Page 1


2

FNs SYMBOL FNs officielle symbol blev vedtaget af generalforsamlingen i 1946. Det viser en projektionstegning af verdenskortet med centrum i Nordpolen og strĂŚkkende sig til den 60. sydlige breddegrad. Alle landomrĂĽder, undtagen Antarktis, er med. Globen er omgivet af en krans af krydslagte olivengrene.


3

Indhold 1. De Forenede Nationer …………………………………………… Generalforsamlingen………………………………………………… Sikkerhedsrådet……………………………………………………… Det økonomiske og sociale råd ……………………………………… Formynderskabsrådet……………………………………………….. Den mellemfolkelige domstol……………………………………… Sekretariatet………………………………………………………… 2. Hvad FN gør for freden………………………………………… Generalsekretærens rolle…………………………………………… Nedrustning………………………………………………………… 3. Hvad FN gør for retfærdighed………………………………… Selvbestemmelse og uafhængighed ………………………………… Namibias uafhængighed……………………………………………… Overvågning af valg………………………………………………… Apartheid……………………………………………………………. Folkeret……………………………………………………………… 4. Hvad FN gør for humanitær bistand…………………………… Nødhjælp…………………………………………………………… Humanitær indsats……………………………………………………. Flygtninge fra Palæstina……………………………………………. Kontoret for FNs Irak-program……………………………………… 5. Hvad FN gør for udvikling……………………………………… Udviklingsbistand…………………………………………………… FN-familien………………………………………………………… FNs særorganisationer……………………………………………… 6. Vidste du………………………………………………………… FN i Norden………………………………………………………… FNs informationskontor for de nordiske lande Maj 2002

4 5 6 7 8 8 9 10 12 13 14 15 16 16 17 17 18 19 20 21 22 22 23 25 25 29 31


4 Indhold

1 De Forenede Nationer De fleste mennesker kender til FNs fredsbevarende arbejde og humanitære hjælp. Men det er ikke altid så velkendt, hvordan FN på mange forskellige måder og overalt i verden har direkte indflydFNs hovedkvarter i New York else på vore liv. Hver dag arbejder FN og hele FN-familien sammen og individuelt for blandt andet at beskytte menneskerettigheder, værne miljøet, fremme ligestilling og børns rettigheder og bekæmpe epidemier, hungersnød og fattigdom. FN og organisationens programmer og særorganisationer hjælper flygtninge over hele verden, bidrager til at forbedre telekommunikationen, yder fødevarehjælp og beskytter forbrugerne, bekæmper sygdom og hjælper til med at øge fødevareproduktionen, yder lån til udviklingslande og hjælper med at stabilisere finansmarkederne. FN og dens progammer og særorganisationer sætter standarder for tryg og effektiv transport i luften og på havet, arbejder for at sikre respekten for intellektuel ejendom og at samordne tildelingen af radiofrekvenser. FNs arbejde har langsigtet indflydelse på vor livskvalitet. Dette hæfte giver en kort introduktion til FNs verden – hvordan den er organiseret, hvordan den arbejder, og hvad den gør. Sidst i denne publikationen findes adresser for yderligere information om FN – din organisation. DET VIL FN FNs formål beskrives i pagten på følgende måde: ● At opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed gennem effektive fælles forholdsregler og ved fredelige midler bilægge stridigheder og fjerne faren i situationer, som vil kunne føre til brud på freden. ● At fremme venskabelige forhold mellem nationerne på grundlag af respekt for folkenes lige ret og selvbestemmelse. ● At tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde om at løse internationale økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære problemer og om at styrke respekten for menneskerettighederne for alle mennesker uden forskel. ● At være et centralorgan for samordning af nationernes indsats til opnåelse af disse mål.


5

FNs rolle i det 21. århundrede På FNs millenniumtopmøde 6. - 8. september 2000 blev millenniumerklæringen vedtaget af verdens stats- og regeringschefer. Erklæringen er en vejviser for de mål, værdier og principper FN skal arbejde ud fra i det 21. århundrede. Følgende områder er højt prioriterede i erklæringen: fred og sikkerhed, udvikling, miljø, menneskerettigheder, beskyttelse af udsatte grupper, støtte til Afrika og en styrkelse af FN.

Generalforsamlingen Alle FNs medlemslande er repræsenteret i generalforsamlingen, som er det vigtigste organ for politiske diskussioner og overvejelser af de sager, der findes på FNs dagsorden. Forsamlingen er en slags verdensparlament, hvor alle medlemsstater er repræsenteret og har én stemme hver. Beslutninger træffes almindeligvis ved simpelt stemmeflertal, men vigtige spørgsmål kræver to tredjedeles flertal for at kunne vedtages. Generalforsamlingen holder regelmæssigt sessioner fra midten af september til midt i december hvert år. Uden for møderne fortsætter generalforsamlingens arbejde i særlige udvalg og organer. Ekstraordinære sessioner og hastesessioner afholdes efter behov. Forsamlingen er bemyndiget til at drøfte alle sager, der falder inden for rammerne af FN-pagten og til at fremsætte henstillinger eller anbefalinger på baggrund af drøftelserne. Generalforsamlingen har ikke magtmidler til at gennemtvinge sine standpunkter, men den har stor vægt, fordi forsamlingen repræsenterer næsten alle landes synspunkter og officielle holdninger. Generalforsamlingen udstikker desuden retningslinjer for FNs sekretariat og træffer beslutning om hvilke opgaver, sekretariatet skal udføre. Den opstiller mål for og har det overordnede opsyn med FNs udviklingsaktiviteter. Den godkender de fredsbevarende operationers budgetter og indkalder til verdenskonferencer om store spørgsmål. Den udnævner dommerne til den internationale domstol i samråd med sikkerhedsrådet. Med sin centrale placering i FN modtager forsamlingen rapporter fra andre organer, optager nye medlemmer, godkender organisationens regulære budget og udnævner generalsekretæren.


