__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Nordjyllands Kunstakademi Aktivering af Østerågade 27 i Aalborg Redegørelse Julie Eilsø Ring 2014117 Studio 2A F2020 Vejleder Lars Holt Arkitektskolen Aarhus


Indholdsfortegnelse I.

Vision�������������������������������������������������������������������������������5 Abstract ������������������������������������������������������������������������6 Ambition & Motivation������������������������������������������������9 Kunstuddannelser i Danmark������������������������������������9

II.

Kontekst�������������������������������������������������������������������������11 Aalborgs udvikling ����������������������������������������������������12 Kunsten i Nordjylland ����������������������������������������������15 Den nære kontekst����������������������������������������������������22

III.

Analyser�������������������������������������������������������������������������27 Metode������������������������������������������������������������������������29 Typologi����������������������������������������������������������������������29

IV.

Sitet���������������������������������������������������������������������������������45 Historisk udvikling ����������������������������������������������������46 Nutidige forhold��������������������������������������������������������52

V.

Projektet�������������������������������������������������������������������������57 Arkitektonisk greb ����������������������������������������������������58 Nordjyllands Kunstakademi������������������������������������60

VI.

Konklusion & Refleksion ���������������������������������������������69 CV�����������������������������������������������������������������������������������70 Slutnoter �����������������������������������������������������������������������70 Litteraturliste����������������������������������������������������������������71 Figurliste �����������������������������������������������������������������������72


I

Vision


Abstract I’m creating an art academy in the city center of Aalborg, Nordjyllands Kunstakademi. Aalborg is a city of ever changing according to possibilities given to it by either technology or its geographical location. This has let the city into a variation of images through time, which is now focusing on the cultural life and history of the city, and the region Nordjylland. The site for the art academy is one of the most historical streets in the city. Along with the changing times of the city, this building has transformed itself from a craftsmen association, to a cinema and now into a furniture store. This program however doesn’t seem to fit within the location in the city, which has left the near context desolated. Therefore it is an interesting topic

6

to investigate how this building could become integrated into the city life and even make a better connection between the adjacent areas. Nordjyllands Kunstakademi has developed into becoming a negotiation between blending the interests of the city and the interests of the art school. The groundfloor and rooftop is being dedicated for public use, but with programs inherent for the school as well. The body of the school is located from the 1st floor, and has a clear separation of mass backstage areas, and an open courtyard as frontstage. The courtyard is enclosed, and it sets the scene for gatherings of both students, staff and guests around the notion of creating and displaying art.


Introduktion Aalborg har altid været en by i udvikling, som har formået at adaptere sig og drage nytte af de nye muligheder teknologien og byens geografiske placering har kunnet tilbyde. Udviklingen fra arbejderby til vidensby og nu kulturby er sket indenfor en kort årrække og viser viljestyrken i både kommunen, men også regionen, hvor grænserne kommunerne imellem let udviskes. Dette sker for at skabe et stærkt fælles Nordjylland i processen for at omfavne dens lange historie og kultur. Derfor er det oplagt at bygge videre på de store kunstneriske traditioner, evner og potentialer, som ses her, både nye som gamle. Alt fra de verdensberømte skagensmalere, til de moderne gavlmalerier der klæder Aalborg i farverige værker, og som binder geografiske steder sammen med historiske minder. Med hastige skridt tydeliggøres imaget som kulturby for udefrakommende, med monumenter som Nordkraft, Utzon Centeret, Kunsten og Spritten. Der er allerede sket meget på den kulturelle front i byen, og nogle vil mene, at den er ved at nå et mætningspunkt, før den overhovedet er kommet ordentligt i gang. Kunsten har endnu ikke et epicenter i Nordjylland, hvorfra nye kunstnere kan udvikles og udspringe fra, og hvor den almene borger vil kunne komme og blive inspireret af kunsten samt dens processer. Med det nye Kunstakademi, vil regionen blomstre med udviklingen og etableringen af kunst i mange forskellige afarter.

Fig. 01. Danmarkskort markeret ved Nordjylland.

7


Kunstneriske uddannelser i Danmark

Kunstneriske uddannelser i DK 1:800 000 Videregående uddannelser med SU-berretigelse (Optagelsesantal i 2019) Dags- og Højskoler

Art and Technology AAU (37) Arkitektur & Design (130)

KADK Glas & Keramik (16) The Animation Workshop (70) Krabbesholm Den Skandinaviske Designhøjskole European Film College Dansk Talentakademi

Arkitektskoen Aarhus (110) Det Jyske Kunstakademi (10) Den Danske Scenekunst Skole -DDSKS (8) VIA Film and Transmedia (30) Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Foto (12) Aarhus Kunstskole Kunst & Design Aarhus Kunstakademi Fotografisk Skole Byhøjskolen Aarhus Designskole

Den Danske Scenekunst Skole (7) Engelsholm

Den Danske Scenekunst Skole (8)

Kunsthøjskolen

Designskolen Kolding (74) KADK Arkitektur, Design, Konservering (276) Det Kongelige Danske Kunstakademi (25) Forfatterskolen (8) Danmarks MEdie- og Journalisthøjskole (183) Den Danske Filmskole (42) Den Danske Scenekunst Skole (15) Scandinavian Academy of Fashion Design (10) Den Danske Scenekunst Skole (7) Det Fynske Kunstakademi (15)

Sønderjyllands Kunstskole

Johan Borups Højskole Akademiets Skoler Fatamorgana Feltskolen for Kunst og Arkitektur Forfatterskolen for psykisk sårbare Gladiatorskolen København Film og Fotoskole Københavns Kunstskole Modus Super16 VERA Textilskolen

Kunsthøjskolen på Ærø

Fig. 02. Kunstskoler i Danmark.

8


Ambition & Motivation Aalborg er i fortsat udvikling, og sammen med et øget internationalt fokus, har byen fået en voksende service- og erhvervsindustri. Hele den nye havnefront er en fryd for Aalborg, og den er et vidnesbyrd om byens oprejsning som kulturby siden dens aftagende plads som prominent handels- og industriby igennem den sidste halvdel af 1900-tallet. Jeg vil igennem projektarbejdet med Nordjyllands Kunstakademi søge at forstærke de kulturelle og kunstneriske strømninger i Aalborg og Nordjylland.

Kunstuddannelser i Danmark nerisk centrum, der vil i dialog med både byens handelscentrum og havnefronten. Havnefronten skal styrkes som kulturelt kunststrøg, der gennem Kunstakademiet strømmer ind i byens midte. Denne sammenkobling vil styrke den svage forbindelse, der i dag ligger mellem fjorden og byen.

Kunstens rolle får en stadigt større og mere naturlig betydning i danskernes hverdag. Specielt i krisetider ses der et særligt fokus på kunstens og kulturens rolle i samfundet. Den bidrager til livskvalitet, og den kan sætte nyt perspektiv på hverdagen, følelser og minder.

Nordjyllands Kunstakademi skal på én og samme tid aktivere den nære bykontekst, samt være et aktiv for den fremtidige kultur- og kunstscene i Aalborg og Nordjylland.

Ser man på udbredelsen af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, er disse ikke jævnt fordelt på landsplan. Se fig. 02. Danmark er et geografisk lille land men med psykisk stor afstand imellem landsdelene.

Dette skal gøres ved at aktivere Østerågade som et stærkt kunst-

Fig. 03. Streetart, Aalborgs udvikling. Aalborg.

Fig. 06. Streetart, Pyramid. Aalborg.

Fig. 04. Streetart, Aalborg.

Fig. 05. DKs største vægmaleri, Aalborg.

Fig. 07. Streetart Kimbrertyren, Aalborg.

9


II

Kontekst


Aalborgs udvikling Aalborg har været kendt som bosætningssted siden 1000-tallets vikingetid og som købstad siden 1300-tallet1. Dette grundet dens strategiske placering ved Limfjorden, der muliggjorde skibs- og handelsfragt til de omkringliggende lande samt den nære kontakt til Vendsyssel. Byen blev derfor et naturligt knudepunkt for transport og handel. Som resultat heraf blomstrede den håndværksmæssige tradition og kultur.

Fig. 08. Danmarkskort markeret ved Nordjylland og Aalborg.

Arbejderby Aalborg har altid været præget af handel, håndværk og senere også stor industri. Dette blev med tiden definerende for byens ånd og dens identitet som røgomsluttet arbejderby, da befolkningstilvæksten historisk set er steget i takt med arbejdsløsheden i oplandet.

