Page 1

Modul 5 – Tværprofessionelle modul

Gruppe 3 Hold: ss2012seA Modul 5 Hold: ss2012seA 1. Klinisk prøve Oktober 2013

Vejleder: Susanne Jensen Anslag: Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatternes tilladelse, jvf. gældende dansk lov om ophavsret.

Opgaven er ikke kommenteret af Sygeplejeskolen.

Hermed gives tilladelse til at opgaven må

University College Sjælland

udlånes til studerende og lærere ved

Sygeplejerskeuddannelsen

sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved

Slagelse

samarbejdende institutioner.

Ingemannsvej 17

Dato: 14.01.2013

4200 Slagelse


Campus Slagelse Sygeplejerskeuddannelsen Ingemannsvej 17 4200 Slagelse Tlf. 72482600 Fax 58550401 www.ucsj.dk slasyg@ucsj.dk

25.oktober 2013

BEKRÆFTELSE

Med henvisning til bekentgørelse nr. 714 af 27/06/2012 § 18 stk. 6 i – Bekendtgørelse om prøver og eksaamen i erhvervsrettede videregående uddannelser;

Bekræfter jeg ved min underskrift at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp

14.01.2014

ssf10046

______________________ Antonietta Kragh

14.01.2014

ss12v807

______________________ Maria Bach

14.01.2014

ss12v24

______________________ Christina Brønderup

14.01.2014

ss12se47

______________________ Charlotte Lauritzen

14.01.2014

ss12se31

______________________ Ida Petersen

14.01.2014

ss12ve28

______________________ Kimmie Rhøder

Dato: 14.01.2014 Studerendes studienummer og underskrift PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND


Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .........................................................................................................3 1  

Identifikation af sundhedsfaglig problemstilling ...........................................................3 1.1  

Hjerneskade ......................................................................................................3

1.2

Rehabilitering.....................................................................................................4

1.3

Ansvarsfordeling ................................................................................................5

2

Problemstilling ..........................................................................................................5 Formål ..............................................................................................................5  

2.1 3  

Metode ....................................................................................................................6

4

Teori og literaturvalg.................................................................................................6 4.1  

Kommunikation ..................................................................................................7

4.2

Faggrupper........................................................................................................8

4.3

Rollefordeling.....................................................................................................8

4.4

Mono- og tværfaglighed .....................................................................................9

4.5

Transdisciplinær tværfaglighed ...........................................................................9

4.6

Ansvarsområder i primær- og sekundær sektor ..................................................10

4.7

Sundhed, menneskesyn og etik .........................................................................10

5

Empiri (interview) ...................................................................................................11

6

Analyse og diskussion .............................................................................................13

7

Problemformulering ................................................................................................13

8

Konklusion .............................................................................................................13

9

Kildefortegnelse........................................................................................................1

10

Bilagsfortegnelse ...................................................................................................1

10.1

Refleksion over læringsudbytte ...........................................................................1

10.2

Samtykkeerklæring ............................................................................................1

10.3

Spørgsmål til interview .......................................................................................1

10.4

Abc Koncept ......................................................................................................1

1 1.1

Identifikation af sundhedsfaglig problemstilling Hjerneskade


I Danmark lever ca. 60.000 mennesker med følgerne af en pludselig opstået hjerneskade. Hjerneskaden kan skyldes apopleksi, hvoraf ca. 85 % af tilfældene skyldes blodpropper, mens ca. 15 % skyldes hjerneblødning. Hjerneskader kan også være forårsaget af infektioner (meningitis), svulster i hjernen, iltmangel ved hjertestop eller drukneulykker eller forgiftning med organiske opløsningsmidler (Hjerneskadeforeningen.dk) En

