Skovlandbrug som middel til klimatilpasning by Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning I fremtiden får vi mere ekstremt vejr - mere regn og flere tørkeperioder. Det kommer til at betyde noget for den måde, vi indretter vores landbrug på.

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning Udgivet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet, som en del af projektet Skovlandbrug som middel til klimatilpasning. Tekst Dennis Weigelt Pedersen, projektleder, Innovationscenter for Økologisk Landbrug Julie Rohde Birk, projektleder, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Indhold Forord Case: Ellinglund

Klimatilpasning i forbindelse med øget nedbør

Marendine Ladegaard, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening

Case: Lille Svanholm

Omtale af animationsfilm

Karen Munk Nielsen kommunikationskonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Foderbidrag fra træer

Case: Katrinelunden

Tak for sparring til

Husdyrenes mulighed for termoregulering

Martin Jensen, seniorforsker, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Anne Grethe Kongsted, seniorforsker, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Niels Mark Jacobsen, Ph.d.-studerende, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Forsidefoto Marendine Krainert Ladegaard Layout Mai Tschjerning grafisk designer, Økologisk Landsforening November 2021

Støttet af:

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

FORORD

Træer er en del af løsningen Når forskerne foretager klimafremskrivninger, peger det for Nordeuropas og Danmarks vedkommende desværre kun i én retning. Vi ser, ifølge den seneste rapport fra FN’s klimapanel ind i en fremtid med mere ekstremt vejr. Det ekstreme vejr gælder både nedbør og temperaturer. Det betyder mere regn om vinteren, men også flere skybrud om sommeren. Ligeledes betyder det stigende temperaturer både i vinterog sommerhalvåret med deraf følgende øget risiko for hedebølger. For landmænd er det efterhånden blevet tydeligt, at disse forandringer ikke kommer i en fjern fremtid men er en realitet, som påvirker markdriften allerede nu. Efter de seneste års atypiske vejrmønstre med historisk tørke i 2018 og efterfølgende historiske nedbørsmængder i 2019 har de fleste landmænd fået en spand koldt vand i hovedet og har måttet indse, at vi ikke længere kan undgå klimaforandringerne men bliver nødt til at tilpasse vores landbrug, så vi kan håndtere den nye klimarealitet. Vi skal simpelthen øge landbrugets robusthed. Her kan skovlandbrug bidrage som en del af løsningen ved at øge modstandsdygtigheden overfor klimastress, så både husdyr og afgrøder i højere grad kan håndtere fremtidens ekstreme tørke- og nedbørshændelser. Skovlandbrug er træer og buske på landbrugsjord, og på de næste sider kan du læse om de muligheder, der findes for klimatilpasning af landbruget ved at integrere træer og buske på dyrkningsfladerne. God læselyst Dennis Weigelt Pedersen Projektleder, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Foto: Karen Munk NIelsen

Der er ingen tvivl om, at træerne gør en forskel for dyrevelfærden. Vi ser allerede nu, hvordan de bruger de læhegn, som vi har valgt at åbne for dem. Foto: Karen Munk NIelsen

