Issuu on Google+

BRANCHE

12 | december 2011 | LIXEN Radio Free Europe

Midt i Tjekkiets hovedstad Prag ligger Radio Free Europe/Radio Liberty. Skarpt bevogtet sender stationen tusindvis af nyheder ud til friheds- og nyhedshungrende mennesker i Østeuropa, Centralasien og Mellemøsten. Seks journaliststuderende fra Syddansk Universitet har fået lov til at se, hvordan journalistikken bliver til og sendt ud til lande, hvor pressefriheden ikke er friere, end regeringen tillader.

Julie Reese Carlsen, Grith Larsen

INDTRÆNGEN. Efter en lang mailkorrespondance, der udmøntede sig i afgivelsen af person-, pas og pressekortnummer, lykkedes det

os at få en invitation til at komme gennem jernmuren til Radio Free Europe/Radio Liberty. Det var nærmest heldigt, at vi ikke også skulle give blodprøve og fingeraftryk for at komme ind, for det skulle vise sig at være en længere procedure at få lov til at betræde den værnelige journalistiske kanal. Det første, der mødte os, var en stram østeuropæisk mand, der bag det tommetykke glas talte til os med en Darth Vader-stemme, som understøttede hele sikkerhedsopbuddet. Efter at blive krydstjekket på navneliste og med pasidentifikation fik vi lov til at komme gennem den pansrede dør. Bag den begyndte sikkerhedstjekket for alvor. Et sikkerhedstjek, der ville gøre sikkerhedskontrollen på de amerikanske ambassader stolte. Gennemlysninger af samtlige værdigenstande og kropsdele blev foretaget af robotlignende, store muskelmænd. Og i tilfælde af at noget skulle være forbigået af de skarpttrænede vagtøjne, blev samme genlysningsprocedure foretaget i

hovedbygningen. Frygt for terror og fysiske angreb på pressefriheden er en realitet, som Radio Free Europe må indrette sig efter konstant. Derfor kunne vi først begynde vores besøg efter lovningen om, at vi ikke ville tage billeder af loftet, den indre bygningskonstruktion eller medarbejdere. En by i Rusland Udstyret med identifikationskort rundt om halsen blev vi modtaget af en kvindelig medarbejder, der med en guidet tur ville vise os bygningen, historien og journalistikken. Med højt til loftet – journalistisk såvel som visuelt – var redaktionslokalet indrettet. Den nyeste teknologi stod klar til, at journalisterne kunne bearbejde spaltevis af journalistik gennem fingrene, ud til lande hvor fri presse er en by i Rusland. På væggene hang billeder af journalistiske såvel som politiske forbilleder. Her stod den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og tidligere vicepræsident i USA Dan Quayle klar til at

inspirere de pressekæmpende journalister med forbilledlige citater og statements. Næste stop på rundvisningen er rummet, hvor RFE/RL’s journalistiske hjerte banker og buldrer løs. Et imponerende ovalt mødelokale, der minder om noget fra et NATOmøde. Læderstole, headsets og interkom-anlæg. Her venter den russiske redaktør for Radio Free Europes Irak-afdeling, som den næste halve time fortæller om stedets historie, journalistikken og hvilke menneskelige omkostninger, som kampen om den frie informationsstrøm har kostet. Hans beretninger leder frem til en masse spørgsmål. Emner som pressefrihed, demokrati, politik og sågar Muhammed-tegningerne fra vores eget lille land bliver vendt og drøftet med redaktøren.

En vigtig kamp Der er ingen tvivl om, at tjekkerne værner meget om Radio Free Europe. Det tjekkiske politi modtog nemlig flere anmeldelser om, at

nogle suspekte unge mennesker – efter sigende danskere – vandrede rundt omkring bygningen og tog billeder. Efter en lettere verbal karambolage med politiet fik vi lov til at gå med kameraerne i god behold. Man er som besøgende ikke i tvivl om, at man er et sted, hvor medarbejderne er stolte af deres virke og stedets historie. Det emmer af engagement og ærefuldhed, når der bliver fortalt om Radio Free Europes arbejde og indflydelse på adskillelige millioner mennesker. Journalisterne arbejder med livet som indsats i ordets bogstaveligste forstand. I kampen for den frie presse. I kampen for at skildre verden, som den ser ud. I kampen for at lade informationsstrømmen strømme frit. Radio Free Europe er uden tvivl en vigtig og afgørende informationskilde for de mennesker og de lande, hvor pressefriheden ikke er friere, end regeringen tillader. jucar10@student.sdu.dk grlar10@student.sdu.dk

Først blev radiobølgerne brugt til at bekæmpe kommunismen i Østeuropa. Nu agerer de talerør for undertrykte befolkninger i Mellemøsten og Asien. Lixens udsendte har besøgt radiostationen, der bruger lyd i stedet for sværd.

