hiStorie
MORDECAIS
beretning om iceks historie Af KASPer monrAd fotoS: PrivAt eJe
herbert pundik blev engang spurgt, hvad det vil sige at være jøde, og han gav flere forskellige definitioner. en af dem var: ”at være jøde er at kende sine bibelske forfædre, men intet vide om sine oldeforældres navne eller grave et sted i ukraine.”
Mange jøder med østeuropæiske rødder lever med uvisheden om forældres og bedsteforældres skæbne. Det gælder både efterkommerne af dem, der for omkring hundrede år siden måtte flygte fra pogromer i zarens Rusland, og dem der omkring 1970 blev tvunget i eksil af antisemitiske bølger i Polen. Familiens spor fører ofte ikke længere tilbage end til flugten fra det oprindelige hjemland eller til massemordene under Holocaust. Sådan var det også for min polskfødte kone Elzbieta, der voksede op i Holocausts skygge med en jødisk far, der sammen med sin bror var familiens eneste overlevende. Han var ikke meget for at fortælle om tiden under 2. Verdenskrig, og Elzbietas katolske mor ville hverken fortælle om sine egne oplevelser eller sin mands. Som barn fik Elzbieta derfor kun at vide, at hendes bedsteforældre og faster blev slået ihjel i fødebyen Boryslaw i det daværende østlige Polen, det nuværende Ukraine. Om sin fars og farbrors historie vidste hun stort set kun, at de nåede at stikke af inden nazisternes ankomst, men blev fanget af sovjetiske tropper og sendt til en
fjerntliggende arbejdslejr. En frostkold vinter flygtede faren skjult under en togvogn. Han reddede livet, men turen nedbrød hans helbred og var sandsynligvis med til, at han døde i 1964, kun 49 år gammel. Elzbieta var da 13 år og havde ikke fået stillet alle spørgsmålene til sin far. Men i modsætning til mange andre i lignende situation gav en række tilfældigheder hende chancen for at få svar.
mordeCai markel Elzbieta har altid ment, at det måtte være nazisterne, der dræbte hendes bedsteforældre og faster. Men efter murens fald og åbningen af mange hidtil lukkede arkiver blev det klart, at morderne også kunne have været sovjetiske soldater under den sovjetiske besættelse i krigens begyndelse eller ukrainske landsbyboere, der i samarbejde med nazisterne fik luft for gammelt had mod jøder på en yderst brutal måde. Uvisheden om deres skæbne havde i flere omgange fået Elzbieta til at søge oplysninger om begivenhederne i Boryslaw, men først for to år siden
fotografi af mordecai markels gymnasieklasse, taget den 21. juni 1941, dagen før den tyske besættelse af boryslaw i det østlige Polen. markel ses i den midterste række længst til venstre.
lykkedes det. På internettet fandt hun tilfældigt en beretning skrevet af en polskfødt israeler, Mordecai Markel. Han havde som ung overlevet Holocaust i Boryslaw og havde skrevet en lang hårrejsende beretning om, hvad byens jøder blev udsat for – for de flestes vedkommende med døden til følge. Markel selv var blevet beskyttet af en tysk virksomhedsleder og havde kunnet
goldberg · #31· www.goldberg.nu n 39