Page 1

Dit månedlige fix

!

igge l g i m Lad

ok ikke n e r r æ t blive r desv Der e af mig til a ! er m udgav et med hje g a t

VERDEN ER DIN ØSTERS #9, oktober 2016


MÅNEDENS REDAKTION Alice Brennum Cille Hvass Holm Emmeli Rose Adler Gustav Luplau Richter Johan Delfs Julie Nosch Laura Riis-Klinkvort Laura Stine Marie Amalie Præstegaard Mathilde Eilschou Holm Nora Morell Gjerløff Peter Stinus Tilde Overbeck Christensen

2


INDHOLD 4 6 12 16 20 24 30

5 9 14 18 23 28

LEDER Velkommen til årets anden udgave af Kanylen.

AT REJSE I TIDEN Er tidsrejser fysisk mulige? Og hvad ville være konsekvenserne af dem?

GÆT EN MADPAKKE Kan du gætte, hvem der spiser hvad?

SKAM DIG, UNGE MENNESKE! En serie om unge, til unge, af unge.

MØD RADIO G-PUNKTET Hvem er det, der står bag Radio G-Punktet?

GCP-REJSER PÅ GODT OG ONDT Lad os høre om GCP-rejser! - fire rysser taler om deres GCP-oplevelser på godt og ondt. DEBAT: ET PROFILGYMNASIUM I URO Vi er nødt til at samarbejde om sammen at skabe fremtiden.

3

OPSLAGSTAVLE Se hvad der foregår rundt på skolen i den kommende måned.

OVERLEV IKKE AT DRIKKE Kan man overleve sociale arrengementer uden alkohol? Har vi overhovedet lyst til det? Interview med forskellige ryssere. MYSTERIET OM RYSENSTEEN Hvad er Rysensteen egentlig opkaldt efter?

SIDEN, DU RENT FAKTISK GIDER AT LÆSE Med Thor og Albert

5 TING JEG LÆRTE I ARGENTINA Jeg er lige kommet hjem fra Argentina. Her er nogle af de ting, jeg lagde mærke til.

VERDEN EFTER RYS Hvad venter på den anden side af gymnasiet?


LEDER

Å

benbart er der mange af de talemåder, vi bruger i hverdagen, der nedstammer fra Shakespeares værker. Det gælder bl.a. at bryde isen, et hjerte af guld, eget kød og blod og the world is your oyster. Vi var helt ubevidste om dette, da vi valgte denne måneds tema, men i år, 400 år efter han døde, er det måske alligevel meget passende. Oprindeligt optrådte udtrykket i stykket “The Merry Wives of Windsor”, hvor tjeneren Pistol må tage lykken i egne hænder, da han ikke kan få penge af sin herre. I dag benyttes udtrykket også til at tale om alle de muligheder, der er åbne for os, og som følge af globaliseringen er disse muligheder endnu større. Hvis du går på Rysensteen, synes du nok, at det der med rejser kan et eller andet. Og mens oktober måned så småt går i gang, er alle 3.g’ernes GCP-rejser også snart overstået. Samtidig er 4.g’erne nu i gang med rejsen efter Rysensteen, og 1. og 2.g’erne ser måske bare tilbage med længsel på sommerens rejser eller frem mod efterårsferien, som kommer snigende. Læs med, lev dig ind i ryssernes rejsehistorier eller planlæg din egen næste rejse, for verden er din østers. — Redaktionen

4


OPSLAGSTAVLE 15/10

27/10

MUSIK UNDER HUSET #6 En ny omgang ”Musik under Huset” nærmer sig. Så der er ingen undskyldninger for ikke at komme forbi, eftersom denne måneds vejrudsigt passer perfekt til vores event. Vi fyrer op for musikken 21.00 og hver band spiller omkring 45 min.

MAD & MUSIK 7 #3

Det er ved at være tid til åres første kælderaften! Datoen er endnu ikke fastlagt, men det vil helt sikkert indeholde det traditionsrige årlige putteshow!

28/10

13/10

RYSFEST Det er tid til årets anden rysfest. Så hvis du ikke går i en af s-klasserne, så mød op og fest med de andre ryssere!

FILMKLUBBEN Sidste film i New Hollywood-temaet banker på døren. Vi går nu helt tilbage til begyndelsen med Mike Nichols’ ’The Graduate’ (1967). Filmen der infamøst lagde navn til mrs. Robinson-komplekset og fungerede som et talerør for frustrationerne bag det kommende ungdomsoprør.

8/11

PRÆSIDENTVALGSNAT Rys United inviterer til præsidentvalgsnat i FT-1, og der vil være både mamse og morgenboller!

14/10–23/10 EFTERÅRSFERIE Det er allerede blevet tid til skoleårets første ferie!

DIT OPSLAG HER? Hvis du har en begivenhed eller noget andet som rysserne burde kende til, så kontakt Kanylen for en plads på opslagstavlen.

5


Science i Kanylen

AT REJSE I TIDEN Ord af Nora Morell Gjerløff & Marie Amalie Præstegaard. Illustrationer af Nora Morell Gjerløff.

At rejse har altid været en stor fascination for mennesket. Fra urmennesket, der drog op gennem Afrika og udkonkurrerede Neandertalerne, til Columbus, der fandt Amerika. Fra opfindelsen af bilen, der muliggjorde at tilbagelægge lange distancer meget hurtigere, til flyvemaskinens opfindelse, der hurtigt gjorde det muligt at komme fra ét kontinent til et andet på under et halvt døgn. Siden da er menneskets videnskab kommet så langt, at den har ladet objekter forlade Jordens atmosfære og i 60’erne lod den første mand sætte sin fod på månen. Det ligger altså i menneskets natur at rejse. Gerne langt og gerne hurtigt. Der er dog én speciel rejseform, der interesserer de fleste ekstra meget, eftersom den endnu ikke er blevet fuldført: Rejser i tiden. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Er der en reel mulighed for at rejse tilbage i tiden og muligvis ændre på fortiden og dermed nutiden? Eller at rejse frem i tiden og møde sig selv og sine eventuelle børn og børnebørn? REJSER FREM I TIDEN Der er mange forskellige bud på, hvordan tidsrejser kan foregå. En af de mest realistiske er teorien, der bygger på Einsteins relativitetsteori. Kort sagt siger den, at rum og tid er tæt forbundet. Det vil sige, at tid ikke er en konstant størrelse, men at den i stedet er relativ i forhold til, hvor hurtigt man bevæger sig og rummets krumning. Det er bl.a. bevist ved at flyve et atomur rundt om Jorden og sammenligne tiden med et atomur placeret på Jorden. Derfor vil mennesker, som rejser ved høj hastighed i et fly, ældes en lille smule langsommere, end folk på Jorden, da rummet, de befinder sig i, er accelereret. Det er dog kun en meget lille forskel, når man blot rejser rundt om jorden i et normalt fly. Men hvis man kunne accelerere op til en hastighed nær lysets, ville man i princippet kunne rejse frem i tiden. Hvad der for den i raketten ville føles som måske ét år, ville svare til meget mere på Jorden. På den måde ville man kunne vende tilbage til jorden, og alle dem, man kendte, ville være langt yngre end én

selv. Man ville så være rejst ind i deres fremtid og dermed have foretaget en rejse frem i tiden. En vigtig detalje er, at man på et tidspunkt på turen skal ændre hastigheden ved enten at accelerere eller decelerere for at man faktisk foretager en tidsrejse, da det er det eneste, der adskiller én fra at være på jorden.

6

En anden mulighed for at rejse frem i tiden er ved hjælp af tyngdekraften. Sagen er den, at tiden inden for et tyngdefelt - på samme måde som under acceleration eller deceleration - går langsommere. Man kan altså rejse frem i tiden ved for eksempel at rejse nær et sort hul. Et sort hul er en kollapset stjerne, der har haft en


masse over 50 gange større end Solens, hvilket har gjort, at den - efter at have opbrugt al sit brændstof - ikke blot er eksploderet til en supernova men derefter også har trukket sig sammen igen og centeret al sin masse på ét meget lille punkt. Dette skaber et tyngdefelt så stort, at selv lys - med sin hastighed på 300.000 km/s - ikke kan trænge ud af tyngdefeltet igen. Derfor vil tiden gå langsommere, jo tættere man kommer på et sort hul, i takt med at tiltrækningen bliver større. Dog er det ikke helt uden fare. Ethvert sort hul har nemlig, hvad man kalder en begivenhedshorisont. Det er et punkt i et sort huls tyngdefelt, hvor det kræver en hastighed højere end lysets for at undslippe. Og det er ifølge Einsteins specielle relativitetsteori ikke muligt. Men hvis man blot bevæger sig nær begivenhedshorisonten, vil tiden gå langt langsommere, end den gør inden for Jordens tyngdefelt. Derfor vil man, når man beslutter sig for at rejse tilbage til Jorden, være ældet langt langsommere end dem, der blev på Jorden og er således rejst ind i fremtiden. Rejser man i det sorte huls tyngdefelt længe nok, kan man komme tilbage til Jorden, og i mellemtiden kan ens børn være ældet mere, end man selv er.