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

Gert Lassen, Ellinglund

CASE: ELLINGLUD

På Ellinglund skal træer skabe større harmoni Af Julie Rohde Birk, projektleder, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Ellinglund er et moderne familielandbrug med 300 køer, der leverer mælk til Them Andelsmejeri. Siden 1995 har gården været økologisk, og i disse år tager indehaver Gert Lassen og driftsleder Henrik Jespersen flere skridt mod et mere harmonisk landbrug. - Ellinglund skal være et landbrug, der er i harmoni med tiden, både når det gælder klima, dyrevelfærd og bæredygtighed i det hele taget, men også i forhold til afsætning og forbrugernes forventninger, fortæller Gert Lassen. Han er overbevist om, at introduktionen af træer på markerne giver højere dyrevelfærd. - Der er ingen tvivl om, at træerne gør en forskel for dyrevelfærden. Vi ser allerede nu, hvordan de bruger de læhegn, som vi har valgt at åbne for dem, og der går de og nipper løs af det løv, de kan nå. De putter sig også gerne under træerne og bruger dem til at klø sig på. Gert Lassen og Henrik Jespersen har valgt at etablere skovlandbrug på knap 6 hektar af gårdens areal i november 2021. Det bliver en kombination af flere forskellige skovlandbrugssystemer, hver med forskellige funktioner, der skal bidrage til gården og driften. Når man vælger at lave et skovlandbrug, er der rigtig mange muligheder og overvejelser at gøre. Man kan opnå en række forskellige effekter med et skovlandbrug afhængigt af hvilke arter, man inkluderer, og hvordan systemet opbygges. Ellinglund har valgt forskellige systemer til forskellige marker. Der er fx en mark som modtager overskudsvand fra ensilering, og på den kommer der til at vokse en blanding af næringselskende træer, som kan udnytte det, og som på sigt har potentiale til at indgå i dyrenes foderrationer i form af løvhø. På en anden mark har æstetikken og behovet for skygge til dyrene spillet en stor rolle, og derfor bliver skovlandbruget her en form for egesavanne, som man bedst kender det fra montado og dehesa systemerne i Spanien og Portugal. En tredje mark bliver plantet i rækker med forskellige frugter, bær og nødder. Her ønsker Gert Lassen at producere noget, der kan høstes til human konsum samtidig med, at der er fokus på både dyrevelfærd og biodiversitet. Ambitionen er, at der på længere sigt skal etableres skovlandbrug i endnu større skala med bl.a. frugter og nødder men også sibirisk ærtetræ, som Henrik Jespersen mener har potentiale som både fødevare til mennesker og bio-raffinering til protein. Forberedelse af bedriften til et

klima i forandring er et andet aspekt, som Gert Lassen og Henrik Jespersen har haft med i deres overvejelser. - Her på gården er vi udfordrede på jordbund og klima. Vi tilstræber derfor et plantevalg, der kan trives i det fremtidige klima, hvor vejret bliver mere ekstremt, fx med rabarber som bunddække under træerne og et dyrkningssystem, der er designet til at modstå de udfordringer, som vi kommer til at stå med. Blandt andet derfor har vi valgt at droppe ploven og siden 2020 arbejdet strategisk med overfladekompostering med en til formålet indkøbt specialfræser. Det lader til at have god effekt på både græsmarkernes levetid og bearbejdningen af efterafgrøder. Vi laver også storskalaforsøg med direkte vintersåning med skiveskær i en levende perserkløver, fortæller Gert Lassen. - Vi ved, at træerne også kommer til at hjælpe til med jordfrugtbarheden, supplerer Henrik Jespersen. – Med deres løvfald bidrager de til øget organisk materiale og dermed øget svampevækst i jorden, men den helt store faktor er faktisk den funktion, som rødderne har med deres tilstedeværelse. Herhjemme snakker man endnu ikke så meget om jordens biologiske funktioner, men træernes rødder hjælper til at holde jorden i live. De vil også hjælpe med håndteringen af større vandmængder ved ekstreme vejrsituationer, men da vi planter i lige rækker er det ikke den største effekt, vi opnår. Den ville vi nok få, hvis vi i højere grad fulgte landskabets konturer, men hvad vi taber her, vinder vi forhåbentlig med den reducerede jordbearbejdning. På Ellinglund er Gert Lassen og Henrik Jespersen enige om, at skovlandbrug spiller en rolle i fremtidens landbrug. Men det kræver en større understøttelse af mulighederne. - Skovlandbrug kommer til at spille en væsentlig rolle landbruget, især i forhold til de forventede klimamæssige forandringer, fortæller Henrik Jespersen og fortsætter: - Hvis der bliver lavet bedre rammebetingelser, end vi har lige nu, er landbrug med flerårige afgrøder superrelevant. For eksempel er koreansk kastanje, rabarber, jostabær, skærmsølvblad og sibirisk ærtetræ aktuelle for et skovlandbrug på vores egn, men ingen af dem er på listen over tilladte frugt og bær-arter, og et dyrkningssystem, hvor de kombineres, vil heller ikke kunne få økologisk frugt- og bærtillæg. Det er især på rammebetingelser og i forhold til de politiske vinde, vi ikke ser stor sammenhæng. Men i forhold til læskabelse og mikroklima har træerne bare nogle effekter, vi har brug for. Vi håber selvfølgelig også på at skabe mere diversitet med vores produkter – nogle produkter med et grønnere aftryk, og en mere stabil produktion, fordi træerne beskytter mod frost, vind og tørke.

