Issuu on Google+

Ingen ulykker i farligt job Esvagt Preserver er offshore-skibet uden alvorlige ulykker gennem 20 år. SIDE 26 JYDSKEVESTKYSTEN

OFFSHORE

29. maj 2011

Syddanske Medier - JydskeVestkysten

JAGTEN PÅ ENERGIEN FORTSÆTTER

www.jv.dk

Olieplatformene i Nordsøen er stadig centrum for de danske olie- og gasaktiviteter. Her er Danbor i fuld gang med losningen af et af de fire skibe, der går i fast rutefart med forsyninger. REPORTAGE

SIDE 14-15


INTRO

27

De dyre dråber F Intro Af Per Guldberg Klausen Tlf. 7912 4570 pgk@jv.dk

or 20 år siden talte man med bævrende stemme om, at der nu kun var oliereserver til 12 år tilbage i undergrunden i Nordsøen. For ti år siden lød det fra olieeksperter og bekymrede forskere, at nu ville den sidste olie komme op fra Nordseøn om 15 år. Og i dag? Ja i dag lyder meldingen, at man slet ikke skal benytte begrebet »den sidste olie«. Faktisk så branchen helst, at de tre ord blev strøget af danskernes ordforråd. For teknologien og know-how’en, den viden og forskning, som benyttes for at udvinde olien fra undergrunden, udvikler sig hele tiden. I 70’erne mente man, at det var fantastisk, hvis man kunne hente omkring fem procent af olien op og anvende som brændstof i vores velfærdssamfund. Men teknologier og viden flytter sig – heldigvis – hele tiden. I dag taler man i branchen om at kunne udnytte mindst 30 procent af olien. Den grænse står sandsynligvis også for fald. For der er penge i at hente olien op fra bunden af Nordsøen. Rigtig mange penge. Penge driver forskere, ingeniører og almindelige oliebisser til at tænke i nye baner. Senest er der blevet givet tilladelse til CO2-injektion, hvor man på den måde kan presse olien op gennem de danske olierør, til raffinaderi og ud til os forbrugere. Hele problematikken med at hente olien op fra undergrunden – og at hente mest muligt op – er det gennemgående tema for det offshore-tillæg, du sidder med i hånden. Vi har valgt at fokusere næsten udelukkende på dette emne ud fra det faktum, at det præcis er her, branchen lige nu bruger alle kræfter. Olien ligger der – kunsten er at få den hevet op inden for en økonomisk rentabel ramme. Så lige nu henter vi kun den næstsidste olie op.

Artikler

16-17

Der er penge i at hente olien op fra bunden af Nordsøen. Rigtig mange penge. Penge driver forskere, ingeniører og almindelige oliebisser til at tænke i nye baner.

2

OFFSHORE Syddanske Medier JydskeVestkysten www.jv.dk

Evig kamp for mere olie

4

De finder olien i dybden

5

Offshore-vind et adelsmærke

8

Offshore vil lokke unge med muligheder

9

Ny teknik skal skaffe mere olie

11-12

Semco Maritime - en storspiller

12-13

Esbjerg - Danmarks EnergiMetropol

14-15

Maersk Training vil være med

16-17

Fremdrift for vindmølleskibe

24-25

Esvagt satser på nye områder

27

24-25

Erhvervsmagasinet OFFSHORE udgives af Syddanske Medier som tillæg til JydskeVestkysten. Oplag: 71.500

Redigering og layout:

Yvonn Tittel Lars Stokbro Forsidefoto: Anett Bruhn Ansv. redaktør:: Peter Orry


Olieproduktion og prognoser

Olie (mio. m3)

OLIE OG GAS

25 Grafikken viser Energistyrelsens prognoser over oliereserver i takt med nye teknologier og nye fund. Virkeligheden har næsten konsekvent oversteget forventningerne. Grafik: Lotte Lambæk

Faktisk produktion af olie Prognose 2005

20

Prognose 2000 Prognose 1995

15

Prognose 1990

10

5 1990

1995

2000

2005

2010

Staten tror på endnu mere olie

Kontorchef i Energistyrelsen, Birgitta Jacobsen, pointerer, at Danmarks mål er fossil uafhængighed. Ikke at stoppe med en olieproduktion, der giver et betydeligt bidrag til statens finanser. Arkivfoto

Indtægter Olie- og gasindtægterne til staten var i 2009 24,6 mia. kroner – næsten tre gange så meget som i 2000, hvor de nåede 8,7 mia. kroner. 290 aktive brønde Der udvindes fra 19 felter i den danske del af Nordsøen, fra 203 oliebrønde og 87 gasbrønde.

I Energistyrelsen vurderer vicedirektør Birgitta Jacobsen, at forskning i teknologier og nye fund skyldes høje oliepriser og et sidste ønske om at udnytte infrastrukturen.

D

et er den statslige Energistyrelse, der fremskriver de danske olie- og gasreserver. En fremskrivning, der år for år har forrykket sig i takt med at måden at få olie- og gas op på er blevet bedre, og yderligere hjulpet på vej af, at der er gjort nye fund. – Vi laver prognoser ud fra den virkelighed, vi kender i dag, men der kommer hele tiden nye informationer, siger Birgitta Jacobsen, kontorchef i Energistyrelsen.

Prisen spiller ind At der er gang i forsøg med nye teknologier til at udvinde olien, og håb om fund i andre lag end det kalklag, olien og gassen hidtil er udvundet fra, tilskriver hun flere faktorer:

– Der er stor interesse lige nu, ikke mindst på grund af de høje oliepriser. Mange steder er de lavest hængende frugter plukket, så øget indvinding af olie kræver mere avancerede metoder og udnyttelse af de eksisterende installationer i Nordsøen, før de nedtages. Det er, som om det igen er blevet mere stuerent at tale om olie og gas? – Det er nok blevet tydeligere, at vores olie- og gasreserver repræsenterer en værdifuld ressource, som kan bidrage til fremtidig vækst. Og så er der en stærk politisk interesse i, at vi fastholder en høj dansk produktion til glæde for statskassen. Energistyrelsens vurdering er, at der fortsat vil være olie i den danske sektor mange år endnu, og når vi på

Esbjerg Lufthavn Sydvestjyllands regionale lufthavn Motorvej til døren - Danmarks lettest tilgængelige lufthavn Danmarks offshore-lufthavn 3 helikopterselskaber tilknyttet Ruter til Aberdeen og Stavanger

Ressourcer og reserver Energistyrelsens seneste opgørelse siger, at Danmark den 1.1.2010 havde udvundet 347 mio. kubikmeter olie – og har 146 mio. tilbage; og tilsvarende havde udvundet 156 mio. kubikmeter gas og har 79 mio. tilbage. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

et tidspunkt ikke længere er nettoeksportører, er det langt fra ensbetydende med, at vi er løbet tør.

Stort potentiale – Vi mener, at der er et stort potentiale i Nordsøen. – Det er en af årsagerne til, at vi har lagt op til forskellige samarbejder om yderligere undersøgelser, og at Folketinget behandler en ændring af undergrundsloven, så det bliver lettere for parterne at nå til enighed om fælles brug af infrastrukturen, siger Birgitta Jacobsen. – At Danmarks energipolitik sigter mod at gøre os fossil-uafhængige betyder ikke, at vi skal stoppe dansk olieproduktion understreger Birgitta Jacobsen

3


OLIEBRANCHEN

En evig kamp Olie- og gasindustrien vil af med begrebet »den sidste olie«.

S

tår det til oliebranchen, så skal det være forbudt at bruge udtrykket den sidste olie. Bortset fra den, præsterne bruger til døende. Fordi ordet »sidste« skræmmer unge mennesker væk, der skal vælge en uddannelse for fremtiden. Men, det er et vilkår, som olie- og gasindustrien altid har levet med, og som aldrig kan være anderledes, som vicepræsident i Maesk Oil, Franz Willum Sørensen siger: – Olien er jo en begrænset reserve, så der vil komme et tidspunkt, hvor vi skal lukke vores felter, og det sætter sit præg. Samtidig er grænserne hele tiden blevet rykket, i takt med, at vi har haft succes med at udvikle nye teknologier, siger han og fortsætter: – Oprindelig var man jo slet ikke overbevist om, at det var kommercielt at udvinde de danske felter i Nordsøen. Siden er vi blevet det eneste oli-

Franz Willum Sørensen: – Olien er en begrænset reserve, men grænserne bliver hele tiden rykket, i takt med, at vi har succes med at udvikle nye teknologier. Foto: Mærsk olie og gas

eeksporterende land i EU og teknologierne bliver bedre og bedre. I halvfjerdserne vurderede man, at man kunne få 5 procent af olien op. Nu nærmer vi os 30 procent, og den udvikling arbejder vi på at fortsætte.

Ambitiøse planer Maersk Oil står netop selv for nogle af de mest ambitiøse forsøg på at skubbe yderligere olie op af undergrunden. Det mest lovende, men teknisk yderst komplicerede, med injektion af CO2 i første omgang i Dan-feltet,

Andre forsøg Maersk Oil deltager løbende i forskning omkring nye teknologier til udvinding af olie. Nanoteknologi: Maersk Oil har et forskningsprojekt sammen med Københavns Universitet, om at forstå kalklagene i de danske felter – for at kunne bruge den viden til at udvinde mere olie. Mikroorganismer: Selskabet har også sat et par projekter i gang med brug af mikroorganismer til at påvirke olien eller vandet.

vil – om alt går vel – formodentlig lægge endnu 5 til 15 procent til den mængde olie, der kan udnyttes på dansk sokkel. – Vi vil ikke sætte tal på før teknologien er udviklet til anvendelse offshore, siger Franz Willum Sørensen, der har hørt om den sidste olie siden han selv gik ind i branchen for 20 år siden. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Som at ryste en sodavand Maersk Oil gør klar til at bruge CO2 til at få olien op.

CO2 til en teknologi, vi kan bruge offshore. I USA og Canada har man naturlige CO2-felter i undergrunden, og man bruger teknologien på land, hvor det er meget lettere.

Bobler olien op

M

4

ens andre er helt oppe at snakke en fordobling af den olie, der kan hentes op af undergrunden med brug af CO2, er vicepræsident i Maersk Oil, Franz Willum Sørensen, mere afdæmpet: – Baseret på erfaringerne i USA og Canada ligger det snarere mellem 5 og 15 procent, siger han. Mærsk skal ikke lave jubelscener, før tid: – CO2 har store potentialer, men er samtidig forbundet med meget store udfordringer, siger Franz Willum Sørensen og fortsætter: – Alene spørgsmålet om, hvor vi skal skaffe CO2 i så store mængder, er der ikke nogen løsning på endnu. Og så er der hele problematikken om, hvorvidt vi kan gøre

Fidusen ved kulsyre er den samme, som når ungerne sætter fut i festen ved at ryste deres sodavand: – CO2’en blander sig med olien som i en mineralvand. Når du har CO2 i vand under svagt tryk, så vil det boble ud, når du tager kapslen af. Det er lidt det samme her, hvor man udnytter, at der er et meget højt tryk nede i oliereservoirerne. CO2’en blander sig med olien, som udvider sig og presses ud og op, siger Franz Willum Sørensen.

Dan skal prøves først Planen er at lave et forsøg i det ældste felt, Dan, hvor der er udvundet olie siden 1972. Der bliver tale om et forsøg i fuld størrelse, fordi det er nødvendigt at komme over laboratorieniveauet én gang

for alle. – Der er hele problematikken med at få CO2-en derud, og at få den håndteret på platformene, der jo ikke er designet til brug af CO2. Samtidig er CO2 i forbindelse med vand en syre, der får rørledningerne til at ruste indefra, så de må udskiftes. Alene til forsøget skal Mærsk bruge én million tons om året. Og det skal ikke bare være hvilken som helst CO2. For at projektet kan hænge sammen, skal det være CO2, der ellers ville være udledt til atmosfæren:

Hjælp til selvhjælp – Det er afgørende, at den CO2, vi skal bruge, er fra røggasser fra fossile brændsler. Ideen er, at vi får mere olie op, samtidig med, at vi i overgangen til fossil-uafhænghed afhjælper CO2-problematikken, siger Franz Willum Sørensen. Blandt andet Vestkraft i Esbjerg har forsøgt sig med at binde kulsyre ud af røggasser, men teknologi-

en er foreløbig meget dyr. Samtidig skal Mærsk bruge så store mængder, at selskabet sidste år indledte et samarbejde med et af Europas største klimainitiativer, Rotterdam Climate Initiative, der netop arbejder med at trække CO2 ud af røggasser i sit Carbon Capture & Storage forsøg.

