Issuu on Google+


1950’erne (Gads Forlag)

1700-tallet (Politikens Forlag)

Christian 4.s København (Politikens Forlag)


Forord Ulla Tofte Ømhed i Forstæderne Pernille Stensgaard

5 8

Svundne tider Hanne Reintoft

28

Onkel sams køleskab Nils Arne Sørensen

40

En dansker i New York Klaus Rifbjerg

76

Det iskolde årti Rasmus Mariager

90

en rekrut fra 57 – i den kroniske uskylds tid Hans Hertel

112

kunstens Frihed og Frihedens kunst 134 Michael Fjeldsøe, Morten Michelsen, Jens Tang Kristensen og Liza Burmeister Kaaring stilheden før stormen Maria Marcus

178

litteratur og forfattere

196

Billeder

199


Onkel Sams Køleskab Niels Arne Sørensen

Spørger man en 25-årig om, hvordan hun opfatter 1950’erne, får hun julelys i

øjnene. Billeder af strutskørter, cocktails og rockabilly-hår toner frem side om side med storternet retro-romantik i kolonihavehuset. Spørger man i stedet hendes bedsteforældre, er det en helt anden historie, man får – om en ungdom levet i slagskyggen af 2. verdenskrig, og inden sparsommelighed, autoritetstro og traditionelle kønsroller blev vendt på hovedet i det følgende årti.

Eller som Nils Arne Sørensen skriver i kapitlet ‘Onkel Sams køleskab’: “Rock ‘n’ roll fylder pændt i de fleste skildringer af Danmark og især dansk ungdom i 1950′erne. Det skyldes bl.a., at fænomenet nød stor mediebevågenhed, ikke så meget i egen ret, men fordi det ofte blev forbundet med optøjer og ballade…” Der var med andre ord herhjemme vigtigere ting i tiåret end musik. To af de afgørende udviklingsbestemmende faktorer, kampen mod den sociale armod og forvandlingen fra et samfund overfyldt med toværelseslejligheder til parcelhus-Danmark beskrives vidende og levende af hhv. Hanne Reintoft og Weekendavisens journalist, Pernille Stensgaard. Sidstnævntes kapitel, “Ømhed i forstæderne”, ligner i sig selv udkastet til en bog, hun godt må skrive færdig. Hun beskriver, hvor rationaliseringstankegangen fra krigen og efterkrigsårene lever videre i den nye brugervendte arkitektur, der resulterer i de storbyforstæder, som har fået et dårligt ry, men som dengang for mange danskere stod som opfyldelsen af en drøm: Hus på egen græsplæne og med tiden en carport til egen bil, men så – igen – er vi i tresserne. Stensgaard skriver kulturhistorie på hammerich’sk niveau og det er en ros i min bog. Reintoft genopliver det, hun kalder “bolignødens hæslighed” med alt for store familier samlet på alt for lille, ofte sundhedsfarlig plads. Og gennem alle familier, også de rigeste, gik det truende spøgelse, der hed ufrivillig graviditet. Den kunne koste alt. Og gjorde det tit. I et bevægende erindringskapitel skriver Maria Marcus om den næsten-voksnes følelsesmæssige kuldslåethed og sitrende længsel. Sexlivet foregik i mørke og under dynen. For som hun spørger: “Hvor var kroppen i grunden henne, dengang i halvtredserne?” Og gik hun på jagt efter svaret, blev hun stemplet som billig. Andre faktorer kom dengang ikke så tæt på, som de gør i bogen. Der var i tiden åbenbart en udpræget frygt for og fascination af USA. Eller Amerika, som vi kaldte det. Christian Winthers digt om flugten dertil var stadig noget, vi læste. Og Anders And og Bill & Ben elskede vi til æselører, men også Jules Verne. Og smagen af den første iskolde Coca-Cola i den steghede sommer 1959 er jeg aldrig kommet mig over. Jeg lærte aldrig at sige jolly til min cola (selv om det slogan faktisk først kom i 1974!). Men de millionomsættende Morten Korch-film var stadig sikre trækplastre (dansk for blockbuster) i Enghave Bio og mindede om et Danmark, der var ved at forsvinde, uden at vi anede det, dengang i halvtredserne, “det sidste årti, hvor det traditionelle Danmark eksisterede.” Der kørte i København skinneskidtskrabere for at holde sporvognsskinnerne frie for hestelort. Jo, landbruget var en magtfaktor. Både økonomisk og politisk. Hjemme i mit kvarter var der heller ikke mange, der vidste, hvad mandschauvisnisme, Louisiana, Klaus Rifbjerg, modernisme, Heretica og PH var. Det tror jeg heller ikke, de gjorde ovre i Skærbæk, men vi kom da igennem til 60′erne endda. Denne velskrevne, velredigerede og perspektiverende, og heldigvis alt andet end bagkloge bog er en god anledning til at blive mindet om, hvad nogle af os, ja, måske de fleste, gik glip af, selv om vi voksede op midt i det.


1950'erne eksempel2