REJSER TILBAGE I TIDEN Så vi er kommet frem til, at fysikkens love faktisk tillader tidsrejser frem i tiden. Det hele bliver først meget problematisk, når man vil rejse tilbage i tiden, da vi med ovenstående metoder kun får tiden til at gå langsommere og ikke får den til at skifte retning. For at rejse tilbage i tiden ville det i stedet kræve noget, der er en del mere surrealistisk; nemlig såkaldte ‘ormehuller’. Et ormehul er en slags tunnel, der binder to forskellige steder i rummet sammen, og da tid og rum ifølge relativitetsteorien er tæt forbundet, ville man ved at rejse gennem et ormehul kunne ende et andet sted i både rum og tid. Det er svært at forklare præcis, hvordan et ormehul fungerer, men hvis man forestiller sig rummet som et papir med en prik i hver ende, så vil ormehullet fungere ved at bøje papiret, altså rummet, så de to prikker er over hinanden og danner en genvej herimellem. Dermed kan man tilbagelægge en stor afstand i rummet meget hurtigt og på den måde rejse både frem og tilbage i tiden. Der er dog det problem, at et ormehul aldrig er blevet observeret eller bevist. De er blot teoretiske fænomener udledt af kvantemeka-

7

nikken. En anden besværlighed ved realismen i teorien er, at ormehuller, hvis de eksisterer, er utroligt små, så for at noget skulle kunne komme igennem dem skal de først gøres større. Det kan blive utroligt svært, for hvis man putter noget ind i et ormehul, vil det få hullet til at snævre sig sammen, da det vil forstørre massetiltrækningen yderligere. Et ormehuls tiltrækning fungerer nemlig på samme måde som et sort hul. For at løse dette problem skal der i stedet bruges det modsatte af masse for at forstørre ormehullets åbning tiltrækkeligt nok til at kunne rejse gennem det - nemlig negativ masse. Negativ masse er ikke noget, man finder hvor som helst, men det kan dannes i meget små mængder grundet kvantefluktuationer. Så for at kunne rejse gennem ormehullet skal vi først udvide hullet ved at putte negativ masse i, så der bagefter kunne komme ‘normal’ masse igennem, f.eks. et rumskib. PARADOKSER Kort sagt er det altså ikke bare lige at rejse tilbage i tiden, men det hele bliver yderligere kompliceret ved de paradokser, der kan opstå, når man rejser tilbage i tiden. Et af de mest kendte kaldes bedstefar-paradokset. Det går ud på, at hvis man rejser tilbage i tiden og slår sin bedstefar ihjel - eller på anden vis forhindrer sine forældre i at mødes -, vil der opstå et paradoks, idet man aldrig selv ville være blevet født, og derfor slet ikke i stand til at rejse tilbage i tiden og sørge for, at man ikke selv blev født… Der er tre mulige løsninger på det paradoks: Kronologibeskyttelsesformodningen, parallelle universer og selvkonsistensprincippet. Stephen Hawking beskrev i 1992 kronologibeskyttelsesformodningen : “Det lader til, at der er et kronologibeskyttelses-agentur, der forhindrer


lukkede tidskurver i at opstå.” Der skulle altså være en slags fysisk lov, der umuliggør rejser tilbage i tiden, som ville ændre på ting, der allerede er sket. Teorien om parallelle universer foreskriver, at der i sekundet, man dræber sin bedstefar, opstår et parallelt univers, så der er ét, hvor man aldrig er rejst tilbage i tiden, og ét, hvor man aldrig er blevet født. Denne teori bliver dog hurtigt meget uoverskuelig, da der så skulle opstå et nyt parallelt univers, hver eneste gang man kommer i en situation, der kan medføre forskellige udfald. Dette er faktisk fysisk muligt ifølge kvantemekanikken - men også ret abstrakt. Den sidste løsning: Selvkonsistensprincippet. Dette handler om, at man selv sørger for at få sendt sig selv afsted med tidsmaskinen, så det bliver en selvopfyldende historie. Det kunne

f.eks. være, at du rejste tilbage i tiden, og ved at skubbe til den tidligere dig sørgede for, at du selv kom ud at rejse med tidsmaskinen. Det er dét, der sker i Interstellar, hvor Matthew McConaughey skubber til bøgerne for at give sin datter et tegn. Det kan hurtigt blive meget abstrakt, når man taler om tidsrejser, og på mange måder er det at tage fysikkens love til ekstremer. På den anden side kan det ikke udelukkes, at tidsrejser bliver mulige på et tidspunkt. Virkeliggørelsen af rejser frem i tiden ligger højest sandsynligt ikke langt fra vores tid. Dog ville det ikke være sådan, at man ville kunne rejse frem og møde sit fremtidige jeg - man ville blot komme tilbage og opleve, at alle andre er ældet mere end en selv. Dermed ville man heller ikke kunne rejse frem og møde sine eventuelle børn

og børnebørn, da man ikke har været på Jorden siden sin afrejse og derfor ikke har stiftet familie på Jorden. Med hensyn til at rejse tilbage i tiden, kan man sige, at der er stærk eksperimentel evidens for, at tidsrejser tilbage i tiden ikke er mulige. Det stærkeste modbevis er, som Stephen Hawkings har sagt, at vi endnu ikke - såvidt vi ved - er blevet besøgt af turister fra fremtiden. På trods af teoriens modsigelser kan tidsrejser tilbage i tiden heller ikke udelukkes. Hvis det viser sig at være muligt at rejse tilbage i tiden, er der flere teoretiske paradokser, der afviser, at man kan ændre på fortiden. Så hold forhåbningerne om fremtidsrejser høje, men undgå så vidt muligt store fejltagelser, for det viser sig at være ret komplekst at rejse til fortiden og ændre på noget. ■

DIY: SÅDAN REJSER DU FREM I TIDEN Trin 1 Gå på kur, indtil din masse er negativ. Her anbefales en kost kun bestående af negative kvantefluktuationer (og undgå al form for substans - inkl. vand). Trin 2 Find et ormehul i rummet. (Investér eventuelt i et kraftigt forstørrelsesglas, da ormehuller som regel ikke er større end en proton). Trin 3 Så er det bare at hoppe gennem ormehullet. Nyd fremtiden!* *OBS Læg venligst mærke til, at det endnu ikke er muliggjort at rejse tilbage i tiden, dermed er turen ikke tur/ retur. Derudover kan den anbefalede kur medføre kraftig dehydrering. Alt ansvar fralægges.

8


Guide

OVERLEV IKKE AT DRIKKE Interview & fotos af Julie Nosch ft. Nina Buch Hesthaven Poulsen, 2.u.

Jeg har nu humpet rundt på krykker og smertestillende i noget tid. Alligevel har jeg insisteret på at feste bare en lille smule - dog relativt ædru. Og relativt ædru har festerne vist sig stadig at være sjove! Men kunne vi have det sjovt, hvis vi alle var ædru? Har folk lyst til at hygge sig sammen, fx til fremtidige kælderaftener, uden alkohol? Og er der nogen andre end mig, der ville anbefale at prøve at være ædru til en rysfest? Kommer i til at tage til kælderaftener alligevel? Alle tre: Ja, helt sikkert! Johanne: Eller, det kommer dog an på, om der kommer andre. Linne: Ja, hvad konceptet så bliver i stedet. Johanne: Ja, der skal ske nogle ting, nogle forskellige arrangementer og koncepter, jeg kommer nok ikke, hvis vi bare skal sidde i kælderen og snakke.

Valdemar & Elias, 1.y VALDEMAR OG ELIAS 1.Y

Hvad kan man gøre for at gøre de Nu har I jo aldrig oplevet kæl- nye kælderaftener fede, så I ville …: Jeg ville også komme til brætspil deraftener, men har I tænkt jer komm? og kaffe fx. at komme, nu hvor der ikke er alkohol? Elias: Smugle alko med ind… Linne: Det var jo lidt det, man gjorde før, bare med øl i stedet for kafElias: Det virker lidt nytteløst uden JOHANNE OG LINNE 2.A fe og drukspil i stedet for brætspil, alkohol, det bliver slet ikke lige så FT. ANDRE men man drak sig jo ikke bankelam. sjovt. Kaffe og brætspil, synes jeg også, er Hvad synes I om ikke at skulle en hyggelig løsning. Har I været til fester uden at drikke til kælderaftener? Hvordrikke? dan overlever man det? Ville I kunne tage til fest uden at drikke? Elias: Nej Johanne: Det er ikke svært! Linne: Jaer…hvis alle andre nu ikke Valdemar: Ja, men det var ikke speLinne: Jeg synes, det er okay. Jeg drak, det er jo lidt dét, der er dealen. cielt fedt. Det er ikke noget, jeg ville synes, vi skal øve os i at være socia- Det er ikke fedt at være den eneste anbefale. le uden øl. ædru!

9


Vil det, at der ikke er alkohol, få dig til at komme? Jonathan: Næh, jeg tror ikke rigtigt, det gør nogen forskel for mig. Har I forslag til, hvad de kunne gøre, for at I ville komme? Begge: Hmmmm nææ Mathias: Jeg tænker, det kommer an på, hvem der kommer. Hvis ens venner kommer, gør man også.

Linne, Johanne, Josephine & Emily, 2.a Johanne: Jo! Det synes jeg er så fedt!

