Issuu on Google+

09


Årsagen til denne rejse er en kvinde

Årsagen til denne rejse er en kvinde. Havet, klipperne, horisonten, lyset, sommerens dynamik, vinterens tavshed og muligheden for fordybelse har til alle tider trukket i de kreative sjæle. Malerne, forfatterne, glaspusterne, keramikerne, tekstilfolket, de gale kunstneriske smede har længe været en del af Bornholms brand og virkelighed.

Det er her, at Danmark holder op. Det er her, at solen står op. Krogede gader, stræder og gyder. Bindingsværk og brosten. Lyden af hestesko trænger sig på. Billeder af tunge sække og mænd, der sveder. Pakhuse. Lugten af tjære, reb fra havnens store sejlskibe, der smælder i vinden. Alene navnet. Brænderigænget. Prøv at sige det igen. Brænderigænget. Hør mågerne, mærk solen og Østersøens bølger. Vi er i Svaneke, Danmarks mindste købstad.

Årsagen til denne rejse er en kvinde. Det er en kort tur: Op ad Brænderigænget, rundt om torvet, ind gennem porten til den firlængede gård, helt ned i bunden af Søllings Gård, ind til venstre, ind i dét, der engang var den forne købmandsgårds hestestald. Her hersker kvinden, jeg skal møde… Timmi Kromann

09

SIDE 3 BRÆNDERIGÆNGET 4 | 3740 SVANEKE | 51 51 45 99


Giver det mening at moden skifter fire gange om året? Den lille brændeovn hvæsser. Kaffemaskinen knurrer. Men ellers er der stille. En gigantisk strikkemaskine anno dazumals fylder den ene væg. Overalt ligger der stof og strik. En symaskine. Skitser på væggene. Et høreværn. Et spejl. Et stort rustent 7 tommer søm fra hestenes tid stikker ud fra en af stolperne. Adskillige giner. Et strygejern. Bøjler. En højttaler – kreativt monteret i en papkasse fra Brugsen. En rød oliekande, der trækker minder fra barndommens futtogshistorier. Flere steder hænger der store klodsede hulkort og fortæller om en tid, hvor computere var science fiction. På visitkortet står der beklædningsdesigner. Men det er en underdrivelse. For Timmi Kromann har valgt sit navn, sit banner, sit motto med omhu. Kokolores betyder firnurlighed. Noget med et twist. Og så ender vi pludselig et sted mellem kunst, mode og håndværk. Vi ender i et univers domineret af tanker, farver, temBRÆNDERIGÆNGET 4 | 3740 SVANEKE | 51 51 45 99

perament, humor, indfald, holdninger, varme og design. Kokolores – når Timmi fordomsløst mixer stof og strik. Kokolores – når Timmi designer en valket strikhue og giver den rastafari-dreadlocks. Folk med almindelige tophuer ser altså lidt ’flade ud’. Kokolores – fordi den også kan bruges som rullekrave og tørklæde. Kokolores – når hun falder over en vand-anemone og bare må lave sådan en selv. Som broche. Kokolores – når Timmi kortslutter moden og går sin egen vej. Timmi siger: - Jeg ved, hvad der bliver mode om tre år. Jeg kender de farver, der kommer om to år. Jeg retter mig bare ikke efter det. Moden, moderæset er spændende, men også diktatorisk, enerådende og næsten uden opposition. Og giver det mening, at moden skifter sådan cirka fire gange om året? Det holder jo ikke.

09

SIDE 5


- Når moden messer teltagtig, omfangsrig, kasselignende, 80’er agtig, så falder jeg over en kjole fra 50’erne i en genbrugsbutik på Chritianshavn. En fuldstændig kropnsnær kjole, som jeg bare må arbejde videre med. Og så står jeg pludselig med noget, der er tidsløst og som fungerer uanset om man er 17 eller 70. - Køb og smid væk-kulturen, som er en del af modebranchen, holder ikke i længden. Og kan jeg lave tøj og designs, der ikke bliver umoderne næste torsdag, så er jeg glad.

rollator-ideen. For hvorfor ser en rollator egentlig ud som en rollator gør? Hvorfor er den så grim? Kokolores. Bornholm er ligesom en stikkontakt. Tænd og sluk. Larm. Stilhed. Aktivitet. Dvale. Sol. Mørke. Om sommeren er hun i fuldt sving med at betjene i butikken i Brænderigænget. Om vinteren bliver der tænkt tanker, udviklet, testet og produceret i den gamle hestestald.

