Page 1

Juni 2019 33. årgang 1 nr. 2


LÆS INDE I BLADET Formanden har ordet

3

Tanker om trængsel i budgettet

6

Generalforsamlingen april 2019

17

Bisidderkorps

20

Ved Tinas død

21 22

Mai Mercados tørresnor. Ballerup Kommunes Borgerrådgiver

26

Tilde, 25 år med Downs Syndrom

29 34

Fødselsdagslisten

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ REDAKTION

Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Mobil 51923067 kathe@petersen.mail.dk E-mail: kathe@petersen.mail.dk

2


Formanden har ordet. Denne juni-udgave af På Talefod når senere ud til jer end sædvanligt. Det skyldes, at vores trykkeri har haft flytte-

dag, præcis hvor vi plejer at gå i trykken, og derfor har vi måttet indrette os. Jeg vil benytte lejligheden til at takke de fremmødte til vores generalforsamling i april. Vi havde en rigtig god og

nyttig dialog om vores forening, hvor alle bidrog med forslag til et nyt navn til foreningen. Det følger vi op, når vi er klar. Et andet forslag var at endnu flere – ja flest muligt - skulle

overgå til at modtage vores blad elektronisk. Det skal vi have på plads med hver af jer. Flere vil dog stadig gerne modtage bladet med posten, og det blev uden videre vedtaget, at de i så fald selv skal betale portoen via kontingen-

tet. Information følger. Læs kort om generalforsamlingen her i bladet, og også om Ballerup Kommunes borgerrådgiver, Nina Palle, der kom forbi og fortalte om sin funktion. Hende kan man jo godt få brug for en dag. Læs også om besparelser på budgettet, som presser vores målgruppe. Vi forsøger at trække i håndbremsen, selvom det ikke modtages positivt... På bestyrelsens vegne ønsker jeg alle medlemmer, annoncører og andre læsere en rigtig dejlig sommer og siger på gensyn her i På Talefod til september.

3

Lisbeth Schomacker


Kære læser! Alle indlæg og læserbreve er meget velkomne. Forfatternes mening er personlig og afspejler ikke nødvendigvis bladets redaktionelle holdning. Foretrækker du at være anonym, kan det godt lade sig gøre, blot redaktionen er bekendt med navn og adresse. Indlæg til bladet sendes helst elektronisk til E-mail: kathe@petersen.mail.dk eller til Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde,

Deadline til næste nummer af bladet er 15. august 2019. Foreningens konto nr. Reg.nr. 1551 konto nr. 2430118

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ Husk ved flytning at melde adresseændring til: Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde tlf. 5192 3067, eller kathe@petersen.mail.dk

4


Flexbolig i Danmarks ”PROVENCE” Her får du valuta for pengene - samt fred og ro.

Havudsigt 144 m2 bolig, udhuse og stor grund. Alt er nyt og lækkert: 80 min. fra Ballerup i bil. Nord for Sakskøbing sidste hus på vejen, nabo til fredet område med fugletårn, se på havørne geder og kvæg – Flot udsigt - 1 række til havet. Alt det får du for kun 1.250.000 kr. Det er billigt. Prisen er ca. 1/3 mindre end det du betaler ved Sejerøbugten – for et hus med udsigt over vand. Læs mere på www.havudsigterne.dk og Bestil tid til en fremvisning – ring til ejeren: Per Johannesson: telefon nr. 40 14 75 90 5


Tanker om trængsel i budgettet Vi har som bekendt i mange år mærket, at budgettet strammer, og at ressourcerne for vores målgruppe bliver stadigt mere knappe. Når vi tidligere har italesat dette overfor forskellige politikere, har svaret været en forsikring om, at der skam ikke skæres en eneste krone, men at der er flere om buddet. Det har undret mig meget. I disse tider bliver der endda tilført ressourcer, og alligevel skal man nu spare flere millioner for at bremse op for den udvikling. Så sent som i skrivende stund (slut maj 2019), kan man i dagsorden for det kommende møde 4. juni i SSU (Social- og Sundhedsudvalget) på kommunens hjemmeside igen læse - citat: Det specialiserede voksenområde er økonomisk udfordret af stigende tilgang til området, mere komplekse borgerforløb og flere ældre borgere med større pleje- og omsorgsbehov – citat slut. Først og fremmest kan man jo sige, at det faktum, at man stiler efter at fastholde et budget mest muligt og samtidigt tilfører flere borgeres behov under samme pulje, naturligvis kan betyde, at det blandt andre også må være de udviklingshæmmede, der betaler regningen for tilgangen med udvandede og forringede tilbud. Det er bekymrende for os. Det samme sker jo andre steder i vores velfærdssamfund, 6


som fx på ældreområdet (som dog har fået tilført en værdighedsmilliard, hvilket ikke alle grupper i samfundet nyder

godt af) og børneområdet, hvor det nærmer sig urovækkende tilstande. Men det betyder jo ikke, at vores område skal tie og acceptere forringelser og endda selv foreslå mere af det samme. Tager vores bestyrelse ansvar? Ballerup Kommune inviterede os i foråret 2017 til at komme med forslag til besparelser. Da bidrog vi faktisk med et

reelt forslag på pårørendefronten, hvilket vi ikke umiddelbart kan se, at man har gjort så meget ved endnu. Men det må vel siges, at vi dér tog ansvar og bød ind med en idé?