Målet er 2015 Alt i alt kræver brugen af CO2 i olieindustrien milliardinvesteringer. Maersk Oil skal investere milliarder i at bygge Dan-feltet om til CO2-injektioner, og CO2-udledere i Rotterdam Climate Initiative skal bruge milliarder i at bygge faciliteter om til CO2. Óm det så bliver til noget? – den afgørelse arbejder parterne på at kunne træffe inden 2015.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk


NY TEKNOLOGI

Bayerngas lugter penge på det europæiske energimarked, og adgangen til det har vi igennem Danmark. – Samtidig er vi anderledes end de fleste andre selskaber. Når vi går ind, hvor andre går ud, så er det fordi, vi er et selskab, der ikke nødvendigvis løber efter de lette fund. Vi bevæger vi os mod de dybere strukturer, hvor udvindingen bliver mere kompliceret, på grund af højere tryk og temperatur. I den sammenhæng er der dog ét scenarie, der kan give Bayerngas danske direktør rynker i panden. Nemlig risikoen for, at en eventuel ny regering vil pille ved de kendte rammebetingelser for dansk olie-gas produktion:

Bayerngas er blandt de nye aktører, der ser en forretning i at udvikle fund i dansk sektor. Selskabets direktør advarer imod, at den danske befolkning – og regering – glemmer oliens betydning.

Sårbare overfor ændringer

M

ens den danske befolkning i alle nyere undersøgelser ønsker mere vedvarende energi, og olieindustrien kæmper mod en opfattelse af, at Nordsøen er ved at løbe tør, satser Bayerngas som ny aktør milliarder på fremtidige udvindinger i den danske sektor. Udefra set et paradoks, men i virkeligheden sund fornuft og god økonomi, siger Trond Bjerkan, administrerende direktør i Bayerngas Danmark: – Vi er ejet af tyske, østrigske og schweiziske kommunale energi- og gasselskaber, som forsøger at skaffe egne leverancer for at sikre uafhængighed af Rusland, og som har meget langsigtede

Bayerngas, ejet af tyske, østrigske og schweiziske kommunale energi- og gasselskaber, forsøger at skaffe egne gasleverancer for at sikre uafhængighed af Rusland. Selskabet købte i 2009 Statoils danske portefølje, og ledes i Danmark af Trond Bjerkan. privatfoto afkastningskrav, siger han og fortsætter: – Vi tror, at vi igennem langsigtet fokus og en meget dygtig stab kan udvikle den danske sektor på andre betingelser, samtidig med at vi selvfølgelig også skal tjene penge.

Fuglefelter fra Statoil Bayerngas købte Statoils portefølje i

2009, og har aktiviteter i felterne Hejre, Solsort, Svane og Ravn, med de største forventninger til Hejre, hvor produktionen er planlagt til at begynde i 2015, og som kommer til at stå for 30-40 procent af Bayerngas Gruppens produktion. – Vi har et samarbejde med forskellige selskaber i Danmark og vi ser forskellige strategier for udvikling. Vi tror, at gas bliver en væsentligere ressource

– Det er de marginale fund, vi står overfor at udnytte i dansk sektor, så vi er meget sårbare overfor ændringer i betingelserne. Bayerngas Danmark forventer at investere mere end en milliard Euro i brønde og udvikling af felter i Danmark i den kommende år. Derfor er det en fare, når politikere arbejder kortsigtet. For på det korte sigt kan en højere skat måske øge statens indtjening, men på langt sigt vil man miste meget mere. Fordi nye investeringer vil forsvinde, siger Trond Bjerkan.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Følgende virksomheder er allerede tilmeldt OWIB 2011:

OFFSHOREWIND INTERNATIONAL B2BEVENT2011

November 9 Esbjerg, Denmark

Som markedsleder inden for vindkraft, vil Vestas bringe offshore vindkraft på lige fod med » ...onshore. OWIB giver mulighed for at mødes med andre aktører i branchen for at drøfte de vigtigste udfordringer inden for offshore vindkraft i dag, og derfor er OWIB en væsentlig begivenhed for at opnå vores mål ... Director, Head of Supply Chain Management Operations, Vestas Offshore

Igen i år - verdens største offshore vind B2B møde-event Ca. 2,200 kontakter blev etableret på 640 B2B-møder og andre netværksmuligheder på OWIB - Offshore Vind International B2B Event 2010 At pleje og udvikle netværk er blevet en vigtig disiplin for at drive en successful business. Traditionelle netværksmuligheder som konferencer og messer er langt fra ideelle, eftersom tiden ofte er spildt i forsøg på at lokalisere de personer, du ønsker at tale med. Med OWIB tilbydes veltilrettelagte rammer for korte personlige møder mellem dig og virksomheder du finder interessante. Filosofien bag OWIB er at samle virksomhederne til et første introduktionsmøde. Hvert møde varer 15 minuter hvor det kan afgøres, om der er grundlag for samarbejde. Hvis dette ikke er tilfældet, har du kun spildt 15 minuter. Læs mere og tilmeld dig på www.owib.dk OWIB 2011 is organized by Offshore Center Danmark and supported by The Ministry of Foreign Affairs Denmark - Invest in Denmark.


KEM Offshore er en dansk virksomhed med hovedsĂŚde i Esbjerg Vi er specialiserede i at administrere og forvalte mandskab og udstyr til virksomheder, der har relation til konstruktionsarbejde til søs og til offshore vindmølleindustrien samt arbejdsopgaver ved bro-/tunnelarbejde pĂĽ StorebĂŚlt og Ă˜resund

Fossil er ble Eksporten af olie- og gas redder hvert ür den danske betalingsbalance – men branchen lider under, at fossil er blevet et fy-ord!

D KEM Offshore begyndte sine offshore aktiviteter i 1995, og arbejder i dag i hele Nordeuropa. Vores ekspertise ligger i en omfattende erfaring med havmiljøet i Nordsøen, hvor fartøjs- og udstyrskvalitet er vigtig for optimal sikkerhed og driftsydelse. Det er denne erfaring og kvalitetsbevidsthed, der danner grundlaget for KEM Offshore. KEM Offshore har en professionel og interaktiv tilgang til büde kunder og offshore projekter. Vi sÌtter altid fokus pü kundernes ønsker, behov og krav. Derudover er høj sikkerhed og kvalitet altid i fokus hos os.

KEM Offshore Aps ¡ Boven 4 ¡ 6700 Esbjerg ¡ Tlf. 3510 9253 Email: info@kem-offshore.dk ¡ www.kem-offshore.dk



$:RUOGRI/RJLVWLFV ,$7%DVH (QHUJ\ÂśVPDQ\\HDUVRI H[SHULHQFHLQVHUYLFLQJRIIVKRUHFOLHQWV PHDQVWKDWZHFDQRIIHUDFRQVWDQWO\ ZLGHQLQJUDQJHRIVXSSOHPHQWDU\ VHUYLFHVLQFOXGLQJORJLVWLFVVDOHDQG OHDVLQJRIGULOOLQJHTXLSPHQW,Q DGGLWLRQWRWKLV,$7%DVH (QHUJ\DOVR RIIHUVDZLGHUDQJHRISURGXFWVWKURXJK RXUDVVRFLDWHDJHQF\SDUWQHUVKLSV  /RJLVWLFDOVHUYLFHVLQFOXGHSXUFKDVLQJ VWRULQJKDQGOLQJDQGWUDQVSRUWE\VKLS RUKHOLFRSWHUEHWZHHQWKHRQVKRUHEDVH DQGWKHILHOGVDWVHD:HHYHQRIIHUD SDFNDJHWRWKHRIIVKRUHZLQGHQHUJ\ VHFWRULQFOXGLQJDOOVRUWVRI KDQGOLQJ  :LWKLQWKH,$7JURXSVHUYLFHVOLNHVKLS SLQJDJHQF\ZDUHKRXVLQJFKDUWHULQJ DQGIRUZDUGLQJRISDFNHGDQGEXON PDWHULDOVDUHRIIHUHGMXVWWRPHQWLRQD IHZILHOGVRIDFWLYLW\$OVRWUXFNLQJRI RIIVKRUHHTXLSPHQWLVDPRQJWKH,$7 JURXSVWRSFRPSHWHQFLHVLQZKLFK JUHDWH[SHULHQFHDQGORQJODVWLQJ FXVWRPHUUHODWLRQVKDVEHHQREWDLQHG

et holder hürdt at hÌve fanen højt, nür man er oliebranche i en miljøtid. Men brancheforeningen Danish Offshore Industry har besluttet at gøre sit yderste. Om noget er olie- og gasindustrien i Danmark fokuseret pü at belaste miljøet mindst muligt, og samtidig er man sig bevidst, at indtÌgterne fra olie- og gas ür efter ür redder den danske betalingsbalance. – DesvÌrre er det vores karma i branchen, at befolkningen ikke vÊd, at halvdelen af betalingsbalancen reddes hjem af olie- og gas, siger Verner Andersen, formand for Danish Offshore Industry.

Fra fri til uafhÌngig Han og branchen i øvrigt glÌder sig over, at regeringen har Ìndret sit ordvalg omkring Energistrategi 2050 - fra fossilfri til fossiluafhÌngig: – Da Lars Løkke Rasmussen begyndte at snakke om et fossilfritsamfund, ved lanceringen af strategien i februar, gav det jo nÌrmest indtryk af, at vi kunne undvÌre olie- og gas over nat. FossiluafhÌngigt er noget helt andet, og betyder blandt andet, at den danske olieindustri fortsat kan sÌlge ud af sine reserver, siger Verner Andersen og fortsÌtter:

Verner Andersen, formand for Danish Offshore Indu var lettest at fü fat i, sü bliver branchen mere og m skal udvikles nye løsninger.

Energi er i bund og grund energi – Vi mener, at omstillingen til vedva-

2IIVKRUHFRQWDLQHUV 

'ULOOLQJHTXLSPHQW 

&RPSUHVVRUV 

:LQGHQHUJ\VXSSRUW

Branchen ult

7HUPLQDOV VWHYHGRULQJ

Milliardernes legeplads

:HOGLQJKDELWDWV   

/RJLVWLFVE\ODQGDLU VHD

9HVWUH'RNNDM (VEMHUJ 'HQPDUN 7HO )D[ (PDLOEDVH#LDWGN :HEZZZLDWGN

Siden olieindvindingen i dansk sektor begyndte i 1972 er der investeret omkring 250 milliarder kroner i efterforskninger, prøveboringer og etablering af installationer – altsü olieplatforme og rørsystemer til at bringe olien og gassen i land.

Lige ned i skatte-kassen I samme tidsrum har den danske stat i alt tjent omkring 250 milliarder kroner pü eventyret, i skatter og afgiver. Statens indtjening ligger ürligt omkring 25 til 45 milliarder kroner – afhÌngig af den aktuelle oliepris og dollarkurs.

SmĂĽ procenter er store summer 7+(32:(5)8/216+25(%$6(

Den teknologiske formĂĽen for at fĂĽ olien op ligger i dag pĂĽ 26 procent.

I begyndelsen, da olien simpelthen blev suget op igennem helt simple boringer – som at stikke et sugerør ned var forventningen 5 procent.

Masser af vand De 26 procent er nüet med udvikling af vandrette boringer – en dansk opfindelse – og med indsprøjtning af vand, for at øge trykket og presse olien ud. I gennemsnit bliver der nu pumpet fire liter vand ned i oliefelterne for hver liter olie, der kan hentes op. Kan ny teknologi øge indvindingsgraden i de kendte felter med bare Ên procent, sü betyder det olie for 50 milliarder kroner. gavner betalingsbalancen Da Danmark som det eneste EU-land er eksportør af olie og gas er branchen ogsü af største vÌsentlighed for beta-


OLIEBRANCHEN

levet fy-ord Fire mærkesager Den danske offshoreindustri kæmper især for fire mærkesager: 1) En øget efterforskning efter olie på dansk grund – samt øget indvinding; 2) Et forbedret investeringsklima; 3) Ny teknologi 4) Styrkede kompetencer.

»Esbjerg er Danmarks offshoreby. Har DONG Energy brug for viden eller kompetencer inden for offshore, findes de i Esbjerg.« Niels Bergh-Hansen, koncerndirektør DONG Energy.

