yde hjælp og pleje på en måde, så vedkommende ikke mi-

ster sin værdighed. Lisbeth Schomacker

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼

8


Øjensygdomme – uretfærdighed? Jeg sidder netop og ser en reklame på TV - Pas på dine øjne - de skal holde hele livet - lyder reklamen … Og igen tænker jeg på, hvor uretfærdigt det er. Min datter er udviklingshæmmet og har Diabetes, og som alle sikkert ved, skal man passe særligt godt på øjnene, når man har type-2 Diabetes. Synsnerven skal fotograferes hvert år, og hidtil er det blevet gjort på Hovedstadsregionens øjenklinik på Glostrup Hospital, og hun er automatisk blevet indkaldt. Men i 2017 fik hun et brev, hvori hun kunne læse – hvis hun altså ikke på grund af sit handicap var ude af stand til at læse – at øjenklinikken ikke vil behandle hende mere, og at hun henvises til en praktiserende øjenlæge. Det prøvede jeg i 2018, og det gik ikke så godt. Hun gjorde meget modstand, og øjenlægen hen-

viste hende atter til Glostrup Hospital, fordi lægen var ude af stand til at undersøge hende. Hun blev indkaldt, og heldigvis var hendes syn uændret, og øjenklinikken vil indkalde hende igen ikke året efter, men om 5 år. Det var jeg naturligvis ikke tilfreds med, og jeg fik at vide i bofællesskabernes organisation, at jeg selv kunne klage til Hovedstadsregionen. Det gjorde jeg og havde en samtale med regions-

formanden, som var meget forstående. 9


Min datter fik i 2019 et brev med tilbud om endnu et besøg på øjenklinikken, og vi var af sted endnu en gang, denne

gang var en af pædagogerne i hendes bofællesskab med. Indtil da skete alt på mit eget initiativ. Endnu en gang blev jeg beroliget med, at alt er uændret, men nu fik jeg at vide, at øjenklinikken vil indkalde hende igen om 2, måske op

til 3 år. Stadig er jeg utilfreds, men beslutter, at jeg må tage det op igen om et års tid. Jeg er utilfreds med, at det er så

svært at passe på min datters øjne, også for hende skal de holde hele hendes liv. Andre borgere kan uden begrænsning få foretaget forebyggende undersøgelser hos deres øjenlæge, når de føler, de har behov for det. Men det er dette

begreb – forebyggende – der er problemet. For naturligvis må hun blive behandlet igen på øjenklinikken, hvis hun mærker ændringer, men da hun på grund af

sit handicap er ude af stand til at registrere ændringer og heller ikke kan fortælle det, er det vanskeligt. Jeg får at vide, at personalet vil tage affære, hvis hun begynder at gå ind i dørene, men så er det måske for sent. Nu i sommer har jeg fået en forklaring fra Hovedstadsregionen.

10


Den 1. januar 2007 blev de 16 amter i Danmark erstattet af 5 regioner. I det gamle Københavns Amt havde man en praksis om at screene alle udviklingshæmmede borgere for øjensygdomme, og på Hovedstadsregionens øjenklinik på Glostrup Hos-

pital har man i begrænset omfang videreført denne praksis på udvalgte områder bl.a. for diabetespatienter. Men i 2017 stoppede screeningen af patienter uden allere-

de kendte øjensygdomme. De fik tilsendt et brev fra øjenklinikken om, at hvis de oplever forandringer ved synet, skal de henvende sig til en praktiserende øjenlæge. Af mange indlysende årsager kan dette være et stort pro-

blem. For diabetespatienter med et mentalt handicap er det uhyre vigtigt jævnligt at få synsnerven undersøgt forebyggende, fordi mange, som er udviklingshæmmede, er ikke i stand til at registrere evt. ændringer af synet, eller

fordi de på grund af manglende sprog ikke kan fortælle det. Når synstabet er så langt fremskredet, at det registreres af omgivelserne – fx af skiftende personale, hvor hun bor – kan der være sket uoprettelig skade på synet. Hvis hun fx begynder at gå ind i dørene, vil man i bofællesskabet tage affære, og så er det for sent! Hvis den praktiserende øjenlæge ikke kan undersøge patienten på grund af det mentale handicap og derfor henviser 11


patienten til regionernes øjenklinikker, kan man i regionsregi kun blive undersøgt og behandlet for allerede kendte

øjensygdomme. Men de forebyggende undersøgelser er ikke længere mulige for alle i denne gruppe af borgere. Dog meddeler regionsformanden mig, at man nu vil gå i gang

med at efteruddanne de praktiserende øjenlæger, og derefter vil min datter overgå til evt. kontrol i øjenlægepraksis.

