__MAIN_TEXT__

Page 1

P PO POL IOLTILITIKITEKI NEK NSE NSFSOF ORF ORL ARL GAL GA G W WWWWW. W PWO. W PLO.IPTLOII KTLEII KTNEISKNFESONFRSOLFRAOLGRA.LGDA.KGD .KD K

Kuupik_OMSLAG_153-5x226_R28_F100_M_DANSK.indd All Pages Kuupik_OMSLAG_153-5x226_R28_F100_M_DANSK.indd All All Pages Kuupik_OMSLAG_153-5x226_R28_F100_M_DANSK.indd Pages

Niels Ole Ole Qvist Qvist og og Christian Christian Schultz-Lorentzen Schultz-Lorentzen Niels Niels Ole Qvist og Christian Schultz-Lorentzen

Kuupik Kleists historie eretbillede etbillede billede på de udfordringer, Kuupik Kleists historie ereret på de udfordringer, Kuupik Kleists historie på de udfordringer, hans generation har måttet kæmpe med. Som ung hans generation har måttet kæmpe med. Som ung hans generation har måttet kæmpe med. Som ung røg han ind i misbrug etmisbrug misbrug og eksistentiel krise. Men røg han ind i et og enenen eksistentiel krise. Men røg han ind i et og eksistentiel krise. Men han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret –og og kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret – –og kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret værn om de svage. værn om de svage. værn om de svage.

Drømmen Drømmen om om frihed frihed

Christian Schultz-Lorentzen er direktør Christian Schultz-Lorentzen erer direktør Christian Schultz-Lorentzen direktør i det grønlandske mediehus Sermitsiaq.AG i det grønlandske mediehus Sermitsiaq.AG i det grønlandske mediehus Sermitsiaq.AG og chefredaktør for den landsdækkende ogog chefredaktør for den landsdækkende chefredaktør for den landsdækkende avis Atuagagdliutit/Grønlandsposten. avis Atuagagdliutit/Grønlandsposten. avis Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Han har beskæftiget sig med journalistik Han har beskæftiget sig med journalistik i i i Han har beskæftiget sig med journalistik Grønland i snart et kvart århundrede og Grønland i snart etet kvart århundrede ogog er Grønland i snart kvart århundrede erer en af de journalister, som har det største enen af de journalister, som har det største af de journalister, som har det største kendskab til grønlandske forhold. Ikke kendskab tiltil grønlandske forhold. Ikke kendskab grønlandske forhold. Ikke mindst den politiske udvikling, som han har mindst den politiske udvikling, som han har mindst den politiske udvikling, som han har fulgt på tæt hold. Foruden en journalistisk fulgt påpå tæt hold. Foruden enen journalistisk fulgt tæt hold. Foruden journalistisk karriere på over 35 år har han skrevet karriere påpå over 3535 år har han skrevet karriere over år har han skrevet portrætbogen Grønland lagde sporet portrætbogen Grønland lagde sporet portrætbogen Grønland lagde sporet om erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy om erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy om erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy samt medvirket irække en række journalistiske samt medvirket i en journalistiske samt medvirket i en række journalistiske projekter. projekter. projekter.

Denne bog, der erudgivet udgivet i anledning afselvstyrets selvstyrets Denne bog, der ererudgivet i anledning afafselvstyrets Denne bog, der i anledning 10-års jubilæum, belyser med Kuupik Kleist i centrum 10-års jubilæum, belyser med Kuupik Kleist i centrum 10-års jubilæum, belyser med Kuupik Kleist i centrum alle aktuelle Grønlands-temaer: selvstændighedsalle aktuelle Grønlands-temaer: selvstændighedsalle aktuelle Grønlands-temaer: selvstændighedskampen, forholdet tilstormagterne, stormagterne, klimakrisen og de kampen, forholdet tiltilstormagterne, klimakrisen og de kampen, forholdet klimakrisen og de endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark.

kuupik kuupik kleist kleist – – Drømmen Drømmen om om frihed frihed kuupik kleist – Drømmen om frihed

Niels Ole Qvist er uddannet fra Danmarks Niels Ole Qvist erer uddannet fra Danmarks Niels Ole Qvist uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og har arbejdet Journalisthøjskole i 1991 ogog har arbejdet Journalisthøjskole i 1991 har arbejdet på . Jyllands-Posten. og Jyllands-Posten. Han har siden påpå B. T. B. Han har siden B. Tog . Tog Jyllands-Posten. Han har siden 2011 været ansat på Atuagagdliutit/ 2011 været ansat påpå Atuagagdliutit/ 2011 været ansat Atuagagdliutit/ Grønlandsposten, hvor han har ansvaret Grønlandsposten, hvor han har ansvaret Grønlandsposten, hvor han har ansvaret for den politiske dækning, og debuterede for den politiske dækning, ogog debuterede for den politiske dækning, debuterede som skønlitterær forfatter i 2008 med som skønlitterær forfatter i 2008 med som skønlitterær forfatter i 2008 med krigsromanen Tango 4 efter iårrække en årrække krigsromanen Tango 44 efter i en krigsromanen Tango efter i en årrække at have dækket konflikterne i Irak atat have dækket konflikterne i Irak ogogog have dækket konflikterne i Irak Afghanistan. Han er desuden forfatter Afghanistan. Han erer desuden forfatter tiltiltil Afghanistan. Han desuden forfatter bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian Laudrup og Waage Sandø. Laudrup ogog Waage Sandø. Laudrup Waage Sandø.

Ambitionerne var store. Reformer skulle på skinner, de Ambitionerne var store. Reformer skulle på skinner, de Ambitionerne var store. Reformer skulle på skinner, de udstødte skulle løftes ud affattigdom, fattigdom, der skulle gang udstødte skulle løftes ud afaffattigdom, der skulle gang udstødte skulle løftes ud der skulle gang i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester og stigende racisme i landet. Og fremfor alt var det og stigende racisme i landet. Og fremfor alt var det og stigende racisme i landet. Og fremfor alt var det ambitionen atgive give Grønland stærk stemme på den ambitionen atatgive Grønland enenen stærk stemme på den ambitionen Grønland stærk stemme på den internationale scene. Den voksende interesse for det internationale scene. Den voksende interesse for det internationale scene. Den voksende interesse for det høje nord skulle udnyttes tilatforbedre atforbedre forbedre oprindelige høje nord skulle udnyttes tiltilat oprindelige høje nord skulle udnyttes oprindelige folks levevilkår i hele Arktis. folks levevilkår i hele Arktis. folks levevilkår i hele Arktis.