Europa. Tjekkiet. Prag. Og langt ud af Vinohradská. Der ligger der en stor, firkantet bygning i nummer 159 A. Bag et massivt sikkerhedssystem er hovedsædet for Radio Free Europe placeret. Et enormt foretagende i de sande nyheders tjeneste – finansieret af den amerikanske kongres.

Mikkel Asferg Andersen

CENSURBRUD. Missionen er at tilbyde ucensurerede nyheder og informationer i lande, hvor den frie presse er forbudt, eller hvor den endnu ikke er helt etableret. Sådan lyder det klare mål for Radio Free Europe og Radio Liberty (RFE/RL). Og

sådan har målet faktisk altid lydt for den uafhængige nyhedsorganisation. Også selvom udfordringerne i RFE/ RL’s mere end 60-årige virke har ændret sig år for år. I alle de år, hvor den røde radiolampe har lyst, har rettesnoren og den daglige ambition været den samme: Tilbyd troværdige nyheder til de mennesker, der har mest brug for det. Starten i halvtredserne Radio Free Europe blev etableret i 1950 for at sende nyheder og aktua litetsprogrammer til de østeuropæiske lande bag det jerntæppe, der under Den Kolde Krig delte Europa i Øst og Vest. Den 4. juli samme år sendte stationen for første gang radio til Tjekkiet, og blot et år senere distribuerede de fem forskellige sprog ud i den østeuropæiske æter. I 1953 fulgte Radio Liberty op med udsendelser på russisk til borgerne i Sovjetunionen – og inden for få år kunne Radio Libertys radiobølger høres på 20 forskellige sprog.

Fra et fælles hovedkvarter i den sydtyske millionby München levede de to radiostationer efter samme målsætning om troværdige og sande nyheder. De første 20 år var både Radio Free Europe og Radio Liberty finansieret af sponsorater fra det amerikanske efterretningsvæsen, CIA. Men i 1971 blev denne støtte afløst af en fuld finansiering direkte fra den amerikanske kongres. Og fem år senere smeltede Radio Free Europe og Radio Liberty sammen til det fælles foretagende, RFE/RL, Inc.

Bombeangreb og ekspansion RFE/RL’s kamp for den frie presse er ikke altid velset. Journalisterne arbejder mod diktatur- og censurregimer, og i de fleste lande foregår arbejdet så skjult som muligt. Der er utallige eksempler på, at enkelte journalister er kommet til skade eller har mistet livet i forbindelse med deres arbejde, men i 1981 blev modstanden mod RFE/RL åbenlys. Her var hovedsædet i München genstand

for et bombeangreb, der senere viste sig at være bestilt af den rumænske diktator Nicolae Ceaucescu og udført af den verdensberømte terrorist ”Sjakalen Carlos”. Bombeangrebet kostede RFL/RL mere end to millioner dollars, men mirakuløst måtte de ikke ofre et eneste menneskeliv. I årene efter bombeangrebet ekspanderede radiostationerne voldsomt, og i 1989 åbnede stationen sin første østeuropæiske redaktion. Det skete i Budapest, og hurtigt efter fulgte redaktioner i Bulgarien, Polen, Rumænien og det hedengangne Tjekkoslovakiet. Endda betød Sovjetunionens fald, at den daværende russiske præsident, Boris Yeltsin, inviterede RFE/RL til at have en redaktion i Moskva. Som en del af ekspansionen i Østeuropa blev der i starten af halvfemserne etableret redaktioner i de fleste af de tidligere Sovjetlande. Skiftende lytterskare RFE/RL var stærkt involveret i ned-