6

FNs REGULÆRE BUDGET De 189 medlemsstaters obligatoriske bidrag til budgettet betales efter en procentskala, der fastsættes af generalforsamlingen hvert andet år. Budgettet for 2002 er på 1,3 milliarder dollars. Danmarks andel er 0,755%, Finlands 0,526%, Islands 0,033%, Norges 0,652% og Sveriges 1,035%. USA er største bidragyder med 22% af FNs regulære budget. Pengene går først og fremmest til lønninger for de ansatte, betaling for lokaler, elektricitet og vand, forskellige former for service, på konferencer og møder (tolkning, oversættelser og trykning af dokumenter, m.v.) samt almen information om FN til mennesker over hele verden.

Sikkerhedsrådet FN-pagten er en international traktat, som blandt andet forpligter staterne til at bilægge deres internationale tvister med fredelige midler. De skal afstå fra at true med eller anvende magt mod andre stater. Enhver tvist mellem staterne kan forelægges sikkerhedsrådet. Sikkerhedsrådet er det organ, som ifølge FN-pagten har hoved-ansvaret for opretholdelse af fred og sikkerhed. Rådet kan sammenkaldes med kort varsel, dag og nat, når som helst freden er truet. Medlemsstaterne er i henhold til FN-pagten forpligtet til at gennemføre rådets beslutninger. Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer. Fem af dem – Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA – er faste medlemmer. De øvrige ti vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen. Beslutninger kræver ni stemmer for og kan ikke træffes, bortset fra i procedurespørgsmål, hvis blot et af de faste medlemmer stemmer imod, dvs. nedlægger "veto". Sikkerhedsrådet har beføjelse til at sætte magt bag ordene ved at vedtage sanktioner eller resolutioner om militære indsatser. Medlemsstaterne har pligt til at rette sig efter rådets beslutninger. Når en trussel mod den internationale fred forelægges rådet, opfordres parterne sædvanligvis først til at komme overens med fredelige midler. Rådet kan foranstalte mægling eller foreslå principper for en fredelig løsning af konflikten. Det kan udbede sig generalsekretærens undersøgelse af og rapport om en situation. Med de involverede parters samtyk-


7 ke kan sikkerhedsrådet sende fredsbevarende styrker afsted for at gennemføre en fredsaftale og hindre udbrud af en konflikt eller for at mindske spændingerne i et krigsområde og holde fjendtlige styrker fra hinanden. Udbryder der kampe, søger rådet at opnå en aftale om våbenhvile. Sikkerhedsrådets beslutninger er juridisk bindende og kan gennemtvinges ved fx. økonomiske sanktioner og kollektiv militær indsats. Herudover indstiller Sikkerhedsrådet egnede kandidater til valg i generalforsamlingen, når en ny generalsekretær skal vælges og når nye medlemmer skal optages i FN samt udpeger dommere til Den internationale domstol i samråd med generalforsamlingen.

Det økonomiske og sociale Råd Det økonomiske og sociale Råd (ECOSOC) koordinerer det økonomiske og sociale arbejde inden for FN og i de tilknyttede programmer og særorganisationer. Generalforsamlingen fører tilsyn hermed. 54 lande er medlemmer af ECOSOC. De vælges af generalforsamlingen for tre år ad gangen. Rådet træder normalt sammen til en session om året. Her samles ministre og højtstående embedsmænd for at drøfte vigtige økonomiske problemer og sociale spørgsmål. Beslutninger træffes ved flertalsafgørelser. ECOSOC anbefaler og leder forskellige aktiviteter, der er egnede til at skabe økonomisk vækst i udviklingslandene, gennemføre udviklingsprojekter, fremme menneskerettighederne, standse forskelsbehandling af minoriteter, højne det generelle uddannelsesniveau, forbedre den almene sundhedstilstand, udbrede kendskabet til videnskabelige og teknologiske fremskridt og støtte internationalt samarbejde på områder som forbedring af boligmiljøer, familieplanlægning og at forebygge kriminalitet.


8 FNs sprog FN har seks officielle sprog: Arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Det, som en delegeret siger på et af disse sprog, vil blive tolket til de øvrige officielle sprog. I det daglige anvender FN imidlertid kun to arbejdssprog: engelsk og fransk, og næsten alle dokumenter udgives på disse to sprog

Formynderskabsrådet Formynderskabsrådet blev oprettet for at sikre, at regeringer med mandat til at administrere formynderskabsområder, forberedte disse områder på selvstyre eller uafhængighed. I 1994 opsagde sikkerhedsrådet den sidste af de oprindeligt 11 formynderskabsaftaler. Der med havde FNs formynderskabsråd løst sine opgaver. Alle formynderskabsområder havde opnået selvstyre eller uafhængighed, enten som nye selvstændige stater eller ved sammenslutning med uafhængige nabostater. Efter en ændring af procedurereglerne træder rådet herefter kun sammen, når eller hvis der skulle opstå behov for det.

Den internationale domstol Den internationale domstol, også kaldet den mellemfolkelige domstol, ligger i Haag og er FNs vigtigste dømmende organ. Den består af 15 dommere valgt af generalforsamlingen og sikkerhedsrådet. Der kan ikke være to dommere fra samme land. Mindst ni dommere må være enige, før en beslutning kan vedtages. Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan være part i sager, der indbringes for domstolen. En stat skal på forhånd anerkende domstolens kompetence i alle retstvister, jf. nærmere i domstolens statut. I denne anerkendelse ligger også en accept af og en forpligtelse til at rette sig efter domstolens afgørelse. Desuden kan andre organer inden for FN bede om rådgivende udtalelser fra domstolen.


9

Sekretariatet Sekretariatets opgave er at bistå de øvrige FN-organer og programmer, samt at administrere deres virksomhed. Generalsekretæren er sekretariatets chef. De ca. 8.900 medarbejdere, der arbejder i sekretariatet aflønnes via det regulære budget og kommer fra omkring 160 lande. De ansatte, som er beskæftiget i hovedkvarteret i New York og på FNs kontorer, operationer og underorganisationer over hele verden, udfører FNs daglige arbejde.

FNs sekretariat i New York oplyst den 10.-11. september 2000 for at takke byen New York for at have været værtsby for Millennium-topmødet den 6.-8. september 2000.