Nu er vi igen to år senere inviteret til samme øvelse for det kommende budget, og jeg kan forsikre vores medlemmer om, at vi har takket nej til invitationen denne gang. Og det har vi meddelt åbent på et handicaprådsmøde. Vi er

løbet tør for brugbare og ansvarlige idéer, og vi har et tillidshverv, som I har givet os. Her er det vores opgave i bestyrelsen at varetage jeres interesser, ikke at bidrage til at gøre tilværelsen tungere for jer og lettere for budgetlæggerne på rådhuset. Jeg ved, at det ikke er blevet særligt pænt modtaget på rådhuset, hvor jeg tror, nogen mener, at vi ikke tager an7


svar. Det må vi leve med, for vi mener bestemt, at vi tager ansvar. Vi gør det bare i forhold til vores medlemmer, for

det er den rolle, vi har. Og det mærkes desværre ret tydeligt på irritationen, hvilket er helt uhørt, for det går begge veje. Det hører selvfølgelig også til billedet, at vi så langt fra får alt gennemført, som vi har på ønskesedlen. Omvendt er der andre roller på rådhuset, hvor det politiske og økonomiske ansvar ligger. Og vi samarbejder altid gerne (og tager ansvar og får nederlag), hvilket vores hi-

storie vidner om, men det må være os tilladt at sætte en grænse, uden at nogen reagerer negativt på det. At sige, at vi ikke ser nogen muligheder for at skære i budgettet, er også et svar. Og jeg skal gerne indrømme, det var da sjove-

re, da vi ikke var tynget af så mange nedskæringer, og det er også lettere at samarbejde og blive enige med hinanden i opgangstider. Men det er altså ikke det samme, som at vi ikke tager ansvar. Et godt eksempel på, at det allerede ER skåret for meget: man har seriøst foreslået i marts (og måske endda allerede vedtaget, når du læser dette, kære medlem, for vores protest er ikke blevet hørt, det har vi mod sædvane fået på tryk) - citat: at reducere i antal dage og alder for bevilling af aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse. Der lægges fra administrationens side op til, at borgere går på pension, og tilbuddet ophører helt eller delvist 8


og erstattes af samvær uden aktivitetspræget indhold og med et minimum af medarbejdere - citat slut. Vi lader billedet stå et øjeblik: ’uden aktivitetspræget indhold og et minimum af medarbejdere’… Det lyder jo som om, vi er trådt flere årtier tilbage. Det emmer af det udtryk, vi brugte dengang: ’tilbage til rokkestadiet’. ALLE, selv gamle mennesker ramt af demens, har glæde af aktivitet og liv. Men det mener nogen så ikke, at vores målgruppe har brug for, når de har passeret en vis alder. De kan nøjes med at kigge ind i væggen og sygne hen billigst muligt… Slut med kvalitetslivet, ud med værdigheden. For i den ende af livet har de færreste stadig pårørende, der står ressourcestærke og kan træde til og kompensere for det tabte. Jeg tænker, at vi for få år tilbage accepterede en gennemgang af alle, som ikke brugte deres dagtilbud i det omfang, som kom-

munen betalte for. Det gav helt sig selv, at man ligeså godt kunne spare dér. Det kan man da hele tiden gøre, efterhånden som borgerne bliver ældre og svagere. Og så HAR kommunen jo mulighed for at spare. Men det er ikke det samme som at vedtage,

at fordi nogen rammer en bestemt alder, der i parentes bemærket er lavere end den vi andre har som grænse for at gå på efterløn og pension, så er det administrativt bestemt at fratage en borger et gode. Og det er stadig ikke gangbart i min bog at

tvinge borgere ned i antal dage, hvis de selv gerne vil bevare de9


res tilbud. Min tanke om at tage ansvar her er tværtimod at bidrage

til en eventuel ankesag, hvis nogen henvender sig til os. Man kan nemlig spørge sig selv og hinanden, om det her overhovedet er i overensstemmelse med intentionerne i FNs handicapkonvention? Ligestilling med alle andre i vores sam-

fund er det bestemt ikke, for vi andre skal jo arbejde, til vi segner, og rigtigt mange syge kan slet ikke komme ud af arbejdsmarkedet og må kæmpe dagligt.