Drikker I altid når i skal til fester? Jonathan: Jeg har faktisk haft nogle undtagelser. Jeg har en enkelt gang været i byen, en fantastisk bytur, hvor jeg ikke drak overhovedet. Jeg var så også sammen med min kæreste, og vi havde det mega nice. Så jeg synes godt, man kan tage i byen eller til fest uden at drikke.

Linne: Nej, folk bliver så åndssvage at høre på, arg. Johanne: Jo, det er vildt sjovt, det er så fedt faktisk at prøve at se det hele udefra! Man kan jo stadig have det fedt med dem og danse med dem, man har stadig stemningen i én. Og så kan man huske det hele næste dag, og man har det ikke dårligt. Og man kan lave mad til sine fulde venner, hehe.

Mathias: Jeg tror tror ikke, jeg har haft en fed bytur uden alkohol. Hvad med at prøve at være ædru til næste rysfest?

Linne: Okay, men det kommer også an på, hvordan ens venner er, hvordan de er, når de er fulde, om de bare dakker eller er chill.

Jonathan: Tjooo Johanne: Ja, okay. Man skal have søde, chill venner…

Mathias: Det kunne være sjovt at prøve det, men Ville du opfordre folk til at være på den anden side tror ædru til næste rysfest fx? jeg bare, der er en anden mentalitet til rysfester. Jonathan & Mathias, 3.a Johanne: Nej! Ikke rysfester! AnDer deler man lidt det, at dre fester! Til rysfester er det nok man drikker. Så åbner alle sig lidt en god ide at være lidt fuld… JONATHAN OG MATHIAS 3.A mere og har det sjovere. Så for mig handler det nok om at være samLinne: Ja, der bliver man nødt til at Har i tænkt jer at komme til kæl- men med nogle bestemte mennedrikke, ellers står man bare alene i deraftener, selvom der ikke kom- sker, og så kan jeg sagtens have det et hjørne. Man får jo også energi af mer til at være alkohol? sjovt uden alkohol. alkohol! Og jeg bliver altid væk til fester, og det er bare federe at fare Jonathan: Altså, jeg kom generelt Vil I anbefale, at vi alle drikker vild, når man er fuld, end når man ikke særligt ofte til kælderaftener, mindre? er ædru… jeg har bare haft andet at lave. Begge: Næh, egentlig ikke.

10


Udover at vi drak på hverdage, og det må de ikke lade os gøre.. Louis: Jaja, men fra et fyma-synspunkt giver det ingen mening. Peter: Jeg forstår godt deres grunde, men det er sgu ærgerligt. Kommer I til at tage til kælderaftener alligevel? Begge: Jaja da. Louis: Det blev jo brugt som et steppingstone til at tage videre i byen. Peter: Hvis Kælderudvalget nu koordinerede, hvor vi så tager videre til i stedet, så skal det nok blive godt. Louis: Ja, og så kan selve kælderaftenen jo være noget med kaffe og brætspil (shoutout til RysUnited) Peter: Noget med ‘kæmpe-giga-twister’. Tager I nogensinde til fester uden at drikke?

Louis & Peter, 2.y LOUIS OG PETER 2.Y

Louis: Ehhh, nej

Louis: Så er det en benzenring i Hvad er det, der gør, at man åb- midten ikk’? Oftest så påvirker et- Peter: Jeg kan godt lide at drikke. ner sig mere op, når man drikker hanolen jo dine serotoninreceptoalkohol? rer i hjernen, hvis du forstår? Louis: Man kommer til at gøre ting, ens personlighed normalt ikke tilLouis: Det jo bare ethanolen Jaja, totalt… Men hvordan har lader I det så med, at der ikke er etPeter: Ja, det en simpel carbonkæ- hanolholdige væsker til kælder- Hvad med ikke at drikke næste de med en OH-gruppe for enden aftener? rysfest? Louis: Det kan være et vilkårligt hy- Louis: Det’ noget lort. Det havde en drogen-atom afspændende virkning, især i perioder med højt niveau af undervisPeter: Det kan også være en cyklo, ning. At forbyde ethanol til kælderså hænger det sådan sammen i en- aftener er fuldstændig ulogisk på derne. alle måder.

11

Peter: Jeg har faktisk været ædru til en rysfest engang. Er du ikke lige startet i år? Peter: Hegnet er ikke så højt... ■


GÆT EN MADPAKKE! Quiz af Julie Nosch ft. Nina Buch Hesthaven Poulsen, 2.u.

1 Linnea, 2.u

2 Valder 2.d

3 Laura, 2.s

4 Linne, 2.a

5 Signe, 2.s

“Der er både chiafrø, mandler, æbler fra haven og alt muligt andet godt i.”

“Jeg pakker ikke hver enkel del af madpakken ind for sig, det blander sig jo alligevel i maven.”

“Min madpakke er ret ærgerlig, men den smager fint.”

“Jeg har en rigtig god madpakke med i dag - eller, det er rester fra mad, jeg lavede i går. Men der er kage med!”

“Jeg har ret travlt. Ja, du må godt smage.”

6 Asger, 1.s

7 Elias, 1.y

8 Cornelia, 1.t

9 Nikoline, 3.b

10 Oskar, 2.d

“Jeg kan godt lide soltørrede tomater. Der er også humus og pesto i. Jeg er vegetar.”

“Jeg laver ikke selv min madpakke, og jeg er egentlig ligeglad med, hvad der er i. Min drømmemadpakke ville nok være Berkuouges, en fråd armensk suppe.”

“Jeg spiser min madpakke lige meget hvad. Jeg har ikke nogen favoritmadpakke.”

“Jeg glemmer tit min madpakke.”

“Min madpakke er ret fråd, men min drømmemadpakke er min ven Sebastians rigtige thaimad.”

12


C

D

E

F

G

H

I

J

SVAR

6–H 7–F 8–I 9–G 10 – E

B

1–B 2–J 3– C 4–A 5–D

13

A


MYSTERIET OM RYSENSTEEN Ord af Johan Delfs. Illustration af Alice Brennum.

Til skoleårets anden morgensamling, mandag den 29. august, forklarede Gitte T., hvordan Rysensteen blev oprettet i 1881, og hvordan den senere blev kaldt Rysensteen efter gaden, den lå på; Rysensteensgade. Men den forklaring åbnede op for et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvis Rysensteen Gymnasium er opkaldt efter Rysensteensgade, hvad er Rysensteensgade så opkaldt efter?

J

eg begynder ligesom sidst med at spørge en klassekammerat, om han kender svaret på mysteriet. Denne gang er det Jeppe Marno, der får chancen. “Hvad tror du, Rysensteen er opkaldt efter?”, spørger jeg. Jeppe er vis, og han svarer uden tøven: “Det er to muligheder. Det kan enten være en klog mand, eller også så kan det være en ridder”. I baggrunden udbryder Johannes, som kom med en teori til mit sidste mysterium: “Det var nogle rigtig dårlige bud”. Men med Jeppes teori i baghovedet tager jeg ud og efterforsker, om han har ret. Jeg tager udgangspunkt i Gitte T.’s udsagn om, at skolen er opkaldt efter Rysensteensgade.

Jeppe, 3.s 14


Først og fremmest forsøger jeg mig selvfølgelig med internettet. Men Googles resultater for ‘Rysensteensgade’ består primært af boliger til salg på gaden, og selvom det kunne være sjovt at bo i Rysensteen Gymnasiums gamle lokaler, er det ikke så hjælpsomt i min efterforskning. Jeg finder på hjemmesiden Taxafinn.dk en liste over “Hovedstadens gadenavnes betydning”, men trods det pålidelige domænenavn findes Rysensteensgade ikke på denne liste.

Dermed går jeg videre til internettets forgænger i papirform: Biblioteket. Her finder jeg en bog af Bent Jørgensen kaldet “Storbyens Stednavne” og låner den med hjem. Jeg slår op på side 244 under R og finder Rysensteensgades opslag: “Rysensteensgade Kbh. Indre by. Navngivet 1893 efter beliggenheden hen over den sløjfede Rysensteens Bastion, som også havde lagt navn til en meget søgt søbadeanstalt, som lå for enden af nuværende H.C. Andersens Boulevard. Bastionen var i 1671 navngivet efter fæstningsingeniør Henrik Ruse (1624-79), der samme år var optaget i friherrestanden som Henrik Ruse af Rysensteen.”

Jeg er målløs. Har bogen lige både forklaret ikke alene, hvordan Rysensteensgade er opkaldt efter Rysensteens Bastion, men også hvad Rysensteens Bastion er opkaldt efter? Det virker sådan. Men er mysteriet så allerede slut? Nej. Jeg mangler stadig at finde ud af, hvad Henrik Ruse har gjort for at gøre sig fortjent til at blive optaget i friherrestanden. En fæstningsingeniør kunne godt kaldes en “klog mand”, men var han virkelig så klog? Havde Jeppe ret i sit første gæt? Jeg vender tilbage til bibliotekets efterfølger: Internettet. Og Henrik Ruse har selvfølgelig sin egen Wikipedia-side. Hér læser jeg, at Henrik Ruse har været vild med militære anlæg, siden han var 15, og har arbejdet for bl.a. Kongen af Frankrig, Hertugen af Weimar og Republikken Venedig. I 1661 indkaldte den danske kong Frederik III Ruse og gjorde ham til “generalkvartermester, overinspektør over fæstningerne og oberst over et infanteriregiment”. Derefter ombyggede han Kastellet og begyndte at lave en masse spændende ting rundt i Danmark, bl.a. udvidelser af voldene og Indre by.