klient

med

en

pådraget

hjerneskade

kan

have

følger

med

omfattende

funktionsnedsættelse, hvilket får stor indflydelse på klientens almindelige daglige livsførelse (ADL). Der vil derfor være behov for et effektivt rehabiliteringsforløb, hvor der tværprofessionelt fokuseres på at mindske klientens følger af hjerneskaden således, at klienten kan genvinde sin selvstændighed og livskvalitet i eget hjem. Der er ifølge vurderinger fra Sundhedsstyrelsen god evidens for, at multidisciplinær rehabilitering, også efter udskrivelse til eget hjem, kan mindske risikoen for forværring af hjerneskaden og afhængighed i ADL. Derfor er det væsentligt, at de professionelle kan arbejde og kommunikere sammen, især også, som sundhedsloven kræver det, på tværs af sektorer, da rehabiliteringen netop bør foregå kontinuerligt og glidende lige fra hjerneskaden opstår til rehabiliteringsforløbet afsluttes, og med det mål at klienten har opnået den bedst mulige funktionsevne, så vedkommende kan fungere i vante rammer og med øget chance for evt. at vende tilbage til arbejdsmarkedet (sst.dk, 28.11.13).

1.2

Rehabilitering

MarselisborgCentret (Dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling) har i 2004 i samarbejde med en række danske foreninger og instanser inden for social- og sundhedsområdet udarbejdet en såkaldt hvidbog, der definerer og ensretter synet på begrebet rehabilitering i Danmark (marselisborgcentret.dk, 07.01.14). En hvidbog er en dybdegående rapport, der belyser sammenhængene på et område, der har været debatteret i offentligheden (denstoredanske.dk, 09.12.13). Rehabilitering defineres her som en koordineret proces, der omhandler genoptræning og behandling samt de værktøjer, som de professionelle stiller til rådighed for klienten. Processen skal være målrettet og tidsbestemt og foregå i et samarbejde mellem de professionelle fagggrupper, klienten og dennes pårørende. Hvidbogen ønsker at sætte fokus på det potentiale, der ligger i samarbejdet mellem netop faggrupperne og en fælles målsætning for rehabilitering af den enkelte klient.


Formålet med rehabilitering er ifølge hvidbogen, at klienten, som har eller er i risiko for at få betydelige fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsnedsættelser, opnår et for ham meningsfuldt liv med uafhængighed og selvbestemmelse. Derfor bør rehabilitering tilrettelægges

efter

klientens

ønsker

og

helhedssituation,

og

beslutninger

om

evidensbaserede tiltag bør koordineres og kommunikeres, så klienten oplever kontinuitet og gennemskuelighed i rehabiliteringsforløbet (marselisborgcentret.dk, 07.01.14).

1.3

Ansvarsfordeling

Da den nuværende danske sundhedslov trådte i kraft 1. januar 2007 blev Danmark, som et led i kommunalreformen, opdelt på ny i 5 regioner og 98 kommuner. Med den nye sundhedslov fulgte sundhedsreformen, hvor ansvaret for diverse sundhedsopgaver blev fordelt mellem regionerne, den sekundære sundhedssektor, og kommunerne, den primære sundhedssektor.

I

dag

har

kommunerne

hovedansvaret

for

forebyggelse

og

sundhedsfremme, herunder også rehabilitering, men ifølge sundhedslovens paragraf 203-205 er regioner og kommuner forpligtet til at indgå sundhedsaftaler med hinanden om f.eks. patient/klientrettet forebyggelse og sundhedsfremme, hvilket skal sikre koordineringen og sammenhængen for klienter, der bevæger sig på tværs af region og kommune - altså tværsektorielt. Det vil sige, at primær og sekundær sektor har et delt ansvar i forhold til at forebygge forværring af sygdom og mindske komplikationer (Kamper-Jørgensen, F. et al. 2009, s. 127-130). Organisering og koordinering af rehabiliteringsopgaver i samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer er væsentlig for den samlede kvalitet af rehabiliteringen (SST 2012, 27.11.13). Ved at koordinere og organisere opgaverne opnås en synergieffekt, hvor de forskellige professioners enkelte tiltag forstærker hinanden på en sådan måde, at den samlede effekt af rehabiliteringen bliver mere effektiv i forhold til, hvis professionerne arbejder monofagligt (Lauvås og Lauvås 2010, s. 54).

