Page 1

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

Nr. 1 / 2017

TEMA

Transnational adoption


INDHOLDSFORTEGNELSE Transnational adoption

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening

TEMA

Formand: Knud Aarup

Boon Young Han & Tanja Dall: Indledning: Transnational adoption .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer og abonnenter. Redaktion: Tanja Dall (ansv. red.) Dette nummer er redigeret af: Boon Young Han og Tanja Dall Redaktionssekretær: Maria Refer Thygesen ISSN 0905-8176 ISSN 2245-8905 (online) Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse. Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st. 1401 København K Tlf.: 40 23 43 20 www.socialpolitisk-forening.dk post@socialpolitisk-forening.dk Merkur Bank: 8401 1107640

Boon Young Han: Evaluering af adoptionsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Karin Lim: De mindre glamourøse sider ved adoption .. . . . . . . . . . . 11 AKS (anonym): Post adoption services i Korea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kim Soo-Bok Cimaschi: Organisering af adopterede i Europa: Fra sociale fællesskaber til politisk forpligtelse .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Do Hyun Kim & Boon-Young Han: Adoptionsnævnet på tilsynsrejse i Sydkorea . . . . . . . . . . 26 Klumme Heidi Sørensen: Regeringen ignorerer konsekvenser af sociale reformer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Landsforeningen

Oplag: 1.100

Generalforsamling og debatmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Forsidefoto: Shutterstock

Nye kollektive medlemmer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Lokalforeninger Socialpolitisk Forening Aarhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

Ny lokalforeningstilknytning for Viborg, Lolland/Falster og Sydvestjylland .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34


3

Indledning: Transnational adoption AF TEMAREDAKTIONEN: BOON YOUNG HAN OG TANJA DALL

I dette nummer af Social Politik kigger vi nærmere på et fænomen, der på den ene side rækker langt ud over Danmarks grænser og på den anden side er dybt funderet i mange familiers hverdag: transnational adoption. Transnational adoption er en yderst personlig oplevelse, hvilket ofte understreges og fremhæves ved studier og fortællinger med et overvejende fokus på de menneskelige reaktioner på adoption. Specielt tilknytning, som først blev teoretiseret af den canadiske adoptant og sociolog David Kirk ved hans adoptions-forskningsprojekt fra 1951 til 1961, er blevet synonymet med adoption. Sidenhen har adoptionsfænomenet i litteraturen, populær kulturen og medierne ofte været begrænset til beskrivelser af forholdet mellem den adopterede og adoptanterne. Den svensk-koreansk adopterede Tobias Hübinettes ph.d.-afhandling fra 2005 om transnational adoption brød med denne tradition, ved for første gang at se på adoption som en del af en post-kolonial fortælling. Et voksende antal forskere, aktivister såvel som kunstnere og andre kommentatorer på transnational adoption, er efterfølgende begyndt at omtale dette som et system. Her fremhæves den grundlæggende ulighed, der prioriterer den første verdens voksnes ret til at blive forældre frem for den tredje verdens fattiges ret til deres egne børn. Den dominerende fortælling om adoption udfordres samtidig med, at der er sket et skifte undervejs i adoptionsforskningen fra sygeliggørelsen af den adopterede til synliggørelsen af socialpolitiske magtfaktorer. Historisk set har transnational adoption hovedsagelig været en flytning af børn fra syd og øst til nord og vest. Blandt de største modtagerlande i verden ses mange af de vest europæiske lande, her i blandt Danmark og Sverige. Andre EU lande kategoriseres som afsenderland jvf. landenes selv-kategorisering i Haagerkonventionens spørgeskema om deres status som henholdsvis afsender –og modtager land fra 2005. Sammenholdes denne klassificering med adoptioner, der er foretaget i de efterfølgende år, står det klart at alle EU-lande deltager i adoption. De mest fremtrædende aktører på adoptionsområdet er adoptionsbureauerne, som siden 1970 har haft et tværnationalt arbejde formelt formuleret med EurAdoption i 1993. På nuværende tidspunkt består


