Page 1

VISIONS- OG MÅLSÆTNINGSSEMINAR d. 30. august 2011 Karrierebar – Kødbyen i København Projekt Fremskudt Sagsbehandling

1


INTROduktion PROGRAM

Den 30. august blev der afholdt et Visions- og målsætningsseminar i projekt Fremskudt Sagsbehandling.

9.30:

Ankomst og morgenmad

10.15:

Velkommen: Hvor starter vi og hvor skal vi hen i dag? Fælles introdukƟon Ɵl arbejdet med visioner og målsætninger

10.30:

Visioner for den fremskudte sagsbehandling I og på tværs af de Įre kommunegrupper arbejdes der videre med ideerne om, hvad en fremskudt sagsbehandling kan være, og hvad der skal komme ud af det Vi skal udfordre ”vi plejer” – og hen mod nye og anderledes visioner

Formålet med seminaret var at give inspiration til projektkommunernes arbejde med deres vision og målsætninger. Bl.a. arbejdede kommunerne med metaforer for deres visioner for projektet, hvilket resulterede i fire flotte og kreative illustrationer. Denne pjece giver en kort opsamling på seminaret.

12.00:

Frokost

12.45:

Målsætninger for fremskudt sagsbehandling I de Įre kommunegrupper arbejdes der med at konkreƟsere visionerne for den fremskudte sagsbehandling Ɵl en række håndfaste målsætninger. Der arbejdes med formuleringen af målsætninger, der skal være SpeciĮkke, Målbare, Accepterede, RealisƟske, Tidsafgrænsede og Engagerende (SMARTE)

14.00:

Målfernisering

15.15:

Recovery Fagligt oplæg om recovery og fremskudt sagsbehandling

16.15:

Fælles afslutning

2


Visioner

• uden for rækkevidde, men inden for synsvidde • rimelig klart beskrevet/tegnet fremtidig tilstand ”Vi kan ikke løse vores problemer ved at anvende samme tænkning som skabte problemerne”.

Vi arbejder med SMARTE målsætninger

SMARTE – målsætninger

• • • • • •

S M A R T E

Mål Mål Mål Mål Mål Mål

skal skal skal skal skal skal

være specifikke. Det skal handle om en bestemt del af den samlede indsats være målbare. Hvordan kan det ses om det er opnået? være accepterede af dem der skal arbejde med dem. værerealistiske. De må ikke virke uopnåelige. være afgrænsende i tid. Hvornår skal målet være nået? Hvor lang tid må det tage? være engagerede. De skal motivere til forandring.

3


GLADSAXE Kommune Gladsaxe Kommune vil udvikle en fremskudt sagsbehandler-funktion som har en bevilgende myndighed og en opsøgende rolle, mhp. på at møde borgeren dér, hvor borgeren er. Formålet er at:

Der er tre udviklingsområder i Gladsaxe Kommune: 1.

Styrket tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: Bedre kommunikation og samarbejde med psykiatri, styrket videndeling om lovgivningsmæssige rammer, kendskab til div. arbejdsmetoder samt tydeliggørelse af arbejdsgange og kreativ samarbejdskultur.

2.

Øget faglighed: Konkret skal medarbejdernes viden om sindslidelse og de problematikker, der kan være knyttet hertil, styrkes. Desuden skal der ske en udvikling af medarbejdernes kompetencer i koordinering og brug af koordinerende redskaber.

3.

Bedre borgerinddragelse: Psykosocial rehabilitering er et bærende begreb, som indebærer en grundlæggende recovery-tilgang til borgerne – det skal være et bærende princip i den fremskudte sagsbehandler-funktion.

• medvirke til at nedbryde de barrierer, der i dag findes i forholdet mellem borgere og den kommunale myndighed. • fungere som en hurtig, fleksibel og let tilgængelig indgang til kommunen. • bidrage til, at borgeren oplever kontinuitet og sammenhæng i den fremskudte sagsbehandling og have en oplevelse af at blive mødt på egne præmisser.