12

Den seneste arbejdertilvækst skete med det industrielle gennembrud i Danmark i 1890’erne, hvor Aalborg blev set som en forgangs by. Byen blev set som førende indenfor flere metierer og fagområder nationalt samt blandt vores nabolande. Løbende med udviklingen af moderne produktionsmetoder lukkede flere af de markante fabrikker i bybilledet i den første halvdel af det 20. århundrede, og med dem svandt byens renommé og befolkningstal.2


Fig. 09. Luftfoto af Aalborg midtby. Site markeret. 1:10 000

Vidensby Som en nu forhenværende produktionsby skulle der ske en ny udvikling for byen, og omstillingen betød at planerne om at etablere et universitet i byen blev gennemført. Aalborg Universitet åbnede dørene for de første studerende i 1974. Dette blev startskuddet på en ny æra og identitet for Nordjyllands hovedstad. Igennem årtierne er universitetet vokset og tæller i dag 5 fakulteter. Universitetets voksende størrelse skaber stadig befolkningstilvækst, hvilket forudser en fortsat udvikling af byen. Derfor blev der også i 2019 lavet en DNA-undersøgelse3 af kommunen, som skulle være grundsten for den fremtidige udvikling af Aalborg, således at den også fremadrettet vil kunne tilbyde nye spædende tiltag. Aalborgenserne blev indbudt til en offentlig høring

Kulturby vedrørende kommunens DNA, for at klarlægge hvilke prioriteter borgerne har i forbindelse med udviklingen af deres by. Her blev det meldt tilbage at selvtilliden og stoltheden for byen er høj. Aalborgenserne er stolte af deres by, men de anerkender, at der stadig mangler faciliteter for at få skabt et alsidigt og bæredygtigt miljø. Der skal noget andet til, for at resten af Danmark genfinder relationen til Nordjylland og ikke blot ser landsdelen som et mekka for ”bonderøve”.

Vi er som samfund inde i en strømning, der gør, at vi er blevet bevidste om den kultur og historie vi kommer fra og omgiver os med. På det globale plan er Aalborgs strålende udvikling som Kulturby også blevet bemærket, og verden har fået øjnene op for potentialerne i den charmerende og historiefyldte by. Dette blev stadfæstet, da en journalist fra New York Times besøgte Aalborg og satte den på listen over besøgsværdige byer i 20194. De mange historiske og arkitektoniske minder, der synliggør sig for den opsøgende eller slentrende, giver tryghed og en stemning af en intim by, hvor ansvaret for den videre udvikling og bevaring af byen er en fælles indsats imellem byens borgere, entreprenører, kommunen og regionen.

13


Fig. 10. Nordkraft

Fig. 11. Musikkens Hus

Fig. 12. Utzon Center

Fig. 13. AAU Create

Fig. 14. Kunsten

Fig. 15. Spritten

14


Kunsten i Nordjylland

Region Nordjylland er meget opmærksomme på udviklingen af det nordjyske kunst- og kulturliv, og de udarbejder hvert tredje år en ny kulturplan5, der skal støtte events og initiativer inden for dette område. Fra kommunens side ligger der tilsvarende en stor indsats i at få børn og unge til at udfolde sig mere kunstnerisk igennem de tidligere skoleforløb. UngAalborg6 er en ungdomsskole, hvor børn i alderen 13-19 år kan beskæftige sig med hundredvis af hobbyer, som breder sig fra alt fra sportslige til kreative aktiviteter. Når det kommer til videregående uddannelser, er mulighederne få, da der ikke findes en dedikeret videregående kunstuddannelse. Dette segment af befolkningen bliver derfor ’tvunget’ til udflytning fra regionen, til bl.a. Aarhus eller København, hvor de kunstneriske tilbud er flere. Derved mister regionen et stort segment i den kulturelle diversitet, hvis ikke et kunstnerisk miljø kan tiltrække og fastholde dem allerede fra studietiden. Det eksisterende kunstneriske miljø i Nordjylland hviler på få skuldre, hvilket betyder at det kan være svært for især nyopstartede unge kunstnere at facilitere og

planlægge events7. En ny kunstinstitution vil både kunne skabe og samle de nordjyske kunstnere, og på den måde bidrage til et fagligt bæredygtigt kunstmiljø. Nordjyllands Kunstmuseum, Kunsten, er et af Danmarks mest anerkendte kunstmuseer og har i den senere årrække formået at øge interessen for kunst samt det kunstneriske miljø markant hos nordjyderne. Dette er formentligt i høj grad grundet det netværk og samarbejde, de har med blandt andet Utzon centret på havnefronten. Deres særegnede fremtoning i byen kumulerer bevidstheden for de kunstneriske miljøer og - faciliteter og sætter sig dermed fast i nordjydernes bevidsthed. Det er tydeligt at se, hvordan fællesskabet internt i et fagområde kumulerer, når netværkene bliver tætte og stærke, og når interessen for området generelt vækkes i samfundet. Derfor vil det være en oplagt mulighed, at der sammen med Nordjyllands Kunstakademi skal være stort samarbejde aktørerne imellem, hvor hele byen får udbytte af hinanden, og hvor alles ressourcer bidrager positivt til en kunstnerisk udvikling.

15


Aalborg Byanalyse 1:5000 Aalborg Kommune Bykerne Høj Bebyggelse Lav Bebyggelse Erhverv Beplantning

Strandparken

Nørresundby Vestre Bådehavn

Nørresundby Havnefront bro

en

Spritten

Lim

fjo

rds

Stigsborg

Vestbyen

Aalborg Waterfront Teaterkvarteret

Hasseris

Værftskvarteret

Aalborg Centrum

Østbyen

Almen Kirkegård Karolinelund

Østre Anlæg

Kildeparken

Godsbanearealet Øgade Kvarteret

Aalborg Universitetshospital Syd

Vejgaard

Aalborg Universitet

16

Fig. 16. Byanalyse, Aalborg


Kunst & Kultur i Aalborg

Site

Station 10

Galeri Wolfsen

UngAalborg Øvelokale ∙ Mediehus ∙ Ungdomsskole

1992

Spritten

Huset

1931-2015. Transformation påbegyndt i 2018.

1978

Ny transformeret kultur-bydel Kunstudstilling ∙ Gastronomi ∙ Hotel ∙ Erhverv ∙ Bolig

Selvejende institution Kulturhus ∙ Kunsthåndværk ∙ Værksteder ∙ Forsamlingssted

Håndværkernes Hus

Aalborg Teater

Pakhus fra 1600-tallet. Institution siden 1987.

1878

Håndværksarvs institution Værksteder ∙ Håndværkshistorie ∙ Udlejningslokaler

”Hele Nordjyllands teater” Scener ∙ Reception ∙ Garderobe ∙ Cafe

Aalborghus Slot

Gråbrødrekloster Museet

1539-1555

2001

Fæstnings- og lensslot. Kasematter ∙ Fangehul ∙ Kulturhistorie ∙ Kontor

Underjordisk museum Arkæologisk udstilling ∙ Elevator Entré

Utzon Center

Lange Kunsthåndværk

2008

Grundlagt i 1968 i bygninger fra 1700-tallet.

Nordisk oplevelseshus for arkitektur og design Udstilling ∙ Gastronomi ∙ Auditorium ∙ Værksteder ∙ Shop

Familieejet kulturperle Værksted ∙ Butik ∙ Skulpturhave ∙ Galleri ∙ Koncertgård

Create

Aalborg Stadsarkiv

2014

Del af Aalborg bibliotekerne siden 1908 i bygning fra midt 1600-tallet.

AAU afdeling for arkitektur, design og medieteknologi Auditorium ∙ Læringsrum ∙ Campus ∙ Kantine ∙ Læsesal

Aalborgs fælles hukommelse. Del af Aalborg Historiske Museum Arkiv ∙ Læsesal ∙ Erhverv ∙ Museum

Musikkens Hus

Det Hem’lig Teater

2013

Flyttede i 1992 ind i gymnastiksalen på en nedlagt skole.

Uddannelses-, forsknings- og kulturinstitution Koncertsal ∙ Gastronomi ∙ Læringsrum ∙ Erhverv ∙ Udlejning

” Alle som har tid og lyst kan være med” Vækstlagsscene for primært unge ∙ Spillested

Nordkraft

Koncertpladsen i Karolinelund

1947-1999. Transformeret i 2011.

2012

Ny transformeret kultur-bydel Kunst ∙ Gastronomi ∙ Musik ∙ Læring ∙ Erhverv ∙ Sundhed

Bypark i forhenværende forlystelsespark Scene ∙ Spillested ∙ Park

Aalborg Hovedbibliotek

Blok X

1976

Overtog placeringen fra kulturhuset Platform 4 i 2019.

Moderne projektorganisation; synergi og samskabelse Bibliotek ∙ Events ∙ Socialt ∙ Hjælp ∙ Læring

Ungdomskulturhus i Karolinelund. UngAalborg. Læringsrum ∙ Værksted ∙ Social ∙ Sundhed ∙ Politik

Jens Bangs Stenhus

AKKC

1624

1953

Fredet renæssance gavlhus Apotek ∙ Vinkælder

Aalborg Kongres- og Kulturcenter Underholdningssale ∙ Gastronomi ∙ Kongres ∙ Udlejningssale

Studenterhuset

Kunsten

1996 i eksisterende bygningsværk fra start & midt 1900-tallet

1931-2015. Transformation påbegyndt i 2018.

