mand blev det ufrivillige øjenvidne til snesevis af menneskers død i bølgerne. Kunne han have gjort noget? Det diskuterede vi aldrig, for vi kendte begge svaret. Havde han eller en anden rakt hånden ud, ville deres menneskeligt forståelige behov for at hjælpe ubarmhjertigt være blevet årsag til endnu flere menneskers druknedød. Den i forvejen overfyldte gummibåd, hvor han opholdt sig, og som kun ved et mirakel holdt sig flydende, ville med det samme være forsvundet i havet. Båden var fuld. Der var ikke plads til flere. Den unge flygtning hørte til blandt de overlevende, og jeg så prisen for overlevelsen i hans øjne, en skyldfølelse, som vil hjemsøge ham resten af livet. Jeg vil gerne spørge, om Europa i disse år skulle befinde sig i samme uløselige moralske konflikt som den unge flygtning? Er vores kontinent en nødstedt redningsbåd, hvor bare det at redde en enkelt druknende fra døden vil sætte alles liv på spil? Skulle vores nej til flere flygtninge virkelig være et rationelt begrundet nej, eller er det tilladt at spørge til motiverne?
13. Helgener og røvhuller
Vi taler om en værdikamp. Mellem højre og venstre, som om det var to normsystemer, der konfronterede hinanden. Men i disse år oplever vi ikke en værdikamp, men et værdisammenbrud. Enhver værdi har en pris. Det koster at have principper. Kombattanterne i værdikampen er allerede blevet enige om det 19
Kældermennesker.indd 19
27/06/2018 12.55