Jeg mener eksempelvis også, at det er at tage et meget stort ansvar at stille en repræsentant til rådighed for kommunens lovpligtige handicapråd, endda en repræsentant, der stort set altid møder op (jeg er suppleant, så jeg

ved det) og som altid er meget, meget velforberedt og har vendt tingene på forhånd med vores bestyrelse/formand, som også får tilbagemeldinger efter handicaprådets møder. Vi tager faktisk den post meget alvorligt, og det kalder jeg

at tage ansvar. Jeg tænker, at det med rollefordelingen i det her ’spil’ demonstreres meget fint i Handicaprådet: der skal sidde interesseorganisationer i samme antal som der sidder politikere. Der er en grund til, at det ikke alle er politikere. Og det siger sig selv, at interesseorganisationerne sidder der med én dagsorden, og politikerne somme tider med en an10


den, og at man så i et samarbejde kan forsøge at nærme sig hinanden i en god demokratisk tone. Og hermed ikke være

sagt, at jeg synes, det er en let opgave at være politiker og ansvarlig for et budget. Det er bare ikke dér, vi sidder. Så tager vi ikke ansvar? Jo, det gør vi da helt bestemt.

Svarer vi forkert på høringer? Ikke det jeg ved af. Medmindre der findes en for mig ukendt facitliste, eller en vejledning til at besvare høringer korrekt? Korrekt er vel ikke at tilfredsstille politikere og embedsmænd og tale efter

munden? Selvfølgelig ikke! Tilgangen til handicapområdet Det er ikke til at overhøre under en valgkamp, at der er

pres på velfærdsbudgettet pga. kommende tilgang af ældre, børn, diabetikere, KOL patienter osv. Vi er også oppe imod psykiatriens behov for at få rettet op på forholdene der, og sundhedsvæsnets superbyggerier, der løber løbsk

fra budgetterne og deraf følgende fyringer af personalet, der ellers skulle arbejde i supersygehusene. Skal de så stå halvtomme? Man undres, men det er set før. Måske skal de i nogen tid stå, som da Herlev Hospital første gang blev bygget og flere etager øverst stod tomme i temmelig lang tid. For der mangler nemlig også personale i hele sundhedssystemet. Var der nogen, der sagde, at det går rigtig godt i vores land? 11


Det er alt sammen en helt anden historie, men ikke desto

mindre noget der påvirker vores målgruppe, og det får hele vores situation til at minde om en kamp, hvor ’den stærkeste overlever’ og får lod og del i budgettet. Der tales meget lidt eller næsten ikke om, at der også er tilgang på han-

dicapområdet. DET kan jeg godt undre mig over. Både at det sker, og at vi hører forbavsende lidt om det. For det kan vel næppe være et dansk fænomen endsige et Ballerupproblem? Men hvor stort et det, og hvor udbredt er det? Det er jo velkendt, at mennesker med Downs Syndrom som min søn, er ved at blive udryddet via fosterdiagnostikken, fordi der tidligere kom mange dyre børn med Downs og an-

dre syndromer. Så man skulle tro, at det tværtimod lettede i budgetterne med tiden. Så hvem ER det, der i stigende grad kommer til i stedet, bortset fra at også de udviklingshæmmede lever længere i dag og derfor stadig ’belaster’

budgettet i nogle år frem? Og hvad er årsagen til det stigende antal borgere med behov for samme pulje i budgettet? Kan det fx være ADHD og autisme? Og i så fald hvorfor? DET mangler jeg stadig svar på. Og hér kunne der være en god måde at finde besparelser, om end naturligvis hverken på kort sigt eller lokalt plan. Nogen bør kortlægge det, forske grundigt i det, og rejse det til EU niveau. 12


Apropos EU, så er det jo dér, al kemikalielovgivning udspringer i dag. Jeg har i 4 årtier arbejdet i en verden med

høj faglig viden om kemi, og det er flere gange faldet mig ind, at det var oplagt, at det handler om langvarige påvirkninger fra miljøet, der ikke har det godt pga. udslip af dit og dat, stoffer vi indtager, stoffer vi er i berøring med,

stoffer vi indånder osv. Tænk hvis vores samfund debatterede årsager til dårlig udvikling ligeså meget, som man debatterer, hvordan man hele tiden kan producere velfærden billigere (og mærkeligt nok samtidigt bedre)... Men så var det jo lige, at jeg i starten af april så en ’gyser’ på TV fra det virkelige liv, og da fik jeg en uhyggelig tanke, som jeg ikke kan slippe: producerer vi selv disse børn fra tidlig alder? DR viste under titlen ’hvem passer på vores børn’ nogle optagelser fra en vuggestue, hvor man ikke med skjult kamera men helt åbent filmede hverdagen for at illustrere arbejdsbetingelserne for de ansatte og børnenes vilkår samme sted. Jeg sad og græd helt alene foran mit TV og tænkte, det her kan bare ikke passe! Og godt nok er jeg blevet gammel og sentimental og har børnebørn, det ene netop i samme alder som børnene på TV, men alligevel… Nu har der lige været et lignende program på TV2 (dog med skjult kamera) med titlen ’Er der en voksen til stede’. Begge programmer har med rette vakt stor forargelse, debat og endda demonstrationer rundt om i landet. 13