Klimatilpasning i forbindelse med øget nedbør Af Karen Munk Nielsen, kommunikationskonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug på baggrund af notat fra Niels Mark Jacobsen, Institut for Agroøkologi, og Martin Jensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Ifølge IPCC kommer klimaforandringer i Nordeuropa til at resultere i flere og mere intense nedbørhændelser. Det betyder, at vi får mere regn i løbet af vinteren men også flere skybrud i løbet af sommerhalvåret. Danmark har en intensiv landbrugsproduktion med en høj andel af dyrket jord. Store mængder nedbør, der kommer i løbet af kort tid, kan være ødelæggende for afgrøder, der bliver oversvømmede og i værste fald dør, hvis vandet ikke kan komme væk fra marken. Træer og buske plantet i bælter kan være et vigtigt redskab til at håndtere store mængder regnvand på kort tid særligt på lerede jorder og på stærkt skrånende arealer og/eller finsandede jorder, hvor vanderosion kan være en udfordring. Træer med dybe rødder, lysåbne kroner, og eventuelt med kvælstoffikserende rødder er af generel interesse og relevante at undersøge nærmere i relation til skovlandbrug. Designs med nord-/sydgående træplantninger giver godt lysindfald til afgrøder, og beplantningslinjer, der følger højdekonturerne på skrånende arealer, giver god tilbageholdelse af overfladevand. Betydningen af træarter og plantningsdesign i forhold til at håndtere større nedbørsmængder i landskabet er dog ikke velbelyst og kræver mere forskning og innovation. Vand vælger den lette vej Vand vil bevæge sig væk fra marken ad den letteste vej. Det kan være ned i jorden (infiltration), op i luften (fordampning og planteoptag) eller via overfladeafstrømning. Oversvømmelse af marker sker, når disse afledningsveje ikke kan fjerne vandet lige så hurtigt, som det kommer. Det vil ske oftere, i takt med at skybrud bliver hyppigere og mere intense. Varigheden af oversvømmelser og tidspunktet på året har stor betydning for, om det giver skader på afgrøder. Erosion er et problem for både mark og miljø Overfladeafstrømning kan have sine egne problematiske følger pga. vanderosion, der kan tage sediment, kulstof og næringsstoffer med til åer, søer og til sidst åbent hav. I vandmiljøet gør sediment og næringsstoffer skade, mens de på marken er helt essentielle for gode dyrkningsvilkår. Det er derfor vigtigt for både landbruget og miljøet at undgå vanderosion. Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

Optag i planter tager tid Fordampning og planteoptag af vand er afhængige af temperatur og afgrøden på marken og er i sidste ende begrænset heraf. Disse to faktorer kan ikke alene fjerne vand fra et skybrud med samme hastighed, som det kommer til marken. Træer kan skabe plads til vand i jorden Infiltration og tilbageholdelse af regnvand i jorden står tilbage som en hensigtsmæssig måde at aflede overskydende regnvand på. Hvis regnvandet bliver tilbageholdt som plantetilgængeligt vand i marken, kan det potentielt blive brugt på et senere tidspunkt af afgrøder og træer, hvor det gør gavn. Buffere med træer og buske langs åer er et kendt værktøj til at tilbageholde overfladeafstrømning, sediment og næringsstoffer. Det samme gør sig gældende for træer og buske i læbælter og hegn på markfladen. I flere forsøg har man observeret, at der under permanent vegetation, især træer og buske, er en øget infiltration ned i jorden. Det skyldes, at der i uforstyrret jord under træerne og langs deres dybe rødder opstår lange ubrudte gange ned i jorden, som vandet nemt kan løbe igennem. Samtidig er træer og buske gode til at optage vand over en længere periode af vækstsæsonen, hvilket gør, at jorden ofte ikke er vandmættet i en zone under dem. De skaber altså helt enkelt plads til vand i jorden. Med den rette placering og de rette arter af træer vil man kunne skabe et sted, hvor vandet hurtigt kan løbe hen, når skybruddene rammer, og derved modvirke for meget overfladeafstrømning eller oversvømmelser af afgrøderne. Jo mere lokalt og i små mængder, vandet kan tilbageholdes, jo nemmere og hurtigere optages det i jorden, og jo mindre er risikoen for oversvømmelser på de laveste områder i marken. Terræn og jordtype har betydning for erosion Plantning af træer og buske er især relevant på jorder, der er særligt udsatte for oversvømmelse eller vanderosion. Det drejer sig om arealer, der naturligt har en lav dræningsevne, og jorder med hældning. De fleste jordbrugere kender deres egne marker og ved, hvor dette kan være et problem. Der er en generel tendens til at de lerede jorder i Østdanmark dræner dårligt, og har meget overfladeafløb,

