Page 1

KOORDINATORMAPPE Arbejdsgange Redskaber Metoder


1. Til dig der skal være Koordinerende Kontaktperson 2. Det gode sagsforløb Sådan koordinerer du overgangen fra psykiatrisk hospital

3. Hvornår skal der være en Koordinerende Kontaktperson? Vurderingskriterier

4. Det koordinerende møde En metode til effektive og konstruktive møder

5. Skab overblik Netværkskort

6. Inddragelse af borgeren Pjece til borgere og samtykkeerklæring

7. Inddragelse af samarbejdsparter Pjece til samarbejdspartnere

8. Den sociale handleplan - § 141 Det koordinerende redskab for Den Koordinerende Kontaktperson

9. Få mere information


Til dig der skal være Koordinerende Kontaktperson Her kan du læse om, hvorfor der er oprettet en særlig funktion i voksenenhederne: Den Koordinerende Kontaktperson - og hvilke opgaver Den Koordinerende Kontaktperson skal varetage.

Se mere på www.kk.dk/dkk


www.kk.dk/dkk

Til dig der skal være Koordinerende Kontaktperson Idéen med den nye funktion i sagsbehandlingen - Den Koordinerende Kontaktperson (DKK) er at styrke en tidlig, helhedsorienteret og mere velkoordineret indsats overfor borgere med sindslidelse. Perioden efter udskrivning fra en længerevarende indlæggelse på psykiatrisk center er ofte svær. Borgerens boligsituation skal afklares, arbejde, socialt netværk og fritidsliv skal ofte genetableres, og behandlingstilbud og andre tilbud skal koordineres. Mange forskellige fagpersoner er involveret i borgerens forløb. Samtidig er overgangen afgørende for borgernes videre livsbane. Som koordinerende kontaktperson er du socialforvaltningens tovholder i borgerens sagsforløb. Du er med til at sikre, at borgeren oplever en god overgang fra indlæggelsen i hospitalspsykiatrien til et velfungerende liv på egne præmisser efter udskrivning. Som koordinerende kontaktperson har du til opgave at: samle trådene i borgerens sag, dvs. at koordinere og kommunikere om indsatser og tiltag i relation til borger og samarbejdsparter sikre at borgeren guides rundt i systemet og modtager en god kommunikation om den samlede indsats og muligheder for tilbud inddrage alle relevante parter i borgerens sagsforløb bidrage til at alle arbejder i samme retning på tværs af faglige og organisatoriske skel Den koordinerende kontaktperson skal ikke overtage de øvrige samarbejdsparter og myndigheders opgaver – disse skal fortsat bidrage som hidtil. Du skal heller ikke besidde de øvriges fagspecifikke viden og kompetencer – men sikre koordinering af disse. Der er i udgangspunktet heller ikke tale om ændrede beslutningskompetencer. I denne mappe finder du redskaber og materialer, der skal anvendes til at udføre opgaven som koordinerende kontaktperson. Mappen er udarbejdet af sagsbehandlere i Socialcenter Københavns Voksenenheder, medarbejdere i BIF, psykiatrien og Kriminalforsorgen i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS.

Københavns Kommunes Socialforvaltning _______________________ Socialdirektør Anette Laigaard


Dine opgaver som Koordinerende Kontaktperson I relation til borgeren er din opgave, at: være borgerens kontaktperson i forvaltningen i overgangsperioden – dvs. at være den ene person i Voksenenheden borgeren behøver at tage kontakt til. Borgeren skal opleve én entydig indgang til kommunen have løbende kontakt med borgeren og eventuelle pårørende – dvs. kontakte borgeren via telefon, SMS, mail, hjemmebesøg mm. støtte borgeren i at overskue sit eget sagsforløb – forklare tidsforløb, aktiviteter, fremgangsmåden i forløbet mv. sikre borgerens mulighed for indflydelse på eget sagsforløb – altid at lytte til borgeren og se borgeren som ”ekspert i eget liv” guide borgeren rundt i det kommunale system samt øvrige relevante instanser – SOF, BIF, botilbud, misbrugsbehandling, distriktspsykiatri mv. understøtte borgerens kontakt til andre relevante fagpersoner i og udenfor kommunen være på forkant med de behov og løsningsmuligheder, der skønnes at kunne opstå fremadrettet – og handle hurtigt for at sikre forebyggelse og tidlig indsats indkalde og forberede borgeren til koordineringsmøder sammen med andre fagpersoner samt efter mødet klargøre for borgeren, hvad beslutningerne betyder for borgeren

I relation til interne og eksterne samarbejdspartnere er din opgave, at: være kontaktperson – dvs. være den kommunale sagsbehandler, som andre fagpersoner i og udenfor kommunen kan tage kontakt til i forbindelse med borgerens sagsforløb koordinere sagsforløbet – dvs. at samordne de faglige tiltag både indholdsmæssigt og tidsmæssigt med udgangspunkt i de opstillede mål for indsatsen (den sociale handleplan) skabe overblik over hvilke samarbejdsparter (internt og eksternt), der er involveret i den pågældende borgers sagsforløb og orientere dem om, hvem der har koordinatorfunktionen og hvordan opgavefordelingen er formidle relevante oplysninger løbende, fx pr. e-mail, til de involverede samarbejdspartnere indkalde og udsende ’Udrette-dagsorden’ til koordinerende møder, når sagens problemstillinger eller udvikling i sagen nødvendiggør en mundtlig drøftelse facilitere effektive og konstruktive møder og sikre, at der er en mødeleder og en referent på møder samt at alle relevante parter er velinformerede forud for møder og modtager informationer om beslutninger


Det gode sagsforløb En handlevejledning til det velkoordinerede sagsforløb i forbindelse med en borgers udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse

Sådan bruger du redskabet Handlevejledningen viser, hvordan en koordineret sag skal gribes an. Den grafiske model viser de enkelte arbejdstrin. I handlevejledningen finder du en nærmere beskrivelse af de enkelte nummererede trin i den grafiske model.


HANDLEVEJLEDNING – Fra indlæggelse på psykiatrisk hospital til udskrivning og opfølgning skridt for skridt Forkortelser: DKK = Den Koordinerende Kontaktperson, SCK = Socialcenter København, PC =Psykiatrisk Center, DPC = Distriktspsykiatrien, OPUS = Opsøgende psykiatrisk team til unge med sindslidelser.

