Issuu on Google+

Turboweekend Nedtonet neon / interview

hvorfor har vi ikke en rytmisk nationalscene? Rytmisk musik skal tages seriøst / tema Magasin No. 2

efterår/vinter 2009

Gratis

Musikalsk dynamo Cool skønhed / portræt

Josephine Philip

ideal bars nye profil white lies - interview tap 1 - nyt koncertvenue vilhelm lauritzens vega vega-playeren koncertprogram


Annonce


SMIRNOFF OG MTV PRÆSENTERER

PARTY OF THE YEAR 2009

Party of the Year 2009 er et festkoncept, der forener Smirnoff og MTV i eftersøgningen af Danmarks sejeste party promoter og dermed det fedeste sted at gå i byen i Danmark. Dette innovative koncept er specifikt udviklet til Danmarks førende natklubber og diskoteker. Kort fortalt, så handler det om at holde årets fest! 20 fester spredt omkring i Danmark - heriblandt VEGA den 17. oktober - vil skabe rammen for konceptet, og de 20 diskoteker vil fungere som deltagere i konkurrencen. Til hver event filmer MTV tvcrew hele natten og Smirnoff pigerne sørger for at tage billeder af gæsterne ved pressevæggen. Efterfølgende bliver der vist tv-spots på MTV med klip fra aftenens begivenheder.

Se på www.smirnoff.dk/poty hvilke steder, der er blevet udvalgt. Her kan du også læse mere om konceptet og se billeder og videooptagelser fra overståede events. Det er ligeledes her, afstemningen finder sted, så husk at hjælpe dit favorit diskotek til at vinde. Vinderstedet får lov til at holde FINALEFESTEN, hvor Smirnoff og MTV kommer med top DJ, band, VJ og MTVs gæsteliste.

Annonce


Columbia records – musik for samlere

Music For Men

Annonce Nye udgivelser eNhver eNtusiast bør eje

Jack WhiTe præsenTerer...

The DeaD WeaTher h o r e h o u n D Jack WhiTe

alison MossharT

Jack laWrence

Dean FerTiTa

(WhiTe sTripes / raconTeurs

(The kills)

(raconTeurs / The Greenhornes)

(Queens oF The sTone aGe)

...alle titler fås på vinyl


Lækker soul når det er bedst

Annonce

Kvinden bag singlerne ’Stone Cold Sober’ og ’New York’ er på gaden med albummet ’Do You Want The Truth Or Something Beatiful’


indhold 07 • leder

& kolofon

Velkommen til VEGA Magasin No. 2

08 • ideal

bar

Ny profil - nye klubber

46 •

fotocollage VEGA live - set gennem fotografernes linser

52 •

josephine philip

Musikalsk dynamo, cool skønhed / interview

12 • turboweekend

58 •

tap 1

Københavns nye koncert- og kulturvenue

Nedtonet neon / interview

18 • fotocollage

62 •

vega-playeren

Gratis koncertoplevelser på nettet

En aften på VEGA

22 • vilhelm

lauritzens vega

Funktionalisme & æstetik

26 • white

lies

den rytmiske nationalscene

Dansk musikliv har lagt hovedet i blød

TURBOWEEKEND Nedtonet neon / interview

HVORFOR HAR VI IKKE EN RYTMISK NATIONALSCENE? Rytmisk musik skal tages seriøst / tema Magasin No. 2

efterår/vinter 2009

Gratis

Musikalsk dynamo Cool skønhed / portræt

JOSEPHINE PHILIP

VEGA Magasin #2 Efterår/vinter 2009 portræt Josephine Philip foto Stefano Galli

IDEAL BARS NYE PROFIL WHITE LIES - INTERVIEW TAP 1 - NYT KONCERTVENUE VILHELM LAURITZENS VEGA VEGA-PLAYEREN KONCERTPROGRAM

66 •

Hyp hyp, lille hype / interview

30 • tema:

64 •

live! Spotlight på koncertgæsten

kulturduel

Frank Jensen vs. Christian Have 70 •

koncertomtaler

Udpluk af efterårets program i VEGA


Ansvarshavende Magnus Restofte / mr@vega.dk

Chefredaktør Gerd Svenningsen / gs@justacompany.dk

Redaktionssekretær Erik Tygesen / et@justacompany.dk

Ord Anders Madsen, Erik Tygesen, Gerd Svenningsen, Kim Skettrup, Peter Sand Magnus Restofte, Maren Astrup Sørensen, Nikolaj Muldkjær, Søren Bo Basselbjerg

Art director Lasse Høgh / lh@justacompany.dk

Foto Jacob Dinesen, Jesper Edvardsen, Lasse Høgh, Stefano Galli, Søren Bo Basselbjerg

Jamen jeg troede vega var national scene?!?

Tryk Kolofon

Udgives af VEGA / Musikkens Hus Enghavevej 40 /1674 Kbh. V (+45) 33 25 70 11 / www.vega.dk

I samarbejde med Just A Company Sankt Peders Stræde 39 / 1453 Kbh. K www.justacompany.dk

Tak til vores hovedsponsor:

ord Magnus Restofte, Kommunikationschef VEGA

F

orleden sidder jeg og spiser frokost med en god ven, og vi kommer naturligvis ind på, hvordan det går på jobbet. Krisen er et naturligt omdrejningspunkt, da vi begge har været igennem kraftige besparelser på vores job igennem det sidste år. Men hvor der for et halvt år siden var rigeligt med samtalestof til at holde temaet kørende igennem en hel frokost, er det ligesom om, at vi begge kigger mere fremad nu og egentlig ikke tror på, at det kan blive meget værre (7-9-13…) Samtalen begynder derfor hurtigt at handle om de udviklingspotentialer, vi begge ser. Jeg lægger glad ud og fortæller, at vi arbejder meget målbevidst på at få tilført den rytmiske musik flere investeringsmidler fra staten, så Danmark kan udnytte det potentiale, der er i den del af oplevelsesøkonomien. ”Og så forsøger vi ihærdigt at belyse, at Danmark har brug for en rytmisk nationalscene,” tilføjer jeg. Fuldkommen tavshed. Jeg kan tydeligt se, at min ven ikke forstår, hvad jeg mener, men inden jeg kan nå at uddybe det, udbryder han: ”Jamen, jeg troede, at I var nationalscene?!?” Det kan jeg så forklare ham, at vi ikke er - og at Danmark faktisk ikke har noget, der minder om en officiel rytmisk nationalscene.

Spørgsmålet fik mig til at indse, at der i mange folks bevidsthed er en forståelse af, at landets største rytmiske spillested ER nationalscene. Det er nu desværre ikke tilfældet. Det er dog en super god idé og faktisk en meget vigtig forudsætning for dansk rytmisk musiks fortsatte udvikling, at Danmark får en rytmisk nationalscene. I denne udgave af VEGA Magasin bringer vi derfor et spændende tema, hvor både politikere, musikere, forskere og branchefolk fortæller om deres syn på sagen. Det er meget interessant læsning, skal jeg lige hilse at sige. Hvem havde måske troet, at Venstre ønsker en rytmisk nationalscene? Og at rytmisk musik er meget mere værd på samfundets bundlinje end nanoteknologi? Vi har også valgt at sætte fokus på en dansk artist og et dansk band - Josephine Philip og Turboweekend - som vi både synes bidrager positivt til den danske musikkultur, og som har store chancer for at slå igennem i det store udland.

God læselyst og på gensyn til koncert i VEGA!

Kolofon & Leder

•7


8•


ord Maren Astrup Sørensen

ideal bar

Ny profil nye klubber I efteråret åbner tre nye klubber i VEGAs fine, gamle hjørnebar. De nye klubber har hver deres kunstneriske profil og præsenterer musik med kant blandet med en bred og festlig appel.

foto Lasse Høgh

I

deal Bar har som resten af huset musikken i fokus, men det er også VEGAs sociale klub, hvor man kan samles med sine venner, hænge ud og møde nye mennesker. Dette understøtter de nye klubber, hvor en hyggelig og rar atmosfære blandes med dans og den gode fest.

Nye klubber med sjæl og kraft Ideal Bars nye klubber bringer sjæl ind i de gamle lokaler - klubberne køres af folk, som brænder for og går op i aftenens tema med liv og sjæl, og det kan mærkes, når man er gæst i baren. Derudover bliver Ideal Bar også specielt indrettet til aftenens klub, så gæster får en særlig oplevelse, når de træder ind, alt efter om det er 1920’ernes ballrooms eller en østeuropæisk kro, der er rammen.

Klub Rolig - overtager stafetten fra Klub Mini VEGA Onsdage er fremover helliget den nye akustiske musik i Klub Rolig, som rykker ind i Ideal Bar den første onsdag i måneden. Klub Rolig overtager stafetten fra Klub Mini VEGA fra starten af oktober. Med de to radioværter og dj’s Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup ved roret vil klubben lade skiftevis akustisk livemusik og dj-sets berige publikums øregange. Også andre former for kulturelle begivenheder vil få deres plads i Ideal Bar om onsdagen - eksempelvis orddysten Poetry Slam.

Klub Zoot Suit - stilet 1930’er-swingklub Om torsdagen bliver Ideal Bar omdannet til en dansebule fra 1930’erne med alt, hvad det indebærer af lindy hop, swing og 1930’er-dekadence i Klub Zoot Suit. Det er danseforeningen Swingin’ HepCats og VEGA, som i samarbejde har startet klubben op. Swingin’ HepCats har igennem flere år dyrket swing, lindy hop og retrodans, som ifølge arrangør Lars Tjaerby Rasmussen er dansearter, hvor alle kan danse med. Som med de øvrige klubber i Ideal Bar repræsenterer Klub Zoot Suit et alternativ til den traditionelle bytur. Med dette nye initiativ er det bærende element at danse sammen og danse for at have det sjovt. Dette ønske understøttes af Dj TromPeter, der er resident-dj for Klub Zoot Suit. Han fortæller, hvordan han oplever, at dansegulvet er anderledes, når han spiller swing: ”Der er en mere social stemning, og det er rart at se folk danse sammen i stedet Ideal Bar

•9


foto VEGA

for at danse med sig selv,” forklarer Dj TromPeter. At man danser i par betyder dog ikke, at swingtrenden er en venden tilbage til dydige danseskole-takter: ”Når swing kommer op i et vist tempo, minder det mere om ska og rockabilly,” fortæller TromPeter. Klub Zoot Suit byder på små gimmicks, happenings og livetrompet i ny og næ. Fremover vil den første torsdag i måneden byde på gratis danseundervisning, så man kan få en smagsprøve, der kan bruges resten af aftenen.

Klub Mahala - Vesterbros nye Balkanklub Klub Mahala er det nye faste indslag om fredagen i Ideal Bar. Her er det balkanmusikken, der er omdrejningspunktet med horn og sigøjnerpunk. Mahala betyder ’”vores hood” og henviser til folkemusik fra alverdens gader og ghettoer, som klubben vil præsentere - fra græsk rembetiko til østeuropæisk sigøjnerpunk. Der bliver smidt rødternede duge på bordene, hængt gamle støvede guldrammer på væggene, langet vodkashots over baren, og ofte vil der være livebands på scenen. Der vil være alt fra orkestre, som spiller melankolske toner fra de tyrkiske hashbuler i Athens multietniske slumkvarterer til munter balkanmusik - perfekt til vild kædedans og anden løssluppenhed på dansegulvet. Det er kunstgruppen Belaj Kru, der i samarbejde med VEGA er værter for den nye fredagsklub. Og Andreas Bendix herfra lover, at Ideal Bar om fredagen for fremtiden ikke bliver så pæn, som den måske plejer at være. Som han fortæller: ”Vi vil hive Balkanmusikken ned på et folkeligt plan, hvor alle fester sammen.” Man er dermed garanteret en folkloristisk stemning. De nye klubber i Ideal Bar har som mål at binde folk sammen, og de appellerer til et bredt publikum ved at præsentere anderledes musik, man kan feste og danse til. Der er med andre ord lagt op til et festligt efterår i baren på hjørnet af Rejsbygade og Enghavevej.

Klub Rolig

Klub Zoot Suit

Klub Mahala

Musikstil Indierock, akustisk og dj-sets (den stille, melankolske og eftertænksomme musik)

Musikstil 20’er- og 30’er-swingjazz, 50’er-rythm’n’blues, jive mm.

Musikstil Sigøjnerpunk, balkan, græsk folkemusik, gipsy-swing, gademusik

Tidspunkt Hver torsdag i Ideal Bar fra kl. 20.00–05.00

Tidspunkt Hver fredag i Ideal Bar fra kl. 21.00–05.00

Tidspunkt Den første onsdag i måneden fra kl. 20.00

Består af to dele Fra kl. 20.00–24.00 er der klassisk swing v. dansekollektivet Swingin’ HepCats Fra kl. 24.00–05.00 kører VEGAs resident-dj’s swingtemaet op i en opdateret form Den første torsdag i måneden er der dansetimer fra kl. 21.00–22.00

10 • Ideal Bar

Gloser, som kan være nyttige for klub Mahalas gæster Mahala = vores hood! Sljivovica = hmmm…don`t need introduction! We know! Ludilo = crazyness Jos = mere! Belaj = ballade!


Annonce


ord Gerd Svenningsen

turboweekend

Ned tonet neon Da Turboweekend dukker frem af den københavnske undergrund med live elektronisk natklubrock, er det indsvøbt i neon, fest og pangfarver. Efter udgivelsen af deres andet album er feststilen tonet mere ned, men det er ambitionerne bestemt ikke - udlandet kalder, og det samme gør VEGA. Vi har fanget Turboweekend på en helt almindelig tirsdag i et baggårdsstudie blandt gamle bildæk og øldrikkende automekanikere.

12 • Turboweekend

foto Stefano Galli

D

et er eftermiddag. Solen varmer asfalten op i den slidte baggård på ydre Nørrebro, hvor jeg træder ind i et stykke velbevaret socialrealisme. Pudset smuldrer af murene, træværket skaller, og lyden af en autolakerersprøjte brummer. Et par mekanikere drikker øl, mens deres børn løber rundt, og helt inde i bunden af den smalle baggård, hvor de sidste solstråler for længst har måttet give op, holder de tre drenge fra Turboweekend til i et lydstudie, der ligger lige oven over Spleen Uniteds øvelokale. Det lugter lidt af rock’n’roll. Tiden spoles to måneder tilbage: Turboweekend står på Bøgescenen på Skanderborg Festival og spiller deres hidtil største koncert. Deres andet album er udkommet et par måneder forinden, og det er ved at gå op for turbotrioen, at de er et stort navn. ”Jeg havde sommerfugle i maven for første gang i lang tid. Kæmpestor scene! Der havde lige været Danseorkesteret, hvor der stod 25.000 mennesker og bare fyrede den af, så der må jeg nok indrømme, at jeg havde det sådan lidt: Fuck! Hvis der ikke kommer nogen, bliver det simpelthen den mest nederen koncert,” beskriver forsanger og keyboardspiller Silas Bjerregaard. Men Turboweekend sætter fuldt blus på Skanderborg - koncerten bliver af anmelderne efterfølgende kaldt deres gennembrudskoncert. Og her begynder historien om Turboweekend part two. Før upcoming natklubband, nu i fuld fart på vej mod stjernerne med nyt album i mere nedtonet, men ikke desto mindre mere målrettet stil.

Baggårdspumaer og blokfløjtekonger Silas sidder allerede og venter på en bænk sammen med hele familien Autoværksted, da jeg ankommer til baggården. Der bliver fortalt røverhistorier og knappet flere øller op, mens en hund løber rundt blandt stablerne af gamle bildæk og tigger lidt mad hos forsangeren. Som han forklarer, er det godt at holde sig gode venner med de gamle baggårdspumaer, som har værksted og smugkro på samme adresse, for det er altid rart at kunne låne en vinkelsliber. Handymen eller ej. Turboweekend står for det meste selv, og Silas har haft hovedet begravet i mails hele dagen. ”Det kræver hårdt arbejde og meget tid at blive større! Vi er ved at få en single ud i England og står selv for at skaffe distribution, promotion og booking, og der er rigtig meget papirarbejde,” forklarer han lidt træt i stemmen, men lægger samtidig ikke skjul på, at den lange vej til rock’n’roll er det hele værd.


”Det skægge er, at det er lige meget, om du spiller klassisk blokføjtemusik eller elektrorock.”

• 13


“fuck! hvis der ikke kommer nogen, bliver det simpelthen den mest nederen koncert.”