Jeg håber, glosen kontrol vil omfatte forebyggende undersøgelser, og jeg håber, at hun i så fald igen vil blive indkaldt automatisk en gang om året, så hun ikke er afhængig af, at mange skiftende personaler husker det. Eller vil glo-

sen kontrol stadig betyde kontrol af allerede kendte øjensygdomme? Og jeg ønsker, at denne kontrol skal fungere, når jeg ikke er her mere, som bekendt er jeg ikke en ung dame mere.

Jeg kan desuden tilføje, at min datter er arveligt disponeret for at udvikle grøn stær. Tove Krog

12


Information vedr. flytning til Bybjergvej for borgere, der ikke kan give informeret samtykke For de borgere der ikke kan give informeret samtykke til at flytte, skal Ballerup Kommune indstille at Familieretshuset træffer afgørelse på borgerens vegne efter § 129 stk. 1 i Serviceloven. Nedenfor er en beskrivelse af de delelementer der indgår i en flytning efter Servicelovens § 129 stk. 1 1. Værgemål De borgere, der ikke kan give informeret samtykke til at flytte, skal have tilknyttet en værge. Værgen indtræder i borgerens rettigheder, men kan ikke træffe endelig afgørelse om flytning. Den kompetence ligger i Familieretshuset. Borgere, der allerede har værge, som er bemyndiget til at varetage alle borgerens personlige og økonomiske forhold, 13


behøver ikke ny værge. Den pågældende værge kan varetage opgaven. Hvis der f.eks. kun er et økonomisk værgemål kan dette udvides midlertidigt til også at omfatte indflytningen på Bybjergvej. Pårørende kan godt være værge. Og pårørende kan også blive midlertidig værge i forbindelse med spørgsmålet om flytning. For de borgere der ikke kan give habilt samtykke, og som ikke har en værge, er første skridt at indgå et værgemål. Dette drøftes med borgerens sagsbehandler. 2. Beskikket advokat Når man anvender servicelovens § 129 stk. har kommunen pligt til at sørge for, at borgeren får bistand af en advokat under sagen.

Som udgangspunkt beskikker borgerens rådgiver en advokat, som Familieretshuset har udpeget til at tage sager efter servicelovens § 129, stk. 1. Værgen kan dog altid vælge sin egen advokat, hvis man ønsker det. Ballerup Kommune afholder udgiften til advokaten.

3. Ansøgning om flytning via servicelovens § 129 14


Når værgemålet er på plads, og der er truffet beslutning om valg af beskikket advokat, skal der laves en indstilling om flytning efter servicelovens § 129 stk. 1. Det er borgerens sagsbehandler der udarbejder indstillingen. Kilde Tine Bejer, Ballerup Kommune

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ Økonomiske forhold vedrørende fraflytning fra bofællesskaberne og indflytning på Bybjergvej Nedenfor er en oversigt over økonomiske forhold i forbindelse med flytning til botilbud Bybjergvej. For beboerne i de nuværende bofællesskaber, Hold-An Vej,

Egebjerg Bygade og Klakkebjerg gælder punkterne 1-6 ved flytning til Bo- og dagtilbud Bybjergvej. For øvrige beboere gælder punkterne 5-6.

1. Depositum i nuværende bolig De beboere i de nuværende bofællesskaber, der har indbetalt et depositum ved indflytning, får deres depositum refunderet.

2. Udgifter ved fraflytning Ved fraflytning afholder Ballerup Kommune flytteomkostningerne for samtlige borgere i de nuværende bofællesskaber, da der er tale om en flytning mellem tilbud i kommunalt regi. 15


