Små påsatte brande

Page 20

flyttede i bitterhed fra byen. Den fraskilte blev gift igen efter en fire måneder lang, stormfuld forelskelse og flyttede sammen med sin nye mand til et splinternyt McMansion i Lakewood. Og det unge par, der ellers havde virket så oprigtige, så hengivne og så dybt forelskede, havde skændtes uafbrudt og gik fra hinanden efter kun otte måneder og efterlod sig et brud på lejekontrakten, et par knuste vaser og tre huller i væggen i hovedhøjde, hvor vaserne havde ramt. Det måtte hun tage ved lære af, tænkte mrs. Richardson. Denne gang ville hun være mere omhyggelig. Hun bad mr. Yang om at reparere væggen og tog sig god tid til at finde en ny lejer. Det skulle være af den rigtige slags. 18434 Winslow Road, første stod tom i næsten seks måneder, indtil Mia Warren og hendes datter dukkede op. Enlig mor, velformuleret og kunstnerisk, med en datter, der var høflig og ret køn og åbenbart ualmindeligt godt begavet. “Jeg har hørt, at skolerne i Shaker er de bedste i Cleveland,” havde Mia sagt, da mrs. Richardson havde spurgt, hvorfor de ville til Shaker. “Pearl er allerede på collegeniveau. Men jeg har ikke råd til privatskole.” Hun skævede til Pearl, der stod lige så stille i den tomme stue i lejligheden med foldede hænder og smilede genert. Der var noget ved det blik mellem mor og datter, der fangede mrs. Richardsons hjerte som et sommerfuglenet. Hun forsikrede Mia om, at ja, skolerne i Shaker var fremragende – ­Pearl kunne tage højt niveau i alle fag; der var laboratorier, planetarium og undervisning i fem fremmedsprog. “Der er også en skøn dramalinje, hvis hun er interesseret i det,” tilføjede hun. “Min datter Lexie var Helena i En skærsommernatsdrøm sidste år.” Hun citerede Shaker-skolens motto: Et samfund skal bedømmes på dets skoler. Ejendomsskatterne i Shaker var højere end nogen andre steder, men beboerne fik så sandelig også noget for pengene. “Men du skal jo bo til leje, så du får alle fordelene uden at bære byrden,” tilføjede hun og lo. Hun rakte 22

Sma_pasatte_brande.indd 22

08/03/18 11.19


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.