SKOVLANDBRUG SOM KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED ØGET NEDBØR

Foto: Leif Knudsen

og at infiltration af regnvand her primært løber igennem store kanaler i jorden, fx regnormegange og langs dybe planterødder. I Danmark er vanderosion et relativt lille problem sammenlignet med mange andre steder i verden. Det betyder dog ikke, at det ikke forekommer. Hældningen i landskabet er af betydning, og vanderosion ses tydeligst på arealer med hældning over 12°. Derudover er jordens tekstur og struktur vigtig. Silt og finsand er den fraktion af jorden, der lettest eroderes, og dermed er jordbundstyperne JB2, JB4 og JB6 de mest udsatte. Jorder vest for israndslinjen i Jylland er mindst udsatte for erosion. Konkurrence om vand og næring Men træerne vokser ikke ind i himlen. Som med de fleste andre udfordringer findes der heller ikke her en perfekt løsning. En af de mere åbenlyse udfordringer er konkurrenceforholdet mellem afgrøder og træer. Træer og buske bruger til en vis grad af de samme jordressourcer som afgrøden, og der vil være konkurrence om vand i tørre perioder og generelt om næringsstoffer inden for en vis afstand til træerne. I forhold til vand kan træarter med dybe rødder potentielt hente vand fra dybere jordlag og derved kan konkurren-

cen om vand mellem afgrøde og træ mindskes. I forhold til næringsstoffer findes de fleste i de øverste jordlag, og derfor er konkurrence med afgrøden svær at undgå. Der findes dog arter af træer og buske med kvælstoffikserende bakterier på rødderne, som i mindre grad vil konkurrere med afgrøden om kvælstof. Der findes endda observationer af, at kvælstof fra kvælstoffikserende læbælter kan findes i afgrøden. Skygge og læ påvirker afgrøden Træer giver i varierende grad skygge og læ. Negative effekter af skygge kan mindskes ved at plante træbælter i nord-sydgående retning, således at mest muligt lys kommer ned til afgrøden. Læbælter er historisk blevet brugt til at øge produktionen i afgrøder på vindudsatte arealer ved at skabe bedre klima på marken i læ for vind. Udbyttet tæt ved læbæltet er ofte lavere pga. de ovenstående konkurrenceeffekter, mens udbyttet ofte er højere i en vis afstand netop på grund af læ-effekten. Den samlede effekt afhænger af mange faktorer og varierer fra sted til sted. Nyere franske og canadiske forsøg viser, at det samlede udbytte i nogle afgrøder over flere år ikke forringes af at plante rækker med træer. De konkrete effekter under forskellige danske forhold og i forskellige afgrøder behøver mere belysning. 9

Foto: Søren Gammelmark

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

Foto: Søren Gammelmark

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

Foto: Søren Gammelmark

CASE: LILLE SVANHOLM

Lille Svanholm - et robust skovlandbrugssystem Af Dennis Weigelt Pedersen, projektleder, Innovationscenter for økologisk landbrug

