Issuu on Google+

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PRÆSENTERER:

BESÆTTELSEN UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE


NEUTRALITET OG TILPASNING Efter udbruddet af 2. verdenskrig 1. september 1939 søgte den danske regering under ledelse af den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning og udenrigsminister P. Munch fra Det Radikale Venstre at holde Danmark neutralt. Tyskland udgjorde imidlertid den største trussel for Danmark, hvilket tvang regeringen til at føre en passiv tilpasningspolitik i forhold til stormagten mod syd. Det var vigtigt for regeringen ikke unødigt at provokere Tyskland, hvilket bl.a. betød, at det militære forsvar blev holdt på et minimum.

Thorvald Stauning 1873-1942. Malet af Heinrich Dohm, 1929. (1875-1942)

DEN 9. APRIL

Danske soldater i kamp ved Hokkerup nær Danmarks grænse 9. april 1940. Malet af Anna Mehrn, 1946.

Baggrunden for besættelsen af Danmark d. 9. april 1940 var den tyske flådes ønske om adgang til norske flådebaser i krigen mod England. De danske flyvepladser var vigtige for det tyske angreb på Norge, hvilket gjorde en erobring af Danmark nødvendig. Den danske hær kapitulerede efter 4 timers kamp, da regeringen anså modstanden for nyttesløs.

SAMARBEJDS- OG FORHANDLINGSPOLITIKKEN Den danske regering accepterede under protest en tysk besættelse af landet for til gengæld at bevare Danmarks neutralitet og folkestyre. Regeringen fastholdt, at Danmark ikke havde været i krig med Tyskland og derfor formelt stadig var et neutralt og suverænt land. Den 10. april 1940 dannedes en samlingsregering under statsminister Staunings ledelse, med tre ministre fra hvert af oppositionspartierne. Hermed var samarbejds- og forhandlingspolitikken med besættelsesmagten indledt. Hvor langt, dette samarbejde skulle gå i forhold til tyske krav, var konstant til forhandling. Truslen om indsættelse af en tysk administration med tilhørende brutalitet lagde et stort

pres på politikerne, der igennem tilpasningspolitikken søgte at undgå tab af menneskeliv. I juni 1941 forlangte tyskerne, at medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti blev arresteret. Dansk politi pågreb godt 100 kommunister og indsatte dem i Horserødlejren. Herved undgik man, at fangerne blev sendt til Tyskland og indsat i koncentrationslejre. Arrestationen af kommunisterne var en følge af krigen mellem Tyskland og Sovjetunionen. En anden konsekvens af denne krig blev oprettelsen af et særligt korps af danske soldater, der skulle kæmpe med de tyske soldater ved østfronten. Godt 1500 meldte sig frivilligt til ”Frikorps Danmark”.

SIDE 2 AF 7

BESÆTTELSEN


BEGYNDENDE MODSTAND Utilfredsheden med samarbejdet med besættelsesmagten tog til og blev styrket, da USA i december 1941 gik ind i krigen mod Tyskland. Modstandsgruppen ”Ringen” blev stiftet i 1941 af Frode Jakobsen. Gruppen uddelte illegale blade, mens BOPA, en kommunistisk modstandsgruppe, fra sommeren 1942 udførte egentlige sabotageaktioner. Samme år flygtede den konservative politiker John Christmas Møller til England og begyndte at påvirke danskernes holdning ved hjælp af taler, som den britiske radiostaJohn Christmas Møller tion BBC trans(1894-1948). Malet af Otto Christiansen mitterede. Efter Staunings død i 1942 overtog partifællen Vilhelm Buhl statsministerposten. Han blev dog efter tysk pres afløst af den radikale Erik Scavenius. Scavenius forsøgte at overbevise Tyskland om, at Danmark havde

gode intentioner. Dette gjorde ham upopulær i store dele af i befolkningen. Til gengæld var forholdet til den øverste tyske myndighed, rigsbefuldmægtigede Werner Best, fortrinligt. Den tyske SS-officer ville styre Danmark med et minimum af mandskab og ønskede ro i landet.