Dækning af flytteomkostninger inkluderer ikke nedpakning og udpakning af beboerens ejendele. 3. Bygninger der er opført på bofællesskabernes grund I bofællesskabet Klakkebjerg har Ballerup Kommune og LEV i 1998 givet fuldmagt til, at beboerne finansierede og opførte en garage i tilknytning til bofællesskabet. Værdien af garagen er afskrevet over den 20-årige periode, der er gået siden opførelse, og Ballerup Kommune har ingen brugsværdi af garagen. 4. Henlæggelser til udvendig vedligehold Ved fraflytning fra bofællesskaberne vil de henlæggelser, der tidligere er betalt via huslejen, blive opgjort og udbetalt til beboerne efter en fordelingsnøgle. 5. Indskud ved indflytning i botilbud Bybjergvej Lejlighederne på botilbud Bybjergvej udlejes af Ballerup Boligselskab, og som ved alle øvrige almene boliger, skal der betales

et indskud ved overtagelse af lejemålet. Indskuddet er på nuværende tidspunkt skønnet til at udgøre 35.000 kr. Den enkelte beboer kan søge Ballerup Kommune om lån til bebo-

erindskud. Dette skal gøres via borger.dk 6. Boligsikring/Boligydelse på Bybjergvej Det er muligt at søge om boligsikring/boligstøtte til lejligheder-

ne på Bybjergvej. 16


Det præcise niveau for ydelsen vil være individuelt, og det er Udbetaling Danmark, der skal lave en beregning ud fra boligens størrelse, husleje, ansøgers forsørgelsesgrundlag m.m. Kilde: Tina Bejer– Ballerup Kommune ————————————————-OOO—————————————

Foreningernes uge på Ballerup Bibliotek Vi er blevet invitereret til at deltage i Foreningernes Uge, der løber af stablen i uge 39. Det er første gang at man afprøver at

holde Foreningernes Uge i stedet for Foreningernes Dag, og vi håber, det bliver en succes. Ballerups biblioteker kommer til at gøre lidt reklame for ugen,

men vi kan allerede her i eget blad godt annoncere, at Forældreforeningen til Handicappede i Ballerup Kommune vil kunne findes på en stand på Ballerup Bibliotek torsdag 26. september fra kl. 16.30 – 17.30. Kom forbi og hils på os og tag gerne nogle med under armen, som måske kunne have glæde af at høre om os. Der kommer til at være mange foreninger til steder i løbet af ugens fem hverdage. Lisbeth Schomacker

17


KURSUS om overgang fra barn til voksen (Servicelovens bestemmelser) Socialfaglig konsulent Lotte Egebak, DUKH

Lørdag, den 5. oktober 2018 kl. 13:00 – 16:30 Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2 630 Taastrup PROGRAM • • • • • • • • • •

Hvem er DUKH og hvad kan DUKH bruges til Sagsbehandlingsregler (dem DUKH oftest møder i rådgivningen) Overgang fra barn til voksen, nye regler, nye roller Personlig pleje og praktisk hjælp Hjælpeordninger Aflastning Støtte og ledsagelse Botilbud Merudgifter

Servering: kaffe, te, kage og frugt. Målgruppe: Familier med et barn med handicap, der snart bliver 18 år, eller som

lige er blevet 18 år. DH tillidsfolk, der vil vide mere om reglerne, 18


når unge med et handicap overgår fra at være barn til at være voksen i servicelovens forstand. Tilmelding: Tilmelding skal ske senest den 24. september 2019 på mail til echr@tdcspace.dk eller tlf. 40 54 33 88.

Arrangør: DH Høje-Taastrup Kontaktperson: Erna Christensen tlf. 40 54 33 88, Mail: echr@tdcspace.dk NB:

DUKH kræver mindst 15 deltagere, ellers bliver kurset aflyst, hvorfor det er vigtigt at have mailadresse og/eller telefonnummer på de tilmeldte. DH Høje-Taastrup betaler kursusprisen og lokaleleje. Transport er for egen regning.

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼

19


Foreningen af professionelle støttepersoner PS-foreningen Hvis du har forældremyndigheden, har du ret til en støtteperson; så snart en anbringelse af din barn er på tale; mens han eller hun er anbragt samt i en kortere periode efter, at dit barn eventuelt kommer hjem igen. Kommunen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en § 54,1 støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foran-

staltninger. Støttepersonen kan eventuelt fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Du har ret til en § 54,1 støtteperson, og det er et gratis

tilbud til dig. Det betyder, at du har en fagperson, der kan hjælpe dig med det, der måtte være af opgaver i forbindelse med an-

bringelsen. En støtteperson kan hjælpe dig med at håndtere de følelser, der er i forbindelse med anbringelsen og rådgive om

lovgivningen på området. Støttepersonen 20


fra PS foreningen er uvildig og uafhængig af kommunen. Find en støtteperson i dit område: ”find en støtteperson”. Har du spørgsmål er du velkomne til at kontakte os på mailen eller på telefonen. Klik her for at kontakte os Bestyrelsen skiftes til at have telefonvagten, så du kan altid få kontakt med en af os. Hilsen PS foreningen Kontakt: Grethe Nikolajsen formand Rosenhøj 22, 2650 Hvidovre