Vil have fat i de unge: Olie- og gasbranchen mangler ingeniører. Alene Verner Andersens virksomhed, Semco Maritime A/S mangler 40 . Situationen er dels et spørgsmål om generel mangel på ingeniører; dels om at højtuddannede foretrækker storbyer på østkysten eller Sjælland – og til sidst også branchens ry. Branchen forsøger at informere om de mange muligheder, også for at gøre karriere i udlandet – og for at ingeniører kan bruge erfaringerne fra olie- og gas til at arbejde videre indenfor vedvarende energi.

Esbjerg

ore Industry: – I kraft af, at vi har hentet den olie op, som det re og mere spændende nu, set med ingeniørbriller, fordi der

rende energi i høj grad skal finansieres af olie og gas. Ligesom vi ikke skal glemme, at den viden, vi har opbygget i oliebranchen, i høj grad er anvendelig indenfor vedvarende energi. Mange af de virksomheder, der arbejder med olie- og gas, har et ben i begge lejre. Verner Andersens egen arbejdsplads, Semco Maritime, er blandt andet en af de store aktører indenfor fundamenter til havmøller, hvilket i høj grad bygger på selskabets mangeårige erfaring med konstruktion af ubemandede olieplatforme. – Selvfølgelig kan vi alle sammen tænke os et forureningsfrit samfund. Vi beder bare om, at der også kommer lidt realisme ind i forventningerne, siger Verner Andersen.

arkivfoto: Orla Lund

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

»Vigtigst af alt har Esbjerg Havn betydelig erfaring i at arbejde med offshoreindustriens behov, og desuden har Esbjerg opnået stor erfaring med vindmøller.« CEO John Westwood fra det internationale analysehus Douglas-Westwood, med speciale i energisektoren.

Derfor

er Esbjerg Kommune Danmarks EnergiMetropol » 65 % af alle danske vindmøller udskibes fra Esbjerg » Der er 9.000 ansatte indenfor olie-, gas- og vindindustrien » Esbjerg Havn udvider med 1 million m2 » 250 virksomheder i energisektoren » Danmarks 3. største energiselskab SE har hovedsæde i Esbjerg » 500 rådgivende ingeniører er specialiseret indenfor energi og offshore

trakort ...

o-

af

d, I e i-

or-

er

-

lingsbalancen. I 2008 blev der eksporteret olie- og gas fra dansk sektor for 28,6 milliarder kroner. Her ud over fortrænger egen olie-gas en ellers nødvendig import – hvilket giver det resultat, at olien og gasser gavnede betalingsbalancen med cirka 44 milliarder kroner i 2008.

Verdens olieproduktion falder Olie er en begrænset reserve. I Danmark – og i verden. På verdensplan forventer IEA World Energy Outlook at produktionen fra de kendte felter er 16 milliarder tønder olie per dag, hvilket er et fald på 75 procent i forhold til produktionen i 2009.

DUC sidder på 85 procent Olieproduktionen fra de danske felter

er med mellemrum i udbud, og de selskaber, der vinder retten til at udvinde eventuel olie, er koncessionshavere. Dansk Undergrunds Consortium, DUC, sidder på 85 procent af koncessionerne på den danske sokkel. Dansk Undergrunds Consortium består af Shell, med 46 procent, Mærsk med 39 procent og Chevron 15 procent. Mærsk Olie og Gas er operatør på alle DUCs aktiviteter.

» Esbjerg kommunes infrastruktur udbygges for flere 100 millioner kroner » Over 60 videregående uddannelser, mange målrettet offshore og energiteknik » Nyt erhvervsområde på ca. 3 millioner m2 i Esbjerg til vindmølleindustrien » Hver 10. job, i Esbjerg Kommune, er i energibranchen » Offshoreindustrien har bidraget med 24,6 milliarder kroner til statskassen i 2009.

10.000 job Beskæftigelsen i olie- og gasbranchen, og indirekte afledt beskæftigelse, blev senest opgjort i 2007, af Rambøll Management. Opgørelsen viste, at der var 10.590 beskæftigede direkte og indirekte i branchen – heraf halvdelen i Esbjerg.

Kontakt Esbjerg Erhvervsudvikling på 75 12 37 44 og hør mere om EnergiMetropol – Esbjerg Kommune.

Scan med din smartphone og se filmen eller læs avisen om EnergiMetropol på Facebook.


FLERE VIL MED

Vinden sparker døre ind

Centret Offshore Center Danmark blev i 2009 udpeget som det godkendte nationale innovationsnetværk for offshore i Danmark. Det hører under Videnskabsministeriet. Medlemsdrevet: Det er desuden en medlemsorganisation, med i dag 230 medlemsvirksomheder. Medlemmerne fordeler sig fifty-fifty inden for oliegas og havmøller. Fire ben: Offshore Center Danmark har fire hovedområder: 1) Netværksarbejde; 2) Vidensamling og formidling; 3) Udviklingsprojekter og 4) Internationalisering. Mere på: www.offshorecenter.dk Offshore Center Danmarks direktør, Peter Blach, har udsyn på dagsordenen. Arkivfoto: Medvind

Offshore Center Danmark mærker nu medlemmernes interesse i at vokse uden for Danmark. Offshorevind er et adelsmærke.

F

>> Fleksibel og målrettet undervisning - når du kan!

mens det kommer bag på en del af de store olienationer, at det lille skandinaviske land Danmark har en olieproduktion. Seneste besøg i rækken var i Angola, det land i verden, der spås det næste, store olieeventyr, og hvor Maersk Oil ifølge aprilnummeret af det internationale tidsskrift Upstream spås at skulle være operatør senere på året. Internationaliseringen betyder dog ikke kun besøg ude i verden, men også at lade verden komme til Danmark. Nærmere betegnet Esbjerg, som nu i november, hvor Offshore Center Danmark står bag årets største internationale træf i havmølleindustrien. Dagen bliver en net-

værksdag med speeddating, hvor de fremmødte virksomheder skal præsentere sig for hinanden to og to ved møder af maksimalt 15 minutters varighed. – Det er femte år, vi arrangerer dagen, og efter sidste års rekorddeltagelse har vi blandt andet intensiveret markedsføringen i Tyskland, England, Kina og USA i år, for at få så mange udenlandske deltagere som muligt, siger Morten Holmager fra Offshore Center Danmark. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Verification S:\KursusCenter Vest\Annoncer\Offshore kurser -1090310

8

or år tilbage var det de helt store selskaber i den danske olie- og gasbranche, der gjorde sig på verdensscenen. Men nu har udlængslen forplantet sig hos underleverandører, også de små og mellemstore af

slagsen, og internationalisering er blevet en af de helt store opgaver på Offshore Center Danmark: – Vi har spurgt vores 230 medlemsvirksomheder, og internationaliseringen optager dem virkelig meget, siger direktør Peter Blach, der har været med på mange af de indledende rejser. Olie- og gassektoren har især haft interesse i at udbygge relationerne til Norge, Angola, Brasilien, Grønland og Qatar, mens producenter til havmøller har været i Tyskland, England og Frankrig. – Inden for havmøller åbner alle døre sig noget lettere, siger Peter Blach. Verden ved, at Danmark er førende på vind, også på havet –

Arbejder du offshore? - så benyt vores efteruddannelseskoncept Styring og regulering

Svejsning

Her tilbyder vi et specielt indrettet undervisningsmiljø inden for: Hydraulik, Pneumatik, El, PLC og Fejlfinding. Centeret tilbyder en lang række kurser med offshore påbygning indenfor el og metal som f.eks. Instrumentrørlægning, Tegningslæsning, Ventiler, Opretning, Sikkerhed, Love og regler, Procesanlæg og Regulering.

Her tilbyder vi alle offshore relaterede svejsekurser (TIG, MIG, MAG, MMA, Gas) med tilhørende certificering.

Redning og førstehjælp Her tilbyder vi dig professionel redningsuddannelser inden for områderne: Ambulance, Brand og Redning. Herunder højderedning, kystredning, frigørelse, specialredning, samt alle kategorier inden for førstehjælp. Kurserne kan tilrettelægges efter kundens særlige ønsker og behov.

Samtidig fungerer afdelingen som et videnscenter, hvor der udvikles nye metoder indenfor alt, hvad der vedrører svejsning. Af specielle svejsemetoder som afdelingen også bestrider er bl.a. pulversvejsning, Orbital svejsning og CMT svejsning.

Vil du vide mere? Læs mere på www.kursuscentervest.dk eller ring til os på tlf. 7 9 13 4444.

KursusCenter Vest • Spangsbjerg Møllevej 72, Esbjerg • tlf. +45 7 9 13 4444

DNV’s transparent and independent approach to verification, certification, quality surveillance and marine operations assures that an activity, product, facility or service is in compliance with specified requirements of owners, authorities and other stakeholders, thereby ensuring a successful project and safe operations in-service.

Verification & certification of product & equipment DNV provides a full range of services for all types of systems and equipment to ensure that products and equipment delivered to site are to the right specifications and in compliance with regulatory requirements. For more information about our services, please visit www.dnv.com

DNV Serving the energy industry www.dnv.com - DNV Esbjerg +45 7912 8600


UNGE VIL MED

Offshore er blevet lettere

Unge mennesker skal for alvor lokkes ind i de naturfaglige fag, gerne for at ende med et job i offshorebranchen, der skriger pĂĽ kvalificeret arbejdskraft. Det arbejder Aalborg Universitet i Esbjerg med. Foto: Privat

Storstilet projektarbejde har anskueliggjort offshorebranchen fra nye vinkler.

E

t kÌmpe optrÌvlingsarbejde de senere ür er ved at munde ud i et helt nyt og mere enkelt syn pü offshorebranchen, fulgt af simple vÌrktøjer, som skal gøre det lettere for nye virksomheder at prøve sig af i den verden. Arbejdet er en del af projekt Energi pü havet som Offshore Center Danmark har hünd i hanke med og som bestür af en stribe delprojekter. Det ene er adgangen gennem certificeringsjunglen i en branche med optimal fokus pü sikkerhed. – Her har vi i samarbejde med Udvikling Vejen, lavet et kompetencehjul, hvor virksomheder lynhurtigt kan placere sig selv og se,

om de eventuelt har mangler, de skal have fyldt ud, før de kan levere til offshore, siger projektmedarbejder Marianne Tølbøll. VÌrktøjet skal nu yderligere afprøves af 10-12 virksomheder, ligesom det skal udbygges med en tilsvarende del for at komme ind pü offshoremarkedet i Norge og Qatar.

Find din uddannelse Ligesom med overblikket over, hvordan virksomheder finder vej ind i offshorebranchen, er AMU-Vest ved at kortlÌgge alle offshoreuddannelser og koordinere dem, sü studerende i højere grad kan bruge elementer fra de forskellige uddannelser til at bygge oven pü hinanden. Uddannelses-

6$00(16.$%(5 9,/‘61,1*(5      !

Nu har du chancen

I forbindelse med offshorecentrets afdÌkning af vejen ind pü offshoremarkedet er der tirsdag 14. juni møde for smü- og mellemstore virksomheder, der er interesseret i at komme ind pü markedet for havmøller. Informationsmødet finder sted pü Syddansk Universitet i Esbjerg.

kortlĂŚgningen kan ses pĂĽ offshorecentrets hjemmeside, og linket er: http://www.energipaahavet.dk/ resultater-offshore-uddannelser.asp

For arbejde er der rigeligt af Rekruttering til branchen ligger i forlÌngelse af uddannelserne, og det er til stadighed en øm tü. Der mangler kvalificeret arbejdskraft til de mange tekniske stillinger og ingeniørjobs, og her er Aalborg Universitet med i et forsøg pü at gøre de unge mennesker helt ned i ottende klasse interesseret i at arbejde offshore. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

9


Nye horisonter – og måske mere olie Hidtil har olieselskaberne kigget efter olie i kalklagene – fordi det er der, de kendte fund er. Men nu bliver seismikken indstillet både højere oppe og dybere nede, i tiltro til, at der også er olie i nye horisonter.

D

irektøren i Nordsøenheden, som er den danske stats ejerskab i de nyere danske olielicenser, tror på en renæssance for oliebranchen. Fordi der til stadighed gøres nye fund, og fordi opfindsomheden er usædvanlig stor: – Vi kan konstatere faldende produktion fra de eksisterende felter, men til gengæld bliver der hele tiden gjort nye fund. Kombineret med nye teknologier og måske en ny måde at strikke infrastrukturen sammen på giver det nye, spændende vinkler. Væk fra at vi er ved at lukke ned derude, siger Peter Helmer Steen.