Foto: Søren Gammelmark

Lidt uden for Brønderslev i Nordjylland ligger Lille Svanholm, som er ejet og drevet af Henrik Pedersen og Inga Svendsen. De driver et ca. 145 ha stort skovlandbrug med omkring 50 malkekøer samt nogle får og høns. Her er dyrevelfærden i højsædet, og der er igennem årene gjort adskillige tiltag for at forbedre denne. Bl.a. praktiseres sen fravænning, hvor de fleste kalve får lov at gå med deres egen mor i tre til fem måneder. Koen kommer på græs hele dagen, malkes til aften og er så sammen med kalven hele natten. Dermed får Inga og Henrik dagsmælken og kalven får natmælken. Og det, mener de, er en rigtig god byttehandel, som bl.a. giver høj dyrevelfærd og ingen sygdom blandt kalvene. Udearealerne er domineret af et veletableret skovlandbrugssystem, hvor træerne bidrager med foder i form af frugter og blade, samt med skygge og læ. Det er tydeligt, at køerne har stor gavn af træerne, som hører til den velbesøgte del af arealerne. Skovlandbruget er skabt ved bl.a. at åbne eksisterende skov, som derved er blevet mere lysåben, men også ved at udvide eksisterende smalle læhegn med rækker af træer, som øger bredden af læhegnet og dermed skygge- og læeffekten. Hos Henrik og Inga kælver køerne ude, og det er ikke altid de samme steder, køerne vælger. Skovlandbrugets

diversitet gør, at køer kan vælge enten at kælve i ly og læ af træerne eller på den åbne mark, hvis de ønsker det. Køerne har adgang til både skov, eng og stald året rundt, og netop den store frihed, som køerne nyder i et skovlandbrugssystem, er med til at forbedre dyrevelfærden i og med, at køerne i højere grad kan få opfyldt deres forskellige behov hele året rundt. Henrik Pedersen peger i øvrigt på træernes rødder som en stor gevinst for køerne sammenlignet med rodsystemet hos græsser og urter. De dybe trærødder hjælper nemlig med at mobilisere mineraler fra dybere jordlag, som køerne dermed kan få gavn af, når de æder af træerne. Køerne bruger også træerne i et meget specifikt anliggende, når det bliver varmt i det nordjyske. Klæg og andre stikkende insekter kan nemlig ikke så godt lide skygge, så i disse perioder kan køerne i højere grad være i fred under træerne. På Lille Svanholm opleves skovlandbruget som et særdeles robust system, hvor både tørke og nedbør i højere grad kan passere uden store konsekvenser for dyrenes velfærd. I tørkeperioder kan dyrene søge et mikroklima under træerne, som gør det muligt at undgå den værste varmestress, og i meget våde perioder sørger træernes øgede afdræningsevne for, at vandet ledes hurtigt ned i jorden, og vandlidende arealer kan dermed i høj grad undgås.

Ny animationsfilm illustrerer, hvordan skovlandbrug kan være et vigtigt virkemiddel til klimatilpasning i fremtiden Træers rødder dækker normalt et ligeså stort areal som kronen og kan gå dybt i jorden. Både levende og døde trærødder kan skabe vandledningskanaler, der gør, at kraftig nedbør kan blive ledt hurtigt og langt ned i jorden. Den uforstyrrede jord under træplantninger gør endvidere, at hulrum og kanaler efter jordlevende dyrs aktiviteter bevares og øger jordens evne til vandtransport endnu mere. Dette giver mere vand i jorden lokalt, altså en slags vandreservoir, der virker som en buffer i både våde og tørre perioder til gavn for både træer og afgrøder. En animationsfilm, som JA Film har produceret for Innovationscenter for Økologisk Landbrug, illustrerer hvordan, jordens evne til hurtigt at optage meget vand kan være helt essentiel i fremtiden, hvor kraftige skybrud ikke længere hører til sjældenhederne. Dyrenes velfærd har også godt af træer og buske i fremtiden, så dyr under åben himmel bedre kan temperaturregulere i varmen.

