Page 1

Bier er  ikke  en  biting     Mindre  mad  og  færre  blomster  kan  blive  konsekvensen,  hvis  nedgangen  i  bier   fortsætter,  mener  forskere.  Mider  og  landbrug  gør  det  svært  for  bierne  at  overleve.    

  Billedtekst:  Disse  vil  der  blive  færre  af,  hvis  vi  ikke  gør  noget.  Foto:  Josefine  Brader     Af  Natasha  Hyge  Andersen  og  Josefine  Chloe  Gramkow  Brader       ”Hvis  bierne  forsvinder,  har  vi  kun  fire  år  tilbage  at  leve  i,”  sagde  Albert  Einstein  i  sin  tid.       Selvom  han  ikke  havde  ret,  havde  han  en  pointe.  Insektbestøvning  er  helt  grundlæggende  for,   at  vi  kan  dyrke  blandt  andet  æbler  og  broccoli.         ”En  tredjedel  af  det,  vi  putter  i  munden,  skyldes  insektbestøvede  planter.  Hvis  bierne   forsvandt,  ville  vi  mangle  frugter  og  dermed  også  mange  vitaminer,”  fortæller  Per  Kryger,   forsker  i  sygdomme  hos  honningbier  ved  Aarhus  Universitet.       Han  frygter  dog  ikke,  at  vores  eksistensgrundlag  vil  forsvinde.       ”Vi  vil  stadig  have  kornsorter,  majs,  ris  med  videre,  men  det  ville  bestemt  ikke  være  rart,”   siger  han.       Han  bakkes  op  af  Peter  Borgen  Sørensen,  seniorforsker  ved  Danmarks  Miljøundersøgelser   ved  Aarhus  Universitet.      

1/7


”Selvom bierne  uddør,  har  vi  mange  andre  bestøvere  som  for  eksempel  sommerfuglen.  Men   den  mindre  bestøvning  vil  betyde  færre  afgrøder,”  siger  han.     Det  er  ikke  kun  madvarer,  vi  mister,  når  bierne  dør.  20.000  blomsterarter  vil  forsvinde  i  løbet   af  de  næste  par  årtier  som  konsekvens  af,  at  der  er  færre  bier.  Det  bliver  en  ond  cirkel,  der   fører  til  en  endnu  større  trussel  mod  bierne,  da  de  fleste  biarter  er  helt  afhængige  af  diversitet   i  afgrøderne  for  at  kunne  overleve,  ifølge  FN’s  fødevareprogram.     Bierne  falder  som  fluer       Selvom  forskerne  ikke  frygter,  at  bierne  vil  uddø,  har  der  været  stor  nedgang  i  bier.  En   statistik  fra  Danmarks  Naturfredningsforening  viser,  at  41  procent  af  humlebierne  er  truede,   hvoraf  10  procent  helt  er  forsvundet.  Det  er  en  tendens,  der  afspejler  sig  i  det  generelle   bibillede,  viser  en  rapport  fra  Danmarks  Miljøundersøgelser.     Det  er  noget,  som  foruroliger  Jens  Christian  Skov,  økologikonsulent  hos  Økologisk   Landsforening.     “Vi  ser  ikke  så  mange  vilde  bier  mere,”  siger  han.     Også  biavler  Christian  Petersen  kalder  nedgangen  alvorlig.  Den  hårde  vinter  og  mider  i   bistaderne  har  betydet,  at  store  biavlere  har  mistet  50  procent  af  bierne,  ifølge  Christian.     “I  Indien  har  man  så  få  insekter,  at  man  bestøver  med  vatpinde.  Det  er  næste  skridt,  hvis   bierne  forsvinder,”  siger  Christian  Petersen.     Landbruget  mangler  variation     Eksperterne  er  enige  om,  at  den  primære  årsag  til  nedgangen  i  bier  er  mider  i  bistaderne,  der   smitter  bierne  med  en  dødelig  virus.  En  anden  stor  årsag  til  at  bierne  er  truede,  er  nutidens   landbrugskultur.  Hvor  man  tidligere  dyrkede  små  arealer,  betyder  omstillingen  i  landbrug  nu   store  monokulturelle  arealer  og  blandt  andet  færre  enge.     “Det  svære  ved  landbrug  er,  at  afgrøderne  er  skiftende.  Når  rapsen  er  høstet,  er  der  langt   mellem  blomsterne.  Det  er  ikke  heldigt  for  bierne,”  siger  Per  Kryger,  forsker  i  sygdomme  hos   honningbier  ved  Aarhus  Universitet.     Rapsblomsten  er  meget  tiltalende  for  bier,  fordi  de  her  kan  finde  nektar  og  pollen.  Når  rapsen   høstes,  forsvinder  en  stor  proteinkilde,  ifølge  Danmarks  Biavlerforening.     “Bierne  sulter  sidst  i  juni,  fordi  landmændene  høster  rapsen  der.  Det  er  en  trussel  for  bierne,”   siger  Peter  Borgen  Sørensen,  forsker  hos  Aarhus  Universitet.     Det  udsagn  tilslutter  Hans  Henrik  Svart,  biolog  fra  Skov-­‐  og  Naturstyrelsen,  sig.     “Når  raps  blomstrer,  er  der  masser  af  mad  til  bierne.  Problemet  er,  at  det  blomstrer  i  en  kort   periode,  hvor  bierne  skal  nå  at  samle  føde.  Det  kan  de  ikke,”  siger  han.  