FASE 1: INDLÆGGELSE OG BEHANDLING – Etablering af samarbejdet Psykiatrisk Center (PC): Når en borger med sindslidelse indlægges på sengeafsnit (evt. med dom til behandling) i forventet minimum 1 måned på et af Region Hovedstadens 5 psykiatriske centre, skal det psykiatriske center kontakte den relevante Voksenenhed i Socialcenter København (SCK) for at: undersøge om borgeren modtager sociale foranstaltninger underrette Voksenenheden om, at borgeren er indlagt. Er borgeren kendt i en Voksenenhed, skal underretningen ske telefonisk til den relevante Voksenenhed i Socialcenter København:

Valby, Vesterbro & Kgs. Engave

City-Østerbro

Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby Tlf. 33 17 68 96 @: Voksenenhed.SCKVesterbroKgsEnghaveValby@sof.kk.dk DKK:

Svendborggade 5, 2100 København Ø Tlf. 33 17 48 02 el. 33 17 48 99 @: Voksenenhed.SCKOesterbro@sof.kk.dk DKK:

Bispebjerg, Brønshøj-Husum & Vanløse

Nørrebro

Svanevej 12, 2400 København NV Tlf. 33 17 44 01 @: Voksenenhed.SCKBispebjerg.BroenshoejHusumVanloese@sof.kk.dk DKK:

Griffenfeldsgade 44, 2200 København N Tlf. 33 17 42 62 @: Voksenenhed.SCKNoerrebro@sof.kk.dk DKK:

Amager Spaniensgade 25, 2300 København S Tlf. 33 17 23 59 (førtidspensionister) @: Voksenenhed.SCKAmager@sof.kk.dk DKK:

www.kk.dk/dkk

1


Socialfaglig vurdering – Nyttig viden fra PC til SOF Socialrådgiver i PC udarbejder en socialfaglig vurdering af borgerens situation med kort beskrivelse og vurdering af: 1. Forsørgelse 2. Beskæftigelse 3. Boligsituation og behov 4. Sygdomsbillede – karakter og grad af sygdom samt behandling 5. Familieforhold(fx børn, ægtefælle mv.) Den socialfaglige vurdering sendes til sagsbehandler i relevante Voksenenhed, så vedkommende kan vurdere, om der vil være behov for sociale indsatser under eller efter indlæggelse. Jobcenter Hvis der skal søges om kontanthjælp tages der kontakt til Jobcenter København, tlf.: 8256 5682. Hvis borgeren allerede modtager kontanthjælp skal der tages kontakt Ydelsesservice, tlf.: 8256 4000. Hvis borgeren er berettiget til sygedagpenge tages kontakt til Jobcenter Sygedagpenge, tlf.: 8256 4800.

SCK  Voksenenhed  Den koordinerende kontaktperson (DKK): 1. Voksenenhed modtager henvendelse fra PC om borger, der er indlagt. 2. Sagsbehandler i voksenenhed modtager en socialfaglig vurdering fra PC 3. Sagsbehandler i voksenenhed foretager ud fra den socialfaglige vurdering samt projektets vurderingskriterier en samlet vurdering af, hvorvidt borgeren skal tildeles en Koordinerende Kontaktperson fra SOF. 3.1 Hvis borgeren ikke tilknyttes en Koordinerende Kontaktperson skal sagen følge almindelig procedure.

Sagsbehandler sender besked pr. telefon/mail tilbage til socialrådgiveren i PC om, at vedkommende fremover vil være borgerens koordinerende kontaktperson i Voksenenheden.

2


Koordinerende planlægningsmøde i PC og udarbejdelse af social handleplan Den koordinerende kontaktperson (DKK): DKK vurderer sammen med socialrådgiver i PC, hvornår borgeren vil have gavn af et koordinerende planlægningsmøde. Sammen med socialrådgiver i PC og borgeren vurderes, hvilke andre fagpersoner og evt. pårørende det er relevant at invitere til mødet. Det er ikke en forudsætning, at borgeren er til stede ved mødet, hvis vedkommende ikke ønsker det og er indforstået med at mødes afholdes. Borgere med dom til behandling Drejer det sig om en borger med dom til behandling, skal Kriminalforsorgen altid inviteres med til det koordinerende planlægningsmøde og det kommende samarbejde1.

4. DKK og samarbejdsparter gennemfører det koordinerende planlægningsmøde i PC med deltagelse af relevante samarbejdspartner. På det koordinerende planlægningsmøde drøftes og koordineres borgerens behandlingsplan og sociale handleplan - herunder de sociale indsatser, der skal iværksættes under og/eller efter udskrivning. Psykiatrisk og anden behandling og den sociale indsats skal samordnes indholdsmæssigt og tidsmæssigt. 5. DKK udarbejder (eller opdaterer) den sociale handleplan med borgeren – eller motiverer hvis borgeren ikke ønsker en plan. Netværkskortet udfyldes og opdateres af DKK og udsendes til borger og samarbejdspartnere pr. post eller e-mail. 6. DKK planlægger efterfølgende de sociale indsatser til borgeren på baggrund af mødet. Borgeren og samarbejdspartnere orienteres løbende. 6.1. Hvis borgeren er på kontanthjælp eller søger kontanthjælp, og BIF ikke deltager i det koordinerende møde, udarbejdes foreløbig indstilling til BIF, som sendes til BIF sammen med den sociale handleplan, netværkskort og invitation til samarbejde. 7. DKK informerer PC, KIF og andre relevante samarbejdsparter om planlagte tiltag pr. mail og telefon.

Psykiatrisk Center: Socialrådgiver i PC vurderer i samarbejde med DKK, hvornår det er relevant med et koordinerende planlægningsmøde. Dato for koordinerende planlægningsmøde aftales med DKK. Socialrådgiver i PC og evt. andre (læge, sygeplejerske) deltager i mødet. Kontaktpersonen i PC holder løbende DKK orienteret om færdigbehandling af borger og ændringer i behandlingsplanen. 1

Kriminalforsorgen fører ikke tilsyn med patienter, der er indlagte og vil derfor som grundregel ikke deltage i et koordinerende planlægningsmøde i PC, men først deltage aktivt i samarbejdet fra udskrivningen finder sted.