KUUPIK KLEIST

Efter historisk valgsejr i 2009 overtog Kuupik Efter enenen historisk valgsejr i 2009 overtog Kuupik Efter historisk valgsejr i 2009 overtog Kuupik Kleist regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de Kleist regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de Kleist regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført. dage, da selvstyret blev indført. dage, da selvstyret blev indført.

Niels Ole Qvist og Niels Ole Qvist og Christian Schultz-Lorentzen Niels Ole Qvist og Christian Schultz-Lorentzen Christian Schultz-Lorentzen

EnstA stA Erkgrønlandsk grønlandskstemme stemme En Erk En stA Erk grønlandsk stemme

Det grønlandske livssyn baserer sig Det grønlandske livssyn baserer sig Det grønlandske livssyn baserer sig grundlæggende påbevidstheden bevidstheden om grundlæggende påpåbevidstheden om grundlæggende om altings sammenhæng –menneskets menneskets altings sammenhæng – –menneskets altings sammenhæng ubrydelige fysiske ogåndelige åndelige ubrydelige fysiske ogogåndelige ubrydelige fysiske sammenhæng med hinanden, med sammenhæng med hinanden, med sammenhæng med hinanden, med naturen, ressourcerne, universet. naturen, ressourcerne, universet. EnEnEn naturen, ressourcerne, universet. sammenhæng, der rækker langt over sammenhæng, der rækker langt ududud over sammenhæng, der rækker langt over det enkelte menneske. det enkelte menneske. det enkelte menneske. Fra koalitionsaftalen mellem Fra koalitionsaftalen mellem IA,IA,IA, Fra koalitionsaftalen mellem Demokraterne ogKandidatforbundet Kandidatforbundet Demokraterne ogogKandidatforbundet Demokraterne juni 2009 10.10.10. juni 2009 juni 2009

IEKNS EFNS F ORL P OL IPTOL I KT IEKTNS ORL A GA GA G P OL F ORL

30/04/2019 10.16 30/04/2019 10.16 30/04/2019 10.16


KUUPIK KLEIST Drømmen om frihed

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 1

13/05/2019 09.35


Niels Ole Qvist og Christian Schultz-Lorentzen

KUUPIK KLEIST Drømmen om frihed

Politikens Forlag

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 3

13/05/2019 09.35


TAK Uden den økonomiske støtte fra nedenstående bidragsydere havde denne bog ikke været mulig.

Grønlandsbanken

TELE Greenland

Kommune Qeqertalik

Kommuneqarfik Sermersooq

Tips og Lotto i Grønland

Mediehuset Sermitsiaq.AG

Jyllands-Postens Fond

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 4

13/05/2019 09.36


Indhold Forord Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Kapitel 17 Kapitel 18 Kapitel 19 Kapitel 20 Kapitel 21 Kapitel 22 Kapitel 23 Kapitel 24 Kapitel 25 Kapitel 26 Kapitel 27

Den modvillige regeringschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Hvalfangerens søn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Sendt væk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Den ulykkelige by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Bermudatrekanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Tur-retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Kvælertag – og venskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Javel, hr. minister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Den opslidende retssag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 En renæssancemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Tvillingetårnene og vejen til Christiansborg . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Alene i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Fra hjemmestyre til selvstyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 En aftale i en Jeep . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Vi gør Danmark mindre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 I spidsen for partiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Sejr med skygger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 “Jeg har en plan!” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Konen i forholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 “Det kræver en anden psyke end min at være lalleglad” . . . . . . . . . . . 201 Opgøret med embedsværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Uranbjerget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Nye mål – og et grimt overfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 Grønlandsk grundlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Præsidentvalgkampen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 Nye horisonter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Ingen finere end andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 Bevægelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 5

13/05/2019 09.36


2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 6

13/05/2019 09.36


Forord

DEN MODVILLIGE REGERINGSCHEF I efteråret 2008 stemte et overvældende flertal på 75,5 procent af befolkningen i Grønland ja til selvstyre og dermed retten til at blive endnu mere herre i eget hus. På nationaldagen den 21. juni 2009 trådte Selvstyreloven i kraft som afløser for Hjemmestyreloven. Dermed var det tid til at bevæge sig ud i et nyt slædespor. Forventningerne var høje. Nærmest en politisk beruselse i visse kredse, mens andre forsøgte at mane til mere forsigtig optimisme. Grønland havde efter benhårde forhandlinger opnået retten til at udnytte råstofferne i undergrunden. En politisk sejr, der for alvor varslede nye tider, fordi råstofferne ansås og stadig anses som et vigtigt indtægtsområde i bestræbelserne på at opnå en selvstændig økonomi. Samtidig havde spørgsmålet om ejerskabet til undergrundens værdier været en smertelig tabersag for de grønlandske politikere, da de 30 år tidligere forhandlede med Danmark om rammerne for hjemmestyreloven. Et politisk nederlag, som Selvstyreloven nu rådede bod på, om end en del af prisen var en fastfrysning af det årlige milliard-bloktilskud fra Danmark. Dertil kom den nye mulighed for at løsrive sig fra Danmark ved en folkeafstemning, ligesom det blev muligt at påbegynde hjemtagelsen af 32 ansvarsområder fra Danmark, herunder domstole og politivæsen. Nye tider. Hjemmestyreloven havde mange fædre, og tilsvarende har Selvstyreloven. Det grønlandske hold af politikere og embedsmænd i den dansk-grønlandske selvstyrekommission trak alle et imponerende læs. Ikke mindst takket være et problemfrit samarbejde på tværs af partiernes politiske skel. Et samarbejde, der til gengæld er en påfaldende mangelvare på den indenrigspoli-