15

Efterhånden må vi anerkende, at ja, Rysensteen Gymnasium blev opkaldt efter en klog mand, og Jeppe havde ret i sit første forslag. Men hvad nu, hvis han også havde ret i sit andet gæt? Jeg søger videre. I 1664 overtager Henrik Ruse som tak fra kongen Bøvling Slot inkl. tilhørende gods, som ligger i Lemvig i Vestjylland. I 1671 bliver godset ophøjet til Baroniet Rysensteen (eller Rusensteen), og Ruse bliver som en af de allerførste danskere baron. Men det, der er endnu mere interessant, er, at Baron Henrik Rusensteen samme år også bliver slået til Dannebrogsridder. Så Jeppe havde endnu mere ret, end han regnede med, og Johannes tog så grueligt fejl. Rysensteen Gymnasium er opkaldt efter en gade, som er opkaldt efter en bastion, som er opkaldt efter en klog ridderbaron fra Holland. Mysteriet er løst, mit hjerte er lettet og Rysensteen lever videre. ■


SKAM DIG, UNGE MENNESKE! Ord & illustration af Cille Hvass Holm.

En popkulturel brise er svøbt ind over det danske land. Serielandskabet har fået selskab af endnu en ungdomsserie, der har taget Norge, hvor serien oprindeligt stammer fra og – ikke mindst – Danmark med storm. Der er national optur over serien SKAM. Unge sidder klistret til skærmen; græder med, når yndlingsparret går hver til sit. Griner med, når skolelægen på allermest akavet vis giver en kort lektion i sex. Generelt bliver der følt alt, hvad der er at føle, fordi SKAM er en yderst velproduceret, velskrevet og fin fremstilling af ungdomslivet anno 2016.

16


Skam defineres af den danske ordbog som en ”ubehagelig følelse af ydmygelse, skyld eller flovhed, fremkaldt af bevidstheden om at have gjort noget forkert eller pinligt”. Og det er netop denne tilstand, som instruktør Julie Andem rigtig fint får bearbejdet. Serien får lov til at udforske det tåkrummende. Det pinlige. Den første gang. Episoder og situationer enhver ung - vover jeg at påstå - kan sætte sig ind i. Serien foregår i Oslo og tager os bag kulissen på Hartvig Nissens Skole, hvor drama, kærlighed og venskaber blomstrer i allerbedste velgående. Her går unge rundt med knuste hjerter, tunge skuldre og hemmelige forelskelser. Første sæson fokuserer på Eva, der jonglerer med en fraværende forælder, en kæreste, hun ikke helt stoler på og en meget begrænset omgangskreds. Men ikke langt inde i serien møder hun Vilde, Noora, Sana og Chris – skolens udskud. De fem piger finder hurtigt sammen. De er rygraden i serien, og det er gennem deres øjne, vi ser verden.

SKAM er et teenageunivers uden lige. Det er en serie der fungerer så godt i vores samtid, netop fordi den er et produkt af det. Serien formår at flette både popkultur, sociale medier og handling sammen på en enormt begavet måde. Telefonen udgør et afgørende element, der fortæller en sideløbende historie i serien. På telefonen kan man gemme sig, kommunikere med andre, uden at det ses. Rammen bliver med ét tidstypisk og ligeværdig den fjerde væg mellem serie og seer bliver brudt. Samtidig spiller musik og lyd en kæmpestor rolle. Dette element får nemlig lov til at tale, når ord ikke kan. I en scene med Eva, hovedrollen i første sæson, og hendes kæreste Jonas får trafikstøj lov til at overdøve et skænderi. I en anden scene befinder pigerne sig til fest med Penetrator-drengene. Den flotteste, mest populære klike på skolen. Der bevæges rundt mellem klip af unge mennesker til sangen “Dick in the Air” af Peaches. På denne måde understreges mødet mellem unge, seksuelle hormonbomber på en underholdende samt kærlig måde.

17

Innovativt? Måske ikke. Men det er drastisk, at handlingen og det dramatiske omdrejningspunkt ligger i alt det vi ikke ved foregår. Seeren får derfor på rigtig mange måder lov til at være den, der skaber og tillægger serien værdi. Identifikationen i serien ligger derfor ikke fjernt. Det er nemt at spejle sig selv i de unge mennesker, som man hurtigt kommer til at holde gevaldigt meget af. I stedet for at vise os de sædvanlige 90210-stereotyper, virker rollerne levende. De virker ægte. Om det er fordi, karaktererne har virkelige Instagram-profiler, som man kan følge med i eller fordi, der lægger en masse research og interview med unge til grunde for serien er svært at sige. SKAM er en serie om unge. Til unge. Af unge. Og en ting der i hvert fald er sikkert, er at SKAM føles virkeligt fordi ægtheden ikke bliver pakket ind i dobbelttydighed og Hollywood-melodramatik. Hvad end det omhandler seksualitet, spiseforstyrrelser, hjertesorger eller identitet, så siger SKAM det, som det er. ■


SIDEN, DU RENT FAKTISK GIDER AT LÆSE Med Thor og Albert MÅNEDENS UDVALGTE TOAS Månedens udvalgte toas er toilettet i kælderen, tredje fra venstre. En all time classic. Det er i hvert fald der du kan finde os i den næste måneds tid.

HVEM ER VI I anledningen af vores debut i Kanylen, vil vi lige skrive lidt om os selv. Vi hedder Albert og Thor og er Rysensteens bagmænd. Vi har i vores 2,5 år på rys lavet et hack på systemet og forstår derfor, hvad der sker, og hvordan man smertefrit og nemt kan blive til de største kanoner. Vi fortæller jer, hvad vi synes, I skal vide. Gør med det, hvad I vil. Vi er Vi Unge, bare med mere diller og konfetti. Da vi begge er ret store fans af Lina Rafn, har vi valgt 3 ting, vi hver vil have med på en øde ø, som en lille intro til mændene bag siden her. Albert: 1: en kakkmaddafakka-billet 2: en brødrister 3: alle Vi Unge-blade fra maj 2005 til januar 2007 Thor: 1: 2 USB stik (af 512MB), der indeholder alle Bolias forsider siden bladets første udgivelse i september 1989 2: Automatisk kortblander 3: Jacob 3.u’s mor

MÅNEDENS HIPPE SYGDOM Da vi dikterer moden, dikterer vi også sygdomsmoden. For denne måned gælder det, at japansk hjernebetændelse er in og hepatitis A er yt. Hepatitis B er også relativt last year, men dog stadig acceptabelt med ironisk distance.

MÅNEDENS EKSTREMT LILLE BILLEDE Et meget lille billede af Mads Langer, enjoy.

18


MÅNEDENS STICKER TIER: Her er de stickers vi anbefaler og forbyder jer at bruge i resten af den nuværende måned. Når man bruger stickers, er det vigtigt at overveje, hvor høj grad af ironi du udviser. Business Fish-pakken er så banned, at vi nægter at printe den, og skal for alt i verdenen undgås. GOD TIER

MEDIOCRE TIER

MÅNEDENS NORDATLANTISKE DELFINART Denne måned har vi valgt at sætte fokus på den hvidnæsede delfin. Hvidnæsens krop er tæt og robust, hovedet er småt og næbbet kort og tykt. De mellemstore brystfinner, også kaldet lufferne, har bred basis, spidse ender og er bagudrettede. Halefinnen har indadbuende bagkanter, spidse ender og en tydelig kløft. Rygfinnen, som er placeret midt på ryggen, er høj og seglformet. Hvidnæsen er sort på ryggen, men har en hvid eller grålig farvetegning, kaldet saddel, bag rygfinnen. Bugen og næbbet er hvid, dog kan næbbet hos nogle dyr være gråligt eller brunligt. På hver side af kroppen har Hvidnæsen en hvidlig stribe. Rygfinnen, lufferne og halefinnen er mørkegrå eller sorte. Torskefisk og blæksprutter udgør størstedelen af føden, men Hvidnæsen spiser også krebsdyr.

TRASH TIER

THOR OG ALBERTS ORDBOG Racisme er en stolt tradition i Danmark. Dog føler vi, at branchen trænger til et friskt pust. Derfor leverer vi her nogle forslag til nye racistiske udtryk (vi må godt, da Thor er etnisk). Tacoperker - Bruges om folk af mexicansk afstamning Nokianeger - Bruges om vor nordiske brødre fra Finland Tentakelluder - bruges om kvinder af japansk afstamning

MEMES MED ORD Til jer, der ikke følger med, har vi også en meme-side. Dog nyder vi selv mere abstrakte memes, som ikke kan forklares med ord. Så det vil vi forsøge at gøre. Månedens meme er et billede, der forsøger at efterligne den populære tegnefilmsserie Family Guy. Billedet er her dog frembragt ved brug af en greenscreen og viser folk iklædt forvrængede masker, der portrætterer seriens karakterer, Peter og Brian. Kvaliteten af billedet imiterer mange reuploads på Instagram og er derfor relativt lav. I en næsten ulæselig tekst står der i bunden ”Peter in REAL” og derefter ”brien” skrevet i kursiv. Uploaderen af originalindholdet bærer navnet familyfuntimefunny11. Billedet er et typisk eksempel på en post-ironisk nymoderne meme, med tegn på en postkolonial tilgang til billedbehandling.