2/7


Udover at  markerne  høstes  tidligt,  er  problemet  også,  hvad  markerne  består  af.  Afgrøder  som   korn,  ris  og  majs  gør  ikke  noget  for  bierne,  og  Jens  Christian  Skov,  økologikonsulent  hos   Økologisk  Landsforening,  ser  kornmarkerne  som  store  ørkener  for  bierne.     Bivenlige  sprøjtegifte  snyder     Det  er  ikke  kun  mider  og  den  manglende  variation  i  landbruget,  det  gør  det  svært  for  bierne  at   leve.  Sprøjtegiftene,  der  bruges  til  at  holde  insekter  væk  fra  afgrøderne,  skader  i  nogle  tilfælde   også  bierne.       “Når  man  godkender  pesticider,  tester  man,  om  det  skader  bierne,  men  det  er  ikke  alt,  der   testes  for.  Så  selvom  det  er  godkendt,  er  beskyttelsen  langt  fra  fuldkommen,”  siger  Peter   Borgen  Sørensen.     Sprøjtegiftene  har  haft  afgørende  betydning  for  faldet  af  bestøvere,  og  dermed  også  bier,  i   markerne,  ifølge  en  rapport  fra  Danmarks  Miljøundersøgelser.  Selv  de  sprøjtegifte,  der  på   papiret  ikke  skader  bierne,  har  en  indirekte  skadelig  effekt.  Nogle  af  dem  får  bierne  til  at  lugte,   så  de  ikke  må  komme  ind  i  bistadet  igen.       ”Jeg  har  været  ude,  hvor  jeg  kunne  feje  dem  op  på  et  fejeblad  foran  bistadet.  Det  var  fordi,  de   blev  stressede  af,  at  de  ikke  fik  lov  at  komme  ind  i  stadet  på  grund  af  lugten  fra  sprøjtemidlet,”   fortæller  Christian  Petersen,  biavler.     Andre  sprøjtemidler  kan  have  giftige  effekter  på  bierne,  for  eksempel  på  yngel.  De  kan  også   ændre  honningbiers  fødesøgning  og  effektivitet,  ifølge  en  rapport  fra  Danmarks   Miljøundersøgelser.       Ingen  specialbehandling  til  bierne     Hvis  nedgangen  i  bier  skal  stoppes,  skal  der  laves  nogle  tiltag.  Den  nye  randzonelov,  som  lige   er  trådt  i  kraft,  er  ifølge  forskerne  med  til  at  hjælpe  bierne.     “Det  er  bestemt  vigtigt  med  randzoner,  og  det  vil  påvirke  bibestanden  i  en  postiv  retning,”   siger  Per  Kryger.     Der  laves  sjældent  tiltag  specifikt  til  bierne,  men  i  stedet  nogle  som  gavner  bierne.  Det  er  for   eksempel  vildtstriber,  hvor  der  kan  plantes  bivenlige  plantearter.  Generelt  opfordres  der  til  at   lave  multikulturelt  landbrug,  ifølge  økologikonsulent  Jens  Christian  Skov.   Ved  Skov-­‐  og  Naturstyrelsen  gør  man  ikke  noget,  der  udelukkende  skal  hjælpe  bierne.  I  stedet   planter  de  skovbryn,  der  kommer  bierne  til  gode.  Derudover  sørger  de  for,  der  er  noget,  der   blomstrer,  og  så  sprøjtes  det  ikke.     “Vi  spiller  på  flere  strenge,  så  vi  både  hjælper  bierne  og  andre  insekter,”  siger  Hans  Erik  Svart,   biolog  ved  Skov-­‐  og  Naturstyrelsen.    