14 •


Tiden spoles 25 år tilbage til 1984: Morten og Martin går i børnehave sammen i Fredensborg og fortsætter sammen i folkeskolen. I fjerde klasse kommer Silas ind. De starter alle sammen på blokfløjte, men avancerer gradvist med årene. I 1995 begynder de for alvor at spille i band sammen - mest grunge, soul og covernumre. Drivkraften er rockstjernedrømmen, og drengene skiller sig allerede dengang ud fra mængden.

Turboweekend er Silas Bjerregaard: Forsanger og keyboardspiller Morten Køie: Bassist Martin Øhlers Petersen: Trommeslager

”Det var da mega sejt at spille musik, og vi havde det skide sjovt. Jeg tror, folk syntes, vi var lidt anderledes og så lidt sjove ud,” husker trommeslager Martin Øhlers Petersen. ”Men vi var ikke outsidere, nej, vi var de seje drenge, der kørte på skateboard og spillede musik,” understreger bassist Morten Køie.

Udgivelser Night Shift (2007) Ghost Of A Chance (2009)

Turboweekend part one: Partyyyy

Holder øje med The Lonely Forest, Little Dragon, Efterklang, The xx

I sommeren 2005 finder de tre drenge på navnet og konceptet Turboweekend, og året efter begynder de at dukke frem i den københavnske undergrund som et kærlighedsbarn mellem den eksperimenterende rockscene og den mere og mere populære elektroniske klubscene. Singlen ’Into You’ bliver kendetegnende for den retning, de bevæger sig i, og konceptet er klart fra starten: Det skal være udadvendt festmusik, det skal være én stor energiudladning, det skal være visuelt, og det skal kunne spilles live på natklubberne. Og navnet… det giver helt sig selv. ”Vi kunne se en rigtig smart fidus i konceptet rent publikumsmæssigt. Ved at lave klubmusik kunne vi tappe ind i et festmiljø, som i forvejen var der i natklubben, uden at vi behøvede at spille covernumre,” forklarer Silas, og Morten uddyber: ”Det var livemusik på Rust kl. 01 om natten, og det var jo packed, fordi folk var fulde og skulle se, hvem fanden vi var. Hvis man var god nok, kunne man få alle med, selvom de aldrig havde hørt musikken før - ligesom hvis man var dj,”

Lytter bl.a. også til Fleetwood Mac, Pixies, Led Zeppelin, Nirvana, David Bowie Turboweekend spiller i VEGA Natklub d. 21. november til Sound Of Copenhagen vol. 3 sammen med WhoMadeWho, Electrojuice og Ink & Needle. Læs mere på side 74.

Natklubkonceptet bliver Turboweekends måde at få en fod indenfor i miljøet og dermed deres adgangsbillet til det professionelle musikland. Folk begynder at snakke om det farverige klubband, pladeselskaberne holder øjnene åbne, og de begynder at få flere og flere jobs.

Morten ”Det er i virkeligheden sket meget gradvist og egentlig meget naturligt. Jeg føler, at vi er gået over til noget, der virker mere gennemarbejdet i hvert fald.” Silas ”Jeg synes, der er mange flere ting, der lykkes på den nye plade. Det virker mere som en helhed og er kommet mere ind i en samlet lyd end den første plade, fordi den stak i så mange forskellige retninger.”

Turboweekend part two: Knap så pang

Den magiske urkraft

Turboweekends visuelle koncept indebærer i starten dragter på scenen, masser af neon, pangfarver og rollespil. Silas’ alter ego er Ivan Skavinsky Skivar, Mortens er Oliver Switchdance og Martins Jay Declan. Det er en sjov gimmick og får bandet til at skille sig ud fra mængden, men som tiden går, bliver det sværere og sværere at opretholde.

Med det nye album og den nye samlede lyd er målet at komme ud til endnu flere mennesker, end de har nået hidtil.

Silas ”Pludselig kunne jeg bare ikke se mig selv stå i klovnekostume og synge denne her sang. Det hang bare ikke sammen, og så må man også tage konsekvensen.” Morten ”Det er noget med at finde ud af, hvad det er for et udtryk, man leverer, og få alle delene til at passe sammen. I starten var vi meget bevidste om, at der skulle være noget at kigge på, og det kunne næsten ikke blive neon og farveagtigt nok og med korte shorts og påklistrede butterflies.” Martin “Set i bakspejlet var det en meget sjov ting, men det var også lidt anstrengende at vedligeholde, og det virkede sådan lidt fortænkt.”

Morten ”Hvis vi kunne sælge nogle flere plader, kunne vi også lokke flere folk til koncerterne og få flere penge for at spille. Så begynder tingene at se meget mere rigtige ud for os. Men der er meget få bands i Danmark, der får lov at tjene den slags penge og blive så store.” Silas ”En del af hele det her Europaprojekt er jo også at udvide vores forretningsområde, så vi kan komme ud til nogle flere mennesker uden at behøve at blive mere folkelige, for Danmark er bare et utroligt lille land. Hvis vi får Tyskland med, er det bare super super fedt, for der bor ligesom bare så mange flere mennesker dernede.” Morten ”Ja - 80 millioner. Det er super spændende, hvad der sker. De to næste år kommer til at være meget afgørende...”

På det nye album Ghost Of A Chance er der ikke meget neon i luften eller et overskyggende koncept, og Turboweekend føler, at de lige så stille har fundet ind til kernen af deres udtryk.

Silas’ mobiltelefon ringer, han bliver nødt til at tage den, for han skal være babysitter kl. 18, forklarer han. Back to reality. Der er stadig langt til millionerne, så hvad er drivkraften, når det ikke umiddelbart er udsigten til at tjene mange penge?

Turboweekend

• 15


Morten ”Det handler jo om skabe den her musik. Det er den fedeste fornemmelse, når man laver noget, der rykker. Hele det her samspil er jo fuldstændig fantastisk. Det er det hele værd!” Entusiasmen vokser hos de tre drenge, der bliver mere og mere ivrige efter at få ordet. En kop kaffe er tæt på at lade livet, da der bliver fægtet ud til siderne med både arme og ben. Silas ”Men det magiske sker jo også, når musikken rammer publikum, og der kommer et samspil med dem. Når man spiller for nogen, der forstår det og synes, det er fedt. Og det sjove er jo, at selv i hele denne her mp3-alder, hvor produktet ‘musik’ bliver mere uhåndgribeligt, så er der stadigvæk noget magisk over en koncert - en eller anden helt urkraftagtig ting ved det, som klart også er en del af drivkraften for os.”

En tilstand af Michala Petri Jo mere Turboweekend får snakket sig varme, jo mere løssluppen bliver stemningen, og der kommer vilde udbrud og brøl på banen. Snakken om drivkraften og koncerterne har åbenbart ramt en hovedpulsåre, der får de tre musikere helt frem i sædet. Martin ”Det er pissehamrende rart at få respons fra publikum, for det er hårdt arbejde, det vi laver, så det er fedt at få noget damp ud og få noget tilbage fra folk. Det giver os den vildeste optur.” Silas ”Man får jo også et kick ud af at kunne kontrollere en sal. Det der med at kunne vende en situation, der måske virker lidt tam, til noget, hvor folk... Morten ”… går helt svedte hjem og tænker: Fuck mand, de fyrede den af! Man er helt høj af det. Men man kan være helt smadret, inden man går på scenen, sådan: nu skal den viiirkelig trækkes op... og så kommer man ud på scenen, og hvis der er god respons, og det kører, er man bagefter bare sådan: uuuuuuuuhuuuuuuuuu, paaarty! Så er man fuldstændig genopladet og helt oppe at køre.” Silas ”Jeg læste Ud & Se forleden, hvor Michala Petri beskriver det at spille koncert på en måde, så jeg tænkte: Nå ja, det er sgu da præcis sådan, det er! Under koncerten handler det ikke om de tekniske færdigheder, men snarere om at kunne glemme dem. Kunsten er i virkeligheden at nå publikum stærkest muligt under de omstændigheder, der er den pågældende dag. At kunne fornemme salen og samle den omkring musikken hver eneste gang. Det, synes jeg, var rigtig godt formuleret. Og det skægge er, at det er lige meget, om du spiller klassisk blokføjtemusik eller elektrorock.”

vega - det forjættede land Den 21. november kan Turboweekend igen blive høje af at fyre den af, når de sammen med WhoMadeWho, Electrojuice og Ink & Needle spiller i Lille VEGA. Det er langt fra første gang, Turboweekend skal træde op på scenen i VEGA - så sent som i april spillede de deres nye numre for en stopfyldt sal - men Store VEGA har de stadig til gode, og det er et stort mål for bandet. Silas ”Vi havde lidt håbet, at det kunne blive vores ryk op til Store VEGA, for der har været snak om, at koncerten skulle flyttes dertil, fordi der højst sandsynligt bliver fuldstændig proppet med det program. Men desværre skal Love Shop spille der den aften,” forklarer han tydeligt skuffet og uddyber: ”Store VEGA har en forjættet status; det er helt klart en blåstempling at spille der. Man vil gerne spille på Roskilde, og man vil gerne spille i Store VEGA.”

16 • Turboweekend

Turboweekends fedeste koncertoplevelser i VEGA Silas ”Feadz spillede et virkelig langt dj-set, og jeg kan huske, at jeg havde røget en joint, som var lige perfekt, og som gjorde, at jeg ikke kunne bevæge mig - jeg kunne kun danse, jeg kunne slet ikke gå. Han blev klappet ind tre gange og spillede ekstra numre hele tiden, og til aller aller aller sidst spillede han et remix af Mr. Oizos ’Killing in the Name’. Og folk var heeelt oppe under loftet og sådan: wuuuuuuuuuuu! Trentemøller skulle på bagefter, og han stod bare og hang med skuffen, for han havde bare ikke noget i sin taske. Og jeg dansede, til jeg var ved at segne.” Morten ”Jeg tænker på Feist i Lille VEGA, som var sådan en intim, meget paragtigt koncert. Jeg var derinde sammen med min kæreste og åbenbart 300 andre par, og det var bare røvhyggeligt. Hun fangede virkelig det, Michala Petri siger med at fornemme rummet, det havde hun bare læst det der, og hun fik folk til at danse pardans rundt i salen, mens man smilede til de andre, man ikke kendte… altså hvordan fanden gjorde hun det? Det virkede sindssygt fedt, og hun synger jo pissegodt, så jeg var bare helt solgt.” Martin Jeg husker Mew, Frengers-koncerten i Store VEGA, som jeg så oppe fra balkonen, hvor der var det her helt sindssyge stroboskoplys. Det var sindssygt vildt, altså sådan en helt kraftfuld lydmur, man blev ramt af i brystet. Det er nok noget af det vildeste, jeg har prøvet.”

Morten ”Ja, når man begynder at spille i Store VEGA alene, så kører det.” Martin ”Så er man på rette vej. Der er en helt særlig aura omkring det sted, det har der altid været. Og jeg tror, at hvis vi fik at vide, at vi var blevet booket til Store VEGA, og der var udsolgt, så ville jeg nok få lidt sommerfugle i maven.” Morten ”Ja, helt klart, men på den rigtig fede måde, uuhhuuuu!”, udbryder han begejstret. Inden urbrølene og feststemningen tager helt overhånd, trækker vi udenfor for at skyde et par billeder i baggården. Et par olieplettede canvasben stikker ud under et bilvrag, mens en transistor spiller i baggrunden. Det er tirsdag, men Turboweekend får sig en kold øl og blender nu meget godt ind i det lille baggårdsmiljø anno en svunden tid. Der er ikke noget med pangfarver eller påklistrede butterflies, bare helt almindelige cowboybukser og T-shirts. Og den nye nedtonede stil ser egentlig ud til at passe turbotrioen ganske fint.


“vi var ikke outsidere, nej, vi var de seje drenge, der kørte på skateboard og spillede musik.”

• 17


en aften i vega foto Stefano Galli


NYE PLADER

VI LYTTER TIL LIGE NU! ����������������������������� �������������������� ������������������������� ������������������������������ ������������������������ ���������������������� �������������������������� ������������������ �������������������������� ��������� �������� ������������������ �

Annonce ���� �������������������

���������� �������������

����������������������� �������������������������� ������������������������ ������������������������� ������������������������ ����������������� ������������������������ �������������������������� ������� ���������������� �

���������� �����������

��������������������������� ���������������������� �������������������������� �������������������������� ������������������������������ �������������������������� ������������������������� ��������������������������� ������������ �������� �����������������

����������� ����������

���������������������������� �������������������������� ��������������������������� ���������������������������� ��������������������� ������������������������ ���������������������������� ���������������������� �������������������������� �������������������� ��������������� ������������������ �


ord Nikolaj Muldkjær

foto Arkiv

Vilhelm Lauritzens VEGA

funk tional isme& æste tik Som spillested og kulturinstitution er VEGA et hus, der byder på mange oplevelser. Kigger man sig omkring, er VEGAs arkitektur imidlertid en oplevelse i sig selv. De smukke sale og trappeløb er tegnet af den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen. Han tegnede huset for arbejderbevægelsen tilbage i 1950’erne – dengang hed det Folkets Hus.

22 • Vilhelm Lauritzens VEGA


D

a Folkets Hus - ’et mødested for alle’ - stod færdigt i 1956, var symbolikken tydelig: Danmark gik fra gode mod bedre tider. Folket havde fået et hus, og arbejderbevægelsen havde fået en moderne højborg, som de kunne være stolte af. Nogle år forinden havde Arbejdernes Fællesorganisation henvendt sig til Vilhelm Lauritzen, der, både i ind- og udland, var en af tidens mest anerkendte arkitekter. Han skabte på Enghavevej 40 et enestående funktionalistisk kvalitetsbyggeri, der er blevet kaldt en sindrig maskine for maskinens folk med sale, mødelokaler og trappeløb gennemtænkt ned til mindste detalje.

Fra dekoration til funktion Funktionalismen afløste historicismen - en stilart, der prægede stort set alt byggeri i sidste del af 1800-tallet især i Københavns brokvarterer, der før 1852 kun var en øde demarkationslinje. Det karakteristiske for den historicistiske stil var sammenblandingen af elementer fra tidligere perioders stilarter. Resultatet var overdådige toværelses lejligheder med barokstuk, indgangspartier med græske søjler, renæssancegavle og facader tegnet som marmor. Kritikere mente, at den historicistiske æstetik var overpyntet og falsk. Kradsede man lidt i facaden, væltede det ud med støv og puds. Desuden var stilen mørk og tung og hyldede tidligere tiders forældede værdier.

Vilhelm Lauritzens største bedrifter 1932 / Nørrebro Teater 1936 / Daells Varehus 1937 / Gladsaxe Rådhus 1939 / Lufthavnsterminalen 1945 / Radiohuset 1951 / Shellhuset 1956 / Folkets Hus 1960 / Den Danske Ambassade i Washington

Er det dét, man kalder funkis? Med den funktionalistiske arkitektur gjorde man op med historicismens pyntede facader. Alt unødigt blev skåret fra - nu skulle funktionen bestemme formen. De tunge, mørke gardiner blev hevet ned, så sollyset kunne strømme ind. Fornemmelsen af luft, lys og lethed kom i fokus. Linjerne skulle være rene og enkle, og jern og beton blev det foretrukne materiale. Trods den upyntede stil var det æstetiske udtryk ekstremt vigtigt, og man finder ofte en stor detaljerigdom i funktionalistiske bygninger. I Folkets Hus stod Vilhelm Lauritzen selv for at designe dørhåndtag, lysekroner, stikdåser, møbler osv. Perfektionismen var også udtalt; fx var de mange brune træpaneler nummereret fra savværket, så træets årer fortsætter fra panel til panel. Funktionalismen slog for alvor igennem i Danmark i 1930’erne med en række arkitekter, der designede huse, stole og lamper, så det gav genlyd langt ud over landets grænser. Poul Henningsen, der i øvrigt er født samme år som Vilhelm Lauritzen, konstruerede sin berømte PH-lampe, og Arne Jacobsen tegnede ’Fremtidens hus’. Og i 1936 vandt Vilhelm Lauritzen konkurrencen om at bygge Københavns nye lufthavnsterminal. Funktionalistiske arkitekter elskede det svævende, og i en tid hvor verden åbnede sig, var dét at få lov til at tegne en lufthavnsterminal en funktionalistisk drøm. Senere kom Radiohuset også på Vilhelm Lauritzens CV - og også her spillede det svævende en fremtrædende rolle.