Afslutningsvis kan det siges, at vi vil opsætte en brevkasse, hvor I vil kunne få svar på alle jeres spørgsmål om alt fra kæledyr til juridisk rådgivning i forbindelse med mordbrand. Spørg løs, eller lav en flot tegning til os.

19


MØD RADIO G-PUNKTET Interview & fotos af Johan Delfs.

Du har nok hørt om Radio G-Punktet til en morgensamling, men hvorfor skal du høre det, og hvem er det, der står bag det? Læs videre, og hør svarene fra Frieda og Arense fra 2.a, Silas og Asger fra 3.s og Herman fra 3.c, der alle står bag Rysensteens helt eget ugentlige radioprogram.

Hører I meget radio?

dan noget.

Frieda: Hele tiden!

Silas: Jeg synes også, det er vigtigt, at individet ikke skal underholdes hele tiden af fast-paced movies. Jeg synes, at en dialog kan gøre meget.

Silas: Jeg hører P3 hver morgen, når jeg går i bad. Og så nogle gange 24Syv. Arense: Jeg hører også nogle gange Mads & Monopolet. Frieda: Ja, det gør jeg også, især podcasts. Jeg hører rigtig meget podcasts. Og så hører jeg Den Korte Radioavis. Hvad synes I, radiomediet kan? Arense: Jeg synes, der er et eller andet over det der med, at man ikke ser menneskene, altså dem der snakker. Det synes jeg, der er et eller andet ret fedt over – hvis man har en god stemme i radioen og så-

tror jeg, bare man gør, hvis der er noget digitalt.

Herman: Jeg synes også, at de formidler nyhederne på en bedre måde end fx TV-avisen eller en avis. Frieda: Man kan jo godt sige, at bøger på en eller anden måde er blevet lidt outdatet, og alle er kommet til film og serier. Så synes jeg, at man kan sige, at radio er den nye bog – det der med at du selv skal skabe billederne. Arense: Det er lidt ofte, at når folk hører radio, er det noget, de har i baggrunden. Hvis du tænder for dit fjernsyn, så bliver man bare meget hurtigt distraheret af det, fordi det

20

Asger & Silas, 3.s


Asger: Men når man hører vores radioprogram, så skal man jo lytte til det. Så er der fuld fokus. Frieda: Sådan kan jeg da godt have det, når jeg hører Mads og Monopolet: Jeg føler lidt, at jeg selv er med i det. De kan bare ikke høre, hvad jeg siger. Asger: Vi opstiller jo også dilemmaer. Frieda: Det gør vi også! Vi har en brevkasse. Asger: Vi har en lås på, vi skal have brudt op. Det er måske meget smart lige at tilføje, at vi skal have gang i, at man kan stille dilemmaer. Skal det hedde Hermans brevkasse? Arense: Ja, det skal det da! Asger: Hermans brevkasse kommer snart nede i kælderen, og så kan man stille spørgsmål. Frieda: Herman & Monopolet.

Frieda: Vores er jo i nuet. Du hører det, mens vi sender det. Så det er meget aktuelt. For det første er det, ligesom Kanylen og Rysbloggen, så er det jo Rys – vi kommer fra Rys, og vi taler primært om Rys. Men vi taler om de ting, der sker lige nu. Kanylen er jo én gang om måneden, og Rysbloggen er jo primært scorestatistikker og postkort fra rejser.

Silas: Masser af grin.

Asger: Vi indkapsler det hele.

Frieda: Jeg prøver at få indført god gammeldags pop. Dansk pop skal vi også lige have, fra 80’erne.

Frieda: Vi har også de små detaljer, dramaerne på Rysensteen, og alt, hvad der er aktuelt på Rysensteen og udenfor Rysensteen.

Silas: Bob Marley hour. Det bliver fucking sygt.

Frieda: Vi promoverer os mere, og så holder vi også det der med temaer. Det var de sgu ikke så gode til sidste år.

Frieda: Jo, det gør vi. Hvor meget forberedte I jer sidste år og forrige år? Severin (tidligere vært på G-Punktet): Ikke rigtigt. Asger: Dér har I svaret. Frieda: Vi går jo også op til morgensamlingerne nu og fortæller om vores nye temaer og sådan noget. Hvad kan lytterne se frem til i år? Silas: One word: Stemning. Hvornår læser du Kanylen og tænker, kæft, jeg kunne godt tyre en pivert lige nu?

Herman: Bob Marley hour.

Herman: Vi er meget mere aktive på de sociale medier.

Silas: Arh, det ved jeg ikke. Nu skal du ikke tale over dig – det er tredje udsendelse.

Hvad kan man få på Radio G-Punktet, som man ikke kan få i Kanylen eller på Rysbloggen?

Arense: God musik.

Gør I noget anderledes som nye værter på Radio G-Punktet i år?

Asger: Vi forbereder os måske lidt bedre, vil jeg sige.

Herman, 3.c

Frieda: Øl.

Asger: Der bliver ikke sendt i de næste to uger, men efter det kan I se frem til…

21

Arense, 2.a Hvordan kommer I på jeres temaer? Silas: Vi tænker bare på, hvad der er fedt. Bob Marley er sygt nice. Rock er fucking fedt. Rasmus Seebach? Psykopat nice. Bare fede temaer. Arense: Noget, der kan have en sammenhæng med musik. Vi vil gerne have et musiktema, tænker jeg. Frieda: Vi kunne også bare have beach-tema til december, fx. Så spiller vi bare sådan noget musik, som er lidt ‘strandligt’. Silas: Vamos a la playa. Herman: Beach club-tema.


Frieda: Ja! Skal vi gå til stranden, Vamos a la playa, ja. Asger: Det her siger meget godt, hvordan vi finder på vores temaer.

Asger: Frieda kan snakke meget højt. Når man sidder i teknikken , skal man tit skrue lidt ned for Frieda.

Herman: Det er brainstorm. Frieda: Verbal brainstorm, ville jeg kalde det. Arense: Fordi der er rigtig mange gode temaer jo. Asger: Ofte handler det også om, hvem der råber højest. Frieda: Ja, jeg er rigtig god til at råbe, men jeg synes ikke rigtig, jeg bliver hørt.

Silas: Ofte har vi sådan en chat, og så bliver der skrevet, hvad med et rocktema?, og så er folk sådan, okay. Frieda: Vores temaer er pissegode, og det er jo fordi, vi er mega kreative, og hvis vi ikke var det, så ville vi ikke være særlig gode, for vi skal have et nyt tema hver fredag. Og det er også derfor, det er godt, at vi er forskellige køn og forskellige mennesker fra forskellige klasser.

Arense: Vi har aftalt, at vi ikke diskuterer politik, når vi er i studiet. Asger: Ikke noget name dropping heller. Frieda: Selvom vi godt nok kun har haft tre udsendelser, og vi allerede har overtrådt den regel.

Asger: Vi har mandschauvinister, vi har feminister…

Hvorfor hedder G-Punktet?

Frida: Vi har høje og lave, mørkhårede og lyshårede, c’ere, a’ere og s’ere.

Silas: Jeg har ingen anelse.

Asger: Og pacifister. Herman: Vi har én mørkhåret. Frieda: Det er stadig mørkhårede.

Frieda, 2.a

Frieda: Det kan selvfølgelig også blive et problem. Vi kan godt have mange diskussioner.

Arense: Vi har rigtig mange forskellige idéer, fordi vi alle sammen er forskellige mennesker, og vi er fem, og vi har alle sammen rigtig gode idéer. Det er dér, den ligger - dér den kommer.

22

det

Radio

Hvis I skulle kalde det noget andet, hvad skulle det så hedde? Silas: Sygt Nice Radio eller sådan noget. Ej, det ved jeg ikke. Radio Fed Energi kunne den godt hedde. Eller Radio Feminisme Er En Joke. Radio Mandschauvinisme. Radio G-Punktet kan høres hver fredag kl. 16 på kanal 98.9 FM eller på Radio Vesterbros hjemmeside, radiovesterbro.dk. ■


Verden er din østers

5 TING JEG LÆRTE I ARGENTINA Ord & fotos af Johan Delfs.

Fra 19. september til 4. oktober var min klasse, 3.s, på studietur til Argentina. Her er nogle af de kulturforskelle, jeg lagde mærke til på turen. ARGENTINA ER FORSKELLIGHEDENS LAND sær i Buenos Aires er alt meget forskelligt. Kun ca. 2% af befolkningen er efterkommere af indfødte argentinere, og resten er derfor immigranter fra alle mulige forskellige lande, især i Europa. Hvor lejlighedskomplekserne i København hænger sammen i blokke, er hver eneste opgang i Argentina forskellig - nogle huse farverige og kunsteriske, andre huse gamle og grå. Det er også en kæmpestor ulighed i landet. Vi var ude og besøge et rigtig fattigt område for at lege med nogle børn, og det var en stor og øjenåbnende oplevelse. En tidligere præsident havde igangsat et stort hospitalsbyggeri, men det blev aldrig færdigt, så der var bare halvfærdige bygninger over det hele derude.

