Issuu on Google+

 | oktober 2010

| LIXEN

BRANCHE

Mediehus Hardcore  nyheder  og  repor-­‐ tager  er  ikke  længere  nok   l  at  få   økonomien   l  at  hænge  sammen   i  de  danske  mediehuse.  Berlingske  Media  og  Poli ken  har  begge   udvidet  forretningen  med  blandt   andet  rødvin,  rejser  og  oplevel-­‐ ser.  Det  er  for  svært  kun  at  tjene   penge  på  indhold,  mener  professor  i  medieledelse.  

sinde bruger deres brand til at sælge mere end blot redaktionelt stof. Et spørgsmål om økonomi Politiken og Berlingske Media er nogle af de mest fremtrædende aktører i den danske medieverden, og de ønsker med henholdsvis Politiken Plus og lidtmere.dk at være mere for

lidtmere er under pres. Det bliver simpelthen sværere og sværere at tjene penge på journalistisk indhold,« siger han. En betragtning, som ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, kan nikke genkendende til. Politiken har traditionelt tjent penge på faste abonnenter og annoncesalg i avisen. Men i de

Vi  skal  ikke  afskære  os  fra  at  udny e   vores  kunderela oner. Daniel  Hedelund

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende

Kvalitetskrav til læsernes behov er vigtige, når man vil sælge andet end aviser, mener Lisbeth Knudsen

Kasper  Kildegaard  Sørensen

SÆLG UD. Bøger, rejser og rødvin. Foredrag og fester. Det er kun få af de produkter, du i dag kan få glæde af som abonnent på landets største aviser. De faldende oplagstal og et omskifteligt mediebillede har betydet, at kravene er skærpet til mediekoncernerne. Den journalistiske palet har fået lere  nuancer,  og  i  dag  har  kunderne   mulighed   for   at   købe   lere   ydelser   end bare nyheder, fordi medievirksomhederne i højere grad end nogen-

Foto: Berlingske Media

deres  kunder,  men  også  at  tjene   lere   penge. Det er en naturlig udvikling i det moderne mediebillede, mener Anker Brink Lund, der er professor i medieledelse ved Copenhagen Business School. »Når danske mediehuse på det seneste har udvidet deres sigte med klubgoder som rejser, vin og motion, hænger det sammen med, at den publicistiske forretningsmodel

Politiken Plus giver avisen mulighed for at tjene penge på andet end aviser . Foto: Jacob Ehrbahn

seneste år har Politiken Plus spillet en stadig større rolle for koncernens indtjening. »Politiken er en privat virksomhed og for at kunne udvikle vores avis og vores medie, skal vi hele tiden sørge for at tjene penge. Det kan vi for eksempel gøre ved at arrangere rejser eller  ved  at  skaffe  folk  rabat  på  bøger,   DVD’er og andet. Alle de ting betyder, at vi leverer nogle produkter, der har en kvalitet, som folk kan forbinde med Politikens brand,« fortæller Tøger Seidenfaden. Tætte kunderelationer Ud over de økonomiske aspekter nævner Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende og koncerndirektør i Berlingske Media, også vigtigheden i at have nære relationer til abonnenterne. »Vi skal ikke afskære os fra at udnytte de kunderelationer, vi har, og bruge dem til at sælge andre ting. Det handler om, at skabe loyalitet og sørge   for,   at   folk   be inder   sig   godt,   når de er i vores selskab. Det gør vi i dag ved også at supplere det frem-

ragende indhold med andre typer af tilbud«, siger Lisbeth Knudsen. Troværdighed i fokus Når mediehusene mener, at de både øger kontakten til deres kunder og samtidig tjener penge på konceptet, kunne det være nærliggende at lade det fylde meget mere. Men medierne skal træde varsomt fremover, mener Anker Brink Lund. »Udviklingen kan både styrke indtjeningen og brugerloyaliteten, men man skal passe på, at det ikke giver problemer med troværdigheden, som er alfa og omega for enhver publicistisk virksomhed.« Det er et argument, som Tøger Seidenfaden vedkender sig. Han er bevidst om det ansvar, der medfølger, når man bruger Politikens brand i   lere  kommercielle  sammenhænge.   »Risikoen er, hvis man taber troværdighed, og læserne begynder at føle, at vi promoverer vores Plus-aktiviteter på en usaglig måde.« Han understreger, at Politiken er ekstremt opmærksomme på at sikre, at de tilbud, de giver, har en vis lødighed og optræder fuldstændig