Sommerfugle i maven Modsat Poul Henningsen værnede Vilhelm Lauritzen meget om sit privatliv og blev opfattet som en meget alvorlig og myndig person. I flere interviews har han dog fortalt om sin store passion for sommerfugle. Den ellers meget kontrollerede Lauritzen kunne smide alle hæmninger, når han tog på sommerfugletur med Tournesolhat og net. Hobbyen og arbejdslivet havde ikke en direkte forbindelse,

Ingen pynt og krummelurer eller rokokoromantik. Huset var for alle, og det skulle facaden vise.

Vilhelm Lauritzens VEGA

• 23


Min tanke er fri den gør hvad den vil og fri er den fordi kun jeg ved hvad den gør Jeg misunder ofte min tanke Vilhelm Lauritzen i Sorø Akademis Skoleblad 1911

men med de talrige æstetiske detaljer og svævende lamper i især Radiohuset, Lufthavnen og Folkets Hus findes der masser af små hilsner til de bevingede dyr.

Reddet og fredet Folkets Hus er nu blevet til VEGA Musikkens Hus, og det er nu koncert- og natklubgæster, der kan nyde Vilhelm Lauritzens æstetik og funktionalitet. Husets arkitektur overlevede i 1990’erne nogle turbulente år, efter at Fællesorganisationen satte huset på tvangsauktion. Ganske få personer kunne få øje på nogen som helst form for skønhed ved bygningen, og der var flere forslag til radikale ombygninger, som ikke ville have levnet et eneste brunt panel tilbage - farven brun var ikke moderne først i 1990’erne.

Vilhelm Lauritzen samarbejdede med flere kunstnere. De mange fine mosaikker i Folkets Hus er udarbejdet af maleren Svend Johansen.

sning Rundvi i VEGA aer kan

r og firm for skole s efter aftale. e arrang re n mail til Send e k s@vega.d folketshu

24 • Vilhelm Lauritzens VEGA

Kunstneren Bjørn Nørgaard kunne til gengæld tydeligt se husets kvaliteter, og han argumenterede i årevis for at sætte en redningsaktion ind. Han var sikker på, at 1950’erstilen snart fik en revival og så i de mange unikke trappeløb og æstetiske sale et oplagt sted til musik, dans og teater. Som formand for Det Særlige Byggesyn indstillede han huset til fredning. Det var daværende miljøminister Svend Auken, der valgte at gøre det tidligere Folkets Hus til Danmarks yngste fredede bygning. Det skete i 1996 - samme år, som VEGA slog dørene op for første gang. Her et halvt århundrede senere er Vilhelm Lauritzens VEGA stadigvæk et enestående funktionalistisk kvalitetsbyggeri. Og i mellemtiden er både funkis og brun blevet moderne igen. Tak til Vilhelm Lauritzen Arkitekter for adgang til fotos og materialer. I næste nummer VEGAs mange sale Stauning, Borgbjerg og Nina Bang


Annonce

ÅRETS STØRSTE HIPHOP-ALBUM INKL. HITSINGLERNE “RUN THIS TOWN” MED RIHANNA & KANYE WEST OG “D.O.A. (DEATH OF AUTO-TUNE)”

CD & DOWNLOAD

UDE NU

WWW.JAY-Z.COM WWW.WARNERMUSIC.DK


S

iden White Lies debuterede i starten af året med albummet To Lose My Life, har der været massiv hype omkring de tre englændere og deres dystre mørkerock. På ganske kort tid er deres succes vokset markant, men deres historie går langt tilbage. De har spillet sammen, siden de slog på rytmepinde og triangel i en skolekomedie. Som teenagere hed de Fear Of Flying, og årene sammen har gjort dem urokkelige som det band, White Lies er i dag.

ord Gerd Svenningsen

white lies

hyp hyp lille hype

Vestlondon. Tre skoledrenge. En rockstjernedrøm. I dag et af årets brandvarme navne, der uden sammenligning er Storbritanniens mest hypede band siden Glasvegas.

Massiv rotation i radioen og en succesfuld dansk debutkoncert i Lille VEGA i marts gjorde hurtigt de tre englændere til darlings hos det danske publikum. Og det ser ud som om, kærligheden er gengældt. White Lies har nemlig siden givet koncert i Danmark til både MTV’s fødselsdag, på Roskilde Festival, som opvarmning for Kings Of Leon i Forum og som opvarmning til Coldplay-koncerten i Herning. Den 6. november ryger de endnu en tak op i den danske liga, når de som hovednavn giver koncert i Store VEGA. Vi tog en snak med trommeslager Jack Brown om at viske tavlen ren, om at være forfærdelig dårlig til at lyve og om at ride på hypebølgen. Hvordan føles det at være på alle folk læber? ”Det føles ret cool. Det er virkelig en god oplevelse, og det føles rigtigt. Hypen startede længe inden, albummet var ude, så nu føles det som om, opmærksomheden kommer af de rette grunde… for nu er albummet ude, og folk kan faktisk godt kan lide det. Det er den bedste payoff. At blive hypet kan føles meget massivt, og det kan i værste fald ødelægge et band, men vi har klaret os gennem det, og vi fungerer virkelig godt sammen.”

”Jeg kan slet ikke finde ud af at fortælle hvide løgne, jeg er helt vildt dårlig til at lyve.” Hvad er det bedste ved at blive hypet? ”Inden du udgiver noget, er det faktisk en negativ ting, for det føles som om, folk lægger et ekstra pres på dig. Og det er bestemt en dårlig ting. Men vi har haft det ganske godt med hypen, fordi vi allerede havde indspillet musikken, da den startede. Vi havde allerede et album, som vi var rigtig stolte af og på ingen måde havde lyst til at lave om på, så vi følte, at vi allerede var kommet gennem den svære del - at indspille albummet.” Hvad er det værste ved at blive hypet? ”Det værste er, at der er en masse mennesker, som afskriver dig, før de overhovedet har hørt dig. Hvis folk allerede føler, at de ved alt om bandet uden at have hørt et track, så siger de måske bare: Jeg er ikke interesseret i at høre det. Og det er virkelig frustrerende. Men det må du lære at leve med, for når hele det her hypemaskineri går i gang, og du lige pludselig bliver meget eksponeret, vil der også blive sagt en hel masse ting om dig, som ikke passer. Og det har du ingen kontrol over.” I kender hinanden ud og ind og har spillet sammen i evigheder. Kan I mærke nogen forskel internt i bandet, ved at I pludselig har fået al den her opmærksomhed? White Lies

• 27


”Det er faktisk lidt mærkeligt, for du lægger ikke rigtig mærke til forandringen. Vi har haft så meget at koncentrere os om i forbindelse med at skrive og indspille musikken, så på den måde har vi jo fungeret på samme måde som altid. For mange bands - især de yngre - ville det pres, opmærksomheden skaber, nok begynde at tynge, men det at vi er vokset op sammen hjælper os til at holde fødderne på jorden og bare nyde denne her fantastiske situation.” Bliver I aldrig trætte af hinanden og bliver pigesure? ”Haha... nej, netop fordi vi har kendt hinanden i så lang tid, er alle den slags problemer ligesom levet ud. Vi kender hinanden alt for godt og ved lige præcis, hvordan vi skal takle det, hvis der er optræk til noget. Så det når aldrig at udvikle sig til skænderier eller surmuleri.” I har sagt, at I ændrede jeres navn fra Fear Of Flying, fordi I ville viske tavlen ren. Havde I skeletter i skabet? ”Det handler mere om, at vi har spillet i band sammen, siden vi var 15-16 år, og der er stor forskel på at være 15-16 år og 19-20 år, så der skete meget i mellemtiden. Da vi sidste oktober skrev sangen ’Unfinished Business’ på bare et kvarter, indså vi, at vi var på vej mod et helt nyt og mere håndværksmæssigt gedigent musikalsk univers. En dag på vej hjem fra studiet i undergrunden besluttede vi, at Fear Of Flyings dage var ovre, og i stedet blev White Lies født.” Hvad ligger der i navnet White Lies? ”Du ved aldrig helt, hvad der er et cool bandnavn, indtil du siger det, og det bare lyder rigtigt. Vi prøvede en hel masse navne, og White Lies kunne vi bare lide fra starten. Det føltes som sådan et mørkt navn, og vi kunne godt lide de konnotationer, det har.” Kan jeg så stole på, at du fortæller mig sandheden, eller kan du finde på at spinde en lille hvid løgn? ”Jeg kan slet ikke finde ud af at fortælle hvide løgne, jeg er helt vildt dårlig til at lyve. Du ville vide det med det samme, hvis jeg prøvede, haha.” Hvordan har I det med at spille live? ”Vi elsker det - og hvis der er udsolgt, er det jo helt fantastisk. Det er en ny oplevelse hver aften, og det gør det virkelig spændende og udviklende for bandet. Du føler aldrig, at du har lært det fuldkommen, og der vil altid være noget, du gerne ville have gjort anderledes. Men jo mere, du turnerer, jo mere lærer du at elske den progression, der ligger i det... ellers ville det drive dig til vanvid.”

White Lies har spillet sammen, siden bassist Charles Cave og trommeslager Jack Brown slog på rytmepinde og triangel i en skolekomedie. Få år efter dannede de bandet Fear Of Flying sammen med sanger Harry McVeigh. Senere blev navnet ændret til White Lies i takt med, at den musikalske stil blev mere målrettet.

Hvad er en virkelig god koncert for jer? ”Det handler rigtig meget om, hvad der sker på scenen. Når der er en virkelig god kemi mellem os, hvis vi virkelig føler os i god form, og energien bare er virkelig god. Det er en meget rar fornemmelse, og det behøver ikke nødvendigvis at afhænge af publikum. En rigtig god koncert kan være en massiv følelsesmæssig lettelse at spille og give en fantastisk følelse af forløsning og ro.”

White Lies spiller alternativ rock. Varemærket er et atmosfærisk og dystert lydunivers, som mættes af svulmende synthesizere tilsat gigantiske guitarlydflader. Musikalsk bliver gruppen sammenlignet med Joy Division, Interpol, Editors og The Killers. Debutalbummet To Lose My Life udkom i februar i år.

Hvad glæder I jer mest over ved at have så meget medvind? ”Lige nu er det bedste at opleve hele denne her vedvarende massive lettelse ved at have udgivet et debutalbum, der er blevet så stor en succes. Det er fantastisk at have albummet ude og at få så god respons på det. Og så håber vi på, det kan føre endnu flere rigtig gode koncertoplevelser med sig.”

White Lies består af Harry McVeigh (vokal & guitar), Jack Brown (trommer) og Charles Cave (bas & kor).

28 • White Lies

White Lies spiller i Store VEGA d. 6. november 2009


White Lies

• 29


ord Gerd Svenningsen

foto Jacob Dinesen

prolog: dansk musikliv har lagt hovedet i blød

Rytmisk tænketank rytmisk national scene Hvad gør man, når spillestederne må dreje nøglen om et efter et? Når pladesalget falder, og når der ikke længere er platforme til at udvikle den rytmiske musik? Den digitale musikrevolution har ændret fokus markant inden for musikbranchen. Livescenen er for alvor blevet samlingspunktet, men samtidig har finanskrisen for alvor belyst, hvor skrøbelige de danske spillesteder er. På baggrund af dette er en række nøglepersoner i det danske musikliv gået i tænketank for at rette op på den kulturelle skævvridning, som bl.a. regeringen er i gang med at foretage. Der skal skabes grobund for nye initiativer - bl.a. en statsligt støttet rytmisk nationalscene, der kan gå forrest i udviklingen af den rytmiske musik.

30 • Prolog: Den rytmiske nationalscene

F

olk i den danske musikbranche har længe råbt højt om, at den rytmiske musik har brug for en økonomisk indsprøjtning. Nu er flere politikere efterhånden ved at komme med ind i kampen, og debatten om den rytmiske musiks fremtid er efterhånden blevet et omdiskuteret emne i medierne. Da musiker, musikdebattør og forfatter Henrik Marstal i efteråret skrev et debatindlæg i Berlingske Tidende om den manglende statslige anerkendelse af rockmusikken, opfordrede socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, ham således til at sammensætte en tænketank, der kunne komme med idéer til at styrke den rytmiske musiks vækstbetingelser i Danmark. Som sagt så gjort.

Rockmusikken skal anerkendes som en kunstart Marstals tænketank består af en række fremtrædende og kyndige repræsentanter fra det danske musikmiljø, hvis stemmer giver genklang i hele branchen. Til en høring i Folketinget i maj fremlagde de deres idékatalog bestående af fem overordnede punkter. Alle med det formål at sætte skub i den rytmiske musikkultur. Et af punkterne omhandler livescenen, som, tænketanken mener, dels skal styrkes gennem flere penge til spillestedsloven og dels gennem oprettelsen af en rytmisk nationalscene, som man kender det fra fx operaens og teatrets verden. For at nå dertil, er det ifølge tænketanken imidlertid afgørende at få staten til at ændre opfattelsen af den rytmiske musik fra noget, der bare skal støttes, til et produkt, der både kan investeres i og på sigt tjenes penge på. Staten skal med andre ord have øjnene op for den rytmiske musiks samfundsøkonomiske potentiale, samtidig med at de skal anerkende den som en kunstart. ”Man tror, musikken klarer sig kommercielt af sig selv, men det gør den ikke. Det kræver mange kræfter at slå igennem, og derfor skal den rytmiske musiks vækstbetingelser styrkes, ligesom det er på tide, at man anerkender den rytmiske musik som en moderne samtidskunst,” forklarede Henrik Marstal til høringen i Folketinget. Jakob Brixvold, der er sekretariatschef for brancheorganisationen Spillesteder.dk og medlem af Marstals tænketank, er ikke i tvivl om, hvad det konkret kræver at optimere driften for spillestederne: ”Problemet er, at rytmisk musik i dag er underfinansieret fra statslig side, og derfor er spillestederne tvunget til at være dybt afhængige af et usikkert ølsalg for at overleve. Spillestederne driver forretninger, der tjener 70 % af midlerne selv, samtidig med at vi løfter en hel kunstgenres udvikling, men omsætningen af ølsalget er faldende, og derfor er spillestedernes eksistensgrundlag truet. Foruden fortsat at udvikle spillestedernes forretning skal vi altså have skabt større politisk anerkendelse af rytmisk musik som kunstart. Der skal 30 mio. kr. mere til fra


En rytmisk nationalscene skal ifølge Jakob Brixvold fra Spillesteder.dk kunne følgende • Gå forrest i den kunstneriske og forretningsmæssige udvikling • Være til stede og i øjenhøjde med hele landets rytmiske musikmiljø • Repræsentere rytmisk musik • Gå i kunstnerisk dialog og clinch med de øvrige kunstarter • Være fremme på beatet - musikalsk og teknologisk • Udvikle koncertudtrykket • Indgå naturligt på alle mediers platforme • Favne det spædeste vækstlag og de fjerneste stjerner • Sætte Danmark på verdenskortet

staten om året, og så er vi endda fortsat langt den billigste kunstart i landet!”

Behovet for en rytmisk nationalscene Særligt tænketankens forslag om en rytmisk nationalscene er Jakob Brixvold fortaler for. Han mener, det kan blive en afgørende faktor i styrkelsen af den rytmiske musiks vækstbetingelser, at vi får en musikkens svar på et nationalsymbol som Parken: ”Vi har hårdt brug for en spiller, der kan gå forrest i udviklingen og prøve nye koncepter af. Der skal etableres en nationalscene for rytmisk musik, der både arrangerer koncerter i lokaler indrettet til formålet, og som især har et meget præcist opdrag og ansvar for udviklingen af livescenens rammer og forretningsmodeller - for hele landets musikmiljøer. En rytmisk nationalscene vil desuden kunne agere på lige fod med de øvrige nationalscener og deltage med en samtidskulturel tilgang i mødet mellem kunstarterne.”