bruddet af det tidligere Tjekkoslovakiet – og dermed opbygningen af den Tjekkiske Republik. Den indsats anerkendte præsident Vaclav Havel og statsminister Vaclav Klaus i 1995 ved at invitere RFE/RL til at drive stationens hovedsæde fra Prag. Det rykkede hovedsædet fysisk tættere på stationens sendeområder, og siden flytningen har stationen åbnet adskillige nye kanaler. Blandt andet kan både irakere, iranere og afghanere nu tune ind på RFE/RL, ligesom pakistanere og georgiere også kan høre sandfærdige, uafhængige nyheder på deres eget sprog. Til gengæld må lytterne i mere centrale europæiske lande som eksempelvis Ungarn, Polen, Tjekkiet og de baltiske lande undvære stationens udsendelser. Helt i tråd med idéen om, at Radio Free Europe og Radio Libertys journalistik skal sendes ud til de mennesker, der har mest brug for det. mikka10@student.sdu.dk


BRANCHE

LIXEN | december 2011 | 13

Radio Free Europe Fakta - Radio Free Europe/Radio Liberty sender i 21 lande på 28 forskellige sprog.

Radio Free Europe er blevet voksen. Fra at sende fra ét studie til ét land når mediehuset nu næsten 19 millioner modtagere om ugen. Men hvor meget betød Radio Free Europe egentlig under Den Kolde Krig? Og hvor meget fodfæste kan de vinde i en moderne verden, der er præget af informationsoverflow og sociale medier?

- Radioen sender ca. 1000 timer om ugen.

- Stationen sender både radio, producerer tv og skriver nyheder til onlinemedier.

- Den er direkte finansieret af den amerikanske kongres. - Hovedkvarteret i Prag huser mere end 500 ansatte. Disse suppleres af mere end 700 freelancere i sendeområderne.

Lasse Juncker, Paul Sauer

- Radio Free Europe/Radio Liberty sender til Østeuropa, Centralasien og Mellemøsten – herunder Rusland, Usbekistan, Iran og Irak.

HADEOBJEKT. 21 lande. 28 sprog. 1.250 medarbejdere. 18,4 millioner lyttere, seere og læsere om ugen. Det, der startede som en simpel, antikommunistisk radiobaby rettet mod den hedengangne Østblok, har for alvor fået vokseværk. Og ikke kun i fysisk størrelse. Også antallet af nye missioner og mængden af platforme, der tages i brug for at få demokratiske budskaber skudt ind bag

- Det samlede medieudbud når en modtagerskare på 18,4 millioner mennesker om ugen.

- Se mere på www.rferl.org.

regimernes informationsmonopoler, er støt stigende. Men hvor meget ære kan Radio Free Europe reelt tage for Østblokkens – og dermed kommunismens – kollaps? Og i hvor høj grad kan den gamle strategi overføres til Radio Free Europes nye satsning i Asien og Mellemøsten, når den moderne nyhedsstrøm og udbredelsen af sociale medier er inde i billedet? Det største hadeobjekt Ifølge lektor, ph.d. ved Center for Koldkrigsforskning på Syddansk Universitet Thomas Wegener Friis kan Radio Free Europes betydning under Den Kolde Krig ikke forklejnes. Tværtimod rangerede radiostationen højt på listen over de kommunistiske magthaveres hadeobjekter. »Det var jo deres hadeobjekt nummer ét! Radio Free Europe var med til at udfordre partiernes magt og deres informationsmonopoler. Og grundlæggende frygtede regimernes magthavere jo alle mennesker, som havde en anden holdning end dem selv, og som udfordrede deres informationsmonopol,« forklarer han. Når Radio Free Europe var så stor en torn i de kommunistiske øjenæbler, findes der dog i virkeligheden tre forskellige forklaringer.

