Soulaima Gourani
På den måde føler jeg mig som en katalysator. Mit job består i at give andre noget, som kan flytte eller provokere dem. Mit liv giver mening, når jeg blogger og holder foredrag for erhvervslivet, eller når jeg står i klasserne ude på skolerne. Fx var jeg i Tingbjerg, da drengene havde afbrændt containere og biler i 2011. De lyttede, da jeg fortalte min historie, og jeg gik helt ned i detaljen, for de forstod, hvad jeg havde været igennem. Vi er meget tæt på at være samme sted. Jeg er bare fem-seks skridt foran dem. Og det, jeg har skabt, kan de også skabe. Det er ikke uopnåeligt, og jeg har ikke gjort noget, der er uden for deres rækkevidde. Jeg fortæller dem, at gennem hårdt arbejde kan alt lykkes. Men at de skal bevare deres flid, mod og troen på sig selv. For jeg er sikkert ikke mere intelligent end dem, men jeg har brugt nogle metoder, så jeg har kunnet overleve og vende noget skidt til noget godt. Jeg sagde til dem: ”Selv om I ikke har det, som de andre har med opbakning, kernefamilier og penge, så har I jeres værdighed. I skal køre videre på jeres værdighed, den kan ingen tage fra jer, medmindre I giver dem lov. I er okay, som I er, og det handler om, hvor I vil hen, og om at bruge det, I har med jer, på den bedst mulige måde.” Jeg er også fuld af smerte, ensomhed, vrede og længsel. Det er den benzin, som jeg kører på hver eneste dag, og som kombineret med hårdt arbejde og stålfast vilje bringer mig derhen, jeg skal. Det kan de godt forstå, og det kan de bruge til noget.
34
Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 34
19/12/13 11.31