Page 1

POLITIKEN 2

Torsdag 5. sept. 2013

Flot og følelsesløst. H.C. Andersen som multimedialt eventyrshow overdøver digteren. Anmeldelse. Bagsiden

KULTUR KRITIK DEBAT NAVNE

Fyns historie er sublimt indrammet Restaureringseksperterne Maali & Lalanda har skabt en fuldtræffer med deres første store nybyggeri. ARKITEKTUR Møntergården. Møntestræde 1. Odense Bys Museer. Bygherre: A.P. Møller Fonden, Odense Kommune. Arkitekt: Frank Maali & Gemma Lalanda. Ingeniør: T.Q. Sorensen. Areal 2.360 m2. Pris: 57 millioner kroner.



O

dense har fået en attraktion, det er værd at rejse langt efter, nybygningen til Fyns historiske og arkæologiske museum Møntergården. Det er blevet et brillant stykke arkitektur, der overraskende, sindrigt og jazzet tilpasser sig sine historiske omgivelser. Sådan nogle omgivelser kan tåle meget, synes huset at sige, de er ikke så skrøbelige og KARSTEN R.S. sårbare, hvis bare man IFVERSEN, forstår at læse dem ARKITEKTURordentligt. REDAKTØR Og det har den københavnske tegnestue Frank Maali & Gemma Lalanda formået. Parret er specialister i transformation og restaurering og har tidligere stået bag fine og modige renoveringer som Masteskurene og Mærse-

huset på Holmen i København og Mogens Dahls Koncerthus på Islands Brygge. Her i Odense består de historiske omgivelser af Møntergårdens ensemble af op til 400 år gamle bygninger, der ligger klos op ad Møntestræde, der i hvert fald kan dateres tilbage til 1400-tallet. Det er hyggelige skæve bindingsværkshuse i stærke farver omkring små krogede rumdannelser, der opstod, lang tid før lokalplanlægning og byggeregulativer afrettede den slags. På en tidligere parkeringsplads foran de gamle huse har Maali og Lalanda skabt, hvad der ligner syv længehuse, som står tæt skulder ved skulder. De er let forskudt frem og tilbage, og musikalsk og

dansende skaber det både foran og bagved netop den slags uregerligt hyggelige rum. Udtrykket er dog både samtidigt og ekspressivt, og skalaen er i stand til at fange springene i omgivelserne fra den nøgterne grå politigård – til venstre på billedet ovenover – til det nostalgiske gule bindingsværk til højre. LÆNGERNE fremstår stærke, holdt på plads af sorte stålrammer. Gavlene udgøres af felter af kraftigt farvede stålplader og gennemgående højt placerede vinduesbånd, der giver bygningen et ophøjet ansigt, samtidig med at andre glasåbninger, der er løst, men sikkert fordelt over fladerne, åbner bygningen for ver-

den og forbinder den med gaden. Det er langtfra et konventionelt udtryk, men det er kvarterets egne farver, og byggeteknikken er heller ikke spor grebet ud af luften. Det er simpelthen en moderne udgave af de bindingsværk, som Møntergårdens gamle huse er bygget af! På de lange sider er stålrammerne udfyldt med lokale mursten, der blot er stablet oven på hinanden i lige rækker – for at vise, at de er fyld og ikke bærende. Det er ærlig snak. De bærende konstruktioner er dog ikke blotlagte på facaden, de ligger velisolerede bagved – men indeni er det som udenpå et stålhus. Længerne deler sig i to klumper, en på hver side af Møntestræde, og man må gå

gennem denne historiske forbindelse for at komme til indgangen i den afskærmede og rolige ’Pernilles gård’. HERFRA LUKKES man ind i en stor reception med butik og lounge til den ene side og rummets store hovedmotiv til den anden: trappen. Store mørke stålplader med tydelige svejsninger omgiver den og åbner gennem en sprække kig til alle etager og et gigantisk æble, der er første kuriosum af mange i den underholdende udstilling. Et dybt spadestik, kalder arkitekterne rummet, men referencen i stålpladerne til Fyns legendariske Lindøværft ligger også lige for. Det minder om et stort skib, der beder om at blive bordet.