ua hængigt  af,  hvad  der  for  eksempel   måtte blive anbefalet i avisen. »Det har vi mange diskussioner om løbende, og nogle gange i årenes løb har vi også haft et forkert produkt, som vi har fået negative reaktioner på, og så er vi holdt op med at føre det. Derfor tror jeg, det er meget vigtigt for succesen, at vi har været dygtige til at fastholde nogle strenge kvalitetskrav til, hvad det er, vi tilbyder læserne i det regi.« Hos Berlingske Media betragter de også troværdigheden som en central forudsætning for, at virksomheden også i fremtiden kan fortsætte med at udvikle nye tiltag. »Det dummeste, vi kan gøre, er at sætte vores integritet og troværdighed på spil. Gør vi det, mister vi vores kerneforretning. Uanset hvad vi sælger, så er de kerneværdier for det Berlingske hus,« siger Lisbeth Knudsen.

dahed10@student.sdu.dk kasoe10@student.sdu.dk

TO HURTIGE

Tidligere  fellow  får  job  på  Poli ken

Dagblade  satser  på  graverjournalis k  

Tidligere Fellow på Center for Journalistik og chefredaktør for fagbladet Journalisten Jakob Elkjær skifter job. Han starter i stedet som ny medieredaktør på Politiken og siger til Journalisten:    »Det  kribler  altid  i   ingrene  for  at  skrive  teksterne  selv,  så  jeg  tænkte,  at  det  var  på  tide  at  blive   udøvende igen.« I 2006 kom han til Journalisten efter at have været indlandsredaktør på Dagbladet Information og nyhedsredaktør på Dagen. Han er uddannet fra Journalisthøjskolen og var i praktik på Berlingske Tidende. Det er ikke første gang, at Jakob Elkjær sætter sine ben på Politiken, hvor han også var ansat fra 1997 til 2002. Igennem sit arbejde som chefredaktør på Journalisten har Jakob Elkjær tidligere kritiseret Politiken. Blandt andet i 2007, hvor han kritiserede Politikens ansættelse af Jakob Fuglsang som chef for indbliksredaktionen. Det medførte følgende kommentar fra Tøger Seidenfaden: »Jakob Elkjær bedriver netop det, han beskylder os for, nemlig spekulationer, der ikke har nogen bund i virkeligheden. Han kritiserer os for ikke at styrke nyhedsdækningen, selvom det præcist er det, vi gør med de nye omlægninger. Jeg må sige, at hans indlæg er helt til grin,« På trods af tidligere uenigheder begynder Jakob Elkjær på Politiken 1. november.

»Den undersøgende graverjournalistik er fremtiden,« har Jørn Mikkelsen udtalt, og det er også en af de vigtigste grunde til, at Jyllandsposten vil ansætte fem graverjournalister til avisens nye gravergruppe. Satsningen på graverjournalistik vil avisen ifølge Jørn Mikkelsen gøre det endnu mere klart, hvorfor det er vigtigt at investere i indhold: »Vi vil gøre det endnu mere klart, hvorfor man skal betale for indhold. Vi vil levere høj kvalitet, og vi vil grave dybt. Det her er en klar satsning på kvalitetsjournalistik med bid, og det er der, vi vil skille os ud fra de andre. Vi vil tiltrække Danmarks bedste gravere,« siger han til Journalisten. Og det er ikke kun Jyllandsposten, som kan se vigtigheden i dybdegående og undersøgende journalistik. Også Politiken har oprettet en gravergruppe efter at den nye chefredaktør Anne Mette Svane tidligere på måneden udtalte, at Politiken skal  have   lere  afslørende  historier: »Det skal ikke bare være nyheder, som man spytter ud igen, men nyheder, som kan overleve længere. Og som gør ondt på magthaverne - uanset om regeringen er borgerlig eller socialdemokratisk.«

risei09@student.sdu.dk


Mediehus plus lidtmere