61.00 ARBEJDER FOR FN FN har ca. 61.000 ansatte. De er beskæftiget i sekretariatet og i de programmer og særorganisationer, der indgår i FN-systemet - UNICEF, ILO, UNESCO, FAO, WHO, UNDP, UNHCR, m.fl. Personalet kommer fra næsten alle medlemsstater og gør tjeneste over hele verden. De arbejder rundt om i landene med humanitær bistand, flygtningehjælp, udviklingsprojekter, menneskerettigheder, information og de civile dele af fredsbevarende operationer.


10

2 HVAD FN GØR FOR FREDEN ... Gennem de mere end 55 år, FN har eksisteret, har organisationens centrale formål været at bevare verdensfreden. FN har gennemført komplicerede operationer for at skabe og bevare fred og yde humanitær bistand. Det er lykkedes at bidrage til bilæggelse af stridigheder mellem nationer, mindskelse af spændinger, at forhindre konflikter og at bringe kampe til ophør. Organisationen har således spillet en betydningsfuld rolle i løsningen af nogle af de mest langvarige konflikter i de senere år. De midler, FN har til rådighed i arbejdet for at tilvejebringe fred, er mangeartede: en beslutning i sikkerhedsrådet, der kræver våbenstilstand og giver retningslinjer for afslutning af en strid ... tilbud om upartisk assistance fra generalsekretæren ... et kompromis udarbejdet af en mægler ... uformelle kontakter gennem hemmeligt diplomati ... udsendelse af en gruppe med den opgave at indsamle fakta om en konflikt ... observatørmissioner eller fredsbevarende styrker bestående af tropper fra medlemslandene under FNs kommando. Siden 1948 har der været 54 fredsbevarende operationer iværksat af FN. Af disse er 41 operationer sat i værk af sikkerhedsrådet inden for de seneste 12 år. Der er i øjeblikket 15 fredsbevarende operationer. Mere end 750.000 soldater og politifolk har Norske soldater fra FNs midlertidige styrke i Libanon (UNIFIL) gjort tjeneste ved FN-styrkerne siden 1948, søger efter landminer. og over 1.700 har mistet livet. Mange tusinde civile har også gjort tjeneste i FNs operationer. I midten af 2001 var omkring 44.000 FN-soldater, militære observatører og civile politifolk fra 88 lande udstationerede i forskellige områder af verden.


11

FNs FREDSBEVARENDE OPERATIONER 1948-2001


12

Generalsekretærens rolle Generalsekretæren spiller en central rolle i det fredsskabende arbejde, både gennem sin personlige indsats og ved at udpege særlige repræsentanter og grupper, som udfører bestemte opgaver for sekretariatet f.eks. forhandlinger eller indsamling af fakta. Generalsekretæren henleder desuden sikkerhedsrådets opmærksomhed på sager, som kan true den internationale fred og sikkerhed. Generalsekretæren har siden FNs begyndelse bidraget aktivt til at afværge trusler mod freden f.eks. under Cuba-krisen i 1962, og da han gennem sin særlige repræsentant sikrede våbenstilstand i den Dominikanske Republik i 1965. I samarbejde med ledelsen af Den afrikanske Enhedsorganisation (OAU) har han udarbejdet en Generalsekretær Kofi Annan, Ghana, valgt den fredsplan For Vestsahara i 1988, der i 1991 førte til 17. december 1996 våbenstilstand i området, og senest i juni 2001 har han forsøgt at mægle i konflikten mellem palæstinensere og israelere i Mellemøsten. FNs GENERALSEKRETÆRER FNs generalsekretærer udnævnes for en periode af fem år og kan genvælges. De seks generalsekretærer er: Trygve Lie, Norge, 1946-1953; Dag Hammarskjöld, Sverige, 1953-1961 (omkom ved et flystyrt i Afrika i september 1961); U Thant, Myanmar (tidligere Burma), 1961-1971; Kurt Waldheim, Østrig, 1972-1981; Javier Pérez de Cuéllar, Peru, 1982-1991; Boutros BoutrosGhali, Egypten, 1992-1996 ; Kofi Annan, Ghana, 1997- 2001og genvalgt for perioden 2002-2006.

Nedrustning Våbenkapløbet skal standses og mængden af alle offensive våben reduceres – dette er meget vigtige mål for FN. Verdensorganisationen har længe været forum for nedrustningsforhandlinger, og resultatet har bl.a. været nedrustningsinitiativer og iværksættelse af analyser. Forhandlingerne har været ført både bilateralt og i internationale or-


13 ganer som nedrustningskonferencen, der regelmæssigt mødes i Genève. I 1996 vedtog generalforsamlingen en milepæl på området, Traktaten om forbud mod prøvesprængninger, som sigter mod at forbyde alle prøvesprængninger af kernevåben. Et stort skridt mod et forbud mod spredning af kernevåben blev desuden taget i 1995, da landene udvidede traktaten fra 1968 om ikke-spredning af kernevåben til at gælde på ubestemt tid. De lande, som har tiltrådt traktaten , er blevet enige om ikke at forsyne andre lande hermed og at fortsætte nedrustningen af egne lagre. Stater uden kernevåben har forpligtet sig til ikke at udvikle eller anskaffe sig sådanne våben. Aftalen, der blev indgået under FNs beskyttelse, trådte i kraft i 1970 og er ratificeret af mere end 190 lande. Andre aftaler er blevet indgået for at forbyde prøvesprængninger af kernevåben i atmosfæren, det ydre rum og under vandet (1963), forbyde kernevåben i det ydre rum (1967) og på havbunden (1971), hindre udvikling, produktion og oplagring af bakteriologiske våben (1972) og af kemiske våben (1992) og forbyde eller begrænse visse andre typer af våben. Der er desuden indgået aftale om en reduktion af de konventionelle væbnede styrker i Europa (1990). Den internationale atomenergiorganisation (IAEA) som har hovedsæde i Wien, sikrer via et system af aftaler om sikkerhedsforanstaltninger at kernevåben og udrustning, som er bestemt til fredelige projekter, ikke anvendes i militære sammenhæng.