3


FASE 2: UDSKRIVNING Den koordinerende kontaktperson (DKK): DKK orienterer borger og dennes socialrådgiver i PC om, at de sociale indsatser er på plads – der er fx en (plan for en) bolig til borgeren. DKK varsel om udskrivning fra PC. DKK vurderer sammen med socialrådgiver i PC, om det er relevant at deltage i udskrivningsmødet. 8. DKK deltager i udskrivningsmødet - eller laver aftale om hurtig kontakt med borger samt at blive orienteret om mødets beslutninger via borgerens kontaktperson i PC, der kontakter DKK. DKK kvitterer altid for modtagelse af orientering via telefon eller mail.

Psykiatrisk Center: Behandlingen af borgeren afsluttes på sengeafsnit i PC og fortsættes evt. i distriktspsykiatrien, OPUS, hos egen læge mv. Kommunens socialpsykiatriske indsats iværksættes. Overgangen fra PC varsles minimum 8 dage forud for udskrivningsmødet med borger. Der afholdes udskrivningsmøde med borgeren. PC orienterer DKK og i fællesskab vurderes om DKK med fordel kan deltage i mødet med borgeren og den behandlende læge. Hvis DKK ikke deltager i udskrivningsmødet, skal borgerens socialrådgiver i PC forud for mødet drøfte borgerens situation mht. koordinering af behandling og social indsats med DKK i SOF. Der laves aftale om hvornår (og hvordan) borgeren kontaktes af DKK efter udskrivning. Borgeren informeres om dette på udskrivningsmødet. PC orienterer DKK pr. mail eller telefon om udskrivningsmødet og dets aftaler - senest 1 dag efter mødet.

4


FASE 3: OPFØLGNING (EFTER UDSKRIVNING) Iværksættelse af støtte og opdatering af social handleplan - § 141 Den koordinerende kontaktperson (DKK): 9. Senest 3 dage efter udskrivning kontakter DKK borgeren for at aftale et statusmøde med vedkommende. På mødet deltager borger og DKK samt evt. familie/netværk efter borgerens ønske. Mødet foregår fx i borgers bolig, tilbud, på kommunen eller andet hensigtsmæssigt sted, borgeren foretrækker. Formålet med statusmødet er sammen med borgeren at drøfte den sociale handleplan (og de sociale indsatser) og hvordan den eventuelt skal revideres eller suppleres med yderligere indsatser. 10. Borgerens sociale handleplan sendes til involverede samarbejdsparter i fx KIF, DPC, BIF mv. 11. Den sociale indsats igangsættes og eksisterende indsatser suppleres eventuelt ligesom samarbejdsparternes tiltag ajourføres i handleplanen. Modtager borgeren kontanthjælp, skal den sociale handleplan sendes til sagsbehandler i jobcenteret. DKKs mødeindkaldelse skal prioriteres af de indkaldte aktører, idet denne aktivitet har forrang, da mødet er vigtigt at gennemføre med disse aktørers bidrag til en velkoordineret indsats. DKK har ansvaret for opfølgende koordineringsmøder med borger og relevante samarbejdsparter, herunder at informere om status, indkalde til koordineringsmøde og sikre opsamling og god kommunikation om det videre forløb.

Psykiatrisk Center/DPC: Behandlingen på sengeafsnit i PC er afsluttet og fortsættes evt. i andet regi, fx distriktspsykiatrien, OPUS, egen læge, mv. Såfremt der bliver behov for yderligere opfølgende koordineringsmøde, deltager kontaktperson fra behandlingsstedet og andre relevante instanser i dette.

5


Afslutning af det koordinerede sagsforløb Den koordinerende kontaktperson (DKK):

12. DKK indkalder til opfølgningsmøde 3 måneder efter statusmødet med borger. DKK udsender mødeindkaldelse med Udrettedagsorden til relevante samarbejdsparter og borger samt det eventuelle netværk, borgeren ønsker med. Det vurderes på mødet, om der fortsat er behov for en koordinerende kontaktperson. 13. Efter opfølgningsmødet foretages en løbende vurdering af behovet for DKK. Denne vurdering sker ved hjælp af en analyse af målopfyldelse for overgangen fra psykiatrisk indlæggelse i borgerens sociale handleplan efter § 141 samt redskabet med vurderingskriterier for at få tilknyttet en DKK. 13.1. Er overgangen fra hospitalsindlæggelse vel overstået - dvs. er borgerens situation mht. bolig, behandling, forsørgelse, aktivitet eller beskæftigelse mv. stabil – så er der ikke nødvendigvis længere behov for en koordinerende kontaktperson, og sagen kan overgå til normal sag. Hvis DKK vurderer, at borgeren ikke har et fortsat behov for en DKK, skal sagen køre videre som normal sag.

6


Fase 1: Indlæggelse

Dom til behandling /indlægges

Borger giver samtykke til DKK

Fase 2: Udskrivning

Ved at være færdigbehandlet

Borger deltager i koordinerende planlægningsmøde i PC

Borger

Deltager i koordinerende udskrivningsmøde

Borger anholdes Surrogatfængsles SB modtager underretning om at borger er indlagt på PC og socialfaglig vurdering

SOF

2

1

Vurderings kriterier Vurdering: Er borger del af målgruppen for DKK Ja

3

4 Nej

Voksenenhed /sagsbehandler (SB) modtager varsel om fængsling/indlæggelse af borger på psykiatrisk center

Koordinerende planlægningsmøde i PC: behandlingsplan og social handleplan drøftes og indsatser efter udskrivning samordnes

3.1 Sagen følger normal procedure

DKK indkalder relevante parter til koordinerende planlægningsmøde Mødeindkaldelse med dagsorden

5

DKK planlægger sociale indsatser og sagsforløbet

7

6 DKK udarbejder social handleplan og netværkskort. Sendes til samarbejdsparter og borger

Social handleplan

DKK informerer PC og KIF om planlagte tiltag

8

DKK deltager i koordinerende udskrivningsmøde eller laver aftale med PC om kontakt til borgeren efter udskrivning

9

Er der/kommer der en sag i BIF?