Foto: Kari Shea, Unsplash

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

Se filmen på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs Youtube-kanal: RB.GY/0GTARS

Foderbidrag fra træer Af Karen Munk Nielsen, kommunikationskonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug på baggrund af notat fra Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, og Martin Jensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Veletablerede træer er generelt mere tørkerobuste end græs som følge af deres dybere rodsystem og har potentiale til at bidrage til husdyrs foderforsyning under lange og intense tørkeperioder Især i tropiske klimazoner anses fodertræer som et centralt ernæringsmæssigt bidrag til drøvtyggere i perioder med ekstrem tørke, hvor udbytte og kvalitet af græsset er forringet. Blade og skud af træer kan ligeledes bidrage til husdyrs ernæring i tempererede klimazoner, men det er vanskeligt at vurdere potentialet under danske forhold, hvor græsudbytte og -kvalitet generelt er højt, selv i somre med tørkeperioder. Det potentielle bidrag afhænger af træbiomassens kemiske sammensætning, fordøjelighed, dyrenes indtag og træernes udbytte. Eksempler på foderegnede træer Der er i litteraturen eksempler på at blade fra eksempelvis morbær, rødel, pil, storbladet lind og ask har et proteinindhold på op til 15-20 pct. kombineret med en fordøjelighed af organisk stof på over 60 pct., men generelt er der en meget stor variation også inden for samme træart og sort. Variationen kan formentlig henføres til både genetiske forskelle og forskelle i vækstbetingelser og høstsæson. Der er meget sparsom viden om husdyrenes villighed til at indtage blade og grønne skud generelt samt deres præferencer for arter og sorter. Studier viser dog, at kvæg gerne fouragerer på eksempelvis avnbøg, hassel, poppel og pil – især i den tidlige vækstsæson.

Kvantitet contra kvalitet Under de nuværende klimatiske forhold kan fodertræer formentlig ikke konkurrere udbyttemæssigt med kløvergræs, især ikke mht. protein. Dette skyldes bl.a. at der er et modsætningsforhold mellem kvantitet og kvalitet, dvs. mellem udbytte og indholdet af fx protein samt fordøjelighed. Den højeste kvalitet opnås således ved tidlig høst i juni, hvorimod det højeste udbytte opnås ved høst i august og september. Konkurrence om vand og næringsstoffer Ved etablering af fodertræer på græsningsarealer er det vigtigt at være opmærksom på, at træerne potentielt kan have en negativ virkning på græsproduktionen på grund af skygge samt konkurrence om vand og næringsstoffer. Fodertræer bør implementeres i design, som muliggør en produktion af grøn træbiomasse på græsarealer uden eller med meget lille nedgang i græsproduktionen og med tanke på, at træerne skal give positive sidegevinster i form af skygge og læ samt et differentieret fødeudbud. Behov for mere viden Der er et stort behov for forsknings- og udviklingsaktiviteter og for systematisk at indsamle praktiske erfaringer med fodertræer, der kan afdække effekten af art og sort, alder og densitet, design, nedskæringshøjde og høst-/ fourageringstidspunkt på udbytte, foderværdi og dyrenes indtag under danske klima- og produktionsforhold. 15

Træer og buske betyder rigtig meget for dyrenes velfærd, og de har derfor altid adgang til et skovstykke. Rikke Haugaard, Katrinelunden

Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

CASE: KATRINELUNDEN

Katrinelunden klimatilpasses med træer Af Julie Rohde Birk, projektleder, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

På Katrinelunden nær Sorø driver Rikke Haugaard og Niels Bjerregaard et seks hektar stort skovlandbrug med sortbrogede velfærdsgrise, gæs, grøntsager og som seneste spritnye udvidelse et par geder af Dansk Landrace. De skal hjælpe med at holde selvsåede elletræer nede de steder, hvor træer ikke er velkomne, og det skulle være en overskuelig opgave, for dem er der ikke mange af. Katrinelunden er nemlig et af de mest alsidige skovlandbrug, vi har i Danmark.

og fordi markerne er så våde, valgte vi først at etablere billebanker og sætte træerne oveni dem, så de var hævet lidt. Den sommer fik vi selvfølgelig den længste tørke i mands minde, og mange af træerne døde simpelthen af tørst, fortæller Rikke med et grin. - Men det lærer man jo så af, og nu planter vi typisk i efteråret, så træerne når at etablere sig bedre inden de hårde sommermåneder.

De første træer blev sat i 2016 for at tilgodese både bedriftens egne og de vilde dyr, men det var ikke den eneste effekt, Rikke Haugaard og Niels Bjerregaard håbede at opnå med træerne.

