Issuu on Google+

NYHEDER

Politisk fyring af DSB’s direktør

kultur

DEBAT

Til tops i international opera

Rigtige mænd kører ikke barnevogn

BØGER

LØRDAGSLIV

arbejdsliv

Hjælp, jeg kan ikke sove Ingen kritik af chefen på

Interview med Amos Oz 1 Side 12

2 Side 3

3 Side 5

4 Forside

5 Forside

6 Side 10 Foto: Jens Dresling / Jacob Ehrbahn / Lars Hansen / Mads Nissen / Thomas Borberg

EUROPEAN NEWSPAPER OF THE YEAR

Lørdag

19. marts 2011 Årgang 127. Nr. 169 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

politiken mener

I krig mod Gaddafi Danmark sender i dag seks F-16-fly og et transportfly til Sicilien, hvorfra de kan deltage i militære aktioner i Libyen. EU’s stats- og regeringschefer mødes i dag i Paris i det, der ligner et regulært krigsråd. Her deltager også FN og den Arabiske Liga i drøftelser om en eventuel indsats. Sent i aftes bakkede Folketinget op om FN’s ’krigsresolution’.

KAMPKLAR Et af de danske F16-fly, der i dag flyver til en base i Italien, bliver klargjort og testet på Flyvestation Skrydstrup. Foto: Ditte Valente

Hvorfor kommer han først med den våbenhvile nu? Salim Said, oprører

Oprørerne i Libyen fejrer fortsat FN’s flyveforbud og et pludseligt tilbud om våbenhvile fra Gaddafi. Men i aftes rykkede Gaddafis styrker frem mod Benghazi.

E

n tur ned ad strandpromenaden i Benghazi er en tur ned gennem et landskab af glæde, håb og tvivl. Her, mellem Middelhavet og den graffitityngede højesteretsbygning, er Libyen så frit, som noget land kan blive. BO Her fejrer oprørerne, SØNDERGAARD der vil vælte oberst GadBENGHAZI dafi, deres sejre og begræder deres nederlag. Her har de været gennem en følelsesmæssig centrifuge af

et døgn. Torsdag aften stod de her og lyttede, mens Gaddafi talte og lovede at erobre byen i løbet af timer og jagte sine fjender fra hjem til hjem. Få timer efter kom nyheden om FN’s resolution 1973, der indfører et flyveforbud over Libyen og åbner for angreb på Gaddafis tropper. Det kastede hele det østlige Libyen ud i en vanvittig sejrsfest, der fik dagen i går til at ligne dagen derpå. Og så i går eftermiddags lovede Libyens regering at stoppe alle kamphandlinger i landet. »Hvorfor kommer han først med den våbenhvile nu? Han prøver bare at snyde FN, fordi han er bange for deres fly. Nu er det ham, der trykker sig i sandet, mens flyene farer hen over hans hoved, som jeg måtte gøre ved Ras Lanuf«, siger Salim Said, der i sidste uge kæmpede mod Gaddafi-tro soldater og fly. Det pludselige tilbud om våbenhvile imponerer ikke i Benghazi, hvor Moamar

Gaddafis regering savner enhver troværdighed. »Libyen skal være frit, Gaddafi skal ud«, råber demonstranterne. Og rapporter fra flere byer i landet skaber tvivl om den mangeårige diktators fredsvilje. Indbyggere i byen Misrata fortæller til flere internationale medier, at regeringshæren fortsatte voldsomme artilleriangreb, efter at udenrigsminister Mussa Kussa havde lovet, at våbnene skulle hvile. I aftes rykkede Gaddafis styrker også frem mod oprørshøjborgen her i Benghazi. Derfor hænger der stadig Gaddafidukker i pæle på pladsen, og derfor har karikaturtegnerne stadig travlt med at håne den før så ukrænkelige leder. En ung mand har tegnet obersten fra Sirt som en halvfed bums i nusset undertrøje. På hans fingre er der to ringe, en med et hagekors og en med Davidsstjernen. Kunstnerens kammerat spytter på tegningen og slår sit nøglebundt ind i an-

sigtet på Gaddafi Version Benghazi. Men selv om folk i Benghazi stadig har et regnskab at gøre op med Moamar Gaddafi, føler de sig som sejrherrer. Det nye Libyens soldater har den seneste uge været på retræte, og mange havde frygtet, at Gaddafi ville genindtage Benghazi og gennemføre en blodig udrensning blandt byens en million indbyggere.