3/7


På trods  af  den  store  nedgang  i  bier,  er  der  ikke  planer  om  at  ændre  i  proceduren  for  i  større   grad  at  sikre  biernes  overlevelse.       “Vi  har  ikke  nogle  planer  om  at  gøre  mere  for  bierne.  Ikke  andet  end  at  vi  tager  hensyn  til   insekterne  og  planter  ting,  som  også  er  gode  for  bierne,”  siger  Hans  Erik  Svart.                         Faktaboks:  Det  er  ikke  kun  i  Danmark,  at  bierne  har  det  svært.  I  de  seneste  årtier  har  der  været   en  stor  tilbagegang  for  bestøvende  insekter  både  nationalt  og  globalt.  Bestøvning  betyder  meget   for  produktionen  af  fødevarer  i  EU.  De  har  i  forvejen  et  underskud  i  produktionen  af  frugt  på  20   procent,  og  hvis  bierne  ikke  er  der  til  at  bestøve,  vil  tallet  vokse  til  40  procent.  For  grøntsager  er   der  nu  et  underskud  på  3  procent,  og  det  vil  stige  til  16  procent,  ifølge  rapporten  ‘Bestøvning  og   biodiversitet’  fra  Danmarks  Miljøundersøgelser.      

Bierne summer  i  Vejle  

Bierne  er  truede,  men  det  finder  man  sig  ikke  i  i  Vejle.  Her  er  man  blevet   bistadekommune,  og  det  har  biavler  Christian  Petersen  været  en  stor  del  af.    

Billedtekst:  Christian  Petersen  ved  sine  fem  bistader  i  Vejle.  Foto:  Josefine  Brader     Af  Josefine  Brader  og  Natasha  Hyge  Andersen  