Fredet renæssance gavlhus Socialt ∙ Koncertsal ∙ Café ∙ Mødelokaler ∙ Læsesal

Ny transformeret kultur-bydel Kunstudstilling ∙ Gastronomi ∙ Shop ∙ Amfiscene ∙ Skulpturpark

Aalborg Historiske Museum

Aalborgtårnet

1879

Bygget til Nordjysk udstilling i 1933.

Byens historie fra 900-tallet. ’Kunstens’ opstart. Udstilling ∙ Museumsbutik ∙ Administration ∙ Læringsrum

55 m højt tårn placeret 50 m over Limfjordniveau. Udsigtstårn ∙ Café

”Vi kender ingen grænser, for god kunst er ikke genrebestemt” Kunstgalleri ∙ Værksted ∙ Vinhandel ∙ Erhverv ∙ ’Lejekunst’

17


Kontekstanalyse 1:1000 Fodgængere Fælles brug Trafikanter Kunst & Kultur Shopping I stueetagen

Restaurant & Café I stueetagen

Bar & Natklub I stueetagen

Hotel, Bank, mv.

18


Byens aktivitet Som begyndende analyse af den nære kontekst var en kortlægning af aktiviteten i byen relevant at studere. Skemalægningen af den ugentlige tidscyklus af midtbyen var en essentiel begyndelse for forståelse af livet og brugen af den nære kontekst. Jeg har kategoriseret faciliteterne i fire kategorier som hver er blevet analyseret for deres åbningsog brugstider. Herefter har jeg skabt et lignende skema for den foreslåede ugecyklus af skolen, for at se hvordan den vil kunne forstærke, supplere eller indvirke på byen omkring.

Fig. 17. Modsatte side; Byanalyse, Aalborg Midtby. Fig. 18. Tidscyklus Aalborg midtby. Fig. 19. Tidscyklus, Intention for Nordjyllands Kunstakademi.

19


Handelsgågader Havnepromenaden Aktivering Site Torv Havnefronten Handelscentrum Ny transformation

1:8000 Fig. 21. Sitets potentiale som bindeled mellem havnefronten og handelscentrummet.

a_ Utzon centeret b_ Aalborg universitet c_ Musikkens Hus

h

d_ Nordkraft e_ Toldboden

e

f_ Aalborghus slot g_ Nytorv f g

a

h_ Spritten

b

c

d 1:8000 Fig. 20. Havnens kulturelle strøg møder Østerågade.

20


Fig. 22. Eksisterende forhold af den nĂŚre kontekst.

Fig. 23. Koncept for den fremtidige vision af den nĂŚre kontekst.

21


Den nære kontekst Byen er grundlagt langs den sydlige bred af Limfjorden, samt de åer der fra byen har sine udløb i fjorden. Østerå er en af disse, nu tildækkede, vandfarne trafikårer, der strækker sig ind igennem den historiske bymidte. Denne gade er i dag et af de mest synlige

Ved S t

minder om byens historie. Som led i byens nye opblomstring som kulturby, er det gader som denne som fremhæves. Her kan man finde op til flere fredede og højt bevaringsværdige bygninger. Se fig. 24.

rand e

n

Str an

dv

eje

Øst

erå

gad

e

n

Ny t

or

Slo tsg

ad e

v

1:4000 Fig. 24. Bevaringsværdier. Site Fredet Høj Mellem Lav Ingen

22


Fig. 25. Østerågade før 1900.

Fig. 29. Østerågade ca. 1900-70.

Fig. 30. Østerågade i dag.

Fig. 26. Østerågade ca. 1860, set mod nord.

Fig. 34. Østerågade i 1927 , set mod nord.

Fig. 31. Østerågade i dag, set mod nord.

Fig. 27. Nytorv ca. 1910-20.

Fig. 35. Juletræstænding på Nytorv i 1954.

Fig. 32. Nytorv, 2019.

Fig. 28. Toldbod Plads, 1912.

Fig. 33. Toldbod Plads, 2007

Fig. 36. Toldbod Plads, 2020.

23


Nutidige forhold Indtil 1900-tallet, var Østerågade kendetegnet ved sit å-løb, Østerå, som strakte sig fra åbningen af terrænet ved Nytorv og ud i fjorden. Derfor har gaden i sin nordlige del altid været meget bred, for at tilgodese flere transportmidler, både til lands og til vands. Efter tildækning af åen overgik hele gaden til det brede vejforløb, som i dag kendetegnes ved en firesporet busgade.

Analyser har i de seneste årtier vist betydningen af skala for livet i de nære miljøer, hvilket tydeligt ses i fodgængeres brug af byer8. Aalborg har set konsekvenserne af den overvejende store skala af gadeforløbene i den indre by. Allerede i 1992 begyndte tankerne om den nye midtby, hvor det var borgerne og ikke industrien der havde overtaget. Dette år købte kommunen havnefronten på den sydlige side af fjorden, med henblik på at transformere den til et aktivt byrum9. Denne transformation tog form i 2005-2011 og er

nu en veludviklet del af Aalborgs midte, og velkendt for sine ikoniske bygningsværker og kulturelle fokus. 200 meter syd for den nye havnefront finder man Nytorv, som siden sin etablering i år 1604 har været et geografisk omdrejningspunkt for byens handel. Det er i dag en bred og busbefærdet strækning snarere end et torv. En nyligt vedtaget masterplan10 for strækningen vil imidlertid i årene 2021-2025 ændre dette og gøre det til et sammenkoblende torv for cyklister og fodgængere. Se fig. 37.

Fig. 37. Transformationsplan for Nytorv 2021-25.

24


Fremtidige forhold Mellem havnefronten og Nytorv ligger den nordligste del af Østerågade, hvor mit site befinder sig. Min ambition er, at jeg igennem en aktivering af min bygning, med dens prominente placering, vil kunne aktivere den nære kontekst, så de to områder bliver bundet bedre sammen. Se fig. 21. Dertil er intentionen, at skolen også programmæssigt vil fungere som et naturligt bindeled mellem de to områder, da den vil forstærke det kulturelle strøg på havnefronten, samt indskrive sig i den livlige dagligdag blandt butikker, caféer og sociale mødesteder i byens centrum. Se fig. 20. Fig. 39. Fremtidige forhold i den sydlige del af Østerågade.

Fig. 38. Fremtidige forhold på Nytorv

25


III

Analyser


28


Metode Jeg har i min arbejdsproces benyttet mig af flere metoder for at udvikle en bred forståelse af baggrundsviden for projektet. Jeg har analyseret og fortolket på både nutidigt og historisk materiale, igennem tekst, video, billeder og tegninger, således at de store træk i byens og stedets fortælling kunne udfoldes. Analysen af den nære kontekst blev gjort med øje for den ugentlige tidcyklus, for at bringe overblik over den eksisterende aktivitet. Analysen blev udført for de fire grundlæggende programmer, som bymidten tilbyder; shopping, kultur, barer/natteliv og café/ restauranter. Herefter kunne jeg udføre den samme tidscyklus for programmerne af min skole, for at se hvordan den ville indskrive sig og komplimentere det eksisterende liv. Det blev af denne analyse klart, at en offentlig bearbejdning af sitet var vigtigt, for at implementere den som aktør i byens liv og skabe et sted med en høj diversitet.

Typologi På bygningsniveau har jeg studeret forskellige bygningsværker med typologi, programsætning og cirkulation for øje, da jeg mener disse er grundlæggende faktorer for min aktivering af bygningen. Dertil har studieture til lokale kunstskoler i Aarhus givet mig en forståelse for brugen af en kunstskole, både som elev og som kunstner. Analysen af disse er foretaget gennem samtaler med elever og undervisere på skolerne, samt bearbejdning af eget billedmateriale derfra. Kategorisering af billedmaterialet har skabt forståelse for brugen af rum og deres specifikationer.

Skolen som institution og typologi er et aktivt program. Der skal forekomme grundlæggende strukturer, som tilgodeser de primære brugere af bygningen, ansatte og elever men også fremstå inviterende for udefrakommende gæster. Derfor benytter man sig ofte af begreberne frontstage og backstage. Frontstage er den offentlige del af skolen. Her er man mest eksponeret for gæster, og her kan man imødekomme offentlige arrangementer også efter skolens normale åbningstid. Dette er det formelle mødested og vil på en kunstskole fremvise produkterne fra elevernes arbejde. Backstage er rygraden i skolen. Her findes rum og faciliteter, der primært er forbeholdt skolen og dens studerende indenfor skolens fungerende åbningstid. De studerende kan på videregående uddannelser tilgå flere af disse uden for skolens normale åbningstid. Dette er stedet for uformelle møder mellem skolens brugere. Hvilke rammer skal der opstilles, for at lade kreativiteten og mulighederne være den overvejende faktor i Nordjyllands Kunstakademi? Jeg har igennem analyser af cases arbejdet mig frem til grundlaget for mit projekt. Jeg har udvalgt nogle bygningsværker, der dækker forskellige typologier, der hver belyser og vinkler egenskaber, som jeg i varierende omfang kunne se potentialet i at arbejde med i mit projekt. Bygningerne byder alle på mange spændende elementer, hvor jeg har prioriteret et særligt fokus fra hver af dem. Disse er landskabelighed, barrierer og visuel sammenhængskraft.