Nye fund og færre udgifter

10

De to aspekter hænger nøje sammen. For ligesom nye fund kan forlænge Danmarks position som et olieeksporterende land, så kan lavere udgif-

ter, som ved en mere intelligent infrastruktur, det samme. – Jeg plejer at sige, at der er olie i Nordsøen, så længe nogen vil investere, siger Peter Helmer Steen. Han sætter sin lid til, at man nu for alvor begynder at lede efter olie i nye lag i undergrunden og udvider produktionen fra de eksisterende felter. – Der er gjort rigtig mange nye fund i jura, som er et dybere lag end det kalklag, vi hidtil har fokuseret på, siger Peter Helmer Steen.

Indstillet på nye horisonter Om så hver en kvadratmeter på dansk sokkel er blevet gået igennem med seismiske undersøgelser på kryds og tværs, så hjælper det ingenting, hvis olien gemmer sig over eller under kalken. For de seismiske signaler har først og fremmest været ind-

Nøgletal Der er to knapper til at regulere, hvor længe der vil blive udvundet olie fra de danske felter. Indtægtsknappen og udgiftsknappen. Indtægter Indtægterne bliver bedre, hver gang nye teknologier gør det muligt at få endnu mere olie op og leder til nye fund. Udgifter Udgifterne bliver mindre, når for eksempel infrastrukturen deles.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

stillet på at kigge mellem kalklagets top og kalklagets bund. – Nu rettes signalerne også mod de andre horisonter, siger Peter Helmer Steen.

Samarbejde fremmes – Mange fund de senere år har ikke været ret store, og så bliver de ikke kommercielt udnyttet, hvis du skal i gang med selv at anlægge det helt store behandlings- og rørsystem. Men hvis du kan finde en fornuftig løsning med ejerne af rørsystemer i nærheden, så kan der være fornuft i det. Og den slags løsninger er selskaberne mere indstillet på nu, end de har været tidligere, og Energistyrelsen vil understøtte denne udvikling med en ny bekendtgørelse om fælles udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, siger Peter Helmer Steen.

Solar Offshore

Global erfaring Maj 2008 . 0538.2005 . Copyright Solar Marketing

Atkins er et af verdens største uafhængige rådgivende ingeniørfirmaer, der tilbyder support til Olie & Gasindustrien.

Atkins har arbejdet med olie og gas siden 1975. I dag er vi på verdensplan 500 olieog gas-eksperter i Europa, USA, Mellemøsten og Asien. Vi arbejder med alle stadier i typiske olie og gas-projekter fra idéstadiet over projektledelse, forprojektering, planlægning og design til idriftsættelse.

Globalt sigter vi inden for Atkins Olie & Gas mod en udvidelse til det dobbelte, og i afdelingen på Dokvej 3 i Esbjerg er de på jagt efter seks nye kolleger til de nuværende 16. Vi skal have fat i folk med forstand på offshoresektoren – olie, gas og vind – som er afdelingens primære opgaveområde.

Solar Offshore - a sea of knowledge Solar Offshore is a special department in Solar Danmark A/S, one of the largest electrical wholesalers in Northern Europe. With strong agencies, a wide range of products, and not least a large central warehouse to support us, we are able to deliver the solutions that our customers require within a very short time. At the same time our well-trained staff is also able to provide techni-

cal support regarding ATEX regulations and the use of electrical equipment in hazardous areas. Solar Offshore does not simply deliver equipment, we bring the customer efficient and value added services. This is the Solar Philosophy. The keyword is availability – whether it concerns equipment, knowledge, staff or services. www.solar.eu

Esbjerg Aberdeen Dubai, UAE Glasgow Houston London Perth Sharjah

www.atkins.dk


SEISMOLOGI

Under os er koralrev, skiferlag –

og måske masser af olie I løbet af sommeren vil et amerikansk og et polsk selskab bore efter olie under dansk muld. Perspektiverne er store. ige nu er de amerikanske selskaber GMT og L Jordan Oil i gang med at prøvebore ved Givskud, og i løbet af juli-august går polske

s

de r

i en ng

Og

æ-

n k-

Peter Helmer Steen, direktør i Nordsøenheden: – Der er lige så meget olie i den danske undergrund, som man vil investere i! »Den moderne kunst« i forgrunden er et borehoved af den slags, der borer olie- og gasbrønde under Nordsøen. Foto: Nordsøenheden

PGNiG i gang med det samme ved Felsted i Aabenraa Kommune. – Amerikanerne borer på nordsiden af det underjordiske koralrev og polakkerne på sydsiden, så det er to forskellige teorier, og begge boringer er yderst strategisk vigtige, så vi kan få mere information om undergrunden, siger direktør i Nordsøenheden, Peter Helmer Steen. Han har store forhåbninger til, at der er noget at komme efter på land. Og har han ret, kan produktionen gå i gang snart. Ud over koralrevet er der gisninger om, at der kan gemme sig naturgas i skiferlag i den danske undergrund: – I USA har man haft succes med at lægge vandrette boringer ind i skiferlag og producere naturgas herfra. Og da vi har store lag af skifer i undergrunden, som vi ved indeholder organisk materiale, så kan der være perspektiver her, siger Peter Helmer Steen. Da vi samtidig har mange års erfaring i boring af vandrette produktionsboringer er det naturligt at prøve mulighederne i Danmark. Klima- og energiministeren har indtil videre givet tre licenser med dette efterforskningsmål.

Kvalitet • Service • Pålidelighed • den største og mest erfarne forsyningsbase for offshore sektoren

• stålindustriel konstruktion og værksteder

• reparation og vedligehold af rigge og platforme

• overfladebehandling • agenturvirksomhed

• H2S beredskab på verdensplan • bemanding offshore

• transport- og logistikløsninger • Stevedoring og terminalarbejde for vindmølleindustrien

• brand- og sikkerhedsudstyr • certificering og vedligehold af offshoreog tankcontainere

• kontor- og lagerudlejning

Sikkerhed • Miljø • Levering til tiden

d a n b o r. d k

K a n a l e n 1 • D K- 6 7 0 0 E s b j e r g • T l f. : 7 9 1 1 1 9 0 0 • E - m a i l : i n f o @ d a n b o r. d k

11


OFFSHORE

Nicolaj Vejlgaard, tv., og Morten Kjeldmann får hos Semco Maritime udlevet drømmen om kæmpeprojekter under tidspres. Med andre ord: Intensitet. Foto: Orla Lund

De styrer millionprojekter under ekstremt tidspres I

ntensitetet, det er dét, de begge brænder for. Det alvor; det er her og nu – og kravet er klasse-kvalitet. Fordi det koster millioner for ejerne, så længe en borerig ligger uproduktivt ved kaj, og fordi tingene med ubrydelig garanti skal holde, når riggen forlader kajen. – Det er store projekter med kort udførelsesperiode. Det er intenst, men samtidig har du høj handlefrihed inden for de rammer, projektet udstikker. Det er dig og dit projektteam, der har ansvar for, at I kommer i mål, siger Nikolaj Vejlgaard og Morten Kjeldmann.

Her, der og alle vegne De er begge i rig-divisionen hos Semco Maritime. Nikolaj som ansvarlig for den daglige drift, Morten som senior projektleder. Og projekterne ligger ikke altid i Esbjerg. Lige så tit skal riggene bygges om ude i verden, og så rejser projektgrup-

Når man arbejder i rig-divisionen hos Semco Maritime er arbejdet præget af periodiske energiudbrud, når riggene kommer til kaj og skal ombygges på minimal tid efter maksimale krav.

pen ud med containere fulde af udstyr og enten entrerer med lokale underleverandører eller har egne Semco-folk med: – Lige nu har vi et projekt i Tromsø, hvor en semi-sub borerig er inde til ændringer. Vi har ansvaret for hele projektet, men bruger blandt andet havnen i Tromsø som underleverandør på arbejdskraften, siger Nikolaj Vejlgaard. Han har en fortid hos YIT på Lindøværftet, og selvom han fik et godt job, efter værftet lukkede ned, valgte han

Projekter Når rig-divisionen hos Semco Maritime taler store projekter, så mener de store projekter. Eksempelvis kan et lille projekt typisk være til 25 milloner kroner og skal gennemføres på tre uger, mens et stort projekt eksempelvis kan være til 150 millioner kroner, og skal gennemføres på 60 dage.

Semco i Esbjerg, hvor familien er flyttet til. Efter 25 år i Århus og Odense. – Mit første projekt var på Gran Canaria. Men det regnede i samtlige dage, siger Morten Kjeldmann. Nu står han også for et projekt i Bergen, og skulle udlængslen blive større, er der muligheder via de andre divisioner i Semco Maritime. Virksomheden har produktion af beboelsesafsnit til olieplatforme i Vietnam med fire danske ingeniører tilknyttet, og der er muligheder i Houston, Dubai og Singapore. – Som en virksomhed med stærk vækststrategi vil meget af væksten jo skulle ske ude i verden, siger Nikolaj Vejlgaard. Jobbene uden for Danmarks grænser vil kun blive flere.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

SIHM HØJTRYK A/S All-round leverandør af højtryksanlæg og udstyr Vi tilbyder service og komplette løsninger i højtryksteknologi fra ledende mærker. • • • • • • •

Højtryksanlæg op til 4000 bar Højtrykstest udstyr op til 14.000 bar Tankrensere Højtryksslanger og fittings Personlig beskyttelse for arbejde med UHP Kundespecifikke systemer for kemisk injektion Stort lager - adgang 24/7 - 365

SIHM HØJTRYK A/S Håndværkervej 42 - 6710 Esbjerg V - Tlf 75 15 97 00 – www.aquatool.dk

FH Contractors er en veletableret Man Power Service virksomhed. FH Contractors er det logiske valg, når der skal bruges en professionel samarbejdspartner og vores mål er at levere medarbejdere på kundens anmodning på rette tid med de rette kvalifikationer. Kontakt: FH Contractors A/S - Måde Industrivej 21 6705 Esbjerg Ø - Tlf. +45 7612 4444 Se også vores hjemmeside: www.fh-contractors.dk


OFFSHORE

Semco Maritime bryder ordretørken D

et er fire år siden, Semco Maritime for første gang rundede en årsomsætning på en milliard kroner. Det var i 2007, og allerede året efter nåede Esbjergs største offshorevirksomhed halvanden milliard – men så kom krisen, og de seneste to årsregnskaber har været værre. – Heldigvis er vi kommet rigtig godt i gang i 2011 med en flot ordreindgang i første kvartal, siger Steen Brødbæk, administrerende direktør siden 2009. Efter to år præget af afmatning i den internationale energisektor har virksomheden i første kvartal i år opnået en række strategisk vigtige ordrer inden for både olie og gas og offshore-vind. Ordrer, der understøtter målet om en vækst i omsætningen på ikke mindre end 20 procent i år. Efter år med vækst, både i egne rækker og ved opkøb, har Steen Brødbæk og den øvrige ledelse fået fokuseret virksomheden, der var ude i ti divisioner og efterhånden havde fået lidt af hvert i porteføljen:

Efter to svære år har Semco Maritime styrket sit fokus og har atter masser af ordrer. – Vi skal have noget essentielt at tilbyde vores kunder og ikke satse på alt til alle, men mindre til færre, siger han og fortsætter: – Der er ingen tvivl om, at det, vi også arbejder på i vores strategi frem til 2015, er en øget grad af fokusering. Vi skal blive bedre til det, vi er gode til, og bruge vores kræfter på nærområderne og dér, hvor vi er i forvejen, nemlig Nordsøområdet, Singapore, Dubai og Vietnam.

Olie og gas fylder mest Fra ti divisioner er Semco Maritime nu nede i fire. Olie og gas er fortsat den klart største, mens havmøller har det største vækstpotentiale.