4/7


Bilen er  nem  at  finde.  En  bi  pryder  fronten  på  kassevognen.  Bag  forruden  sidder  Christian   Petersen.  Han  er  pensioneret  og  har  avlet  bier  i  34  år.  Turen  går  til  udkanten  af  Vejle,  hvor   fem  af  hans  120  bistader  er  gemt  væk  i  skovkanten.       Vejle  blev  i  april  2012  Danmarks  første  bistadekommune,  og  her  oplyste  Christian  borgerne   om  biavl.  At  være  bistadekommune  betyder,  at  kommunen  stiller  naturarealer  til  rådighed  for   nyudklækkede  biavlere  fra  Vejle.  Det  er  gratis  for  Vejle  kommune,  men  meget  værdifuldt  for   naturen.     Høj  på  bier     Ude  ved  bistaderne  i  Vejles  industrikvarter  finder  Christian  røgpusteren  frem.  Den  skal   indikere  skovbrand,  så  bierne  fylder  deres  maver  med  honning,  inden  bistadet  åbnes.  Når  de   er  mætte,  er  de  mindre  aggressive,  og  det  betyder,  at  Christian  Petersen  hverken  behøver  at   have  dragt  eller  handsker  på.  Det  er  et  princip,  som  bierne  må  efterleve.       ”Hvis  de  vil  stikke,  vil  jeg  ikke  have  bier,”  siger  han,  mens  han  løfter  en  ramme  fyldt  med  bier   op  af  bistadet.  De  kravler  på  hans  fingre,  der  er  ubeskyttede.     En  bi  har  gemt  sig  i  Christians  buskede  skæg.  Med  rolig  hånd  fjerner  han  den.  Christian  har   altid  haft  stor  interesse  for  naturen.  Lige  siden  hans  svigermor  i  1978  forærede  ham  en   bisværm,  har  han  nærmest  ikke  kunnet  få  nok  af  bierne.     “Man  er  jo  afhængig  af  det  -­‐  det  er  ligesom  stoffer,”  siger  han.     Fokus  på  bier  bærer  frugt     Vejle  er  den  første  og,  indtil  videre,  eneste  bistadekommune  i  Danmark,  men  Christian   Petersen  fortæller,  at  alle  kommuner  har  mulighed  for  at  blive  bistadekommune.  Den  lokale   biavlerforening  skal  kontakte  kommunen,  hvorefter  sagen  går  videre  og  ender  ved  en   lokalpolitiker,  som  skriver  under  på  sagen.  Når  det  er  godkendt,  skal  kommunen  stille  arealer   til  rådighed  uden  honorar,  og  så  er  kommunen  en  bistadekommune.     I  forbindelse  med  at  Vejle  blev  bistadekommune,  var  Christian  Petersen  ansvarlig  for  en   udstilling  på  Økolariet  i  Vejle,  der  er  et  viden-­‐  og  oplevelsescenter.  Her  fortalte  han  om  sit   arbejde  med  bier,  og  hele  800  mennesker  lagde  vejen  forbi  udstillingen.  Derudover  blev  der   lavet  arrangementer  for  børn,  blandt  andet  tog  en  af  Christians  kollegaer  til  Givskud  Zoo  med   sine  bier.       Og  tiltagene  har  da  også  båret  frugt.  Siden  Vejle  blev  en  bistadekommune  har  flere  bier  fundet   vej  dertil.  Christian  Petersen  håber  alligevel,  at  endnu  flere  vejlegensere  vil  tage  kurset  i  biavl,   så  de  er  klar  til  at  indtage  bistader  i  Vejle  næste  sommer.       Faktaboks:  Vil  du  gerne  være  biavler  i  Vejle?  Så  kontakt  projektleder  Mads  Fjeldsø  Christensen,   på  76  81  24  77.  Du  skal  bo  i  Vejle.  Du  skal  tage  et  biavlerkursus.  Det  er  en  god  idé  at  registrere   sig  i  CBR  (Centrale  BigårdsRegister).  I  alt  koster  det  små  10.000  at  starte  et  nyt  bistade  op  

5/7


Landmand: “Jeg  ved  ikke,  hvad  jeg  skal  gøre”     Landmændene  gøres  ofte  til  syndebukke,  når  snakken  falder  på  de  truede  bier.   Problemet  er  manglende  rådgivning,  mener  landmand  Olav  Nielsen.      

Billedtekst:  Markerne  har  stor  betydning  for  bierne,  men  landmændene  ved  ikke,  hvad  de  skal   gøre  for  at  hjælpe  bierne.  Foto:  Josefine  Brader     Af  Natasha  Hyge  Andersen  og  Josefine  Brader     De  sprøjter,  de  dyrker  monokulturelt  landbrug,  og  de  tager  ikke  hensyn  til  bierne.   Landmændene  må  høre  for  meget,  når  det  kommer  til  faldet  i  bier.  Men  ved  de,  hvad  de  skal   gøre  for  at  hjælpe  dem?     Det  gør  landmand  Olav  Nielsen  ikke.  Han  vil  gerne  lave  nogle  ændringer  i  sit  landbrug  til   fordel  for  bierne,  udover  at  bruge  bivenligt  sprøjtegift,  hvis  han  bliver  oplyst  om,  hvad  han   skal  gøre.       “Jeg  ved  godt,  at  bierne  er  truede,  men  jeg  ved  simpelthen  ikke,  hvordan  jeg  kan  hjælpe  dem,”   siger  han.     Men  Olav  Nielsen  er  opmærksom  på,  at  hjælpen  til  bierne  ikke  må  blive  en   underskudsforretning.    