Destruktion af raketter, der har været fyldt med Sarin, et stof som angriber nervesystemet.


14

3 HVAD FN GØR FOR RETFÆRDIGHED... FN-pagtens krav om retfærdighed og lige rettigheder for de enkelte mennesker og folk har fra begyndelsen været vigtige mål for FN. En af FNs første opgaver var at formulere Verdenserklæringen om menneskerettighederne, en historisk erklæring om de grundlæggende rettigheder og friheder, som tilkommer alle mennesker - retten til liv, frihed og nationalitet, tanke-, samvittighedsFru Eleanor Roosevelt med en og religionsfrihed, retten til arbejde og plakat af Verdenserklæringen om menneskerettighederne. uddannelse, til at deltage i sit lands styre og mange andre rettigheder. Verdenserklæringen blev vedtaget af generalforsamlingen den 10. december 1948, en dato der hvert år markeres som menneskerettighedsdagen. To internationale konventioner – en om borgerlige og politiske rettigheder og en anden om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder udvider rettighederne i erklæringen og gør dem juridisk bindende. De to konventioner trådte i kraft i 1976. Tilsammen udgør de tre dokumenter en international kodeks om menneskerettigheder, dvs. et regelsæt, som samtidig er et mål for alle lande og folk. FNs menneskerettighedskommission er det eneste mellemstatlige organ, der holder offentlige møder om krænkelser af menneskerettighederne, hvor de end sker i verden. Kommissionen overvåger, om landene respekterer rettighederne og modtager klager over krænkelser. Kommissionen gør brug af særlige rapportører, som undersøger situationen vedrørende menneskerettighederne i forskellige lande. FNs højkommissær for menneskerettigheder - en post, der oprettedes i 1994 – koordinerer FN-systemets aktiviteter for menneskerettigheder, udsender særlige rapportører til indsamling af fakta og undersøgelse af krænkelser. Mange andre internationale konventioner er indgået indenfor FN samarbejdet på forskellige områder - kvinders rettigheder, racediskrimination, barnets rettigheder og adskillige andre menneskerettigheder.


15 Sikkerhedsrådet har oprettet en række midlertidige internationale domstole, de såkaldte krigstribunaler, som skal retsforfølge personer anklaget for krigsforbrydelser under konflikterne i det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Rwanda (ICTR). FN-udsendinge kontrollerer for tiden, hvordan menneskerettighederne respekteres i Kosovo og Bosnien. En tilsvarende mission fandt sted i El Salvador fra 1991 til 1995. DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL Under en konference i Rom i juni 1998 blev det besluttet at oprette en international straffedomstol, som kommer til at udgøre en vigtig del af et system for international beskyttelse af menneskerettighederne. I næsten et halvt århundrede har FN erkendt behovet for etablering af en international straffedomstol for at kunne rejse tiltale mod og straffe mennesker, som er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden. I mangel af en sådan domstol er to midlertidige domstole blevet nedsat for at dømme krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og i Rwanda. I 2003 ventes straffedomstolen at begynde sit arbejde i Haag.

Selvbestemmelse og uafhængighed En af de vigtigste rettigheder - selvbestemmelse, eller folkenes ret til at regere sig selv - var et af målene, da FN-pagten blev underskrevet. I dag er dette mål nået i de fleste af de lande, der tidligere var under koloniherredømme. I 1960 vedtog generalforsamlingen Erklæringen om uafhængighed for kolonilande og -folk, hvori nødvendigheden af snarest at bringe kolonialismen til ophør blev fastslået. Siden da har omkring 60 tidligere koloniområder med i alt over 800 millioner indbyggere opnået uafhængighed og er blevet medlemmer af FN som suveræne stater. Generalforsamlingen havde sat som mål, at kolonialismen skulle være afskaffet i år 2000. 1990-2000 og 2001-2010 blev proklameret internationale årtier for at nå dette mål. Der er på nuværende tidspunkt 17 ikke-selvstændige kolonier tilbage. For nylig gennemgik Øst-Timor en proces, som førte til afholdelse af et demokratisk valg og uafhængighed fra Indonesien.


16

Namibias uafhængighed FN var medvirkende til, at Namibia blev selvstændigt. Organisationen overtog det direkte ansvar for Namibia i 1966, da generalforsamlingen ophævede Sydafrikas mandat til at administrere området - en beslutning Sydafrika modsatte sig. Komplicerede forhandlinger førte i 1989 til iværksættelse af FNs plan af 1978 for Namibias uafhængighed. FNs udsendte styrker var udstationeret over hele Namibia for at bistå i overgangsperioden med den kontrollerede tilbagetrækning af de sydafrikanske tropper og registreringen af omkring 700.000 vælgere, indtil selvstændighed var opnået. Missionen kontrollerede også selve valget, der fandt sted i november 1989. Valget førte til udpegelse af landets første uafhængige regering og til Namibias selvstændighed i 1990.

Overvågning af valg Efter anmodning fra landenes regeringer har FN udsendt valgobservatører for at fremme demokratiseringsprocessen og overvåge de almindelige valg i f.eks. Nicaragua (1990), Haiti (1990), Angola (1992), El Salvador, Sydafrika, Mozambique (1994) og Liberia En vælger afgiver sin stemme ved (1997). Disse observatører overvågede også valgstedet i Ariansulei, Namibia i november 1989. folkeafstemningen om Eritreas selvstændighed i 1993, og er for tiden aktive i Vest Sahara, hvor der har været observatører siden 1991. I andre tilfælde, som i Malawi, Lesotho og Armenien, har FN koordineret de internationale valgobservatører, som medlemslandene stillede med. Observatørerne overvågede forberedelserne til valgene og afholdelsen heraf. På valgdagen besøgte observatørerne valgstederne og kontrollerede optællingen af stemmerne. De kunne således fastslå, at valgene havde været frie og retfærdige. Derudover har FN siden 1992 ydet rådgivning og teknisk bistand ved forberedelse og afholdelse af valg i over 70 lande. Denne hjælp skulle


17 gerne føre til, at landene fremover kan gennemføre valg uden indblanding udefra.