Semco Maritime har især koncentreret sig om at bygge transformerplatforme til havmølleparkerne i samarbejde med Bladt Industries i Aalborg. Bladt bygger konstruktionen, og Semco tager sig af al mekanikken: – Der er store muligheder i offshorevind lige nu, men området får kraftig økonomisk støtte, så det er afhængig af, at forbrugerne vil give mere for strømmen, siger Steen Brødbæk. Han glæder sig over, at det netop var ved Vækstforum hos Semco på Staget i Esbjerg, at regeringens toppolitikere sidste år fik ændret sprogbruget fra en retorik om et »fossilfrit« Danmark til et »fossiluafhængigt«. – Det er vi stolte af, for det har medført, at der er kommet øget olieefterforskning med i regeringens 2020-plan og i den ny energistrategi 2050, og det er meget positivt, siger Steen Brødbæk.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Den direkte vej

When every life counts… VIKING offers full package safety solutions for the harshest environments. From unique evacuation and crew transfer systems to liferafts, boats, LSA and protective clothing including ETSO approved helicopter transportation suits and SOLAS lifejackets tailor-made to work conditions. All backed by the global VIKING service network.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V Tel.: +45 76 11 81 00 . Fax: +45 76 11 81 01 E-Mail: VIKING@VIKING-life.com . www.VIKING-life.com

Semco Maritime er Esbjergs største offshorevirksomhed, og som de andre i branchen med opgaver i olie og gas samt havmøller. Administrerende direktør Steen Brødbæk fortæller, at Semco lige har vundet instrumentaliseringsdelen af transformerstationen til Danmarks kommende største havmøllepark, ud for Anholt. Foto: Semco Maritime

www.portesbjerg.dk


Havnearbejderne møder ind hver morgen og ser, om der er arbejde. De 40 på tørnlisten er sikret vagter i en fast rotation, mens 2530 er løse fugle, der prøver lykken. Alle er dog medlem af fagforeningen, 3Ftransport. Det er et krav. Gruppen her er efter arbejdsfordelingen trukket i rygerummet.

Esbjerg Havn har 4500 anløb af skibe årligt. Her er det Dana Sirena, der er inde for at blive losses og læsset af terminalarbejderne.

Knasten uden på Esbjerg Bag 12 kilometer kajkant leves et eget liv med stor aktivitet, masser af sikkerhed og et særligt folkefærd.

O

cykler til arbejde. Ellers sidder de i det daglige og sørger for alt det operationelle på Grimaldi Lines, der blandt andet sejler med Fiat, Ford og Opel-biler mellem Esbjerg, Wallhamn i Sverige, Antwerpen og Middelhavet. Men Danmark er i virkeligheden ved at blive for lille. Mere og mere af det gods, de formidler, når aldrig over Danmarks grænser, men bliver fragtet fra ét sted ude i verden til et andet. Det hedder crosstrading og det fylder efterhånden en tredjedel af shippingfirmaets omsætning. – Danmark er så lille i den store sammenhæng, siger Henrik Otto Jensen, der overtog firmaet efter sin far Ejvind. Selv Rotterdam, der indtil for 15 år siden var verdens største havn er ved at være lille. Overhalet af 1015 havne ude i Kina.

le Michael Jensen har lige overtaget vagten på havnekontoret øverst på Hulvejen. Vagtarbejdet er skiftehold, 24 timer i døgnet har han og kollegerne et øje på de mange skærmbilleder fra bomkameraerne på den terrorsikrede havn, han har kameraer, han kan panorere over havneområdet og se, at skibene ligger rigtigt, og han fører alle ankomster og afgange i database: – Fordi man skal have styr på skibene i havn, men også fordi det giver kroner i kassen. Ellers kan en havn ikke løbe rundt, siger han med et grin. Esbjerg Havn står for at udvide for 500 millioner kroner, i første omgang med 650.000 kvadratmeter mod øst, hvor den længe ventede motorvejsforbindelse når ned næste år.

Mønstringshuset Klokken er 7 og havnen er ved at vågne. På mønstringskontoret er 60 havnearbejdere ved at fordele dagens arbejde. Det går efter en fast tørnliste, som de selv har lavet. I denne uge har hold fire førsteret til arbejde. Så er det hold fem og hold seks tur. Brian Berggrein, der indtil sidste år var tillidsmand hernede i 30 år, er på hold tre. Så han står bagest i køen og fik ikke arbejde i dag. Alligevel mener han nok, han får arbejdet 200 dage om året, når timerne tælles sammen. Til en årsløn omkring 400.000 kroner.

Amerikavej 1

14

På Amerikavej 1 sidder Michael Rühe, som er en af dem, der skaffer havnearbejderne arbejde. Han er ved Seaport Stevedoring, der skaffer mandskab og udstyr til skibene, når de skal læsses og losses. Udstyret skaffer han for det meste via Jutlandia Terminalerne, der ligger i samme hus og er ejet af samme Lauritzens efterflg. Især vindmøllerne har for alvor skaf-

fet nyt arbejde til ham og Jutlandia, der lige nu håndterer alle mølledele til Sherringham Shoal, en ny havmøllepark på den engelske østkyst.

Havnevagten

Ole Michael Jensen er ved at eksperimentere med sin frisure. Den løse lok er af og til lidt i vejen, når han holder øje med sine mange skærmbilleder i havnens vagtkontor øverst på Hulvej – i første klitrække over Esbjerg Havn.

Ole Michaels kollega Jan Thorsen kører forbi. Han har den mobile vagt og har et øje på alt. Det er mest overvågning og service. Tidligere skulle han og kollegerne også åbne og lukke for strøm, men i dag er de fleste standere fjernstyret, så åbne/lukke og aflæsning kan klares fra kontoret. Jan er ligesom de andre i havnevagten tidligere sømand, og midt mellem alle de andre tatoveringer står Albani på hans arm. Fra et væddemål med en fynsk depotbestyrer, som indbragte ham et års gratis øl. Nu har han lovet konen, den slags er slut.

Shippingfirmaet Anders Christensen og Charlotte Sørensen ovre ved shippingfirmaet Niels Winther er ved at dampe af. De

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk Foto: Annett Bruhn

DFDS terminalerne I den sammenhæng er Esbjerg ingenting. Men i dansk målestok er den en havn i vækst. Fra 2500 årlige anløb for fem år siden til 4500. Det kan man ikke se hos DFDS terminalerne lige nu, hvor direktør Bjarne Hansen og de øvrige på kontoret er alene. Alle terminalmedarbejdere er gået hjem, fordi det først er over middag, Dana Sirena kommer ind og skal læsses og losses. Folkene er her, når der er noget at lave, og mønstringsplanerne bliver lavet for en uge ad gangen. Til gengæld er arbejdet i gang ved Danbor. Et af Maersk Oils fire skibe, som sejler i fast rutefart med forsyninger til platformene, er i havn. Jesper Christiansen er med ude at kigge. Efter tre år i Qatar er han nu daglig leder i afdelingen i Esbjerg. Han vendte hjem, fordi han og kæresten blev forældre. Hun er også i olie og gas, ved Maersk Oil, så sammen har de alle muligheder: Både ude i den store offshoreverden – og i Esbjerg Havn.


n har skibe er det der er e losset af derne.

EN DAG PÅ HAVNEN

Jan Thorsen og de andre havnevagter har alle en baggrund til søs, og det vidner hans mange tatoveringer om.

Anders Christensen og Charlotte Sørensen hos shippingfirmaet Niels Winther snakker om aftenens nyhedsudsendelser på tv. De følger intenst med, for mens Libyen og Elfenbenskysten er langt væk for de fleste, så arbejder de på havne i de områder og skal hele tiden være på forkant.

Seaport Stevedoring og Jutlandia Terminalerne deler adresse på Europakaj i havnens østre ende. En placering virksomheden vurderer er perfektet i forhold til havnens kommende udvidelse, der netop skal ske mod øst.


UDDANNELSE

Maersk Training samler alt ved AMU Center Esbjerg V

isse sikkerhedskurser fås som arbejdsmarkedsuddannelse på AMU-centrene, og med statsstøtte i ryggen er priserne på et niveau, hvor private udbydere af sikkerhedskurser til offshore-industrien ikke kan følge med. Den problematik har den næststørste private spiller på markedet, Maersk Training – nummer to efter suverænt største Falck Nutec på Esbjerg Brandskole, valgt at bruge progressivt til et samarbejde med konkurrenten: – If you cant beat them, join them, siger Michael Bang, kommerciel chef Maersk Training, der ud på sensommeren samler alle aktiviteter og lejer sig ind i tilknytning til AMU Center Esbjerg, og endda udbyder fælles pakkeløsninger. – Det er vigtigt at slå fast, at vi fortsat er to selvstændige virksomheder, men det er også klart, at vi henviser

16

til hinanden. Vi må agere inden for de regler, der er, siger han. Det er især kurser i højderedning, som bliver stærkt efterspurgt af vindmølleindustrien, som AMU er førende i. Og her tager Maersk Training konsekvensen og henviser kunderne til AMU-centret, når der er mulighed for det, fordi det betyder en markant billigere pris. – I øvrigt er vores hensigt med flytningen først og fremmest at forenkle vores aktiviteter. I dag har vi dem spredt på seks forskellige lokaliteter, blandt andet så langt væk som på brandskolen i Korsør. Nu samler vi det hele her, siger Michael Bang.

AMU-centret og en svømmehal til diverse redningsøvelser og øvelser i at komme ud af en helikopter under vand. Den slags foregår i dag i Svømmestadion Danmark. – Vores nye center er beregnet ud fra vores nuværende budget, men det er klart, at der er mulighed for vækst. Især kurserne til vindindustrien kan blive meget stort, siger Michael Bang. Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Forventning om vækst Kun Stardos, søredningspladsen på Esbjerg Havn, bliver bibeholdt til alle kurser, der kræver åbent vand. I øvrigt bygger Maersk Training nu træningsfaciliteter på brandpladsen på

Procurator – din offshore partner! Hos Procurator finder du først og fremmest viden. Viden om krav, regler, tendenser, arbejdsmiljø, behov og produkter, ligesom vi tilbyder skræddersyede uddannelser i PPE. Vi er stærke på hele PPE området med særlig fokus på tæt samarbejde med bl.a. HSEQ ansatte og producenter, herunder udvikling af en serie flammehæmmende, antistatisk beklædning (også mod lysbue). Bestil desuden et eksemplar af vort engelske katalog målrettet energi-sektoren on/offshore. Vi hjælper med valg af udstyr, som gør din hverdag mere enkel og sikker.

KORREKT UDSTYR – KORREKT UDDANNELSE – KORREKT VEDLIGEHOLDELSE

Maersk Training Er en fusion mellem Svitzer Safety Services og Maersk Training Centre sidste år. Havde sidste år 4000 kursister. Har aktiviteter i Svendborg, Esbjerg, Norge, Aberdeen, New Castle, Indien og Nigeria – og et par nye steder undervejs. Får hovedindgang fra Ravnevej 6 på sin nye adresse. Dvs kursisterne skal ikke ind ad AMU’s indgang på Spangsbjerg Møllevej.

AMU Står for Arbejdsmarkedsuddannelser, og er erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som skal bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling. Kursister på AMU-kurser får statsstøtte.

Samarbejdet Maersk Training og AMU Center Esbjerg vil henvise kunder til hinanden, og har kunden behov for kursus fra begge virksomheder, vil man forsøge at tilrettelægge den mest smidige kursusplan.

Safety Energetic 2009/10

#

En fusion af Svitzer Safety Services og Mærsk Træning Center har ført til Maersk Training, der nu vil skærpe profilen.

on/offshore

Overnatning

Info og Shop www.procurator.dk

Energetic Safety

Redningsudstyr

Gas detection

Procurator Academy

Lockout/tagout

Sikkerhedshjelme

Faldsikring/ højderedning

Maersk Training vil ikke selv gå ind på overnatningsområdet. Kursisterne overnatter på byens hoteller, som træningscentret har fordelagtige aftaler med. En egen bus transporterer kursister fra hotellerne til kursus

J.A.K. ANTIFLAME/antistatisk

Beskyttelses-/ kemikaliedragter

Sko / støvler

Hånd- og armværn

Specialbeklædning

J.A.K. Antiflame/antistatisk opfylder offshoreindustriens krav til beskyttelsesbeklædning Godkendt efter DS/EN 340, DS/EN 1149-5, DS/EN ISO 11611 og DS/EN ISO 11612

Procurator er en landsdækkende leverandør af personligt sikkerhedsudstyr, men vi er lokalt forankrede med hovedkontor og lager på Stærevej 2 i Esbjerg – mød os på www.procurator.dk

Ring og bestil vores nye katalog

W O R K W E A R DS/EN IS0 9001:2008 DS/EN IS0 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008

J.A.K. Workwear A/S • Energivej 11 • 6700 Esbjerg Tlf. 7615 2929 • Fax 7615 2939 • info@jak.as www.jak.as


Michael Bang, kommerciel chef ved Maersk Training, på søredningspladsen Stardos, der forbliver på sin plads. Resten af aktiviteterne bliver rykket ud i lejede lokaler ved AMU Center Esbjerg, hvor Maersk Training også bygger ny svømmehal til sikkerhedskurser til søs, blandt andet i at komme ud af en helikopter under vand. Foto: Henrik Dons Christensen

17

www.pon-cat.com

PON POWER SCANDINAVIA Som autoriseret forhandler af Cat og MaK motorer og generatoranlæg kan vi tilbyde anlæg fra 6,4 til 16.200 kW. Ved at benytte Cat og MaK motorer og generatoranlæg til offshore installationer garanteres en høj driftssikkerhed under selv de mest barske forhold.