Vision

Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Karen Rude: karude@gladsaxe.dk

4


Gladsaxe kommunes MÅLSÆTNINGER Borgerniveau Borgen i centrum: • Inklusion af udsatte borgere tænkes udført ved at møde borgeren hvor borgeren fysisk er. Eller hvor borgeren ønsker mødet. Sagsforløb og kommunikation: • Ved samtaler bør der være en tydelig dagsorden eller forventningsafstemning, hvor samtalens præmisser bliver gjort klare (her er præmisserne eksempelvis tid, sagsbehandlerens kompetencer, mål eller fraværet af mål)

Sagsbehandlere • Når borgeren eller sagsbehandleren forlader samtalen, bør der laves en opsummering af samtalen. Her bør der være enighed om det sagte, samt enighed om den eventuelle uenighed. Desuden bør der laves tydelige aftaler. • For at der kan være sammenhæng i indsatsen, får borgeren et svar, når der er flere instanser der kunne tænkes at løse en given opgave.

Afklaring: • Præcisering af medarbejder målgruppen i forhold til fremskudt sagsbehandling og deres kerneopgaver (beslutning hos styregruppen) • Afklaring af de lovgivningsmæssige rammer på tværs i forvaltningen (SSF) (ift. myndighedsopgaven og IT-rygsæk) • Præcisering af forventningerne af hvorvidt den enkelte sagsbehandler (uafhængig af placering i SSF) skal anvende/være bevidst om den fremskudte sagsbehandler. • Klar definition af snitfladerne. Kompetenceudvikling: • Træne/uddanne både fremskudte sagsbehandler og et tværfagligt ambassadørkorps i forvaltningen. (afklaring af nuværende medarbejderkompetencer) • Sikre faglig kompetenceudvikling på alle sagsbehandlerniveauer så den ”naturlige undren” bliver en del af sagsbehandlingen (fx medarbejdere i Borgerservice).

Samarbejdspartnere / organisation Kommunikation: • Alle medarbejdere i SSF med borgerkontakt skal have viden om projektets indhold og metode inden afprøvningsperiodens påbegyndelse • Praktiserende læger, jobcentret, uddannelsesinstitutioner, psykiatriske skadestuer, boligselskaber m.fl. skal have kendskab til projektet inden afprøvningsperioden påbegyndes ved orientering i etablerede fora samt ved skriftligt orienteringsmateriale. Kompetenceudvikling: • Afdelingslederne skal afdække medarbejdernes behov for ny viden inden afprøvningsperioden påbegyndes med henblik på koordineret tværfaglig kompetenceudvikling. Samarbejde: • Alle medarbejdere i SSF skal samarbejde med den fremskudte sagsbehandler og borgeren om en rehabiliterende indsats

Samarbejde: • Fortsat arbejde med social kapital med særlig fokus på brobyggende (ongoing PH arbejde) 5


VEJLE Kommune I 2010 blev 117 borgere udsat af egen bolig i Vejle Kommune – medfølgende store menneskelige og økonomiske omkostninger. Det er en af grundene til, at man i Vejle Kommune vil flytte et antal myndighedssagsbehandlere ud i selve boligforeningslivet for at afprøve nye metoder til at skabe kontakt/relation til mennesker med enten begyndende eller svære psykiske problemstillinger. Udviklingen af nye metoder vil ske i samarbejde med to lokale boligforeninger Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og Østerbo. Der arbejdes blandt andet med: • At skabe mulighed for lige adgang til sagsbehandling uanset menneskers funktionsevnenedsættelse • At udvikle opsporings- og screeningsmetoder, som gør det muligt at identificere målgrupperne i de 2 boligforeninger • At udvikle færdigheder og metoder med henblik på at få etableret kontakt/relation, og dermed gøre det muligt at sætte ind med tidlig forebyggende hjælpeforanstaltninger

Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Birger Kruse birkr@vejle.dk

Vision 6


Vejle kommunes MÅLSÆTNINGER Borgerniveau

Sagsbehandlere

Borgeren i centrum: • Fleksibel indsats med fokus på personlige hensyn

Samarbejde: • Tæt og let tilgængelig kontakt til samarbejdspartnere

• Størst mulig inddragelse og indflydelse på indsatsen.