I

ARGENTINERNE KAN RIGTIG GODT LIDE SUKKER rgentinerne er vilde med sukker. De spiser gerne kage til morgen, eftermiddag og aften, og så har alt deres juice en masse sukker i sig. De spiser rigtig meget dulce de leche, som er noget rigtig sødt karamelagtig kondenseret mælk, og min argentinske vært fortæller mig, at ovenikøbet også nogle gange putter sukker ovenpå dulce de leche. Selv da vi en dag spiste empanadas (fyldt brød der ligner en minicalzone) med oksekød hjemme, hælde hele familien efter hver eneste bid et godt lag sukker ovenpå. Til morgenmad drak vi kakaomælk, og til aftensmad drak vi sukkerjuice, for vand er alt for kedeligt! Vores hjemmebragte lakrids var de til gengæld ikke så glade for.

A

S

ARGENTINERNE KAN RIGTIG GODT LIDE KØD n af de argentinske nationalretter er asado, hvilket er oksekød i forskellige udskæringer fordelt på 3 eller gerne flere retter. Du kan godt risikere at støde på lidt salat til kødet, men det er ikke noget de spiser så meget af. Af andre populære kødretter kan nævnes empanadas med kød, milanesa, som er friturestegt kød, og choripan, som er chorizo-pølse med brød.

MEDIELANDSKABET ER ANDERLEDES Argentina bruger de ikke Facebook særlig meget mere, og slet ikke Messenger. I stedet bruger de Whatsapp til at chatte, men også Snapchat og Instagram. I hjemmet kører fjernsynet nonstop i baggrunden, men uden at de rigtig ser det særlig ofte. Apple-produkter sælges ikke officielt i landet, så alle de unge har Android-telefoner og stationære PC’er. ■

E Johannes smager dulce de leche

DEN ARGENTINSKE MODE ER FARVERIG OG CITATRIG tort set alle de argentinere, min klasse har boet hos, har haft tøj i meget stærke farver, ofte pink for pigerne, og gerne en masse inspirational quotes. En af mine favoritter var Girls Gonna Have Fun-t-shirten, men også Fashionably Late og Nobody Said It Was Gonna Be Easy gjorde indtryk. De spurgte til gengæld os om, hvorfor der ikke stod noget på vores tøj, mens de gik rundt i crocs og natbukser. Derudover havde nærmest alle piger i 15 års fødselsdagsgave fået en halskæde med deres initialer, som de havde på hver dag.

23

I


Verden er din østers

GCP-REJSER PÅ GODT OG ONDT Interviews af Alice Brennum & Mathilde Eilschou Holm. Illustrationer af Alice Brennum.

Om vi er glade for det eller ej, så betyder dét at være Rysensteener i høj grad, at man skal lære om GCP, og alt, hvad det indebærer. Når vi en dag bliver studenter, skal det helst være sådan, at alle ved, hvad det vil sige at være en god, engageret verdensborger. AT-forløb, tværfaglige moduler med perspektivering efter perspektivering til rejsedestinationerne er med til at bygge spændingen op, indtil det hele kulminerer i 3.g, når vi sendes afsted på en rejse, der varer ca. to uger: GCP-rejsen. Alle skal af sted, og alle er spændte. Men hvordan har det egentlig været at være af sted? Vi har spurgt nogle 3.g’ere om deres indtryk og oplevelser.

Havde du nogle fordomme om dit GCP-land, og blev de bekræftet? ANDREAS ANKER SEELHORST 3.B (SPANIEN)

NICOLINE VICTORIA VEGGEBY 3.X (ISLAND)

Ja i den grad! Nu hvor en del af vores undervisning har drejet sig om vores GCP-land, og med den baggrundsviden jeg havde i forvejen, havde jeg en del fordomme, jeg glædede mig til at komme ned for at enten beeller afkræfte. Men når godt er godt, er det ikke bare en joke at spaniere er langsomme og tænker lidt ”Mañana mañana”. Man skal virkelig holde dem i ørene, for at de kan følge med i det danske tempo og til tider kunne det være ret anstrengende.

Fra 5. Og 4. G’ere havde vi fået at vide, at Islændingene drak en hel del. I Island skal man, modsat i Danmark, være 20 år for at drikke. Dette leder til at mange, efter min opfattelse og min vært haha, drikker hårdere spiritus. Så ja, Islændingene var meget på og ville i byen og hygge sig men jeg synes ikke heeelt det var vildere end danske unge.

24

MAJA BIRKE

JULIE STENDAHL

3.Y (INDIEN)

3.D (KINA)

Jeg var meget overrasket over hvor moderne deres teknologi var, og hvor vestlig min værtsfamilies indstilling til mange ting var. Jeg fik nok lige netop derfor afkræftet så mange af de fordomme om f.eks. den store fattigdom og ringe udviklingsgrad i landet. Men samtidig var der mange kulturelle fordomme, som f.eks. at jeg spøjst nok kun hørte om hinduistiske ritualer, der også havde vist sig på en eller anden måde at have en gavnlig effekt i naturvidenskaben.

Masser! Og ja, de blev bekræftet haha. Jeg var i Kina, og kineserne er berygtede for deres madvaner af god årsag. Det mest akavede var når der var helt stille ved middagsbordet (der var lidt svært at holde samtalen i gang til tider), og det eneste der kunne høres var tre kineseres højlydte smasken. Og der var no mercy - alt skrald og skaller blev bare spyttet ud på bordet igen, uden dug eller serviet, og først ryddet op efter middagen var overstået.


Hvad var dit første indtryk af din værtsfamilie? ANDREAS

NICOLINE

MAJA

JULIE

Super sød! De var så imødekommende og åbne. Allerede da vi blev hentet i lufthavnen, fik jeg det største kram og kindkys af min værtsmor. Efter vi kom hjem til lejligheden for lige at pakke lidt ud og slappe lidt af, gik vi en tur med deres lille chihuahua for at mødes med faren, som også var super venlig. Selvom de ikke var fantastisk gode til engelsk, og jeg heller ikke snakker perfekt spansk, var de super gode til at tage hensyn til sprogbarrieren, og det gik da super fint. (til b-klasserne; SNAK SPANSK MED DEM! MAN LÆRER SYGT MEGET)

Min islænding boede alene med sine forældre. Faren så jeg kun hurtigt en enkelt gang, mens jeg snakkede en del med moderen. Vi nåede aldrig at spise sammen da min vært og jeg spiste ude hver aften. Derfor var mit indtryk ikke så stort. Respekten i huset gik begge veje og som familieprojekt destillerede de selv deres alkohol i kælderen ligesom mange andre islandske familier.

Det første, der skete, da jeg blev hentet af min inder, var at jeg fik knaldet bagagesmækken på min inders bil i hovedet og derved fik en mild hjerne rystelse, så det var da noget af et førstehåndsindtryk min inder gjorde på mig haha. Udover det var min værtsfamilie bare helt igennem mega nice at bo hos, de var simpelthen så forfærdeligt gæstfrie, at man næsten ikke kunne holde det ud.

Virkelig søde! Det er de jo alle sammen, og specielt kineserene går rigtig højt op i at man får et godt ophold i landet. Jeg har kun positive minder om min værtsfamilie, og det tror jeg gælder for langt størstedelen af min klasse.

Ville du have gjort noget om, hvis du kunne? ANDREAS

NICOLINE

MAJA

JULIE

Havde spist morgenmad. Det er åbenbart ikke rigtig en ting i Spanien og vi spiste først frokost ved en 14 tiden. Så endnu en ting til b-klasserne. Spis masser af morgenmad!!!

Nej ikke rigtig...

Hmmm.. Det synes jeg er svært at sige. Egentligt ville jeg gerne have gået i en slum, sådan se fattigdommen helt tæt på, men samtidig tror jeg ikke, det er særligt fedt at gå der med alle sine ting, der sikkert har kostet mere end de fleste der nogensinde vil tjene i løbet af deres liv, og så glo rundt som var de fattige aber i bur. Jeg synes også vores tur var mega fed, så egentlig er jeg super tilfreds med turen, vi kunne bare godt have brugt noget mere tid, for Indien er SÅÅÅ sindssygt stort og diversiteten i landet er crazy.

Jeg ville ønske jeg ikke havde været så træt, men det kan jeg vel ikke ændre på sådan rigtig. Studietur er bare generelt udmattende, og hvis man smider et jetlag oveni, så det bliver dagene lange. Men måske jeg ville ønske jeg havde snakket lidt mere med min kineser, og lært hende en smule bedre at kende.

25


Hvilken oplevelse gjorde størst indtryk på dig? ANDREAS

NICOLINE

MAJA

JULIE

Jeg tror ikke, der var en speciel oplevelse, der gjorde mere indtryk på mig end andre, men bare det der med at rejse med sin klasse og se ting sammen er en kæmpe oplevelse i sig selv.

Jeg ved ikke, om den gjorde størst indtryk på mig, men den sidste aften var vi så heldige at se nordlyset. Dog ikke så spektakulært som i Bjørne Brødrene. Alligevel fik det for mig, sammen med andre fantastisk, smukke oplevelser, Island til at være en ligeså fantastisk og speciel destination som mange af de andre klasser besøger – for ærligt talt kan det godt, uden at fremstå for forkælet, lyde sølle at sige man skal til Island hvor mange snakker dansk i forhold til eksempelvis Argentina.