Et kraftigt forstuvet ben er godt for kreativiteten

Inspirationen kommer alle vegne fra: Det kæmpestore figentræ i den gamle købmands gård, en 30 sekundmeter vild storm, en tidlig morgen med stille sol, turene til København, den årlige tur til Italien for at hente stoffer fra Armani, Prada, Yves Saint Laurent, JeanPaul Gaultier, Dolce & Gabbana, Paul Smith og Blumarine. Eller da hun forvred benet og var sofaliggende et stykke tid – så kom

Timmi spidser munden og siger: - Det passer mig nu meget godt. Jeg elsker at stå i butikken. Jeg laver tøj og design til mennesker. Og på den måde bliver dialogen vigtig. Tøjet skal jo bruges af mennesker. Tøj er identitet. Tøj er farver. Design er holdninger og udtryk. Og når snakken går, så bliver vi alle sammen lidt klogere. Og så er det vildt fedt at se, når kundernes øjne begynder at gløde, fordi de føler, at de ser godt ud. Det giver meget mere mening, end den glæde der kommer ud af en kassestrimmel.

09

SIDE 7 BRÆNDERIGÆNGET 4 | 3740 SVANEKE | 51 51 45 99


Timmi: Jeg brænder - Og der er da også fedt, når en kunde kommer løbende tilbage og hvisker: Min mand slår mig ihjel, kan du ikke sætte et andet prisskilt på den kjole der. Jeg må bare have den med hjem. - Samtidig giver den stille vinter mig tid og plads til at udvikle, finde på nye ting, prøve stoffer og maskiner af, samt få produceret nogle varer Men jeg må så også indrømme, at når vi nærmer os foråret, så glæder jeg mig til, at butikken skal åbne.

er skøn, den passer – og hvor er det bare dig! Sådan fungerer det altså ikke her. Kunden har ikke altid ret. Kunden har ikke altid ret. Du ligner et telt. Klar besked. Timmi spidser munden: - Jeg brænder for strik. Her kan jeg noget, som ingen andre kan. Min 50 år gamle hulkorts strikkemaskine kan nogle ting, som de nye computerstyrede strikkemaskiner ikke kan. Merino-ulden fra det lille spinderi i Italien kan f.eks. nogle helt andre ting end lambswoolen fra de skotske får og mohairen, der hentes langt ude i den franske provins. - Og det er sjovt at ’mishandle’ disse fine garner med vilje, gøre strikken superhård og tæt. Eller bevare blødheden og modificere naturens produkter ved at blande syntetiske stoffer ind i processen. Det giver tit nogle

Advarsel: Forvent personlig betjening

Advarsel: Forvent personlig betjening i butikken i Brænderigænget. Men forvent ikke at få ret. Timmi siger: - Jamen, altså. Jeg brænder for det, jeg laver. Og hvis en kunde har forelsket sig en kjole, der får hende til at ligne et telt, så får hun altså ikke at vide, at ’den

09

SIDE 9 BRÆNDERIGÆNGET 4 | 3740 SVANEKE | 51 51 45 99


gode effekter, når det foranderlige uld mikses med de syntetiske stoffer og garner som ikke viger en tomme, næsten uanset hvordan man behandler dem. Kokolores er historien om en jordemoder, der fik nok af, at der ikke var timer nok i kalenderen til både at være være jordemoder og mor. Et sporskifte var nødvendigt. Timmi fandt tilbage til dét, der altid havde været der: strikken, stofferne, symaskinerne og drømmene.

Med næsen nede i den afsluttende hovedopgave, fik et hun tilbud om at overtage ’dyret’ – den store strikkemaskine, der begyndte sit virke i Herning lige efter 2. Verdenskrig. Og resten er historie, som man siger. For ’dyret’ skulle have et sted at stå. Det var hurtigt fundet. Eneste problem: Der fulgte et butikslokale med. Ups…og så var Timmi Kroman i gang som selvstændig forretningsdrivende.

09

SIDE 11 BRÆNDERIGÆNGET 4 | 3740 SVANEKE | 51 51 45 99


BRÆNDERIGÆNGET 4 | 3740 SVANEKE | 51 51 45 99


Kokolores