”Vi har hårdt brug for en spiller, der kan gå forrest i udviklingen og prøve nye koncepter af.” Jakob Brixvold Spillesteder.dk

Hvem, der I givet fald skulle varetage opgaven som Danmarks rytmiske nationalscene, er Jakob Brixvold ikke I tvivl om: ”Det er helt afgørende, at de rytmiske miljøer kan identificere sig med nationalscenen, og VEGA er allerede i dag vores mest professionelle spillested, der nyder stor anerkendelse fra andre arrangører, musikere og pladeselskaber - også på internationalt plan. Derfor er det en god idé, at VEGA driver nationalscenen, som skal hvile på et fundament - bestyrelse eller konsortium - der er bredt forankret i spillestedsmiljøet og den øvrige rytmiske musik.” Mens debatten om den rytmiske musiks fremtid kører videre - i medierne, i folketinget, i musikbranchen, hos kulturbrugerne - kan du på de følgende sider læse en række musikeres og kulturrepræsentanters holdning til bl.a. vigtigheden af, at Danmark får en rytmisk nationalscene. Forhåbentlig vil debatten blive afløst af handling. Prolog: Den rytmiske nationalscene

• 31


Er rytmisk musik blevet fin nok til at få sin egen natioalscene? 90 % af befolkningen bruger rytmisk musik og livekoncerter. Dermed er rytmisk musik den mest populære kulturgenre i Danmark. Men er tiden moden til, at den rytmiske musik får sin egen nationalscene på linje med Det Kongelige Teater og DRs klassiske koncertsal? Og kunne Danmarks største spillested VEGA være et bud? Vi har spurgt to kulturordførere, en forsker i kulturens samfundsøkonomiske betydning, rektoren ved Rytmisk Musikkonservatorium og fire udøvende musikere.

ord Gerd Svenningsen

foto Stefano Galli

Troels Christensen, kulturordfører for Venstre

Danmark mangler en rytmisk nationalscene 32 • Den rytmiske nationalscene

V

enstres kulturordfører, Troels Christensen, har på det seneste været meget fremme i medierne for at slå et slag for den rytmiske musik. Han mener, at der er brug for nytænkning og forholder sig derfor positivt over for Marstals tænketank. Særligt oprettelsen af en rytmisk nationalscene, mener han, er både interessant og nødvendig – både for at give den rytmiske musik en mere central plads i dansk musikliv og for at bringe rytmisk musik ud til områder, der i dag er ”musikalsk isoleret”. Hvorfor er kulturpolitik vigtig? ”Kulturpolitik er specielt vigtig i et lille land, så man kan bevare sit sprog, sin kulturarv og den nationale identitet. Kulturpolitik bidrager til at skabe gode vilkår, for at fællesskaber kan opstå. Kultur er vaner, og kunst er det fornyende, provokerende, det udfordrende. Kunststøtte er lig med iværksætterstøtte - vi accepterer, at ikke alt går godt, men udfoldelsesmulighederne de er på plads. Taler vi rytmisk musik, ser jeg et stort uudnyttet erhvervspotentiale - det skal vi også tænke ind i kulturpolitikken.” Hvilken betydning, mener du, livemusikken har for vores samfund? ”Livemusik er med til at skabe samvær og fællesskab på tværs af sociale skel for dem, der lytter til livemusikken. Og for de, der udøver den, ser jeg det som særdeles kompetencegivende både fagligt, socialt og kreativt.” Hvad arbejder du med for øjeblikket? ”Jeg arbejder med at udforme en helt ny kulturpolitik for Venstre, og her bliver den brede idræt og den rytmiske musik højt prioriteret. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg mener, at den rytmiske musik bør have en nationalscene med funktion à la den, Det Kongelige Teater har for teaterlivet. Jeg ser den rytmiske musik som et kulturelt samlingspunkt for danskerne og ser gerne netop denne genre få en mere central plads i dansk musikliv. Og det vil oprettelsen af en rytmisk nationalscene og de sidegevinster, der følger med, kunne bidrage til. VEGA har meldt sig som en seriøs kandidat, og jeg er meget positivt indstillet over for det materiale, der er lagt frem.” Hvorfor mener du, at VEGA skal være rytmisk nationalscene? ”Jeg mener, at VEGA skal være rytmisk nationalscene, fordi vi for det første mangler en rytmisk nationalscene, fordi VEGA nyder stor anerkendelse i musikmiljøet, og fordi VEGA har en ideel placering.” Hvad skal den rytmiske nationalscene kunne? ”Den rytmiske nationalscene skal sikre et forsknings- og udviklingsmiljø for branchen, den skal kunne rådgive musikmiljøet i alt lige fra lys og lyd til sceneforhold. Vi skal have en “foregangsinstitution”, der skal berige andre med idéer til nye tekniske muligheder om musikkoncepter. Jeg hæfter mig især ved tankerne bag nationalsceneprojektet, der går på oprettelsen af små produktionscentre og -scener rundt om i landet. Hertil kommer muligvis en mobil scene eller produktionsbus, der kan bringe musik ud til områder, der i dag er ”musikalsk isoleret”. Hvad ville en rytmisk nationalscene kunne bidrage med i Danmark? ”Den rytmiske nationalscene ville være en fyrtårnsscene af høj kvalitet for såvel danske som udenlandske musikere samt kunne udvikle erhvervspotentialet i det danske musikmiljø. Herudover ville den også bidrage til liveudsendelser i tv, så den bedste danske rytmiske musik når bredt ud.”


”Den rytmiske nationalscene ville være en fyrtårnsscene af høj kvalitet for såvel danske som udenlandske musikere samt kunne udvikle erhvervspotentialet i det danske musikmiljø.”

Troels Christensen Erhverv Kulturordfører for Venstre Ungdommens soundtrack Beatles og Cliff Richard Lytter lige nu til Sanne Salomonsen og Larz Kristerz Bedste koncertsted Hvor lyden er god Var sidst til koncert med Den Kongelige Opera i Akademihaven i Sorø Bedste koncertoplevelser Jeg har oplevet så mange dygtige kunstnere, at jeg nødigt vil fremhæve nogle foran andre

• 33


Mark Lorenzen, lektor ved CBS

S

om CBS-lektor er Mark Lorenzens interesseområde som udgangspunkt ikke kulturpolitisk, men økonomisk. Han mener imidlertid, at kulturens samfundsøkonomiske betydning ofte bliver overset. Kulturen er et erhverv i sig selv, der tjener langt flere penge ind til samfundet, end samfundet bruger på at støtte den, og derfor er det tankevækkende, at Danmark bruger så få midler på kultur. Det gælder ikke mindst den rytmiske musik, som er en væsentlig spiller i den globale megatrend kaldet oplevelsesøkonomien. Hvilken økonomisk værdi har et godt kulturliv for vores samfund? ”På trods af den evige debat om, hvad “god” kunst og kultur er, er de fleste enige i, at kultur som fx musik betyder rigtig meget for bevaringen af vores kulturarv, vores livskvalitet og ofte også vores personlige udvikling. Kulturens samfundsøkonomiske betydning er imidlertid ofte overset. Bortset fra at vi af og til taler lidt om Aquas eller danske computerspils eksportsucces, ser politikerne mest på kultur som noget, der skal støttes med penge, som er tjent ind andetsteds. Men sandheden er, at kultur - ud over alle sine andre kvaliteter - også er erhverv i sig selv. Oven i købet erhverv, der tjener langt flere penge ind til samfundet, end samfundet bruger på at støtte dem. Fx det man kalder ophavsretsbrancherne (musik, film, bøger, arkitektur osv.) beskæftiger 122.000 danskere og omsætter for 146 milliarder kroner årligt. Og hvis vi medregner ”fødekæden” i andre brancher, der lever direkte af at servicere disse ophavsretsbrancher, taler vi om 294.000 jobs og 463 milliarder kroner i omsætning. Samfundsøkonomiske effekter, der altså følger direkte af kulturen.” Hvordan synes du, politikerne takler kulturens økonomiske potentiale? ”Jeg synes egentlig, det er tankevækkende, at kulturbrancherne - ud over deres kulturværdi - skaber så stor samfundsøkonomisk værdi, når Danmark bruger så få midler på uddannelse og andre rammebetingelser for dem. Faktisk er både beskæftigelsen, omsætningen og væksten i de danske ophavsretsbrancher større end de brancher, politikerne ellers altid taler om, at Danmark skal leve af: De højteknologiske som fx bioteknologi, nanoteknologi og IT. Det er paradoksalt nok her, de fleste økonomiske midler havner.” Man taler meget om oplevelsesøkonomien - hvad ligger der i det begreb? ”Oplevelsesøkonomi betegner forbrugernes øgede efterspørgsel efter oplevelser

34 • Den rytmiske nationalscene

Rytmisk musik er vigtig for oplevelses økonomien i kombination med erhvervslivets stigende anvendelse af oplevelser som konkurrenceparameter. Flere og flere virksomheder fra brancher, der hidtil ikke har haft meget med kultur at gøre, indgår samarbejde med kulturproducenter for at brande deres produkter eller tilføre dem kulturværdi - gennem videoklip, design, musik og meget andet. Herhjemme er TDC fx gået sammen med pladeselskaber og har skabt et mobilabonnement, der også er et musikabonnement. Oplevelsesøkonomien giver ikke bare jobs og omsætning i kulturbrancherne, den skaber også betydelig vækst, ”spillovers”, i de andre danske brancher, der leger med. Så hvis vi også tager med i betragtning, at kulturbrancherne udgør kernen i den globale megatrend, man kalder oplevelsesøkonomi, bliver deres positive økonomiske effekter endnu større.” Hvordan bidrager den rytmiske musik til oplevelsesøkonomien? ”Som først Aqua og nu TDC PLAY har vist, er musik et af oplevelsesøkonomiens allermest lovende udviklingsområder, som har vist sig at bidrage særdeles positivt til den nationale handelsbalance. I København giver en række spillesteder af internationalt format ikke blot byens borgere kulturoplevelser og livskvalitet, de spiller også en væsentlig rolle i at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og investeringer fra udlandet til hovedstaden. Faktisk har mange af Københavns konkurrenter i udlandet ambitiøse byudviklingsstrategier, hvor musik indgår som et hovedelement i at gøre disse byer spændende steder at bo. I fx Hamburg og Stockholm ses investeringer i festivaler og spillesteder ikke kun som kulturpolitik, men først og fremmest som en erhvervsudviklingsstrategi.” Hvorfor er det vigtigt at understøtte spillestederne og livemusikkulturen? ”I både musikbranchen snævert set og oplevelsesøkonomien bredt set spiller spillestederne en central rolle. Som enhver musiker og ethvert pladeselskab ved, opbygges danske musikeres kompetencer ikke kun på skolerne og konservatorierne, de skabes først og fremmest ved at spille - især live. Og god musik skabes ikke kun i øvelokalerne, den har brug for den stadige afprøvning og forfinelse, der sker under livekoncerter. Derfor fungerer danske spillesteder som laboratorier for produktudviklingen i den danske musikbranche såvel som den danske oplevelsesøkonomi. Politikerne kan altså roligt betragte danske spillesteder som både vigtige kulturbærende institutioner og en vigtig rammebetingelse for den danske oplevelsesøkonomi. Lidt provokerende sagt er det ikke kun Kulturministeren, men også Økonomi- og Erhvervsministeren, der bør have et godt øje til spillestederne.”


Mark Lorentzen Erhverv Lektor og forsker ved CBS, har bl.a. forsket i kulturens - herunder musikbranchens samfundsøkonomiske effekt. Ungdommens soundtrack Først Depeche Mode, så Level 42, så Miles Davis. En slags baglæns evolution... Lytter lige nu til Underlig jazz, indie, og indisk electronica Bedste koncertsted Alle steder, så længe bandet mener det, og lyden er god. I København er det svært at slå JazzHouse og VEGA Var sidst til koncert med Meget underligt rockband på the Festival Fringe i Edinburgh Bedste koncertoplevelser Michael Brecker i Montmartre, fordi det var første gang, jeg oplevede musikere, der var så kompromisløse. Pat Metheny i VEGA, fordi det var fandeme smukt. Mono på Roskilde, fordi det var vildt højt

”Lidt provokerende sagt er det ikke kun Kulturministeren, men også Økonomi- og Erhvervsministeren, der bør have et godt øje til spillestederne.” • 35


Henrik Sveidahl, rektor ved Rytmisk Musikkonservatorium

H

enrik Sveidahl har en baggrund som udøvende jazzmusiker og fungerer nu som rektor ved Rytmisk Musikkonservatorium. Han er stærk fortaler for, at man burde skabe nogle stærke rammer omkring udøvelsen af den rytmiske musik, som med tiden er blevet en central identitetsskabende udtryksform, der samler langt mere, end den deler. Han mener, at en rytmisk nationalscene kunne blive det lokomotiv, der ville holde udviklingen af den rytmiske musikscene i Danmark i gang. Hvorfor er det vigtigt at få en rytmisk nationalscene? ”Rytmisk musik har en meget stor udbredelse i den danske befolkning. Fra en position som undergrundsfænomen, som systemkritisk stemme i kulturbilledet og som udpræget ungdomskultur har rytmisk musik i de seneste årtier fået en placering i centrum af det danske musikliv; som en kunstform for den brede befolkning. Det er ikke længere kun unge, vrede mennesker, der identificerer sig med musikformen. Rytmisk musik er en central identitetsskabende udtryksform i alle generationer på tværs af samfundsmæssige og sociale skillelinjer. Rytmisk musik er en kunstform, der samler langt mere, end den deler. Jeg mener, det på den baggrund er helt naturligt, at vi i Danmark skaber en stærk ramme om udøvelsen og udviklingen af denne musik.” Hvad skal en rytmisk nationalscene efter din mening kunne? ”En rytmisk nationalscene skal fungere som lokomotiv for udviklingen af den rytmiske musikscene i Danmark. Den skal danne ramme om musikoplevelser i den bredeste forstand på et højt internationalt niveau. Den skal have en klar profil med blik for den rytmiske musiks karakteristiske ekspansive natur. Den skal på

36 • Den rytmiske nationalscene

En kunstform for den brede befolkning samme tid kunne tiltrække et bredt publikum til kvalitetsfyldte koncertoplevelser og være væksthus for udviklingen af morgendagens rytmiske musikudtryk. I relation til de øvrige rytmiske spillesteder i Danmark skal en rytmisk nationalscene spille en rolle som stærk stemme i debatten, som lydhør samarbejdspartner, retningsgiver og inspirator og som udvikler af nye forretningsmodeller.” Hvordan forholder du dig til idéen om, at VEGA kunne blive Danmarks rytmiske nationalscene? ”Efter min mening er VEGA med sin position som Danmarks største rytmiske spillested, placeret i landets hovedstad, et oplagt bud på rollen som rytmisk nationalscene.” Hvad ville den rytmiske nationalscene kunne bidrage med i forhold til musikuddannelserne? ”VEGA udgør en meget attraktiv samarbejdspartner for alle konservatoriets uddannelsesretninger. Som uddannelsesinstitution for rytmisk musik har Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i snart 25 år bidraget markant til kvalitetsudviklingen og talentudviklingen på området. RMC har i en årrække arbejdet meget tæt sammen med VEGA om talentudviklingen af fremtidens aktører på musikscenen. Med virkning fra efteråret 2009 agter de to institutioner for rytmisk musik i Danmark at udbygge samarbejdet yderligere. Det er tanken at etablere stærke praktikmuligheder for konservatoriets studerende for så vidt angår management og lydteknik, ligesom det kommende Nano VEGA vil blive en naturlig arena for samarbejde om talentudvikling inden for det udøvende område.”


”En rytmisk nationalscene skal fungere som lokomotiv for udviklingen af den rytmiske musikscene i Danmark.”