2

Problemstilling

Hvordan foregår det tværprofessionelle samarbejde på behandlingsstedet med primær sektor i forhold til udskrivelse af klienter?

2.1

Formål


For at få svar på hvordan det tværsektorielle samarbejde fungerer i forhold til senhjerneskadede

menneskers

rehabiliteringsforløb,

vil

vi

undersøge

hvordan

et

neurorehabiliteringscenter arbejder sammen med primærsektoren i forbindelse med udskrivning. Det skal give et lille indblik i hvordan de to sektorer fungerer sammen, og hvilke problemstillinger der kan forekomme i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Opgaven skal give læseren indblik i de udfordringer der kan forekomme i praksis samt sammenhængen med de teorier vi har inddraget til sammenligning. Vores undersøgelse er

dermed relevant for sundhedsfagligt personale, hovedsagligt andre sygeplejestuderende.

3

Metode

Metodisk vælger vi at interviewe en fagperson fra et relevant behandlingscenter for neurorehabilitering. Interviewet bruges til at definere de forskellige faggruppers roller, som indgår i det tværfaglige samarbejde mellem primær og sekundær sektor. Definitionen bruges til at klarlægge de enkelte involverede faggruppers roller, med afsæt i behandlingsstedets generelle retningsliner. For at få et mere nuanceret billede, samt flere vinkler på emnet, vil vi undersøge hvilke lovkrav (herunder for eksempel bekendtgørelse af lov om tavshedspligt) der har indflydelse på hvor velfungerende det tværsektorielle samarbejde er. Undervejs inddrager vi relevante teorier. På denne måde får vi en virksomhed hvor vi kan sammenligne vores teori, samt koble relevant lovgivning på i analyse og diskussion. Herefter sammensætter vi en analysemetode ved at udvælge og kombinere de informationer vi indhenter, i forhold til at definere sammenspillet på- og uden for behandlingsstedet. Resultatet af interviewet bruger vi til at analysere behandlingsstedets arbejdsmetoder, og finde frem til gennemgående problemstillinger, og eventuelle mangler inden for det tværsektorielle samarbejde. Dette gør vi ved at sammenligne behandling stedets aktuelle lovkrav og teorier på området. Derudover er det relevant at interviewe en afdelingssygeplejerske om sekundærsektorens virkeområde i forhold til udskrivning af klienter til primærsektoren.

4

Teori og literaturvalg


Som generelle kriterier har vi ønsket litteratur, der er relevant i forhold til tværprofessionel virksomhed. Selvom vores projekt omhandler det tværprofessionelle samarbejde på behandlingsstedet i forhold til udskrivelse, er behandlingsstedet i en kontinuerlig udvikling på alle områder i forhold til deres sundhedsfaglige fokusområde. Af samme grund har vi ønsket at vores valgte litteratur er af nyere dato, og vi har derfor konsekvent frasorteret alt materiale, der er over 10 år gammelt.

4.1

Kommunikation

Kommunikation er essentiel i det tværfaglige og tværsektorielt samarbejde. Det er vigtig at indholdet og relationer bliver forstået af samarbejdspartnerne. I det tværfaglige samarbejde er der to hovedfunktioner: 1. At de rigtige, vigtige og relevante informationer kommer videre som faglig kundskab for at træffe

de

hensigtsmæssige

beslutninger.

Det

omfatter

den

digitale

og

analoge

kommunikation. 2. At formidle tilpasning af medlemmers holdninger og at medvirke til den sociale interaktion. De to punkter er uafhængige af hinanden. Rollefordeling i den tværfaglige- tværsektorielle samarbejde er ydermere vigtig. Når en hjerneskadede person bliver udskrevet, er den digitale kommunikation vigtig. Den digitale kommunikation bliver beskrevet som verbale kommunikation, selve sproget og dets mening, mens den analoge kommunikation er direkte og spontan og bestå af den nonverbale kommunikation. Det indeholder mimik, gestik og stemmeføring. Vi kommunikerer samtidig, både digitalt og analogt, hvis begge former formidler det sammen budskab er det relativt enkelt at forstå. Som i Lauvås & Lauvås forklaring bruger vi den analoge form som en understregning, for det som bliver formidlet digitalt. Begge former af afhængig af hinanden (Lauvås & Lauvås 2012, s 179-183). “Metakommunikation forekommer inden for analyse af mange former for kommunikation. Ordet betegner det forhold at en tekstkilde kommunikerer om sig selv. Når dette sker, kan man sige at kommunikationen afkoder, eller dekonstruerer sig selv (Wikipedia 03/2013)”.