7

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 7

13/05/2019 09.36


tiske scene i Grønland i dag, hvor nationale forlig i politiske beslutninger af vidtrækkende karakter er en forunderlig sjældenhed. En af de politikere, som var mest fremtrædende i de vanskelige forhandlinger om Selvstyreloven, var Kuupik Kleist, der senere blev landsstyreformand. Historien ville, at han også personligt var i front i forbindelse med den officielle indførelse af selvstyret. Der er politikere, som higer efter indflydelse for magten og prestigens skyld. Ofte uden at have en egentlig politisk vision. Og så er der en mere sjælden race. Politikere, for hvem tilfældige brikker i livets usynlige puslespil fører dem til øverste hylde. Helt uden personlige masterplaner. Politikere, der ikke fremturer for et godt ord, men hvis gennemslagskraft man ikke bør underkende. Der er dybde i tankegangen. Ligesom der altid er en elev i en skoleklasse, som med præcision kan formulere klassens kollektive tankegods. En ledertype, der ser virkeligheden klart. Men det er nu ikke kun derfor, at vi i denne bog har valgt at have Kuupik Kleist i fokus i fortællingen om selvstyret. Nok så vigtigt personificerer han på mange måder den udviklingshistorie, som fører til det moderne Grønland. Den i dag 61-årige Kuupik Kleist kom til verden i Qullissat; kulminebyen, der blev rømmet i 1969-72. Som kun 11-årig blev Kuupik sendt alene til Danmark for at gå i skole ligesom mange i hans generation. Realskoletiden blev gennemført i Sisimiut, og han vendte tilbage til Danmark for at tage sin studentereksamen fra Birkerød Statsskole. I 1983 blev han socionom fra RUC. Men det var ikke et forløb uden problemer. Der er blevet kigget med tunge øjne ned i vandet på Christianshavns Kanal, mens tankerne brødes. I tre årtier har Kuupik Kleist tjent det grønlandske samfund. Han lagde beskedent ud som socialmedhjælper i Nuuk Kommune, men steg hurtigt i graderne og blev vicedirektør for Uddannelsesdirektoratet, rektor for Journalisthøjskolen og direktør for Udenrigsdirektoratet. Striben af politiske tillidshverv omfatter medlem af Landstinget, medlem af Landsstyret, medlem

8

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 8

13/05/2019 09.36


af Folketinget og i en årrække formand for partiet Inuit Ataqatigiit (IA). Fra 2004 var han medlem af Selvstyrekommissionen, og han blev selvstyrets første Naalakkersuisut-formand (2009-2013). I dag bestrider Kuupik ­Kleist en enkelt formandspost i erhvervslivet, er bestyrelsesformand for Arctic Indigenous Film Fund og grønlandsk kommissær for Inuit Circumpolar Councils Pikialasorsuaq-kommission. For slet ikke at tale om hans indsats på andre områder, ikke mindst i internationale sammenhænge. Med Kuupik Kleist som guide fortælles historien om, hvad der lå til grund for overgangen til selvstyret, og hvordan processen blev gennemført. Men der er også kig endnu længere tilbage i historien. Herunder betydningen af Nordatlantens variant af den berygtede Bermudatrekant: Danmark-USA-Grønland. USA’s tilstedeværelse i Grønland har uden tvivl været med til at skubbe til ønsket om selvstyre og selvstændighed, lyder vurderingen fra Kuupik Kleist. Drømmen om frihed markerer med et biografisk afsæt 10-års jubilæet for selvstyrets indførelse. En historie om drømme og nederlag. Politiske som personlige. Fra det geopolitiske til det vibrerende nære. Ind under huden og ud i verden. Rejsen begynder nu.

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 9

13/05/2019 09.36


2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 10

13/05/2019 09.36


Kapitel 1

HVALFANGERENS SØN Jeg er ikke som de andre. Det er den første erindring, der kommer til Kuupik Vandersee Kleist, når han tænker tilbage på sin opvækst i kulminebyen Qullissat på Qeqertarsuaq (Disko), 500 kilometer nord for Polarcirklen. Solens stråler rammer ham. Han lyser op i drengeflokken. Håret er næsten hvidt, bleget af vind og saltvand. De andres er sort. Det er ikke godt at skille sig ud. Så er der øretæver i luften. På samme måde husker Kuupik turene hånd i hånd gennem byen med faren. “Folk kaldte os ravnen og rypen. Jeg var rypen, den lyse. Min far var ravnen, den sorte,” forklarer han. Ravnen var ikke hans biologiske far, men Nikolaj Kleist blev som adoptivfar et fast anker for Kuupik, selvom Nikolaj også havde sit at slås med og i perioder gled ind i sig selv. En trøst eller opmuntring for adoptivfaren var drukturene. Det udsvævende liv, som også omfattede interessen for fremmede damer, var til gengæld en kilde til konflikter i hjemmet. Han var en belæst mand og øste gerne ud af sin viden til børnene. Mens han talte, voksede verden for øjnene af dem. Bag horisonten lokkede eksotiske lande med bjergkæder, floder, elefanter og zebraer, andre samfundssystemer og gule, røde, sorte, brune og hvide mennesker. “Min far var meget lidt berejst, men i bøgerne og i sine tanker kom han vidt omkring. Fordi han var telegrafist, vidste han alt om meteorologiske fænomener og forklarede, hvordan vejret på Grønlands vestkyst blev dannet over de store søer i Nordamerika. Han slugte alle former for politisk litteratur og underholdt gerne gæster og os børn med, hvad han havde