Det var uhyggelige billeder, der satte sig på nethinden. Fire børn på måske 1½-2 år sad fx musestille i hver sin højstol omkring et bord uden voksne i rummet. EN pædagog løb frem og tilbage og talte til dem på vej ud efter flere børn, der lige havde sovet og skulle hentes et efter et. Hun løb igennem rummet med et barn på armen og ud i et andet rum for at skifte ble på barnet, alt imens hun talte til de andre børn. Udover de helt urimelige arbejdsbetingelser for personalet, som bare ikke er mit ærinde her, blev jeg nervøs for, om et af de børn ville kravle op af stolen og falde ned, for det var jo kedeligt bare at sidde dér. Men det gjorde de ikke. Ingen af dem. De sad bare passivt og ventede og betragtede, hvad der foregik, hvilket ikke var meget. DET var bare ikke gået med mit barnebarn i præcis samme alder! Jeg har selv to børn, der for længst er voksne, den ene med et

handicap. Og så har jeg to børnebørn, men jeg genkender kun det passive aspekt fra min handicappede søn. Ikke fra min datter, ej heller fra mine to børnebørn der nysgerrigt vil undersøge alting og sjældent sidder stille ret længe ad gangen. Men min

søn, han sad slap og tålmodigt og ventede i en uendelighed. HAM skulle man jo tværtimod sætte i gang og stimulere, og det var et kæmpe arbejde. Og da søster kom, mærkede vi tydeligt, hvor let livet kunne være med et normalt barn, hvor udviklingen

kom meget lettere. Sikke en kontrast. Og så kom jeg til at tæn14


ke dér foran mit TV, hvad i alverden sker der med disse normale børn? De har jo ingen diagnose, som min søn var født med? Det var et billede, syntes jeg, på den magt som vi har over et barn. Det har vi talt meget om som forældre tilbage i 80’erne. At man i den grad påvirker et barn med stimulering, træning, opdragelse, kommunikation osv. Men ligeså meget påvirker man et barn negativt ved ikke at gøre ret meget. Så disse børn vil iflg. min ringe erfaring risikere at blive ressourcekrævende senere i livet, i stedet for at vi i dag investerer de krævede ressourcer til at få velfungerende børn, efterhånden unge og så voksne, der kan klare sig selv. Vores samfund ønsker ikke ressourcekrævende borgere i nogen alder, så må vi sørme også tage hånd om de små børn på bedst mulige måde, så de kommer godt fra start. To psykologer fik fremvist optagelserne og iagttog og kommenterede børnenes adfærd. Og så sagde den ene lige præcis det

samme, som jeg tænkte: de havde allerede en manglende øjenkontakt, for de fik den ikke. Det var godt nok tidligt, og sikke dog et stresset miljø hver eneste dag. Og så var det, at den ene psykolog nævnte ADHD som også lå i min tanke… Jeg tænkte,

hold nu op! Disse børn har jo ikke en chance med så få voksne til stede, og de få der var, havde kun tid til overfladisk kontakt i 1 til 1 situationer. Allerede fra etårsalderen skal de kunne tage imod kollektive beskeder. KAN så små børn overhovedet for-

ventes at kunne det? I TV2 udsendelsen beskyldte man sågar et 15


så lille barn for at være egoist!?! Det er grotesk. Og da tog jeg mig selv i at zoome længere ud. Jeg så for mig, hvordan disse børn måske bliver gjort til brugere af handicapbudgetterne længere ude i fremtiden. Jeg forestillede mig, hvordan de vil få problemer med især de sociale kompetencer, måske klare sig dårligt i skolen, ingen ungdomsuddannelse, set ned på pga. passiv forsørgelse osv. Alt sammen fordi vi har skåret så meget ned i troen på, at billigere også er bedre nu om dage. Var det mon ikke smart at stoppe op og se konsekvenserne, inden det er for sent? Kan nogen afvise, at disse børn bliver ’kunder i butikken’ om nogle år? Jeg vil elske at tage fejl her! Medmindre årsagerne er flere og andre end dem, der lige p.t. summer i mine tanker, altså kemi, stress og omsorgssvigt, så er det virkelig uhyggelige perspektiver. Så jo før vi kommer i gang med at søge årsagerne, jo før kan vi gøre noget ved det og forebygge. Og ikke mindst redde den nye generation. Så nej, jeg kan heller ikke pege på steder udenfor handicapområdet i kommunens budgetter, hvor jeg mener, at vi kan skære ned for at spare nye millioner. Det kan ikke være på børnene,

det kan heller ikke være på de gamle, de psykisk syge, eller for den sags skyld de pårørende. Er der en venlig sjæl, der vil vække mig og sige, at jeg bare har haft en dårlig drøm?