En anden udfordring, som Rikke Haugaard og Niels Bjerregaard stadig er udfordrede af, er at mosegrisene elsker trærødder og hurtigt kan ondulere de omhyggeligt plantede træer. Men også her har de to skovlandbrugere mere snilde end de fleste. - Det er jo ikke rart, når det knaser mellem tænderne - det kender vi jo godt selv, siger Rikke, inden hun afslører sit nyeste våben mod mosegrise – muslingeskaller, der lægges i hullerne, inden træerne sættes.

- Gårdens marker er meget fugtige. Her har tidligere været drænet, men den praksis har vi stoppet, og vi frygtede derfor, at markerne ville blive totalt oversvømmede, hvis vi ikke gjorde noget. I den fjerneste ende af gården har vi de mere ekstensive arealer, hvor unggrisene får lov at bo, når de er fravænnede og inden de sælges eller slagtes. Her stod vandet meget højt de første år, vi var her, men det er som om, træerne leder vandet dybere ned og fordamper en del af det. Perioden, hvor vi har vandspejl her, bliver i hvert fald kortere i takt med at træerne vokser op, fortæller Rikke. På arealet får selvsåede træer lov at springe frem, og diversiteten i arter og strukturer viser, at her er et ganske unikt areal for dyrene at udforske. - Vi må se, om vi på et tidspunkt bliver nødt til at tegne arealet ud i forhold til landbrugsstøtte, når der kommer flere træer på, men det er egentlig ærgerligt, for det er jo ikke en fejl i landbrugsproduktionen, at træerne vokser op her. De har betydning for både dyrenes velfærd og for at vi kan have dyr på marken, forklarer Rikke. Katrinelundens skovlandbrug har taget form igennem årene og udvikles stadig. Men ikke alle eksperimenter har været vellykkede. - I foråret 2018 plantede vi træer ned igennem sofoldene,

Ud over plantning af træer har parret også valgt at åbne et skovstykke for dyrene. Her finder de læ og ly om vinteren og skygge om sommeren. De holder især af randzonen mellem skov og mark, hvor buskene er tætte. Her kan søerne lide at dase på varme sommerdage og grisene lege i de snørklede gange under kronerne. - Træer og buske betyder rigtig meget for dyrenes velfærd, og de har derfor altid adgang til et skovstykke. Vi har delt skoven ind i mindre indhegninger, som vi veksler imellem, for søerne kan godt være lidt hårde ved træerne. Især er de glade for at grave rødderne op, så træerne skal have en vis størrelse, før de kan klare det. Mirabel og hvidtjørn er blandt favoritterne på gården. Frugterne fra begge er en yndet spise for søerne og arterne er stærke nok til at klare den lidt hårde behandling, man kan få som træ i en svinefold. De to skovlandbrugere arbejder målrettet på at maksimere diversiteten på gården, også i artsvalg af træer, som indtil videre omfatter ægte kastanje, eg, pil, blomme, valnød, hyld, æble og mange flere. 17

Lys- og skyggeegenskaber Asp Poppel Fyr Lærk Havtorn Robinie Pil Slåen Blommer Pære Birk Mirabelle

Gråel Rødel Ask Navr Stilkeg Vintereg Seljerøn Vrietorn Benved

Fuglekirsebær Alm. røn Syren Alm. hyld Vildæble Alm. hæg Tjørn Kornel Liguster Dunet gedeblad Alm. kvalkved Bærmispel Hassel Spidsløn Ribs og solbær Fjeldribs

Ær Snebær Avnbøg Lind Gran Bøg Taks

Oversigten viser, hvor skyggetålende en række forskellige slægter og arter er. Skyggetolereancen stiger fra venstre mod højre. Generelt skygger de skyggetålende arter selv meget, men fx tjørn er en skyggetålende art, som selv skygger relativt lidt. Arternes reaktion på lys og skygge er vigtig at kende for at forstå hvordan, en arts- og strukturrigdom kan udvikles i ungdomsfasen og bevares i lang tid. Modellen viser reaktionerne hos voksne individer. Listen er baseret på Roland Gustavsson og Torleif Ingelög ”Det Nya Landskapet” (1994)