Model for fremskudt sagsbehandler: • Enkel og hurtig sagsgang? Direkte og koordineret, beslutningsdygtighed

• At borgeren oplever at få den hjælp/rådgivning han/hun har brug for Sagsforløb og kommunikation: • En indgang, en koordineret indsats fra start, enkle sagsgange • Tæt og let tilgængelige kontaktmuligheder

• Kontakt med isolerede borgere • Mulighed for at person matche/ ommatche sagsbehandler/skp • Visitation og rådgivning placeret tæt på borgeren, og kan foregå spontant – beslutningsdygtighed

Effektmål: • Færre indlæggelser

• - Synlighed i boligområderne

• Færre genindlæggelser

Samarbejdspartnere / organisation

• Færre udsættelser

Kompetenceudvikling: • Øge viden om målgruppens kendetegn og problematikker blandt eks. viceværter, ansatte i boligområder. (kompetence løft) Samarbejde: • Tæt og let tilgængelig kontakt til den fremskudte sagsbehandling Effektmål • Færre udsættelser

7


RUDERSDAL Kommune I Rudersdal Kommune har projekt Fremskudt sagsbehandling tre fokusområder: 1.

Etablering af en udgående myndighedsfunktion med tværgående og koordinerende funktion. Funktionen skal – i det omfang lovgivningen tillader det - have en tværsektoriel bevillingskompetence.

2.

Udvikling af muligheder for at kunne handle på den gode relation med borgeren – når den opstår.

3.

Forbedring af den opsporende og forebyggende indsats. Dette skal blandt andet gøres ved at gøre de specialiserede sagsbehandleres viden og rådgivning lettere tilgængelig for andre enheder i kommunen.

Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Rikke Buhl: RIBU@rudersdal.dk

Vision 8


Rudersdal kommunes MÅLSÆTNINGER Borgerniveau

Sagsbehandlere

Borgen i centrum: • ”Rehabiliteringsforløb” at borgeren oplever rum til samtale

Kompetenceudvikling: • Faglig kompetence i forhold til målgruppe. • Forskelligt uddannet personale stærk faglig forankring i relationsarbejdet stærkt faglig forankring i lovgivningen.

• Alle borgere har mulighed for et hjemmebesøg. Sagsforløb og kommunikation: • At Borgeren med en psykisk sårbarhed sikres en tidlig indsats ved oplysning om muligheder for støtte. • Tidlig opsporing – screening af sager i Jobcenter med fokus psykiske problemstillinger ved en grundig udredning og vurdering inden 1 mdr. • ”Koordinerende opgave” a) borgeren har en kontakt b) den, der har den 1. første samtale/kontakt har ansvaret for det videre forløb dvs. til sagsbehandler niveau • ”Helhedsorienteret støtte ” – at borgeren får et nedskrevet dokument med overblik over forskellig samarbejdende instanser. Ved start på 1. møde (navn, tlf., træffetid)

Samarbejde: • Fremskudt sagsbehandling organiseres i et organisatorisk samlet team. Model for fremskudt sagsbehandler: • Det skal være muligt for sagsbehandler at visitere til tilbud, afklaringsforløb, afklaringsophold m.v. i begrænset periode.

Samarbejdspartnere / organisation • Sagsbehandlere skal kunne bevilge ydelser indenfor hele lovgivningsområdet i en begrænset periode.

Kommunikation: • At samarbejdspartnerne (S) kender ”fremskudt sagsbehandling” som metode og er orienteret inden X uger

• Ude hvor borgeren er i hjemmet, væresteder, gadeniveau, sygehuse, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber, arbejdspladser m.v.