Apartheid FN medvirkede til at afskaffe apartheidstyret i Sydafrika i 1994. Systemet var baseret på raceadskillelse og blev af FNs generalforsamling fordømt som "en forbrydelse mod menneskeheden". Gennem mere end tre årtier drev FN en vedholdende kampagne mod Sydafrikas apartheidpolitik. Kampagnen, der strakte sig fra våbenembargo til en konvention mod apartheid inden for sport, var en betydningsfuld faktor i den række af begivenheder, som i april 1994 førte til en demokratisk valgt regering. Det skete ved et valg, hvor alle voksne sydafrikanere for første gang havde stemmeret. FNs observatørmission i Sydafrika ydede støtte i overgangsperioden og overvågede valget. Indsættelsen af en ikkeracistisk og demokratisk regering i maj 1994 Adskilte tribuner på sportsstadion i Bloemfontein, Sydbragte apartheidsystemet til ophør. afrika i 1969

Folkeret FN har i høj grad bidraget til at udvide de retlige bestemmelser vedrørende forholdet mellem landene gennem ordning af retsreglerne og udvikling af folkeretten. Den internationale domstol bistår staterne med at afgøre folkeretlige tvister og har afgivet vigtige rådgivende udtalelser i forbindelse med FNs aktiviteter. FNs folkerets-kommission arbejder for at videreudvikle folkeretten. FN har taget initiativ til flere hundrede internationale konventioner og traktater, fra aftaler om diplomatiske relationer og international handel til overenskomster om beskyttelse af miljøet. Konventionen om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder er det overordnede retlige dokument, der sikrer det fortsatte arbejde for kønnenes ligestilling.


18 Konventionen om ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer er den vigtigste internationale aftale i kampen mod disse forbrydelser. FNs havretskonvention har til hensigt at sikre alle lande lige adgang til naturrigdomme i verdenshavene og på havbunden. Den indeholder også bestemmelser om beskyttelse af havene mod forurening og om fri søfart og forskning.

4 HVAD FN GØR FOR HUMANITÆR BISTAND … Humanitære katastrofer kan ramme når og hvor som helst. Uanset årsagen til en humanitær katastrofe, om det er oversvømmelse, tørke, jordskælv eller en konflikt, medfører humanitære katastrofer tab af menneskeliv, at befolkninger må flygte og at samfund er ude af stand til at fungere normalt.

Foto: UNHCR. Afghanske flygtninge venter på mad.


19

Nødhjælp Stillet over for en katastrofe yder FN-familien hjælp i form af fødevarer, beskyttelse, medicin og logistisk støtte til ofrene, hvoraf de fleste er børn, kvinder og ældre. For at kunne finansiere og levere hjælpen til de nødlidende har FN skaffet milliarder af dollars fra internationale donorer. En fælles FN appel rejste i løbet af 1999 mere end 1,4 millarder dollars til humanitær nødhjælp til mere end 26 millioner mennesker. I 1997-1998 ydede FN assistance til mere end 51 medlemslande i bestræbelsen på at klare flere end 77 natur- og miljøkatastrofer. MENNESKERETTIGHEDER OG HUMANITÆR HJÆLP I de fleste situationer, hvor der bliver ydet humanitær bistand, er der som regel også sket brud på menneskerettighederne. Ofrene kan være flygtninge, mennesker, som er fordrevet fra deres hjemland, eller andre civile, som er fanget i interne konflikter. De er alle i en vanskelig situation. Deres menneskerettigheder er højst sandsynligt blevet krænket, og de har behov for beskyttelse og hjælp. ”Krænkelse af menneskerettigheder er en af de vigtigste årsager til flygtningestrømme”, sagde Sadako Ogata, FNs tidligere højkommisær for flygtninge. Flygtninge udsættes for en række overgreb, når de forlader deres hjem, alt fra piratvirksomhed og voldtægt til arrestation, frihedsberøvelse, tortur og dikrimination i det land, som de er flygtet til.

At yde nødhjælp forudsætter at FN er i stand til at overvinde logistiske og sikkerhedsmæssige begrænsninger i felten. Alene at nå frem til de ramte områder kan være en stor hindring. I de senere år er mange kriser blevet forværret af en udhuling af respekten for menneskerettighederne. Nødhjælpsarbejdere er blevet nægtet adgang til mennesker i nød og krigsførende parter har med vilje gjort civile og nødhjælpsarbejder til mål i konflikter. Siden 1992 er mere end 200 civile FN medarbejdere blevet slået ihjel og 178 er taget til fange under udførelsen af arbejdet i humanitære operationer verden over. I bestræbelserne på at hindre brud på menneskerettighederne under en


20 krise, har FNs højkommissær for menneskerettigheder spillet en stadig mere aktiv rolle i FNs indsats under katastrofer. FN koordinerer sin indsats i humanitære katastrofer via en komité, som består af medlemmer fra alle de vigtigste humanitære organisationer og ledet af FNs nødhjælpskoordinator. Medlemmerne er fra FNs børnefond (UNICEF), FNs udviklingsprogram (UNDP), Verdensfødevareprogrammet (WFP) og FNs højkommissariat for flygtninge (UNHCR). Også andre FN programmer og særorganisationer er repræsenteret såvel som de største NGO’er og mellemstatslige humanitære organisationer, såsom Røde Kors.

Humanitær indsats FNs nødhjælpskoordinator har ansvar for at udarbejde taktikken for humanitær nødhjælp, fremme humanitære spørgsmål og bidrage til at fremme forståelsen af, for eksempel, konsekvenserne af spredningen af håndvåben eller de humanitære effekter af sanktioner. Mennesker, som er flygtet fra krig, forfølgelse, overtrædelse af menneskerettigheder – flygtninge eller internt fordrevne personer – hjælpes af UNHCR. Alene i 1999 havde UNHCR ansvar for ca. 22 millioner mennesker. UNHCRs største operationer har fundet sted I Vestasien (2,6 millioner flygtninge), Det tidligere Jugoslavien (ca. 1 million mennesker i nød) og i Great Lakes distriktet i Afrika med ca. en halv million flygtninge. Verdensfødevareprogram met (WFP) sørger for mad i nødhjælps-situationer og ofte drejer det sig om to tredjedele af verdens samlede behov Foto:WFP/Mike Huggins. Fødevarer til en for nødhjælp. flygtningelejr i Peshawar i Pakistan. I 1999 uddelte WFP således mad til mere end 86 millioner mennesker i 82 lande i verden.