6/7


“Jeg vil  gerne  have  bivenlige  afgrøder,  men  de  skal  kunne  omsættes.  Jeg  må  også  tænke   økonomisk,”  siger  han.     Pengene  tæller     Det  overrasker  Økologichef  hos  LandboMidtØst,  Thomas  Vang  Jørgensen,  at  Olav  Nielsen   savner  oplysning  om  tiltag  for  bierne.  De  har  ikke  oplevet,  at  landmænd  henvender  sig  til  dem   for  at  få  råd  om  bivenlige  afgrøder,  og  decideret  rådgivning  er  kun  for  udvalgte.     “Vi  rådgiver  dem,  hvor  det  er  relevant.  Altså,  hvor  der  kan  tjenes  penge  på  det,”  siger  han.     Men  landmænd,  der  ikke  har  udsigt  til  en  økonomisk  gevinst,  kan  godt  kontakte   LandboMidtØst  alligevel.     “Vi  ved  godt,  at  bierne  er  truede,  og  vi  kan  sagtens  fortælle  om  det,”  siger  han.      

Mindre honning  til  folket  

Honningmadderne  kan  blive  færre.  Udbyttet  af  honning  i  Danmark  er  faldet  meget,   viser  en  ny  undersøgelse  fra  Danmarks  Biavlerforening.       Af  Josefine  Brader  og  Natasha  Hyge  Andersen       Den  hårde  vinter  mindsker  honningproduktionen.  Udbyttet  af  honning  er  faldet  med  28   procent  siden  1986.  Det  betyder  dårlig  økonomi  for  biavlerne  og  mere  import  af  honning,   ifølge  Danmarks  Biavlerforening.       Det  er  flere  grunde  til,  at  bierne  producerer  mindre  honning.     “Vejret  er  en  stor  del  af  forklaringen,  men  landbrugsarealerne  betyder  også  noget,  da  der  er   mangel  på  blomster.  Generelt  producerer  bierne  i  byen  mere  honning  end  dem  på  landet,  da   der  er  mange  blomster  i  haver  og  parker,”  siger  Rolf  Theuerkauf,  konsulent  ved  Danmarks   Biavlerforening.     Honningudbyttet  er  i  underkanten     I  2011  var  udbyttet  af  honning  i  gennemsnit  på  30,2  kilo  per  bifamilie,  hvilket  har  medført   prisstigning  på  dansk  honning.       “Et  middel  udbytte  er  på  40-­‐50  kilo  per  bifamilie.  Det  udbytte,  vi  har  nu,  er  i  underkanten,”   siger  Rolf  Theuerkauf.     Generelt  er  honningproduktionen  i  Danmark  ikke  tilstrækkelig.    

7/7


“Danmark er  i  forvejen  ikke  selvforsynende  med  honning.  Så  mindre  honning  betyder  endnu   mere  import,”  siger  Rolf  Theuerkauf         Faktaboks:  Det  er  meget  svært  at  sige,  hvor  mange  bifamilier,  der  er  i  Danmark.  Danmarks   JordbrugsForskning  vurderede  i  2006,  at  der  var  170.000  bifamilier.  En  bifamilie  rummer  op  til   60.000  bier.  En  honningbi  producerer  cirka  1  gram  honning  på  et  helt  liv.       Billedgalleri  (Foto:  Josefine  Brader)    

Billedtekst:  Christian  Petersen  er  ikke  bange  for,  at  bierne  skal  stikke.  Han  mener,  at  dragt  og   handsker  er  overflødige.  Foto:  Josefine  Brader  

8/7


Røgpusteren er  vigtig,  da  den  indikerer  skovbrand,  så  bierne  fylder  deres  maver  med  honning  og   er  klar  til  flugt.  Når  deres  maver  er  fyldte,  er  de  mindre  aggresive.  Foto:  Josefine  Brader  

9/7


Billedtekst: Ved  hver  bigård  skal  ejerens  navn  og  telefonnummer  anføres.  Foto:  Josefine  Brader  

10/7


Billedtekst: Disse  er  blot  fem  ud  af  120  bistader,  som  Christian  Petersen  ejer  landet  over.  De  står   nu  urørte  frem  til  marts  2013,  så  bierne  har  ro  til  at  producere  honning.  Foto:  Josefine  Brader  

11/7

Bier  

Bierne er truede, og det kan betyde mindre mad og færre blomster. Idéen opstod, fordi vi så en statistik, der viste, at mange biarter er tru...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you