Lisbeth Schomacker 16


Generalforsamlingen april 2019 Alle som var på valg blev genopstillet, ingen nye meldte sig på

banen, så bestyrelse, suppleanter samt revisorer fortsætter alle i det kommende år. Vores økonomi er stadig OK, og vi sendte en hjertelig og stor

tak til alle, der donerer lidt mere end kontingentet. Det GØR en forskel for foreningen. Vi mærker i stigende grad den tungeste post med portoen for at sende På Talefod ud til medlemmerne.

Som bekendt bliver portoen dyrere for hvert år, og det tager til gengæld stadigt længere tid at nå frem. Dette sidste gør det derfor svært eksempelvis at sikre rettidig ankomst hos medlemmerne, når vi samtidigt forsøger at spare porto ved at

sende indkaldelse til generalforsamlingen, som skal være jer i hænde fire uger før denne. Derfor skal vi have kigget på vores vedtægter og opdatere dem, så de passer bedre med virkeligheden i dag. Og flere end allere-

de i dag skal gerne modtage På Talefod elektronisk, så vi sparer portoen. Der var dog flere, der stadig gerne vil have bladet i hånden, når de læser det. Her endte generalforsamlingen med at vedtage,

at man godt kan få bladet fysisk i stedet for elektronisk, men så skal man betale de fire gange porto via det årlige kontingent, dvs. i stedet for 200 kr. så betaler man 280 kr. Det kræver et forarbejde, hvor vi får afgjort beløbet, regi17


streret hvert medlem med accept og korrekt betaling samt naturligvis sendt bladet ud med porto til dem, som vi har aftalt det med. Derfor er det ikke noget, vi kan gøre før næste udgave af På Talefod. Kontingentet forbliver uændret på 200 kr. for alle andre. Vi fik besøg af Nina Palle, Ballerup Kommunes borgerrådgiver, og det var at dømme efter medlemmernes respons meget vellykket. Se beskrivelse af Nina og funktionen andet sted i bladet. Der har været 9 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling og nu en generalforsamling. Annette har været til et antal møder + formøder i Handicaprådet, vi har via Handicaprådet været indover flere høringer til forskellige emner. Der kommer ganske mange af slagsen, og vi er i bestyrelsen nødt til at forholde os til de mest relevante for vores målgrup-

pe, for hvis vi skal gøre det seriøst, og det vil vi, så tager det lang tid at forholde sig til tingene og udarbejde et høringssvar, så vi må vælge.

I forbindelse med Handicaprådet er der også enkelte møder med SSU, som Annette har deltaget i (Maria deltager også i disse møder, som Annette gør, men det er ikke som repræsentant for vores forening, hun sidder der som politiker). 18


Vi har deltaget i den pårørendekonference, der blev afholdt for hele landet den 4. februar her i Ballerup. Og i den forbindelse giver det mening at sætte fokus på vores høringssvar til den pårørendepolitik, som blev sendt til høring og som er resultat af manges input efter Ballerups lokale pårørendedag i 2018. Man har vedtaget den endelige version af politikken. Som flere kunne læse i Ballerupbladet i april, er den vedtaget uden at have nogen ressourcer endnu, og jeg blev kontaktet af journalisten, der ville høre min mening om det, som han havde talt med Lolan om. Jeg kunne naturligvis kun sige, at jeg vil være meget skuffet, hvis det her ender med kun gode intentioner, der bliver lagt i en skuffe. Det er jo ikke derfor, man deltager i arbejdsgrupper og konferencer og masser af hjemmearbejde ved siden af sit lønnede arbejde. Man håber da inderligt, at det gør en forskel. Vi giver det dog lidt mere tid. I anden sammenhæng har jeg fået kendskab til Odense, der nogenlunde samtidigt med Ballerup udgav en pårørendepolitik,

samtidigt med at de meldte ud, hvor mange penge, de årligt har sat af til det, samt at de inden sommer ville følge op med en handlingsplan.

Altså såvel ressourcer som handlingsplan ligger på plads næsten samtidigt med udgivelsen af politikken, og det var mit håb, at det samme ville ske i Ballerup. Jeg håber, at de når at imponere os alligevel.

