Slagelse Psykiatrisygehus

Slagelse Psykiatrisygehus Karlsson Arkitekter

slagelse psykiatrisygehus KARLSSON ARKITEKTER

”Vi er gået til opgaven med stor alvor; de mennesker byggeriet retter sig imod, har jo måske endnu mere brug for god arkitektur end os andre Vi tog udgangspunkt i tesen: det der er godt for os alle er også godt for psykisk syge - det skal bare skaleres til den enkelte.

Så blev det pludselig enkelt at tænke helende arkitektur” Christian Karlsson, Partner i Karlsson Arkitekter

Foto: Jens Lindhe

Karlsson Arkitekter OPSTART 2007 EJERE Christian Karlsson og Hedvig Molnรกr Karlsson

om vores tegnestue BAGGRUND Karlsson arkitekter er en dansk tegnestue, grundlagt i 2007. Tegnestuen drives af ejerne Christian Karlsson og Hedvig Molnár Karlsson, der begge har baggrund fra de store danske tegnestuer. Christian, der er tegnestuens grundlægger, har baggrund som associeret partner hos KHR og som bygningschef i Slots og Ejendomsstyrelsen. Hedvig er indtrådt som partner hos Karlsson Arkitekter 2011 efter 22 år på VLA arkitekter, hvor hun har arbejdet som sagsarkitekt og projekteringsleder.

I 2007 vandt Karlsson arkitekter 1. præmie i Realdania´s konkurrencekompleks om fremtidens bebyggelse i de åbne landskaber. Med et dynamisk greb om logistik og form blev store volumener indpasset i det fredede ådalslandskab ved Veksø, nordvest for København.

Projektet indbragte tegnestuen Tyndpladeprisen 2009 – bla. med professor og billedhugger Bjørn Nørgaards ord - “Der er tale om fremragende arkitektonisk brug af enkle standardkomponenter. Med enkle greb forvandles et ordinært halprojekt til en arkitektonisk form, der forholder sig smukt til landskabet, 1. class !”

I 2009 vandt tegnestuen den åbne idékonkurrence om det store nye psykiatri sygehus i Slagelse – GAPS. I 2010 vandt vi den efterfølgende totalrådgiverkonkurrence i samarbejde med VLA, og i de efterfølgende 5 år har Karlsson Arkitekter som totalrådgiver for Region Sjælland under ledelse af Christian Karlsson forestået projekteringen og gennemførelsen af psykiatri bygget, som med 44 000 m² og et samlet budget på ca.

1.2 mia. dkr bliver Danmarks største og mest avancerede.

LIDT OM OS Karlsson Arkitekter er en lille tegnestue med hjem i Christianshavn. Selv om vi er en lille tegnestue på 10 ansatte yder vi den samme professionalisme og har kompetencer til at levere samme ydelse som de store tegnestuer.

Den høje kvalitet kan vi levere i kraft af fokuseret projektledelse, en fleksibel samarbejdsform og ikke mindst engagerede medarbejdere, som kan tilføre processen kunstnerisk og teknisk ambition og kompetence i skitsering, ideudvikling og konkurrence arbejde, brugerproces, gennemførelse, tilsyn og bygherre rådgivning. Vi er ikke bange for at søge samarbejde med andre, for at tilføre særlige kompetencer eller ressourcer til den enkelte opgave, og er gode til at samarbejde med andre for at lave de bedste resultater. Tegnestuens ejere er begge direkte involveret i alle tegnestuens sager. Noget ,der skaber kontinuitet og effektivitet i det daglige arbejde, både internt men også mellem klient og tegnestue.

Vi kan det hele; intet er for stor eller for småt, og fællsnævner for vores arbejde er den stærke dedikation til hvert enkelt projekt. Fordi det betyder noget for os – og for andre.

Vores fokus er altid på den enkelte klient og den enkelte opgave, hvor vi søger at skabe udfordrende og oplevelsesrige rum og relationer gennem grundig analyse af opgavens program, brugere og sted.

Som arkitekter er vi ikke eksperter – den enkelte opgave løses på de særlige forudsætninger og problemstillinger som program, sted og klient udgør. Alligevel vil vi gerne fremhæve de spidskompetencer og vitale erfaringer indenfor arkitektur og psykiatri, som vi gennem et omfattende og utrolig spændende samarbejde med psykiatrien i Region Sjælland har opnået.

At arbejde med at skabe trygge og oplevelsesrige rammer for de, som har mest brug for det, er både udfordrende og meget tilfredsstillende.