29


Landskabelighed Centre Georges Pompidou Paris ∙1977 ∙ Renzo Piano + Richard Rogers ∙ 75 000 m²

Kulturcenter der igennem sine mere end tredive år har formået at holde sig moderne og interessant for besøgende - både lokale og internationale. Pompidou centeret har siden opførelsen været kendt for sin ’vrangarkitektur’ som viser bygningens forskellige systemer - tektonik, ventilation, rørførelse mv. - på facaderne, for at efterlade et ’rent indre’ til kunsten og kulturen. Bygningen strækker sig vertikalt igennem i alt 10 plan, med primær indgang fra en stor skrånende plads i grundniveau. Dette, samt det halve plan over og under, er de mest offentlige planer i bygningen, og de byder både på café og flere butikker. Opefter varierer etagerne i deres grad af offentlig- og privat tilgængelighed. Det øverste plan tilbyder, som grundniveauet, offentlige faciliteter som bringer en diversitet af besøgende rundt i bygningen. Bygningen har en tydelig fordeling af frontstage og backstage, som afspejles gennem den primære vertikale cirkulation. Facaden mod ankomstpladsen viser bygningens cirkulation, som ved de besøgendes brug aktiverer facaden. Bagtil er de private faciliteter placeret hvori der findes interne sekundære forbindelser. Museum ∙ Udstillingsrum ∙ Biografer ∙ Auditorier ∙ Bibliotek ∙ Læsesal ∙ Forskning bibliotek ∙ Café ∙ Butik ∙ Boghandel

Grundplan Privat Semiprivat Offentligt Cirkulation Fig. 41. Diagrammatisk snit med cirkulation.

30

Fig. 40. Diagrammatisk læsning af bygningen.


Fig. 42. Den skrĂĽnende plads fra shoppinggaderne ned til Hovedindgangen.

Fig. 43. Udsyn over ankomsthallen, set fra den nordlige balkon.

Fig. 44. Tagterrasse med kunst og udsigt over byen.

31


Visuel sammenhængskraft

Sala Beckett Barcelona ∙ 2014 ∙ Flores + Prats ∙ 2923 m²

Transformering af en efterladt ’Social Club’ i Barcelona til et teater. Der er i transformationen lagt vægt på mødet mellem bygningens tidligere og nuværende program. Dette kommer specielt til udtryk i interiøret, som viser præg af gamle vægbelægninger mv. Dertil er der arbejdet med moderniseringen af bygningen. Flere åbninger er lavet i de eksisterende dæk og lofter omkring den primære vertikale cirkulation i bygningen. Dette skaber en visuel sammenhæng i bygningen og derved større overlap i grænsefladerne imellem brugerne. Der er i bygningen en tydelig fordeling af frontstage og backstage. De offentlige programmer er placeret i det mest eksponerede hjørne på grundplan, hvor offentligheden kan trækkes ind. Herfra går en imaginær linje mod modsatte øverste hjørne, hvor programmerne gradvist bliver mere privat og skærmet fra offentligheden. Teater ∙ Café ∙ Øvelokaler ∙ Skrivestue ∙ Værksted

Grundplan Privat Semiprivat Offentligt Cirkulation Fig. 46. Diagrammatisk snit med cirkulation.

32

Fig. 45. Diagrammatisk læsning af bygningen.


Fig. 47. De mange kig til forskellige faciliteter, fra trappen til 1.sal.

Fig. 48. Model: det centrale rum med cirkulation, der tillader kig og lys på tværs af etagerne.

Fig. 49. Caféen på hjørnet holder bygningen aktiv på alle tider af døgnet.

33


Flydende barrierer Gerrit Rietveld Academy & Sandberg Institute Amsterdam ∙ 2019 ∙ Studio Paulien Bremmer + Hootsmans Architects ∙ 3500 m² ∙

Nybygget skole for kunst. Fremfor at være et selvstående bygningsværk er den indtænkt som tilbygning til to eksisterende bygninger i institutionen. Dette igennem brugen og programmeringen af udendørsfaciliteterne imellem bygningerne. Bygningen både graver sig ned i, åbner op for og løfter sig fra grundniveauet, for at gøre overgangen mellem ude og inde så opbrudt som muligt. Bygningens faciliteter fordeler sig vertikalt både i størrelser og grad af offentlig tilgængelighed; I det delvist nedgravede niveau findes de mindste rumligheder, med den største grad af offentlighed. Grundniveauet tilbyder større rumligheder, som kan åbne sig mod gårdfaciliteterne og derved gøre barrieren mellem inde og ude flydende. Disse faciliteter er af semiprivat karakter og tiltænkt skolens elever som primære brugere. Øverste etage er privat for skolen, da eleverne her har deres personlige arbejdsstationer, fælles sociale - og brugsrum. Taget er fuldt udnyttelig til sociale samlinger, festligheder og arbejdsstation. Bygningens vertikale cirkulation er spredt og uden én primær kerne. Dette skaber en synlig og åben brug af hele bygningen og bidrager yderligere til uformelle sociale møder på tværs af brugsfladerne. Skole ∙ Værksted ∙ Bibliotek ∙ Tagterrasse ∙ Auditorium ∙ Specialbutik ∙ Mockup ∙ Filmstudie ∙ Bar

Grundplan Privat Semiprivat Offentligt Cirkulation Fig. 50. Diagrammatisk snit med cirkulation.

34

Fig. 51. Diagrammatisk snit med cirkulation.


Fig. 52. Facade med indblik til Mockup, hvor skydedørene er åbnet fuldt op.

Fig. 53. Mockup i grundplan, med åbne skydedøre til belagt udendørsområde.

Fig. 54. Skolen danner grundlag for aktiviteter på alle plan af bygningen.

35


Fig. 55. Billedsamling af materialebrug pĂĽ kunstskolerne.

36


Rumlige faciliteter Det Jyske Kunstakademi og Aarhus Kunstakademi har dannet grundlag for mine nære studier, som indblik i elevernes brug af skolerne samt deres prioritering af dens faciliteter. Analysen er foregået gennem kategorisering af billedmateriale fra mine besøg på skolerne, samt samtaler med eleverne, for at finde brugsmønstre som kunne informere mit projekt. De sociale fællesskaber og muligheden for at kunne samles uformelt i større eller mindre grupper var én af elevernes højeste prioriteter.

Materialer De to Aarhusianske kunstskoler har begge overtaget eksisterende bygninger tiltænkt andre formål. Materialerne på skolerne er derfor ikke dedikerede til skolens brug, men man kan alligevel tydeligt se, hvordan flere materialer går igen til specifikke funktioner. Nær alle atelierer findes vandstationer og fællesrum. Her er klinker eller stål brugt til både vand- og lodrette flader, for at lette rengøringsarbejdet og fordre hygiejniske forhold. I flere tilfælde har denne vandstation udviklet sig til et interimistisk tekøkken, som eleverne kan samles om. Gulvene i ateliererne er ofte udført i linoleum for modstandsdygtighed eller træ for at tilgodese

akustikken og varmen i et levende materiale. Andre møbleringer som skillevægge og opbevaring er ofte udført i træ. I værksteder, mockup og udstillingsrum bruges der hårdere materialer på gulvene, som beton eller sten. Dette er for at skabe modstandsdygtighed overfor slid og brug og i udstillingsrummene for at minimere lydgener gennem bygningen. Generelt er det ikke nænsomme materialer der foretrækkes på fladerne, men nogle der skal holde til at blive brugt og er bæredygtige i perspektivet af mange års benyttelse.

37


Fig. 56. Billedsamling af ateliererne pĂĽ kunstskolerne.

Social samling

38


Atelier Atelieret er på skolen din personlige arbejdsplads. Her har du muligheden for at indrette dig og udføre store dele af din kreative proces. Det er meget forskelligt på de enkelte hold på skolerne, hvor store disse er, og hvor adskilt man sidder. Det er fra flere elever udtrykt som prioritet at have muligheden for at afskærme sig fra fællesrummene. Dertil er ophængnings- og opbevaringsplads eftertragtet.

Fig. 57. Ideogram af et skoleatelier.

39


Fig. 58. Billedsamling af vĂŚrksted & mockup pĂĽ kunstskolerne.

40


Mockup Værkstedsfaciliteterne skal være let tilgængelige og kunne håndtere en bred palette af forskellige arbejdsgange. Dertil er muligheden for frit at kunne benytte et stort arbejdslokale et stort plus, da dette både vil lette elevernes arbejdsgange og tilgodese arbejde på tværs af flere og større skalaer.

Fig. 59. Ideogram af en mockup.

41


Fig. 60. Billedsamling af opbevaring på kunstskolerne.

Fig. 61. Billedsamling af læringsrum på kunstskolerne.