Lisbeth Schomacker, formand 19


Bisidderkorps på vej. For en del år siden afholdt forældreforeningen et eller to møder om arveforhold for familier med et barn med et handicap. Foredragene blev holdt af advokaten Birthe Byskov Holm, som stadig er formand for Sjældne Diagnoser, der er en sammenslutning af 53 foreninger. Birthe Byskov Holm har nu modtaget en donation fra Tryg Fonden på 998.500 kr., og det store beløb går til oprettelse af et landsdækkende korps af frivillige bisiddere, der skal hjælpe mennesker berørt af sjældne sygdomme og

handicap til at opnå bedre kommunikation og samarbejde i mødet med fag- og myndighedspersoner. Der skal gennemføres et rekrutteringsforløb og et

uddannelsesforløb for de frivillige bisiddere. Her i bladet vil vi følge med i udviklingen. Tove Krog

20


Ved Tinas død. Kun et halvt år efter Brians død har beboerne i Klakkebjerg måttet tage afsked med endnu en af deres bofæller. I marts måtte beboerne sige farvel til Tina Matras, der døde på Gentofte Hospital efter en tid med mange indlæggelser. Det er svært for beboerne at opleve, at deres bofæller, som de har boet sammen med i næsten 25 år, ældes, bliver syge og går bort. I bofællesskabernes organisation er der indført nogle fælles regler for, hvordan beboere og personale tager afsked med en beboer på en værdig måde i overensstemmelse med de pårørendes ønsker, og hvordan man tager hånd om sorgen hos de øvrige beboere. Vi vil alle savne Tinas søde smil. Tove Krog

21


Mai Mercados tørresnor.

I december 2017 skrev vi om børne- og socialminister Mai Mercados tørresnor, som hænger på hendes kontor. Det er en tørresnor, hvor hun hænger genstridige kommuner til tørre. Tørresnoren viser på et Danmarkskort, hvor mange fejl kommunerne laver i deres sagsbehandling, og hvor kommunernes afgørelser bliver omgjort af Ankestyrelsen En opgørelse fra Ankestyrelsen viste, at der i 2016 var fejl i gennemsnitligt 37 % af kommunernes afgørelser på landsplan på handicapområdet. Ministerens tanke dengang med Danmarkskortet var, at offentlighed om fejlprocenterne ville betyde, at kommuner med mange fejl ville stramme op, men det har ikke hjulpet tilstrækkeligt. Både på børne- og voksenområdet er antallet af ankesager steget, og i Kommunernes Landsforening følger man udviklingen tæt.

Ved generalforsamlingen fortalte kommunens nye borgerråd22


giver Nina Palle om sine opgaver, og hun fortalte bl.a. om hendes særlige bevågenhed og interesse omkring de afgørelser,

som havner i Ankestyrelsen. Hun håber at kunne bistå de forældre, der har brug for hjælp ved samarbejdet med deres sagsbehandler, om misforståelser ved kommunikation og uenighed om afgørelser og måske derved medvirke til, at fær-

re afgørelser bliver anket og omgjort. Tove Krog

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼

23


Annonce i vores blad? Kunne du tænke dig at støtte vores forening med en

annonce i vores blad? Vi udkommer 4 gang årlig og bladet sendes til vores medlemmer og til et udvalg af politikere på Ballerup Kommune.

Vores priser: Helside årlig Halv side årlig 1/4 side årlig

kr. 1.200 kr. 600 kr. 300

Er du interesseret, så tag kontakt til: FHBK Käthe Petersen kathe@petersen.mail.dk

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼ Kontingent Har du husket at betale kontingent? Forældreforeningen har brug for din støtte, så du fortsat kan få glæde af dette blad. Käthe Petersen 24


Birchs Minibusser POST: Postbox 112 – 2860 Søborg KONTOR: Meterbuen 10 – Bygn.4A – 2740 Skovlunde

Tlf. +45 70 26 12 55 Fax +45 70 26 39 55 Mail: info@birchsminibus.dk

◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼◼

25


Ballerup Kommunes Borgerrådgiver Som nævnt andet sted i bladet havde vi besøg af Ballerup Kommunes borgerrådgiver Nina Palle på årets generalforsamling. Der gik man glip af noget godt, hvis man ikke var til stede. Vi har lagt Ninas præsentation ud på vores hjemme-

side, så man kan se eller gense den. Man kan også finde information om Nina Palle på kommunens hjemmeside ved enten at bruge søgeordet borgerrådgiver, eller gå direkte ind på

www.ballerup.dk/borgerraadgiver Her kan man finde alle oplysninger om, hvad man kan og ikke kan bruge kommunens borgerrådgiver til og naturligvis også,

hvordan man kontakter Nina Palle, hvis man har brug for hende. For dem der ikke er glade for at bruge internet eller ikke har adgang, bringer vi lidt information her:

Formålet med at ansætte en borgerrådgiver var •

bedre servicering af borgerne

borgernes oplevelse af at blive hørt og forstået

løbende udvikling af praksis indenfor politisk fremsatte rammer

ensartet tilgang og velkendte procedurer for behandling af henvendelser

26


Man kan bruge borgerrådgiveren til •

at finde den rigtige afdeling eller medarbejder i kommunen

at forklare indholdet i afgørelser fra kommunen

at skabe eller genskabe en god dialog med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået en uenighed eller uoverensstemmelse

vejledning om klagemuligheder samt bistå med udformning af klager

vurdering af klager over kommunens sagsbehandling og medarbejdernes adfærd

at tage imod og videregive forslag til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening

Borgerrådgiveren kan IKKE •

behandle klager over det faglige indhold i kommunens afgørelser

behandle klager over politiske beslutninger, fx beslutninger om serviceniveauet

behandle klager, som andre klageinstanser tager sig af behandle forhold som er ældre end et år

Man skal selvfølgelig huske, at det er en ny funktion som er under udvikling. Når man møder Nina Palle, bliver man positiv, for hun er en meget kompetent, hjælpsom og behagelig per27


son, som også fremstår sådan på sit billede, som vi har lånt fra kommunens hjemmeside. Hvis man vil kontakte Nina Palle, kan man sende mail til borgerraadgiver@balk.dk – med fulde navn, adresse og telefonnummer samt hvilken afdeling det handler om samt

baggrunden for henvendelsen. Men husk at personfølsomme informationer ikke må sendes på en almindelig mail, der ikke er sikker nok. Ellers kan man sende via kommunens hjemmeside, der er mere sikker, ved at gå ind under

’sådan kontakter du…’ og bruge linket dér. Man kan selvfølgelig også ringe på telefon 4175 0262, og det kan man gøre i kommunens almindelig åbningstid – også om onsdagen. Normalt vil man få et svar fra borgerrådgiveren i lø-

bet af 3 arbejdsdage. TAK til Ballerup Kommune for at oprette funktionen og besætte stillin-

gen med et så sympatisk og venligt menneske som Nina Palle. Lisbeth Schomacker

28


T

Tilde, 25 år med Down syndrom

Tilde, min datter på 25 år, har Downs syndrom. Hun bor på et bosted i København på 4. år, og dagligdagen for hende og for os som pårørende er en helt, helt anden og væsentligt dårligere for min datter end den, der bliver beskrevet i eksempelvis Socialstyrelsens metodehåndbog. Her står der bl.a. om den såkaldte Voksenudredningsmetode (VUM), at det »er et nationalt redskab til at afklare fysiske, psykiske og sociale problemer for mennesker med handicap. Metoden har til formål at forbedre den faglige og lovmæssige kvalitet i sagsbehandlingen, med udgangspunkt i den enkelte borger.«

29


Enhver kan selv læse de 78 sider i håndbogen, der har til formål at hjælpe de svageste borgere. Men virkeligheden ser meget anderledes ud. Vi hører konstant om besparelser og forringelser, og den VUM, der er lavet for Tilde, bliver der set højt og flot på. Alt kan gradbøjes, ingen er forpligtet ud over deres evner, men gode til at spare, det er de i Københavns Kommune, og mindre gode er de til at se de mennesker, der nu engang og desværre har så satans brug for støtte. Lige nu arbejdes der i Københavns Kommune med at erstatte den menneskelige kontakt med kontakt via videosamtaler. Ja, du læste rigtigt. I stedet for mennesker i virkeligheden kan hun få en samtale over Face time, og det bliver solgt og pakket ind som et fornemt pædagogisk redskab, hvor Kejserens ny klæder blegner, og virkeligheden ser helt sort ud. Min datter kan lære mange ting, men ligegyldigt hvor meget der spares, kan hun ikke holde op med at have Downs syndrom, det er en evig lidelse med evigt behov for hjælp og støtte. Har hun armen, kan hun vel børste tænder, tænker du måske. Ja, hvis hun gider, men det gider hun ikke, med mindre der står en venlig sjæl med lidt pædagogisk overskud og motiverer. Så bliver bisserne børstet til UG.

30


Tænk på dem som en ressource Tilde kan rigtig meget, hun er meget velfungerende, sød og sjov, bare Movia ikke lægger busruten om, for så kokser det i hendes hoved, og som hun siger: »Så bliver min hjerne kold.« Det kender de fleste af os, nok bare ikke flere gange dagligt. En dag, hvor jeg var sur på hende, sagde jeg: »Jeg siger bare, hvad jeg tænker,« og hun svarede: »Så tænk noget andet!« Det var klogt sagt, og jeg holdt op med at være sur, jeg grinede hjerteligt og tænkte, at måske skal I holde op med at se denne gruppe mennesker som en økonomisk belastning. Tænk hvis I så på dem som en ressource. De kan noget med hjerterum, livsglæde, ærlighed og nærvær. Om 20 år findes de ikke mere, det har teknologien sørget for, hvis det står til teknologien. Så kunne vi, mens de er her, gøre os lidt mere umage, give lidt flere penge, indføre lidt flere medarbejdere og smide alle de pænt pædagogisk indpakkede forklaringer, der ene og alene handler om at spare, væk? I 2017 har 14 forældrepar valgt at få et barn med Downs syndrom. Det er dejligt, at de børn bliver valgt til. Desværre er de ikke velkommen, i hvert fald ikke i Københavns Kommune. Prøv Randers eller Århus, de er mildere stemt over for syndromet jævnfør artikel i LEV-bladet. En eller anden klog mand har engang sagt, at mennesker med 31


