Page 1

K a p i va r d r e n g p r æ s e n t e r e :

Den komplet ukendte:

En stille dag i venteværelset på Institut for Fiktiv Afføring spejdersketch


copyright kapivardreng.dk


Den komplet ukendte:

En stille dag i venteværelset på Institut for Fiktiv Afføring spejdersketch

Jan Holdgaard Dissing


Den komplet ukendte:

En stille dag i venteværelset på Institut for Fiktiv Afføring spejdersketch

1. scene En stille dag i venteværelset på Institut for Fiktiv Afføring, sidder en meget tyk mand, en lille spand fyldt med tynd mave og en meget stor elefantbæ på et stykke plastik. Solen skinner ind ad vinduet og duften i venteværelset er en anelse ram. Den tykke mand: Hvad så elefantbæ – tror du på dig selv? Elefantbæ: Det ved jeg ikke – jeg lider nok lidt af for lav selvtillid! Den tykke mand: Nej, jeg mener, tror du på at du er virkelig? Elefantbæ: Hmm – det har jeg aldrig tænkt over – jeg kan i al fald lugte mig selv – så lidt virkelig er jeg nok. Den tykke mand: Fint nok – men er din lugt virkelig – eller bare noget du bilder dig ind? Elefantbæ: Den er straks værre. Men hvis min fiktive næse kan lugte min fiktive lugt - så MÅ jeg jo være virkelig. Den tykke mand: - med mindre det er noget du bilder dig ind! Elefantbæ: Uh der fik du mig – men hvis jeg har en fiktiv lugt, og jeg lugter den med en fiktiv næse – så findes jeg nok slet ikke! Den tykke mand: Næ – det har du nemlig ret i! Og med et puf, forsvinder elefantbæen i et lysglimt... Tilbage sidder den tykke mand og den tynde mave i en spand.


Den komplet ukendte:

En stille dag i venteværelset på Institut for Fiktiv Afføring spejdersketch

2. scene Den tykke mand: Hvad så, din lunkne spand tynd mave – tror DU på dig selv? Den tynde mave i spand: Næ næ – det er mit spørgsmål. Tror du på dig selv, Tykke Mand? Den tykke mand: Det har jeg egentlig aldrig rigtigt spekuleret over. Jeg spørger lige mit tarmindhold. Let hårde franskbrødspølle med usigeligt højt indhold af majs, tror vi på os selv? Franskbrødspøllen med majskerner: Nej. Din kone synes du er en opdigtet lort – så Du findes ikke. Men jeg er skam ægte nok. Den tykke mand: Jamen så findes jeg altså ikke? Franskbrødspøllen med majskerner: Nej – du er ikke-eksisterende. Den tykke mand: Nå, jamen så.... Og puf forsvinder manden i et lysglimt, efterladende en lille, fast brun pølle på stolesædet. Franskbrødspøllen med majskerner: Hvad så Tynde mave i en spand, tror du på dig selv, eller er du også fiktiv? Tynd mave i spand: Jo, jo, jeg er skam helt ægte. Førsteklasses gødning. Frisk fra fad, om jeg så må sige. Franskbrødspøllen med majskerner: Jamen, er du sikker? Kan du huske noget fra din barndom, dine forældre, hvad du lavede i går? Tynd mave i spand: Jo jeg....næ, det kan jeg egentlig ikke. Franskbrødspøllen med majskerner: Men så er du jo nok en af de fiktive fæces’er? Tynd mave i spand: Ja, du har nok ret...så.... Og puf, fordamper den tynde mave i et lysglimt og en sky af røg.


Den komplet ukendte:

En stille dag i venteværelset på Institut for Fiktiv Afføring spejdersketch

3. scene Franskbrødspøllen med majskerner: Hm, så er der kun mig og mine majs tilbage. Majskerner: Ja, men tror du nu virkelig på dig selv? er du ikke bare et fantasifoster? Spand: Ja er du ikke bare en fiktiv fast klat gammel mad, hvoraf næringen er trukket ud? Franskbrødspøllen med majskerner: Tjae – der kunne godt være noget om snakken... Spand: Så du indrømmer, at du også er en fiktiv bæ? Franskbrødspøllen med majskerner: Det er jeg nok nødt til. Tuttelut! Og atter engang forsvinder en klat afføring i et lysglimt, men denne gang efterlades der 104 små gule majskerner på stolesædet. Spand: Hvad så majskerner, er I så den ægte vare? Majskerner: Jep – ikke noget fantasi her. Kun 100% ægte majs. Spand: Glimrende, så kalder jeg lige på doktoren. DOKTOR!!! Døren til venteværelset bliver revet op, og en hvidkitlet læge kaster sig ind. Hvidkitlet læge: Var er nogen der kaldte? Spand: Ja, mig. Der er kun mig og så en lille bunke majskerner tilbage. Hvidkitlet læge: Er der slet ingen afføring? Spand: Nej desværre, det troede ikke nok på sig selv. Så de smuttede... Hvidkitlet læge: Det passser mig glimrende – jeg er nemlig noget så sulten. Spand: Ved du hvad jeg synes du skulle tage som mellemmåltid? Hvidkitlet læge: Nej – har du et forslag? Spand: Jep – hvad med en spandfuld popcorn?


Den komplet ukendte:

En stille dag i venteværelset på Institut for Fiktiv Afføring spejdersketch

Og hvad kan man så lære af denne historie? - for en rigtigs sketch, SKAL ha’ en morale. Og denne sketch har hele tre... Den første morale er: Hvis du er en lort, er det helt i orden at tro på dig selv. Den anden morale er: Lige meget hvad du spiser, er der majskerner i din affføring. Og den tredje er: Hvis du een gang er sluppet helskindet gennem en hel lang fordøjelseskanal – så hold lidt lav profil og vær glad..!

Copyright Kapivardreng.dk


Copyright Kapivardreng.dk

En stille dag i venteværelset påInstitut for Fiktiv Afføring  

Alle gode historier burde ende med popcorn.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you