I Lauvås & Lauvås formulering skaber metakommunikation helhed og sammenhæng i kommunikation. Når budskabet er uklart og modsætningsfuld, forbliver metakommunikation forvirrede. Der holdes fokus på forholdet mellem relation og indholdet også samt forholdet til analoge og digitale kommunikation. I den tværfaglige og tværsektorielle kommunikation er metakommunikation uundgåeligt.

4.2

Faggrupper

Ergoterapeut : Arbejder med at fremme hverdagslivets aktiviteter for den enkelte klient, vha. Udvikling af personens færdigheder, graduering af aktiviteten, tilpasning af omgivelser og styrke/støtte borgeren m. Fokus på det psykiske, fysiske og sociale begrænsninger/muligheder.( Bekendtgørelsen om professionsbachelor i ergoterapi) Fysioterapeut: Arbejder med behandling af bevægeapparatet, og har vha. Fysioterapi fokus på at helbrede eller begrænse fysiske skader eller skavanker.( Bekendtgørelsen om professionsbachelor i fysioterapi)

Neurolog: Er speciallæge i neurologi, hvor hans/hendes opgave er at lave en diagnose og behandle neurologiske sygdomme. Neuropsykolog: Beskæftiger sig med genoptræning af - og processerne i hjernen samt den menneskelige adfærd. Social og sundhedsassistent: Står for pleje og aktivitet for/af klienten

Socialpædagog: Arbejder med at forme og udvikle det enkelte individ. Sygeplejerske: Udfører, formidler, udvikler og leder sygeplejen. Sundhedsfremme, forebyggelse,

lindring,

behandling,

og

rehabilitering.

(Bekendtgørelse

om

udd.

til

professionsbachelor i sygepleje) Talepædagog: Arbejder med logopædiske metoder der kan styrke klientens sproglige kompetencer og udvikling. Fagpersonernes uddannelses- og kompetencemæssige baggrund beskrives og defineres yderligere i det, der fremgår af LBK nr. 1350 af 17/12/2008 ”Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed”.

4.3

Rollefordeling

Ifølge Lauvås og Lauvås rolleteori arbejder sundhedsprofessionelle faggrupper sammen omkring helheden af behandlingen, og alle faggrupper har en vigtig rolle i samarbejdet. anfører, at en afklaring af indbyrdes roller og forventninger er nødvendig for at definere den enkeltes funktion i samarbejdet (Lauvås, K. og Lauvås, P. 2010 s.68).


4.4

Mono- og tværfaglighed

Just og Nordentoft mener, at monofagligt arbejde opstår, når man er del af en homogen gruppe med samme faglige baggrund i forhold til sprog, uddannelse og praksis. Dette giver et fælles udgangspunkt for holdninger og handlemønster. (Just, E. og Nordentoft, H. M. 2009 s. 28). Citat: “Det fællesskab den enkelte faggruppe har med hinanden og som danner rygstøtte for deres ageren i teamarbejdet er et monofagligt fællesskab og et socialt praksisfællesskab” (Wenger, E. 2004 s. 94). Lauvås og Lauvås s. 43 beskriver tværfaglighed som, når forskellige fagprofessioners viden og ressourcepersoner udnyttes, for at opnå et perspektiv, der giver en større indsigt i klientens problem. Dette ses i modsætning til, hvad man ville opnå ved blot at se den ud fra egen fagprofessions perspektiv. Den samlede tværfaglige viden bliver derfor styrende i løsningen af den fælles opgave (Lauvås, K. og Lauvås, P. 2010 s. 43). Lauvås & Lauvås beskriver tværprofessionelt samarbejde set ud fra to vinkler. Den første er interprofessionel, hvor samarbejdet foregår mellem forskellige fagprofessioner. Den anden form beskrives som intraprofessionel, hvor samme fagprofession samarbejder ud fra undergrupper med forskellige specialer. I det interprofessionelle samarbejde vil der i højere grad være fokus på sammenhæng og samspil mellem professionerne. Lauvås og Lauvås betoner, at sammenlignet med det intraprofessionelle samarbejde er det interprofessionelle samarbejde den form, der giver størst udfordring i at lykkes pga. faggrænser og traditioner. Til gengæld er det interprofessionelle samarbejde den form, der giver det største udbytte for klienten. (ibid. s. 45-46).