11

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 11

13/05/2019 09.36


læst. Han blev selv påvirket af det. For eksempel blev en datter døbt Lima, da han læste om befrielseskampen i Peru,” siger Kuupik. Faren lærte også sønnen de ting, en grønlandsk mand skal kunne. At sejle og navigere mellem isfjelde. At tage vejrvarsler. At fange hvaler og sæler. At partere dem. At sætte pris på smagen af råt hvalkød. Hvidhvalens finne var det bedste. Mens hvalen stadig lå i vandet, lavede Kuupik et hurtigt snit i kanten af finnen. “Når den jages, bliver dens adrenalin pumpet rundt i kroppen. Det fremkalder en særlig sød smag i finnen. En godbid, som vi spiste sammen med mors hjemmebagte boller,” husker han. I drengeårene var jagten et centralt omdrejningspunkt. Det var under jagten, Kuupik følte sig i sit rette element – fri. For en tid var han væk fra den skrappe adoptivmor og hendes formaninger og undslap samtidig det barske hierarki i drengeflokken. Ofte foregik jagten fra farens båd. Sammen sejlede de ud i det livlige, 20 kilometer brede stræde mellem Disko og halvøen Nuussuaq, som hollandske hvalfangere i 1600-tallet havde navngivet Vaigat, hvilket var nederlandsk for “den blæsende åbning”. Strædet levede op til sit navn: “Jeg har frygtet at dø masser af gange. Som regel var min far og jeg alene ude. Vejret kunne skifte hurtigt. Pludselig kom stormen, og der var store bølger. Jeg måtte sidde ude i spidsen af båden for at holde den nede, mens vandet piskede ind over stævnen. ‘Sænk farten,’ skreg jeg til min far. Men vi skulle nå hjem, inden det blev endnu værre. Jeg blev søstærk på den hårde måde,” beretter Kuupik. På land havde han altid et vågent øje på sin far af frygt for, at han skulle finde på at stikke til søs uden ham. Så snart Nikolaj kom hjem fra telegrafkontoret og gjorde antrit til afgang, var der en lille skygge, der fulgte ham. Det var ikke altid, det passede ind i farens planer at tage drengen med. “Jeg har fået fortalt, hvordan jeg blev helt ulykkelig, da han en dag forsøgte at skjule for mig, at han skulle ud. Jeg var vel to-tre år og vadede skrigende efter ham i vand til livet. Det endte med, at han måtte vende om. Han fik hevet mig ind på land og i noget tørt tøj, inden han puttede mig i båden, så vi kunne komme derud sammen.”

12

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 12

13/05/2019 09.36


Hvad talte I om, når I sådan var af sted i mange timer? “Han sagde ikke meget. Det var fangsten, det drejede sig om. Men han lærte mig alt, hvad jeg havde brug for. Også jagtprincipperne. For eksempel at man ikke skyder riden (en mindre måge). Det er for nemt.” Nemt var det til gengæld ikke med vågehvalen, også kaldet sildepiskeren, som kan blive 8-9 meter lang og veje 7-8 ton. Det var ikke et dyr, fangere på den tid med deres sunde fornuft i behold gav sig i kast med. Men en dag blev fristelsen alligevel for stor. Det var midt på sommeren. I en af den slags intense perioder i Arktis, hvor solen hænger på himmelbuen døgnet rundt, og luften er klarere end noget andet sted. Et stykke tid havde fangerne talt om, at der var vildt mange sildepiskere derude. De var ankommet sydfra, to-tre stykker sammen. Sildepiskeren er ikke den letteste at fange. Den bevæger sig hurtigt. Finnen bliver under vandet, når den dykker, og blåsten er svag. Den kan være neddykket i op til 20 minutter, inden den kommer op til overfladen for kort at orientere sig. Det var da heller ikke planlagt, at Kuupik og faren skulle gå efter den, da de gassede op for den 20 hestes påhængsmotor og skar en kølvandsstribe mod syd i retning af Lille Qullissat. I bugten plejede de at fiske efter havkat. Da Nikolaj Kleist drejede glasfiber-speedbåden ind i området, fik de straks øje på de tre hvaler, som lå og mæskede sig i krebsdyr og plankton. “Vi var alene på stedet og sejlede lidt omkring dem. En tanke begyndte at forme sig i min far. Han dirrede. At nedlægge en sildepisker … det havde han aldrig gjort før. Vi skød kun narhvaler og hvidhvaler, og sildepiskeren er fem gange så stor som dem,” fortæller Kuupik. Efter at have kredset rundt i bugten et stykke tid tog Nikolaj pludselig mod til sig og pressede riflen mod skulderen. Den var af samme type som den, de amerikanske soldater anvendte under 2. Verdenskrig. “Det var noget nær et pletskud. Så dykkede den. Og vi ventede, til den atter dukkede op. Jeg fik besked på at overtage roret og sejle så tæt på som muligt. Så affyrede han riflen igen. Så dykkede den og var væk i lang tid. Næste gang den kom til syne, gav det et stort gib i os. Den fløj kraftstejleme gennem luften. Den var helt fri af vandet. Vores båd var hurtig, så vi var

13

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 13

13/05/2019 09.36


fluks efter den. Far blev ved med at råbe efter mig: ‘Tættere på, tættere på!’ Den havde så meget fart på, at vandet blev presset op foran den, når den kom op til overfladen. Det var som en boble, den steg op igennem.” Du var kun 11 år, var du slet ikke bange? “Ekstremt nervøs. Det gik for fulde hammer, og jeg vidste ikke, hvor den ville dukke op næste gang. Hvis den kom op under os, ville båden kæntre.” Fra bugten gik det med gashåndtaget i bund på tværs af Vaigat, hvor farens ven, Konrad Lundblad, dukkede op i en anden båd. Hans søn var også med. Med fagter og råb blev det aftalt at sejle op på hver side af dyret og beskyde den fra begge sider. Men selvom kuglerne føg gennem luften, syntes det umuligt at få has på kæmpen. “Jagten fortsatte hele den lyse nat. Efterhånden kom der flere både til. De mange skud, der bragede i den vindstille luft, havde varslet de andre fangere om, at der foregik noget interessant. Ud på natten var der en flåde af mindre fartøjer omkring os, og mens hvalen lå og pustede ud, blev der harpuneret løs. Jeg husker synet af de orange bolde, som poppede op fra vandet omkring hvalen, når harpunspidserne satte sig fast i spækket, og den stadig kæmpede imod og forsøgte at dykke ned.” Da morgenen kom, gav den endelig op. Der var ikke mere livskraft tilbage i det store dyr. Hen over rælingerne blev det diskuteret, hvordan sagen skulle gribes an: Om den skulle trækkes ind til kysten for at blive parteret, eller om de skulle vælge den noget længere vej retur til Qullissat. “Fangerne blev enige om, at det her bytte skulle med hjem i hel størrelse. Så bådene blev bundet sammen, og i et fælles triumftog ankom vi til byen ud på morgenen, mens de affyrede skudsalver op i luften. Det var en fantastisk følelse. Vi havde nedlagt det største bytte af dem alle, og nu var alle fælles om at fejre det.” Polarvintrene var lange på 69. breddegrad. For en dreng uendelige. Og længslen efter lys og varme kunne i perioder besætte folk. I mørketiden blev der dog lettet på låget, når de blege stråler fra Månen og stjernerne satte strøm til sneen og fik det dunkle til at briste. Kulden føltes særlig slem i den periode, hvor havisen blev dannet. Vin-