Henrik Sveidahl Erhverv Rektor ved Rytmisk Musikkonservatorium Ungdommens soundtrack Beatles, jazz og funk Lytter lige nu til Jeg er meget nysgerrig og forsøger at lytte til så meget forskellig og gerne ny musik som muligt. Jeg har ikke nogen særlige præferencer, som fylder det meste Bedste koncertsted Jeg forsøger at komme rundt til Københavns forskellige spillesteder, selvom det desværre bliver til mindre, end jeg kunne ønske. JazzHouse, VEGA, Amager Bio og Loppen har jeg besøgt inden for det seneste år Var sidst til koncert med Det gamle saxofon-ikon Lee Konitz i JazzHouse under Copenhagen Jazz Festival Bedste koncertoplevelser Netop denne koncert var fantastisk. At være så tæt på en skabende musiker og mærke, hvordan interaktionen mellem musikere og ikke mindst mellem musiker og publikum har ualmindelig stor betydning for det kunstneriske udtryk

• 37


Karin Nødgaard, kulturordfører for Dansk Folkeparti

S

elvom Dansk Folkepartis kulturordfører for længst har lagt tværfløjten på hylden, er hun musikelsker og har haft mange gode koncertoplevelser. Hun har en forkærlighed for opera, men er glad for musik i alle afskygninger - også det, der kommer ud gennem teenagebørnenes højtalere. Hun forholder sig positivt over for en rytmisk nationalscene, men mener ikke, at tiden er inde til, at der afsættes store beløb til en sådan, når man sammenholder det med de ressourcer, der pt. er til rådighed. Hvad er dit forhold til rytmisk musik? ”Jeg kan godt lide rytmisk musik og synes, det er en form for musik, der gør en glad, når man lytter til det. Jeg mener klart, det har sin berettigelse, og det er dejligt at se, at musikskoler og musikkonservatorier satser på genren.” Hvad betyder livemusikken for vores samfund? ”Uanset genre er der ikke tvivl om, at det er en anderledes oplevelse at opleve musik live. Lyden er en anden, når den ikke har været igennem en masse bearbejdninger, som det er tilfældet med udgivelser. Der er plads til småfejl, et lille grin, et stop, også fra kunstnerne, og det gør det mere virkeligt og gør publikum opmærksom på, at kunstnerne er mennesker. Livemusik er måske netop i dag meget vigtig i og med, at den teknologiske udvikling gør, at indspillet musik kan ”renses” for alle ”fejl”.” Hvilken betydning, mener du, kulturen har for os som mennesker? ”Kultur er vigtig for det enkelte menneske, men også for et samfund. Det er med til at give en viden om, hvor vi kommer fra, og hvad vi er rundet af. Vores kulturarv

38 • Den rytmiske nationalscene

det er en anderledes oplevelse at opleve musik live er vigtig at sætte højt på dagsordenen også politisk, for at den ikke går i glemmebogen. I hverdagen foretages der fra politisk side prioriteringer i forhold til alle områder i samfundet. Her er kulturen også et område, og heldigvis er der hvert år de senere år sat ca. seks mia. af på finansloven til kultur. Nogle mener, dette er for lidt, men i en tid, hvor der er krise, er det glædeligt, at beløbet ikke er blevet skåret. Som kulturpolitiker kan man altid ønske sig mere, men som økonomisk ansvarligt parti er det for Dansk Folkeparti meget vigtigt, at det hele hænger sammen, og her kan et fagområde ikke ses isoleret.” I Danmark har vi en god tradition med nationalscener. Hvordan ser du mulighederne for, at Danmark kunne få en rytmisk nationalscene? ”At der er tanker og idéer fremme om en rytmisk nationalscene er spændende. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er noget, som sættes i værk lige nu. Det er formentlig en idé, der skal modnes mere, inden den evt. føres ud i livet - også taget i betragtning af, at den vil koste en del. Tiden er nok ikke inde til, at der afsættes store beløb til en rytmisk nationalscene nu, da der i forvejen er brug for ressourcer til musikken og dens institutioner, og det vil være svært at skære. Jeg vil også gerne slå fast, at man skal være særdeles varsom med at sammenligne, hvor mange der lytter til den ene slags musik (rytmisk, red.), og hvor mange der lytter til den anden (klassisk, red.). Hver sin smag, og ingen kan afgøre, hvad der er god eller dårlig musik. Det afgør den enkelte, og derfor er det også vigtigt, at der er noget, der hedder klassisk musik. Det er en musikform, der ofte lyttes til i mindre fora, men som af den grund ikke gør den mindre vigtig eller mindre udbredt.”


Karin Nødgaard Erhverv Kulturordfører for Dansk Folkeparti Ungdommens soundtrack Abbas musik, popmusik, gammel 60’er-musik og ikke mindst klassisk musik. Jeg er vokset op med den klassiske musik i mit barndomshjem og har i dag en forkærlighed for opera. Jeg spillede i en del år tværfløjte, og det er stadig et instrument, der fascinerer mig, selvom den for længst er lagt på hylden. Lytter lige nu til Det er meget blandet. Jeg tror faktisk ikke, der er noget, jeg ikke lytter til. Når man har to teenagere i huset, er der også nye genrer, man introduceres til, og det er også spændende. Det kommer også meget an på tidspunktet, hvad jeg lytter til. Hvis jeg skal slappe af, sætter jeg som regel noget velkendt klassisk musik på, skal jeg lave andet, er det andre genrer, der kører i baggrunden. Bedste koncertsted Jeg kan lide at komme i smukke rammer. Det kan være Operaens flotte rum, Gl. scene på Kongens Nytorv eller en udendørskoncert i det skønne danske landskab eller omgivet af en masse glade mennesker på en festival. Da det for mig er en helhedsoplevelse, skal der gerne være en rød tråd mellem musikken, de fysiske omgivelser, kunstnerne og publikum. Så synes jeg, det er bedst. Var sidst til koncert med Jeg var på Roskilde Festival, og der hørte jeg Coldplay. Det var rigtig godt, og det var en helhedsoplevelse. Senere har jeg været til Opera i det fri i Sorø Akademis Have. Det var meget stemningsfuldt. Har også lige oplevet Come Together på Gasværket med gamle Beatlesnumre. Det var også en spændende oplevelse. Bedste koncertoplevelser Jeg har heldigvis mange gode, og det vil være svært at fremhæve nogen frem for andre, men jeg kan som sagt godt lide, hvis jeg går fra en koncert med en følelse af, at jeg har fået noget med mig hjem.

”At der er tanker og idéer fremme om en rytmisk nationalscene er spændende. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er noget, som sættes i værk lige nu.” • 39


Kristian Leth

musiker i The William Blakes, medejer af pladeselskabet Sound Of Speed, tidligere Liga.dk-vært

H

vad mener du om nødvendigheden af, at Danmark får en national spillescene for rytmisk musik? ”Den rytmiske musik i Danmark er bedre, end den nogensinde har været. Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om, at det er nødvendigt for musikkens eksistens, så meget som at det ville være synd ikke at bakke op omkring denne unikke udvikling. En måde at bakke op ville være at lave en rytmisk nationalscene.” Hvilke elementer er vigtige at inddrage i etableringen af en rytmisk nationalscene? ”Jeg synes, det er vigtigt, at det bliver et sted, hvor man også kommer uden om og mellem koncerterne. At der er lokaler, hvor man kan møde musikken, hvor musikerne har lyst til at være, hvor fans har lyst til at hænge ud. Sådan så det bliver en forlængelse af det sociale rum, som rytmisk musik også eksisterer i. Selvfølgelig skal der være brandgode scener, men man skal kunne føle sig velkommen når som helst. Det ligger i den rytmiske musiks essens, at man taler om den, lytter til den sammen, nyder den.” Hvad tror du, indførelsen af en rytmisk nationalscene vil betyde for det danske musikliv og for landets musikere generelt? ”Det vil kunne legitimere en selvfølelse i genren. Det fantastiske kvalitetsniveau, der er lige nu, vil kunne blive omformet til en stolthed i branchen. Denne stolthed vil få os til at tænke endnu større. Altså: ”Jeg spiller artsy disco-rock, og det skal sgu være godt nok til nationalscenen”.”

40 • Den rytmiske nationalscene

”Jeg spiller artsy disco-rock, og det skal sgu være godt nok til nationalscenen.”


Kenneth Sarup

sanger og guitarist i Diefenbach

”En nationalscene bør - naturligvis - være for hele nationen. Der må derfor efter min mening ikke gå elitarisme i den.”

H

vad mener du om nødvendigheden af, at Danmark får en national spillescene for rytmisk musik? ”Jeg mener naturligvis, at vi skal have en såkaldt nationalscene for den såkaldte “rytmiske musik” i Danmark (der er dog intet galt med arytmisk musik!). Nu har man som “rytmisk musik”-fan i alt for lang tid skullet affinde sig med mildest talt problematisk udsyn og akustik i diverse sportshaller. Lyden er jo stort set altid temmelig ringe, og så virker det lidt fladt og uendeligt provinsielt at stå under et basketnet og forsøge at nyde fx Nine Inch Nails’ unikke visuelle univers, samtidigt med at man kan skimte omridset af 15 stablede håndboldmål bag ved monitormanden.” Hvilke elementer, mener du, er vigtige at inddrage i etableringen af en rytmisk nationalscene? ”En nationalscene bør - naturligvis - være for hele nationen. Der må derfor efter min mening ikke gå elitarisme i den. Rytmisk musik er den bredeste samlende form for musik i Danmark, og en nationalscene bør derfor ikke være smal, men tværtimod inkluderende i dets arrangementer. Rock, pop, dansktop, elektro, world - whatever (så længe det er rytmisk forstås!) bør være repræsenteret.” Hvad tror du, indførelsen af en rytmisk nationalscene vil betyde for det danske musikliv og for landets musikere generelt? ”Der er ingen tvivl om, at en rytmisk nationalscene ville gavne den danske musikscene. Helt konkret vil publikum få stærkere koncertoplevelser pga. de (forhåbentligt) forbedrede tekniske og fysiske rammer, som en nationalscene bør forventes at have. Dette vil forhåbentligt føre til, at endnu flere får lyst til at gå ud og opleve livemusik generelt, hvilket jo kun gør det sjovere at være udøvende musiker. En professionel, moderne og økonomisk velfunderet rytmisk scene bør også kunne fungere som en base, hvor andre spillesteder rundt omkring i landet kan gå til for tips, uddannelse og vejledning i forhold til fornuftig spillestedsdrift.”

Den rytmiske nationalscene

• 41


”En sådan scene skal tages alvorligt og støttes statsligt, så den ikke skal gå på kompromis for at opretholde sin eksistens.”

Cæcilie Trier

ukronet indiedronning, sanger og cellist i bl.a. Chimes & Bells, Le Fiasko og Choir of Young Believers

H

vad mener du om nødvendigheden af, at Danmark får en national spillescene for rytmisk musik? ”Taget i betragtning hvordan størstedelen af befolkningen er opflasket på rytmisk musik i langt højere grad end klassisk, er det dejligt, at den rytmiske musik får en scene på linje med den klassiske genre. Men det er selvfølgelig helt afhængigt af den kunstneriske ledelse, om scenen bliver forvaltet, så det gavner den danske musikkultur, eller om der vil være et overvejende kommercielt øjemed i programlægningen. Jeg bekymrer mig i virkeligheden meget mere om vækstlagets og den ikke-kommercielle musiks vilkår. Og det vil være meget kritisk, hvis midlerne til denne scene skal tages fra den i forvejen forsvindende offentlige pulje, der er til dansk musikliv.” Hvilke elementer, mener du, er vigtige at inddrage i etableringen af en rytmisk nationalscene? ”Det er i mine øjne utrolig vigtigt at holde scenen “hellig” i en eller anden forstand. Den skal ikke kunne lejes ud til firmafester og pelsdyrsmesser. En sådan scene skal tages alvorligt og støttes statsligt, så den ikke skal gå på kompromis for at opretholde sin eksistens. Og programmet skal dermed heller ikke være styret af kommerciel succes, men satse på musik af høj kunstnerisk værdi og ikke udsolgte sale. Scenen skal være en slags kunstnerisk højborg med en kulturel “opdragende” funktion, kompromisløs og med øje for den nye eksperimenterende musik såvel som den mere tidløse rytmiske musik.” Hvad tror du, indførelsen af en rytmisk nationalscene vil betyde for det danske musikliv og for landets musikere generelt? ”Det kan få stor betydning for det danske musikliv, hvis der bliver rakt ud efter vækstlaget, så det ikke kun er de sikre publikumsmagneter, der får lov at spille på scenen. Som det er nu, synes jeg det er på de små scener, hvor den eksperimenterende og mindre kommercielle musik har platform, at der sker spændende ting. Men det ville være sejt, hvis man kunne lave en scene, der både fungerede som ny platform for vækstlaget og gav flere muligheder visuelt, end dem vi har i forvejen, så man ville kunne lave scenografier og sådan noget.”

42 • Den rytmiske nationalscene


Kenneth Thordal

solist, sangskriver, musikproducer og oversætter

”Tiden er vel også snart inde til, at vi får en Rytmisk Nationalscene med plyssæder og en kongeloge, hvor Frede kan sidde og fyre fede og tage coke med resten af jetsettet.”

H

vad mener du om nødvendigheden af, at Danmark får en national spillescene for rytmisk musik? ”Rocken har 60 år på samvittigheden. Jazzen endnu flere. Vi har for længst fået Rytmiske Konservatorier. Ordet konservatorium er i familie med ordet konservering, der jo betyder at reparere og bevare museumsgenstande, og tiden er vel også snart inde til, at vi får en Rytmisk Nationalscene med plyssæder og en kongeloge, hvor Frede kan sidde og fyre fede og tage coke med resten af jetsettet.” Hvad skal denne rytmiske nationalscene efter din mening kunne? ”En rytmisk nationalscene skal kunne noget, landets andre scener ikke kan - fx give mulighed for prøveforløb med løn på scener med ordentlig lyd og lys, måske med scenografer og tilknyttede instruktører. Det Kongelige Teater løber den økonomiske risiko, når de sætter noget op. Som rockmusiker skal du være heldig for at gå hjem med en tarif på 1600 kr., når udgifterne er betalt.” Hvad tror du, indførelsen af en rytmisk nationalscene vil betyde for det danske musikliv og for landets musikere generelt? ”Når selv Venstre synes, en nationalscene er en god idé, bliver jeg bange. Så er tanken noget med “oplevelsesøkonomi” og “København som magnet for den kreative klasse” og mere i den mol. Men hvis målet er at støtte kunsten, er det ikke nok med et flot navn og en hjemmeside med en kongekrone oppe i højre hjørne. Så skal der penge på bordet. VEGA er landets bedste spillested, men også et sted, der kommercielt set drives benhårdt. Kan VEGAs dagligdag kombineres med de visioner og det vovemod, man kan forlange af en national scene?” Den rytmiske nationalscene

• 43


ord Magnus Restofte, Kommunikationschef VEGA Peter Sand, Adm. direktør

epilog

Er Danmark klar til en rytmisk national scene? Klart ja! Det kan godt være, vi kan slå Belgien og Luxembourg i fodbold, men når det kommer til fremsynethed og innovative tiltag inden for rytmisk musik, så bliver vi slået med flere længder. Begge lande har en rytmisk nationalscene, som sikrer de små landes moderne musikkultur og fremelsker masser af nye lokale bands, der er klar til at erobre verden.

44 • Epilog: Den rytmiske nationalscene

D

en rytmiske livemusik er en moderne fællesnævner, som går på tværs af alle skel - generationsmæssige, klassemæssige og dannelsesmæssige. Det er et moderne kulturelt samlingspunkt for folket og dermed en kulturbærer uden sit lige. Det har de midteuropæiske lande forstået - senest har også Holland lavet noget, der minder om en rytmisk nationalscene - og fokus er klart: det er ikke offentlig støtte, det er en offentlig investering! En rytmisk nationalscene er nemlig en garant for musik til folket og en anerkendelse af den rytmiske musiks indflydelse for et velfungerende samfund. Den rytmiske musik har med andre ord opnået en status, som berettiger etableringen af en officiel nationalscene og bedre økonomiske kår. Men hvorfor har vi så ikke en rytmisk nationalscene i Danmark? Er alle os, der lytter til rytmisk musik (ca. 90 % af befolkningen) ikke vigtige nok? Hvis du spørger vores kulturminister, så får du ikke noget entydigt svar. I hendes første finanslovsudspil skulle man være meget optimistisk anlagt, hvis ikke man kunne se en nedskæring i investeringen i den rytmiske musik. Men på det seneste har kulturministeren heldigvis løsnet op, og måske tør man ligefrem håbe på en langsigtet strategi bygget på den nyeste forskning, der tydeligt viser, hvor kulturpengene er bedst investeret (læs eksempelvis Mark Lorentzens (CBS) indlæg på side 34).

Lad os kalde en spade for en spade Den digitale tidsalder og spillestedernes innovative søgen efter musikalsk udvikling har i høj grad været medvirkende til, at spillestederne har fået et nyt fokus og ansvar for den danske musiks udvikling. Eksempelvis er udviklingen af et ungt vækstlagsband afhængig af, hvorvidt de danske spillesteder kan præsentere disse bands på deres scener. Men udviklingen af vækstlaget er dyrt, og selvom det er en investering, der kommer tilbage, så er der ingen spillesteder, der har den luksus at have økonomi til at lave så langsigtede planer. Faktisk skal de fleste spillesteder være glade for overhovedet at være i live i dagens Danmark. En nationalscene, der har fokus på hele landet, og som er åben for hele landet, vil sikre et kontinuerligt fokus på vækstlaget. Det vil også sikre, at spillestederne og publikum i hele landet bliver ”fodret” med nye talenter, der forhåbentlig med tiden bliver de nye Mew, Nephew, Volbeat, Tina Dickow, Tim Christensen, Turboweekend, Alphabeat, Trentemøller eller måske ligefrem Aqua. Lad os kalde en spade for en spade. Du læser VEGA Magasin, og vi har valgt at lave et tema omkring en rytmisk nationalscene. Så ja, vi synes selv, at landets største spillested kunne være et godt bud på en del af en rytmisk nationalsceneløsning. Ikke som ene regent, men mere som et åbent fyrtårn, der tager de økonomiske risici, andre spillesteder ikke har råd til. Derved sikrer vi en udvikling af koncertformatet, så både spillesteder, pladeselskaber, bands og vigtigst af alt publikum får bedre koncertoplevelser i fremtiden. Til glæde for os alle lige nu - og på sigt den mest rentable kultur- og erhvervspolitiske satsning inden for et felt i mange år.