• At S kender borgernes ”plan” og er orienterede inden X uger Samarbejde: • Ifht. S er en ansvarlig mht. opfølgning, kommunikation, indkaldelse mv. • Klart hvad den enkelt S ’s rolle ifm. sceneskift for den enkelte borger er. • Borgeren har ”krav” på, at der hurtigt laves en koordineret indsats med alle S – så der skal en samlet indsats. At det altid ender i en ”handleplan” for den enkelt som S har været med i • Koordinerende møde: indenfor given tidsramme afholdt koordinerende, hvor der skrides til ovenstående overholdes Afklaring: • Kortlægning af borgerens S – med aktører – hvem skal på banen. Hvem er S – og hvor vigtige er de forskellige – laves som det første – til videre forløb. • - Undersøge om der er S som ikke er de fast ex. frivillige – SIND – frivilligeCentret – pårørende, der kan bidrage til borgerens fordel 9


AARHUS Kommune Formålet med den fremskudte sagsbehandling er at sikre en tidlig indsats i forhold til gruppen af borgere, der bliver indlagt på et psykiatrisk hospital eller kommer i kontakt med regionspsykiatrien, og som efterfølgende ikke får et kommunalt tilbud, men hvor eksempelvis en mindre indgribende indsats eller råd og vejledning muligvis ville kunne modvirke (en eventuel) social deroute for borgeren. Målgruppen er borgere med psykiske vanskeligheder, som ikke nødvendigvis har en diagnose. Målgruppen afgrænses yderligere til borgere der første gang kommer i kontakt med den regionale psykiatri og som sædvanligvis ikke umiddelbart vil have eller naturligt vil få en kontakt til det kommunale hjælpesystem. Det kan f.eks. være mennesker, der er forsørget vi SU eller har en arbejdsindtægt, som får psykiske vanskeligheder, isolerer sig, udebliver fra studier eller arbejdspladsen, ikke får betalt husleje m.m., og bliver indlagt på psykiatrisk hospital med et akut problem.

Den videre proces har tre centrale fokusområder: 1. Den fremskudte sagsbehandler skal sikre én indgang til kommunen og dermed en helhedsorienteret indsats 2. Der skal udvikles metoder, som dels sikrer samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen, dels sikrer samarbejde mellem Socialforvaltningen og Regionen, herunder også i forhold til modtagelsen/visitationen (i Regionen) 3. Der skal sikres en endelig afgrænsning af målgruppen, ligesom myndighedsopgaven skal defineres Kioskbaskeren Hurtigt ud – aldrig ind dækker dermed over, at den fremskudte sagsbehandler hurtigst muligt skal i kontakt med borgere der første gange henvender sig til regionspsykiatrien.

Vision

Ved at den fremskudte sagsbehandler hurtigt kommer i kontakt med borgeren er det forhåbningen at borgeren kan blive hjulpet med det samme og dermed undgår en social deroute. Således kommer borgeren aldrig ind i det kommunale system.

Hvis du vil vide mere, kontakt projektleder Ditte Dupont: dsd@aarhus.dk

10


Aarhus kommunes MÅLSÆTNINGER Borgerniveau Sagsforløb og kommunikation: • Der er tilgængeligt informationsmateriale om den fremskudte sagsbehandler på alle opsporingssteder. Etableres inden pilottest.

• Borgeren har én kontaktpersoner– eller færre kontaktpersoner (den fremskudte sagsbehandler) • Borgeren oplever en hurtig og smidig sagsbehandling - kontakt til den fremskudte sagsbehandler etableres inden for to arbejdsdage

Samarbejdspartnere / organisation

Sagsbehandlere

Afklaring: • Der er dannet et overblik over målgruppen og volumen af målgruppen (efteråret 2011)

Afklaring: • Afklaring af rollefordelingen internt i teamet af fremskudte sagsbehandlere

Kompetenceudvikling: • Større psykiatrividen på tværs af kommunens myndighedsafdelinger

Kompetenceudvikling: • Den fremskudte sagsbehandler har overblik over alle eksisterende tilbud/muligheder som kan være relevante at vejlede/henvise målgruppen i forhold til.