7.1

Netværkskort

Ja

7.2 DKK sender social handleplan, netværkskort samt invitation til samarbejde

Udskrivning saftale sendes til borger og DKK og KIF

Psykiatrien Borger indlægges psykiatrisk sengeafsnit. Evt. med behandlingsdom

Krim/KIF

Retssag

§ 808 Unders øgelse

PC tjekker om der er social sag, udarbejder socialfaglig vurdering , som sendes til voksenenhed

KIF underrettes

PC samarbejder om indkaldelse til koordinerende planlægningsmøde

Koordinerende planlægnings-møde i PC:

PC udarbejder i samråd m. borger udkast til udskrivningsaftale og DKK i SOF underrettes om udskrivning

KIF deltager i koordinerende planlægningsmøde i PC

Krim varsler SOF om fængsling

BIF BIF modtager social handleplan og netværkskort fra DKK

Koordinerende udskrivnings møde

Overgang til SOF er gennemført


Fase 3: Opfølgning

Deltagelse i opfølgningsmøde efter 3. mdr.

Deltager i statusmøde

Borger Borger er udskrevet

SOF Igangsætter supplerende tiltag og orienterer samarbejdspartnere

Statusmøde med borger. Socialhandleplan drøftes og revideres

10

11

12

Social handleplan som evaluerings -redskab

Mødeindkaldelse med dagsorden Opfølgnings møde efter 3. mdr.

Vurdering: er der fortsat behov for Ja DKK

Psykiatrisk center/DPC

Fortsættelse af behandlingsforløb fx i DPC eller OPUS

KIF

KIF underrettes om borgers udskrivning af PC

15

14

13

Social handleplan sendes til KIF, DPC og BIF

Social handleplan

Sagen fortsætter som DKK-sag.

Nej

14.1 Mødeindkaldelse med dagsorden

Netværk skort

Iværksættelse af foranstaltninger på baggrund af handleplan

KIF handleplan udarbejdes senest 1 mdr. efter udskrivning med udgangspunkt i social handleplan

Sagen fortsætter som normal SOFsag

Social handleplan

Deltagelse i opfølgningsmøde efter 3. mdr.

Deltagelse i opfølgningsmøde efter 3. mdr.

Fortsat tilsyn

Tilsyn med borgeren formaliseres og fortsættes

BIF

Modtager revideret social handleplan – igangsætter aktivering eller andet tilpasset social handleplan

Deltagelse i opfølgningsmøde efter 3. mdr.

Fortsat aktivering eller andet BIF-initiativ koordineret med social handleplan


Hvornår skal der være en Koordinerende Kontaktperson? Vurderingskriterier

Sådan bruger du redskabet Som udgangspunkt skal det altid vurderes om en borger med en social sag, der er længerevarende indlagt på psykiatrisk hospital, skal have en Koordinerende Kontaktperson. Vurderingskriterierne er en guide til dig, når du skal vurdere, om sagen skal køres som en koordinerende kontaktperson-sag.


Hvornår skal borgeren have en koordinerende kontaktperson? Vurderingskriterier Som udgangspunkt skal der være en koordinerende kontaktperson i alle sager, hvor en borger er i overgangen fra en længerevarende (minimum 1 måned) indlæggelse i hospitalspsykiatrien til at genetablere livet i egen bolig/bocenter og arbejde/aktiviteter, forsørgelse mv. Sagsbehandleren i Voksenenheden skal i den enkelte borgersag vurdere, om der er behov for en koordinerende kontaktperson tilknyttet borgeren. Vejledende kan siges, at der er brug for en koordinerende kontaktperson til borgere hvor: Interne parter: En række fagpersoner internt i Socialforvaltningen er/skal involveres og forskellige tiltag skal koordineres, fx bolig, hjemmepleje, SKP, hjemmevejleder, Børne-familieenhed mv. Eksterne parter: Der er flere eksterne samarbejdsparter involveret, fx BIF (mht. forsørgelse), distriktspsykiatri, psykiatrisk center, kriminalforsorgen mv. Dvs. at en række fagpersoner eksternt kommunen skal involveres i sagsforløbet og medvirke til at skabe et velkoordineret forløb i samarbejde med Den Koordinerende Kontaktperson og borgeren Kompleksitet: Sagen er kompleks: borgeren har risiko for at miste bolig, forsørgelse, beskæftigelse mv. Sygdomsbillede: Borgeren har en sygdom, der i karakter og grad kræver særlig støtte, for at borgeren oplever en velkoordineret overgang fra indlæggelse til udskrivning og opfølgning, hvor der er etableret stabil bolig, forsørgelse, god kombination af behandling og social indsats mv.

Vejledende skal fremhæves, at der ikke er behov for, at sagsbehandleren i Voksenenheden er koordinerende kontaktperson når:

Borgeren er tilknyttet et OP-team. Her varetager den udstationerede SOFmedarbejder i OP-teamet koordinatorfunktionen sammen med kolleger i teamet Borgeren allerede har en kontaktperson (dog ikke SKP) fx i bocenter og sagen allerede er afklaret ift. arbejde/økonomi og bolig Borgeren afviser en koordinerende kontaktperson på sin sag


Det koordinerende møde En guide til det velkoordinerede møde og en ’Udrette-dagsorden’, der indeholder skabelon til mødeindkaldelse, dagsorden og referat.

Sådan bruger du redskabet Mødeindkaldelsen udfyldes af den Koordinerende Kontaktperson og sendes til mødedeltagere ca. 3 uger før mødet afholdes. Mødedeltagere kan fremsende yderligere punkter til dagsorden til den koordinerende kontaktperson senest 4 dage før mødet. Referatet laves i selve Udrettedagsordenen. Referatet uddeles til deltagerne umiddelbart efter mødet eller eftersendes.


Koordinerende møder – en metodeguide Tre enkle trin for koordinerende møder 1) Før mødet: Den koordinerende kontaktperson overvejer følgende: Hvornår og hvorfor skal der indkaldes til møde? Hvilke aktører/deltagere er relevante at indkalde til mødet og hvorfor er de med? Den koordinerende kontaktpersons opgaver er, at udarbejde en mødeindkaldelse der også fungerer som mødedagsorden og referat udfylde et foreløbigt Netværkskort (se Koordinator-mappen) der sendes ud sammen med dagsorden opdatere og sende ændringer til dagsorden senest 2 dage før mødet booke møderum og forberedelse af møderummet (plads til alle, kaffe, kopi af papirer etc.)

