Issuu on Google+

sådan får du mest musikanlæg for pengene Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte apparater i et anlæg betyder for lydkvaliteten. Derfor er det vigtigt at bruge sparepengene på den rigtige måde. Læs her hvordan. Når der skal købes nyt musikanlæg eller ny hjemmebiograf, er der rigtig meget grej at vælge i mellem. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvordan man bruger sine penge bedst muligt. Her får du en effektiv og enkel købsvejledning, der giver dig den bedst mulige lyd for dine investerede kroner.

gode højttalere lyder bedre med en god forstærker. Brug 30 % her

brug 30 procent af budgettet på forstærkeren/ receiveren Forstærkeren er motoren i dit musikanlæg. Den er essentiel, fordi det er den arbejdshest, som skal sørge for at levere den strøm, der er nødvendig for lydsignalet. Her handler det både om power og finesse. Forstærkerens kapacitet bestemmer også, hvor højt musikken kan afspilles, men den sætter langt fra det personlige præg på lyden, som højttalerne gør. Sammen danner højttalere og forstærker grundstammen i et godt musikanlæg og/eller i hjemmebiografen.

lad dig ikke fastlåse Udgangspunktet for et godt musikanlæg er, at du skal bruge flest penge på de apparater, der har den største betydning for lydkvaliteten. Så enkelt er det. Hvis du vælger en samlet pakke kan du ikke gennemskue, hvor gode (eller dårlige) de enkelte apparater er, og du kan heller ikke sammensætte apparaterne efter dit behov. Køb hellere separate apparater, så du bedre kan tilføje eller fjerne nye apparater med tiden. Den teknologiske udvikling står jo ikke ligefrem stille.

her er vejen til den bedste investering Metoden kaldes for 40-30-20-10, og den beskriver, hvor mange procent af budgettet, der skal bruges på de enkelte apparater i musikanlægget. Den kan både bruges til at stykke et komplet musikanlæg sammen, og til at supplere et eksisterende musikanlæg eller blot som en rettesnor for dig, der vil bygge musikanlægget over tid.

signalkildernes kvalitet har betydning for den kvalitet du hører, men højttalerne betyder dobbelt så meget

brug 20 procent af budgettet på cd, dvd eller tuner Apparater som CD, DVD, mp3-afspiller og iPod går under betegnelsen signalkilder. Den tydeligste forskel på kvaliteten af en signalkilde høres først, når højttalerne og forstærkeren er af en tilstrækkelig kvalitet. Ved at bruge lidt færre penge på signalkilderne og lidt flere kroner på højttalere og forstærker får du derfor mere af den levende og gode lyd per investeret krone.

brug 40 procent af budgettet på højttalere Højttalerne er det vigtigste apparat i et musikanlæg. Det er højttalernes kvalitet, der lægger niveauet for hvor godt dit musikanlæg kan lyde. Hovedparten af den kvalitet du hører i lyden fra dit musikanlæg stammer herfra og derfor er højttalerne det apparat, du skal bruge flest penge på. Højttaleren omdanner det elektriske signal til et akustisk signal, hvilket er en delikat proces. I tilgift skal højttaleren formå at fungere i stuens akustik og indretning. Derfor kræves der en vis investering, før det for alvor giver dig et godt resultat. Samtidig oplever du først den forbedrede lydkvalitet fra eksempelvis Blu Ray-formatet og digitalt TV, hvis dine højttalere er af en ordentlig kvalitet. Højttaleren er således fundamentet for den lydkvalitet, du får ud af de øvrige apparater. Skal du købe et nyt musikanfind de bedste læg, er højttalerne derfor et naturligt sted at starte højttalere overvejelserne.

kablerne har betydning for lyden. Brug 10 % her

brug 10 procent af budgettet på kabler Kabler er ofte en overset disciplin, og det kan virke som et oplagt sted at spare lidt penge. Men du bør vælge en transportvej til lyden, der gør, at resten at isenkrammet kommer til sin ret. Et sæt gode kabler kan nemlig flytte lyden fra forstærker til højttaler, næsten uden at kvaliteten forringes. Køber du musikanlæg efter denne simple huskeregel, får du den bedste lydkvalitet for de penge, du bruger.


Environmentaleconomics4