At arbejde med arkitektur som sunde rammer for mennesker, der på bedst mulig måde varetager vores helbred både fysik og mentalt, er ikke bare vigtigt inden for sundhedsbyggeri, men for alle byggerier. Her ligger selve kernen for alle vores arbejder; vi vil skabe arkitektur der fungerer som gode rammer, der muliggør det gode liv gennem lys, oplevelsesrigdom, programmatisk og visuel sammenhæng, åbenhed og transparens både ude og inde.

Disse kundskaber og dette engagement er med i alle vores projekter og samarbejder, om det er i arbejde med sygehuse eller plejehjem, boliger for sindslidende, museumskonkurrencer, skoler, kontorer, ombygninger, eller villahuse.

Vi ønsker at tage del i samfundet omkring os og er beviste om det ansvar vi har som arkitekter. Vi vil gerne gøre verden en lille smule bedre med vores projekter.

Derfor stræber vi efter at arbejde bæredygtigt med vores arkitektur, i funktion, udformning, materialer, kvalitet og æstetik. Vores bygninger skal være tidløse, og tåle fremtidens udfordringer.

Karlsson Arkitekter er stolte af at være en lille tegnestue – det er med vilje! Og vi synes, vi gennem vores projekter har dokumenteret, at vi gennem engagement, kompetence og samarbejde kan måle os med de største – både i og udenfor Danmarks grænser.

Vi er en lille tegnestue, men vores engagement er stort og vores erfaring bred!

“Det er mig en stor glæde at erklære psykiatrisygehuset i Slagelse for indviet. Alt er så nyt og innovativt.

Sygehuset er fremtidssikret, fordi alt er så gennemtænkt. ” HKH Kronprissesse Mary ved indvielsen 24.08.2015

Foto: Jens Lindhe

Slagelse psykiatri sygehus PROJEKTTEAM - Karlsson arkitekter / VLA (totalrådgivere), Moe AS, NNE Pharmaplan & Cenergia (ingeniører) Schønherr (landskabsarkitekt).

BYGHERRE - Region Sjaelland LOKALITET - Slagelse, Danmark AREAL - 44.000 m² PROGRAM - Nyt psykiatrisk sygehus for almen & rætspsykiatri, samt den landsdækkende sikrings afdelig, sportsfaciliteter,videncenter og undervisningslokaler. Sygehuset omfatter 194 sengepladser samt arbejdsladser for ca.650 ansatte.

Foto: Jens Lindhe

Somatisk

”Regionens psykiatriledelse har lige fra begyndelsen haft en ambition om, at vi skulle benytte byggeriet her til at tage et kæmpeskridt i udvikling af psykiatribehandlingen.

Det blev også afgørende for valget af vinderforslaget, der havde den innovative tilgang, man ønskede – og løsningerne er så yderligere blevet udviklet i den efterfølgende proces mellem arkitekt, psykiatriledelse og personale” Henrik Bendix Olsen, Region Sjællands Projektchef for psykiatrisygehuset i Slagelse

T

Hegn

k Sygehus

Grønningen

Daginstitution

Stadionvej

Gårdhave

Parkering

Parkering

Aktivitetshave

Tennisklub Parkering

Ind-

Hovedindgang

Sti og brandvej Eksisterende

Tennisbaner

Sansehave

Parkering

Stillehave

Sti og brandvej

Sø

Støjmur

Fyrtårn for nyt psykiatribyggeri

1. præmie i idékonkurremce i 2009 og i projektkonkurrence i 2010! Karlsson arkitekter udvikler fremtidens rammer til behandling af psykiatriske patienter. Vi har stået i spidsen for en innovativ proces for at optimere dagslys, styrke ude-inde-relationen, overskueligheden og transparensen, en banebrydende ‘helbredende’ LED-belysning, farvesætning, poesi og meget andet i et forløb med et omfattende brugersamarbejde.

Projektet er med 44.000 m2 det største psykiatribyggeri i nyere tid og indeholder plads til 190 patienter fordelt på både almenpsykiatrisk, retspsykiatrisk og sikrede afsnit.

Herudover opføres idræts- og svømmefaciliteter samt et Videncenter til forskning og undervisnings.

Dommerkomiteen skriver bl.a. om projektet: “Hoveddisponering er forbilledlig enkel, klar og funktionel.

Det er et fint og meget overbevisende træk ved konceptet, at der kan skabes en finmasket, varieret og fleksibel bygningsudformning af sygehusets funktioner indadtil, samtidig med en fastholdelse af projektets enkle og afklarede arkitektoniske udtryk udadtil.”

Nærhed og transparens mellem funktioner og mennesker

De enkelte afsnit er samlet omkring fælles facilteter for behandling, aktiviteter, idræt, madlavning. Disponeringen understøtter nye organisationsmodeller i fremtidens psykiatri, teams, specialer etc.