2) Under mødet: Den koordinerede kontaktperson har ansvar for at lede mødet effektivt og give mødet en god form, så deltagerne føler sig velkomne og har mulighed for bidrage konstruktivt. Den koordinerede kontaktpersons opgaver er, at præsentere den koordinerende kontaktpersons funktion indlede mødet med et kort rids af mødets dagsorden, formål, form og sluttidspunkt at gøre opmærksom på, at det er muligt, at man sammen må ”parkere” emner, input og debatter for at nå mødets punkter inden for tidsrammen være opmærksom på, at alle får mulighed for at være med i dialogen. Giv evt. alle deltagere 2 minutter til stille at reflektere over en given problemstilling eller spørgsmål. Dette følges op med en runde, hvor alle byder ind huske at koordinere med mødets deltagere, hvem der informerer borgeren efterfølgende, såfremt denne ikke er til stede ved mødet opsummere de opgaver, der er aftalt på mødet og hvem, der har ansvaret for udførelsen

3) Efter mødet: Den koordinerede kontaktpersons opgave er, at sørge for at referatet fra mødet uddeles på selve mødet eller udsendes pr. mail opdatere netværkskortet. Sendes ud til deltagere følge op på aftaler som partner har lavet.


Mødeindkaldelse, dagsorden og referat for koordinerende møder Du indkaldes hermed til koordinerende møde i forbindelse med nedenstående borgers sag. Dagsorden og målet med mødet fremgår nedenfor. Du er velkommen til at fremsende yderligere punkter til dagsorden til den koordinerende kontaktperson - dog senest 4 dage før mødet.

Mødetype: (opstart, opfølgning, afslutning):

Borgeren

Dato: Start:

Adresse:

Slut:

Sted: Deltagere: Afbud:

Koordinerede kontaktperson i SOF’s voksenenhed:

Navn: Telefon/mobil:

Fødselsdato: Telefon

Mail:

Mail: Evt. aktuelt opholdssted:

Referent: Emne (og ansvarlig) 1.

Velkommen og kort præsentation af mødedeltagere.

2.

Valg af referent

3.

Social handleplan Er den tilbudt?

4.

(Fleksibel dagsordens-del: Andre emner indsættes her og nedenfor)

Hvad skal vi opnå med mødeemnet?

(For eksempel: vi skal nå frem til enighed om hvilke handlingstiltag, der er nødvendige her og nu for at sikre borgeren en god udskrivning)

Tid (min.)

Beslutning og hvem gør hvad?


5.

6.

7.

Opdatering af netværkskortet over aktører

8.

Evt.

9.

Opsummering ved referenten: Hvilke opgaver er aftalt undervejs på mødet og hvem har ansvaret?


Skab overblik Netværkskortet skal sikre overblik over involverede personer, kontaktinformationer og indsatser i borgerens sagsforløb

Sådan bruger du redskabet Netværkskortet opdateres løbende og udsendes til de involverede fagpersoner ved sagens opstart, og når der er ændringer. Netværkskortet kan vedlægges den sociale handleplan og erstatter i givet fald handleplanens sidste punkt: ”kontaktpersoner, samarbejdspartnere og øvrig kontaktinformation”


Netværkskort – overblik over aktørerne i borgerforløbet Netværkskortet skal sikre overblik over involverede personer og indsatser i borgerens sagsforløb. Hvem har udarbejdet netværkskortet? Udarbejdet af Dato/senest opdateret

Informationer om borgeren Navn Adresse/Bosted Telefon og mobil E-mail Cpr. nr. Hospitalsindlagt/Fængslet Samtykke

Fuld samtykke

Ja: Nej:

(Hvis nej se vedlagte samtykkeerklæring)

Netværkskort Hvem er Koordinerende Kontaktperson?

Navn

Arbejdssted

E-mail

Telefon/mobil

Fagpersoner og andre der er involveret i koordineringen af borgerens sagsforløb Har borger kontakt til (ja/nej)?

Behandling

Navn

Arbejdssted

E-mail

Telefon/mobil

Praksislæge Speciallæge DPC OPUS OP-team Psykolog Hospital Andre

1


Har borger kontakt til (ja/nej)?

Kriminalforsorgen Kontaktperson i Kriminalforsorgen i frihed Kontaktperson i fængsel

Har borger kontakt til (ja/nej)?

At klare hverdagen i hjemmet

Navn

Arbejdssted

E-mail

Telefon/mobil

Navn

Arbejdssted

E-mail

Telefon/mobil

Navn

Arbejdssted

E-mail

Telefon/mobil

Navn

Arbejdssted

E-mail

Telefon/mobil

Visitator Hjemmehjælper Hjemmesygeplejerske Hjemmevejleder SKP Hjemme hoser/familievejleder

Har borger kontakt til (ja/nej)?

Boligen Boligrådgiver

Har borger kontakt til (ja/nej)?

Arbejde, aktivitet og forsørgelse Arbejdsgiver Kontaktperson BIF Anden Aktør

Har borger kontakt til (ja/nej)?

Socialforvaltning Sagsbehandler Andre

2


Familien, pårørende og andet netværk Har borger kontakt til (ja/nej)?

Netværk

Navn

E-mail

Telefon/mobil

Ægtefælle Børn Familie Naboer, venner, bekendte Værested Andre

3


Inddragelse af borgeren Her finder du: - En pjece om Den Koordinerende Kontaktperson - En samtykkeerklæring, som underskrives af borgeren

Sådan bruger du redskabet Pjecen udleveres til borger og evt. pårørende ved første møde. Pjecen kan danne baggrund for en samtale med borgeren om Den Koordinerende Kontaktpersons funktion og hvorfor en samtykkeerklæring er nødvendig for, at sagsbehandleren kan koordinere sagen.