Samarbejde: • Der er et glidende samarbejde der inkluderer Socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen, regionen og opsporingssteder (fx uddannelsessteder) – og dette samarbejde opleves smidigt og hurtigt (inden for to arbejdsdage). Der er fx etableret et mødeforum

Kommunikation: • Der er tilgængeligt informationsmateriale om den fremskudte sagsbehandler på alle opsporingssteder. Etableres inden pilottest. IT: • Der er udviklet et effektivt og brugbart IT-værktøj der kan anvendes af de(n) fremskudte sagsbehandler så sagsbehandlingen kan foregå fremskudt. 11


FAGLIGT oplæg om recovery Fra sindslidende til selvstændig Af Ida Krøll Man er ikke i tvivl om, at der er handling bag ordene, da Line Torp Abildtrup holder foredrag om Vision og Plan 2020, på Karrierebar den 30. August 2011. Hun er leder af botilbuddet Nybrogård, der har til huse i Gladsaxe Kommune. Her eksperimenterer de med at skabe skræddersyede løsninger i et samspil mellem personale og beboere. Recovery er nøgleordet bag forandringerne.

Vi er mange, der hører stemmer Line er mødt op i dag med et ønske om, at kommunerne, lige som hende selv, vil begynde at kalde deres arbejdsområde for det psykosociale indsatsområde i stedet for socialpsykiatrien - og handle herefter. - Vores opgave i kommunen handler ikke om, hvad der foregår inde i borgerens hjerne. Det er lægens job! Psykiatribegrebet placerer problemet det forkerte sted. Desuden fortæller Line, at de fleste sindslidelser ikke er kroniske - mellem 1/3 til 2/3 kommer sig. Dette på baggrund af alt fra spiritualitet til anskaffelsen af et kæledyr. Line pointerer: - Det er utrolig mange mennesker, der hører stemmer i verden, det

gør dem ikke nødvendigvis handikappede. Men hvis det er et problem, skal det afhjælpes. Derfor mener hun, at personalet skal åbne op for forskellighed og fleksibilitet. Ethvert menneske er unikt.

sig uenig i… Vision og Plan 2020 blev vedtaget af Gladsaxe Kommunes Forebyggelses-, Sundheds- og handicapudvalg den 19. maj 2010.

Den personlige vejviser Når det kommer til recovery, opfatter Line beboerne som værende eksperter på eget liv. Derfor skal de behandles som selvstændige og funktionsdygtige mennesker, der skal have mulighed for at leve i samme kontekster som andre mennesker. En personlig vejviser skal sammen med den enkelte beboer finde ud af, hvordan beboeren skal leve et liv så meningsfuldt som muligt. Her fortæller hun om en mand, der tilknyttet til Nybrogård, selv skaffede sig arbejde i Serviceafdelingen på bostedet. Han mente, at dette var en mere fornuftig måde at tilbringe tilværelsen på. Arbejdet forbedrede hans livskvalitet betydeligt. Line understreger, at selvom der ikke kun er solstrålehistorier som denne, og at beboere til tider får tilbagefald, er mindet om en selvstændig og meningsfuld tilværelse aldrig spildt - et argument der er svært at erklære

En inspiration til jeres projekter • Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. • Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. • Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og (!) består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 12


EVALUERINGSrunderne 1. Hvad har du særligt fået ud af dagen?

Gode øvelser – godt arrangement. Der er behov for et fælles sprog Inspirerende at møde de andre kommuner

Vigtigt at vi mødes rigtig mange gange (i udviklingsgruppen) i løbet af projektet

Det er blevet tydeligere, hvad de mange muligheder med en fremskudt sagsbehandler er Projektet har et bredt perspektiv Det er svært at konkretisere et projekt – det er nemmere at opstille lidt flyvske visioner end at finde frem til handleplaner og målsætninger

Fokus på hvor vigtig den koordinerende rolle hos den fremskudte sagsbehandler er

At projektet er meningsfuldt Opdaget at vi har forskellige synspunkter i vores gruppe Blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at være præcis og nøjagtig i vores måde at tale om projektet på