Telefon: 51 23 00 28 Email: kontakt@psforeningen.dk

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼

21


Annonce i vores blad? Kunne du tænke dig at støtte vores forening med en

annonce i vores blad? Vi udkommer 4 gang årlig og bladet sendes til vores medlemmer og til et udvalg af politikere på Ballerup Kommune.

Vores priser: Helside årlig Halv side årlig 1/4 side årlig

kr. 1.200 kr. 600 kr. 300

Er du interesseret, så tag kontakt til: FHBK Käthe Petersen kathe@petersen.mail.dk

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ Kontingent Har du husket at betale kontingent? Forældreforeningen har brug for din støtte, så du fortsat kan få glæde af dette blad. Käthe Petersen 22


Birchs Minibusser POST: Postbox 112 – 2860 Søborg KONTOR: Meterbuen 10 – Bygn.4A – 2740 Skovlunde

Tlf. +45 70 26 12 55 Fax +45 70 26 39 55 Mail: info@birchsminibus.dk

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼

23


Medieopmærksomhed henover sommeren Jeg skal love for, der har været medieopmærksomhed på vores interesseområde de seneste måneder. På landsplan kan i flæng nævnes især Københavns kommune, der har skåret så meget ned, at adskillige mennesker med særlige be-

hov er i chok over effekten af de store besparelser, der medfører fraflytning fra bofællesskab til egen lejlighed og nedskæring af beskæftigelses- / aktivitetstilbud til tre dage om ugen. Helt grotesk var det at læse om København, at en af politikerne efterfølgende var chokeret over effekten af det, som hun selv var med til at vedtage. Flere spørgsmål stod i

kø i mit hoved: Jamen sætter man sig slet ikke ind i stoffet, inden der stemmes? Er fokus udelukkende på penge, skeler man slet ikke til følgerne for de borgere, det drejer sig om? Har man overhovedet en holdning, som man sikrer sig gen-

nemført? Eller tja, var vedkommende overhovedet blevet chokeret, hvis ikke medierne var kommet indover? Det havde været mere klædeligt og autentisk, hvis politikerne i det mindste stod ved deres beslutninger. Aarhus kommune suspenderede ledsageordningen for resten af året, da pengekassen var tom. Fire måneder uden ledsager og dermed uden fritidsinteresser. Hvis der i forvejen er 24


reduceret så meget, at de århusianske borgere også er tvunget til fire inaktive dage om ugen hjemme, og nu heller ikke kan komme ud med ledsager, så ser jeg en stor risiko for at sande helt til i isolering og ensomhed. Heldigvis blev det dog trukket tilbage, efter at stor medieopmærksomhed fik juridiske eksperter til at stå frem og pege på, at det helt enkelt var ulovligt at fratage borgere en ledsager, som de var visiteret til. Her var også LEV gået ind i sagen, og de har været flittige, følg bare deres nyheder på hjemmesiden lev.dk. I Høje-Taastrup varsler man ligefrem en katastrofe, fordi budgettet er eksploderet på den del, der omfatter voksne borgere med handicap eller sindslidelser. Der advares om at det hele kan ende med at udhule andre områder i velfærden eller medføre ’helt uværdige tilbud til vores borgere med handicap’ som deres borgmester udtrykker det, og som sammen med formanden for Danske Handicaporganisationer er ude og advare om, at der akut er brug for en milliard alene til ’brandslukning’. I skrivende stund er der netop lavet aftale med kommunerne, der samlet får tilført 2,5 milliarder i den nye aftale. Navnlig Høje-Taastrups borgmester men også andre er ude og sige, at med den voldsomme tilgang til det specialiserede område giver det ikke engang mulighed for at fastholde samme serviceniveau som i 2019. Det koger jeg ned til flere forringelser forude, og ikke kun i den kommune...