For det første blev mange indslag og reportager ofte udarbejdet af de emigranter, som magthaverne havde haft held med at fordrive. Og for det andet var Radio Free Europe finansieret af kommunistpartiernes ærkefjende, USA. Sammenkoblet med radiostationens iver for at bryde magthavernes informationsmonopol udgjorde Radio Free Europe en trussel, som de selvsamme magthavere forsøgte at eliminere. »I starten af 80’erne sendte den rumænske diktator Nicolae Ceaucescu folk ud for at slå mennesker, der arbejder på Radio Free Europe, ihjel – dybest set fordi de har sagt, at han er en kedelig karl,« siger Thomas Wegener Friis. Moderne medier udfordrer Til gengæld sår Thomas Wegener Friis tvivl om, hvorvidt betydningen af den demokratihungrende mediekoncern kan overføres direkte til Radio Free Europes nye jagtmarker i Asien og Mellemøsten. For det var i høj grad de sociale internetplatforme som Youtube og Twitter, der udløste det Arabiske Forår. Og når befolkningerne i diktaturstaterne i dag har så hurtigt og ukontrollerbart et talerør, der tilmed når ud til så mange, kræver det en

RUSLAND HVIDERUSLAND KAZAKHSTAN

UKRAINE

MOLDOVA

BOSNIEN

SERBIEN

MONTENEGRO KOSOVO

GEORGIEN

MAKEDONIEN

ARMENIEN

KIRGISISTAN UZBEKISTAN

ASERBAJDSJAN

TURKMENISTAN

IRAN

TAJIKISTAN

AFGHANISTAN

IRAK

HER SENDER RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY

ünchen, 1951

Sending fra M

Bombeattentat i Münche

n, 1981

, 2011

Hovedsædet i Prag

ekstraordinær indsats for et medie som Radio Free Europe at gøre sig gældende. »I mange østeuropæiske lande har det jo været befolkningens smuthul til informationer på deres eget nationalsprog. Det var jo ret vigtigt. Men den situation er vi ikke helt i i forhold til Mellemøsten, for folk er jo på nettet og har dermed tilgang til informationer. Og det er en udfordring for sådan nogle som Radio Free Europe,« uddyber han.

Større medier vinder Heller ikke lektor ved Center for Mellemøstforskning på Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen mener, at Radio Free Europe har lige så stor gennemslagskraft i Asien og Mellemøsten, som de havde i kampen mod kommunismen. Mediebilledet har ændret sig, og det er i dag ikke kun Radio Free Europe, der har patent på at kalde sig et frit medie i de censurplagede lande. Også større, etablerede medier som BBC og CNN bejler til landenes befolkninger med såkaldt frie informationer. »Hvis sådan en radiostation tilbyder noget, de ikke kan få andre steder – og hvis de kan finde ud af, at de får noget der, som de ikke kan få andre steder – så vil de selvfølgelig ligesom alle mulige andre forbrugere tage det til sig. Men hvis de har nogle andre radiovaner på nogle store radiostationer, som de kender bedre allerede, og de ikke er klar over Radio Free Europes eksistens, så er det jo klart, at det ikke er noget, der tilbyder et alternativ,« forklarer hun. Og fordi større medier har indtaget scenen i Mellemøsten og Asien, er Radio Free Europe i Helle Lykke Nielsens øjne i realiteten et nichemedie. En lille spiller, som ikke spiller en stor rolle i den statsuafhængige mediestrøm. »Jeg ved ikke, hvor meget de kender Radio Free Europe, men det er ikke mit indtryk, at det er sådan noget, de fleste arabere kender til. Det vil typisk være BBC på radio og BBC og CNN på fjernsyn, som de fleste arabere sådan kender til,« pointerer hun. Men paradoksalt nok har det større udbud af frie medier i Asien og Mellemøsten ikke for alvor medført en presserevolution. Det hænger ifølge Helle Lykke Nielsen sammen med, at graden af pressefrihed i de enkelte lande er alt for afhængige af den politiske situation, landet befinder sig i. »I de sidste 20-30 år har det jo ikke været frit ret mange steder, vel? For eksempel rangerer Irak i dag ganske højt på listen over lande med høj grad af pressefrihed – det kom de til at gøre lige efter krigen. Men allerede nu er der tiltag til, at det bliver strammet op igen der,« siger Helle Lykke Nielsen. Hun mener derfor, at der er lang vej igen, før mediehuse som Radio Free Europe kan kalde deres mission i Asien og Mellemøsten for fuldført. lajun10@student.sdu.dk pasau10@student.sdu.dk

Illustration, layout og billeder (side 1): Paul Sauer. Billeder (side 2): Radio Free Europe/Radio Liberty (www.rfefl.org).


Reportage: Radio Free Europe