De bærende idéer i projektet er bla. : - transparens og nærhed mellem mennesker og funktioner - generellitet og fleksibilitet i de enkelte rum og afsnit - hieraki i rumlighed og stimuli Der er umiddelbar og sikkker adgang til en bred vifte af haverum for både fordybelse og idrætsaktivitet.

Målgruppe: Funktioner til personalet og besøgende Funktioner til patienter (afstand til udgange) ? Omfang af arealer med større vedligehold

ophold legeplads

10 0m er et

+ +++ styrketræning +++ + evt. dyrehold sansehave

afgrænsende beplantning

7 mands fodboldbane

evt. dyrehold

skråning sø

blå løberute 250 m pink løberute 1000 m

Aktiviteter - ude og inde

mråde - mulige funktioner

En væsentlig del af behandlingen for en række psykiatripatienter er vedligeholdelse af sociale kompetencer og helt almindelige daglige gøremål - madlavning, tøjvask m.m.

Men også sport og bevægelsesaktiviteter er med til at øge den enkeltes selvopfattelse og fysik.

Adgang til haverum fra både patientafsnit og fællesområder er et væsentligt element i projektet.

Beplantning i de enkelte haverum skaber et oplevelsesrigt og overskueligt supplement til husets opholds- og behandlingsarealer.

Projektet indeholder også en række idrætsfaciliteter, PALETTE B - VÆGFA herunder2 sportshaller, svømmehal og tilsvarende udendørs sportsanlæg. Overalt er der fokus på sikkerhed og overskuelighed for både patienter og personale, hvilket sikrer anvendelse af faciliteterne.

Billedkunstner Malene Landgreen + Digteren Ursula Andkjær Olsen

GUL A09

LYS GRØN A08

OMRÅDEFARVER

VÆGFARVER - NCS Hvid

B21 GRÅ A03

B22

B01

B20

B02

B19

B03

B18

B04

B17

B05

B06

B16

B07

B15

GYLDEN A06

B08

B14 GRÆSGRØN A07

ARVER

BLÅ A01

KLAR BLÅ A02

B09

B13 B12

B11

B10

VIOLET A05

LILLA A10

RØD A04

I samarbejde med Malene LandgreenNyt ogpsykiatrisygehus Ursula Andkjær i Slagelse Olsen, er der udviklet en samlet udsmykning for byggeriet baseret på de bærende idéer i projektet - transparens og nærhed samt hieraki i rumlighed og stimuli.

PALETTE B - Vægfarver

Stadionvej, 4200 Slagelse - matrikelnr. 334al & 334am Slagelse Markjorder

Tekster er udarbejdet i et dynamisk samarbejde mellem kunstner og personale samt patientergrupper.

Også om natten er der fokus på stemning og oplevelse, idet belysning indendørs og udendørs udføres i LED med ML-GAPS-B 0 en raffineret farvestyring som følger årets og døgnets rytme.

Hovedprojekt

KUNST ved Malene Landgreen

Emne:

Mål:

Udsmykningen er baseret på en identitets- og stemningsskabende farvesætning af overflader og inventar samt en litterær og grafisk afskærmning af glasvæggene i projektet.

Bygning nr: 1-5

Tegning: ME

Kontrol:

Billedkunstner Malene Landgreen, Læderstræde 15, 1. 1201 København K. +45 31 46 44 08

Tegnings nr:

Godkendt:

Rev:

Dato: 02.07.2012

info@malenelandgreen.dk

En række undersøgelser har vist at dette understøtter god behandling og begrænser gener ved natarbejde.

“Humanisme er blevet en kliché i omtalen af nordisk arkitektur, men her er den i fuldt flor. Alt er indrettet på at understøtte den enkelte patients unikke behandling.

Sigtet er altid, at man skal vende tilbage til samfundet som normalt fungerende. En psykiatrisk patient er et menneske, der skal hjælpes til at fungere selvstændigt.”

Carsten Ifversen for Politiken 30.08.2015

Foto: Jens Lindhe

Arkitekturen skal understøtte behandlingen i Slagelses Psykiatrisygehus har udformningen af de fysiske rammer faktisk skabt mulighed for helt nye behandlingsformer.

Masser af dagslys og adgang til haver, transparens mellem mennesker, god proportionering af rum og forløb, overskuelighed, oplevelsesrigdom og nærhed mellem funktioner.

Vi synes det har været en stor oplevelse at få lov at skabe god arkitektur for dem som måske har mest brug for det!

Foto: Jens Lindhe

Byggeriet indeholder en række aktivitetsmuligheder for indlagte patienter - bla. idræts og bevægelsesrum, AV sanserum m.m.