14

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 14

13/05/2019 09.36


den kom hylende fra Davisstrædet og ramte huden som nåle, når Kuupik stod på ski eller legede i sneen. Særligt bed det i kinderne, når det gik ud over de hvide stepper på slæden. “Jeg fik tit forfrysninger. Frost i ørerne. Og næsen. Og tæerne. Det er derfor, jeg i dag ser ud ad helvede til på fødderne,” fortæller Kuupik og tilføjer om pinslerne i vildmarken: “Nogle gange måtte jeg grædende bede far om at vende om. Jeg egnede mig slet ikke til det kolde klima. Tænkte ofte: Gid jeg var født under varmere himmelstrøg. Desto mere skønt var det, når lyset vendte tilbage. Forårsjagten til havs var vidunderlig! Nogle gange lå vi i båden, helt stille under den milde sol, og lyttede efter blåsten mellem isflagerne.” Fangerne kunne ikke vente med at få en luns kød, når dyret var nedlagt. Kuupik elskede også fisketurene og i lige så høj grad måltidet om aftenen hjemme i den lune stue ved skibsovnen. “Havkat var – og er – min personlige favorit. Mit hjerte slog et ekstra slag, når vi fik den på krogen. Men vi nedlod os også til at spise hellefisk, laks, ørreder eller ammassat (grønlandsk for lodde). Om ammassat siger man, at man højest kan indtage 13 stykker under ét måltid, og det er korrekt. Jeg har tjekket det!” Når Kuupik og faren kom hjem fra jagten med båden fyldt med fisk, udløste det altid spændt forventning i de omkringliggende huse. Nikolaj var et usædvanligt gavmildt menneske, og selvom hustruen, Bertiaraq, forsøgte at styre hans instinkter – der skulle også være mad til at mætte familiens egne maver – kunne han slet ikke lade være med at dele ud til andre. Hvis nogle var i særlig nød, gav han gerne dem det sidste af sin fangst og måtte så ud på søen igen. I sagens natur kunne Kuupik ikke dengang vide, hvor meget menneskene og kulminebyens dramatiske skæbne ville komme til at forme hans voksenlivs tanker og værdier. Men retrospektivt er han ikke i tvivl: Sporene til hans livsbane blev lagt her, og farens sociale engagement og antiautoritære væremåde blev ledetrådene. Før – og under – hans opvækst var Qullissat et sted som intet andet i Grønland. Her var et leben og en klang af noget nyt i luften. Store skibe lå for

15

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 15

13/05/2019 09.36


anker ud for byen, og folk ankom langvejsfra for at slå sig ned. Blandt andet skotske mineingeniører, der med deres djærve facon satte præg på byen og gav et par ekstra strøg til paletten i dét, som er det nærmeste, Grønland – før nutidens Nuuk – er kommet på et multikulturelt samfund med flere nationaliteter og sprog. “Qullissat var befolket af arbejdere fra hele landet, men dog fortrinsvis fra Diskobugten. Og så var der amerikanere, svenskere, englændere og de mange skotter. Men de, der bestemte over de andre, var danskerne,” husker Kuupik. De kulørte træhuse fordelte sig hen over det stenede og græsklædte landskab, som skrånede ned mod vandet, hvor isbjerge flød forbi i en lind strøm. Nogle var så store som parkeringshuse. I udkanten af byen trykkede mindre bygninger og skure sig, og bag det hele tronede fjeldmassivet. Når tilrejsende kastede et blik på stedet, kunne de ikke være i tvivl om, hvem der var de lokale konger. I to imposante, tilbagetrukne bygninger – af grønlænderne kaldet Slottene – residerede henholdsvis chefen for KGH (Den Kongelige Grønlandske Handel) og chefen for GTO (Grønlands Tekniske Organisation). “Herfra blev der våget over stedet,” forklarer Kuupik. Der var også skolen, sygehuset, vandværket og købmandsforretningen. Samt kirken. En prunkløs bygning, som Kuupiks adoptivmor, Bertiaraq, tog pejling af og indstillede sit kompas efter, og som hun bød Kuupik at frekventere hver søndag. Desværre måtte han dog ofte skuffe hende. Der kom andet på tværs, jagtturene ikke mindst. Oprindeligt var Qullissat en sommerboplads for inuit, men minen havde været aktiv i mange år. Historiebøgerne fortæller, at der allerede i 1780 blev udvundet kul med håndkraft fra åbne brud. Kullene blev brugt som brændsel i de nærliggende bygder. Den underjordiske mine blev anlagt i 1920’erne, og snart herefter begyndte man at bryde kul med motoriseret udstyr – over og under permafrostlaget. Transporten foregik på små togvogne. I begyndelsen trak arbejderne dem selv ud af bruddet på de rustrøde sveller, et arbejde, som kvinderne også deltog i.