Vi var på et indisk marked, et helt standard indisk marked, og det var det klammeste, jeg har oplevet i mit liv. Der lugtede simpelthen så råddent, bogstaveligt talt af lort, fordi toiletterne faktisk lå klods op ad der, hvor de solgte deres fødevarer. Der var alle slags dyr i bur, der skræppede og gøede. Man kunne se på dem hvor dårligt de havde det, og madvarerne der bare lå frit fremme, og let kunne blive overstænket af sølet på jorden, som jeg forestillede mig i hvert fald var en eller anden andel afføring. Hvor var det forfærdeligt og fascinerende, tænk at man kan leve sådan!

Der er virkelig mange.. hvis jeg skulle vælge en enkelt kunne det være da vi var ude og drikke te hele klassen plus kineserne, og klokken var omkring de 8 styks om aftenen. Alle kineserene var ude med os, og cirka 10 meter derfra stod alle de kinesiske mødre og ventede på vi blev færdige. Det var ikke fordi de hjemmegående mødre var utålmodige, det var bare utænkeligt at kineserne på ca 15 år, kunne være ude alene og tage hjem selv. (det skal dog lige siges at enkelte af kineserne kom hjem selv derfra, men at min kinesiske værtsmor syntes det var en meget mærkelig ting at gøre).

Var der en ret, du fik, som var super fråd? ANDREAS

NICOLINE

MAJA

JULIE

Tapas, tapas og mere tapas. Shit vi spiste meget tapas. Det var så lækkert og især fordi tapas er mange forskellige slags små retter, hvor man selv kan bestemme, hvor meget man vil have af hver ting, men jeg vil sige at tortilla, jamon y queso og croquetas var noget af det lækreste. Viva tapas!!!

Ikke noget islandsk i hvert fald.

Der var den her kikærtekarry der hed chole, man spiste det med chapati, der er en slags madpandekage og det var så sindssygt lækkert! Generelt var den indiske frokost (tiffin) simpelthen fantastisk!

DJIAOZI!!! Kinesiske dumplings, som jeg også selv var med til at lave. Og generelt bare alle de risretter jeg fik i Shanghai var vildt lækre.

26


Glemte du at tage noget med? ANDREAS

NICOLINE

MAJA

JULIE

Hmmm, altså en ekstra jakke ville egentlig være rart til om aftenerne, og en powerbank. Det er ikke super fedt at være på vej hjem, når man ikke kan huske adressen og ens mobil er gået død, men ellers tror jeg ikke jeg havde glemt noget. Havde nærmere glemt at tage noget med hjem igen…

Mere sommertøj! Vi havde alle sammen en forestilling om, at Islands vejr var ufatteligt koldt og regnfuldt. Dog oplevede vi, heldigvis, det flotteste vejr Island kunne byde på. Sol og varme – med kun lidt regn.

Det eneste jeg glemte, eller nok nærmere ikke tænkte over at tage med var en neglesaks. Jeg havde ikke tænkt over hvor hurtigt negle egentligt vokser, og det er altså bare ikke lækkert at få snask under neglene i Indien, du vil helst IKKE tænke over hvad det kan være!

En ordentlig gave til min søde kineser. Jeg stod bare med en fedtet metalæske med smørkager, som jeg ikke engang havde pakket ind, mens min kineser overdøsede mig meget med silketørklæder, hjemmelavede kort, og alt muligt andet. Der var både hej-gave og farvel-gave, og de var alle sammen så flotte, og jeg skammede mig virkelig over min lillebitte smørkageæske fra Netto. ■

27


Når du forlader din østers

VERDEN EFTER RYS Interview & foto af Marie Amalie Præstegaard.

Vi har alle valgt at gå på Rysensteen, og de fleste af os holder også meget af skolen… Men nogle gange, f.eks. i et 4. moduls matematik i FT-9, så kan man godt drømme sig til en flot hue og alt det gode, der sker derefter – om det så er en eksotisk rejse, et job som bartender eller bare det at komme ind på drømmestudiet. Men hvad er der egentlig på den anden side af gymnasiet? Og kommer Rysensteen udelukkende til at være en erindring om lange moduler og for mange lektier, eller kommer det til at være stort, tomt hul indeni? Det er svært at forudsige, men heldigvis er der svar at hente. Vi har interviewet Sofia 4.x og Emil 4.c, der allerede har forladt den trygge østers, som Rysensteen unægteligt udgør. Hvad laver du i sommerhuset?

H

vad laver du nu?

at kunne strukturere sin egen hverdag. De sidste 13 år har alt jo været planlagt for én.

Sofia: Jeg maler, læser bøger og får lov til at dase den lidt som en pensionist: Alt det, jeg ikke havde tid til Emil: Ja, men på en måde kan det før. også godt være lidt hårdt selv at Emil: Jamen, jeg har sabbatår. Jeg skulle strukturere sin tid. På nogle har indhentet 14 års søvnunder- Ved I hvor mange der er startet punkter tror jeg lidt, at man glorifiskud (griner), og, øh, jeg har bestilt på studiet? cerer sabbatåret. Selvom det er viralt for mange rejser, i forhold til kelig fedt. hvor lidt jeg har arbejdet. Så jeg er Emil: I min klasse er der faktisk inlidt bekymret over min finansielle gen, der er startet på studie, så go 3., Sofia: Jeg tror, det er sundt at prøsituation, men jeg glæder mig ret nej, 4.c! Men der er da nogle stykker ve noget andet og selv bestemme, meget til at rejse. I overmorgen ta- fra årgangen. hvad man laver. Så skal man bare ger jeg til New York for at besøge Sofia: Ja, enten arbejder, rejser el- lige huske, hvad der sundt for én.. min veninde. Så skal jeg til Tokyo ler læser folk. Jeg ved, der er 7 fra og skal rejse rundt i Japan for så at min klasse, der er startet med det Nu kommer et stort spørgsmål: tage videre til Sydøstasien. Jeg har samme. Savner I Rys? købt en Lonely Planet (rejsebog, red.), og så tager vi den lidt derfra… Hvad er planen fremadrettet? Emil: Øhhh.. Sofia: Det havde hele tiden været planEN at tage direkte videre på Emil: Øh.. Det er endnu ikke be- (Begge griner) universitetet, men i slutningen af sluttet… Jeg skal i hvert fald rejse 3.g fandt jeg ud af, at jeg ville noget først, og så når jeg kommer hjem Sofia: Altså på nogle punkter. Jeg helt andet end at læse videre, og det med forhåbentligt 10.000 kr. minus, savner Steven, jeg savner fandme kunne kun gå for langsomt. Så efter så finder jeg et arbejde, og så finder kaffemanden. Jeg har faktisk været Roskilde flyttede jeg i sommerhus, jeg ud af det derfra. Det beskriver henne og besøge ham nogle gange. og har nu boet der i, hvad.., tre/fire faktisk meget godt sabatårs feeling: Men jeg savner at se så mange som måneder for at få en hverdag der- ”Finder ud af det, der er masser af man gjorde i løbet af dagen – jeg oppe og komme væk fra København, tid”. savner vennerne. stress, karakterer og udvalg og bare alt det, man kan komme væk fra. Sofia: Ja, det skal nok gå. Det er rart Emil: Ja, nogle gange tror jeg, man

28


tog det lidt for givet, at der var så mange mennesker omkring én, som det ikke rigtig krævede noget af én at se. Altså mennesker, man rigtig godt kunne lide på en eller anden måde. Så på den måde kan det godt være lidt øv. Men på den anden side, så ser man heller ikke alle de mennesker, man måske ikke lige behøvede at se. Jeg gider ikke at nævne navne.

ses vi, når jeg kommer ind til byen.

skellige ting på skolen, selvom man har travlt med afleveringer osv. Det var fedt at få et andet forhold til Rys end bare dér, man har timer.

Emil: Jo, jeg synes også, jeg holder kontakten meget godt. Men det er svært med dem, der er taget på højskole eller otte måneder til Afrika… Sofia: Ja, skolekultur er ikke kun det faglige. I udvalgene lærer man Sofia: Så er der også dem, som man også andre at kende. Det er vigtigt bare møder tilfældigt. Det er vildt at prøve at være en del af Rys på anhyggeligt. dre måder end bare skole. For det er også det, der skaber Rys. Årh, det Er der noget, I fortryder, at I ikke var dybt. Sofia: Mig.. gjorde mere/gjorde for meget? Emil: Meget dybt. Emil: Ja, lige præcis, Sofia. Emil: Jeg fortryder, at jeg ikke var hurtigere til at engagere mig. I star- Sofia: Jeg føler også, jeg skal give Sofia: Ej, det handler meget om det ten tænkte jeg bare: Hvad vedkom- en lille regel med: Lad være med fællesskab, man var en del af. Det mer det mig? at ryge andre steder end i rygegårsavner man. Og jeg savner pedelden til festerne. Fuck mand, det har lerne! Dem har jeg sku fået meget Sofia: Jeg fortryder, jeg ikke brugte skabt meget kaos. kaffe af gennem årene. Jeg savner mere tid med min klasse. gratis kaffe og gratis smøger. Emil: Ja, og lad være med at drikke Et godt råd til de nye 1.g’ere? jer så pishamrende lamme, at I ikke Emil: Ja, det er så for de privilegekan huske noget. rede, der var bff med pedellerne… Sofia: Udnyt rygepauserne! Virkelig. Det er key. Selvom man ikke ry- Sofia: Arh, det ved jeg nu ikke, om Har I indtil videre holdt kontak- ger, så bare kom lidt ud af lokalet og jeg synes.. Men number one råd er, ten med Rys-venner? snak med dine venner. at I skal hjælpe hinanden. Så snart man holder døren til en Rysfest, Sofia: Ja, jeg har holdt kontakten Emil: Altså for my part synes jeg, kommer der bare bedre stemning. med en god gruppe i min klasse. Så det var ret nice at engagere sig i for- Og så følger alt andet med. ■

29


Debat

ET PROFILGYMNASIUM I URO Ord af “Rose”.