Downs syndrom er sat her på Jorden for at lære os om kærlighed. Det tror jeg på. Peter og Morten og Nick gav et bidrag til kærligheden med TV-udsendelser på TV2. Jeg lover som forælder ikke at hænge fast i fortiden, om end det har været et cirkus at samarbejde med det offentlige. Det er glemt, bare vi begynder at gøre os umage, bruge VUM til det formål, som den er skabt til. Lad disse mennesker udfolde sig i det tempo, der nu engang er deres – og det er langsomt. Det er en ommer Systemet har virkelig gang i, at Tilde er voksen. Juridisk passer det, hun er 25 år. Hun kan tage et kviklån (heldigvis kan hun ikke læse), stemme når der er valg (hun stemte sidst på en fra Alternativet, damen havde pænt hår), men hun kan ikke læse Socialstyrelsens 78 sider håndbog om VUM, så hun kan ikke protestere, når hun igen og igen oplever at den hjælp, hun sådan har brug for, bliver gradbøjet, minimeret, og at VUM ryger ud med badevandet. Hvordan mon det er at være afhængig af og tilhøre et system, der hele tiden synes, at man er en økonomisk belastning, når man nu ikke selv har valgt at have Downs syndrom? Som forælder kan jeg i hvert fald sige, at det er krænkende, 32


irriterende, intimiderende og helt langt ude at få revet i næsen, at mit barn koster alt for meget, og at der ikke er råd til de basale behov for relation, nærvær, kontakt og sikkerhed. Jeg vil gå så vidt som at sige, at der gambles med disse menneskers liv i jagten på at spare dem væk. Så det er en ommer, lad os tænke anderledes, lad os prioritere anderledes. For hvis vi som samfund ikke kan tage os ordentligt af disse mennesker, så er det godt, at teknologien kan hjælpe med, at der ikke kommer flere, om end det bliver en trist dag den dag, der ikke kommer flere med Downs syndrom, der kan lære os om kærlighed. Susse Vallø Bisgaard er psykoterapeut og mor til Tilde, der har Downs syndrom. Kilde: Berlingske 1.9.2018

33


Juli: 5. Anders Nordstrøm 5. Thomas Olsen 15. Jesper Vissing 16. Dusan Curgus 24. Peter Scott

August: 1. Anders Assov 15. Nynne Vedersø 16. Mette Søgaard Jørgensen

September: 5. Nich Loop 12. Karin D. Andersen 13. Mette B. Jensen 26. Henrik Johansen 34


Bestyrelsen Formand

Næstformand

Lisbeth Schomacker Lilletoften 98, st.tv 2740 Skovlunde Tlf: 2149 2575 E-mail: ls@schomackers.dk

Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Tlf: 5192 3067 E-mail: kathe@petersen.mail.dk

Bestyrelsesmedlemmer: Tove Krog Lindbjergvej 29, 2750 Ballerup Tlf.: 4497 4378 E-mail: tovekrog9@gmail.com

Maria Lundahl Assov Grantofteparken 854 2750 Ballerup E-mail: maria.lundahl@assov.dk

Kasserer Käthe Petersen Hybenvænget 26 2740 Skovlunde Tlf. 5192 3067

35

Anette Loop Østerhøj Bygade 50 2750 Ballerup Tlf: 4497 3020 E-mail: aloopis@gmail.com


Vil du vide, hvad de sidder og taler om i Handicaprådet? Så gå ind på Ballerup Kommunes hjemmeside https://ballerup.dk/dagsorden/handicapraadet-26-06-2019 og se seneste møder/referater. Næste møde afholdes den: Onsdag den 26. juni 2019 Alle møder starter kl. 17:00 Desværre er referatet fra sidste møde den 6.3.2019 stadig ikke offentliggjort på hjemmesiden.

Vi gør opmærksom på, at Handicaprådet ikke behandler enkeltsager.

Vil du følge med i UUC-projektet bo– og dagtilbuddet Bybjergvej, så se nærmere på dette link. https://ballerup.dk/borger/trafik/nyt-multihusucc/bo-og-dagtilbud-bybjergvej

36

Profile for Käthe Petersen

På Talefod juni 2019  

På Talefod juni 2019  

Advertisement