16

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 16

13/05/2019 09.36


Optegnelser viser, at der de første år blev fremstillet cirka 4.000 ton kul, men senere voksede årsproduktionen til 20.000-30.000 ton, og i takt hermed voksede byen sig op gennem århundredet stor og betydningsfuld. I hvert fald i grønlandsk målestok. Da befolkningstallet toppede ved cirka 1.500 indbyggere, var Qullissat landets fjerdestørste by. Sliddet i de mørke mineskakter var ekstremt hårdt og nedbrød mændene fysisk. Men arbejdet fik dem også til at ranke ryggen og marchere i takt. Der var en stolthed forbundet med de daglige prøvelser og det at være en del af et kollektiv. Som andre steder, hvor der blev skabt en arbejderklasse, førte det til en politisk vækkelse. Det var i Qullissat, de første spæde skridt mod en organisering af arbejderne blev taget efter 2. Verdenskrig. I spidsen stod Hansepajuk Gabrielsen, der med sit væsen og sine talegaver kunne samle folk. Inspireret af en håndfuld danske kommunister i Qullissat var Hansepajuk Gabrielsen med til at introducere begreber som 1. maj, otte timers arbejdsuge, overenskomster, organisations- og strejkeret. En lokal dansk skolelærer, Børge Poulsen, spillede en central rolle i den socialistiske skoling i byen. Børge Poulsen var medlem af DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) og udbredte tankerne til de lokale arbejdere. Samtidig fik han publiceret artikler i Land og Folk, hvor han beskrev minearbejdernes “skandaløse underbetaling”. Nikolaj Kleist var fast gæst til møderne i hans hjem. “Det var ikke partipolitik i agitatorisk form, der blev drøftet, men mere en slags studiekreds om emner som social uretfærdighed og visioner for et mere ligeværdigt samfund,” forklarer universitetslektor Aksel Vladimir Carlsen, som i ti år var ansat på Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) i Nuuk, hvor han blandt andet forskede i den grønlandske arbejderbevægelse. Aksel Vladimir Carlsen, der har en ph.d. i historie fra universitetet i Moskva, kender Kuupik personligt og har også mødt hans storebror, Edvard Kleist, som han interviewede i forbindelse med research til et skrift om Qullissats historie. Fra forskellige kilder har han stykket oplysninger sammen om Kuupiks far. “Nikolaj Kleist var en populær og betydningsfuld skikkelse i Qullissat. Det var hans ansvar at hænge de daglige løbesedler op med informationer

17

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 17

13/05/2019 09.36


om, hvad der skete ude i verden. Folk kom også til ham og fik svar på forskellige ting. Han gik for at være meget vidende,” forklarer han. Mistænkte myndighederne ham og de andre kommunister for at være spioner for russerne? “DKP’erne blev på den tid betragtet som sovjet-kommunisternes forlængede arm. Og på rygtebasis blev deres aktiviteter knyttet til russerne. Det var en del af den hetz, der foregik mod anderledes tænkende i Qullissat. Baseret på kliché-opfattelser og antikommunistisk dæmonisering. Men jeg fandt ingen dokumenter i Rigsarkivet, som på skrift dokumenterer en mulig spion-mistanke.” I en artikel i et årsskrift for Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik (fra 2003) og i avisen Sermitsiaq har Aksel Vladimir Carlsen videreformidlet sin research. Her beskriver han det officielle Danmarks fordømmelse af kommunisternes infiltrering af Qullissat tilbage i 1940’erne. En fordømmelse, der skete på et tidspunkt, hvor DKP var repræsenteret i Folketinget og dermed et legitimt parti. Aksel Vladimir Carlsen refererer statsminister Hans Hedtoft for følgende udsagn: Danske kommunister virker i Grønland som en politisk femte kolonne, og deres virksomhed i Grønland blandt et primitivt folk er særlig farlig. Kommunisterne skulle så vidt muligt holdes ude af landet. “At der overhovedet dukkede DKP-medlemmer op i et overkontrolleret Grønland, var en rød klud for myndighederne. Lærer Børge Poulsens samtaler med minearbejderne om social ulighed, om religion og skønlitteratur virkede mistænkelige, og hans indflydelse blev af myndighederne vurderet som værende så stor, at han efter en redegørelse fra direktør for Grønlands Styrelse Knud Oldendow blev fyret,” oplyser Aksel Vladimir Carlsen. Fordi han var kommunist? “Jeg ved ikke, om han formelt blev udvist med den angivelse. Men det var drastisk. Først blev han fyret, og så gik han rundt i byen i uvished i nogle måneder inden den egentlige bortvisning fra Grønland,” svarer Aksel Vladimir Carlsen. Der blev også holdt et vågent øje med en anden dansk kommunist,

18

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 18

13/05/2019 09.36


læge og frihedskæmper Preben Morland. Han var ankommet til Qullissat med det første hold danske læger efter krigen, men søgte allerede et par år efter videre nordpå for at arbejde som læge ved vejrstationen ved Thule. Ifølge Aksel Vladimir Carlsen omkom han under “mærkelige omstændigheder”. Helt uafklarede er de dog ikke, hvis aviserne fra dengang står til troende. Når man bladrer i Grønlandspostens gulnede udgaver, dukker Preben Morlands navn op i december 1947. Ifølge artiklen døde han under en jagttur nordvest for Thule, efterladende sig kone og børn. “Ulykken skete en mørk eftermiddagstime, da lægen forvildede sig bort fra det øvrige jagtselskab med sin hundeslæde og kom ud på tynd is, som bristede under ham. Han forsvandt med både hund og slæde, men hans lig blev senere bjærget af et redningshold,” fremgår det af artiklen. Som telegrafbestyrer og statstjenestemand var Nikolaj Kleist ikke en naturlig del af minearbejdernes faglige fællesskab, som i øvrigt slet ikke omfattede alle. Nogle arbejdere holdt sig udenfor. De kunne ikke se, hvad uro og ballade skulle gøre godt for, og var det ikke farligt at fornærme danskerne? Nikolaj Kleist var ikke i tvivl om, at det var livsnødvendigt at få forbedret forholdene for almindelige mennesker. Han blev tiltrukket af kommunisternes snak om lighed og broderskab og begyndte ligesom skolelæreren Børge Poulsen at abonnere på Land og Folk. Under besøgene i Børge Poulsens hjem stiftede han bekendtskab med Karl Marx’ tanker om klassekamp og proletariatets diktatur. Han fik også fat i Det Kommunistiske Manifest og satte sig for at oversætte det til grønlandsk med tanke på udbredelse. I dag kan det måske lyde som en uskyldig plan. Men i en tid med koldkrig og russerforskrækkelse var det en næsten revolutionær handling. Helvede brød løs. Trusler og ydmygelser fulgte. “Min far brød sig ikke om at tale om, hvad der skete dengang. Det var et traume for ham. Men jeg har stumpvis fået stykket historien sammen: En dag kom der tre danske mænd ind på hans kontor og meddelte ham, at hvis han ikke stoppede med det lort, ville han aldrig få lov til at se sin Bertiaraq igen. Hun var på det tidspunkt i huset hos handelsforvalteren. Samtidig