Pon Power Scandinavia Baltorpbakken 14 DK-2750 Ballerup

Pon Power Scandinavia Øresundsvej 9 DK-6715 Esbjerg N

Pon Power Scandinavia Kystvejen 100 DK-5330 Munkebo

Tel: +45 36 88 01 00 Fax: +45 36 88 01 01 E-mail: power.dk@pon-cat.com


Martin Uhlenfeldt åbnede i 2007 maritimedanmark.dk, portalen, der samler nyheder fra livet til søs. På offshoresiden har han fin kontakt med branchens organisationer – men det kniber med enkeltvirksomhederne. Privatfoto

www.plastnet.dk

PlastNet

Netværkssamarbejde med fokus på forskning og udvikling PlastNet er et netværk bestående af virksomheder og vidensinstitutioner med interesse for plast og polymere materialer.

Offshorebr skal åbne munden

Der samarbejdes og networkes gennem projekter med specifikke problemstillinger, hvorved deltagerne opnår et konkret udbytte af netværksaktiviteterne. Bliv medlem og nyd godt af PlastNets mange fordele: ● Adgang til netværk, hvor der foregår konkrete og udviklende projektsamarbejder. ● Adgang til forum for plastinteresserede virksomheder. ● Sparring vedrørende udarbejdelse af ansøgninger. ● Adgang til PlastNets hjemmeside for medlemmer. ● Matchmaking. ● Løsning af konkrete problemstillinger. ● Kompetenceudvikling. Vil du vide mere om os, så kig ind på vores hjemmeside www.plastnet.dk eller ring til os på telefon 36 97 36 00.

$%.%52/0‰)3+%5.)/. $EN%UROPISKE3OCIALFOND

$%.%52/0‰)3+%5.)/. $EN%UROPISKE&OND FOR2EGIONALUDVIKLING

Vi investerer i din fremtid

F

or fire år siden åbnede Martin Uhlenfeldt portalen www.maritimedanmark.dk der med 50.000 unikke brugere er Danmarks største informationstavle for de 30.000 mennesker, der i Danmark arbejder på kontorerne i maritime erhverv. Portalen har dog ét svagt punkt: Offshore! Simpelthen fordi virksomhederne ikke meddeler, når de har nyt undervejs: – Efter min mening har offshorevirksomhederne endnu ikke forstået værdien af at brande sig overfor omverdenen, siger Martin Uhlenfeldt, der sprang ud som selvstændig efter

18

over 20 år på henholdsvis Morgenavisen Jyllands-Posten og som redaktionschef på TV2. Et gammelt mundheld siger jo ellers, at den, der lever stille, lever godt? – Ja. Det er præcis så gammelt, at det er forældet. Den indstilling kan man ikke bruge i den verden, vi lever i i dag. Som et erhverv, der har brug for politikernes og befolkningens forståelse, er offshorebranchen nødt til at gøde jorden med gode historier. Og det er den ikke god til, siger Martin Uhlenfeldt og fortsætter: – Den maritime verden har også været præget af konservatisme, men den har nu erkendt, at et erhverv, der


PÅ NETTET

Six specialized areas under one roof Granly Group is divided into six areas, because specials teamwork in the offshore and Wind Industry is crucial for achieving the best results. The Granly Group is made up of a family og highly specialised companies, which all originated from Granly Smede- og Maskinfabrik (The Granly forge and engineering works). Each company in the group has its own specialised skills and fields of operation, and consequently we can handle many different types of work in offshore and onshore sectors. Such as: fishery, shipping, construction, agriculture and heavy industry Granly Steel is a full-service supplier in construction works and plate processing in aluminium, steel and stainless steel. In addition on our professional and experienced staff also carry out a great deal of sub-contracting work for the energy and wind sector. (Read more. Visit our home page: www.granly.dk ) Granly Diesel is a sales and service company and we are the sole importer to Denmark of Cummins diesel engines. Granly Diesel serve both onshore and offshore clients with installation and maintenance of diesel engines. As of March 1th is Granly Diesel appointed as the new distributor of Kubota engines for industrial use - in Denmark, Faeroe Islands and Greenland. (Visit our home page: www.granlydiesel.com )

branchen

?

g

-

Esbjerg Shipyard represents the maritime sector within the group, and supplies all types af shipbuilding and marine engineering work and other needs of shipping companies including repairs, maintenance work, ship classifikation, refitting, overhauls and inspections. (Visit our home page: www.esy.dk)

Når man som erhverv har brug for både politikernes og befolkningens

Ceropa A/S specialises in pressure die casting in aluminium and zinc. We are a full-service supplier of large and medium-sized product ranges to most sectors and to both domestic and overseas customers. We advise customers from the initial concept to the supply of finished products. (Visit our home page: www.ceropa.dk )

forståelse, har man pligt til at fortælle om sig selv, siger ejer af Danmarks største portal for aktivititet til havs »maritimedanmark.dk«.

Uhlenfeldt

Martin Uhlenfeldt har i dag indrettet sin selvstændige virksomhed på Esplanaden, skråt overfor A.P. Møller Mærsk. Han har i sin lange karriere blandt andet modtaget Cavlingprisen i 1990. Har aldrig selv arbejdet på havet, men faderen var søofficer og han er selv inkarneret sejlsportsmand.

har brug for politiske rammebetingelser, skal skabe forståelse for sig selv. – Selvom offshoreaktiviteterne måske foregår på nogle pæle langt ude i Nordsøen, så er branchen stadig afhængig af regeringen og af befolkningen. Derfor skal branchen fortælle sine positive historier – for de negative, de skal nok komme frem, men de behøver jo ikke at stå alene!

“Nî Hâo”!In 2009, in partnership with RM Group, the company set up a production facility called RMG-Steel in Ningbo, Shanghai. Ningbo is situated in one of the largest commercial zones in the greater Shanghai area. RMG-Steel produces goods for the energy and wind sector in same high quality as Granly Steel. (The home page is being prepared) KVK Hydra Klov has been established for over 40 years, and produces equipment for hoof care and hoof trimming. KVK s hoof-trimming chutes are the most widely used in Scandinavia, and are in daily use from northern Norway to Saudi-Arabia and Dubai. (Visit our home page: www.kvk.dk ) “We don’t solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them”. Albert Einstein

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

19

We are proud of, that the World Cup in women's curling is held in the Granly Hockey Arena, - who we are the sponsor of.

We support the sport in Esbjerg


ARKTISK OFFSHORE

Lavteknologi og globale fornemmelser Selvom Danbors arbejdsområde forekommer lavteknologisk med truckkørsel, lastning og losning og offshoresupply, så ekspanderer forretningen i store dele af verden. Danbor Service satser stort på de miljøfølsomme, arktiske egne. I midten direktør Søren Fløe Knudsen.

S 20

må sko ligger ikke til Søren Fløe Knudsen. Direktøren i Mærsks mest jordnære og viceværtsagtige selskab, Danbor Service A/S, har både udlængsel og store armbevægelser. Så selvom planer om udvidelse på havnen i Esbjerg

Siden 1986... innovativt og målbevidst samarbejde med skibsfart og offshore-industri.

blev skrinlagt lige så snart krisen satte ind, går Danbor bare andre veje: – En af de vigtigste ting, vi eksporterer, er vores 35 års erfaring fra Esbjerg Havn. For selvom det er lavteknologi, så er vi i offshorebranchen med dens krav om dokumentation og stabilitet. Kunderne skal kunne stole på, at når vi har en aftale, så holder den, siger Søren Fløe. Danbor er forhåndsakkrediteret af de store olieselskaber, så aftalen om at stå for den lokale base-supply kan laves med olieselskabernes lokale mand. Sådan som Danbor satser på lige nu, hvor selskabet har åbnet ny afdeling i Montrose, en havn cirka 35 kilometer syd for Skotlands oliecentrum, Aberdeen. – Der er så stor trængsel i Aberdeen, at vi tænker: Gad vide om ikke, der er nogle kunder, der kan bruge mere oplagsplads. Vi er de første, der har fået den idé, og så må vi se, siger Søren Fløe Knudsen.

Danbor Service A/S Godt 500 ansatte. Hovedparten arbejder på diverse olieplatforme og -rigge. Har base-supply i: Esbjerg, Grønland, Brasilien, Italien, Australien, Norge, Skotland og Venezuela. Driver en avanceret form for skibsproviantering, og løfter mere end 350.000 tons over kajen om året. Har omkring 100 ansatte i datterselskabet Maersk H2S Safety Services A/S, der er specialister i at håndtere den livsfarlige H2S-gas, der kommer op med olien. Omsatte i 2010 for knap en halv milliard kroner og tjente 50 millioner kroner før skat.

Privatfoto

Direktøren gør sig også store forhåbninger, når det kommer til datterselskabet Arctic Base Supply A/S, som Danbor i 2009 etablerede i joint venture med det hjemmestyreejede Royal Arctic Line, og som igen i år servicerer det første olieselskab, Cairn Energy, der prøveborer ud for Grønlands vestkyst: – Ved at have det allerførste, aktive olieselskab i Grønland som vores kunde gør vi os store forhåbninger, når nu nogle af de andre koncessioner i Grønland kommer i gang. Og i det hele taget satser vi stort på at bruge den erfaring til at specialisere os i arktiske egne – og i det hele taget miljøfølsomme egne, siger Søren Fløe Knudsen og henter den rapport om miljømæssig bæredygtighed, Danbor Service udarbejder over sine aktiviteter hvert år. Her kan kunderne, eller potentielt nye kunder, læse præcis, hvor meget selskabet belaster sine omgivelser med diverse udledninger, lige fra drivhusgasser til affald af forskellig art – og hvor meget selskabet forbruger af begrænsede ressourcer som vand og olie og gas. – Det viser, at vi i forhold til de mennesker, der bor på egnen, i byen og i landet er ansvarlige samarbejdspartnere, og det tror vi på bliver et stadig væsentligere salgsparameter, siger han.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Er du ingeniør/tekniker? Søger du nye udfordringer?

Kranudlejning . Maskinflytning H. E. Bluhmes Vej 73 . Esbjerg Tlf. 75 12 08 99 www.franksegall.dk

HH Consult A/S tilbyder spændende opgaver indenfor følgende brancher: Olie og gas – on/offshore Petro-kemisk

Bygge og anlæg Vindenergi

læs mere på www.hh-consult.dk


Lille virksomhed indtager verden Sihm Højtryk har for alvor fået et ben indenfor hos de helt store spillere i offshoreverdenen.

D

et er 14 år siden, Sihm Højtryk i Esbjerg første leverede højtryksanlæg til en borerig. Men det er lige nu, de for alvor høster frugterne af det veludførte arbejde. – Offshorebranchen er konservativ. Du skal først bevise, at du kan, og så rygtes det, siger Tommy Damgaard, indehaver af virksomheden i kompagniskab med Frank Sihm, hvis far lagde ud i 1991.

Konkurrerer på kvalitet – Vi konkurrerer ikke kun på prisen, men der imod også på al den dokumentation og alle de specifikationer, der skal med for at sikre, at kvaliteten er i orden, siger Frank Sihm. Af samme årsag, fordi højtryksanlæg leveret til rigge i Egypten, Korea og Singapore har givet blod på tanden, er virksomheden netop

nu ved at blive ISO-certificeret. Så alt, der indgår i et produkt leveret af Sihm Højtryk kan spores tilbage, hvis der skulle opstå problemer. Anlæggene, Sihm Højtryk sælger til offshore, er centralt installerede højtryksanlæg, med faste slanger ud til utallige arbejdsstationer rundt om på riggene.