25


Flere andre kommuner har lokalt eller regionalt været i medierne med triste historier, og på landsplan har man

kunnet læse, at der ialt på de seneste 5 år har været en stigning på 1,8 milliarder kroner i det samlede budget for det specialiserede område. I parentes bemærket mens der samtidigt har været nedskæring i budgetrammen (det

berømte og forhadte omprioriteringsbidrag) samt en kolossal tilgang af borgere med særlige behov, der må presses ind i de eksisterende budgetter. Dette forklarer også, at 32 ud af 33 storkøbenhavnske kommuner har over-

skredet budgettet. Vi har fået ny regering og ny minister på det sociale område, men det varsler ikke rigtigt, at der kommer en for-

andring i selve tankegangen, når Astrid Krag allerede har meldt ud, at problemerne ikke bare løses med flere penge. Man skal også se på, hvordan pengene bruges. Jamen den sang kender vi jo til bevidstløshed, den har været sunget

længe allerede, for det har kommunerne sørme været presset til i årevis. Det kan såvel det politiske og administrative niveau som de borgere, der mærker effekterne på egen tilværelse, skrive under på i enhver kommune. Jeg vil påstå, at kommunerne for længst har udtømt mulighederne for at finde smartere og billigere måder at gøre tingene på, og nu må der sadles om for ikke at risikere tab af anstændighed, omsorg, tryghed og værdighed. 26


Det er kort sagt dramatisk, og også dramatiske ord, der bruges i retorikken i denne tid: eksplodere, brandslukning, kata-

strofe... Sproglig manipulation Alting er ellers pakket grundigt ind rent sprogligt, så borger-

ne lettere kan modtage de dårlige budskaber uden at reagere for voldsomt. Man pakker de negative ord ind i blidere ord. Professor Svend Brinkmann beskrev for efterhånden lang tid siden på Facebook ’ordbogen over det politiske sprog’. Det vil

nærmere betegnet sige ord, der i dag bruges som synonym for nedskæring, men som i første omgang lyder tilforladeligt. Man bruger metoden såvel på Christiansborg som i kommunerne, inklusiv Ballerup Kommune. Spin-doktorerne har bestemt

ikke levet forgæves, for mange borgere sluger pillen lettere, når indpakningen distraherer… Derfor skal vi alle sammen reagere på ord som: effektivise-

ring – forbedring – innovation – modernisering – omlægning – omprioritering – optimering – reform – stramning – tilpasning – udvikling og mange flere ord. Eksempelvis ordet service: det hedder i dag serviceramme, serviceniveau eller udlændingeservice, som jo lyder fantastisk. Hvem vil ikke gerne have noget service? Men service på den positive måde er i den grad aftagende i disse år.

27


Parat er et ord, der også klinger positivt ved første møde, men når man er syg, nedslidt eller sågar fysisk eller psykisk udviklingshæmmet, og ordet kobles sammen med andre ord, så kan man godt få små tics: uddannelsesparat, jobparat, aktivitetsparat osv. er jo noget, som andre har vurderet utallige borgere til at være i modstrid med borgerens selvopfattelse eller rent ud sagt også omgangskredsens og egen læges umiddelbare vurdering. Som en for nyligt har udtrykt det i Politiken, så er tendensen de sidste par årtier blevet, at man vælger at se ekstremt positivt på borgerne i stedet for negativt. Men det opleves på ingen måde positivt af dem, der oveni store problemer også presses urimeligt hårdt. Tænk at det skal være en forbandelse at blive behandlet i positive vendinger… Jo, vi borgere må sætte farten lidt ned, vi må spidse ører og forstå, at der er forringelser, besparelser, nedskæringer i farvandet (ja vi kan også det med synonymer, dog mere ærlige), når disse ord har mistet deres oprindelige betydning eller i hvert fald fået flere betydninger ind i dag. Lidt ligesom det gamle udtryk ’en bjørnetjeneste’, som oprindeligt ikke var nogen god tjeneste, men som i dag helt er tilladt at bruge i både positiv og negativ betydning… Dem og os kultur Der har desværre udviklet sig en slags ’dem og os’ kultur. En28