Fig. 62. Billedsamling af udstillingsfaciliteter på kunstskolerne.

42


Udstilling Udstillingsfaciliteter danner rammerne for det sidste led i elevernes projekter. At opstille de bedst egnede rammer til dette er ikke universelt, men det afhænger af kunstens format. Derfor opereres der ofte med de to modstridende rumligheder, the white cube og the black box. White cube var det tidligere altoverskyggende format at fremvise billedkunst og skulpturer i. Et stort rum med mange kvadratmeter, simple vægge og et højt indtag af naturligt indirekte lys, således værkerne kan stå tydeligt frem for beskueren. Black box er et aflukket rum uden naturligt lys. Teknologien har her en altafgørende rolle, da den nøje kan kurateres efter det enkelte kunstværk. Flere gallerier og museer af ældre dato får ved transformationer ofte implementeret en black box, da det er den bedste måde at fremvise digital kunst på.

Fig. 64. Ideogram af white cube.

Fig. 63. Ideogram af black box.

43


IV

Sitet


Historisk udvikling Østerågade 27 har fulgt den bymæssige udvikling og kan med sin egen historie samle byens fortælling fra arbejderby til videns- og kulturby. Fælles for funktionen af bygningen har siden dens opførsel været at underholde og bringe borgere sammen. En institution som har åbnet sig for flere forskellige segmenter af byens og regionens befolkning. Håndværkerforening Håndværkerforeningen blev etableret på adressen i 1866, nybygget i 1905 og i 1937 omdannet til den bygning der står

i dag. Se fig. 83. Bygningen blev i 1937 mere eller mindre revet ned, og genopbygget efter dimensionerne af de volumener der stod forinden, men nu som én sammenhængende forening, der skulle fremvise al sin pragt og være imødekommende for byen. Allerede inden dørene blev slået op, måtte foreningen dog udstykke lejemål i stueetagen, så den blev til en hybrid af programmer i restaurations- og servicebranchen. Hovedparten af bygningskroppen, beliggende på husets første og anden sal, forblev det primære program som Håndværkerforening, og i en lang årrække fungerede bygningskom-

Fig. 65. Grundstensnedsættelse for Håndværkerforeningen, 2.oktober 1936.

46

plekset stadig som én enhed, der kunne betjene alt fra små til store selskaber på samme tid. Det var muligt for byens mange foreninger at afholde møder, forelæsninger, jubilæer, revyer samt andre sociale tiltag her, med underholdning der talte alt fra teaterstykker til sang og bowling. Derudover blev flere af lokalerne, grundet deres rumlige kvaliteter, udlejet til andre formål i kommunal sammenhæng. Dette kunne være juletræstænding, skoleafslutninger eller afdansningsbal.


Fig. 68. Koncert med ’Steen’ på scenen i det store samlingsrum, 1937.

Fig. 67. Boksestævne, 1. Juledag 1938.

Fig. 66. Festligt arrangement i den store sal med fyldt lokale og balkon, 1937.

47


BIO 5 I takt med byens udvikling ændrede borgernes behov sig, og bygningen overgik til andre hænder. Efter en transformation åbnede biografen Bio 5 i 1977. Lejemålene i stuen fortsatte som restaurations- og service forretninger, men blev jævnligt udskiftet, hvilket førte til mange små transformationer af lokalerne. Biografen var på det tidspunkt nordjyllands største med 5 sale og spillede i længere perioder, udover de vanlige aftenforestillinger, både eftermiddags- og midnatsforestillinger. Dette blev gjort for at tilgodese den store diversitet af gæster samt at efterkomme forespørgslen på underholdning fra byboerne. Bygningen fortsatte med dette program indtil 2004, hvor en ny, stor og moderne biograf, Biocity, åbnede i Kennedy Arkaden i den anden ende af midtbyen. Dette gjorde de efterhånden forældede og udtjente biografsale på Østerågade overflødige.

Fig. 69. Fortovscafé i stueetagen, 1970’erne.

BYGGESAGSMØDE den

r HA' 1978

syGGBkCSMøæ den 9 5 RPR. 1978

f

I 'A

# t ii

i

«F

m

1

iBr

I

■\— ■

m

dimiiin Z' 1 u

f>-

I,

iU

i' 't-—

I

t

sie

4

*F??r

%

tlfi

il

f

P'^i^

l■••l

r

f^l

I

I

1'

■ Mi I

I

! N

.... f f

l il 1 I il iHli m I Mi^miii a ng»

iimini

iiiiiiiii

iiiimn

IfB^R

IIII Mim li

■■ \

\

fi”.' *r 1 IIIn

iliL

ii ( ■

(4

HDøR

■'14.

;^‘^l

{

l^!i

é

»«' »rr;*.-’

'± kl

7 t.

I

i r V

ai il »tv li

.

OI

i

Li

id'.: Jå

i

.wif’Biåi T?1

7-v.viaii

z7

W

o

Fig. 70. Opstalt af Østerågade, 1970’erne.

48

50

10

J


& Fig. 72. Interiør af Bio 5 s ankomst på 1. sal. Set mod Østerågade, 2004.

2 o JULI 2004

BEREDSKABSCHEFEN I AALBORG

Bilag nr. til høringsskrivelse til beredskabschefen d. jy^

mo d t a g e t 2 9 JUNI 2004

BY OG MILJØ

/

Fig. 73. Interiør af Bio 5 s ankomst på 1. sal, 2004.

^/////^ ^

^

mo d t a g e t

2 9 1UH\ 200*»

b y o g m\l j ø

Fig. 71. Indgangsparti Bio 5, 2004

Fig. 74. Gadeforløbet samt facadeskiltning af Østerågade 27, 2004.

49


Kalejdoskop Efter nedlukningen stod biografens lokaler tomme, indtil en lokal møbelbutik, Kalejdoskop, i 2015 transformerede den ikoniske kulturbygning til detailhandel, kontor og café. Det var en stor succes og et tilløbsstykke for byens brugere at se ”den gamle bio 5” åbne i nye klæder. Kalejdoskop gik dog konkurs i 2018 og lagde igen butikslokalerne ubenyttet hen. Det var lige indtil en ny detailhandel i år har valgt at prøve kræfter med at etablere butik i lokalerne. Derfor er det netop spændende at overveje, om det er på tide at gentænke husets fremtid og samle bygningen som én institution igen. At ’give den tilbage’ til byen som et aktiv og en institution for sociale møder, inspiration og læring.

Fig. 76. Udsyn igennem det nye indgangsparti fra Østerågade.

Fig. 75. Udsigt fra 1. sal, mod Toldbod Plads.

50

Fig. 77. Den gamle læsesal mod syd, 2020.


Fig. 79. Den transformerede store sal, 2020.

Fig. 78. Café indrettet i den nordlige vinge mod Ved Stranden. Lokalet støder op til den store sal, som ses igennem åbningen til højre. 2015.

51


Nutidige forhold Værdisætning Som resultat af bygningens historie siden 1937, har den gennemgået flere transformationer, med de enkelte lejemål for øje. Se fig. 81. Dette har sat sine tydelige spor. Bygningen fremstår i dag usammenhængende, med kun enkelte oprindelige bærende vægge tilbage, men med flere årtiers overlappende konstruktioner. Se. fig. 84. Da bygningen aldrig har været dimensioneret til større belastning end forsamlingsbrug, har hver tilføjelse eller åbning af bygningskroppen krævet ny understøttelse. Disse understøttelser går ind og kamuflerer de oprindelige rumligheder, og udvisker bygningens iboende atmosfære, autenticitet, udtryk og pragt. Ved gennemgang af det tilgængelige historiske billed- og tegningsmateriale og analyse af bygningens oprindelige konstruktioner, træder tydelige minder om forskellige historiske volumener og proportioner af bygningens ”grundsten” frem. Se fig. 82. Før den gennemgribende blev transformeret og samlet som håndværkerforening, viste bygningsmassen tydelige spor af sin mangeårige oprindelse, hvor enkelte bygningskroppe blev bygget sammen og samlet til én. Disse historiske volumener blev gentegnet og optimeret til den nye bygning i 1937. Bygningens volumen er både en af dens kvaliteter, men også en af dens største udfordringer. Med et fodaftryk på godt 40x40 meter, kræver det velovervejede rumlige kompositioner og programsætninger at få dagslys ind midt i bygningskroppen.

1905

1937

2004

2015 Fig. 80. Facadeudviklingen af Østerågade 27. Fig. 81. Modsatte side: Transformationshistorik af Østerågade 27.

52


53


Fig. 82. Eksisterende spor af bygningshistorikken 1866 1907 1937 Vertikal cirkulation

54


Spær

Søjler & Bjælker

Dæk

Bærende vægge

Bærende Facader

1866 1895 1907 1937 Fig. 83. Bygningshistorik

Fundering Fig. 84. Eksisterende konstruktion af bygningen

55


V

Projektet


Arkitektonisk greb Grundlaget for min transformation af Østerågade 27 ligger, foruden dens fordelagtige placering, gemt i den kulturelle betydning af facaderne, samt minderne og potentialerne i bygningens rumlige egenskaber. Det er i høj grad disse der i dag er essensen af bygningen. Facaden bærer den kulturelle betydning for byen, hvor hver generation med relation til byen har en historie eller reference til bygningen. Disse historier kan fortælles gennem facaden og de store rumligheder på første sal. Derfor bevarer jeg tre af de eksisterende facader og fjerner alt andet. Dette gøres for at genoprette bygningens struktur og for at optimerede brugsforholdene for skolen.