Vækst kræver mere plads – De står i mellem en halv og en hel million kroner, siger Tommy Damgaard, og fortsætter: – Vores målsætning er en fordobling i omsætningen inden for de næste fem år. Med væksten defineret af efterspørgslen i offshore branchen, og lige nu med konkrete overvejelser om at bygge til, både i administrationen og produktionen. Mega-store skal Sihm Højtryk dog aldrig være. En af virksomhedens fordele er fleksibilitet. Er der

travlt, giver alle mand en ekstra skalle, Kurt Sihm kommer ind og hjælper til, og af og til lejer virksomheden også ekstra hænder. Ligesom medarbejderne er bundet op i en telefonsløjfe, så dem, der nu er hjemme, tager telefonen uanset tid på døgnet. 365 dage om året.

Produktchef Peter Dahlgaard, th., var de to ejere, Frank Sihm, tv. og Tommy Damgaards opfindelse for et par år siden. For at udvide segmentet – hvilket lige nu har givet interessante henvendelser fra GEUS, De nationale, geologiske undersøgelser i Danmark og Grønland. GEUS forsker i injektion af CO2 i de gamle oliefelter, og Sihm Højtryk er klar til at levere de rette højtryksanlæg til opgaven.

Sihm Højtryk Leverer højtryksanlæg til alt fra forskellige håndværker- og entreprenørvirksomheder, som dansk agent for højtryksmærkernes Rolls Royce, tyske Hammelmann. Har i dag 50 procent af omsætningen fra offshore, og vurderer, den andel i løbet af få år vil vokse betydeligt. Ikke fordi basissalget falder, det vokser dog heller ikke særligt, da der kun er behov for et vist antal højtryksanlæg i Danmark.

Foto: Morten Flarup

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Konstruktion Producerer ikke selv, men beregner, konstruerer og samler sine anlæg, der ofte er forskellige fra kunde til kunde, for at kunne opfylde helt specifikke behov.

21

Vores energi kommer fra mennesker 11662 KIRK & HOLM

Hanging around in hope, wishing you’d prepared for it? Mærsk Olie og Gas AS er en del af A.P. Møller-Mærsk Gruppen og har koncession på udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen frem til år 2042. Vi er Danmarks største olie- og gas operatør, og producerer omkring 95 % af den danske naturgas samt omkring 85% af den danske olie. Derudover er vi engageret mange steder rundt om i verden – enten som operatør eller som partner, bl.a. i Qatar, Storbritannien, Kazakhstan, Angola, Algeriet, USA, Brasilien og Norge. Afdelingen i Esbjerg beskæftiger ca. 350 funktionærer onshore og ligeså mange offshore.

Karrieremuligheder Vi ansætter løbende maskinmestre og ingeniører indenfor følgende fagområder:

You can’t always live in hope. Accidents don’t have timetables, but you can schedule preparing to avoid or react to them. Maersk Training is a truly global training provider with a permanent desire to reduce the incident of mishaps or, should they occur, to prepare people to take the right actions to survive them. Our core is in the maritime, oil & gas and wind industries. Currently we have specialist centres in Svendborg and Esbjerg in Denmark, Newcastle and Aberdeen in the UK, as well as in the Middle East, Norway, India and Nigeria. Added to the bricks and concrete our instructors have literally conducted courses in the four corners of the world – truly global. Your learning experience can start with a local phone call.

– Struktur – Process – El (både Instrumentering og Stærkstrøm) – Maskin – Kemi Som ny medarbejder hos Mærsk Olie og Gas AS vil du opleve, at der er højt til loftet og rige muligheder for at udfolde dig både fagligt, menneskeligt og karrieremæssigt i et internationalt miljø. Læs mere og send din ansøgning på www.maerskoil.com For spørgsmål venligst kontakt HREsbjerg@maerskoil.dk

For further information please call +45 70 227 950 or log on to www.maersktraining.com

a better learning experience

MAERSK OIL Danish Operation Kanalen 1 6700 Esbjerg


SIKKERHED

Piet Andersens firmaadresse ser måske ikke ud af meget, men med sin erfaring, viden og talegaver har han slået sit navn fast i offshore-branchen. Piets kontor er så lille, at han hellere viser sit ydmyge navneskilt frem. Foto: Orla Lund

Myggen i kolossernes verden Under taget i Frodesgade i Esbjerg driver Piet Andersen sin én-mandsvirksomhed »SafetyEksperten«. Hans styrke er, at han kalder en spade for en spade.

22

an har de største energiselskaber i ordrebogen, men han er kun sig selv og sine talegaver, når han farer rundt på platforme og til vindmøllearbejdere og fortæller om sikker adfærd. – Jeg plejer at sige, at jeg er aldrig bedre end mit sidste job, siger Piet Andersen i lejligheden over værtshuset Shonas i Frodesgade i Esbjerg. Her har han et minimalt kontor under taget, klemt inde mellem pigernes værelser, og skal han optage sekvenser til sit seneste påfund, sikkerhedsadfærd som e-learning, smækker han noget grønt baggrundsstof ud i dagligstuen og indstiller kameraet.

H

ret med 18 år på de syv verdenshave og adskillige kurser i sikkerhed og sikkerhedsundersøgelse er bagagen i orden. – Mine kurser ligger uden for de autoriserede, dém, der er lovkrav om. Mine drejer sig om adfærden i hverdagen. Som for eksempel i 2009, da jeg i forbindelse med en dødsulykke i Nordsøen først var ude som investigator (undersøger, red.), sammen med en god kollega. På baggrund af vores rapport har jeg siden lavet en stribe kurser for både lederne og medarbejderne. For selvom ledelsen mente, den havde meldt sikkerhedsregler ud, så opfattede medarbejderne dem anderledes.

Sikkerhed skal være sjovt

Faste aftaler og rådgivning

Kodeordet er, at sikkerhedsarbejde skal være sjovt. Og at tingene bliver kaldt ved deres rette navn. Kombine-

Han har en fast aftale om at give alle medarbejdere en opfriskning i sikker adfærd, når Dong Energy sender en

Piet

Piet Andersen er af sømandsslægt fra Fanø. Hans mor og far har begge, ligesom han selv, været på havet, og det er stadig der, Piet Andersen tjener sine penge, selvom han er gået på land. Med sit en-mands firma SafetyEksperten. Hans specialer er træning og undersøgelser, to områder, der supplerer hinanden, fordi han bruger læringen fra undersøgelser som eksempler i træningen.

ny rig ud i dansk sektor, ligesom han havde al adfærds-sikkerhedstræning for 350 mand, da selskabet rejste Horns Rev 2 ud for Esbjerg. – Lige nu kører jeg en af verdens førende vindmølle-rederier igennem et Safety Culture program, som også omfatter adfærdstræning. Administrationen vil have indført nye sikkerhedsregler, men det er svært at få kommunikeret ud som fælles fodslaw på flere skibe, der arbejder hver for sig. Så det sætter de mig til, siger Piet Andersen og fortsætter: – Det handler rigtig meget om kommunikation. Fordi vi alle sammen kan blive fristet til at springe over, hvor gærdet er lavest.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk


SIKKERHED

Fristelser er første risiko D

er er kun ét sikkerhedsproblem på enhver arbejdsplads – menneskene. Så simpel lød det fra den verdenskendte risikoekspert Tim Marshs på sikkerhedskonference 2011 i Task Force Zero, den danske offshorebranches sikkerhedsorganisation Marshs pointe er, at er de tekniske installationer i orden, går det kun galt, hvis mennesket fejler. – Din sikkerhedskultur er ikke, hvad du siger, den er. Den er kún, hvad du gør, var budskabet i indlægget. Når sikkerhedsarbejde kan føres tilbage til, at vi alle er syndere, så bliver emnet sjovt. Og rammende! Sikkerhedsarbejdet skal tilrettelægges ud fra en tro på, at mennesker snyder, når de tror, de kan komme af sted med det!

Opmærksomhed er bedre end regler – Hvad vil du være mest tryg ved at lære dit barn: At gå over for grønt uden at se sig for, eller at gå over med et øje på hver finger? – Regler er gode. Men det vigtigste er at være forberedt, sagde Tim Marsh og fik en tilfældig til at læse op fra en vrøvletekst. En tekst, forsøgspersonen lynhurtigt fik mening ud af, selvom bogstaverne var smidt på med en skovl:

Shell fyrer

Tim Marsh fik salen med sig. Faktisk var der ingen, der ikke følte sig ramt af hans postulat om, at vi er en flok snydetampe, der kun holder os på måtten, når vi tror, vi ikke bliver opdaget. Foto: Henrik Dons Christensen – Han kan, fordi vi mennesker har lært os at få mening ud af meningsløshed. Ellers ville vi aldrig komme igennem hver eneste dag. Men samtidig er det også den evne, der oftest får os til at lave fejl. Fordi vi bliver fristet til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det eneste, der holder os tilbage, er tanken om at blive opdaget.

Farlige fristelser Fristelser er farlige. Især når de bliver allemandseje. Og allemandseje bliver de, hvis de ikke får konsekvens:

– Hvordan tror I, en ny mand vil opføre sig. Efter reglerne, eller ligesom alle de andre? Om han så er jordens mest lovlydige person, hvor lang tid tror I så, der går, før han skyder genvej, hvis kollegerne skyder genvej? Tror I, der går en hel dag? Allerværst er det, hvis »nogen« får lov. Så mener alle, de har lov. Som på den installation i engelsk sektor, hvor platformschefen gav tidligere premierminister Gordon

safety, flexibility and precision This is us!

Shell Danmark har indført dødssynder. Dødssynder er overtrædelser af selskabets kerne-sikkerhedsregler. Overtrædelse af dødssynder koster en fyreseddel. Rygraden redder Rick Searfoss, astronaut og tidligere kaptajn i NASA, drager verden rundt for at fortælle om sikkerhedsarbejde. Han har udviklet sit sikkerhedsprogram om forberedelse, opmærksomhed, udholdenhed og ansvarlighed. Han taler især om at øve, og øve, og øve. Fordi sikkerhedsrutinerne skal sidde på rygraden. Skal du først til at tænke i en situation under stress, så går det let galt. Brown lov til at droppe sikkerhedsbrillerne. Siden har han kæmpet med at få de ansatte til at bruge dem. – Vi ser, hvordan de andre gør, og så gør vi selv det samme, slog Tim Marsh fast.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

23

Jutlandia Terminal YOUR ONE STOP PARTNER

Innovative solutions in port logistics Solutions for Sheringham Shoals Gunfleet Sands Lynn and Inner Dowsing

HR1 HR2 Walney II Bligh Bank

DanCopter A/S leverer helikoptertransport af personel og materialer fra base til offshore installation. Vore tre kerneværdier er:

Sikkerhed, fleksibilitet og præcision Vi indgår i tæt partnerskab med vore kunder for at kunne dække deres behov bedst muligt og levere højest mulig værdiskabelse med respekt for aftalte forhold og konditioner.

DanCopter A/S, DanCopter Allé 2, DK-6705 Esbjerg Ø Phone +45 76 12 14 50, www.dancopter.dk

Jutlandia Terminal A/S Europakaj, DK-6700 Esbjerg

WWW.JUT.DK

Tel: +45 75136022 Email: mail@jut.dk


MEDVIND

Fantastisk fremdrift for vindmølleskibe Fire fremsynede vindentusiaster i Fredericia har været med fra offshore-vindens spæde begyndelse. I dag har firmaet 250 ansatte.

D

e var kun fire, dengang A2Sea så dagens lys første gang i Fredericia. Det er nu ti år siden, i dag har selskabet 250 medarbejdere, en årsomsætning på 750 millioner kroner – og en forventning om at fordoble indenfor de næste fire år. – Vi var nogen af de første på markedet, og lige nu sker der en enorm udvikling. Danmark har været langt fremme, lige nu er der mest travlt i Storbritannien, men vi forventer også at se op mod ti tyske projekter komme i udbud de kommende år, siger Kaj Lindvig, salgsdirektør i A2Sea og én af de oprindelige fire.

slet ikke var så tosset, for konstruktionen bliver ikke markant anderledes på det nye skib. Bare bliver Sea Installer meget større, med målene 140 gange 45 meter og en evne til at løfte 450 ton i 120 meters højde. Til gengæld løber skibet op i 100 millioner Euro, og allerede i år forventer A2Sea at træffe beslutning om at bestille endnu en af slagsen: – I dag bliver havmøllerne rejst på større vanddybder, og med de nye skibe kan vi stå på bunden på 45 meter, siger Kaj Lindvig om hovedårsagen. Moderne havmøller er også blevet stadig større, men endnu større tror A2Sea heller ikke de bliver: – Vi tror, mølleselskaberne i stedet vil arbejde på at ændre konstruktionerne. I dag vejer de tungeste enkeltdele på en havmølle, nacellen i møllens top, 350-370 ton, og jo større vægt, du har i toppen, jo stærkere skal resten af konstruktionen være. Det er ikke muligt, at blive ved med at putte mere på. Så kan møllerne ikke længere håndteres, hverken til lands eller til vands, siger Kaj Lindvig.