ten er du på arbejdsmarkedet, eller også er du ikke. Og hvis ikke du er det, er du som udgangspunkt først og fremmest en belastning, og det har vi fået indrettet hele vores system på at bekæmpe: koste hvad det vil, alle skal forsørge sig selv og ingen er tilsyneladende for dårlige. Det er endda blevet lovligt at jagte ’de skyldige’ og skælde ud helt åbent på mennesker, der tydeligt har det svært. De sociale medier gør det som bekendt meget let at skyde på andre mennesker. Og det bliver navnlig lettere, når der fx på borgmesterplan skydes med skarpt. Så kan andre jo også. Vi er nogle, der aldrig glemmer bemærkningen fra Ikast-Brandes daværende borgmester, der i 2010 mente, at det ville være billigere at give visse borgere ’en lille gul pille’. Eller den historie fra 2011, hvor vi var 700 mennesker samlet i Nyborg til et stormøde med overskriften ’STOP HETZEN’, og en mand i kørestol beskrev, hvor ubehageligt det var blevet at køre hen og handle ind, når folk følte sig kaldet til at kommentere hans situation. En mand i jakkesæt og overskud (eller var det underskud?) havde fx krydset gaden, bukket sig ned og sagt, at han havde været med til at betale hans kørestol. Det var jo ikke ment i venlighed. Det er 8 år siden. Hvornår når vi grænsen? Og ja, de fleste er jo enige om, at så længe det er mennesker, der har evnen, skal de selvfølgelig arbejde. Men det er kammet over. Der er et kolossalt pres på vores handicappede

nære, og det er også et pres på os forældre, for puha, hvor 29


skal man passe på ikke at blive tynget af skyld over at have fået et barn med særlige behov, som man ikke selv kan hjælpe uden støtte fra det offentlige. Presset er kolossalt, og det er efterhånden ikke ualmindeligt at pårørende oppe i alderen går med store bekymringer for, hvad der skal blive af deres kære med særlige behov, når man ikke længere selv er her til at give omsorg, skærme dem eller protestere på deres vegne. Det er ikke let at være omsorgsgivende pårørende, men hvis man dertil selv ender med en sygdom oveni, der også koster samfundet, kan det give umådelig meget ekstra skyldfølelse og bekymring for det menneske, som man ikke længere kan skåne! Hvor mange af os kender ikke et menneske, der i årevis må kæmpe både med en nedslidende sygdom eller et handicap og samtidigt med et urimeligt og urealistisk pres? Hvem har ikke hørt om tilfælde, hvor egen læge og specialister vurderer et menneske som uarbejdsdygtigt, men hvor kommunernes egne folk har en helt modsat vurdering, og det er den, der tæller. Helt absurde historier har der været nok af, som den om handicappede mennesker, der kun kan ligge ned i en seng, og som i ramme alvor blev vurderet til at kunne få et mere værdigt liv, hvis de bare 1-2 timer om ugen var ude på en arbejdsplads som en del at samfundet? Eller den kvinde, der ikke engang kan holde sit hoved oppe men har det hængende helt nede på brystkassen, som skulle i arbejdsprøvning? Det 30


er noget af det mest uværdige, og det klæder ikke et velfærdssamfund. Vi må tilbage til sporet og erkende, at det ikke er alle, der kan forsørge sig selv. Måske kan vi begynde med at tage et grundigt kig på vores menneskesyn anno 2019? Glæde os over, at vi ikke selv er syge eller lever med et handicap og dermed være medmenneskelige både praktisk og økonomisk? Hvad sker der så i Ballerup? Ballerup Kommune har allerede for et par år siden været fremme med en reduktion af dagtilbud. Det opponerede vi mod, og politikerne valgte at lytte til os og tage besparelsen af bordet igen. De fandt pengene et andet sted. I dag frygter jeg, at risikoen for at idéen finder vej tilbage til bordet igen er til stede, efterhånden som politikerne løber tør for andre idéer, for presset er som beskrevet kolossalt stort. Hvad så med tvangsflytning til egen lejlighed ligesom i København? Ja nogle af jer har måske fulgt lidt med i medierne og tænkt, godt man ikke bor i København. Men der sker præcis det samme i Ballerup. Her har man i nogen tid arbejdet med det, som man kalder indsatstrappen, dvs. man arbejder på at beboerne skal bevæge sig på trappen i retning af at have brug for mindre og mindre støtte, og også her er det linket op på kvalitetsstandarder (igen et tilforladeligt ord). Vi beskrev den indsatstrappe i et indlæg september 2018, altså 31