Fyn – Midt i verden. Møntergården, Møntestræde 1, Odense. Udstillingsdesign: Kvorning Design. Lysdesign: Cowi Lysdesign. Lyddesign: Stouenborg. Model af æble: 10 Tons. Pris 15 millioner.



D

et er et imponerende æble, man møder som det første i udstillingen ’Fyn – Midt i Verden’. Æblet er symbol på viden, men også på Fyns rolle som Danmarks nyttehave. Således er de populære sorter Filippa og Ingrid Marie fremavlet på Fyn. Æblet er så stort, at man måler som en orm i forhold til det. Og orme sig gennem udstillingen, det må man. Den er tæt, meget tæt, og der er rigeligt af genstande og historier at grave sig ned i. Tusinder af genstande og lige så mange fortællinger repræsenterer nedslag i 15.000 års historie opdelt i syv temaer. Det rumlige hovedgreb på overetagen er et bølgende landskab skabt af

små kuber i zink, kobber og messing, der understøtter glasmontrer og fungerer som baggrund for projektioner. Man kan føle sig hensat til en snæver skyttegrav under tæt informationsbeskydning. Enorme lydtryk fra eksplosioner og maskiner og glimt fra et væld af filmprojektioner gør sit til at holde opmærksomheden konstant flimrende, og kun i et enkelt siderum sænkes bombardementet. Her kan Brendekildes maleri ’Frokost i det grønne’ indtages kontemplativt til musik af Carl Nielsen. I underetagen hænger udstillingen ned fra loftet og giver rummene karakter af enorme drypstenshuler. Det er multimedie-infotainment, der går i

Møntergårdens nybygning som en masse små huse. Men indeni er der overraskende rummeligt, som i trapperummet, hvor et gigantisk æble byder folk nærmere. Foto: Jens Lindhe

KARSTEN R.S. IFVERSEN

Ovenpå kan man gå til venstre til en fantastisk højloftet multisal med hvidpudsede mure, høje lysindfald og gallerier, der giver lidt mindelser om Jørn Utzons Bagsværd Kirke. Går man den anden vej, kommer man ind i den lavloftede forbindelsesbro over Møntestræde, og netop denne dynamik mellem små snævre rum og store gavmilde åbninger er en af nybygningens helt store kvaliteter. Udstillingen er formet som en rundgang, hvor man går gennem store mørke rum, hvor længestrukturen kun er let markeret i siderne med nicher og udkig. Fra overetagen til kælderen går man gennem endnu et betagende trapperum, denne gang en lys og smal skakt, som er en velvalgt kontrast til de store mørke rum. Desværre er denne rumlige dynamik p.t. ædt af en labyrintisk udstilling, der lige så godt kunne foregå i en kælder i Rosengårdcentret. Det er ærgerligt, at udstillingsdesignerne ikke har udnyttet den sublime arkitektur bedre, men det er godt at vide, at den vil kunne graves frem. Møntergården har længe haft behov for fleksible udstillingslokaler. Det har de fået til overflod i noget, der må karakteriseres som et rent mesterværk af Maali & Lalanda. Det er på en gang blevet et tydeligt, modigt og ydmygt hus.

karsten.ifversen@pol.dk

karsten.ifversen@pol.dk

Udstilling: En orm under tæt beskydning Den permanente udstilling om Fyns historie er rig på underholdning, men ude af sync med husets arkitektur.

STORT I SMÅT. Udadtil fremstår

kroppen, mere end det går i hovedet. Her fortælles ikke én historie om Fyn, der fortælles mange – og verdenshistorier, sådan som de ser ud fra øen i midten. Det er ikke dårligt. Men måske en kende forvirrende. Formålet med den massive ophobning er, at udstillingen skal være uoverskuelig. Man skal have fornemmelsen af, at der er mere at komme efter. Udstillingen er tænkt til at stå i hvert fald de næste 15 år, så skoleklasser kan komme igen og igen og orme sig stadig dybere ind i Fyns verdenshistorie. Men æv, at det skjuler husets flotte rum.

05 09 2013 kultur 1  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you