2. Og hvad vil du gerne, at der sættes fokus på i næste seminar?

Mere fokus på borgeren – og på hvad vi gør ved dem, der ikke ønsker at få hjælp

Vores visioner og mål kræver konkretisering

Vi bruger forskellige termer, fordi vi sidder forskellige steder i systemet. Det er vigtigt, at vi bliver skarpe på, hvad vi ligger i de forskellige termer For lidt tid til målsætningsøvelsen

Endnu mere fokus på det Begrebsafklaring, fx af praktiske og konkrete handlinger At få virkeliggjort handlingen over for borgeren ”udgående”, ”tidlig indsats” og ”opsporing og forebyggelse” Mere tværregionalt arbejde ”vi Præsentere projektet samlede os for meget om vores Huske at det er eget og nåede slet ikke at mingle overfor borgeren ”borgeren i centrum” med de andre”

3. Andet…

Fedt at snakke visioner uden bindinger eller begrænsninger

Fantastisk projekt… Vigtigt med tryllestøv

For presset et program

13


BAGGRUND for Fremskudt Sagsbehandling Regeringen og satspuljepartierne afsatte med satspuljeaftalen for 2010 knapt 820 mio. kr. over 4 år til gennemførelsen af en række målrettede initiativer på sundheds- og socialområdet i Regeringens handlingsplan Styrket indsats for sindslidende – Handlingsplan for psykiatri. Af disse midler er 140 mio. kr. afsat til syv initiativer på det sociale område. Der skal med dette initiativ iværksættes målrettede forsøg med fremskudt sagsbehandling, der hvor mennesker med sindslidelser befinder sig - f.eks. i eget hjem, på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, væresteder, boformer og eventuelt på gaden.

Det er ønsket med initiativet omkring fremskudt sagsbehandling at få udviklet, beskrevet, afprøvet og dokumenteret såvel organisatoriske modeller som metoder i sagsbehandlingsindsatsen overfor målgruppen af mennesker med sindslidelser. Opgaven skal udføres i samarbejde med fire projektkommuner, Aarhus, Gladsaxe, Rudersdal og Vejle, som aktivt skal indgå i løsningen af opgaven. Model- og metodeudviklingsarbejdet påbegyndes i januar 2011, og projektet løber til og med 2013.

Projektet har fokus på: • at skabe bedre sagsbehandling for både borgere, sagsbehandlere og samarbejdsparter • at udvikle metoder i den fremskudte sagsbehandling, der har fokus på: - koordinering i sagsbehandlingen - kommunikation med borgeren - sagsbehandlingen som element i en psykosocial rehabilitering - IT-understøttede metoder • at skabe de fornødne organisatoriske vilkår for at implementere de udviklede metoder • monitorering af omkostninger ved at indføre fremskudt sagsbehandling • at skabe varige ændringer i de deltagende kommuner

14


Det videre FORLØB Tidsplan

2011

2012

2013

september 2011

Spor 1 Projekt organisation

Spor 2 Status

Spor 3 Metoder og modeller

Spor 4 Dokumentations system

Spor 5 Afprøvning

Kommune udvælgelse

Styregrp Udviklingsgrp

Projektorganisation i kommunerne opbygges

Desk research

Workshop: målgruppe

Status i kommuner: beskrivelse af udfordringer og målgruppe

Vision og målsætning

Inspirations besøg

Proces seminar

Metoder og modeller

Sammenhængen mellem vision mål, metoder og organisation skabes gennem systematisk arbejde med lokale forandringsteorier for alle deltagende kommuner. SMARTE målsætninger for projektet udarbejdes.

Indikatorer

Baseline

Indikatorer for den løbende monitorering baseres påerfaringer fra sagsbehandlere, borgere og samarbejdsparter. Opstilling af baseline for deltagende kommuner Kick-off seminar

Midtvejs evaluering

Slut evaluering

De udviklede metoder og modeller implementeres. Afprøvningen monitoreres løbende i henhold til det udviklede dokumentationssystem, og afsluttende gennemføres en evaluering af metoder og modellers mulighed for at opfylde de mål, der er fastsat i de lokale og den overordnede forandringsteori.

15

Mini-avis fra visionsseminar  

Mini-avis fra visionsseminar i Fremskudt Sagsbehandling

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you