Erik Scavenius 1877-1962 Malet af Karen Trier Frederiksen, 1962 (1877-1962)

Men krigen var begyndt at gå dårligt for Tyskland. I Afrika vandt marskal Montgomerys tropper flere betydningsfulde sejre. Amerikanske styrker under general Eisenhower gik i land i Marokko og Algeriet, mens russerne kæmpede hårdt ved Stalingrad. Den 10. juli 1943 gik de allierede i land på Sicilien, og i Danmark frygtede tyskerne for en lignende allieret invasion på den jyske vestkyst, som blev befæstet med store betonbunkers.

SIDE 3 AF 7

BESÆTTELSEN


SAMARBEJDSPOLITIKKENS OPHØR De allieredes fremgang opmuntrede modstanden mod den tyske besættelse. I august 1943 sprængte modstandsgruppen ”Holger Danske” Forum i luften. Bygningen, der blev anvendt til indkvartering af tyske soldater, lå i København. Som modtræk til den stigende modstand krævede tyskerne dødsstraf for sabotage, men det kunne samarbejdsregeringen ikke gå med til. Den 29. august blev den danske hær overmandet af tyskerne og interneret i fangelejre. Efter ordre fra søværnets chef viceadmiral Aage H. Vedel blev ca. 30 danske krigsskibe sænket af danske matroser, mens enkelte skibe nåede at søge i sikkerhed i svenske havne. Blandt de allierede magter blev sænkningen af den danske flåde set som udtryk for dansk modstandsvilje.

“Sabotører” Malet af Knud Raaschou-Nielsen, 1945.

Som følge af konfrontationerne ophørte den danske regering med at fungere. Den videre administration af landet blev herefter udført i et samspil mellem besættelsesmagten og ministeriernes øverste embedsmænd – det såkaldte departementschefstyre, under ledelse af Udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen.

JØDEAKTIONEN 1943 Samarbejdet mellem besættelsesmagten og den danske regering havde beskyttet de danske jøder mod den forfølgelse, som de blev udsat for i andre tyskbesatte lande. Men efter, at den danske regering ikke længere fungerede, bortfaldt denne beskyttelse. Med indsættelsen af det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo, forberedtes jødeforfølgelser i Danmark. Rygtet om den tyske jødeaktion blev imidlertid bragt videre til de danske jøder via den tyske embedsmand G.F. Duckwitz. Med hjælp fra modige danskere lykkedes det at få reddet næsten alle 7000 jøder til det neutrale Sverige i oktober 1943.

SIDE 4 AF 7

BESÆTTELSEN


JØDEAKTIONEN 1943 Den aktive modstand mod besættelsesmagten tog til i slutningen af 1942 i takt med, at den tyske hær led nederlag på fronterne i Rusland og Nordafrika. Der var ikke tale om én samlet modstandsbevægelse, men mange forskellige grupperinger. De første, der tog aktivt del i kampen mod besættelsesmagten, var danske kommunister med BOPA (Borgerlige Partisaner) som den største sabotagegruppe. Senere kom også national-konservative grupper ind i modstandskampen med gruppen Holger Danske som den største. De forskellige fløje i modstandsbevægelsen blev samlet i et koordinerende organ ved stiftelsen af Danmarks Frihedsråd i 1943. Gennem rådet blev der i et begrænset omfang skabt kontakt til politikerne, trods den gensidige mistillid der herskede mellem modstandsbevægelsen og politikerne.

Selvom modstandskampen ikke havde den store militære betydning, var den afgørende for genoprettelsen af Danmarks anseelse hos de allierede, som havde lidt under samarbejdspolitikken. Det var dog kun en meget lille del af den danske befolkning, der ydede aktiv modstand. Men modstanden var farlig for alle. Fra årsskriftet 1943-44 iværksatte tyskerne en modterror, der skulle modvirke sabotageaktionerne. Fabrikker og bladhuse blev sprængt i luften, og folk blev skudt. Den 4. januar 1944 blev præsten og forfatteren Kaj Munk skudt og dræbt som modstykke til sabotage, et såkaldt clearingdrab. Fra januar 1944 og frem til befrielsen skærpede tyskerne kampen mod sabotører og modstandsfolk. Antallet af henrettelser steg, og ved krigens slutning var 103 personer blevet dømt til døden for sabotage og henrettet.