præcis for et år siden i dette blad. Man kan stadig finde bladet på vores hjemmeside. Parkvej 10 danner i dag rammen for det, som Ballerup kalder Fronten, og her lægges der op til i en høring, at man ikke bare kan men SKAL igennem et forløb med at tilegne sig ’øget livsduelighed og mestrings strategier’( der var den med sproget igen!) Det betyder, at beboere skal lære at klare sig selv mest muligt og dermed forhåbentlig kunne flytte fra bofællesskab til egen lejlighed med støtte i henhold til en anden paragraf (§ 85). Den støtte kan så gradvist nedsættes i takt med, at borgeren klarer sig selv mere og mere. Er du ny voksen er meningen også, at man ikke kan gå direkte til at få støtte efter § 85 før man via et forløb i Fronten på måske et halvt år har været igennem engangsydelse eller tidsbegrænset ydelse og stadig viser sig at have brug for støtte efter § 85. Man vil heller ikke kunne få tilbagefald til behov for støtte efter § 85 uden at gå igennem forløbet igen med engangseller tidsbegrænset ydelse i et gruppeforløb og krav om selv at være aktivt deltagende. Man skal sidde overfor myndighedsperson og støtteperson ansat af selvsamme myndighed og selv deltage i at vurdere egen livsduelighed og mestringsstrategier, og man må gerne tage en bisidder med. Det vil jeg anbefale, at kommunen ALTID råder den svage borger til, og at familierne sørger for det. Ellers får borgeren jo ikke et ben til jorden! Beklager hvis det blev langhåret… 32


Så jo, også i vores kommune arbejdes der energisk på at få rykket barren, så flere kan vurderes egnede til at klare sig selv mest muligt. Det er ligesom en jeg kender, der havde forhøjet levertal og gik til kontrol med det. Pludselig blev vedkommende erklæret rask. Men niveauet havde ikke ændret sig, det var definitionen på det normale, som var ændret. Underlig følelse efter et længere forløb med kontroller. Sådan kan mange borgere landet over nu sidde og undre sig og bekymre sig over egen livssituation og mærke presset. Skeler man her i vores kommune reelt til følgerne for de borgere, der påvirkes af vedtagelser? Det er lidt svært at se ud af mødereferater, hvor der som oftest står under mange punkter: ’taget til efterretning’ og under overskriften ’ Økonomiske konsekvenser og finansiering står ’Ingen økonomiske konsekvenser’. Det ville være smukt, hvis man også så på andre konsekvenser… Og som skrevet i sidste blad, undrer jeg mig stadig over, hvad der sker i vores samfund med så massiv tilgang til det specialiserede områder. I en melding fra Ballerup Kommunes

økonomidirektør gentages budskabet, så jeg ser en tsunami for mig, hvad i alverden er der dog sket henover sommeren i Ballerup? Citat: ’Desværre har sommeren budt på en yderligere stigning i antallet af borgere, der skal have varig hjælp

på det specialiserede område. Særligt voksen-/ 33


handicapområdet har haft en tilgang af flere borgere med behov for hjælp.’ Til gengæld kan vi nuancere det lidt. Hele dette morads af information drejer sig nemlig ikke kun om vores kernemålgruppe, som vi har dækket i mere end tre årtier. Til at belyse det bringer jeg her et citat fra Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden til møde 3/9: ’Området omfatter social service samt råd og vejledning til målgruppen voksne med særlige behov på grund af fysisk og/eller psykisk handicap, sindslidelse og/eller særlige sociale problemer, herunder alkohol- og stofmisbrug. Aldersgruppen er voksne mennesker fra 18 år til folkepensionsalderen (65/67 år).’ Det efterlader mig med en tanke om, hvilke af disse grupper, der eksploderer og repræsenterer den voldsomme tilgang? Men alle bliver ramt af beslutningerne… Hvordan går det med Ballerups Pårørendepolitik Apropos pårørendepolitik, er det bare få måneder siden, den var oppe i forhold til også at tilføre ressourcer. Men der var ingen penge med, som man kunne læse i Ballerupbladet, hvilket jeg udtrykte skuffelse over, hvis heller ikke der ville komme det efterfølgende. Man har kunnet læse i SSU’s dagsorden for deres møde 3. september, at der blev lagt op til ingen penge til pårørende34


området, men vi kender dog ikke beslutningen, før vi ser referatet. I skrivende stund er dagsorden forsvundet fra hjemmesiden og referatet endnu ikke kommet på. Så her efterlader jeg alle jer pårørende med en ’cliffhanger’, for der er noget, der hedder deadline, når man skal i trykken… Lisbeth Schomacker

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ Høringssvar fra Handicaprådet Handicaprådet har indgivet 2 høringssvar: 

Kvalitets standard vedrørende paragraf 85.