John Me, Klub Mini VEGA Grand Finale i Store VEGA foto JesperEdvardsen

VEGA som rytmisk nationalscene En kommende nationalscene med VEGA som udgangspunkt vil indeholde Nano VEGA (150 publikummer), Lille VEGA (500 publikummer) samt Store VEGA (1.500 publikummer). Og på længere sigt gerne et Mega VEGA - en ny koncertsal med plads til ca. 5.000 publikummer, som KUN er dedikeret til rytmisk musik og ikke skal tage hensyn til håndboldkampe, messer mm. Nationalscenen skal have små produktionscentre/scener i hele

landet. Så selvom de store fysiske scener ligger i København, vil hele landet få glæde af nationalscenen og dens kunnen. Det vil samtidig sikre, at vidensdelingen optimeres og fremtidssikres hos spillestederne. Produktionscentrene er alle tænkt som ”kopier” af Nano VEGA, der i organisering og indhold fokuserer på vækstlaget og fremtidige forretnings- samt koncertformater. Det er et digitalt eksperimentarium med fokus på fremtidens koncertscene. Epilog: Den rytmiske nationalscene

• 45


bloc party

foto Jacob Dinesen


PJ Harvey

foto Jesper Edvardsen


tv on the radio

foto Søren Bo Basselbjerg


papa roach

foto Jacob Dinesen


the national

foto Jacob Dinesen


jay reatard

foto Jacob Dinesen


P ord Søren Bo Basselbjerg

foto Stefano Galli

Josephine Philip

Musikalsk dynamo cool skønhed Som den ene halvdel af det kulørte, danske band JaConfetti og som medlem af både det groovy skafællesskab Favelachic, dj-duoen Dullen & Dyken og The Dulfedettes er Josephine Philip vant til at stå på de vibrerende koncertbrædder. Til gengæld er hendes seneste musikalske projekt, pigeduoen The Josinea Room, helt nyt og uafprøvet. Netop nu lægger hun og medstifteren Ina Lindgreen sidste hånd på debut-ep’en, og til efteråret præsenteres materialet så live i Lille VEGA, når de to piger varmer gulvet op for Giana Factory.

52 • Josephine Philip

å en af årets allersidste sensommerdage er VEGA Magasin taget på besøg i sangerinden Josephine Philips kunstfærdigt indrettede lejlighed i Indre by. I de højtliggende kvadratmeter bliver der budt på hjemmelavet hyldeblomstsaft, og vi sætter os til rette i den ene af Josephines to stuer. Der er rigeligt at se på for det nysgerrige øje. Kængurustylter, en kæmpemæssig origamielefant og et grønt kronhjortehoved med gevir udført i papmaché er blot et lille udpluk af de pangfarvede synsindtryk, lejligheden byder på. Ud ad højttalerne flyder den amerikanske country-sangerinde Peggy Honeywells inciterende røst, der tilsat interferensen af en befærdet gågade og støjen fra en djævelsk tærskende vaskemaskine i køkkenet udgør en storbykakofoni. Det er her i lejligheden, at Josephine og veninden Ina Lindgreen har mødtes det seneste års tid med mere end hyppige mellemrum for at frembringe numrene til deres kommende album. En proces, der har været både intens og krævende, men som har været nødvendig for at fremkalde The Josinea Rooms drømmende, lo-fi-rockede klangunivers. ”Jeg havde lyst til at prøve kræfter med et andet udtryk end JaConfettis. Jeg tror på, at alle folk rummer alle facetter på en eller anden måde. JaConfettis univers er skørt, skingert, surrealistisk og powerfuldt, og det har bestemt også sin charme. Men stilen i The Josinea Room afspejler, at jeg også har haft brug for at udtrykke en anden, mere afdæmpet og melankolsk side af mig selv. Melankolien er inspirerende at arbejde med, fordi den har en dybde samtidig med, at den melodimæssigt er ekstremt smuk. Det har også været sjovt at bruge sin stemme på en helt anden måde. Der er mange, som har hørt vores numre og nærmest ikke kan høre, hvem der synger, fordi de aldrig har oplevet den side af min musikalitet - det er ret interessant. Men når det er sagt, vil jeg også retfærdigvis skynde mig at sige, at flere af vores numre er en hel del mere energiske end ’Noise on the Line’ og ’100 Meter Mind Dash’, som ligger på vores MySpace-side,” forklarer Josephine Philip. Hvordan opstod idéen til The Josinea Room? ”Ina og jeg kender hinanden fra Favelachic-tiden, og vi har i lang tid talt om at lave noget sammen. Tit er det jo sådan, at man skriver nogle numre, som man så får en producer til at finpudse. Men vi havde begge to lyst til at prøve det helt lo-fiagtige, hvor man sidder i sin lejlighed og indspiller de forskellige instrumenter og selv finder frem til ens egne lydbilleder. Vi har brugt vildt meget tid på at finde ud af, hvordan vi kunne skære helt ind til benet af numrene og så stadigvæk bevare det fine og intuitive. Det har været en spændende arbejdsproces, at vi bare startede og så prøvede en masse ting af.”

Langt fra et hjem med klaver Når man taler med Josephine Philip, går det lynhurtigt op for én, at hun besidder et gåpåmod og et drive, der kan tage pusten fra selv den mest arbejdsivrige. Ud over at være drivkraft i JaConfetti og Favelachic spiller Josephine Philip den ene af hovedrollerne i surf-, swing- og rock’n’roll-dj-foretagendet The Dulfedettes, som hun har dannet med veninden Maria Schlüter. Det har gjort hende til et kendt ansigt blandt danske alternative musikere og kastet en masse gode venskaber af sig. Hun er da heller ikke overraskende på fornavn med medlemmerne af det band, som The Josinea Room har fået til opgave at spille opvarmning for i Lille VEGA den 17. oktober: ”Lisbet (Fritze, red), som er guitarist i Giana Factory, har både Ina og jeg spillet sammen med i Favelachic, og vi kender bare alle sammen hinanden på kryds og tværs. Men det er faktisk VEGAs booker Georg, der spurgte, om vi ikke havde


• 53


54 •


”Vi havde begge to lyst til at prøve det helt lo-fi-agtige, hvor man sidder i sin lejlighed og indspiller de forskellige instrumenter og selv finder frem til ens egne lydbilleder.”

lyst til at varme op for dem, så der er skam ikke noget rygklapperi her,” siger Josephine Philip med et glimt i øjet. Anders Trentemøller skal producere jeres debutplade - hvordan er den aftale egentlig kommet i stand? ”Vi har kendt hinanden som venner i mange år og har spillet sammen i forskellige sammenhænge. Sågar på Orange Scene på Roskilde Festival i sommer, hvor var jeg oppe og synge på et af hans numre. Trentemøller havde hørt vores demoer og syntes, det lød fedt, og nu er vi så gået i gang med at producere numrene sammen. Han har haft en masse idéer til, hvordan numrene kunne gøres endnu bedre, men det har ikke været noget problem, for vi er ret enige om, hvilken vej vi skal bevæge os i musikalsk. De fleste forbinder Trentemøller med elektronisk musik, men det er nok de færreste, som er klar over, at han også dyrker andre genrer. Faktisk er han kæmpestor fan af bandet Mazzy Star og ikke mindst deres sangerinde Hope Sandoval, som vi også er blevet sammenlignet med.” Kommer du fra et musikalsk hjem? ”Min far lyttede til klassisk musik, især operaer, og min mor hørte radio, men jeg er ikke vokset op i et decideret musikmiljø. Da jeg var 14 år, begyndte jeg at gå til guitar i kælderen i den lokale musikforretning i Lyngby. Her fik jeg at vide, at jeg sang godt, og jeg tænkte: nå, gør jeg det? Jeg spillede også en del i gymnasiet, og senere da jeg tog ud at rejse, bl.a. til Costa Rica og Panama, endte jeg altid med at stå og synge sammen med de lokale musikere på en bar. Efter jeg havde været på Den Rytmiske Højskole i Vig, begyndte jeg sådan for alvor at spille og lave musik. Til en fest på det gamle Level CPH lokkede en af mine venner mig til at freestyle sammen med en stor dj fra Ministry Of Sound i London, som hed Raymundo Rodriguez. Ret kort tid efter begyndte jeg at spille i ska-pigegruppen Favelachic, og så tog det ene ligesom det andet.”

Hvad er jeres mål i The Josinea Room? ”Vores ambition er helt klart at komme ud af Danmark. Vi har et rigtig godt samarbejde, og det kan rigtig mange ting. Til at starte med regnede vi nok begge med, at det bare skulle være sådan helt low key, og at vi bare ville udgive en ep, og så skulle det så ligesom være det. Men det hele tager mere og mere form, jo flere numre vi laver, og vi er nu begge to sikre på, at det har potentiale til at blive udgivet i udlandet - både fordi det virkelig er nogle gode melodier, vi har fået lavet, og fordi vores numre er på engelsk.” Midt i det hele ringer Josephines mobiltelefon, som hun høfligt skynder sig at bringe til tavshed. Afbrydelsen benyttes til at skifte tematisk spor, så da Josephine et øjeblik efter atter sidder i krydsilden, bliver hun spurgt om sit forhold til VEGA.

Residence-dj og glad koncertgæst Siger hverken JaConfetti eller Favelachic dig noget synderligt, er der nu alligevel ret gode chancer for, at du har lagt ører til Josephine Philips musikalske talent - specielt hvis du været forbi VEGA en sen nattetime inden for de sidste par år. Sammen med bl.a. Carla Camillla Hjorth, som nu er en del af gruppen Fagget Fairys, har hun under aliasset Dullen & Dyken været fast indslag i VEGA Natklub. Faktisk var VEGA det første sted, den efterspurgte dj/mc-duo begyndte at spille fast. Hvordan er det at dj’e i VEGA? ”Da vi startede derinde, var stilen en anelse konservativ i forhold til der, hvor jeg plejede at komme. Jeg kan også huske, at mange syntes, at vores musik var super mærkelig. Gennem årene har det ændret sig, og da jeg spillede til Bland Blod-festen i vinter med min dj-duo The Dulfedettes, var der både swingjazz, indie og rave. Musikken er gået fra at være sådan lidt happy-house-agtig til at rumme alle mulige genrer. Derfor synes jeg også, at det er fedt, der er kommet

Josephine Philip

• 55


”Jeg er aldrig så nervøs, at jeg ikke kan overskue det, men jeg får altid en adrenalinting kørende, når jeg skal spille.”

Josephine Philips forbilleder Grace Jones, Nina Simone, PJ Harvey, Peaches

Hører lige nu Camera Obscura, Beach House, Peggy Honeywell, Messer Chups, Emiliana Torrini (specielt nummeret ’Jungle Drum’)

Vidste du, at The Josinea Room for nylig har remixet nummeret ’Har du glemt?’ fra Anne Linnets nye plade

Bonusinfo Josephine Philips yndlingsdyr er elefanter. Under en rejse til Thailand boede hun faktisk hos en elefantopdrætterfarm i en periode, og på coveret til Favelachics selvbetitlede album ridder Josephine oven på en elefant iført en grøn latexdragt.

en torsdags-swingklub i Ideal Bar. Det er jo klart, at det ikke er for alle, og der vil sikkert også komme en masse hiphoppere, som overhovedet ikke fatter, hvad der sker, fordi det plejer at være Kontoret, der er der om torsdagen. Men idéen med, at man gør noget, der er så anderledes, er meget fed. Og det er også sjovt, at nogle helt andre mennesker kommer i VEGA, end dem der plejer at tage i VEGA Natklub.” Hvordan er det at optræde live? ”Det er meget forskelligt, hvilken oplevelse man har. Nogle gange er det helt fantastisk, og andre gange er det mega angstprovokerende. Jeg er aldrig så nervøs, at jeg ikke kan overskue det, men jeg får altid en adrenalinting kørende, når jeg skal spille. Jeg spekulerer selvfølgelig på, om jeg kan huske det hele, og om det kommer til at gå godt. Især når jeg spiller nye numre. Men det er jo også det fede, at man får afprøvet, om folk kan lide det, man laver, og man hører, hvordan publikum reagerer. Der er noget helt specielt ved at spille live med et så skrabet setup, som vi gør… ikke mindst i VEGA. Her er der nemlig altid mulighed for at lave virkelig god lyd, så det virkelig bliver en nydelse at spille. Og så er både Lille VEGA og Store VEGA nogle super fede rum.” Hvad er din bedste koncertoplevelse i VEGA? ”Min bedste koncert var helt klart, da The Knife spillede i Store VEGA i forbindelse med, at stedet fyldte ti år. Det var virkelig en vild koncert. Både deres 3D-visuals og lyden var helt fantastisk. Det at gøre en koncert til en totaloplevelse er også noget, vi har arbejdet med i JaConfetti, for en stor del af det at gå til en koncert er jo også at opleve den visuelt. Det minder mig om en anden fed koncert, som jeg var til med Grace Jones, hvor hun skiftede tøj hele tiden og stod et helt nummer og lavede hulahopring. Og så den der helt vildt underlige krop og det vilde look. Det kan selvfølgelig også være en stor oplevelse på en mere subtil måde som fx Gillian Welsh (amerikansk countrysangerinde, red.) i Lille VEGA. Da jeg kom ud fra koncerten, kunne jeg huske alle numrene for sig. Hun var bare en pissedygtig og tjekket musiker. Ikke sådan konservatorieagtig, men bare sådan helt ubesværet og naturligt dygtig. Det er sådan, jeg forestiller mig, at det må have været til en koncert med Nina Simone i 1960’erne. Musikere, som kan deres kram og bare har den, det er virkelig fedt at opleve.” Da interviewet er færdigt og mikrofonen slukket, bevæger vi os ind i de tilstødende gemakker for at kaste et blik på ”hjemmestudiet”, hvor Josephine og Ina Lindgreen har siddet og forbundet blåtonede akkorder i kombinationer, som har fået mange musikkendere til at spå duoen en stor fremtid. Væggene er tapetseret med stemningsfulde billeder fra JaConfettis koncerter og fra andre mindeværdige stunder i sangerindens musikkarriere. Josephine river en lp ned fra hylden og rækker den til mig med ordene: Kan du spille vinyl derhjemme? Lige meget hvad så skal du have et eksemplar af Favelachics debutplade. Det er et garanteret klenodie.”

Josephine Philip spiller med The Josinea Room opvarmning for Giana Factory i Lille VEGA d. 17. oktober kl. 21.00

56 • Josephine Philip


Skuespilhuset Portscenen

Dansk Folkeparti: » Politisk plat! « Dagbladet Arbejderen: » Meget seværdigt! « Fremtidens historie Af Christian Lollike

Annonce Oplev stykket, der rejser sig trodsigt i vrimlen …

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset Indtil 23.oktober, derefter turné indtil 3. december Medvirkende: Bodil Jørgensen / Morten Suurballe / Lisbeth Wulf / Helle Fagralid / Nicolai Dahl Hamilton Scenografi og kostumer: Palle Steen Christensen

www.kglteater.dk

Forestillingen er støttet af Goethe-Instituttet og præsenteres som en del af After The Fall


58 •


tapperihallen TAP1

ord Erik Tygesen

”Tap 1 Live er et projekt, der kan give den rytmiske livemusik i København et gevaldigt løft.” Pia Allerslev (V) kultur- og fritidsborgmester

F

orestil dig et stopfyldt koncertrum med 6000 ekstatiske publikummer, der jubler henrykt, mens et af tidens største bands leverer en fantastisk koncert på scenen. Scenariet kan om ganske kort tid opleves på Vesterbro i København nærmere bestemt i den gamle Tappehal på Carlsberg-grunden, hvor man har fundet frem til en yderst optimal udnyttelse af en 4600 kvadratmeter stor tidligere flaskehal. Placeringen af TAP 1 betyder også, at de logistiske forhold er optimale, idet der findes en kæmpe parkeringsplads lige uden for hallen med 1300 pladser og adskillige S-tog, der kører nærmest lige til døren (der er fem minutters gang fra Enghave Station). Dermed har man med tilblivelsen af dette nye kulturvenue skabt et stærkt grundlag for at give en lang række større kulturelle begivenheder endnu bedre forhold, end de har haft indtil videre. Laust Christian Poulsen, som er initiativtager til TAP 1 og ligeledes fungerende direktør for stedet, forklarer: ”TAP 1 er en helt unik ramme og kan tilbyde noget af det, København længe har sukket efter nemlig en ægte kobling mellem kommercielle begivenheder og kulturbegivenheder af allerhøjeste kvalitet.”