4 denne organisation af 14 vesteuropæiske lande, også med deltagelse af den danske adoptionsformidler DIA. Til sammenligning er der ikke noget formelt samarbejde mellem nationale myndigheder. Det vil sige at EU ikke har nogle fælles regler på adoptionsområdet – og transnational adoption foretages og formuleres fortsat i overvejende grad af profitdrevne organisationer. Gennem nummeret rejses spørgsmålet om, om ikke EU, eller et andet overstatsligt organ, burde påtage sig et ansvar for, at disse forflytninger af børn på tværs af grænser sker i overensstemmelse med gældende international lov? Herunder at sikre, at en tværnational vidensdeling ikke blot bruges til at fremme adoptioner, men også til at forebygge misbrug og sikre bedre forhold for alle parter berørt af adoption? Med dette nummer af Social Politik ønsker vi at tydeliggøre transnational adoption som et socialpolitisk område, med behov for politisk engagement og handling. Boon Young Han tager udgangspunkt i debatten omkring evaluering af sociale programmer. I forbindelse med evaluering af transnational adoption rejses en række (uløste) spørgsmål omkring formålet med transnational adoption. Et konkret problem med denne utydelighed omkring formålet er, at grænserne omkring misbrug også bliver utydelige. Han argumenterer for, at et tættere overnationalt samarbejde blandt myndighederne i modtagerlandene er oplagt. Karin Lim skriver om transnational adoption som en socialpolitisk problematik. Med udgangspunkt i hendes erfaringer som socialrådgiver og adoptionsforsker ser Lim med kritiske øjne på adoptionsdiskursen og diskuterer normaliseringen af transnational adoption herunder vigtigheden af at forstå den ellers personlige oplevelse af adoption, som et socialpolitisk anliggende. Efterhånden som et stigende antal voksne adopterede engagerer sig aktivt i adoptionsforskningen, viser der sig nu helt andre meget lidt glamourøse sider af denne oplevelse. AKS fortæller om arbejdet blandt og for voksne transnationalt adopterede bosat i Sydkorea. Transnational adoption, i det format vi kender i dag, forbindes ofte med det sydkoreanske system; grundlagt i perioden omkring Korea Krigen (1951-1953) af vestlige børne- og nødhjælpsorganisationer. I efterkrigsårene frem til 1969 blev der årligt foretaget under 1.000 transnationale adoptioner, mens antallet i løbet af 1970’erne og 1980’erne steg til næsten 10.000 årligt. Et stigende antal af disse nu voksne transnationalt adopterede er i dag bosat i Sydkorea. En udvikling, som i høj grad udfordrer det nuværende postadoption service system. Fra tidligere tiders fokus på motherland tours og opsøgning af oprindelige forældre, fokuseres der nu i højere grad på problemer relateret til arbejdsløshed, statsløshed samt fysiske og psykiske lidelser.


5 Soo-Bok Kim Cimaschi redegør for de mange organisationer oprettet af voksne transnationalt adopterede i Europa og deres arbejde. Hvor størstedelen af disse organisationer startede som uformelle sociale netværk har mange af dem med tiden tillagt sig en politisk agenda. I takt med udviklingen af disse interesseorganisationer skrives således endnu et kapitel i de transnationalt adopteredes historie. Denne kollektive samling kan derfor læses som endnu et udtryk for de voksne transnational adopteredes bestræbelser på at gøre krav på deres adoptionsfortællinger. Do-Hyun Kim og Boon Young Han trækker blikket tilbage til den danske involvering og følger op på formålet med og kvaliteten af Ankestyrelses tilsynsførelse af adoptionsbureauer i afsenderlandene. Denne artikel tager udgangspunkt i et konkret møde med Ankestyrelsen, UNICEF og lokale interessegrupper i Sydkorea i november 2016. Artiklen fortæller, hvordan lokale NGO’er og jurister er meget bekymrede over det misbrug, som finder sted i det sydkoreanske adoptionssystem, og ikke mindst for den danske myndigheds (manglende) opmærksomhed herpå.

14540 socialpolitik 0117 teaser  

Transnational adoption

14540 socialpolitik 0117 teaser  

Transnational adoption

Advertisement