De giver den enkelte patient mulighed for at arbejde med krop, velvære og bruge fysisk aktivitet som en del af behandlingen og måske begyndelsen på en sund ere livsstil.

Aktiviteter, som kan fortsætte i den “virkelige” verden.

- her fra vandbassin i retspsykiatrien.

Foto: Jens Lindhe

De gode materialer - teglsten , birkefiner og enkelte steder ubehandlet beton, toner sammen med den øvrige farvesætning dagslyset varmt - også på grå dage.

Dagslyset er et af de væsentlige alementer i byggeriet, både som side- og ovenlys, som staber variation og kvalitet i de enkelte rum.

Ambulatoriet er disponeret med åbne arbejdspladsarealer og møderumsfaciliter omkring et karakterfuldt atrium og danner damme for de daglige møder mellem den enkelte patienter, pårørende og fagkompetence.

- her fra atrium i ambulatoriet

Foto: Jens Lindhe

Transparens - forudsætningen for at forstå hvad der sker, overblik og kontakt I huset er vægge mellem fællesarealer, opholds- mødeog arbejdsrum udført i glas fra gulv til loft.

Et let gardin kan forandre rummets transparens og karakter, når det er nødvendigt - eller rarere.

Det skaber tryghed for både patienter og personale i det daglige at se og vide at man ikke er alene.

Foto: Jens Lindhe

Også transparens mellem inde og ude Næsten alle funktioner i huset kan også foregå udenfor i de mange gårdhaver.

Vi kender det alle, fra terrassen, altanen eller sommerhuset.

Lysten til at være udenfor, mærke vinden, høre og dufte sommerregnen, se på fugle og dyreliv.

Og solens vitaminer.

Vi tror det hjælper !

Haverne er udformet varieret for både ophold og aktivitet og således at der gennem året er udvikling og oplevelse.

Foto: Jens Lindhe

I Slagelses Psykiatrisygehus har vi sat farver på !

Farvesætningen er udviklet i et snævert samarbejde med biledkunstneren Malene Landgreen og understøtter en række af de bærende idéer i byggeriet.

Her ses farvesætning af dobbeltdørene til patientstuer, som alle er malet med forskellig farve på hver side og dermed udgør en stilfærdig og langsom farvemobile som ændres af den enkelte patient gennem hele dagen.

Det giver lyst til at åbne døre !

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

”Nogle gange kan kunsten jo udtrykke indviklede ting mere præcist end noget andet, og jeg tænkte, at det kunne være spændende at lade en digter sætte ord på det sted.

Så jeg tog kontakt til Ursula Andkjær Olsen, som i mine øjne er en af vore største danske sproglige fornyere, og hun greb udfordringen.

Nu står resultatet på hver eneste glasvæg i hele byggeriet – ét kæmpemæssigt digt gennem hele huset, i samspil med farvesætningen, både ord og farver beskriver det konkrete sted og understøtter den aktivitet, der foregår.

Det er ganske enkelt enestående!”

Christian Karlsson, Partner i Karlsson Arkitekter

Foto: Jens Lindhe

Vi har givet huset en variation og detailrigdom gennem form, valg af materialer, farvesætning og billedkunst.

Det skaber en værdig og oplevelsrig ramme for arbejdet og understøtter den enkelte patients oplevelse af personalets kompetence og engagement.

Der er i huset indtænkt et hiraki i rum, lys og detailrigdom tilpasset den enkeltes situation og behov for stimuli.

Fra det nøgterne værelse, hvor døren kan lukkes og gardinet trækkes for, gennem fællesskabet i det enkelte afsnit omkring haver og køkken, til de åbne fællesarealer og aktivitetstilbud, idræt og undervisning.

- her trappe i ambulatoriet.

Foto: Jens Lindhe

Møder mellem patienter, pårørende og personale kan foregå mange steder i huset - i møderum, på patientstuen og i de mange uformelle opholdsområder, cafeer og kantinen.

De valgte møbeltyper er generelt ens for patienter, pårørende og personele - det giver fleksibilitet og understøtter værdigheden i samarbejdet mellem patient og behandler.

Foto: Jens Lindhe

I samarbejde med belysningsdesignerne fra Bartenbach i Østrig har vi udviklet et kunstlyskoncept og tilsvarende armaturer.

Belysningen følger døgnets og årets dagslysfarve, koldt om morgenen og vaarmt om aftenen.

Det understøtter hjerrnens oplevelse af døgnets rytme og dermed at man får sovet om natten.

Både for patienter og personale som arbejder om aftenen og natten vil det være en stor gevinst.

Foto: Region SjĂŚlland

Nogensiger allerede - det smukke sygehus Materialer og farver har udspring i det sydsjællandske landskab og natur - blandt andet tegl og birkfiner - som sammen med gårdhavernes beplantning giver varierede og oplevelsesrige rum og forløb.