58

En simpel gentegning af de bevarede facader mod Ved Stranden og Østerågade udgør nye indre facader, som opsættes efter proportionerne af den oprindelige hjørnebygning og vil nu danne rygraden for min fortolkning af det historiske bygningsværk. Den sidste bevarede facade håndteres på samme måde og gendanner med sine indre facader baghuset. De to genetablerede volumener skaber med deres komposition en atriumgård, som bliver skolens omdrejnings- og samlingspunkt. For at aktivere en vertikal bevægelse i den store bygningskomposition, hæves denne atriumgård, så stueetagen bliver fritlagt til

mødet mellem skolen og byen. Dermed bliver atriumgården på 1.sal nu skolens adgangsetage. Atriumgården overdækkes, således den kan facilitere og programmeres som en aktiv del af skolens brugsareal. Overdækningen samler ikke kun de genskabte bygninger under ét tag, men tagetagen bliver også gjort offentligt tilgængelig som taghave for byens brugere.


Fig. 85. Eksisterende konstruktion af bygningen

Fig. 86. Fremtidige konstruktion af bygningen

Fig. 87. Koncept for transformation af bygningen

59


Nordjyllands Kunstakademi Østerågade 27 bliver genetableret ud fra de historiske bygningsvolumener på sitet. Det er disse der vil danne backstage og rygrad i skolen og den daglige brug. Der er ved genetableringen skabt to bygningsmasser; hjørnebygningen og baghuset. I hjørnebygningen, som ligger Ved Stranden og Østerågade samles alle elevernes personlige atelierer, som bliver udformet forskelligt afhængig af arbejdsfelt og anciennitet. Disse sikrer liv i hele facaden på flere tider af døgnet, da de studerende altid vil have adgang hertil. Ateliererne opsættes som ydre rammer, hvori eleverne selv kan indrette sig efter ønske. De vil variere fra seks til én mands atelierer, men altid med muligheden for en hvis afskærmning til dit eget private område. Indretningen er underinddelt anciennitet, så de studerende får mere plads og privathed i deres atelierer, jo længere de er i studiet, og jo tættere de kommer på deres afgang. Se fig. 89-91. Baghuset vil huse den administrative del af skolen. Her vil du finde læringsområder som bibliotek og undervisningslokaler, samt kontorer for alle ansatte. På denne måde skabes der en klar og let aflæselig fordeling af skolens områder. Dette giver samtidig muligheden for at lukke den administrative del af ved lukketid, så de studerende frit kan benytte resten af bygningen. Det gavner også både det administrative personale og underviserne at have kontorer i denne bygning, da de her vil have det fulde udsyn til hjørnebygningen og det nyopståede atrium mellem bygningerne. Dette atrium vil agere frontstage i den nye skole.

60


Fig. 88. Grundplan 1:400.

61


Fig. 89. Seks bords atelierer.

Fig. 90. Fire bords atelierer.

Fig. 91. Enkelt bords atelierer.

62


Fig. 92. 1. Sal - 1:200.

63


64


Som led i aktiveringen af sitet, er det en stor prioritet at skabe naturlige rammer for byens brugere. Derfor hæver jeg atriumgården til første sals højde, således dette bliver grundniveauet for skolen, og stueetagen derved kan dedikeres til mødet mellem skolen og byen; byens brugere og de studerende. Fra indgangspartiet på grundplan byder en stor åben trappe velkommen til atriet, hvor kunsten er omdrejningspunkt. Både det færdige arbejde, men i ligeså stor grad processen for tilblivelsen af kunsten. I atriet indbygges en let konstruktion, som skal facilitere platforme for udstilling, formidling og bearbejdelse af kunsten i alle dens processer. Dertil vil denne lette konstruktion agere

infrastruktur og binde backstage områderne sammen på tværs af atriet. På denne vej op igennem den lette konstruktion kommer man igennem flere forskellige udstillingsformater. Den nye tagkonstruktion samler hele bygningsmassen under sig. Taget er udarbejdet med en række ovenlys, der generøst og specifikt fordeler lys til bygningens faciliteter og etager. Yderligere finder man at trappen fortsætter til tagetagen, som skabes som en offentlig bypark. Den tydelige fordeling af front- og backstage i skolen, gør det let for den uindviede at finde sin rette vej op igennem bygningen uden at føle sig påtrængende.

Fig. 93. Tværsnit gennem hovedindgangen - 1:200.

65


66


På stueplanen, som er blevet frilagt grundet hævningen af atriumgården, placeres både butik og café, som for den almene borger er velkendte programmer, der virker umiddelbare at indtage. Bagtil mod baggården i stuen indrettes værksteder, som vil være til primær brug for skolens elever, men også agere base for aftenskoler og workshops for andre institutioner og arrangementer i byen. Arealet foran skolen er også blevet optimeret for at imødekomme de bløde trafikanter. Den før firesporede busgade foran bygningen er blevet smallet ind, for at skabe et bredere strøg foran bygningen der leder fra Nytorv til Havnepromenaden. Dertil har vejforløbet fået en større svingkurve for at nedsætte farten for de forbipasserende busser. Den

sagtnede fart tilgodeser fodgængerene, der passerer vejen fra det ny udvidede strøg ved hjørnet af akademiet til Toldbodplads. Dette indgreb lægger sig i forlængelse af den vedtagede transformation af Nytorv, der skaber en mere naturlig overgang fra Østerågade til Toldbodplads og med fodgængerene som førsteprioritet på stedet. Foran bygningen, i skellet mellem strøg og gade og nær ved hovedindgangen, finder man en offentlig elevator. Elevatoren giver direkte adgang til den offentlige taghave, som tilbyder et frodigt grønt frirum med en hidtil uset udsigt udover byens tage. Samtidig agerer den skulpturpark for de studerendes værker, så de besøgende får en unik kulturel oplevelse, der ikke findes andre steder i byen.

Fig. 94. Facaden mod Østerågade - 1:200.

67


VI Konklusion & Refleksion

Nordjyllands Kunstakademi er et studie i typologi, programmering og kontekstualitet, for at undersøge hvordan konstellationer af disse kan være med til at skabe indflydelse lokalt og regionalt. Gennem analyser af regionen og Aalborgs historie, kultur og fremtidsplaner opstod store potentialer for projektet; Aalborg er i fuld gang med at forstærke sine kulturelle sider og kan med sin fortsatte befolkningstilvækst se frem til yderligere brug af disse. Havnefronten er en velimplementeret del af byens og befolkningens bevidsthed, og den bliver brugt flittigt året rundt. Dette hjulpet af de mange kulturelle institutioner placeret her, som tiltrækker et stort publikum. Dog er sammenhængen med den resterende bymidte ikke velfungerende, og målet var derfor at styrke denne igennem reprogrammering og gentænkning af Østerågade 27s arkitektoniske rammer. Som udgangspunkt havde jeg forestillet mig, at mødet mellem skolen og byen ville forgå på den nærtliggende Toldbod Plads, således bygningen fuldt kunne dedikeres til skolens brug og faciliteter. Stueetagen skulle, som det også er tilfældet historisk set, være velkommende for gæster. Bygningen skulle transformeres nænsomt, ved at understøtte de resterende eksisterende elementer fra bygningens opførsel. Efter at have arbejdet med bygningens historie, træk og detaljer i flere skalaer, blev det dog klart, at der måtte en anden tilgang til, for at løfte det egentlige potentiale for sitet. Bygningskroppen var enorm, og den ville blive et ødeland af kvadratmeter, hvis ikke den delte flere programmer med byen end først tiltænkt. Toldbod plads blev en

mindre spiller i de mere urbane træk i projektet, da forøgelsen af arealet foran bygningen skabte store effekter. Omlægningen af vejens forløb foran bygningen skaber en ny strøg-forståelse af byrummet, som derved skaber den ønskede forbindelse til Toldbod plads. Med det nye Kunststrøg foran bygningen blev integrationen af mødet mellem byen og skolen i bygningen en stor prioritet, da der nu blev skabt et grundlag for et miljø, hvor alle brugersegmenter kunne få gavn af møderne med hinanden, og med kunsten skabt på akademiet. Herved blev den offentlige omfavning af skolen vigtig og satte stort præg på den interne cirkulation i bygningen. Transformationsgrebet af bygningen måtte også revurderes efter grundige analyser af det konstruktive grundlag, der var at arbejde med. Indtagelsen af de eksisterende rammer blev rodet, da de forhenværende transformationer ikke havde været i ånd med det overordnede potentiale i bygningen. Den nænsomme strategi blev erstattet med en gentegning af bygningen med dedikation for potentialerne af de oprindelige rumlige kompositioner. Ved en videre bearbejdelse af projektet, ville mit fokus ligge på at arbejde videre med kunstskolens typologi. For at udforske og udfordre de faste fysiske rammer for de kreative processer, og se hvordan de kuraterede arkitektoniske beslutninger møder de intuitive handlinger og ønsker fra kunstnerne i praksis. Dette er for mig er en af de vigtigste komponenter i arkitekturen; hvordan intention og realitet møder hinanden, og hvordan de kan være med til at informere hinanden i det videre arbejde med at optimere arkitekturen.