4.5

Transdisciplinær tværfaglighed

Begrebet transdisciplinært samarbejde er et fænomen i det danske sundhedsvæsen som oftere anvendes og fortsat udvikles. Vi har derfor valgt, med udgangspunkt i vores problemformulering, at belyse transdisciplinær tværfaglighed, og derfor vil ind drage Lauvås & Lauvås teorier samt begreber defineret i Sygepleje Leksikon. Lauvås & Lauvås beskriver transdisciplinært samarbejde som total team underkastelse, dvs. at alle fagprofessioner løser opgaven som en fælles opgave. Hver fagprofession beholder sine specialkompetencer, men gør det tilgængeligt for alle andre fagprofessioner i teamet.


Det giver den enkelte samarbejdspartner en forståelse af andres fagprofessioner (ibid. s. 51). Sygepleje Leksikons definition er; at fagprofessionerne bliver integreret i hinanden, dvs. at faggrænserne overskrides og udviskes, den enkelte fagprofessions specialviden bliver derfor tilgænglig for alle. Transdisciplinært samarbejde bliver sat i spil ud fra fælles erfaringer og består af en samlet viden fra de involverede fagproffesioner. (Lyngaa, J. og Jørgensen, B. B. 2012 s. 372). Ud fra definitionen vil der være risiko for, at der opstår mangel på nye perspektiver og forslag i opgaveløsningen i de transdisciplinære teams. Ydermere skriver Lauvås & Lauvås, at den energi og ekspertise, som forskellighederne rummer, kan reduceres (Lauvås, K. og Lauvås, P. 2010 s. 44 eller 51).

4.6

Ansvarsområder i primær- og sekundær sektor

Iflg. Holm er sundhedsvæsenets ydelser afhængige af de ressourcer, der politisk er tildelt de enkelte områder. Dette ændrer sig i forhold til politiske og økonomiske forhold i samfundet som vi ikke vil komme ind på her. For at sikre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser, har der siden 1997 eksisteret et center for medicinsk teknologivurdering i Danmark. Medicinsk teknologivurdering er at vurdere en given medicinsk teknologi som kunne være en operation, procedure eller behandling i forhold til tre andre faktorer. Disse faktorer er: 1) Organisationen, som dækker personalet og arbejdsmiljøet og den struktur de sundhedsprofessionelle arbejder under. 2) Patienten, med de sociale, psykiske og etiske forhold der kommer i spil i forhold til denne. 3) Økonomien, med de sundhedsøkonomiske aspekter og begrænsninger der er af teknologien. (Holm, S. 2007 s. 40-50)

4.7

Sundhed, menneskesyn og etik

Birklers teori om etiske problemstillinger i mødet med klienten, kan give en forståelse af, hvordan menneskesyn har indflydelse på fagprofessionelles handlinger i sygeplejen. Med udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, som sygeplejen traditionelt arbejder ud fra, bruger Birkler dobbeltaspektteorien, til at beskrive synet på det hele menneske; dvs mennesket som både krop og sjæl. (Birkler, J. 2007, s. 123 og 136). For at uddybe forståelses rammerne for sundhedsprofessionelles formål med rehabilitering, skriver Finn Kamper-Jørgensen et al. om Beauchamp og Childress’ medicinsk-etiske princip om godgørenhed, som siger, at man som samfund og enkeltperson har pligt til at gøre