21 Krig og ufred har separeret omkring en million børn fra deres forældre i løbet af de seneste 10 år, yderligere 12 millioner er blevet hjemløse og 10 millioner har fået svære traumer til følge. UNICEF søger at opfylde disse børns behov ved at yde hjælp i form af mad, rent drikkevand, medicin og beskyttelse. En af UNICEFs nyskabelser har været begreberne ”børn som fredszoner” og oprettelse af ”dage i fred” og ”fredskorridorer” for at hjælpe med til at beskytte børn i krig og yde dem livsvigtig hjælp.

Flygtninge fra Palæstina

Flygtningelejr i Rafah 2001

Nødhjælpsarbejdet for flygtninge i Palæstina er siden 1949 blevet varetaget af FNs hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA). I dag yder hjælpeorganisationen den nødvendige service inden for områder som sundhed, uddannelse, sociale og økonomiske forhold til mere end 3,6 millioner registrerede palæstinaflygtninge i


22 Mellemøsten. En FN koordinator har det overordnede opsyn med udviklings-bistand fra FN systemet til det palæstinensiske folk i Gaza og Vestbredden.

Kontoret for FNs Irak-program Da Irak havde efterkommet en række af sikkerhedsrådets resolutioner blev Irak og FN i 1996 enige om at oprette et ”olie-for-mad program” (Oil-for-food programme) for at mildne de humanitære følger af de vidtspændende sanktioner, som blev indført over for landet i 1990. Kontoret for FNs Irak program (Office of the Iraq Programme) blev oprettet i 1997 for at konsolidere styringen af programmet, som inkluderer salg af olie fra Irak, behandling af kontrakter mellem Irak og leverandører af humanitære forsyninger og opsyn med Iraks fordeling af disse forsyninger.

5 HVAD FN GØR FOR UDVIKLING … Social og økonomisk udvikling til gavn for alle er en forudsætning for varig fred i verden. Forbindelsen mellem disse to ting anerkendes i FNpagten, som pålægger FN at fremme højere levestandard, fuld beskæftigelse og økonomiske og sociale fremskridt, som nogle af organisationens hovedopgaver. Derfor anvendes en stor del af FNs resurser - målt i forhold til budget og indsats af personale - på et stort antal programmer og lignende foranstaltninger med det formål at skabe bedre levevilkår for alle mennesker. Tre fjerdedele af verdens befolkning bor i udviklingslandene og 1,2 milliarder mennesker lever i dyb fattigdom. Verdens 24 rigeste lande har gennemsnitlig en indkomst pr. indbygger på 23.420 dollars om året,


23

Kvinder på landet producerer mere end 55% af alle madvarer i udviklingslandene.

mens de 49 fattigste lande har en årsindkomst per indbygger på 360 dollars - et forhold på 65 mod 1. Forskellen er blevet større de senere år, og det er et af de sværeste problemer, som verden står over for i dag. Generalforsamlingen har understreget nødvendigheden af at ændre de internationale økonomiske relationer, så udviklingslandene kan indtage deres rimelige plads i verdensøkonomien. I en række internationale tiårsstrategier for udvikling har generalforsamlingen siden 1961 anbefalet forholdsregler til samordning af regeringernes og de internationale organisationers bestræbelser for at udjævne kløften mellem de rige og fattige lande. Aktuelle verdenskonferencer og særlige samlinger i general-forsamlingen i FNs regi anviser praktiske måder at løse globale problemer på. Konferencerne og de særlige samlinger i generalforsamlingen har eller har haft følgende indhold: miljø og udvikling (1992), befolkning og udvikling (1994), social udvikling (1995), kvinders stilling (1995) og bolig- og bebyggelsesmiljøer (1996 og 2001). De seneste er FNs tredje konference om LDC-landene (mindst udviklede lande) i maj 2001 og Konferencen om finansiering af udvikling i marts 2002.

Udviklingsbistand Direkte under generalforsamlingen arbejder flere programmer for at fremme FNs økonomiske og sociale mandat:


24 FNs udviklingsprogram (UNDP) er det vigtigste i arbejdet for social og økonomisk udvikling. UNDP arbejder i 174 lande og territorier med at støtte teknisk samarbejde. Det er FNs største program for at skabe en holdbar udvikling. FNs børnefond (UNICEF) er den ledende organisation, når det gælder langsigtede programmer for børns overlevelse, beskyttelse og udvikling. UNICEF har for nærværende bistandsprojekter i 130 lande. De vigtigste aktivitetsområder er vaccination, primær Børn præget af hungersnød får mad-rationer i en sundhedstjeneste, ernæring og landsby nær Pyongyang, Nordkorea. undervisning på grundskoleniveau. Mange andre FN-organer arbejder for udvikling sammen med regeringer og NGO'er. Blandt disse er: FNs miljøprogram (UNEP), som arbejder for sunde principper på miljøområdet, Verdensfødevareprogrammet (WFP), som er verdens største internationale organisation for fødevarebistand, både hvad angår krisehjælp og udviklingsprogrammer, FNs befolkningsfond (UNFPA), som er den største internationale organisation, som hjælper med befolkningsspørgsmål i udviklingslandene, FNs center for bolig- og bebyggelsesmiljøer (UNCHS), hvis mål er tilstrækkeligt med boliger til alle og bæredygtig bymæssig udvikling. FNs konference for handel og udvikling (UNCTAD), som arbejder for øget international handel, herunder navnlig støtte til udviklingslandenes forsøg på at øge deres deltagelse i den globale økonomi.