Sammen med Petesen Tegl, har vi udviklet en særlig lerblanding, som giver en lys gul nuance i de håndstrøgne tegl, ligesom vi har tegnet et haveflisesystem hvor lige linjer helt undgåes.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen

en snak om fyrtårne Uddrag af samtale med psykiatridirektør Michael Werchmeister, visedirektør Søren Bredkjær og arkitekt Christian Karlsson.

De tre herrer blev interviewet af Sara Emilie Johansen.

I snakker om faglige fyrtårne og psykiatri i verdensklasse. Michael, du har ud¬talt, at jer i psykiatrien har en pligt til at gøre det banebrydende meget bedre med det her nye psykiatrisygehus. Hvad vil det sige?

Michael Når man er de første i over 100 år, der skal bygges så stort i psyki¬atrien, så har man en forpligtelse til at gøre det rigtig godt. Til at tænke vi¬sionært og til at huske, at det her byggeri, det skal stå der i mange år og også være et moderne byggeri om 20-30 år. Derfor har det været vigtigt for os, at der i måden vi har kastet os ud i opgaven på, er tænk så meget rundt om hele opgaven og ikke bare tænkt i de traditionelle baner, at vi kan sidde trygt tilbage og sige, at vi har gjort alle forsøg på, at tænke os frem til, hvordan skal det her fungere i fremtiden. Måske psykiatri om 20 år er noget helt andet! At bygge fleksibelt og robust, så bygningen kan udvikles og forandres, og leve op til kommende krav, har været afgørende. Vi har prøvet at tænke visionært, ud af boksen og sikre fleksibilitet og mu¬ligheden for at forandre.

Det er en rigtig vanskelig opgave, men vi synes vi har gjort et godt forsøg og har skabt et godt bud på, hvordan moderne psykiatri ser ud, også i fremtiden.

Søren Og så har det været vigtigt skabe noget, der kan være et modstykke til den rolle psykiatrien har haft i samfundet. Sct. Hans blev bygget for150 år siden, det lå uden for byen, langt væk, og var noget man ikke rigtig kendte til. Psykiatri var noget man gemte væk. Nu lægger vi psykiatrien i byen, tæt på, og gør det til noget der er åbent, trans¬parent. Vi vil godt vise hvad psykiatrien også er. Derfor har det været vigtigt i forhold til omgivelserne, personalet, pårørende og samfundet som sådan, at vise, hvad psykiatri er og hvad det rummer. Det har også været en af mission¬erne for byggeriet, at det blev afspejlet.

forestillinger, for kan det virkelig være et psykiatrisk sygehus? Kan det se sådan ud? Det ligner jo noget helt andet?

Det tror jeg rykker, og det tror jeg også det her byggeri vil blive kendt for - at det bryder med nogle kulturbårne opfattelser af hvad psykiatri er.

Søren Og så lever vi i et samfund, hvor der stadig foregår meget stigmatisering. Jeg tror at det her, kan være med til vise folk, at det godt kan være anderledes. Folk skal se det, og opleve det, før de forstår det. At det godt kan ligge der hvor det ligger, at det kan være en del af samfundet. At man godt kan bruge glas, og skabe den der transparente åbenhed, uden det begrænser, eller gør vold mod behandlingen.

Christian Man kan jo også sige, at indgangsvinklen til designet, har været at tage hverdagens værdier og prøve at nedskalere dette – og så har vi være meget inspireret af den tilgang til psykiatribehandlingen, som forskere kalder recovery. Og det er også det visualiseringerne beskriver – at det der foregår på et psykiatrisk sygehus, er en del af et forløb, hvor der faktisk er en løsning i den anden ende. Det er ikke en parkering af mennesker, som har et problem der ikke kan løses. Det er en del af en behandlingsforløb, som for mange vil kunne munde ud i, at man kan forblive i en normal tilstand og have en ”hverdag” igennem sin syg¬dom. Det er også det, der for os er det nye. Og det er det der ikke er forståelse for i samfundet, at det her ikke er opbevaring, men det er aktiv behandling.

Michael Vi siger jo ligefrem, at vi går fra en opbevaringspsykiatri til en behan¬dlingspsykiatri. Det er selvfølgelig for at være lidt provokerende – vi er i virke¬ligheden måske et sted midt imellem.

For mange mennesker, anser faktisk opbevaring som det rareste altså for resten af samfundet. Det føles mere sikkert.

Det er måske fordi der er så lidt tolerance for skævheder og det anderledes i samfundet i dag, end der har været tidligere. Vi har ikke plads til det der ik¬kepasser ind, så de her mennesker skal bare væk.