19

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 19

13/05/2019 09.36


stak de ham nogle dask over ørerne og tvang ham til at brænde oversættelsen,” fortæller Kuupik. Hvad mener du om den behandling? “Det var da fuldstændig utilstedeligt. Det råber til himlen at behandle ham på den måde. Men sådan var tiden dengang. De danske øvrighedspersoner var små konger og opførte sig som sådan.” Nikolaj Kleists politiske ståsted fik ikke kun konsekvenser for ham selv, men i et vist omfang også for hans børn, som med hån og spot blev forfulgt på grund af farens aktiviteter. Aksel Vladimir Carlsen fik under sine research­ samtaler med Kuupiks storebror, Edvard, et indblik i omfanget: “Edvard fortalte mig om, hvordan de som børn blev chikaneret i skolen, både af kateketen og af de andre børn. De blev kaldt kommunistyngel. Jeg forstod på Edvard, at det satte sig dybe spor, at der på den måde blev pisket en stemning op mod dem,” forklarer Aksel Vladimir Carlsen.

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 20

13/05/2019 09.36


2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 21

13/05/2019 09.36


Isen er brudt, og Kuupik står på en isflage i Vaigat sammen med sin far Nikolaj – på vej på hvidhvalfangst i maj 1969.

Kuupik med en stor havkat på krogen i bugten ved Lille-Qullissat i sommeren i 1969. Privatfoto

Lille Kuupik i festtøj mellem storesøstrene Sigrid og Birthe i juni 1960. Kuupiks tredje storesøster, Makka, var blomsterpige, i anledning af at Frederik 9., dronning Ingrid og kronprinsesse Margrethe kom til Qullissat med Dannebrog. Længst til venstre står Kuupiks biologiske mor, Arnakkuluk.

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 22

13/05/2019 09.36


Kuupiks første jul (1958). Til venstre sidder Kuupiks biologiske søster, Susanne.

Arnakkuluk, Kuupiks biologiske mor, flyttede til Danmark, da Kuupik var omkring fem år. Billedet er taget først i 1950’erne i Qeqertarsuaq.

2019014_Kuupik_Kleist_Drømmen om frihed.indd 23

13/05/2019 09.36


P PO POL IOLTILITIKITEKI NEK NSE NSFSOF ORF ORL ARL GAL GA G W WWWWW. W PWO. W PLO.IPTLOII KTLEII KTNEISKNFESONFRSOLFRAOLGRA.LGDA.KGD .KD K

Kuupik_OMSLAG_153-5x226_R28_F100_M_DANSK.indd All Pages Kuupik_OMSLAG_153-5x226_R28_F100_M_DANSK.indd All All Pages Kuupik_OMSLAG_153-5x226_R28_F100_M_DANSK.indd Pages

Niels Ole Ole Qvist Qvist og og Christian Christian Schultz-Lorentzen Schultz-Lorentzen Niels Niels Ole Qvist og Christian Schultz-Lorentzen

Kuupik Kleists historie eretbillede etbillede billede på de udfordringer, Kuupik Kleists historie ereret på de udfordringer, Kuupik Kleists historie på de udfordringer, hans generation har måttet kæmpe med. Som ung hans generation har måttet kæmpe med. Som ung hans generation har måttet kæmpe med. Som ung røg han ind i misbrug etmisbrug misbrug og eksistentiel krise. Men røg han ind i et og enenen eksistentiel krise. Men røg han ind i et og eksistentiel krise. Men han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret –og og kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret – –og kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret værn om de svage. værn om de svage. værn om de svage.

Drømmen Drømmen om om frihed frihed

Christian Schultz-Lorentzen er direktør Christian Schultz-Lorentzen erer direktør Christian Schultz-Lorentzen direktør i det grønlandske mediehus Sermitsiaq.AG i det grønlandske mediehus Sermitsiaq.AG i det grønlandske mediehus Sermitsiaq.AG og chefredaktør for den landsdækkende ogog chefredaktør for den landsdækkende chefredaktør for den landsdækkende avis Atuagagdliutit/Grønlandsposten. avis Atuagagdliutit/Grønlandsposten. avis Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Han har beskæftiget sig med journalistik Han har beskæftiget sig med journalistik i i i Han har beskæftiget sig med journalistik Grønland i snart et kvart århundrede og Grønland i snart etet kvart århundrede ogog er Grønland i snart kvart århundrede erer en af de journalister, som har det største enen af de journalister, som har det største af de journalister, som har det største kendskab til grønlandske forhold. Ikke kendskab tiltil grønlandske forhold. Ikke kendskab grønlandske forhold. Ikke mindst den politiske udvikling, som han har mindst den politiske udvikling, som han har mindst den politiske udvikling, som han har fulgt på tæt hold. Foruden en journalistisk fulgt påpå tæt hold. Foruden enen journalistisk fulgt tæt hold. Foruden journalistisk karriere på over 35 år har han skrevet karriere påpå over 3535 år har han skrevet karriere over år har han skrevet portrætbogen Grønland lagde sporet portrætbogen Grønland lagde sporet portrætbogen Grønland lagde sporet om erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy om erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy om erhvervspioneren Jørgen Ancher Høy samt medvirket irække en række journalistiske samt medvirket i en journalistiske samt medvirket i en række journalistiske projekter. projekter. projekter.