25 FN i arbejde:

FN-familien FNs særorganisationer 14 særorganisationer inden for FN-systemet arbejder for udvikling og internationalt samarbejde på de områder, hvor de har særlig sagkundskab:

Den internationale arbejdsorganisation International Labour Organization (ILO) - Genève www.ilo.org


26

FNs organisation for ernæring og landbrug Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) - Rom www.fao.org

FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) – Paris www.unesco.org

Verdenssundhedsorganisationen World Health Organization (WHO) - Genève www.who.org

Verdensbank-gruppen (World Bank Group) – Washington D.C.: www.worldbank.org Den internationale bank for genopbygning og økonomisk udvikling/International Bank for Reconstruction and Development (IBRD) Den internationale udviklingssammenslutning/ International Development Association (IDA) Den internationale finansieringsinstitution/ International Finance Corporation (IFC) Organisationen for multilaterale investeringsgarantier/ Multilateral Investment Guarantee Agency (MIGA)


27 Det internationale forligscenter for investeringssager/ International Centre for Settlement of Investment Disputes (ICSID)

Den internationale valutafond International Monetary Fund (IMF) - Washington D.C. www.imf.org

Den internationale organisation for civil luftfart International Civil Aviation Organization (ICAO) – Montreal www.icao.org

Verdenspostunionen Universal Postal Union (UPU) - Bern www.upu.int

Den internationale telekommunikationsunion International Telecommunication Union (ITU) - Genève www.itu.int

Den meteorologiske verdensorganisation World Meteorological Organization (WMO) - Genève www.wmo.ch


28

Den internationale søfartsorganisation International Maritime Organization (IMO) - London www.imo.org

Verdensorganisationen for intellektuel ejendom World Intellectual Property Organization (WIPO) - Genéve www.wipo.org

Den internationale fond for landbrugsudvikling International Fund for Agricultural Development (IFAD) – Rom www.ifad.org

FNs organisation for industriel udvikling United Nations Industrial Development Organization (UNIDO) - Wien www.unido.org Desuden er en række selvstændige organisationer tilknyttet FN:

Den internationale atomenergiorganisation (International Atomic Energy Agency - IAEA – Wien) www.iaea.int


29

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organization - WTO – Genève) www.wto.org Forberedende kommission til organisationen for traktaten om det omfattende forbud mod atomprøvesprængninger (Comprehensive Nuclear-Test-Ban-Treaty Organization) www.ctbto.org Organisationen for forbud mod kemiske våben (Organization for the Prohibition of Chemical Weapons) www.opcw.org Verdensturistorganisationen (World Tourism Organization) www.world-tourism.org

6 VIDSTE DU ... •

FN-familien er i seks tilfælde blevet tildelt Nobels fredspris: UNHCR (1954 og 1981), Dag Hammarskjöld, FNs generalsekretær (1961, posthumt), UNICEF (1965), ILO (1969), og FNs fredsbevarende styrker (1988) samt FN og FNs generalsekretær, Kofi Annan (2001). Fredsprisen er også blevet tildelt Lord John Boyd Orr, generaldirektør for FAO (1949), Ralph J. Bunche, FNs mægler i Palæstina (1950).

Uanset størrelse og befolkningsmængde har hver af FNs nuværende 189 medlemslande kun én stemme i FNs generalforsamling, fra det folkerigeste land (Kina, 1,27 milliarder) til det mindste (Palau, 18.400).


30 •

FN-dagen markeres hvert år den 24. oktober, den dag FN-pagten trådte i kraft i 1945.

FNs regulære budget (1,3 milliard dollars i 2002) finansieres gennem fastsatte bidrag fra medlemslandene. Men midlerne til de fleste bistandsprogrammer kommer fra frivillige bidrag.

FN har ingen hær. Regeringerne stiller frivilligt tropper og andet personnel til rådighed for at standse konflikter, som truer fred og sikkerhed. Dog skal det nævnes, at SHIRBRIG, FNs multinationale hurtigt udrykkende fredsbevarende styrke blev operationel i 2000. Medlemslandene i sikkerhedsrådet, ikke generalsekretæren, beslutter hvor og hvornår fredsbevarende tropper sættes ind.

I de seneste fem årtier har FNs fredsbevarende styrker været et afgørende instrument for freden. For tiden deltager mere end 47.000 FNfredsbevarere fra 87 lande i forskellige operationer og missioner rundt om i verden.

I 1980 bekendtgjorde Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at kopper var udryddet over hele jorden som resultat af et 13 år langt globalt program, som organisationen havde koordineret.

Flere folkeretlige bestemmelser er kommet til ved FNs medvirken i det forløbne halve århundrede end i hele menneskehedens historie indtil 1945.

FNs miljøkonventioner har været medvirkende til at reducere syreregn i Europa og Nordamerika, begrænse forurening af verdenshavene og afskaffe produktionen af gasser, som ødelægger ozonlaget.

Hvert år står Verdensfødevareprogrammet (WFP) for mere end en tredjedel af verdens fødevarehjælp.

80 % af FNs arbejde er helliget hjælpen til udviklingslandene for at opbygge deres kapacitet til at hjælpe sig selv. Dette inkluderer


31 fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder, at redde børn fra sult og sygdom, yde nødhjælp to flygtninge og ofre for naturkatastrofer, at imødegå global kriminalitet, narkotika og sygdom, at assistere lande som er hærget af krig og truslen fra landminer. •

FN, FNs programmer, fonde og særorganisationer – hovedsageligt UNICEF, UNDP, UNFPA, WFP og WHO – råder til sammen over 4,8 milliarder dollars årligt til økonomisk og social udvikling, til at assistere lande på områder som sundhed, sanitet, landbrug og fødevarefordeling. Dette svarer til 81 cents pr. menneske. I 1997 brugte verdens regeringer ca. 804 milliarder dollars til militærudgifter – hvilket svarer til ca. 135 dollars pr. menneske.

Store reformer og initiativer til revitalisering har været gennemført de seneste år og generalsekretæren fortsætter denne proces i forhold til organisationens personale og økonomi. Om det drejer sig om reform af personale, budget og økonomiske initiativer eller effektivitet, bestræber FN sig på, at indarbejde den bedste praksis og at modernisere organisationen. Dette skal øge effektiviteten i det mange facetterede arbejde og de nye mandater, som medlemslandene giver organisationen.

