Page 24

Tristan ville kunne hjælpe dem med noget. Men han havde ikke brikker nok i puslespillet til at regne ud, hvad det var. »Tristan, på bordet foran dig er der en skærm med et dokument, som vi skal have dig til at læse og tilslutte dig. Du kan underskrive erklæringen med den digitale kuglepen, som ligger i skuffen, der hænger under bordet,« sagde Dennis. Tristan lænede sig ned over skærmen og mærkede, at det løb fra sårene på hans bryst. Han lod som ingenting og kiggede på dokumentet, der kom frem på skærmen. Tristans hjerte hoppede en gang, da han så titlen på dokumentet. Midlertidig niveau 6-godkendelse. Helt uden at tænke sig om udbrød han: »Jeg vidste ikke, at der var et højere kvalifikationsniveau end 5!« Der blev stille i begge lokaler, inden Dennis lænede sig frem mod kameraet. »En del af godkendelsen er, at du accepterer at hemmeligholde, at der findes et niveau 6.« Tristan følte sig både intimideret og smigret over at være med i noget, som sprængte rammerne for de kendte niveauer. Han læste dokumentet så koncentreret, han kunne. Han forsøgte at fokusere, men det var, som om hans hjerne ikke kunne forholde sig til de juridiske termer og de lange sætninger. Han var dog ikke i tvivl om, at konsekvensen af at bryde med vilkårene i niveau 6-godkendelsen også var udenfor normal kategori. Alvoren blev understreget af dokumentets underskrivere til sidst: en højesteretsdommer og formanden for Kongressens nationale sikkerhedsråd. Tristan var chokeret. Dokumentet med hans navn var underskrevet af nogle af de mest magtfulde personer i USA. Han forsøgte at spille cool og underskrev ved at lægge sin hånd på scanneren i bordet og signerede med den digitale pen. Han blev godkendt, skærmen blinkede grønt, hvorefter flere skærme i lokalet tændtes med livebilleder fra forskellige steder i verden. Han tænkte igen på Julia. Shit, hvad har jeg dog gjort? Hvad vil hun sige til, at jeg er med i et projekt, som jeg aldrig vil kunne fortælle hende om? 26

Profile for JP/Politikens Forlag

Pavens yndling  

Pavens yndling er nytænkt, hæsblæsende underholdning fra første side og en helt uforudsigelig fortælling, som får læseren til at tænke på, h...

Pavens yndling  

Pavens yndling er nytænkt, hæsblæsende underholdning fra første side og en helt uforudsigelig fortælling, som får læseren til at tænke på, h...