andres liv godt og sundt i det omfang, der er mulighed for (Kamper-Jørgensen, F. et al. 2010 s. 266-267). Tone Saugstads teori om sundhedsopfattelser beskriver begrebet sundhed som rummeligt og med mange betydningsvarianter. Den sundhedsopfattelse, vi hver især har, afspejles i vores værdier og handlinger. Teorien kaster lys over, hvorfor behandlingsstedet og primær sektor kan prioritere forskelligt (Saugstad, T. 2009, s. 33-40). Et etisk dilemma opstår ifølge Birkler, når der er konflikt mellem forskellige værdier, og når f.eks. sundhedsprofessionelle skal træffes et valg, som vil få konsekvens for et andet menneske. Birklers teori om værdier og etiske dilemmaer underbygger Saugstads teori og kan bidrage til forståelsen af, hvorfor der opstår konflikter imellem tværprofessionelle (Birkler, J. 2006, s. 21).

5

Empiri (interview)

Klienterne på behandlingsstedet har moderate til svære følger efter en hjerneskade. Vores informant oplyser, at formålet med rehabiliteringsforløbet er, at klienten får et så godt og selvstændigt liv som overhovedet muligt. Dette gøres ifølge behandlingsstedet bl.a. ud fra en døgnrytmeplan, der er udarbejdet efter den enkelte klients behov. Da følgerne efter hjerneskaden også påvirker de pårørende, involveres de så meget som muligt, så de er en støtte i forløbet og efter udskrivelse. Det samarbejde som er repræsenteret på behandlingsstedet, bidrager ud fra forskellig monofaglig viden, erfaringer og perspektiver. Alle faggrupper på stedet deltager og samarbejdet munder ud i et tværfagligt/transdisciplinært og interprofessionelt miljø. Ifølge informanten er dette uundværligt i forhold til at kunne tilbyde klienten en kontinuerlighed, sparring og den bedst mulige behandling. Dette skaber et sammenhængende patientforløb, med henblik på optimale rammer for god rehabilitering. Det

tværfaglige

personale

sundhedsassistenter,

i

miniteams

ergoterapeuter,

kan

bestå

af:

Sygeplejersker,

fysioterapeuter,logopædagoger,

socialpædagoger, socialrådgivere og læger. Ledelsen består af: Ledende overlæge (neurolog) og ledende sygeplejerske. Stabsfunktionen består af: Ledende terapeut, ledelses- og lægesekretærer.

social-

og

neuropsykologer,


Ved udredning af en klient benytter behandlingsstedet samtale, test og observation til at kortlægge dennes problematikker og personlige ressourcer. Dette bruges til at tilrettelægge klientens videre behandling og aktiviteter. Miniteams organiserer derefter klientens rehabilitering samt udskrivelse. Ifølge vores interview er der tale om et gensidigt ansvar for klienten mellem primær og sekundær sektor ved udskrivelse. Behandlingsstedet udformer en uddybende rehabiliteringsplan som bliver sendt til kommunen. Planen bliver underskrevet af en læge, og bliver herefter løbende fulgt af de behandlingsnære faggrupper i primærsektor. I vores interview oplyser informanten at den helt store ansvars- og tovholderfunktion tilfalder behandlingsstedets

socialrådgiver,

som

gennem

hele

forløbet

koordinerer

mellem

behandlingssted og hjemkommune. På spørgsmålet om hvordan de samarbejder på behandlingsstedet, oplyser vores informant at de involverede professioner har uundværlig monofaglig viden og erfaring. Men for at effektivisere og optimere rehabiliteringsindsatsen, siger informanten at de arbejder “et sted mellem” inter- og transdisciplinært. Behandlingsstedet har for hver klient et tværprofessionelt miniteam, som arbejder efter ABCkonceptet for hjernerehabilitering (bilag 2). Informanten fortæller, at hver fagprofession arbejder både fagspecifikt og tværgående. F.eks.