Din koordinerende kontaktperson er: Navn: Telefon/mobil: E-mail:

@sof.kk.dk

Den Koordinerende Kontaktperson Informationspjece til borgere

Adresse:

Du kan se mere om den Koordinerende Kontaktperson pĂĽ www.kk.dk/dkk

Socialforvaltningen, Voksenenheden Københavns kommune


HVORFOR KAN DU FÅ EN KOORDINERENDE KONTAKTPERSON? I forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse kan det være svært at overskue sit eget sagsforløb i kommunen, samle alle informationerne og finde frem til de fagpersoner i kommunen, der kan yde den nødvendige hjælp. Københavns Kommune tilbyder derfor borgere, som udskrives fra længerevarende psykiatrisk indlæggelse, en koordinerende kontaktperson. Du kan få rådgivning fra den koordinerende kontaktperson til: -

Boligsituation Økonomi, dvs. afklaring af forsørgelse/indtægt/udgifter Dagligdag og aktiviteter Overblik over dine tilbud og muligheder

HVAD ER EN KOORDINERENDE KONTAKTPERSON? Den koordinerende kontaktperson samler trådene og hjælper dig med at få overblik over de fagpersoner, der er involverede i din sag. Den koordinerende kontaktperson sikrer i samarbejde med dig og fagpersonerne, at der arbejdes hen imod fælles mål. De mål, der aftales, skrives ind i din sociale handleplan, så du kan se, hvad der er aftalt, og hvem der gør hvad. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til din koordinerende kontaktperson.

DINE OPGAVER Du kan med fordel underskrive en samtykkeerklæring, så din koordinerende kontaktperson lettere kan samarbejde bedst muligt med de fagpersoner, der skal medvirke til at hjælpe dig. Du skal møde til de aftaler, du laver sammen med den koordinerende kontaktperson.


Københavns Kommune Socialforvaltningen

Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger for Den Koordinerende Kontaktperson Hvad er en samtykkeerklæring? Du har henvendt dig til Socialforvaltningen med ønske om at få hjælp til koordinering af din sag. En væsentlig del af koordineringen er at sikre et godt samarbejde mellem de involverede fagpersoner i din sag. For at få tilknyttet en Koordinerende Kontaktperson, er det derfor nødvendigt, at Socialforvaltningen kan indhente oplysninger fra og udveksle oplysninger med andre forvaltningsmyndigheder og samarbejdspartnere. Dette kan ikke ske uden, at du giver dit samtykke hertil. Du skal derfor give samtykke for at få en Koordinerende Kontaktperson. Samtykkeerklæring

Navn: Cpr. nr.: Mit samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger vil blive brugt ved udveksling af oplysninger med andre forvaltninger og samarbejdspartnere. Formålet med at udveksle oplysninger er, at det hjælper den Koordinerende Kontaktperson til at koordinere sagen, herunder at samle trådene i sagen, hjælpe mig med at skabe overblik over sagen og i samarbejde med mig og de øvrige fagpersoner sikre at der arbejdes hen imod fælles mål. Jeg giver samtykke til, at Socialforvaltningen indhenter relevante sociale- og helbredsmæssige oplysninger fra hospital, privat praktiserende læge og andre relevante samarbejdspartnere efter retssikkerhedslovens § 11a, stk. 1 til brug for behandlingen af ovennævnte sag, jf. forvaltningslovens §§ 29, stk. 2, nr. 1 og 32 og lov om patienters retsstilling §§ 24, 25 og 26. Jeg giver også samtykke til, at Socialforvaltningen videregiver relevante sociale- og helbredsmæssige oplysninger, der er af betydning for sagsbehandlingen til anden forvaltningsmyndighed, privat praktiserende læge og andre relevante samarbejdsparter, jf. forvaltningslovens §§ 27, 28 og 31, persondatalovens §§ 3, 6, 7, og 8 og lov om patienters retsstilling §§ 24-26. Jeg giver samtidig samtykke til, at der kan læses i min elektroniske journal i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Jeg er endvidere informeret om, at Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen eventuelt deltager i fælles møder, som er relevante for behandlingen af min sag. Hvis der indhentes informationer om min sag udenfor Københavns Kommune, vil jeg blive informeret. Jeg er endvidere informeret om, at jeg kan tilbagekalde et samtykke til indhentning/videregivelse af oplysninger, jf. persondatalovens § 38. Mit samtykke til videregivelse og indhentelse af oplysninger bortfalder såfremt ovennævnte formål ikke længere er til stede - senest 3 år efter, at det er givet. Mit samtykke bortfalder, når jeg ikke længere er tilknyttet en Koordinerende Kontaktperson Bestemmelser om indhentning og videregivelse af oplysninger er vedlagt.

Dato

SOF/BIF – juli 2006

Underskrift borger

Sagsbehandler


Københavns Kommune Socialforvaltningen Eksempler på sager, hvor der skal indhentes samtykke til indhentning og udveksling af oplysninger Der skal indhentes samtykke til indhentning og udveksling af oplysninger til brug for behandlingen af ansøgninger og sager i henhold til bestemmelserne i: Lov om aktiv socialpolitik om enkeltydelser Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. om personligt tillæg til førtidspensionister eller særlige tillæg (bistandstillæg eller plejetillæg) Lov om social service, kap. 19 om hjælpemidler, boligindretning og befordring Lov om social service om særlig støtte til børn og unge Der skal derudover indhentes samtykke til indhentning og udveksling af oplysninger til brug for behandlingen af følgende typer af sager: Behandling for stofmisbrug – herunder samtykke til at oplysninger om min behandling indføres i det elektroniske status- og forskningsregister på stofmisbrugs/behandlingsområdet Ophold i en boform efter serviceloven – herunder samtykke til at oplysninger om mine personlige forhold indføres i det elektroniske registreringssystem for personer med ophold i boformer.

Retssikkerhedslovens §§ 10 – 12: § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. § 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. § 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Ved klage til det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. § 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c. § 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om 1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, 2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, SOF/BIF – juli 2006


Københavns Kommune Socialforvaltningen 3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og 4) tilbagebetaling af sociale ydelser. Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare. Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om personer, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle. Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Myndighedens oplysningspligt § 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om 1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a, 2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,

3) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og 4) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.

Forvaltningslovens §§ 27, 28, 29, 31 og 32 § 27, stk. 1. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og § 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2, 3 og 4 udeladt § 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. SOF/BIF – juli 2006


Københavns Kommune Socialforvaltningen Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. § 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) ansøger har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

§ 31. I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne. § 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Persondataloven – uddrag af §§ 3, 6, 7, 8 og 38 § 3. I denne lov forstås ved: 1) Personoplysninger: Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). 2) –7) udeladt. 8) Den registreredes samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. 9) udeladt § 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, 2) – 7) Stk. 2-4 udeladt. § 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, 2) – 4 udeladt Stk. 3 – 8 udeladt. § 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) – 5) udeladt. Stk. 3., 4, 5, 6 og 7 udeladt. § 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke SOF/BIF – juli 2006


Københavns Kommune Socialforvaltningen Lov om patienters retsstilling § 24. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten. Stk. 2. 3. 4. 5. og 6 udeladt. § 25. Samtykke efter § 24, stk. 1, skal være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk. 2 udeladt. § 26. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Stk. 2, 3 og 4 udeladt. § 27. Samtykke efter § 26, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest et år efter, at det er givet. Stk. 3 og 4 udeladt.