CV

Slutnoter

2019 Feb. – 2020 Jun. Kandidat i Arkitektur på Aarhus Arkitektskole

7. semester - A library and study refuge for writers

8. semster - A vertical house of hearts in Aarhus

2018 Sept.- 2019 Feb. Studentermedhjælper ved GFC Architecture, Paris Frankrig 2018 Feb.- 2018 Jun.

1

http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebsta dID=73 Læst 29.01.2020

2 http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebsta dID=73 Læst 29.01.2020 3 Aalborg Kommune. Læst 05.02.2020 http://www.digitalarena.dk/aalborg/fremtid/ 4 New York Times. Læst 24.01.2020 https://www.nytimes.com/2019/05/28/travel/places-to-go- aalborg-denmark.html 5 Region Nordjyllands Kulturplan 2019-2022, PDF. Læst 29.01.2020 https://rn.dk/~/media/rn_dk/regional%20udvikling/kultur/ region_nordjyllands_kulturplan_2019-2022_pdfaashx

Studentermedhjælper ved Kjær & Richter, Aarhus

6 https://www.aalborg.dk/skole-og-uddannelse/ungdomssko len Læst 03.02.2020

2017 Sept.-2018 Feb.

7 https://www.tv2nord.dk/aalborg/nyt-kunstevent-skal-hol de-unge-kunstnere-i-aalborg Læst 03.02.2020

Praktik ved Friis & Moltke, Aarhus 2014 Sept.-2017 Jun. Bachelor i Arkitektur fra Aarhus Arkitektskole

70

6. semester - Urban House of Ancient Art

8 Gehl, Jan. Byer for mennesker. 1. udgave, 2. oplag 2010, Bogværket. 9 https://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/Baggund ByplanNyt4-11ByerUnderForandring.pdf Læst 06.02.2020 10 DitAalborg. Læst 06.02.1010 https://ditaalborg.com/omdannelse-af-straekningen-fra-ny torv-til-nordkraft-et-kaempe-loeft-til-midtbyen/


Litteraturliste Bøger

bro/ 05.02.2020

Bigum, Chr. En byhistorie - Aalborg ved århundredskiftet. Thorsgaard 1984

https://www.information.dk/2018/11/byboerne-stroemmer-naturen-kommercialiseringen-truer 05.02.2020

Johansen, Erik, Møller Knudsen, Bodil & Kock, Jan. Aalborgs Historie 1 - Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde 1534. Aalborg Kommune 1992 Bender, Henning. Aalborgs Historie 4 - Aalborgs industrielle udvikling fra 1735 til 1940. Aalborg Kommune 1987

https://rn.dk/regional-udvikling/mobilitet-og-infrastruktur/masterplan/-/ media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Mobilitet-og-infrastruktur/Masterplan/2019-12-20_INTERAKTIV_UDKAST_MASTERPLAN_REGION-NORDJYLLAND_komprimeret.ashx 05.02.2020

Research Lab 1: Territories, Archiecture and Transformation. Concepts of Transformation. Aarhus School of Architecture 2018.

https://www.tv2nord.dk/aalborg/aalborg-kommune-inviterer-8000-borgere-til-topmode 05.02.2020

Armstrong, John, de Botton, Alain. Art as therapy. Phaidon 2015.

https://www.idoart.dk/blog/paa-det-kgl-danske-kunstakademi-er-der-heldigvis-plads-til-nuancerne 22.04.2020

Websider https://www.visitnordjylland.dk/nordjylland/oplevelser/kunst-og-kultur 29.01.2020 https://kunsten.dk/da/indhold/museets-historie-7381 29.01.2020 http://www.djk.nu/studerende/index.html 29.01.2020 http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=73 29.01.2020 https://rn.dk/regional-udvikling/kultur 29.01.2020

http://www2.htk.dk/Institutions_og_skolecenter/Skoler/Paedagogisk_og_arkitetonisk_vision_for_Laeringshus_Naerheden.pdf 22.05.2020 https://migogaalborg.dk/farver-paa-aalborg-her-kan-du-se-de-nye-streetart-malerier/ 24.05.2020 https://www.aalborg.dk/media/9629578/praesentation1aalborgs-dna-2. pdf 05.02.2020 http://www.lcf.dk/nyt-liv-i-en-depressiv-kaempe/ 05.02.2020

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=akademi 30.01.2020

https://www.byggetidende.dk/central-straekning-i-aalborg-skal-omdannes/ 06.02.2020

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=kunst&query=akademi 30.01.2020

https://plusbus.dk/om-plusbus/stationsforpladser/ 06.02.2020

https://www.tv2nord.dk/aalborg/gitte-orskou-siger-farvel-jeg-forlader-kunsten-med-vemod 03.02.2020

https://ditaalborg.com/omdannelse-af-straekningen-fra-nytorv-til-nordkraft-et-kaempe-loeft-til-midtbyen/ 06.02.2020

https://kunsten.dk/da/nyhed/ny-direktoer-udpeget-10981 03.02.2020

https://www.aalborg.dk/nytorvtilnordkraft 06.02.2020

https://www.tv2nord.dk/aalborg/2019-blev-et-fint-aar-kunsten 03.02.2020 https://www.tv2nord.dk/aalborg/nyt-kunstevent-skal-holde-unge-kunstnere-i-aalborg 03.02.2020

https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/arkitektur-design?gclid=EAIaIQobChMI5fyC55e95wIVCp53Ch14wwOKEAAYASAAEgK-3fD_BwE https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/262547949/Fra_Tanke_til_Form_ online.pdf 06.02.2020

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/kulturarv-nord-fokus-paa-den-nordjyske-identitet 03.02.2020

https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BaggundByplanNyt4-11ByerUnderForandring.pdf 06.02.2020

https://www.tv2nord.dk/aalborg/kunsten-og-louisiana-indgar-taet-samarbejde 03.02.2020

https://nordjyske.dk/nyheder/kunstskole-er-truet-af-lukning/44cb0d2904c3-4563-b7f1-bbb49c4a0ce0 06.02.2020

https://www.biografmuseet.dk/biografer/bio/aa/aalborg/bio_5/index.htm 04.02.2020

https://www.idoart.dk/uddannelser 06.02.2020

https://nordjyske.dk/nyheder/50-aar-med-det-hvide-laerred/1bd3d82df909-44e6-8c5b-bfd1a428f363 04.02.2020

https://www.archdaily.com/799128/sala-beckett-flores-and-prats 06.03.2020

http://xn--thomas-mller-2jb.dk/interviews/boye-elimar.htm 04.02.2020

https://www.archdaily.com/924677/gerrit-rietveld-academy-and-sandberg-institute-studio-paulien-bremmer-plus-hootsmans-architects 06.03.2020

https://nordjyske.dk/nyheder/naeste-levende-billeder/83b11510-d835-435c-844d-adbc03cf562b 04.02.2020

https://www.centrepompidou.fr/ 06.03.2020

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/kulturarv-nord-fokus-paa-den-nordjyske-identitet 04.02.2020 https://www.tv2nord.dk/jammerbugt/vilde-vikinger-kommer-frem-af-sandet 04.02.2020 https://www.tv2nord.dk/hjorring/lokken-kunstfestival-saetter-i-ar-fokus-pa-plastik-i-verdenshavene 04.02.2020 https://www.tv2nord.dk/aalborg/aalborgs-tidlige-historie-rykker-ud-i-gaderne 04.02.2020 https://aalborgnu.dk/nyheder/byen-er-min-base-som-kunstner/720ef24a61b5-4560-a71d-3da0ddd105d9 05.02.2020

Video & Billedermateriale https://rn.dk/regional-udvikling/mobilitet-og-infrastruktur/masterplan/-/media/Rn_dk/Regional-Udvikling/Mobilitet-og-infrastruktur/ Masterplan/2019-12-20_INTERAKTIV_UDKAST_MASTERPLAN_REGION-NORDJYLLAND_komprimeret.ashx Læst 03.02.2020 http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Menu=AalborgStadsarkiv&Menu2=AalborgStadsarkiv_AalborgStadsarkiv Historisk billedmateriale; Aalborg Stadsarkiv, besøgt januar-maj 2020

https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/for-seks-aar-siden-tog-frida-en-storbeslutning-jeg-var-noedt-til-at-proeve-det-af/aa4cdab0-6757-4144-9525c668adcbe46f 05.02.2020 https://migogaalborg.dk/mere-street-art-ny-tyr-er-flyttet-ind-paa-vester-