Denne bog, der erudgivet udgivet i anledning afselvstyrets selvstyrets Denne bog, der ererudgivet i anledning afafselvstyrets Denne bog, der i anledning 10-års jubilæum, belyser med Kuupik Kleist i centrum 10-års jubilæum, belyser med Kuupik Kleist i centrum 10-års jubilæum, belyser med Kuupik Kleist i centrum alle aktuelle Grønlands-temaer: selvstændighedsalle aktuelle Grønlands-temaer: selvstændighedsalle aktuelle Grønlands-temaer: selvstændighedskampen, forholdet tilstormagterne, stormagterne, klimakrisen og de kampen, forholdet tiltilstormagterne, klimakrisen og de kampen, forholdet klimakrisen og de endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark.

kuupik kuupik kleist kleist – – Drømmen Drømmen om om frihed frihed kuupik kleist – Drømmen om frihed

Niels Ole Qvist er uddannet fra Danmarks Niels Ole Qvist erer uddannet fra Danmarks Niels Ole Qvist uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og har arbejdet Journalisthøjskole i 1991 ogog har arbejdet Journalisthøjskole i 1991 har arbejdet på . Jyllands-Posten. og Jyllands-Posten. Han har siden påpå B. T. B. Han har siden B. Tog . Tog Jyllands-Posten. Han har siden 2011 været ansat på Atuagagdliutit/ 2011 været ansat påpå Atuagagdliutit/ 2011 været ansat Atuagagdliutit/ Grønlandsposten, hvor han har ansvaret Grønlandsposten, hvor han har ansvaret Grønlandsposten, hvor han har ansvaret for den politiske dækning, og debuterede for den politiske dækning, ogog debuterede for den politiske dækning, debuterede som skønlitterær forfatter i 2008 med som skønlitterær forfatter i 2008 med som skønlitterær forfatter i 2008 med krigsromanen Tango 4 efter iårrække en årrække krigsromanen Tango 44 efter i en krigsromanen Tango efter i en årrække at have dækket konflikterne i Irak atat have dækket konflikterne i Irak ogogog have dækket konflikterne i Irak Afghanistan. Han er desuden forfatter Afghanistan. Han erer desuden forfatter tiltiltil Afghanistan. Han desuden forfatter bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian Laudrup og Waage Sandø. Laudrup ogog Waage Sandø. Laudrup Waage Sandø.

Ambitionerne var store. Reformer skulle på skinner, de Ambitionerne var store. Reformer skulle på skinner, de Ambitionerne var store. Reformer skulle på skinner, de udstødte skulle løftes ud affattigdom, fattigdom, der skulle gang udstødte skulle løftes ud afaffattigdom, der skulle gang udstødte skulle løftes ud der skulle gang i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester og stigende racisme i landet. Og fremfor alt var det og stigende racisme i landet. Og fremfor alt var det og stigende racisme i landet. Og fremfor alt var det ambitionen atgive give Grønland stærk stemme på den ambitionen atatgive Grønland enenen stærk stemme på den ambitionen Grønland stærk stemme på den internationale scene. Den voksende interesse for det internationale scene. Den voksende interesse for det internationale scene. Den voksende interesse for det høje nord skulle udnyttes tilatforbedre atforbedre forbedre oprindelige høje nord skulle udnyttes tiltilat oprindelige høje nord skulle udnyttes oprindelige folks levevilkår i hele Arktis. folks levevilkår i hele Arktis. folks levevilkår i hele Arktis.

KUUPIK KLEIST

Efter historisk valgsejr i 2009 overtog Kuupik Efter enenen historisk valgsejr i 2009 overtog Kuupik Efter historisk valgsejr i 2009 overtog Kuupik Kleist regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de Kleist regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de Kleist regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført. dage, da selvstyret blev indført. dage, da selvstyret blev indført.

Niels Ole Qvist og Niels Ole Qvist og Christian Schultz-Lorentzen Niels Ole Qvist og Christian Schultz-Lorentzen Christian Schultz-Lorentzen

EnstA stA Erkgrønlandsk grønlandskstemme stemme En Erk En stA Erk grønlandsk stemme

Det grønlandske livssyn baserer sig Det grønlandske livssyn baserer sig Det grønlandske livssyn baserer sig grundlæggende påbevidstheden bevidstheden om grundlæggende påpåbevidstheden om grundlæggende om altings sammenhæng –menneskets menneskets altings sammenhæng – –menneskets altings sammenhæng ubrydelige fysiske ogåndelige åndelige ubrydelige fysiske ogogåndelige ubrydelige fysiske sammenhæng med hinanden, med sammenhæng med hinanden, med sammenhæng med hinanden, med naturen, ressourcerne, universet. naturen, ressourcerne, universet. EnEnEn naturen, ressourcerne, universet. sammenhæng, der rækker langt over sammenhæng, der rækker langt ududud over sammenhæng, der rækker langt over det enkelte menneske. det enkelte menneske. det enkelte menneske. Fra koalitionsaftalen mellem Fra koalitionsaftalen mellem IA,IA,IA, Fra koalitionsaftalen mellem Demokraterne ogKandidatforbundet Kandidatforbundet Demokraterne ogogKandidatforbundet Demokraterne juni 2009 10.10.10. juni 2009 juni 2009

IEKNS EFNS F ORL P OL IPTOL I KT IEKTNS ORL A GA GA G P OL F ORL

30/04/2019 10.16 30/04/2019 10.16 30/04/2019 10.16

Profile for JP/Politikens Forlag

Kuuik Kleist - Drømmen om frihed  

Tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist overtog regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført. Kuupik Kl...

Kuuik Kleist - Drømmen om frihed  

Tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist overtog regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført. Kuupik Kl...