 Analyse: Gaddafi proklamerer våbenhvile - kan vi leve med det? 1. sektion side 2  Verden mødes i Paris og gør klar til krig.  Hold 1 er klar til at tage kampen op. 1. sektion side 8-9

Men med FN-resolutionen spændt ud over det østlige Libyen føler oprørerne i Benghazi sig sikre. Derfor går de rundt og smiler, næsten vantro, på havnen i Benghazi. Så samler mændene sig om en firkantet afspærring foran højesteretsbygningen. Her er der lavet en plads til en særlig demonstration for kvinder og børn, som går rundt og griner og synger med på en sang, mens mændene ser til fra kanterne. Man skal være lavet af sten for ikke at bemærke, at der er andet end revolution i den solvarme forårsblæst, der rykker i kvindernes tørklæder. Men det er først og fremmest følelsen af frihed. Og det var den, den gamle mand Abu Omar talte om, da Politiken mødte ham i Tobruk tidligt i går morges, i minutterne efter at FN’s Sikkerhedsråd havde stemt om resolution 1973: »Husk denne nat. Du skal huske denne nat. Det var den nat, Libyen blev fri«. bo.sondergaard@pol.dk

Hjælp til libyerne Mellemøstpolitikken har brug for solidt eftersyn

F

or fjerde gang på tyve år engagerer Danmark sig militært i Mellemøsten og omegn. Først bidrog vi med et flådefartøj til den FN-godkendte krig, der befriede Kuwait fra irakisk besættelse i 1991. Ti år senere bidrog vi med soldater til den FN-godkendte krig mod Taleban i Afghanistan 2001. Og i 2003 sendte vi soldater til hjælp for den amerikansk-britiske fordrivelse af Iraks diktator, Saddam Hussein. Og nu skal danske jagerfly så bidrage til sikringen af den ’flyveforbudszone’, som FN’s Sikkerhedsråd har besluttet at indføre over Libyen for at beskytte den civile befolkning mod diktatorens vanvittige overgreb. Beslutningen er rigtig, uanset at den er uden fuld tilslutning fra Sikkerhedsrådet – på forslag af Libanon, som heller ikke har en enig Arabisk Liga bag sig. Kina og Rusland ville ikke stemme for, fordi de fastholder autoritære regimers modvilje mod indblanding i staters indre anliggender. Det samme afholder flere arabiske stater fra at støtte flyveforbuddet over Libyen. Men den positive nyhed er, at alle disse lande i det mindste ikke modsætter sig beskyttelsen af en civilbefolkning. Den dårlige nyhed er, at FN ikke lover libyerne at skaffe dem af med diktatoren. Men det bør ikke ændre ved, at libyerne har ret til at blive fri for deres diktator og ret til selv at vælge en ny politisk leder. DANMARK og andre vestlige lande har gjort arabiske landes accept og involvering i redningsaktionen for libyerne til en forudsætning for vores deltagelse. Det er politisk klogt – om end en håndsrækning til en truet befolkning ikke bør betinges af andre undertrykkeres velvillighed. Men samtidig bør regeringen og Folketinget give hele den danske mellemøstpolitik et serviceeftersyn. Ganske vist er det alene Gaddafis aktuelle bombardementer, der udløser en ny militær dansk indsats. Men han er jo ikke den eneste diktator, ligesom libyerne ikke er den eneste befolkning, der er offer for et militært overgreb. Aktuelt er saudiarabiske soldater rykket ind i Bahrain. Palæstinensere og befolkningen i Vestsahara har i årtier levet under israelsk og marokkansk besættelse. Og både kurdere og befolkningen i Darfur har i årevis været brutalt undertrykt. Det mindste, man kan forlange af en dansk mellemøstpolitik, må være, at Danmark støtter alle befolkningernes ret til demokrati, alle staters ret til sikkerhed og alle samfunds ret til frihed for fremmed militær besættelse. Det bør ikke hindre en dialog med alle stater. Men det bør siges højt og tydeligt, at det åbne samfund er grundlaget for Danmarks politik. aj

Atomkatastrofe De japanske myndigheder hæver katastrofealarm fra 4 til 5 på atomskalaen - 1. sektion side 10 5 708730 910167

00011


19 03 2011 a forsiden lø