Sammenlægningen af Larsbjerggård og Lindebjergvej

Begge høringssvar kan læses i sin fulde udgave på vores

hjemmeside. www.FHBK.dk

35


Foreningernes uge. Andetsteds (side 17)i På Talefod fortæller Lisbeth om, at vores forening er inviteret til at deltage i foreningernes dag på Ballerup Bibliotek. Også BHIC er inviteret til at deltage. Det er måske ikke alle, der er bekendt med BHIC. Det står for Ballerup Handicap Idræts Club, og BHIC har valgt at fremvise aktiviteterne i tandem og boccia. Det kommer til at det foregår i uge 39, den 27. september kl. 15:30 til 16:30. Vi viser en af vores tandemer og viser fotos af vores side-by -side cykel og viser desuden fotos af aktiviteterne. Hvis der er familier i vores læserkreds, der ved, at det vil være et hit for deres pårørende at cykle en tur mandag aften - kort eller lang efter formåen - så husk det til foråret, når en ny sæson begynder. Desuden planlægger BHIC aktiviteterne i boccia afdelingen.

Der er flere spændende oplevelser som stævner og konkurrencer rundt omkring. Boccia foregår indendørs og foregår hele vintersæsonen. Læs mere på BHIC’s hjemmeside.

www.bhic.dk

Tove Krog 36


Unobrush, tandbørsten der renser hele gebisset på

blot 6 sekunder. En ny tandbørste lover at rengøre dine tænder på bare 6 sekunder. Samtidig er den brugbar for mennesker med nedsat

funktion i hænder og arme og derfor ikke har mulighed for at børste sine tænder med en almindelig tandbørste. Produktet kan benyttes uden hænder. Under navnet Unobrush lanceres en tandbørste, som langt fra ligner den

almindelig tandbørste, som vi kender den. I stedet for den almindelige børste, består Unobrush af en skumsvamp, som man bider ned i for at rense sine tænder.

Det er altså slut med at børste i cirkelbevægelser, og der er ikke fare for at man glemmer bagsiden af tænderne. Unobrush er udviklet i Danmark og de første produkter kom i handlen i maj 2019. Producenterne lover, at tænderne er fuldstændig renset på bare 6 sekunder og at Unobrush er to gang mere effektiv end en almindelig tandbørste. Käthe Petersen 37


Oktober 9. Lasse Jensen 25. Dorthe Lorentzen

November 19. Rikke Hansen

December 15. Ellen Stahlschmidt

38


Bestyrelsen Formand

Næstformand

Lisbeth Schomacker Lilletoften 98, st.tv 2740 Skovlunde Tlf: 2149 2575 E-mail: ls@schomackers.dk

Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Tlf: 5192 3067 E-mail: kathe@petersen.mail.dk

Bestyrelsesmedlemmer: Tove Krog Lindbjergvej 29, 2750 Ballerup Tlf.: 4497 4378 E-mail: tovekrog9@gmail.com

Maria Lundahl Assov Grantofteparken 854 2750 Ballerup E-mail: maria.lundahl@assov.dk

Kasserer Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Tlf. 5192 3067

39

Anette Loop Østerhøj Bygade 50 2750 Ballerup Tlf: 4497 3020 E-mail: aloopis@gmail.com


Vil du vide, hvad de sidder og taler om i Handicaprådet? Så gå ind på Ballerup Kommunes hjemmeside https://ballerup.dk/dagsorden/handicapraadet-26-06-2019 og se seneste møder/referater. Næste møde afholdes den:

2. oktober 2018 Alle møder starter kl. 17:00 Vi gør opmærksom på, at Handicaprådet ikke behandler enkeltsager.

Vil du følge med i UUC-projektet bo– og dagtilbuddet Bybjergvej, så se nærmere på dette link. https://ballerup.dk/borger/trafik/nyt-multihusucc/bo-og-dagtilbud-bybjergvej

40

Profile for Käthe Petersen

På Talefod September 2019  

På Talefod September 2019  

Advertisement