FN I NORDEN Danmark: FNs informationskontor for de nordiske lande (UNIC) Midtermolen 3 DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 46 73 00 - Fax: +45 35 46 73 01 E-mail: unic@un.dk - Internet: www.un.dk FAO Eastfish Midtermolen 3 DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 46 71 80 - Fax: +45 35 46 71 81 E-mail: fa@eastfish.org - Internet: www.eastfish.org


32 FNs befolkningsfond (UNFPA) Midtermolen 3 DK-2100 København Ø Tlf: + 45 35 46 73 00 – Fax: +45 35 46 73 01 E-mail: asger.ryhl@unfpa.dk Internet: www.unfpa.org FNs koordinerende indkøbskontor (UNDP/IAPSO) Midtermolen 3, Postbox 2530 DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 27 70 00 - Fax: +45 35 46 70 01 E-mail: registry.iapso@undp.org - Internet: www.iapso.org FNs kontor for projektimplementering (UNOPS) Midtermolen 3, Postbox 2695 DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 46 72 00 - Fax: +45 35 46 72 01 E-mail: unops.copenhagen@unops.org - Internet: www.unops.org UNAIDS Copenhagen Midtermolen 3 DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 46 7140 - Fax: +45 35 46 72 01 E-mail: ulf.kristofferssen@unaids.dk - Internet: www.unaids.org UNDP-JPO Service Center Midtermolen 3, Postbox 2530 DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 46 70 00 – Fax: +45 35 46 71 71 E-mail: jpo.registry@undp.dk - Internet: www.jposc.dk UNDPs nordiske kontor (Danmark) Midtermolen 3, Postbox 2530 DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 46 70 00 - Fax: +45 35 46 70 95 E-mail: nlo@un.dk - Internet: www.undp.dk UCCEE – Collaborating Centre on Energy and Environment Postbox 49, Risø National Laboratory, DK-4000 Roskilde Tlf: +45 46 32 22 88 - Fax: +45 46 32 19 99 E-mail: john.christensen@risoe.dk - Internet: www.risoe.dk/sys-ucc


33 UNICEFs forsyningscenter UNICEF Plads, Frihavnen DK-2100 København Ø Tlf: +45 35 27 35 27 - Fax: +45 35 26 94 21 E-mail: supply@unicef.dk - Internet: www.unicef.supply.dk Verdensfødevareprogrammet (WFP) Midtermolen 3 DK-2100 København Ø Tel: +45 35 46 71 30 – Fax: +45 35 46 71 33 E-mail: registry@wfp.dk - Internet: www.wfp.org Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Regionalkontor for Europa Scherfigsvej 8 2100 København Ø Tlf: +45 39 17 17 17 - Fax: +45 39 17 18 18 E-mail: postmaster@who.dk - Internet: www.who.dk FINLAND: FN-universitetets institut for udviklingsøkonomisk forskning (WIDER) Nylandsgatan 37 FIN-00121 Helsinfors Tlf: +358 9 615 99 11 - Fax: +358 9 615 99 333 E-mail: wider@wider.unu.edu - Internet: www.wider.unu.edu FNs europæiske regionalinstitut for forebyggelse af kriminalitet (HEUNI) Postbox 161 FIN-00131 Helsinfors Tlf: +358 9 1825 7880 - Fax: +358 9 1825 7890 E-mail: heuni@om.fi - Internet: www.vn.fi/om/heuni ICELAND: UNU/ Geothermal Training Programme Grensásvegur 9 IS-108 Reykjavík E-mail: os@os.is - Internet: www.os.is/unugtp/ UNU/ Fisheries Training Programme Marine Research Institute Súlagata 4, P.O. Box 1390 IS-121 Reykjavík E-mail:tumi@hafro.is – Internet: www.unu.edu/iceland/fisheries/fisheries.html


34 NORGE: UNDPs nordiske kontor (Norge) Inkognitogaten 18 N-0256 Oslo Tlf: +47 22 12 27 27 - Fax: +47 22 12 27 28 Internet: www.undp.no UNEP/GRID-Arendal Longum Park Service Box 706 N-4808 Arendal Tlf: +47 37 03 56 50 - Fax: +47 37 03 50 50 E-mail: grid@grid.no - Internet: www.grida.no SVERIGE: FNs højkommissær for flygtninge (UNHCR) Regionalkontor for de nordiske og baltiske lande Ynglingagatan 14, 6. S-113 47 Stockholm Tlf: +46 84 57 48 80 - Fax: +46 8 457 48 87 E-mail: swest@unhcr.ch - Internet: www.unhcr.ch GIWA - Global International Waters Assessment Postbox 905 S-391 29 Kalmar Tlf.: +46 480 44 73 53 - Fax: +46 480 44 73 55 E-mail: info@giwa.net - Internet: www.giwa.net UNDP’s nordiske kontor (Sverige) Lilla Nygatan 1 Box 2142 S-103 14 Stockholm Tlf: +46 8 545 232 50 - Fax: +46 8 22 22 33 Internet: www.undp.se Verdenssøfartsuniversitetet (WMU) Citadellsvägen 29, Postbox 500 S-201 24 Malmö Tlf: +46 40 35 63 00 - Fax: +46 40 12 84 42 E-mail: wmu@wmu.se - Internet: www.wmu.se


35

WWWIL DU VIDE MERE OM FN? BESØG WWW. UN.DK

For flere oplysninger om FN: FNs informationskontor for de nordiske lande Midtermolen 3 2100 København Ø Tel. 35 46 73 00 - Fax. 35 46 73 01 Internet: www.un.dk E-mail: unic@un.dk Eller FN-forbundet Midtermolen 3 DK-2100 København Ø, st. th. Tlf: 35 46 73 73 – Fax: 35 46 73 50 Internet: www.una.dk E-mail: fnforbundet@una.dk Published by UNIC Copenhagen, June 2002 (Danish)

http://www.unric.org/html/danish/Dette_er_FN  

http://www.unric.org/html/danish/Dette_er_FN.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you