Søren Nogle af de udsagn vi får af personalet, der skal rykke til Slagelse er, at de glæder sig til at flytte. Men også en fortsat ide om, at den der dejlige natur uden for byen, måske i virkeligheden er bedst for patienterne. Og at det er meget godt at de er lidt gemt væk derude. Og det er selv personalet der har denne opfattelse. Man føler faren lurer inde i Slagelse. Det er den opfattelse vi går op imod nu, og forsøger at bryde med.

Sidst vi mødte hinanden, der snakkede vi om, at du brugte projektforslaget og visualiseringerne af det kommende bygger, når du er rundt og fortælle om fremtidens psykiatri. Hvordan er det nyttigt for dig?

Nu snakker vi om samfundets syn på psykiatrien. I de tidligere byggerier, ligger en fortælling om en samtid.. Hvilken fortælling ønsker i, at det nye sygehus skal fortælle?

Michael Der er nogle psykologiske faktorer, som påvirker rigtig mange men¬neskers billede af, hvad psykiatri er for en størrelse.

Kulturbårne myter og op-fattelser, der er rigtig svære at ændre.

Jeg tror det ligger lidt til den nordiske kultur, at vi gemmer tingene væk, og ikke rigtig taler om dem. Det er et af de samfundsvilkår vi kæmpermed - og der kan den her visualisering, det at man kan se det her sygehus, der slet ikke ligner psykiatri som de fleste mennesker forestiller sig det, løfte dialogen og ændre på nogle

Michael For mig at se, ligger der i hvert fald det, at det er en del af det offentlige sundhedsvæsen i dag. Sygehuset kommer til at ligger tæt op af det somatiske sygehus, og er integreret med det, der foregår der. Det ligger som en del af byen, en del af samfundet.

Så en fortælling er i hvert fald, at psykiatrien ikke bare er noget man taler om, altså noget adskilt - det er ”en del af os”. Og det mener jeg at byggeriet og dets placering markerer - med det er psykiatrien er en del af os, af sundhedsvæsnet, af samfundet!

Det er en ret stor ting at man rykker det tæt på det somatiske sygehus.

Søren Også så syns jeg da også at vi prøver at signalere, som Michael indledningsvis sagde, at det skal være et fagligt fyrtårn og vi prøver at udløse den nyeste viden vi har om psykiatri og behandling i dag, og at psykiatri er en sundhedsfaglig institution.

Det skal det også afspejle.

Michael Der er en ting mere, man kan sige - kigger man tilbage på konceptet, for da man byggede, der for mange år siden. Så var det byggerier der blev lagt langt væk fra alting, og som var lukkede for det omgivende samfund.

Her får vi noget, der er tæt på, som er åbent. Det er gennemsigtigt, der er glas man kan kigge igennem, man kan se hvad der sker. Den der åbenhed. Frem for den black box, som præger psykiatrien mange steder, og som vi kæmper en kamp med at prøve at få åbnet, det skulle også gerne være en del af fortællingen.

De fysiske rammer behandlingen sker i, får et helt andet udtryk, der netop også viser åbenhed, gennemsigtighed, og det understøtter den ændrede holdning til, hvad psykiatri er for en størrelse, som vi prøver at formidle ud til et samfund, som stadig lever med en opfattelse, der er 30 år gammel.

Det er store mål - Hvad er det for en foregående proces man skal igennem for at sikre det rigtige resultat?

Søren Jeg synes det, der har været kendetegnende, er den høje grad af brugerindtryk. Vi har holdt nogle meget store møder, hvor vi har snakket med personale. Efterfølgende har vi haft de her brugergrupper, hvor man har haft et tæt samarbejde med det personale, der kommer til at gøre brug af det nye hus. Derudover har vi inddraget eksperter fra indland og udland til at vurdere projektet, vi har haft vores brugerpanel bestående af tidligere patienter og pårørende, som mange gange har været inde og kommentere på byggeriet. Og det har alt sammen været med til at få os til at arbejde hen imod, hvad vi ville med det. Vi har haft en overordnet vision, i forhold til politikere, men det har været med til at tegne det behandlingssted man får, med det nye psykiatrisygehus i Slagelse. Jeg ved ikke, hvor mange møder der har været holdt, men det er mange, og der er rigtig mange mennesker, der har sat et fingeraftryk i projektet, og også oplever at de har gjort noget og være en del af det. Og der er fortsat stor interesse fra de involverede – de spørger og er meget optagede af det. Det er derfor meget vigtigt for os de næste to år at sikre, at de stadigvæk kan følge processen. Der ligger et stort arbejde i at diskutere, hvad der vil være anderledes, hvordan vi skal tænke og hvad der vil være den rigtige måde at arbejde med behandlingen i fremtiden. Det skulle gerne lede os frem til, hvad der vil være den rigtige måde, at arbejde på i forhold til de psykiatriske patienter.