Rysensteen gymnasium er et profilgymnasium i kernen af København. Vi ligger på listen over de gymnasier i Danmark med det højeste karaktergennemsnit. En position, ledelsen på gymnasiet er meget stolt af og bestemt har intentioner om at beholde. Rysensteen har i mange år haft et motto, som på mange måder har beskrevet den grundlæggende ramme for skolen: ”Du skaber Rysensteen, Rysensteen skaber dig – sammen skaber vi fremtiden” På det seneste har dette desværre ikke være gældende - mere noget i retning af ”Rysensteen sanktionerer din adfærd, og du makker ret.” I hvert fald hvis du spørger eleverne.

D

e sidste uger har der været uro bag de store mure på Tietgensgade. Et magtspil mellem elever og ledelse har udspillet sig, og den dårlige stemning har spredt sig til alle små kroge i den store, brune, ellers hyggelige bygning. Det har primært været på baggrund af den uendelige samfundsdiskussion; unge & alkohol. Der har været meget snak omkring de unges drukkultur i Danmark. Rysensteen blev i den forbindelse udstillet i medierne, fordi en nystartet 1.g’er havde behov for at iscenesætte sig selv og endte i den forbindelse på hospitalet i en respirator med en promille på 4. Jeg var selv i Dyrehaven den dag. Vi var mange, som drak med måde, og vi havde en pissefed dag! Men det er ikke længere aktuelt, for som elev på Rysensteen, der deltager vi ikke i dens slags arrangementer mere. Elevflokken har valgt at få det bedste ud af situationen, da vi udmærket godt er klar over, at han er én umoden elev ud af rigtig mange fornuftige elever. Nu drikker vi os ikke længere ”i hegnet”, men ” i respi.” Er det forkert, at vi laver lidt grin med det? Muligvis, men var det forkert af ham at tage en liter vodka i en ølbong og ødelægge tilliden mellem ledelse

og elever? Jeg har gået på Rysensteen i 2 år nu og startede mit 3. år her efter sommerferien. Det har været de bedste og de hårdeste år i mit liv. Uden tvivl. Jeg har lært så meget - om mig selv, fagligt og socialt. Men når vi går på et gymnasium som Rysensteen, hvor det faglige fylder så meget, så har vi brug for de sociale arrangementer efter skole for at holde gejsten oppe. Det er hårdt at være studerende, fordi vi går igennem en gigantisk personlig udvikling, samtidig med at vi skal score tolvtaller på stribe for at opretholde det perfekte gennemsnit. Karakterræset er ekstremt på Rysensteen. Det er fedt, fordi vi alle har søgt Rysensteen af samme grund - vi vil noget med vores uddannelse - men det er også et tungt læs at trække til tider. Debatten mellem ledelse og elevflok startede, da der i starten af september blev indtaget alkohol til et skolearrangement for 1., 2. og 3.s. Pedellerne på skolen fotograferede eleverne med en øl i hånden, og billedet blev sendt til skoleinspektøren. Herefter var der ramaskrig, og forskellige muligheder for at straffe de 3 s-klasser gik viralt. Først blev alle fremtidige arrangementer for de andre linjer aflyst,

30

men efter lang dialog med s-klasserne gik ledelsen med til, at s’erne havde forbud mod gymnasiefesterne, så det kun gik ud over de skyldige. Straffen var som sådan fin, ud over at de resterende studieretninger valgte at fortsætte drukken til det eksakt samme arrangement få dage efter, fordi der var opstået et oprørsk had til ledelsen. Så hvad nyttede det? Der blev afholdt et møde mellem repræsentanter fra 3.g-klasserne, hvor et par af pigerne kom grædende ned i elevkælderen, efter rektor havde råbt dem i hovedet og sagt de løj, fordi de i solidaritet med de andre klasser også havde valgt at trække sig fra gymnasiefesterne. Folk blev aggressive og ville straks finde måder at straffe ledelsen på, indtil det gik op for os, at den eneste måde reelt at ramme ledelsen på ville være at dumpe afgangseksaminerne eller gå i medierne, så det perfekte elitegymnasiums gennemsnit og ry blev ødelagt. På Rysensteen har vi noget, vi kalder ”Kælderaftener”, hvor hele elevflokken mødes efter skole i skolens elevkælder og drikker Dansk Pilsner, spiller bordfodbold og hygger. En tradition, som nu er blevet os frataget, fordi ledelsen ”ikke kan stå inde for alkohol på hverdage.”


Jeg husker tydeligt min egen første reaktion: Jeg kiggede på en klassekammerat, som udbrød, ”fuck, hvor skal vi drikke os pattestive inden så,” hvorefter jeg highfivede ham og medgav et stille ”ja, for fanden.” Det skal selvfølgelig også siges, at det har været pissesvært at være Gitte Transbøl i den seneste oprørske tid. Skellet mellem ledelse og elever har aldrig været større, end det er på nuværende tidspunkt, og det er svært at sætte rammer for en elevflok, der som udgangspunkt ikke respekterer dig. De skuffede elever har ingen steder af gøre af deres frustration over, hvad Rysensteen er blevet til på det sidste, og det er lettest at sende lorten videre til ledelsen. For når vi dæmoniserer dem, så får vi det lidt bedre med os selv. VI SKABER RYSENSTEEN. Gitte T. sætter rammerne, det er der ingen tvivl om, og på det seneste er garnet blevet strammet, og utilfredsheden har spredt sig. Jeg føler på ingen måde, at jeg har rettighed til at klage over ledelsen. Jeg har selv været en besværlig elev. Ikke med hensyn til overdrevent indtag af alkohol og uhensigtsmæssig opførsel, men jeg har uden tvivl været en byrde for ledelsen at have som elev. Jeg passer som udgangspunkt min skolegang, men jeg har haft nogle altoverskyggende udfordringer gennem det sidste år, hvor ledelsen behandlede mig helt igennem optimalt. I disse situationer kunne jeg virkelig mærke den gode og nærværende rektor og studiechef, som Rysensteen i

så mange år har haft. Da min søster var 1.g’er tilbage i 2011, var dialogen mellem elevrepræsentanter og ledelse fantastisk. Rektoren blev set som et slags forbillede og en beskyttende mor for hele skolen, mens vi nu forestiller hende som djævelen selv. Hvad har skabt denne kløft og hvordan får vi mistilliden mindsket? Som jeg ser det, så ligger hele problemstillingen i den manglende tillid til eleverne. Nysgerrighed, Ordenlighed, Rummelighed og Ansvar (NORA) er grundstenene til en velfungerende skole, men hvor er ledelsens rummelighed og ansvarlighed i en sådan situation? Der var en uerfaren, ung elev eller 2, hvis nysgerrighed bragte dem i en uheldig situation, men betyder det, at vi andre skal have frataget vores ansvar? Dette værdigrundlag gælder vel langt fra kun eleverne, men også de, som selv har udformet det. Hvordan skal vi kunne udvise ansvar uden at få tildelt ansvar? Fratagelsen af dette fører blot til barnlig adfærd og et kraftigt skel mellem ledelse og elever. Mere vil have mere, og selvfølgelig stræber ledelsen efter et udadtil godt rygte og gennemsnit. Det er grundlaget for de mange ansøgninger, der hvert år tikker ind på hovedkontoret.

31

Jeg elsker Rysensteen, jeg elsker passionen for læringen, men jeg savner tilliden. Tilliden til eleverne som helhed og som individer. Vi fejler, vi tænker med hovedet oppe et vist sted, men vi lærer, og vi øver os. Som ledelsen selv skriver: ”Sammen skaber vi fremtiden.” Hjælp os med at skabe rammerne for en personlig udvikling og erfaring, og hjælp os med at hjælpe jer. Kommunikér, hav tillid, og lad os alle blive klogere. Det er jo dét, vi er her for. Tag ikke vores onsdags-øl fra os, men sæt restriktioner for de, der ikke kan håndtere ansvaret. Vis os Rummelighed, lad os forsøge at løfte Ansvaret og sammen kan vi være Nysgerrige på en Ordentlig måde. Giv os visdom til at viderebringe dette værdigrundlag til de næstkommende årgange, der jo nu engang vil starte, umodne og uerfarne. ”Du skaber Rysensteen, Rysensteen skaber dig – sammen skaber vi fremtiden.” I kan ikke skabe 1200 yderst intelligente kloner, vores individualitet er det, som gør Rysensteen så unik, vi er nødt til at samarbejde om sammen at skabe fremtiden. ■


Bagsidellustration af Karen Horup Mathiasen, 1.b.

Kanylen #9: Verden er din østers  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you