Fra min faders skygge

Page 1

SEBASTIAN KLEIN

FRA MIN FADERS SKYGGE er Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. En universel historie om en far og en søn. Sebastian tager læseren med ind i et barndomshjem, som aldrig var helt som andre børns. Han var drengen, der legede under bordet, mens stribevis af store kulturpersonligheder holdt møder om udviklingen inden for dansk film, tv og teater. Bogen handler om skaberkraft, berømmelse, succes og fest. Men også om dæmoner, fiasko og skandale. Det er historien om at vokse op som enebarn midt i et passioneret ægteskab mellem den sky Jesper Klein og den kulørte Lykke Nielsen. Og om at stå alene med først ansvaret for og siden med tabet af de to forældre. En ærlig og lige dele morsom og tragisk bog præget af kærligheden til et menneske, som har efterladt uslettelige spor.

Fra min faders skygge

DANNI TRAVN (f. 1981) Selvstændig portræt- og kulturjournalist uddannet fra Syddansk Universitet og Goldsmiths University of London. Har skrevet en stribe bøger om danske kulturpersonligheder – blandt andet anmelderroste bestsellere som Jesper Langbergs erindringsbog Ikke et sekund spildt og Bent Fabricius-Bjerre – en biografi.

SEBASTIAN KLEIN I samarbejde med Danni Travn

En lys og lun sommeraften sidst i 1970’erne stod jeg uden for Viseværtshuset i Skagen. Omkring mig hang en cigaretrygende flok af de lokale børster og snakkede indbyrdes. »Hold kæft, han er god, mand!« »Helt vildt … Der, hvor han laver Poul Hartlings stemme …« »Ja! Ha-ha-ha!« »Hvad synes du, knægt?« Jeg nikkede. Han havde øjensynligt været sjov og blandt andet lavet sin Poul Hartling-imitation, hvor han med dyb og let læspende stemme sagde: »Jeg har engang stødt min knyst på en kulskovl.« Selv fattede jeg den aldrig – jeg forstår den heller ikke i dag. Man skal nok kunne huske Hartling som statsminister for at fange det morsomme. Jeg var mere til et af aftenens andre numre. Sketchen, hvor han iført en hue med helt uhyrligt lang kvast talte flydende norsk og forsøgte at spille violin. Kvasten kom hele tiden i vejen, og det kunne han klovne rundt med i flere minutter til folks – og ikke mindst min – morskab og beundring. Jeg sagde ikke noget til rødderne om, at manden, der havde stået på scenen og ledt salen ind i det ene grineflip efter det andet, faktisk var min far.

ISBN: 978-87-400-2917-8

OMSLAG: MARLENE DIEMAR / IMPERIET F O R S I D E F OTO : P O L F O TO B A G S I D E F OTO : U L R I K J A N T Z E N , S C A N P I X

2016094_Fra min faders skygge_155x232_smuds.indd 1

16/09/2016 11.30