Idémanden er ude Kun selve idémanden, Kurt Thomsen, er sprunget fra og har dannet andet firma. Det var ellers ham der, via sin baggrund som arkitekt og konstruktør og sin store interesse for kraner, udtænkte at stabilisere containterskibe til at stå for opgaven med at rejse vindmøller ude på havet. A2Seas nuværende flåde er præcis fire sådanne tidligere containerskibe, der efter ti års sejlads på afrikanske havne blev bygget om til både at banke fundamenter i, som det ene af skibene gør lige nu i den kommende kæmpe havmøllepark London Array lige ud for Englands hovedstad, og til at rejse møller på fundamenterne.

Nyt skib er bestilt

24

– Men tiden løber fra vores gamle skibe. Derfor bestilte vi sidste år vores første specialbyggede skib, Sea Installer, som er ved at blive bygget i Kina lige nu, siger Kaj Lindvig. Sea Installer er et bevis på, at Kurt Thomsens første fikse idé i Fredericia

Kaj Lindvig var inden vind-eventyret med A2Sea direktør for Semco i Esbjerg, og den dag i dag bliver forbindelserne holdt ved lige, når A2Sea får lavet stålarbejde på hans gamle arbejdsplads. Foto: A2Sea

A2Sea

Oprindelig startet af de fire initiativtagere, en række investeringsforeninger og rederiet Clipper. I 2009 blev selskabet solgt til Dong Energy. I løbet af i år kommer Siemens Windpower med i ejerskabet med 49 procent, mens Dong Energy beholder aktiemajoriteten på 51 procent.

 Pumperenovering  Marinekraner  Spilproduktion

Færre større møller længere ude Hans fremskrivning af A2Seas omsætning, med et mål om en fordobling om 3-4 år, er ikke baseret på at rejse dobbelt så mange møller. De seneste år har A2Seas skibe rejst 3-400 havmøller årligt, men i takt med at møllerne er blevet større og at mølleparkerne har bevæget sig længere væk fra kysten, tager opstillingen tilsvarende længere tid. Dog vil Sea Installer i sig selv kunne rejse 100 møller, eller mere korrekt 400-500 megawat, hvad der svarer til 400.000 husstandes årlige strømforbrug, om året.

 Kraneftersyn  Specialudstyr  Engineering

Maritim & Offshore Hydraulikservice A/S Oilpower Hydraulics · Boven 2 · 6700 Esbjerg · Denmark Tlf. 75 12 55 55 · www.oilpower.dk · oilpower@oilpower.dk

24h service Where there’s a will, there’s a way

www.belair.dk


A2Seas Sea Jack i gang med at installere en fem megawatt mølle for Vattenfall på Ormonde Offshore Wind Farm i Storbritannien. Storbritannien er stedet, hvor det virkelig sker på havmølleområdet lige nu. Foto: A2Sea

25 Anyone can hire a vessel. Having the right people and knowhow is what makes it a success.

Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

www.A2SEA.com


SIKKERHED

20 år uden skrammer Esvagt Preserver blev i foråret fejret for en fantastisk sikkerhedsrekord.

De er alle tidligere fiskere, Frank Nielsen, tv., Steffen Rudbeck og Jann Bach, men i dag har de skiftet fokus fra indtjening til sikkerhed. I en grad, så de også derhjemme tænker risikovurdering. Esvagt Preserver har sejlet 20 år uden en arbejdsulykke.

O

m det er verdensrekord er der ingen, der ved. Men alt taler for det. 20 år med dokumentation for, at der ikke er sket én eneste arbejdsulykke om bord på Esvagt Preserver. Et skib, der er på arbejde 364 dage om året, 24 timer i døgnet. En helt usædvanlig sikkerheds-bedrift. Skibets opgave er blandt andet at overføre folk fra de store platforme i Nordsøen, når de skal udføre serviceopgaver på en af de mange ubemandede olieplatforme i nærheden. Esvagt Preserver lægger først til ved platformen og får folkene ned på skibet med kran i en transportkurv. Så bliver de sejlet til den ubemandede platform, og til sidst overført med en Esvagt rescue-båd, en søstærk gummibåd. Og det foregår i al slags vejr på åbent hav: – Vi har en procedure at gå Esvagt Preserver blev i efter. Plus mange års erfaring og sund fornuft, siger Jann marts i år fejret for 20 Bach. år på åbent hav uden en eneste arbejdsulykAlle kan sige fra ke. Det vil sige, at der ikke – Og alle har ret til at sige stop, hvis de ikke føler sig trygge, har været ulykker ud over småepisoder, der siger Frank Nielsen. Han og ikke har givet sygefra- Jann er skipper på Esvagt Prevær ud over det første server. – På Esvagt Preserver kan vi døgn. for eksempel læse en to meter høj sø til at være tilforladelig, men når de kommer over til den ubemandede platform i rescuebåden, kan det være, bådføreren vurderer, at søen bryder forkert, og så siger han nej. Og alle accepterer et nej, siger Jann Bach. – Jeg tror, at det er derfor, det går så godt for Esvagt. Kunderne har fundet ud af, at vi siger nej, og det er jo kunderne, der kræver den høje sikkerhed, siger Frank Nielsen. Han og Jann og Steffen Rudbech er alle tidligere fiskere. På Esvagt i daglig tale »ff’ere«. Fordi der er mange af dem. Esvagt blev blandt andet sat i søen for at skaffe job til fiskere, der droppede ud af det hensygnende erhverv, og den gamle del af Esvagt-flåden – også Preserver med sine statelige 35 år på bagen – er tidligere kuttere, der er bygget om. Steffen Rudbech gik i land i 2007 og er i dag Esvagts faste sikkerhedsansvarlige på fuldtid. Det er ham, alle besætninger skal melde til, når der har været tilløb til en hændelse, ligesom han og en kollega dukker op til sikkerhedsmøde, hver gang et mandskab bliver sejlet i land efter endnu en 14-dages turnus derude.

Foto: Henrik Dons Christensen

20 år uden ulykker

Alle lærer af hinanden

26

– På møderne har vi alt med fra de mindste episoder i rederiet, og langt det meste er såkaldte tæt-på hændelser. Altså noget, som kunne være gået galt. Det gør vi, for at alle kan lære af hinandens erfaringer, siger Steffen Rudbech. – Vi har »no blame«-kultur. Der er ingen, der får skæld-ud for at lave fejl. Det drejer sig om at tage ved lære, om en holdningsændring. Da jeg kom til Esvagt for syv år siden, havde jeg aldrig tænkt så meget sikkerhed. Som fisker drejede

det sig jo først og fremmest om at lave penge, siger Frank Nielsen. – Til gengæld tager man det med hjem. Man bliver miljøskadet. I begyndelsen gør man det, fordi nogen siger det, men efterhånden gør man det for sin egen skyld, siger Jann Bach. – Over tid kan man ikke have to holdninger til sikkerhed, én, når man er på arbejde og én anden, når man har fri, som Steffen Rudbech siger.

Tallene Esvagt Preserver har på 20 år uden en arbejdsulykke overført cirka 50.000 personer. Det vil sige modtaget dem med kran i transportkurv fra platform til skibsdækket og sejlet dem i rescue-båd fra Esvagt Preserver over til en ubemandet platform – og hele vejen tilbage igen. Samtidig overfører skibet cirka 2500 containere årligt, især med værktøj til vedligeholdelsesarbejde på de ubemandede platforme, som også får vand og olie over til optankning.

Småting Af Yvonn Tittel Tlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Når der sker sikkerhedshændelser er det især på grund af uforsigtighed og rutine. Indenfor de seneste 2,3 millioner arbejdstimer har Esvagt registreret tre mindre uheld - to af dem er fald på trapper.


Esvagt holder tre nye bolde i luften Esvagt jonglerer med vækst inden for det arktiske område, oliespildskibe og servicering af havmøller.

E

svagts flåde af vagt- og forsyningsskibe hviler selskabet ikke på laurbærrene. Esvagt har klare strategier indenfor tre vækstpotentialer: Specialbyggede skibe, især med oliespild-beredskab; vagt- og sikkerhedsopgaver i arktisk miljø; havmøller. I december lagde Esvagt ud med sin første fem-års kontrakt på område med serviceskib, med overførsel af folk til og fra møllerne på en havmøllepark i Belgien. – Det er et nyt område for os, men det bygger på dét, vi har arbejdet med i 30 år, siger direktør Søren Nørgaard Thomsen ved det ene indrammede diplom efter det andet væggen. Med Esvagt Preserver som dét skib, der i 20 år har overført personel fra Fast Rescue Båd (en specialbygget gummibåd, red.) til ubemandede olieplatforme i åben sø uden én eneste arbejdsulykke. – Der kan være andre skibe i verden

Esvagt Grundlagt august 1981 af Ole Andersen, Henning Kruse og Kent Kirk. De tre ejer i dag 25 procent af selskabet, resten ejes af den tidligere konkurrent på området, Svitzer – der for sin part er et 100 procent Mærsk-ejet datterselskab. Omsætning i 2010: 520 millioner kroner Medarbejdere: 622 Flåde: 32 skibe

med samme succesrate, men jeg tror ikke, der er andre, der kan dokumentere det. Esvagt tog tidligt Mærsk Olie og Gas krav om sikkerhed og dokumentation til sig, siger han.

Klar-parat til søs Oliespild-beredskab har tidligere været noget, der stod klar på land. I Esbjerg er det for eksempel Esvagt selv, der har opgaven for Maersk Oil, og er klar til at rykke ud med hjælp. Dog har katastrofen i den Mexicanske Golf skærpet opmærksomheden på risici, og specialbåden Esvagt Bergen til over 200 mio. kr, er første skridt i at være parat til søs: – De første skibe var alle ombyggede trawlere, siger direktøren og peger på et billede på væggen. Esvagt, skabt af de tre lokale investorer Ole Andersen, Henning Kruse og Kent Kirk, blev bl.a. stgartet for at skaffe liv, hvor fiskeriet døde ud. Selskabet har gjort en dyd ud af at ansætte lokal arbejdskraft, en politik, Esvagt har taget med til Grønland. – Jeg var deroppe for to måneder siden, og havde et møde med det hjemmestyreejede Nuna Oil, og de er meget imponerede over, at vi satser på grønlandsk arbejdskraft. Vi har netop ansat de første tre grønlændere, siger

Direktør Søren Søren Nørgaard Thomsen. Nørgaard Thomsen Esvagt har sidste år og i år vagtkom sidste år til skibsopgaven for skotske Cairn Energy og forventer senest næste år at vi- Esvagt, som lige nu kan stå på tærskde, om Grønland bærer frugt, når de len til et stort øvrige olieselskaber går i gang med væksteventyr med boringer i deres koncessioner. Derfor specialskibe, arktibruger selskabet tid på aktivt at suge erfaring til sig. Alene afholdelse af an- ske operationer og havmølleparker i sættelsessamtaler løb sidst op i porteføljen. 100.000 kroner, fordi grønlændere Skulle det ikke uden for Nuuk bor i fjerne bygder, så lykkes, er Esvagt her må også tænkes nyt. kerneopgaver i sig Investeringen i Grønland er udtryk selv konstant i for gedigne arbejdsmuligheder, siger stabil vækst. direktør Søren Nørgaard Thomsen. Foto: Henrik Én af de ting, han virkelig værdsætDons Christensen. ter, er, at ejerne geninvesterer deres fortjeneste i selskabet, og i øvrigt bakker fuldt op om udviklingsstrategien.

Kampen om havmøllerne Dét faktum kan blandt andet gå hen og blive afgørende, når det kommer til kampen om vedligeholdelsesopgaver på havmølleparkerne: – Hvis vi får de opgaver, så skal vi ud at have specialbygget skibe til formålet. Med særligt gode indkvarteringsforhold, fordi de skal fungere som bopæl for medarbejderne, siger Søren Nørgaard Thomsen.

27



Offshore