Illustreret frit efter ”Oversigt over en række træer og buskes lys- og skyggeegenskaber” fra Wiström et al. (2009) Skovlandbrug som middel til klimatilpasning

Husdyrenes mulighed for termoregulering Af Dennis Weigelt Pedersen, projektleder, Innovationscenter for Økologisk Landbrug på baggrund af et notat af Anne Grete Kongsted og Heidi M.-L. Andersen, Institut for Agroøkologi, og Martin Jensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Økologiske dyr, der går ude i store dele af sommeren, vil som følge af de stigende temperaturer opleve en øget risiko for varmestress i en fremtid, hvor ekstreme varmehændelser som hedebølger bliver mere og mere almindelige. Varmestress forringer dyrevelfærden, og kan have negative effekter på både sundhed og produktion. De forskellige husdyr har forskellige reaktioner på varme. Køer sveder, grise sølebader og fjerkræ spreder vingerne for at komme af med varmen, men på de varmeste og mest solrige dage vil alle udegående husdyr om muligt forsøge at temperaturregulere ved at søge væk fra solen. Træer er en del af løsningen Træer på dyrenes udearealer er vigtige, ikke kun pga. de åbenlyse potentielle natur- og klimamæssige effekter som øget biodiversitet og kulstofbinding, men også pga. den rolle, som træer kan spille for de udegående husdyrs velfærd. Træer forbedrer dyrenes mulighed for at termoregulere om sommeren både ved at skabe skygge til dyrene og dermed bryde solindstrålingen på dyrenes hud, og ved at facilitere et mikroklima under træerne hvor både luftog jordtemperaturen er lavere. Systemet skal kunne holde til dyr Skyggeeffekten af træer afhænger i høj grad af træets form og vækst. Nogle træer skaber megen skygge, hvor andre er mere lysåbne, nogle træer er løvfældende og andre er stedsegrønne, nogle vokser hurtigt og andre langsomt. I forhold til husdyr skal træerne og ikke mindst systemdesignet være robuste nok til at overleve, at husdyrene fouragerer eller har anden adfærd, som kan skade træerne. Alle disse parametre skal overvejes, når der vælges design, trætæthed og -placering, hegning, etc. Se illustration på modstående side.

Studier af effekten af træer på udegående husdyrs adfærd er især foretaget i subtropiske egne og med en overvægt af studier med fokus på kvæg. Her viser det sig, at både kødkvæg og malkekvæg i udpræget grad søger ind under træer på varme dage, og at det i høj grad er vigtigt at tilpasse mængden af skygge til flokstørrelsen. Hvis skygge bliver en mangelvare, vil det nemlig lede til øget og unødig konkurrence mellem dyrene. Grise skal stadig sølebade Der er kun få studier af hvordan, udegående grise påvirkes af træer, og disse har primært haft fokus på diegivende søer. Dog tegnes der et generelt billede af, at søerne har gavn af træbevoksningen i forhold til termoregulering. I den første uge efter faring har søerne dog ikke nødvendigvis særlig stor direkte gavn af træerne, da de ofte vil være stærkt motiveret til at blive i farehytten sammen med pattegrisene. Dog kan placeringen af farehytten i træernes skygge formentlig reducere risikoen for varmestress i perioden efter faring. Selvom træernes skygge på varme dage vil hjælpe udegående grise med at termoregulere, kan det ikke erstatte adgangen til sølebad, som er den vigtigste termoregulerende adfærd for grise ved høje temperaturer. Behov for mere viden Viden om udegående husdyrs termiske komfort under danske klimaforhold er generelt meget sparsom. Det samme gælder skovlandbrugssystemers effekt på dyrenes adfærd og muligheder for termoregulering. Der er behov for mere viden og systematisk indsamling af praktiske erfaringer – både for at sikre, at træerne implementeres i et design, der maksimerer de positive effekter på dyrenes velfærd og samtidig sikrer, at der ikke skabes nye velfærdsproblematikker. 19

Innovationscenter for Økologisk Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 78 78 01 20 info@icoel.dk Følg os