Michael Man kan hertil supplere med, at det der rykker her, er den synergi der sker ved at have så mange involverede. Vi startede processen med at indbyde til en stor temadag sammen med institut for fremtidsforskning, hvor alle medudvalg, ledere, behandlere og personalet og alle andre vi mente kunne have en relevant mening, var indbudt til at diskutere fremtidige løsninger. Og det Foto af Jens Lindhe

vildeste, der blev budt ind med, var små justeringer til det, der allerede findes i dag – der blev sgu ikke at tænke ud af boksen.

Dem der tænkte vildest, det var de studerende. De kunne forestille sig tingene lidt anderledes end det var i dag.

Christian I forhold til processen, så har I, Regionen, taget meget større ansvar, end det er normalt som brugere – hele vejen igennem processen. Bygherren er 50 % af et byggeri, og vi kan ikke komme længere end de informationer vi får, for så står det jo bare på et digterværk, så løser det ikke de reelle problemer, som skal løses. Vi synes det har været et helt unikt samarbejde. Og vi synes at det har været rigtig godt, at I ikke har programmeret på forhånd, men spurgt, åbent og inddragende.

Det er vigtigt i en forandringsproces, at får drejet fokus fra det man mister, og i stedet fokuserer på hvad man får, for ellers er det rigtig svært at argumentere og danne en symmetri omkring det man afgiver, i forhold til det man får. Det har haft stor værdi at, vi har haft et åbent program at stille op i mod det man kender – selvom det kræver ret meget arbejde, når man har frie rammer og skal afprøve og skabe alting for første gang.

Hvad er det så for et byggeri der er blevet skabt? I de første forslag fik huset mottoet ” Huset i Parken – parken i huse”.

Hvordan er det motto blevet brugt, i andres møde medprojektet?

Søren Åbenhed inde og ude, åbenhed til samfundet, en åbenhed til naturen, selvom vi ligger midt i byen, så er der stadig den smukke park, og det er et smukt byggeri, der er genkendeligt både i det indre og det ydre – en sammenhørighed mellem omgivelser og byggeriet, sygehuset. Det er sådan jeg ser huset.

Michael Jeg ser den der titel, som er helt tilbage fra de første forslag, mest som en beskrivelse af konceptet i en helhed.

Jeg hænger mig meget i byggeriets funktionalitet og det behandlingsmæssige hierarki i forhold til recovery-tænkningen. Det enkelte patientværelse er rigtig godt, og det er et rigtig rart sted at være. Men det er lidt federe at sidde udenfor – jeg elsker at vise de her tegninger, hvor man kan se en bænk, placeret på en lys plet, lidt trukket tilbage, så man kan sidde lidt i ro, og alligevel kigge ud, være en del af fællesskabet, sådan lidt på afstand hvor man er tryg. Når man så får det lidt bedre, så kan man gå ud i de store fællesarealer, og deltage i det fællesskab. Og det er endnu federe end at sidde på værelset, eller alene på sin afdeling!

Den funktionalitet synes jeg er væsentlig at fremhæve. At dette byggeri understøtter den proces og at byggeriet altså kan andet, end at rumme traditionel psykiatrisk behandling.

Der har i processen været fokuseret meget på rumlige hierarkier i forhold til behandling og menneskelige relationer. Kan i fortælle lidt om ideen bag husets konstruerede hierarki?

Michael Jeg ved ikke om der er andre byggerier, der har haft den tænkning ind i den planlæggende proces - jeg er ikke stødt på det før..

Søren Og det er meget væsentligt når man er dårlig, at man kan

trække sig tilbage, og så alligevel kan se ud. Der er måske rarere derude, og man kan føle sig tryk ved at bevæge sig ud - og når man så får det bedre, kan man rykke længere ud og være med i fællesskabet. Psykiatriske patienter kan godt lide, at have muligheden for at være lidt for sig selv, at kunne trække sig tilbage og være beskyttet mod omverdenen. Og det giver byggeriet mulighed for.

Samtidig med at det ligger op til, som Michael siger, at det måske er rare at komme ud i det åbne lys, ude på fællesarealerne, hvor man er sammen med andre.

Christian, har du en kommentar til de her overvejelser omkring husets hierarki?

Christian ja, i forhold til mottoet, så var det for os, et meget tidligt forsøg på at beskrive den her nye måde at anskue psykiatrien på.

Fra at ligge et hus, som et slot i parken, på en måde, hvor man ikke længere bruger parken, så ville vi vende det om og prøve at gøre det omvendt.