kan

en

fysioterapeut

uddelegere

en

genoptræningsplan

til

resten

af

det

transdisciplinære miniteam. Det beskrives som en mulighed for at spare tid og dermed også penge. Grundlæggende holder man sig til de allerede udviklede koncepter og foretager derfor kun små forandringer i genoptræningsplanen. Informanten begrunder dette med, at de udviklede koncepter giver de bedste resultater på behandlingsstedet. Det understreges, at kommunikation er et vigtigt element i det tværprofessionelle samarbejde. I vores interview får vi oplyst, at personalet på behandlingsstedet har en brobygger funktion i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Behandlingsstedet inviterer relevante ansatte i primærsektoren til møder vedrørende udskrivelsen af klienter til kommunen. Denne første kontakt sker elektronisk tre uger før planlagt udskrivelse. Informanten siger at dette fremmer formidlingen af klientens videre rehabiliteringsforløb. Grundet det omfattende tværfaglige samarbejde (samt brobygger funktionen), er det vigtigt at have en præcis kommunikation, for dette er nøgleordet i det tværsektorielle samarbejde. Informanten understreger, at det er gavnligt at have verbal kommunikation sammen med den digitale.


Behandlingsstedet er opmærksomt på, at der kan være forskel på de ressourcer, der er til rådighed i primær sektor. Derfor pointerer informanten, at de holder løbende samtaler, hvor der er plads til at afstemme deres forventninger. Ved at en terapeut følger klienten derhjemme kan nonverbal viden om f.eks. fysisk guidning i forhold til ADL videregives. Dette sikrer kvaliteten af klientens videre rehabiliteringsforløb. Eftersom behandlingsstedet har vurderet, at den lovpligtige genoptræningsplan er mangelfuld, er det deres erfaring, at deres klienter kan få nytte af et tilbud om at blive fulgt af en terapeut fra behandlingsstedet. På den måde gives der bedre mulighed for at imødekomme klientens individuelle behov. Behandlingsstedet er en selvejende institution, og dets ydelser er finansieret af kautioner f.eks. fra klientens hjemkommune. Ledelsen oplever, at de ofte har flere ressourcer end kommunerne, f.eks. i form af rehabiliteringspersonale (neuropsykologer og terapeuter), men også i form af tid og økonomi. Informanten udtaler: ”Vi går meget ind for at træne kontinents, fordi vi har den holdning, at hvis man som et

voksent menneske mister evnen til at kontrollere sin udskillelse, så bliver man også mere sårbar og motivationen til at deltage ændres (negativt), og vi ser, at det at træne kontinensen har positiv betydning for klienten, både socialt og seksuelt… Det vi meget ofte ser er, at når man kan mærke, at kontinensen er styrket, og man kan sige til, når man skal på toilettet…jamen, så bliver man et mere helt menneske”. Informanten ser et problem, i forbindelse med udskrivelsen af deres klienter, hvis hjemkommunen ikke kan leve op til samme standard for rehabilitering, som klienten har været vant til på behandlingsstedet.

6

Analyse og diskussion

7

Problemformulering

8

Konklusion


9

Kildefortegnelse

http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/3CFF999C-6048-4E3D-BB2115CED87FD488/0/hvidbog_rehabilitering.pdf https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/A582220B371149F29DE1758375FAAFBB.ashx http://www.hjerneskadeforeningen.dk/index.php?id=47 siden besøgt den 02/12.2013 kl 21:00 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_ konstitutionelt_monarki/hvidbog Lauvås, K. og Lauvås, P. (2010) Tværfagligt samarbejde - perspektiv og strategi. 2. udgave, 3. oplag. Forlaget Klim, Århus, s. 54. Kamper-Jørgensen F. et al. (2009) Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave, 1. oplag. Munksgaard, København, s. 127-130, 145, Lauvås, K, Lauvås, P (2006): Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Klim, 2. udgave, 177-183 09.12.2013 http://da.wikipedia.org/wiki/Metakommunikation 09.12.2013

10 Bilagsfortegnelse 10.1 Refleksion over læringsudbytte 10.2 Samtykkeerklæring 10.3 Spørgsmål til interview 10.4 Abc Koncept

Opgaven  

Modul 5

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you