71


Figurliste Fig. 01. Danmarkskort markeret ved Nordjylland. / Personligt7 Fig. 02. Kunstskoler i Danmark. / Personligt

8

Fig. 06. Streetart, Pyramid. Aalborg. / Visit Aalborg

9

Fig. 03. Streetart, Aalborgs udvikling. Aalborg. / Visit Aalborg

9

Fig. 04. Streetart, Aalborg. / Visit Aalborg

9

Fig. 07. Streetart Kimbrertyren, Aalborg. / Visit Aalborg

9

Fig. 05. DKs største vægmaleri, Aalborg. / Visit Aalborg

9

Fig. 08. Danmarkskort markeret ved Nordjylland og Aalborg. / Personligt

12

Fig. 09. Luftfoto af Aalborg midtby . Site markeret. / Kortforsyningen.dk

13

Fig. 10. Nordkraft / Personligt

14

Fig. 11. Musikkens Hus / Personligt

14

Fig. 12. Utzon Center / Personligt

14

Fig. 13. AAU Create / Personligt

14

Fig. 14. Kunsten / Personligt

14

Fig. 15. Spritten / Personligt

14

Fig. 16. Byanalyse, Aalborg / Personligt

16

Fig. 17. Byanalyse, Aalborg Midtby. / Personligt

19

Fig. 18. Tidscyklus Aalborg midtby. / Personligt

19

Fig. 19. Tidscyklus, Intention for Nordjyllands Kunstakademi. / Personligt

19

Fig. 21. Sitets potentiale som bindeled mellem havnefronten og handelscentrummet. / Personligt

20

Fig. 20. Havnens kulturelle strøg møder Østerågade. / Personligt

20

Fig. 22. Eksisterende forhold af den nære kontekst. / Personligt

21

Fig. 23. Koncept for den fremtidige vision af den nære kontekst. / Personligt

21

Fig. 24. Bevaringsværdier. / Personligt

22

Fig. 25. Østerågade før 1900. / Kortforsyningen

23

Fig. 26. Østerågade ca. 1860, set mod nord. / Aalborg Stadsarkiv

23

Fig. 27. Nytorv ca. 1910-20. / Aalborg Stadsarkiv

23

Fig. 28. Toldbod Plads, 1912. / Aalborg Stadsarkiv

23

Fig. 29. Østerågade ca. 1900-70. / Kortforsyningen.dk

23

Fig. 34. Østerågade i 1927 , set mod nord. / Aalborg Stadsarkiv

23

Fig. 35. Juletræstænding på Nytorv i 1954. / Aalborg Stadsarkiv

23

Fig. 33. Toldbod Plads, 2007

23

Fig. 30. Østerågade i dag. / Kortforsyningen.dk

23

Fig. 31. Østerågade i dag, set mod nord. / Personligt

23

Fig. 32. Nytorv, 2019. / Nordjyske.dk

23

Fig. 36. Toldbod Plads, 2020. / Personligt

23

Fig. 37. Transformationsplan for Nytorv 2021-25. / Cobe

24

Fig. 39. Fremtidige forhold i den sydlige del af Østerågade. / Cobe

25

Fig. 38. Fremtidige forhold på Nytorv / Cobe

25

Fig. 41. Diagrammatisk snit med cirkulation. / Personligt

30

Fig. 40. Diagrammatisk læsning af bygningen. / Personligt

30

Fig. 42. Den skrånende plads fra shoppinggaderne ned til Hovedindgangen.

31

Fig. 44. Tagterrasse med kunst og udsigt over byen.

31

Fig. 43. Udsyn over ankomsthallen, set fra den nordlige balkon.

31

Fig. 46. Diagrammatisk snit med cirkulation. / Personligt

32

Fig. 45. Diagrammatisk læsning af bygningen. / Personligt

32

Fig. 47. De mange kig til forskellige faciliteter, fra trappen til 1.sal.

33

72


Fig. 48. Model: det centrale rum med cirkulation, der tillader kig og lys på tværs af etagerne. / floresprats.com

33

Fig. 49. Caféen på hjørnet holder bygningen aktiv på alle tider af døgnet. / floresprats.com

33

Fig. 50. Diagrammatisk snit med cirkulation. / Personligt

34

Fig. 51. Diagrammatisk snit med cirkulation. / Personligt

34

Fig. 52. Facade med indblik til Mockup, hvor skydedørene er åbnet fuldt op. / Archdaily.dk

35

Fig. 53. Mockup i grundplan, med åbne skydedøre til belagt udendørsområde. Archdaily.dk

35

Fig. 54. Skolen danner grundlag for aktiviteter på alle plan af bygningen. Archdaily.dk

35

Fig. 55. Billedsamling af materialebrug på kunstskolerne. / Personligt

36

Fig. 56. Billedsamling af ateliererne på kunstskolerne. / Personligt

38

Fig. 57. Ideogram af et skoleatelier. / Personligt

39

Fig. 58. Billedsamling af værksted & mockup på kunstskolerne. / Personligt

40

Fig. 59. Ideogram af en mockup. / Personligt

41

Fig. 60. Billedsamling af opbevaring på kunstskolerne. / Personligt

42

Fig. 61. Billedsamling af læringsrum på kunstskolerne. / Personligt

42

Fig. 62. Billedsamling af udstillingsfaciliteter på kunstskolerne. / Personligt

42

Fig. 64. Ideogram af white cube. / Personligt

43

Fig. 63. Ideogram af black box. / Personligt

43

Fig. 65. Grundstensnedsættelse for Håndværkerforeningen, 2.oktober 1936. / Aalborg Stadsarkiv

46

Fig. 68. Koncert med ’Steen’ på scenen i det store samlingsrum, 1937. / Aalborg Stadsarkiv

47

Fig. 66. Festligt arrangement i den store sal med fyldt lokale og balkon, 1937. / Aalborg Stadsarkiv

47

Fig. 67. Boksestævne, 1. Juledag 1938. / Aalborg Stadsarkiv

47

Fig. 69. Fortovscafé i stueetagen, 1970’erne. / Aalborg Stadsarkiv

48

Fig. 70. Opstalt af Østerågade, 1970’erne. / Weblager.dk

48

Fig. 71. Indgangsparti Bio 5, 2004 / Weblager.dk

49

Fig. 72. Interiør af Bio 5 s ankomst på 1. sal. Set mod Østerågade, 2004. / Weblager.dk

49

Fig. 73. Interiør af Bio 5 s ankomst på 1. sal, 2004. / Weblager.dk

49

Fig. 74. Gadeforløbet samt facadeskiltning af Østerågade 27, 2004.

49

Fig. 75. Udsigt fra 1. sal, mod Toldbod Plads. / Personligt

50

Fig. 76. Udsyn igennem det nye indgangsparti fra Østerågade. / Personligt

50

Fig. 77. Den gamle læsesal mod syd, 2020. / Personligt

50

Fig. 78. Café indrettet i den nordlige vinge mod Ved Stranden. Lokalet støder op til den store sal, som ses igennem åbningen til højre. 2015. / gravity-studio.blog51 Fig. 79. Den transformerede store sal, 2020. Aalborgnu.dk

51

Fig. 81. Transformationshistorik af Østerågade 27. / Personligt

52

Fig. 80. Facadeudviklingen af Østerågade 27.

52

Fig. 82. Eksisterende spor af bygningshistorikken / Personligt

54

Fig. 83. Bygningshistorik / Personligt

55

Fig. 84. Eksisterende konstruktion af bygningen / Personligt

55

Fig. 85. Eksisterende konstruktion af bygningen / Personligt

59

Fig. 86. Fremtidige konstruktion af bygningen / Personligt

59

Fig. 87. Koncept for transformation af bygningen / Personligt

59

Fig. 88. Grundplan 1:400. / Personligt

61

Fig. 89. Seks bords atelierer. / Personligt

62

Fig. 90. Fire bords atelierer. / Personligt

62

Fig. 91. Enkelt bords atelierer. / Personligt

62

Fig. 92. 1. Sal - 1:200. / Personligt

63

Fig. 93. Tværsnit gennem hovedindgangen - 1:200. / Personligt

65

Fig. 94. Facaden mod Østerågade - 1:200. / Personligt

67

73


Profile for Julie Ring

Redegørelse af Julie Eilsø Ring  

Redegørelse for Julie Eilsø Rings afgangsprojekt fra Aarhus Arkitektskole 2020; Nordjyllands Kunstakademi - Aktivering af Østerågade 27 i Aa...

Redegørelse af Julie Eilsø Ring  

Redegørelse for Julie Eilsø Rings afgangsprojekt fra Aarhus Arkitektskole 2020; Nordjyllands Kunstakademi - Aktivering af Østerågade 27 i Aa...

Profile for juliering
Advertisement