Når man kommer rundt og ser eksisterende byggerier, så er det et stort problem, hvis ikke tingene ligger rigtigt. Funktionerne bliver simpelthen ikke brugt, hvis det er lidt for langt væk fra, hvor man er nødt til at slippe kontakten med andre patienter. Så det at trække parken ind til, og næsten ind i huset, det betyder at man kan trække de kvaliteter som man efterspørger, helt tæt på de steder, hvor personale og patienter sammen arbejder i hverdagen.

Hierarkiet, som du Michael, allerede præciserede i de første møder, er blevet udmøntet i helt praktiske løsninger. For eksempel det, at værelset kan åbne sig, ikke bare med en dør, men at det kan foldes helt ud… Det er i virkeligheden helt almindelige kvaliteter som vi kender fra almindelige boliger, fra byens pladser, fra gader og i det hele taget fra de steder, hvor mennesker er sammen. Det er bare særlig vigtigt her.

Og det er det redskab som psykiatrien får. Et redskab som virker af sig selv. Men som også kan bruges i forløbet, hvor man ofte er meget fokuseret på det indlæggelsen - men udskrivningen, og processen deromkring, er jo i virkeligheden lige så væsentlig.

Ligesom det er vigtigt at få det til at virke efterfølgende, at sikre en god udslusning. Og sikre et godt skifte fra at være indlagt, til at skulle i gang med et andet forløb og en tilbagevenden til hverdagen. Vi har derfor forsøgt at skabe rum, hvor man kan afprøve, om patienterne kan klare de vilkår, der ligger meget tæt på de realistiske vilkår.. og det skulle gerne understøtte færre tilbagevendende forløb.

Og huset rummer også mere end behandling…

Michael Ja, vores forskningsenhed flytter også til det nye hus, og får helt andre vilkår. En del af, at skabe det her ”faglige fyrtårn” har været at sikre faglig udvikling. Dette sikres blandt andet gennem en række faciliteter rettet mod forskning og uddannelse.

Et stort auditorium, der skal indgå i den daglige undervisning af både studerende, af færdiguddannede der videreuddanner sig, og andre, for eksempel fra det somatiske område. Huset får en hel etage, hvor der hele tiden vil være undervisning, forskning og hvor det kliniske arbejde foregår. Udover at sikre de bedste vilkår for

faglig udvikling, muliggør disse funktioner formidling og vidensdeling, som vi ikke kan det nogen steder i dag.

Og derfor bliver det også stort i vores kontekst. Her får vi næsten dobbelt så mange senge, og alle de ambulante enheder, forskning, uddannelse samlet, og et fagligt niveau som vi ikke har set før. Det betyder at der bliver skabt et helt nyt og særligt miljø i det nye hus.

Christian Og så er det også en nyt aktiv til området. Vi har gjort meget ud af det tilstødende område – og håbet er da, at man en lørdag formiddag, godt kan gå en tur i parken rundt om huset. Vi har forsøgt at skabe et attraktivt parkmiljø, som folk i området vil tage til sig. Vi har blandt andet designet løberuter, der ligeledes er offentlige, og som gerne skulle gøre det til noget almindeligt. Til noget ufarligt.

Michael ja, den der nemme tilgang. Det at det ikke er noget farligt, men at det er noget man kan bevæge sig rundt om, og faktisk nyde. Den vil vi gerne skabe. Vi har været på studiebesøg i Paris, hvor man havde flyttet et psykiatrisk behandlingssted ind midt i byen, blandt advokatfirmaer, boliger og cafeer. Herved blev psykiatrien normaliseret og blev en helt almindeligt del af bymiljøet, noget almindeligt.

Det at man går forbi hver dag på vej til arbejde, og oplever at der ikke er noget utrygt, at man ikke kommer til skade eller andet, som der jo er nogen der tænker. Det kan ændre kulturen, og det er jo det vi skal arbejde med – for vi har brug for at få ændret holdningerne til psykiatrien herhjemme.

Nu nævner du, at I har været rundt og se eksempler på psykiatribyggerier og på hvad psykiatri er i andre lande. Kan man sige at der findes en dansk model?

Michael Nej… Men det er der i 2015!

Foto af Jens Lindhe

”Man kan kende et samfunds civilniveau på måden, hvorpå det behandler sine svageste, hedder det. Her er vi kommet langt.

Det er nobel velfærdsarkitektur, vi godt kan være stolte af. Og man kunne ønske, at denne omhu i at tilpasse rammerne var model for vores behandling af alle de mest udsatte grupper, fra demente til asylsøgere.”

Carsten Ifversen for Politiken 30.08.2015

Foto af Jens Lindhe