Våbenkastning fra en engelsk flyvemaskine ved Saltø Malet af Alfred Essendorp, 1946.

SIDE 5 AF 7

BESÆTTELSEN


FOLKESTREJKEN Juni 1944 blev præget af uroligheder og generalstrejke. Årsagen var indførelsen af udgangsforbud i perioden mellem kl. 20 og 5. Arbejdere på skibsværftet Burmeister & Wain nedlagde arbejdet i protest, og i København samledes folk i gaderne og tændte bål og byggede barrikader. Tyskernes modtræk var at skyde på demonstranterne og henrette 8 medlemmer af Hvidstengruppen, der var en kendt “Danmarks Frihedsråd” modstandsgruppe. Da det ikke dæmpede Malet af Johan Jacobsen, 1951-1953 gemytterne, blev hovedstaden erklæret i belejringstilstand, og der blev lukket for vand, gas og el. Danske politikere og Frihedsrådet appellerede dog til befolkningen, og strejken blev afblæst. Herved blev en militær aktion mod københavnerne afværget.

POLITIET TAGES TIL FANGE I Danmark frygtede de tyske besættelsestropper, at det danske politi ville falde dem i ryggen, når de allierede nærmede sig landet. Den 19. september 1944 blev politiet arresteret af de tyske soldater. Godt 2000 politifolk blev sat i koncentrationslejre i TyskCENTRALKARTOTEK: land, men omkring 7000 betjente undslap. Mange gik under jorden Lister over personer der arbejder samme med tyskerne, og sluttede sig til modstandsbevægelsen, hvor de bl.a. oprettede et såsom værnemagere og stikkere. centralkartotek over danskere, som hjalp besættelsesmagten. Uden Man brugte centralkartoteket i politi steg lovløsheden i samfundet, og kriminaliteten tog til. det efterfølgende retsopgør.

SIDE 6 AF 7

BESÆTTELSEN


BOMBARDEMENTET AF SHELLHUSET Centralt i København lå Shellhuset. Det havde fungeret som Gestapos hovedkvarter siden besættelsens begyndelse, og her opbevarede tyskerne arkivet over modstandsbevægelsen. For at afværge et luftangreb havde Gestapo anbragt 26 danske fanger på øverste etage. Det engelske flyvevåben RAF foretog alligevel en dristig aktion for at få arkivet ødelagt. Den 21. marts 1945 blev Operation Karthago udført. De britiske præcisionsbomber ødelagde Shellhuset, og en række af de prominente fanger på øverste etage undslap. Desværre ramte bomberne også Den Franske Skole, hvor over 100 personer blev dræbt og godt 300 såret. Mange af ofrene var børn.

BEFRIELSEN Den 4. maj 1945 kl. 20.40 lød en erklæring på BBC, at tyskerne i Danmark havde overgivet sig. Næste dag rykkede modstandsgrupperne ud med armbind og bevæbnet med maskinpistoler for at opretholde ro og orden. Senere ankom engelske soldater, og landet var officielt befriet 5. maj 1945. I månederne frem mod Danmarks befrielse, var modstandsbevægelsen vokset kraftigt, og fordømmelsen af dem, som havde samarbejdet med tyskerne, var hård, hvilket også kom til udtryk i det efterfølgende retsopgør.

SIDE 7 AF 7

BESÆTTELSEN


OVERBLIK OVER: BESÆTTELSEN 1938 1939 2. verdenskrig bryder ud

1940

England og Frankrig erklærer Tyskland krig Danmark og Norge besættes af Tyskland

1941 1942 1943 Augustoprøret – den danske regering går af

1944

Jødeaktionen Det danske politi bliver opløst

1945

Det britisk luft våben bomber Shellhuset Danmarks befrielse – krigens afslutning

1946

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM HISTORIEDYSTEN 2012


Historiedysten