SOF/BIF – juli 2006


Inddragelse af samarbejdspartnere Her finder du: Pjece til samarbejdspartnere Pjece til samarbejdspartnere i psykiatrien

Südan bruger du redskabet Pjecerne informerer om den koordinerende kontaktpersons rolle og opgaver, samt hvad der forventes af samarbejdspartnere i et koordineret sagsforløb.


Kontaktinfo: Socialcenter København har fem lokale enheder, der servicerer voksne med særlige behov i hver sit område i byen. De lokale enheder er: Valby, Vesterbro & Kgs. Engave Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Tlf. 33 17 68 96

City-Østerbro Svendborggade 5 2100 København Ø Tlf. 33 17 48 02 el. 33 17 48 99

Bispebjerg, Brønshøj-Husum & Vanløse Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 33 17 44 01

Nørrebro Griffenfeldsgade 44 2200 København N Tlf. 33 17 42 62

Den koordinerende kontaktperson Informationspjece til samarbejdsparter

Amager Spaniensgade 25 2300 København S Tlf. 33 17 23 59

Hvis ikke du ved hvilken enhed borgeren tilhører, kan du kontakte den centrale modtagelse i Matthæusgade. Her kan de fortælle dig, hvilken enhed, du tilhører Socialcenter København Matthæusgade 1 1666 København V Telefon: 33 17 25 33 E-mail: Socialcenter.Kobenhavn@sof.kk.dk Se mere på: www.kk.dk/dkk

Socialforvaltningen, Voksenenheden Københavns kommune


Hvad er en koordinerende kontaktperson?

Hvad gør den koordinerende kontaktperson?

Den koordinerende kontaktperson er vejviser i kommunen og tovholder på sagsforløbet for borgere, som udskrives fra længerevarende psykiatrisk behandling i hospitalspsykiatrien.

Den koordinerende kontaktperson er sagsbehandler i Socialforvaltningen og borgerens kontaktperson i overgangsfasen i forbindelse med udskrivelse fra psykiatrisk hospital. Den koordinerende kontaktperson sikrer, at borgeren oplever en entydig indgang til kommunen.

Formålet med en koordinerende kontaktperson er at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats overfor borgeren i overgangsperioden og sikre, at alle relevante parter inddrages. Den koordinerende kontaktperson samarbejder med både interne og eksterne samarbejdsparter. Typisk er det Beskæftigelsesvejleder i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontaktperson i psykiatrien Tilsynsførende i kriminalforsorgen Støttekontaktperson (SKP) Hjemmevejleder Hjemmehjælp Børnefamiliesagsbehandler

I relation til interne og eksterne samarbejdsparter er den koordinerende kontaktpersons opgave, at: Inddrage alle relevante parter og udfylde et netværkskort med overblik over aktører i borgerens forløb Indkalde og udsende ’Udrette-dagsorden’ til koordinerende møder Formidle relevante oplysninger løbende til involverede samarbejdsparter Koordinere sagsforløbet ved at samordne de sociale og behandlingsmæssige indsatser indholdsmæssigt og tidsmæssigt med udgangspunkt i de opstillede mål for indsatsen i borgerens sociale handlingsplan (§141 i serviceloven) Hvad forventes af samarbejdsparterne? Det forventes, at samarbejdsparterne: Informerer den koordinerende kontaktperson om relevante oplysninger i de dele af borgerens forløb, de er ansvarlige for Deltager i koordinerende møder Svarere hurtigt på henvendelser via fx mails, telefonopkald mv. Bidrager til god dialog og konstruktive løsninger


Kontaktinfo: Socialcenter København har fem lokale enheder, der servicerer voksne med særlige behov i hver sit område i byen. De lokale enheder er: Valby, Vesterbro & Kgs. Engave Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Tlf. 33 17 68 96

City-Østerbro Svendborggade 5 2100 København Ø Tlf. 33 17 48 02 el. 33 17 48 99

Bispebjerg, Brønshøj-Husum & Vanløse Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 33 17 44 01

Nørrebro Griffenfeldsgade 44 2200 København N Tlf. 33 17 42 62

Den koordinerende kontaktperson Informationspjece til samarbejdsparter i psykiatrien

Amager Spaniensgade 25 2300 København S Tlf. 33 17 23 59

Hvis ikke du ved hvilken enhed borgeren tilhører, kan du kontakte den centrale modtagelse i Matthæusgade, som kan fortælle dig, hvilken enhed, borgeren tilhører. Socialcenter København Matthæusgade 1 1666 København V Telefon: 33 17 25 33 E-mail: Socialcenter.Kobenhavn@sof.kk.dk Se mere på: www.kk.dk/dkk

Socialforvaltningen Københavns kommune


Hvad er en koordinerende kontaktperson? Den koordinerende kontaktperson er vejviser i kommunen og tovholder på sagsforløbet for borgere, som udskrives fra længerevarende psykiatrisk behandling i hospitalspsykiatrien. Formålet med en koordinerende kontaktperson er at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats overfor borgeren i overgangsperioden og sikre, at alle relevante parter inddrages. Den koordinerende kontaktperson samarbejder med både interne og eksterne samarbejdsparter. Hvad gør den koordinerende kontaktperson? Den koordinerende kontaktperson er sagsbehandler i Socialforvaltningen og borgerens kontaktperson i overgangsfasen i forbindelse med udskrivelse fra psykiatrisk hospital. Den koordinerende kontaktperson sikrer, at borgeren oplever en entydig indgang til kommunen. I relation til interne og eksterne samarbejdsparter er den koordinerende kontaktpersons opgave, at: Inddrage alle relevante parter og udfylde et netværkskort med overblik over aktører i borgerens forløb Indkalde og udsende ’Udrette-dagsorden’ til koordinerende møder Formidle relevante oplysninger løbende til involverede samarbejdsparter Koordinere sagsforløbet ved at samordne de sociale og behandlingsmæssige indsatser indholdsmæssigt og tidsmæssigt med udgangspunkt i de opstillede mål for indsatsen i borgerens sociale handlingsplan (§141 i serviceloven)