Koncertstedet TAP 1 Live

Københavns nye koncert- og kulturvenue

Når TAP 1 fungerer som koncertsted, vil det blive kaldt TAP 1 Live og vil komme til at byde på noget nær optimale rammer for koncerter med et stort publikum. Set ud fra et musikorienteret perspektiv lader stedet ikke meget tilbage at ønske. De akustiske forhold i hallen er rigtig gode, og stedets størrelse vil betyde, at de nye forhold vil være med til at sætte nye standarder for koncerter i hovedstaden. Socialdemokraternes kulturordfører i København, Simon Strange, er også begejstret for udsigterne til flere og bedre koncertoplevelser i København og støtter op omkring projektet: ”Det er ikke kun den klassiske musik, der skal opleves i ordentlige rammer. Med vores opbakning viser vi, at vi vil give bedre rammer til den rytmiske musik, og at vi anerkender, at danskerne ikke vil nøjes med de provinsielle rammer, vi i hovedstaden hidtil har inviteret internationale stjerner til at optræde i. Med Tap 1 LIVE træder København endelig ind i den moderne oplevelsesøkonomi.”

tap1

Det mangfoldige rum Med etableringen af TAP 1 er der skabt et helt nyt sæt rammer for, hvor og hvordan store kulturelle arrangementer kan løbe af stablen. TAP 1 vil ikke blot fremstå som et decideret koncertsted - her vil også være mulighed for at arrangere fester, udstillinger, shows, loppemarkeder og specielle events i de helt unikke rammer. Allerede nu er der således planlagt en lang række arrangementer heriblandt Dansk Industris Årskongres, Zulu Awards og livsstilsmessen Cph Lifestyle.

Fælles fond med en stærk vision

”Hold da fast et kæmpestort lokale!” Dette er den gængse reaktion hos de fleste mennesker, når de første gang ser ind i TAP 1-hallen, som er navnet på Københavns nye kulturvenue. Et stort og råt industrilokale med plads til 6000 mennesker placeret centralt på Vesterbro.

Det bliver fonden Tap 1, der skal stå for de nye kulturoplevelser i den forhenværende tappehal. Bag fonden står Danmarks største spillested VEGA og TAP 1 og dermed to virksomheder, der begge forsøger at udvikle og betone de kulturelle oplevelsers betydning. Og fondens konstruktion viser ifølge VEGAs direktør Peter Sand med al tydelighed, at TAP 1 Live bliver meget mere end et koncertvenue: ”TAP 1 Live skal først og fremmest gøre det muligt for de besøgende at få bedre indendørs musikoplevelser, når vi taler om store koncerter i formatet 2000-6000 publikummer. Med VEGA som en del af Tap 1 Live er der naturligvis meget fokus

Tap 1

• 59


”TAP 1 er en helt unik ramme og kan tilbyde noget af det, København længe har sukket efter.” Laust Christian Poulsen initiativtager og direktør for TAP 1

Samtidig er man fra TAP 1’s side heller ikke bange for at indrømme, at man tør bruge ord som kultur og sund virksomhedsdrift i samme sætning. ”Vi er en kommerciel virksomhed med stærke kulturelle ambitioner, og vi vil gennem en række vidt forskellige arrangementer vise, at kultur og erhverv kan sameksistere og supplere hinanden. Og samarbejdet mellem VEGA og TAP 1 er et fantastisk sted at starte,” siger Laust Christian Poulsen, direktør for TAP 1.

TAP 1 ELLER MEGA VEGA? Den opmærksomme læser har sikkert allerede tænkt: Men hvorfor skal det nye koncertvenue ikke hedde Mega VEGA? Svaret er ganske simpelt. For til trods for TAP 1’s fornemme muligheder, så er det VEGAs klare målsætning for et fremtidigt Mega VEGA at kunne fungere udelukkende som en koncertsal specielt bygget til rytmisk musik. Men indtil det lykkes at etablere Mega VEGA, så opfylder TAP 1 et længe ventet ønske og behov for at have gode lyd- og luftforhold til store indendørskoncerter i København. Det er desuden et af TAP 1-fondens erklærede mål, at der skal arbejdes aktivt hen imod et kommende Mega VEGA i København.

STORE OPLEVELSER I VENTE

på den rytmiske musik, men det er et mål, at fonden aktivt skal være en del af det københavnske kulturliv og dermed byde op til dans med mange forskellige kulturgenrer. Derudover skal fonden være et konkret og praktisk brohoved mellem erhvervs- og kulturlivet, som i vores optik har behov for fælles projekter og en konkret platform for at videreudvikle Københavns og Danmarks oplevelsesøkonomiske potentiale. Fonden bag TAP 1 Live kan blive et aktivt bud herpå og vil byde på andet og mere end ”blot” gode koncertoplevelser,” siger Peter Sand, direktør for VEGA.

Inden for kort tid skal TAP 1 Live indvies med maner. Det vides i skrivende stund endnu ikke, hvem der får æren af at indtage den historiske tappehal som det første band, men der hersker ingen tvivl om, at det vil blive en stor oplevelse for både kunstnere og publikum. Mulighederne for brugen af TAP 1 i forskellige kulturelle sammenhænge er nærmest uendelige. Samtidig er der med faktorer som lokalitet og den unikke logistiske tilgængelighed lagt op til, at der med etableringen af dette nye kulturvenue er kommet en seriøs og langtidsholdbar deltager ind i kampen om fortsat at sikre de københavnske koncertgængere og kulturbrugere de bedste rammer og betingelser for gode oplevelser.

Støtte fra kultur- og erhvervsliv VEGA og TAP 1 står ikke alene om at kunne se det positive i dette nye kulturelle tiltag. Både Københavns Kommune og dele af det danske erhvervsliv hilser TAP 1 velkommen, og begge parter ser store muligheder i at lade kulturen og erhvervslivet indgå i mere specifikke og konkrete samarbejdsmuligheder med TAP 1 som hovedomdrejningspunkt. ”Tap 1 Live er et projekt, der kan give den rytmiske livemusik i København et gevaldigt løft, samtidig med at tankerne bag om et tættere samarbejde mellem erhvervs- og kulturlivet i København lyder rigtig spændende i mine ører,” siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V). Hun bakkes op af Morten Brustad fra Dansk Erhverv, der mener, at et samarbejde mellem kultur, politikere og erhvervslivet ikke længere er til at komme udenom: ”International forskning og trendanalyser viser, at rytmisk musik ud over sin kolossale betydning som moderne kulturelt samlingspunkt også har et åbenlyst udviklingspotentiale i bred forstand. Med den kreative klasse kommer nemlig nytænkning og innovation, som erhvervslivet også har stor nytte af. Det vil i sidste ende kunne være med til at tiltrække yderligere arbejdskraft, investeringer og internationale virksomheder, der ønsker at etablere sig i eksempelvis i København. Derfor er musik ikke bare kulturpolitik, det er også erhvervspolitik,” udtaler Morten Brustad.

60 • TAP 1

Tap 1 • fakta Det søjlefri hovedrum er 4600 kvadratmeter. Der er plads til 6000 stående koncertgæster, 4500 siddende konferencedeltagere eller 3200 spisende gæster. TAP 1 huser endvidere mulighed for mødelokaler, kantine/café, omklædningsfaciliteter mm. I tilknytning til bygningen findes der 1300 p-pladser samt offentlige transportmidler som bus og S-tog i umiddelbar nærhed.


Nikolaj

NørluNd Tid oG STEd

*****

EkSTra BladET

kongens Have skriver sig straks ind som en klassiker i kataloget.

*** **

GaFFa

Han forstår som få danske sangskrivere at synge i et litterært og modernistisk sprog, så det ligefrem lyder godt og helt naturligt

** ***

dr

Nikolaj Nørlund skærer ind til benet og leverer sit bedste album siden Navnløs

jyllaNdSpoSTEN

*****

Nikolaj Nørlund viser, at han stadig tæller blandt landets allerbedste sangskrivere.

SouNdvENuE

*****

Tid og Sted indtager ubesværet en placering i toppen af den danske sangsmeds samlede output.

urBaN

*****

38 minutters storbykatalyseret ordkunst i øjenhøjde med en trio i perfekt balance


V

EGA-playeren giver alle mulighed for at opleve eller genopleve en række af de seneste to års mest fantastiske koncerter i Store VEGA. Nogle af tidens mest interessante kunstnere kan opleves i optagelser, der omfatter både nærbilleder af kunstnerne og stemningsindtryk, der indfanger såvel publikums begejstring som lyset og udsmykningen på scenen. Koncerterne er specielt udvalgt til optagelse og senere streaming i VEGA-playeren, og de er frit og gratis tilgængelige på nettet, hvor de kan ses, lige når det passer én.

Se hele koncerter og lav din egen playliste VEGA-playeren indeholder optagelser af udvalgte koncerter i deres fulde længde. Det er altså muligt at se en hel koncert fra start til slut. Imidlertid er koncerterne også opdelt således, at det er muligt at se enkelte numre, og man kan let hoppe rundt mellem de numre i koncerten, man helst vil se.

ord Anders Madsen

foto VEGA

VEGA-playeren

Gratis live oplevelser på nettet I december 2008 lancerede VEGA og TDC en streamingplayer, der gør det muligt at se udvalgte koncerter fra VEGA på internettet - ganske gratis. På nuværende tidspunkt kan man se over 10 koncerter i playeren herunder koncerter med skotske Franz Ferdinand, norske Kaizers Orchestra, Tim Christensen, Volbeat og L.O.C.

62 • VEGA-Playeren

Det er også muligt at gemme de numre, man synes bedst om. Det kan man gøre ved at tilføje dem til sin egen personlige playliste, der kan sammensættes af numre fra alle de forskellige koncerter. Det er herefter muligt at afspille sin playliste og på den måde udelukkende se sine favoritnumre.

På nuværende tidspunkt er følgende koncerter tilgængelige i VEGA-playeren The Raveonettes - 5. december 2007 Kaizers Orchestra (NO) - 19. april 2008 Spleen United - 24. maj 2008 Yoav (SE) - 6. juni 2008 As In RebekkaMaria - 11. september 2008 L.O.C. - 10. oktober 2008 Cold War Kids (US) - 13. november 2008 Tim Christensen - 27. februar 2009 Volbeat - 19. marts 2009 Franz Ferdinand (UK) - 20. marts 2009 Snow Patrol (IRL) - 19. maj 2009

Idé og ambitioner for playeren VEGA ønskede med playeren at udnytte de nye teknologiske muligheder til at give alle interesserede, også uden for Danmarks grænser, en chance for at opleve koncerter i VEGAs enestående rammer. Ved at gøre koncerter tilgængelige online uden vederlag kan brugerne få mulighed for at se eller gense selve koncerten, og det giver personer, der ikke kender spillestedet, et indtryk af, hvad det er for nogle oplevelser, der er i vente, hvis man går til koncert i VEGA. Hvis de økonomiske forudsætninger tillader det, håber VEGA med tiden at kunne gøre alle koncerter, også i Lille VEGA, tilgængelige online. Det ligger dog endnu et stykke ude i fremtiden. VEGA har også ambitioner om at udnytte VEGAplayeren til at præsentere andet kunstnerisk indhold. Det kunne være interviews med VEGA-aktuelle kunstnere fx som appetitvækker til kunstnernes koncerter i VEGA. Det kunne også være interviews med VEGAs bookere, der anbefaler udvalgte koncerter. Mulighederne er mange.


snow patrol

kan ses i VEGA-playeren


ord Kim Skettrup projektleder i LIVE foto Stefano Galli

LIVE - et udviklingsprojekt med koncertbrugeren i centrum

Spot light på koncert gæsten Ventetid, billetkøb, forventninger, kø, masen, dufte, imødekommende blikke, mig, dig, vi, DEM. De står der nu - LIVE - på scenen foran os. Det er dem, vi vil høre det er det, vi vil ha´. Det er det, som samler os og skaber

L

ivekoncertoplevelsen er noget særligt og ofte en stærk oplevelse. Og herved forbliver det. Vi har ikke noget fælles sprog, som gør os i stand til at forstå, hvad liveoplevelsen egentlig er for noget - ud over at den gør noget ved os. Noget godt!

LIVE VEGA gennemfører i samarbejde med TDC, Carlsberg og Billetlugen et målrettet udviklingsarbejde i projektet Live Innovation Venue - LIVE. Projektet bygger på en antagelse om, at der er relevant udviklingspotentiale i koncertgæsternes oplevelser omkring livekoncerter - for den samlede oplevelse består af andre øjeblikke end de individuelt og kollektivt berusende øjeblikke. Projektet gennemføres fra februar 2009 til januar 2011. LIVE-projektets fokus er at forædle koncertoplevelsen med udgangspunkt i koncertgæstens oplevelsesunivers. Forædlingen sker med udgangspunkt i etnologiske undersøgelser af koncertgæsternes opfattelse af oplevelserne. Med udgangspunkt i en forståelse af koncertoplevelsens helhedsskabende elementer tager vi initiativer, som vil være værdifulde for koncertbrugerne. Initiativerne testes i praksis, og effekten evalueres.

Finansiering LIVE-projektet er delvist finansieret af midler fra regeringens globaliseringspulje under programmet for brugerdreven innovation, som administreres af Erhvervsog Byggestyrelsen. VEGAs PR- og kommunikationschef Magnus Restofte er formand for styregruppen i LIVE-projektet. Han finder det naturligt, at et udviklingsprojekt af denne karakter er forankret i VEGA: ”Det er klart, at VEGA både har en særlig position og forpligtelse, når der er fokus på innovation omkring den rytmiske livemusik. Vi er landets største spillested og har et ganske bredt netværk, der spænder fra lokale, nationale og internationale kunstnere og agenter over gæster, leverandører, musikscenens græsrødder, nationale og internationale musikfaglige miljøer og til kommunal- og nationalpolitiske dialogpartnere. På den baggrund er det selvfølgelig oplagt, at vi påtager os en central opgave i forbindelse med udmøntningen af regeringens globaliseringspulje inden for det kulturelle område,” fortæller Magnus Restofte.

en kollektiv brusen. En brusen, der i momenter afføder individuelle følelser af lykke og glæde, der flyder fra en indre kilde, som vi ikke har adgang til på egen hånd. Det er nu, det er LIVE, og det er øjeblikket, der er i fokus.

64 • Live

Forædlet koncertoplevelse LIVE-projektets indledende etnologiske undersøgelser af koncertbrugernes oplevelser omkring livekoncerter dokumenterer, at der er udviklingspotentiale i et sammenhængende oplevelsesperspektiv omkring livekoncerter. De første resul-


“LIVE-projektets fokus er at forædle koncertoplevelsen med udgangspunkt i koncertgæstens oplevelsesunivers.”

tater viser, at det er relevant at forstå koncertoplevelsen i en række faser - før, under og efter koncerten. Aktuelt er der identificeret 13 faser, som nu lægges til grund for arbejdet med målrettet udvikling af koncertoplevelsen. På den måde bliver selve koncerten til toppunktet i en lang spændingskurve, der begynder allerede ved beslutningen om at skulle til en given koncert. Partnerne i LIVE-projektet arbejder nu målrettet med prototypeudvikling af nye konkrete initiativer, der skal forædle koncertoplevelsen. Initiativerne retter sig imod forskellige faser i koncertoplevelsen og implicerer bl.a. ny anvendelse af digital teknologi. Det er imidlertid for tidligt at afsløre indholdet af de konkrete initiativer, men vi ser frem til at præsentere dem i løbet af det kommende halve år. LIVE-projektets resultater kan følges via websitet www.livevenue.dk. Herigennem er der også mulighed for at deltage i debatten om fremtidens koncertoplevelser. Velkommen til LIVE! Live

• 65


Christian Have

ord Gerd Svenningsen

foto Stefano Galli

kulturduel

Frank Jensen vs. Christian Have To af landets diskussionslystne mænd har sat hinanden stævne i en ordduel om Københavns kulturliv. PR-manden og kulturdebattør Christian Have affyrer skuddene, mens Københavns måske kommende overborgmester Frank Jensen griber kuglerne og giver sin udfordrer svar på tiltale.