Hvornår skal der være en koordinerende kontaktperson? Det er sagsbehandlerne i Socialforvaltningen, der vurderer, om der er behov for en koordinerende kontaktperson i den enkelte borgersag. Dette sker på baggrund af følgende kriterier: Borgerens boligsituation: borgeren har risiko for at miste bolig eller vil stå uden bolig ved udskrivelse Borgerens forsørgelsesgrundlag: borgerens arbejdssituation og økonomi skal afklares Borgerens fortsatte behandlingsbehov. Der er behov for at afklare om borgeren har brug for støtte til at følge behandling og til at klare en hverdag i egen bolig Hvad skal du gøre? Hvis du som medarbejder i psykiatrien har kontakt til en patient, der er længerevarende indlagt (mere end en måned) og som har eller vil få behov for en social indsats, skal du tage kontakt til Socialcenter København. Dette kan ske skriftligt eller mundtligt. Det er vigtigt, at du udarbejder en kort beskrivelse af patientens aktuelle sociale situation og behov. Beskrivelsen sendes til Socialcenteret, så det er muligt at vurdere, om der skal knyttes en koordinerende kontaktperson til borgeren.


Den sociale handleplan - efter § 141 i serviceloven Sådan bruger du redskabet Som koordinerende kontaktperson skal du være særligt opmærksom på, at aftaler og indsatser i den sociale handleplan beskriver, hvordan der skabes en god overgang for borgeren i forbindelse med udskrivningen og opfølgning. Vær i øvrigt opmærksom på, at netværkskortet kan vedlægges den sociale handleplan. Under sidste punkt: ”kontaktpersoner, samarbejdspartnere og øvrig kontaktinformation” kan der henvises til netværkskortet.


Social-handleplan Baggrundsoplysninger: CPR: Navn: Adresse: (Mailadresse:) Center: Sagsbehandler:

Tlf. nr.:

Grundoplysninger om handleplan: Handleplan tilbudt: Ja/nej

Hvis ja: Dato:

Hvis nej: Vurderet at borgeren ikke er parat til handleplan/Vurderet at borgeren ikke skal tilbydes handleplan etc. Handleplan udarbejdet: Ja/nej

Hvis ja: Dato:

Hvis nej, årsag: Borger ønsker ikke handleplan/Ej kontakt til borger / Borger udeblevet Opfølgning på handleplan foretaget: Dato

Næste opfølgning: Dato

Har borgeren andre planer: Pædagogisk plan , Jobplan, Behandlingsplan, øvrig

Registreringsoplysninger der ikke fremgår af udprintet plan: Hvem varetager borgerens interesse?: Borger selv / Pårørende / Værge Sprogbarriere: Ja/Nej

Behov for tolk: Ja/Nej

Baggrund for handleplan og evt. evaluering af mål angivet i den senest oprettede handleplan: - Baggrunden for at der skal udarbejdes en handleplan. - Hvad gik godt, og hvad kan gøres bedre / anderledes?

1


Borgerens ønsker og Behov 1. Borgerens beskrivelse af sin egen situation. Hvad er din aktuelle situation? - Hvad fungerer godt i dit liv (ressourcer)? - Hvad fungerer ikke så godt i dit liv (problemfelter)?

2. Borgerens ønsker om forandring? (f.eks. i forhold til bolig, økonomi, beskæftigelse, uddannelse, tidsstruktur, oplevelser, kontakt til andre, stofafhængighed, helbred, behandling m.v. )

3. Hvad skal der ske for, at den ønskede forandring kan lykkes?

4. Borgerens vurdering af muligheder forandring? (Borgeren egen vurdering af løsningsmuligheder og problemfelter)

5. Sagsbehandlerens bemærkninger til borgerens ønsker? (Vurdering af ressourcer, problemfelter og løsningsmuligheder i forhold til borgerens ønsker )

2


Handleplan Mål nr. 1: Aktiv: Ja/Nej/Opfyldt Handlingstiltag / gennemførelse: (Hvad skal gøres, og hvem gør hvad?)

Dato for opfølgning

Ansvarlig

Forventet varighed

Dato for opfølgning

Ansvarlig

Forventet varighed

Dato for opfølgning

Ansvarlig

Forventet varighed

Dato for opfølgning

Ansvarlig

Forventet varighed

Mål nr. 2: Aktiv: Ja/Nej/Opfyldt Handlingstiltag / gennemførelse: (Hvad skal gøres, og hvem gør hvad?)

Mål nr. 3: Aktiv: Ja/Nej/Opfyldt Handlingstiltag / gennemførelse: (Hvad skal gøres, og hvem gør hvad?)

Mål nr. 4: Aktiv: Ja/Nej/Opfyldt Handlingstiltag / gennemførelse: (Hvad skal gøres, og hvem gør hvad?)

Aftaler ift. handleplanen og kontakt til andre foranstaltninger? (f.eks. herberg, hospital, beskæftigelsesprojekt, botilbud, aktivitets- og samværstilbud m.v.) Hvad handler kontakten om?

3


Kontaktpersoner samarbejdspartnere og øvrig kontaktinformation: (f.eks. kontaktperson på botilbud, sagsbehandler på hospital/DPC, værge, pårørende mv.)

Navn (angiv navn, arbejdssted og tlf. nr.)

Kontakt / Sted

Mail

Tlf. nr.

Hvem deltog i udarbejdelsen af handleplanen og hvordan blev handleplanen udarbejdet: - Var kontaktperson, værge, pårørende med? Blev planen lavet i borgerens hjem/på herberg/på botilbud?

Underskrifter

Dato:

Dato:

___________________________

_________________________

Sagsbehandler

Borger

4


Få mere information om samarbejdet på psykiatriområdet På www.kk.dk/dkk kan du blandt andet finde: - Samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og de fem psykiatriske centre i region Hovedstaden. - Plan for Københavns Kommunes Psykiatri 2009-2012

- BIF-SOF vejviseren

Koordinatormappen  

Koordinatormappen indeholder redskaber, gode råd og arbejdsgangs-beskrivelser til de koordinerende kontaktpersoner i Københavns Kommune. De...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you