66 • Kulturduel

En mand, der har mange kulturelle jern i ilden. Han er PR-direktør i Have PR & Kommunikation og en af de førende kommunikationsrådgivere inden for kunst- og kulturlivet. Han er ligeledes forfatter, aktiv foredragsholder og kursusleder og stiftede i 2006 den nationale og internationale tænketank Culture Lab, der beskæftiger sig med formidling inden for kulturoplevelser. Du kender måske hans ansigt fra det legendariske band Mabel, som vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1978 med sangen ’Boom Boom’.

Frank Jensen Københavns sandsynligvis kommende overborgmester. Frank Jensen har altid været socialdemokrat og startede sin politiske karriere som ung formand for DSU tilbage i 1977. Han er forhenværende Forsknings- og Justitsminister og tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem. Det er ingen hemmelighed, at Frank Jensen ikke er indfødt københavner (han er født og opvokset i Nordjylland), men han har i de sidste mange år holdt til på Islands Brygge. Dette forår takkede han ja til at stille op som Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten i København.

Christian Have Hvad er det bedste ved Københavns kulturliv? Frank Jensen At der er så mange tilbud til så mange forskellige mennesker. København kan huse store internationale begivenheder som World Outgames, og her er også plads til Ramadan-fest på Nørrebro og Start! Festival i Kødbyen. Det er ikke alt sammen noget for mig, men jeg synes, at det er godt, at en storby kan rumme mange af de mere nicheprægede kulturtilbud. De muligheder er der ikke i mindre byer, hvor det er vigtigt, at alle kan være med. De Københavnske spillesteder kan noget særligt med at tiltrække eksklusive musiknavne. De allerstørste navne som Beyoncé og Bob Dylan kan spille i enhver hal, bare den er stor nok. Men steder som VEGA, Pumpehuset, Rust, JazzHouse og Den Grå Hal på Christiania tilbyder navne, som man ikke lige kan høre alle vegne. Da mine sønner var teenagere, kunne de finde på at tage toget hele vejen fra Ålborg til København for at høre en koncert i VEGA, fordi bandet ikke spillede andre steder. Det er det, som København kan. Christian Have Hvad er den mest åbenlyse mangel i københavnsk kulturliv? Frank Jensen Jeg synes, København har et utrolig rigt kulturliv, men hvis jeg skal pege på en


• 67


mangel, må det være et mere offensivt samarbejde mellem kunstnere og iværksættere. Det kunne fx være i kraft af et sted, hvor mange forskellige kunstnere og iværksættere mødes under samme tag, så de på tværs af kunstformer og kompetencer kan samarbejde og udvikle nye projekter. Det er noget, man kender fra andre storbyer, men som ikke er udviklet i København. Derudover kunne vi godt bruge flere øvelokaler til musikerne og atelierer til kunstnerne. Før var der atelierer i A-huset og Kødbyen, men nu hvor A-huset er omlagt til boliger og Kødbyen indtaget af andre borgergrupper, er kunstnerne blevet presset ud. Berlin har stor tiltrækningskraft på de kreative, og hvis vi skal stoppe noget af sivningen væk fra København, skal vi som minimum tilbyde lokaler, hvor de kan udøve deres kunst.

“hvis vi skal stoppe noget af sivningen væk fra København, skal vi som minimum tilbyde lokaler, hvor de kan udøve deres kunst.”

Christian Have Hvad er din kulturpolitiske vision for København? Frank Jensen Jeg vil gerne være med til at hjælpe kulturprojekter frem, der kommer ud til borgerne og møder dem, hvor de er. Kultur skal være noget, man deltager i – ikke noget, man betragter. Det kunne fx være i form af flere steder, hvor talenter har mulighed for at prøve tingene af. Jeg tænker konkret på sådan noget som øvelokaler, hvor et ungt band har mulighed for at spille og udvikle musikken. København er så rig på smukke museer, skuespil- og operahuse. Det er muligheder for at arbejde kunstnerisk og kulturelt i hverdagen, som optager mig. At dem, der har evnerne, også har adgang til at udvikle tingene. Jeg synes, de store kulturinstitutioner gør en flot indsats for at få de unge til at gå i teatret og til koncerter fx ved at invitere kendte rytmiske musikere til at spille sammen med symfoniorkestre eller ved at give unge en klækkelig rabat på billetten. Men den type kultur, som de store institutioner står for, henvender sig stadig til en lille gruppe af borgere, og det er ikke dem, der har mest brug for en hjælpende hånd på kulturfronten. Christian Have Hvilken udvikling ønsker du for den københavnske lokalkultur? Frank Jensen Jeg synes, der er mange fine scener for musik, dans og teater rundt om i lokalområderne, og der er mange ildsjæle, der driver de steder, og som vi skylder stor tak. Men kultur behøver jo ikke at indebære, at man går ind i en bygning og ser på noget, andre frembringer. Jeg synes i lige så høj grad, det er kultur, når der bliver vist fri film på Islands Brygge eller danset amerikansk linedance ved Havnefestivalen. Der er rigtig mange lokale initiativtagere, der arrangerer kulturbegivenheder på bibliotekerne, i forsamlingshuse og andre steder. Jeg synes egentligt ikke, kommunen skal blande sig for meget i det. Men vi kan forbedre arrangørernes vilkår ved at gøre det enklere at ansøge om at afholde kulturbegivenheder på offentlige steder i København. Christian Have Hvad skal der ske med oplevelsesøkonomien i København?

68 • Kulturduel

Frank Jensen København har mange store kulturinstitutioner, som giver gode oplevelser til turister og københavnere og skaber arbejdspladser. Jeg kan rigtig godt lide modellen på Frederiksberg, hvor Zoologisk Have er åben ud mod Frederiksberg Have, så alle parkens besøgende kan få glæde af at se aberne svinge sig rundt og elefanterne drikke vand ved det nye elefanthus. Derfor hilser jeg planen om et mere åbent Tivoli velkommen. Jeg synes faktisk, de store institutioner gør meget for at appellere til et bredt publikum. Hvis de oplever nogle begrænsninger i deres virke fra kommunens side, vil jeg gerne tage en snak med dem. Christian Have Hvad er din vision for den rytmiske musik og Københavns musikliv generelt? Frank Jensen Jeg synes, musikken har rigtig gode vilkår i København. Der er rigtig mange scener, og har du talentet, så skulle der være rig mulighed for at optræde på en scene foran et publikum. Christian Have Skal der gøres en særlig indsats i forhold til integration via kulturelle tiltag? Frank Jensen Her åbner du op for et meget stort felt, så jeg vil bare give et par anslag til et svar. Jeg synes, at København har meget at give af rent kulturmæssigt, men jeg synes også, vi har meget at lære og mange kulturelle oplevelser til gode fra dem, der bosætter sig i vores by permanent eller midlertidigt. For mig er det vigtigt, at så mange som muligt deltager i fællesskabet med andre mennesker, og at vi giver plads til, at enhver kan deltage i kulturelle begivenheder, hvad enten det er Ramadan Festival, Forårsjævndøgn eller kinesisk nytår. Jeg oplever da også på Nørrebro og andre steder, at disse fejringer bliver flyttet ud på gader og pladser, så alle har mulighed for at tage del i festlighederne.


Annonce


udpluk af efterårets program i vega

koncert omtaler Top 5 / Udsolge koncerter Malk De Koijn (DK), Kings of Convience (N), Nephew (DK), White Lies (UK) og Grizzly Bear (US). Disse fem koncerter blev alle udsolgt på meget kort tid og beviser, at VEGA er et koncertsted, der favner bredt i sin musikalske profil. Fra dansksproget hiphop og rock, via norsk melankoli til engelsk teenage-tungsind og amerikansk indiefolk. VEGA byder på koncerter for enhver smag.

Store Vega 10.10.09

Outlandish (DK) Outlandish har for alvor fået succes herhjemme og i udlandet, og trioens popularitet er ikke blevet mindre af, at de har rejst til blandt andet Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Storbritannien, USA, Mellemøsten og Indien for at optræde. Så glæd dig til at opleve en af Danmarks mest internationalt kendte hiphop-grupper i Store VEGA den 10. oktober.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Store Vega 14.10.09

Lille Vega 14.10.09

Raphael Saadiq (US)

Katzenjammer (N)

Sidst Saadiq spillede i Lille VEGA, fik han fem stjerner i Gaffa, som tilmed kaldte ham et af tidens største soul-talenter. Nu er han tilbage og klar til at forføre Store VEGA med soul. Saadiq har igennem tiderne spillet sammen med alt og alle, men er især berømt og berygtet for sine livekoncerter, hvor han efterhånden har opnået status som ren koncerthelt.

Katzenjammer leverer poppet folk tilsat en lang række balkan-instrumenter, som de fire kvindelige bandmedlemmer gladelig lader gå på skift mellem sig ved deres livekoncerter. Med koncerten på VEGA er der lagt op til et opsigtsvækkende sceneshow, der bedst kan beskrives som en besnærende blanding af traditionel koncert og cirkusforestilling.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

70 • Koncertomtaler


Lille Vega 22.10.09

Lille Vega 30.10.09

Sondre Lerche (N)

& Bells Taxi Taxi! (S) + Chimes og Messy Shelters

Sondre Lerche er et af Norges bedste bud på en kunstner, der for længst har bevist, at han har evnerne til at begå sig på den internationale musikscene. Sondre Lerche slog for alvor igennem som afdæmpet singer/songwiter, men har efterfølgende bevæget sig rundt i både rock og pop og der er ingen tvivl om, at han mestrer begge dele.

Det danske label Tigerspring har samlet tre meget interessante navne fra den danske og svenske musikscene til en speciel aften, hvor Taxi Taxi!, Chimes & Bells og Messy Shelters giver deres eneste koncerter i København i efteråret. Fælles for de tre bands er, at de har turdet kaste sig ud på ukendt vand og har eksperimenteret og leget sig frem til hver deres lyd og udtryk, der er helt unikt.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Store Vega 05.11.09

Store Vega 08.11.09

The Dead Weather (US)

Röyksopp (N)

En af de sejeste rock-supergrupper set længe. Jack White fra The White Stripes i selskab med Allison Moss Hart fra The Kills. Sammen med medlemmer fra The Raconteurs og Queens Of The Stone Age tager de et hovedspring ned i den dybe ende af rockbassinet og udforsker de samme territorier, som Jack gjorde med The White Stripes - dog i en mindre minimalistisk version.

Den norske duo Röyksopp har aldrig ligget på den lade side med hensyn til at tilfredsstille sine danske fans. De har spillet op til fest adskillige gange herhjemme og er kendt for at levere yderst underholdende koncerter. Med udgivelsen af det seneste album, Junior, beviste bandet endnu engang, at de er leveringsdygtige i superb elektronisk festmusik.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk Koncertomtaler

• 71


Lille Vega 10.11.09

Store Vega 10.11.09

Oh No Ono (DK)

Phoenix (F)

Oh No Ono udgav i foråret deres andet album Eggs, som kastede velfortjente anmelderroser af sig. Blandt andet skrev Information “(...) fremragende studievision, der vækker mindelser om de helt store af slagsen fra Beatles og Beach Boys til Queen”. Så trop op til en koncert med et af Danmarks mest velspillende indie-orkestre, der med deres helt egen lyd begejstrer og rører publikum.

Det er fransk, det er funky, det er Phoenix. Bandets letgenkendelige stil, der på én gang er melankolsk og munter, kender vi fra hits som ‘If I Ever Feel Better’ og ‘Everything Is Everything’. Phoenix har tilbragt det seneste års tid med at færdiggøre deres fjerde album, Wolfgang Amadeus Phoenix, og har heldigvis valgt at lægge vejen forbi VEGA på turnéen.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Lille Vega 12.11.09

Store Vega 14.11.09

I Got You On Tape (DK)

Monsters of Folk (US)

I Got You on Tape er et samarbejde mellem nogle af de højst profilerede musikere fra det københavnske jazz-, indie- og undergrundsmiljø, og det der kendetegner dem alle er den gode smag! Medlemmerne er hver især også aktive i andre danske bands som Murder, Small og Moi Caprice.

Bag Monsters Of Folk står ingen ringere end Conor Oberst (Bright Eyes), Mike Mogis (Bright Eyes), M. Ward og Yim Yames (My Morning Jacket). Den 21. september udkommer det første album fra kollektivet Monsters Of Folk. Der er høje forventninger til de anmelderroste musikere, og for de nysgerrige har smagsprøverne på internettet ikke skuffet.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

72 • Koncertomtaler


Lille Vega 22.11.09

Store Vega 02.12.09

Tegan & Sara (CAn)

The Mars Volta (US)

De har et helt nyt album med sig, når den canadiske søster-duo bag radiohittet ‘Back In Your Head’ gæster Lille VEGA. Den 22. november har man mulighed for at opleve indierockens svar på CocoRosie, når Tegan and Sara er klar til at præsentere deres nye numre fra albummet Sainthood, der udkommer i slutningen af oktober.

Guitarriffs og snublende rytmer blandes op med vragdele fra Led Zeppelin, Pink Floyd og Santana. Og midt i de langstrakte og til tider jazzede rocksymfonier finder The Mars Volta plads til forrygende melodier. Live forvandler de halvimproviserede forløb sig til et slags totalangreb på sanserne, så publikum nedsænkes i en verden af mexicansk syre og foruroligende syner.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Lille Vega 02.12.09

Lille Vega 15.01.09

Tortoise (US)

The XX (UK)

Tortoise er uden tvivl en af de store pionerer på den alternative rockscene. I mere end tyve år har Chicago-bandet udforsket mulighederne med en instrumental rock, der trækker på et væld af forskellige genrer og ikke lader sig begrænse. Der er altså god grund til at glæde sig, når Tortoise gæster VEGA for første gang siden 2005 og oven i købet medbringer nyt materiale.

The xx har været et af dette års mest hypede engelske bands. Musikalsk leger de fire unge englændere i The xx i høj grad med genrerne - fra dubstep og triphop til mere poppede og rockede toner. De har høstet superbe anmeldelser for debuten XX, (fem stjerner hos både Soundvenue og Gaffa), ligesom de har fået yderst rosende ord med på vejen for deres intense livekoncerter.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk Koncertomtaler

• 73


Store Vega 16.10.09

Lille Vega 14.11.09

Bassnight 2: F.u.k.t, Joker m.fl.

Italians Do It Better-Night

Der er lagt mere end rigeligt med bass-brænde i Store VEGAs party-kakkelovn, når VEGA Natklub afholder kæmpe dubstep/drum’n’bass-arrangement. Med besøg fra dubstep-stjerner som engelske Joker og Rustie og liveoptrædender fra danske F.U.K.T og franske Dirty Phonics, der huserer inden for drum’n’bassgenren, vil fokus være på bas og fest.

Glass Candy (billedet) indtager VEGA Natklub i selskab med canadiske Desire og Mike Simonetti (US), manden bag det cool neo-discoselskab Italians Do It Better, der huser begge navne. Amerikanske Glass Candy har markeret sig som et af de fedeste acts på den populære Italo Disco-scene og sender gang på gang skarpe og cool hits ud over alverdens jublende natklubber og koncertpublikum.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Lille Vega 21.11.09

Lille VEGA 28.11.09

Sound of Copenhagen 3

Bass Night 3 - Caspa, ohoi! m.fl.

Velkommen til Sound of Copenhagen vol. 3 - særligt udvalgt musik fra en særlig by. Fold ørerne ud og nyd den nysgerrige musik, byen København har i alle sine porer. Projektet er sat i verden af dj’s og DR-radioværter Kjeld Tolstrup & Le Gammeltoft, og til deres tredje arrangement har de fået WhoMadeWho (billedet), Turboweekend, Ink & Needle og Electrojuice til at kigge forbi VEGA Natklub.

En af de store drenge på den potente nye dupstep-scene, engelske Caspa, gæster VEGA Natklub i november. Caspa er fra West London og er vokset op på en solid kost af jungle og hiphop. Dette har udviklet hans interesse for garage og hans udprægede talent for dubstep. Denne aften får Caspa desuden selskab af landsmanden Rod Azlan og de danske dub-forgangsmænd fra OHOI.

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

74 • Koncertomtaler


Annonce


Annonce


VEGA Magasin 2